Agerbækhuse. Virksomhedsplan

Transkript

1 Agerbækhuse Virksomhedsplan

2 INDHOLD Forord 3 Opgaver 4 Organisation 4 Personale 5 Sygefravær 5 Økonomi 5 Indsatsområder 6 Direktionens indsatsområder 8 Egne indsatsområder 9 Baggrund og uddybning 12 2

3 FORORD Fortællingen om Agerbækhuse, er fortællingen om, hvordan det er muligt at give borgere med svære funktionsnedsættelser et liv med selvbestemmelse og værdighed. Det er fortællingen om, hvordan borgeren, uden talesprog, får et sprog ved at medarbejderne tillægger lyde, mimik og kropssprog betydning, der anerkendes og imødekommes. Det er fortællingen om hvordan borgeren, der spytter og slår, oplever at blive taget alvorligt; at hans adfærd bliver opfattet som en reaktion, på en frustration, som vi kan arbejde med. Sørens mor siger: Hvor er det værdifuldt, at I er så gode til at tolke Sørens signaler. Her bor og kommer borgere fra alle egne af Regionen, og ventelisten såvel til bolig som til dagcenterplads viser, at der fortsat er stor efterspørgsel på det, vi kan tilbyde. Det er også fortællingen om, at vi arbejder forebyggende med borgere, der på grund af fejlsynkning er særligt udsat for lungeinfektioner forbedret hygiejne i sug og masker og forbedret siddestilling, når borgeren får mad. Desværre har vi ikke statistik over antallet af borgernes indlæggelsesdage, men det er uomtvisteligt, at der har været langt færre indlæggelsesdage i 2010, end der var i Økonomisk betyder det færre udgifter, såvel på sygehusene som her. Agerbækhuse blev i 2010, for tredje år i træk, ramt af en 2 %s rammebesparelse, fordi virksomheden er omfattet af de regionale rammeaftaler. Det vækker undren, at besparelserne skal ramme bredt, uden at sammenhængen mellem vilkår, pris og kvalitet bliver vurderet. På trods af nedskæringer er det lykkedes at fastholde og videreudvikle meningsfuldhed og sammenhængskraft i kerneopgaven. Det er efter vores opfattelse udtryk for den sociale kapital, som en virksomhed som Agerbækhuse, er helt afhængig af. 3

4 VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Agerbækhuse er en virksomhed, der består af syv bofællesskaber med 45 pladser og et dagcenter med 50 pladser. Bofællesskaberne giver tilbud efter Servicelovens Dagcentret efter Servicelovens 104. Agerbækhuse er organisatorisk forankret i Køge Kommunes specialområde, Social- og Sundhedsservice, Social- og Sundhedsforvaltningen. Agerbækhuse blev pr overtaget af Køge Kommune fra Roskilde Amt. Målgruppen er voksne borgere med betydelig, varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne har brug for hjælp til at spise, tage bad, tage tøj af og på, komme på toilettet etc. Mange bruger kørestol, hvoraf hovedparten ikke selv er mobile i stolen. Alle har brug for ledsagelse, når de færdes udenfor Agerbækhuses område. Borgerne kommunikerer nonverbalt, har intet eller kun lidt talesprog. De fleste af borgerne har epilepsi som følgehandicap. Enkelte har desuden funktionsnedsættelse på sanserne - er f.eks. svagsynede. Nogle borgere har kontaktforstyrrelser, og kan reagere med selvskadende eller udadrettet voldsom adfærd ved angst, usikkerhed og frustration. Flere borgere har svære tidlige følelsesmæssige skader. Mange har boet på institution siden den tidlige barndom, og er præget af de livsvilkår, man tidligere har budt dem i form af manglende kontakt, afvisning, verbal opdragelse, fysisk fastspænding og psykofarmaka i store doser. Hovedparten af de borgere der bor på Agerbækhuse, frekventerer Dagcentret Blumesvej 3. ORGANISATION Agerbækhuse er organisatorisk splittet op i mindre enheder. Der er en leder i hver enhed. Den overordnede ledelse varetages af forstander og viceforstander. Organisationsplan Forstander Viceforstander Fys. Økonoma Køk. Ass. Pedel Adm./Kontor IT. Tekniker Skovhuset Markhuset Krathuset Enghuset Flintehuset Grøftehuset Føllehavegård Blumesvej 4

