Rapport for tilpasset tilsyn med

Transkript

1 Rapport for tilpasset tilsyn med Fuglekær udviklingscenter Torsdag, den udarbejdet af planlægger Jesper Dan Jensen og chefkonsulent Alice Storgaard med fokus på pædagogisk koncept metoder, handleplaner, magtanvendelse og medicinhåndtering. Besøget er anmeldt og der interviewes 2 beboere, 2 medarbejdere samt ledelsen. Sammenfattende vurdering Beboerne på Fuglekær trives og har det godt. De er glade for at bo på Fuglekær. Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer og behov, og beboeren søges inddraget i at tage ansvar for eget liv. Medarbejderne er glade for at arbejde på Fuglekær. På grund af opgavernes karakter stilles der store krav til medarbejderne. Arbejdet er hårdt, fordi beboerne kan have udadreagerende adfærd, men der er et åbent, godt miljø, hvor medarbejderne får drøftet problemerne igennem og derved findes fornuftige løsninger. Der ydes supervision efter behov. Afdelingslederen i Hørgyden udfylder sin lederrolle godt og er god til at spørge til medarbejderne. Centerlederen udfylder sin rolle godt både som centerleder, men også i rollen overfor beboerne. Der er stor respekt for hendes indsats i det daglige arbejde, hun er til stede og nærværende og gør det hun siger, hun gør. De fysiske rammer: Værelserne i Hus A er på ca 30m2 brutto incl toilet og bad. Det er ikke regulære rum, men rum med niecher, skråvægge og lignende, så de forekommer små og de fysiske rammer i Hus A vurderes uhensigtsmæssige i forhold til beboergruppen. Det kunne være gavnligt på sigt med nye to-rums boliger. Hus A har aktuelt én beboer i overbelægning. Dette nedbringes i løbet af efteråret ved flytning af én beboer for at lette presset på afdelingen. Tilsynet er enig heri. Hus D: Vejle Amt bevilgede i 2005 en nødvendig pavillon til et specialprojekt, der er iværksat. Pengene til byggeriet er afsat. Byggeriet er ikke iværksat, fordi der fortsat mangler godkendelse heraf fra Vejle kommunes tekniske forvaltning. Dette er et alvorligt dagligt problem på Fuglekær Udviklingscenter og kan betyde at projektet kuldsejler. Bygningsafdelingen bør rykke Vejle kommune, for at sagen kan blive afsluttet. Personale: Centerlederen peger på, at det nu er sværere at rekruttere erfarne uddannede medarbejdere. Man er nu nødt til at ansætte medarbejdere uden pædagoguddannelsen og selv uddanne dem til opgaven på Fuglekær udviklingscenter. Driftsafdelingen bør overveje om der igen bør annonceres efter personale igennem pædagogernes fagblad og ikke kun via internettet for at udvidde ansøgerfeltet. 1