5 PERSONALE Organisationen har fortrinsvis pædagoger ansat til den primære kontakt med borgerne. Der er til hvert hus knyttet en servicemedarbejder og et antal vikarer. Afdelingslederen har ansvaret for den daglige drift i huset. Husene har løbende pædagogstuderende i praktik. Det pædagogiske personale, undtagen på dagcentret, arbejder på skiftende tider dag, aften og hver anden weekend. I alle huse på Gymnasievej er der vågen nattevagt. Personalegruppe/Funktion/Afdeling Årsværk Forstander, viceforstander og ledere 10,00 Administration 2,00 Køkken inkl. ledende økonoma 6,76 Pedel + rengøring + servicemedarb. 9,43 Terapeuter (fys. + ergo + medhjælp) 3,06 Pædagoger 62,75 So.Su.-assistenter/-hjælpere 8,36 Omsorgsmedhjælpere 31,04 Personer i skåne/flexjob m.v. (alle faggrupper) i 6,17 alt 15 personer er talt med i ovenstående Lønnede pædagogstuderende 4,86 I alt 144,43 SYGEFRAVÆR Sygefravær % 2009 (4. kvartal kvartal 2009) 2010 (4. kvartal kvartal 2010) Agerbækhuse 6,8 % 7,2 % Det er vores opfattelse, at stigningen i fraværsprocenten kan tilskrives et relativt højt langtidssygefravær i 2. halvår ØKONOMI Budget (forventet) Løn (Agerbækhuse) (Dagcentret ) Drift (Agerbækhuse) (Dagcentret) I alt

6 INDSATSOMRÅDER FRA 2010 SI D EN SI D ST Den gode fortælling: Louise er multihandicappet udviklingshæmmet, epileptiker, er spastiker, sidder i kørestol og har ikke noget talesprog. Hun har kontrakturer i sine ben og i sine arme, så hun kun i meget begrænset omfang kan bruge sine hænder. Fra oplægget til Louises pædagogiske handleplan: Louise viser med lyde og kropssprog, om hun befinder sig godt. Hun bruger m ange forskellige lyde, og der kom m er st adig nye t il. Hun t rækker sit hoved op t il høj re, for at vise os, at hun også er her og gerne vil delt age i snakken. Hun viser os, at der er bofæller, som hun er glad for, og andre, hun er ut ryg ved - f.eks. beboere fra andre huse. Hun fornem m er t ydeligt st em ninger - hyggelige st em ninger, m en også farlige eller t ruende, og så t rækker hun sig ind i sig selv, og er m eget kram pagt igt fast låst i arm e og ben. Det hj ælper, når vi fort æller, at vi er her og passer på hende. Dagcentret Louise er begyndt at sige t il og fra over for t ilbud om akt ivit eter. Hun kan gøre opm ærksom på sig selv, hvis der bliver foreslået en akt ivit et. Louise er i høj ere grad begyndt selv at t age init iat iv t il kom m unikat ion. Disse forhold fordrer dog, at Louise opholder sig i t rygge om givelser eller sam m en m ed kendt e m edarbej dere. Referat fra Louises handleplansm øde: Louise har udviklet sig m eget, specielt det sidst e ½ år, hvad angår t ryghed, kom m unikat ion og selvbest em m else. Louise rum m er flere m ennesker, så det er ikke m ere så svært, når Sussie ( fast m edarbej der) er på ferie. Louise bliver set i huset, blandt de andre borgere, og hun har en god relat ion m ed Mart in, der også bor i huset. Louises fysiske og psykiske t rivsel hænger nøj e sam m en. Hendes vægt er høj ere end nogensinde. Tidligere kunne Louises ut ryghed føre t il et epilept isk anfald. Det t e ser vi ikke nu. Det er vigt igt at holde fokus på Louises init iat iver t il kom m unikat ion, at hun får svar og på den m åde bliver anim eret t il m ere. D e n gode for t æ llin g som metode Ovenstående kunne være et eksempel på den gode fortælling, om de resultater vi ser af den faglige indsats for borgerens kommunikation og selvbestemmelse. Succeser og sejre bruges til vidensdeling og som afsæt til det videre pædagogiske arbejde. Resultaterne skal nogle gange findes med lup. Borgerne med multiple funktionsnedsættelser udvikler sig ikke i kvantespring. Så meget desto vigtigere er det, at se de små tegn på, at vi er på rette vej; at det vi gør, gør en forskel for borgeren, og at de små tegn han bruger for at meddele sig til os, dem ser vi og tillægger betydning. I br u gt a gning a f Bost e d I februar måned tog vi Bosted i brug. Alle faste medarbejdere var på én dags kursus i systemet, før ibrugtagning, som er gået mere smertefrit end forventet. Medarbejderne har været optagede af den forenklede og sikre videregivelse af informationer, især mellem boafdelinger og dagcenter. Bosted anvendes til daglig notatskrivning, medicinlister, registrering af indgreb overfor borgeren, borgerens inventarliste, registrering af egenbetaling ved kørsel i ABHs busser. 6

7 De næste step med Bosted bliver, at de pædagogiske handleplaner udfærdiges i systemet; at utilsigtede hændelser indberettes, og der arbejdes på at kontakten med huslægen kan klares over systemet. Sidst men ikke mindst arbejder vi på, at imødekomme et stort ønske fra de pårørende: At de kan komme på pårørende-intra. N y m ode l for pæ da gogisk handle pla n En nyudviklet skabelon for de pædagogiske handleplaner er taget i anvendelse, i årets runde af handleplansmøder. Skabelonen understøtter, at der arbejdes ud fra en fælles pædagogisk referenceramme. De pårørende har meldt tilbage, at de synes rigtig godt om modellen, der giver et godt overblik over indsatsen, i hhv. dagcentret, bo-afdelingen og hos fysioterapeut/ergoterapeut. N ogle t a l på u dvik lin gen fr a t il Antallet af indberetninger af indgreb i selvbestemmelsesretten er bragt ned, fra 30 tilfælde i 2009 til 8 tilfælde i Vi vil vedvarende arbejde pædagogisk for at undgå at gribe ind i borgerens selvbestemmelsesret, idet borgeren ofte vil opleve det som et tillidsbrud. Antallet af tilfælde af vold mod medarbejdere er faldet fra 118 til 48. Med den tilføjelse, at en ny beboer i 300 tilfælde har spyttet, slået, revet medarbejdere, siden sin indflytning i forsommeren. Antallet af registreret vold mellem borgerne, er bragt ned fra 65 tilfælde i 2009 til 18 tilfælde i Disse tal tegner billedet af et positivt resultat. Et udtryk for at det i højere og højere grad lykkes at forstå borgeren med nonverbalt sprog og opnå en tilfredsstillende kontakt. Udvikling og forfinelse af den pædagogisk faglige indsats er et vedvarende fokusområde. Vi ser resultater af indsatsen, som ikke kun vi, men alle der har et ansvar for Specialområdet for voksne i Køge Kommune, kan være stolte af. Sa m a r be j de m e d pårørende Det er fuldstændig afgørende for de pårørendes tilfredshed, at deres børn trives og har det godt. Det lykkes samtidig i vid udstrækning at opnå de pårørendes tilfredshed og velvilje. Samarbejdet med Pårørenderådet er fortsat velfungerende, og der er generelt stor opbakning til de traditionelle fester og sammenkomster. I 2010 fejrede vi Agerbækhuses 25 års jubilæum, med et brag af en fest, hvor Birthe Kjær var aftnens hovedattraktion. Der var rigtig god opbakning fra de pårørende. Enkelte borgere har stor familie, så det sker at én borger har flere end tyve gæster! Som noget nyt bad vi lokale forretningsdrivende om sponsorgaver og præmier til et lotteri. Det indbragte næsten kr Et meget velkomment tilskud til udgifterne ved festen! Fr ivilligt a r be j de Vi har gjort nogle få erfaringer med frivilligt arbejde. To borgere har besøgsvenner. Den ene fordi han er meget optaget af hunde, hvorfor medarbejderne annoncerede efter en hundeven. Det er til stor tilfredshed og glæde for borgeren. Den anden har som noget ganske nyt fået en besøgsven. Borgeren har ingen kontakt med sin familie, så det imødekommer et stort behov hos ham. Han er meget optaget af at besøgsvennen er hans alene; at hun kommer for kun at være sammen med ham. Sygefravær Sygefraværet blandt medarbejderne ligger 0,4% over niveauet, for samme periode i Et relativt højt langtidssygefravær i 2. halvår 2010, er årsag til stigningen. Flere huses fravær ligger så lavt, at afdelingslederen alene skal fastholde det lave niveau. Det frigør ressourcer såvel til kerneopgaven, som til ledelsesopgaven. Flere afdelinger har været ramt af langtidssygefravær, som ikke relaterer til arbejdsmiljøet. 7