2 Generelt om stedet Fuglekær Udviklingscenter er et botilbud efter servicelovens 108 for 46 beboere fordelt på 8 boafdelinger. Målgruppen er unge og voksne med varig nedsat psykisk funktionsevne, der har behov for meget hjælp i sociale og daglige funktioner. Beboerne er hovedsagelig visiteret således: Borgere med psykiske og sociale problemer bor i Hus A - 7 pladser og Hørgyden 12 pladser Borgere med dom til institution, tilsyn og varetægtsdom bor i Hus B og C - 8 pladser. Borgere med psykiatriske lidelser bor i Farbror Svends Gård 10 pladser. Enkeltmandstilbud er i Hus D og E 6 pladser Døve borgere bor i Lodshuset 4 pladser. Fuglekærs visioner er - at kombinere høj faglig kvalitet med udgangspunkt i borgernes ønsker for eget liv via individuel pædagogisk behandling - at skabe en respektfuld, værdig og omsorgsfuld behandling i trygge rammer - at være en attraktiv arbejdsplads der er kendetegnet ved dialog, samarbejde, tryghed og engagement. - at medarbejderne er i stadig faglig og personlig udvikling - at have god kontakt til relevante samarbejdspartnere. Behandlingen på Fuglekær Udviklingscenter er individuel pædagogisk, baseret på relationspædagogik. Dialogen anvendes som en metode til at skabe ligeværdige relationer. Der arbejdes miljøterapeutisk blandt andet ved samvær, nærvær og dialog. Formålet er at arbejde med beboernes selvforståelse. I 2007 er der fokus på dokumentationsdelen. Beboerens ressourcer beskrives ud fra et udviklingspsykologisk, neuropædagogisk og / eller miljøterapeutisk perspektiv. Mål og delmål opstilles. Man anvender en forenklet model af den logiske model til opstilling af mål i forbindelse med handleplanen. Fuglekær Udviklingscenter er begyndt at anvende Bostedsystemet som værktøj til at dokumentere den pædagogiske indsats. Personalet undervises internt i dokumentation med henblik på, at de faglige vurderinger bygger på konkret dokumentation om, hvad der faktisk er blevet gjort i relation til den enkelte beboers delmål. Af samtalerne med to medarbejdere fremgår det, at de arbejder meget erfaringsbaseret. Tilsynet er enig i, at der er et udviklingspotentiale i at fokusere på mere systematiseret dokumentation samt træning i vurdering af, hvilken pædagogisk indsats der bør anvendes i forhold til opstillede mål. De fysiske rammer: Tilsynet besøgte - Hørgyden, en nybygget afdeling med plads til 12 beboere. Afdelingen blev taget i brug i

3 Hørgyden består af 3 huse/ afdelinger med lejligheder på ca 40 m2 incl eget køkken og badeværelse. Der er et stort fællesrum med køkken, spisestue og opholdsstue i hvert hus. Fællesarealerne fungerer godt og beboerne er glade for de fysiske rammer. Der er endvidere et fælleshus med administrationslokaler. På samme matrikel som Hørgyden ligger også spejderhuset som er nogle fritidslokaler for hele Fuglekær Udviklingscenter. I forbindelse med etablering af den nye afdeling i Hørgyden har centerlederen fastholdt, at personalet har hele deres fokus på beboerne i deres egen afdeling. Beboerne nyder dette nærvær af medarbejderne. Der er en gruppeleder i hvert hus. Dette betyder at personalet og ledelsen har et tæt samarbejde, og personalet er på denne måde ikke alene. Arbejdsmiljøet her er betydeligt bedret for personalet. De forbedrede fysiske rammer har forøget beboernes livskvalitet kolosalt med det resultat, at der stort set ikke længere forekommer magtanvendelse eller voldsepisoder og beboerne trives bedre. - Hus A, hvor beboerne bor på første sal i værelser på ca 30m2 brutto incl toilet og bad. Det er ikke regulære rum, men rum med niecher, skråvægge og lignende, så de forekommer små og de fysiske rammer i Hus A vurderes uhensigtsmæssige i forhold til beboergruppen. Det kunne være gavnligt på sigt med nye to-rums boliger. Hus A har aktuelt én beboer i overbelægning. Dette nedbringes ved en flytning i løbet af efteråret for at lette presset på afdelingen. Yderligere vedrørende de fysiske rammer: Hus D: Vejle Amt bevilgede i 2005 en nødvendig pavillon til et specialprojekt, der er iværksat. Pengene til byggeriet er afsat. Byggeriet er ikke iværksat, fordi der fortsat mangler godkendelse heraf fra Vejle kommunes tekniske forvaltning. Dette er et alvorligt dagligt problem på Fuglekær Udviklingscenter og kan betyde at projektet kuldsejler. Bygningsafdelingen bør rykke Vejle kommune, for at sagen kan blive afsluttet. Fuglekær Udviklingscenter består endvidere af Hus B, C, D og E samt Farbror Svends Gård, og Lodshuset som ikke blev besøgt ved dette tilsyn. Fokusområder: I foråret 2007 er it-politikken revideret og personalet har fået fornyede skriftlige retningslinier herom. Der arbejdes endvidere på en politik for stresshåndtering. Personalenormering på Fuglekær Udviklingscenter er brutto 120 medarbejdere. Sygefravær Der kan forekomme arbejdsbetingede sygemeldinger, men langtidssygemeldinger er ofte en 3