8 Vi benytter i vid udstrækning mulighederne for delvis raskmelding og gradvis tilbagevenden til arbejdet, med stor succes. Det lykkes i næsten alle tilfælde at fastholde den sygemeldte i beskæftigelse. I ét tilfælde har vi aftalt med et jobcenter, at den langtidssygemeldte medarbejder, kom tilbage i virksomhedspraktik, for at vurdere hans erhvervsevne, efter sygdomsforløbet. Ge nnem sn it lig a nsæ t t e lse st id og se n ior e r Den gennemsnitlige ansættelsestid ligger på 5,4 år for alle medarbejdergrupper; 5 år for pædagogisk personale - en stigning på et år, for det pædagogiske personale siden sidste år. I det omfang vi har slået stillinger op, har det været muligt at besætte dem med kvalificerede medarbejdere, og det er lykkedes at have vikarer tilknyttet, så udgifterne til vikarbureau er mere end halveret i forhold til I 2010 har vi taget afsked med to pædagoger, som er gået på pension som 65-årige og i 2011 vil yderligere nogle medarbejdere, der er oppe i 60 erne, gå fra. Alderspræsidenten er fyldt 70. Det er sydamen, der er ansat 15 timer ugentligt, til at reparere borgernes tøj og sætte ekstra lynlåse i jakker, så det letter arbejdet med at give borgere med spasticitet, jakker på. Når det skal med her, er det for at fortælle, at vi kan fastholde seniorer, til trods for et krævende arbejdsmiljø. Tilsyn Der har 2010 været gennemført faglige tilsyn, med fokus på udvalgte områder i Virksomhedsplanen. Ingen bemærkninger i Tilsynsrapporterne. Arbejdstilsynet var på tilsyn d. 7. oktober Ved besøget deltog sikkerhedsrepræsentanter, Solveig Jacobsen fra Personaleafdelingen og Agerbækhuses ledelse. Der var ved tilsynet en indgående drøftelse af, om vi bør graduere, når vi registrerer vold mod medarbejdere. Vi kom ikke til enighed og tilsynsførende ville drøfte sagen med sine kolleger. Endnu har vi ikke modtaget en tilsynsrapport. Agerbækhuses produktionskøkken har en Elite-smiley. Dagcenteret Blumesvej har Elite-smileyer, i de 2 anretterkøkkener. Sammenfatning Når vi skal sammenfatte effekten af indsatsen i 2010, må vi sige, at det igen er lykkedes, at skabe gode resultater. Fagligt, arbejdsmiljømæssigt og organisatorisk. Vi ser, at den pædagogiske indsats støtter borgerne til udvikling, trivsel og selvbestemmelse. Medarbejderne leverer omsorg, pædagogik og service af høj faglig kvalitet. DIREKTIONENS I NDSATSOMRÅDER Nedbringelse af sygefravær Fortsat nedbringelse af sygefraværet Minimering af såvel det korte, som det lange sygefravær. Proaktiv indsats for at nedbringe det korte, gentagne sygefravær. Fastholde langtidssygemeldte på arbejdspladsen. Der har gennem de seneste par år været en systematisk indsats på nedbringelse af sygefraværet. Der gennemføres omsorgssamtaler og iværksættes foranstaltninger, der letter langtidssyge medarbejderes tilbagevenden til arbejdspladsen. 8

9 Økonomistyring Budgetoverholdelse Fortsat løbende, detaljeret økonomistyring Effektiv ressourceudnyttelse Fortsat løbende budgetstatus med alle enheder, i organisationen. Prioritering af udgifter. Der gennemføres systematisk opfølgning på forbrug via statusmøder med ledere, der har udlagt økonomi-ansvar. Indsatsområderne for det kommende år er diskuteret og udvalgt ved et seminar for MEDudvalget og sikkerhedsgrupperne, i alt 25 ledere og medarbejdere, der repræsenterer organisationen. Organisationens mål for falder i naturlig forlængelse af indsatsområderne for Vi har igen valgt at opstille målene udfra kronologien: Borgerne/kerneopgaven Pårørende Medarbejdere Ledelse Organisation herunder arbejdsmiljø Baggrund for va lg a f indsa t som r å de r i Vi finder det vigtigt at balancere målene i Virksomhedsplanen, så vi sætter ind i forhold til kerneopgaven og samtidig i forhold til organisationen og til personalepolitikken. Når nogle af målene relaterer til to eller flere aspekter skyldes det, at de fungerer som forbundne kar: Kvaliteten i den pædagogiske faglige indsats er betydningsfuld for borgerne og deres pårørende, meningsfuld for medarbejdere og ledere og dermed vigtig for profilering, fastholdelse og rekruttering af kvalificerede medarbejdere. Ligeledes med kommunikation, formidling og kompetenceudvikling, som har betydning først og fremmest for medarbejderen, men i sidste ende for den borger og de pårørende som er afhængige af, hvordan vi mestrer opgaverne. EGNE INDSATSOMRÅDER Mål rettet mod borgerne Borgerens øgede selvbestemmelse, ved hjælp af kommunikations-hjælpemidler Borgernes indflydelse på eget liv er betinget at muligheden for at blive forstået. Den enkelte borger præsenteres for relevante kommunikationssystemer og hjælpemidler. Der arbejdes allerede med borgernes individuelle kommunikationsmuligheder. Det er forskelligt, hvor meget dette indsatsområde er i fokus. Nogle borgere har tidligere haft kompetencer i f t systemer/hjælpemidler, som ikke mere bruges. Udvikling af IT-muligheder for borgerne Der er allerede høstet erfaringer med programmer og udstyr så nogle borgere har fået adgang til og erfaring med at bruge computere og programmer. Der arbejdes videre hermed. Den opsamlede viden og erfaring 6 borgere har pt egne pc ere (for de flestes vedkommende touchskærme). 1 borger skyper med sin familie. Nogle medarbejdere har særlig interesse og flair for IT og er allerede nu en form for ressourceperson. 9

10 spredes i hele organisationen gennem et netværk af ressourcepersoner. Der har været afholdt inspirationsoplæg med en ekstern konsulent om IT-muligheder i efteråret Videreudvikling af muligheder og funktionalitet i forhold til borgernes kost Udvikling af kost tilbuddet til borgere med fejlsynkning, tendens til slimdannelse, obstipation, spiseværing eller overspisning. Der foregår tæt samarbejde mellem køkkenet og afdelingerne/ dagcentret om den enkelte borgers specifikke ønsker og behov ift kost. Udvikling af model til Udviklingsbeskrivelser for borgerne Nytænkning og udvikling af den hidtidige model til udviklingsbeskrivelse Der er arbejdet med udviklingsbeskrivelser gennem mange år. Der er forskel fra borger til borger - på, hvor opdateret beskrivelserne er. Der er foregået et forsøg på Føllehavegård med en videreudvikling af den brugte skabelon. Systematisering af dokumentation og egenkontrol, mht. individuel pædagogisk indsats Udvikling af model for logbog, integreret i Bosted Der foretages dokumentation, der dog er struktureret forskelligt fra afdeling til afdeling. Mål rettet mod de pårørende Formulering af Det gode samarbejde med de pårørende Definering og formulering af Det gode samarbejde Samarbejdet med de pårørende er godt. Det er længe siden sidst, at de pårørendes forventninger mere overordnet er drøftet. Mål rettet mod medarbejderne Videreudvikling af faglighed Udbud af relevante faglige kurser, så både nye og erfarne medarbejdere fra alle faggrupper bliver udfordret og stimuleret. Valg af uddannelsesformer, der bedst muligt kobler den nye viden til praksis. Der udbydes løbende fagligt relevante kurser. Der udkommer en kursusplan for et år af gangen. Ressourcerne er knappe, så der skal løbende prioriteres i ønsker og behov. Mål rettet mod arbejdsmiljøet Beskrivelse af Kodeks for godt og anerkendende samarbejde Definering og formulering af værdier i et velfungerende samarbejde, på tværs i organisationen Der er gennem de sidst 3-4 år arbejdet med tværgående samhørighed i organisationen. Der er afholdt fælles arrangementer og kompetenceudvikling i Fastsættelse af rammer for tid til forberedelse og opfølgning Opgørelse af det nuværende forbrug, fastsættelse af standard og legitimering af prioriteringen Det tidsmæssige og ressourcemæssige pres på medarbejderne drøftes ofte. Formulering af trivselspolitik Trivselspolitik som en overordnet ramme for de lovpligtige politikker vedr. sygefravær, mobning, stress, vold etc Der foreligger en nu forældet politik vedr. sygefravær. I 2010 deltog ledergruppen i en temadag om sygefravær. I efteråret 2010 deltog 2 arbejdsmiljørepræsentanter og en leder i en temadag om mobning. 10