4 kombination af arbejdsforhold og private forhold. Der afholdes omsorgssamtaler ud fra en individuel vurdering. Der udarbejdes fraværsstatistik som behandles på ledermøde og MED-udvalg kvartalsvis. Af fraværsstatistikken fra april 2005 april 2006 fremgår, at det gennemsnitlige sygefravær i de forskellige afdelinger svinger mellem knap 7 dage årligt til 26 dage årligt pr medarbejder. Tilsynet er enigt med Centerlederen i, at det er nødvendigt at sætte fokus på dette sygefravær. Personalet bør inddrages også i drøftelser om kulturen i forbindelse med fravær. Centerlederen er ansvarlig for opfølgning heraf og tilsynet 2008 bør fokuserer på resultatet heraf. Som et led i Fuglekær Udviklingscenters personalepolitik tilbydes jobrotation som et middel til lettelse af arbejdsmiljøet i forbindelse med de svære opgaver og som en mulighed for personlig udvikling. Medarbejderne ved at muligheden er der, men gør ikke brug af ordningen. Der tilbydes ny løn i forbindelse med jobrotation. Centerlederen peger på, at der ved stillingsopslag nu kommer færre ansøgninger fra erfarne uddannede medarbejdere og at det nu er nødvendigt at ansætte uuddannede medarbejdere, som så udlæres internt til det konkrete job. Man bør også overveje om der igen bør annonceres efter personale igennem pædagogernes fagblad og ikke kun via internettet. Handleplaner Fuglekærs målsætning vedrørende beboerne er: Med udgangspunkt i skriftlige individuelle handleplaner sikres den enkelte beboer mulighed for indflydelse på forhold der vedrører eget liv. Der er åbenhed om mål og beslutninger. I forbindelse med tilsynet er der ført samtaler med 2 brugere og deres handleplaner er på forhånd gennemgået. Stautsbeskrivelse og handleplan fra hus A: er overskuelig, beskrivende og der er vedlagt strategi for personalet. Der er opstillet mål og beskrevet relevant metode for at opnå de opstillede mål. Et af målene er dog, at beboeren på eget initiativ klarer personlig hygiejne. I samtale med beboeren forekommer dette mål, at være personalets mål. Planen er underskrevet af beboeren. Beboeren oplyser at han har fået oplæst målene. Det er tilsynets opfattelse at beboeren vedrørende dette punkt, ikke oplever det som sit mål. Ifølge beboeren er Handleplaner mest noget, man bruger til statusmøder. Tilsynet opfordrer medarbejderne til fortsat at arbejde med inddragelse af brugerne i handleplansarbejdet. Økonomiafsnittet er fyldestgørende med beboerens budget med oplysninger om indtægter og udgifter, men mangler formueoplysninger. Budgettet er således fastlagt for ét år frem, idet 4