11 Mål rettet mod ledergruppen Videreudvikling af samarbejdet i ledergruppen og definering af ledelsesmæssige værdier, i den samlede organisation Mål rettet mod virksomheden Opnåelse af team-spirit og synergi-effekt i ledergruppen. Fælles referenceramme for anerkendende ledelse, i hele organisationen. Kompetenceudvikling for den enkelte leder, ved en fælles kompetenceudvikling for gruppen. gruppen har gennem de seneste år gennemført fælles kompetenceudvikling med anerkendende ledelse som tema. Der er pt et forløb med en ekstern konsulent i gang. Oprettelse af fagligt netværk Fagligt netværk med institutionsledere, på tværs af kommunens forvaltninger. Der har været sporadisk samarbejde med relevante børne-specialtilbud i kommunen. 11

12 BAGGRUND OG UDDYBNING DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Nedbringelse af sygefraværet Agerbækhuse har i de seneste år arbejdet ud fra en sygefraværspolitik og en praksis, som tilnærmelsesvist ligner den, der nu er meldt ud i Handleplan for nedbringelse af sygefraværet i Social- og Sundhedsservice. Sygefraværet gøres op månedsvist; der gennemføres sygefraværssamtaler efter fastlagte rammer; der følges op og gradvis tilbagevenden til arbejdet for langtidssygemeldte, bruges med succes. Der gribes hurtigt ind overfor nyansatte, med et forhøjet sygefravær. Vi arbejder videre ud fra de udstukne rammer. Økonomistyring Der arbejdes videre med intern, månedsvis opgørelse af forbruget, i alle budgetområder i organisationen. Der følges op med status, drøftelse og evt. tilpasning, med hver enkelt budgetansvarlig. EGNE INDSATSOMRÅDER Mål rettet mod borgerne Med den rivende udvikling på området for elektroniske hjælpemidler, forventer vi at der også til borgere med multiple funktionsnedsættelser, findes eller kan udvikles værktøjer, som vil gære det muligt for borgerne i højere grad at meddele sig til omverdenen. Med det kendskab vi har til borgernes indre sprog, vil det betyde en langt højere grad af selvbestemmelse og livsudfoldelse, for den enkelte. Mål rettet mod de pårørende Agerbækhuse har efter vores opfattelse, generelt et velfungerende samarbejde med de pårørende. Det er dog ikke et ukendt fænomen, at vi oplever, at nogle pårørende har et helt andet fokus på, hvad de synes, vi skal levere. En proces hvor vi i fællesskab, definerer hvad det gode samarbejde med pårørende indeholder, vil helt givet være fremmende for de pårørendes tilfredshed. Mål rettet mod medarbejderne Der er af stor vigtighed, at medarbejderne tilbydes uddannelse og kompetenceudvikling. Der skal løbende afvikles kurser for nye, så det pædagogiske fundament fortsat er fælles viden. For de erfarne medarbejdere er det motiverende og nødvendigt, at kunne tilføje ny viden og nye metoder til de pædagogiske redskaber. Mål rettet mod arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøet er under pres, når ressourcerne er knappe og det er derfor vigtigt at få øje på mulige udfordringer så tidligt som muligt. Det er et særligt fokuspunkt, at knytte de forskellige dele af organisationen sammen, så alles indsats opleves som værende en del af den fælles vision. Mål rettet mod ledergruppen gruppen arbejder i dagligdagen spredt i organisationen. Det er vigtigt, at have fælles værdier for ledelsesindsatsen, ligesom gensidig opbakning og inspiration er nødvendig. Mål rettet mod virksomheden Med Agerbækhuses forankring i Social- og Sundhedsforvaltningen, er det relevant at have kontakt og samarbejdsfora med andre forvaltninger, hvor der også er specialpædagogisk viden og erfaring. 12

13 This document was created with Win2PDF available at The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only. This page will not be added after purchasing Win2PDF.