5 beboeren selv råder over kr. 300 ugentligt og aftaler øvrige transaktioner med kontaktpersonen. Statusbeskrivelse og handleplan fra hus B fremtræder som et andet koncept end Hus A s koncepter. De er også overskuelig og beskrivende. Økonomiafsnittet er fyldestgørende. Statusdel fra værksted beskriver beboerens styrker. Der er vedlagt pædagogiske overvejelser og strategier. Denne beboer fortæller om en episode, hvoraf det fremgår, at han selv arbejder med på de opstillede mål. Handleplanen er underskrevet. I forbindelse med indførelse af Bostedsystemet forventes endnu en udvikling på området, hvorfor der ikke anbefales ændringer nu. Det foreslåes at tilsynet 2008 også fokuserer på handleplaner og vurderer, hvad der er opnået ved det særlige fokus, der har været på handleplaner i Medarbejderne kender handleplanerne. I begge planer anvendes jeg-støttende samtaler. Målene vurderes at være operationelle. Handleplanerne følges op på skift ved personalemøder og anvendes på denne måde som personalets arbejdsredskab. Pædagogisk koncept og metoder Behandlingen på Fuglekær Udviklingscenter er individuel pædagogisk, baseret på relationspædagogik. Dialogen anvendes som metoden til at skabe ligeværdige relationer. Der arbejdes miljøterapeutisk, det vil sige, man fokuserer på samværet med beboeren. Formålet er at arbejde med beboernes selvforståelse. Siden 2001 har der været et internt uddannelsesprogram for medarbejderne på Fuglekær Udviklingscenter. Der er blandt andet undervist i serviceloven, konflikthåndtering, kommunikation, seksualitet, neuropædagogik, grænsesætning, etik, jegstøttende samtaler og viden om psykiske sygdomme. Af interviewene med medarbejderne fremgår at de bagvedliggende formål med den valgte pædagogiske metode ikke er tydelig. I 2007 er programmet bl.a. neuropædagogik, jeg-støtte, konflikthåndtering, psykiatrisk grundkursus og miljøterapi. Der er endvidere fokus på dokumentation i forbindelse med 140 planer. Tilsynet anbefaler, at der fokuseres på sammenhængen mellem teori og praksis i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne er enige i den måde kursusmidlerne anvendes. Tilsynet finder anvendelse af kursusmidlerne optimal. Beboerne oplyser, at personalet er udmærket. De fortæller om situationer, hvor de oplever stor støtte fra personalet og om hyggelige sjove stunder med personalet. Beboerne kan dog også meget præcist formulere, at de føler sig bedst hjulpet af det personale, der lytter. En medarbejder kritiseres, fordi han angiveligt uden aftale om terapeutiske samtaler, stiller terapeutiske spørgsmål. Så bliver man lidt bims oveni. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at der i handleplanen er aftalt individuelle samtaler med den pågældende. 5

6 En beboer kritiserer personalet for at favorisere nogle beboere frem for andre. (Det er aftalt, at beboerne ikke må gå ind på afdelingskontoret. Dette bliver ikke gennemført overfor alle beboere, hvilket irriterer de beboere overfor hvem bestemmelsen fastholdes. Eksemplet nævnes for medarbejderen, der giver tilsagn om, at dette rettes fremover.) Beboerne på Fuglekær Udviklingscenter er selv med til at vælge, hvilken medarbejder de skal have til kontaktperson. Magtanvendelse Der er udarbejdet forebyggende overordnet voldspolitik og beredskabsplan for hele Fuglekær Udviklingscenter og særskilt for de enkelte afdelinger. Der foreligger fyldig beskrivelse af beboerens ressourcer og vanskeligheder i specialprojekt, hvor magtanvendelser forekommer. Der foreligger beskrivelse af proceduren ved magtanvendelse. Indberetningen drøftes med afdelingslederen og episoden evalueres. Episoden drøftes på personalemøde med henblik på at forebygge gentagelser. Ved arbejdsskader drøftes episoden på sikkerhedsudvalgsmøde. Der er udarbejdet skriftlig vejledning til kollegial støtte ved overgreb, en beredskabsplan til de kolleger, der er til stede ved overgrebet. I perioden til har der været foretaget i alt 45 magtanvendelser samt 9 nødværger i forhold til 10 af beboerne på Fuglekær udviklingscenter. Der er givet tilladelse til 1 alarm på vindue. 21 fastholdelser og nødværger har været i forhold til én person. Medicinhåndtering Der foreligger beskrivelse af medicinhåndtering for hvert hus. Det pædagogiske personale har gennemgået medicinkursus og har ansvaret for medicinuddeling. Medicinen opbevares i aflåst skab og med tydelig mærkning af hver beboers medicin. Ved fejlmedicinering, hvilket sjældent forekommer, kontaktes lægen. Intern procedure gennemgåes hvis ændring er nødvendig. 6

7 7