Rådgivning. International systemteorikonference Læs om den internationale konference i systemteori, som lpf og CCC er vært for 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivning. International systemteorikonference Læs om den internationale konference i systemteori, som lpf og CCC er vært for 08"

Transkript

1 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Rådgivning Når viden ikke alene skabes af universitetsforskere, men opstår i samspillet mellem forskellige samfundsaktører, må et forskningsinstitut, der ønsker at gøre en forskel, åbne sig mod omverdenen. Det må løfte sit samfundsansvar ved at nedbryde grænser og bygge broer. Derfor har lpf oprettet sit første advisory board. af Kristian Weise Det er i dag børnelærdom, at viden skabes i netværk. Et positivt og produktivt samspil mellem universiteterne og deres omverden er derfor et afgørende succeskriterium for fremtidens vidensamfund. Grænserne mellem moderne forskningsinstitutioner og den omverden, de på en gang studerer, finansieres af og leverer viden til, udviskes langsomt. Og på lpf forsvinder flere af dem helt, når instituttet dette forår har samlet sit første advisory board. Etableringen af advisory boards for universitetsinstitutioner er ikke kun del af en udvikling, hvor produktionen af viden har ændret sig. Oprettelsen af advisory boards kan også betragtes som en foreløbig kulmination på en historisk proces, hvor universiteternes status og selvforståelse som samlingspunkt for samfundets elite er afløst af en bredere identitet. For mens universiteterne har uddannet en voksende del af befolkningen og udgjort en stadig større del af samfundsøkonomien, er opmærksomheden og ønsket om indflydelse på dem også øget. Det ses ikke mindst i det forslag til en ny universitetslov, som efter al sandsynlighed vedtages i nær fremtid. Men oprettelsen af et advisory board for lpf er ikke blot et udtryk for, at universitets- og forskningsverden mødes af ændrede eksistensbetingelser med nye muligheder og udfordringer. Det er samtidig et afgørende led i realiseringen af instituttets vision, der er dybt funderet i dets grundlæggende værdier: Fortsættes side 2 I dette nummer Advisory board lpf har fået et advisory board. Kristian Weise forklarer, hvorfor det er en god idé 01 Filosofigruppen på lpf Der ikke mange handelshøjskoler, som forsker i filosofi. Læs om gruppen af filosoffer på lpf 03 Ny filosofiprofessor Ole Thyssen er dette forår blevet professor. Læs om Thyssens overvejelser i den forbindelse 06 International systemteorikonference Læs om den internationale konference i systemteori, som lpf og CCC er vært for 08 Faglighedens år Sidste år var organisationens år på lpf. I år gælder det fagligheden 10 Chester Barnard revisited Hvorfor bør man læse Barnard? En af Danmarks førende på området forklarer 12 Idioterne kommer Læs Henrik Dahls beskrivelse af neo-idioten i vores såkaldte videnssamfund 14 Hvad sker der Læs om store og små begivenheder på lpf eller i lpf s omverden 16

2 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Advisory board - Advisory boards er således en måde, hvorpå lpf kan sikre forpligtende partnerskaber med sine interessenter. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at advisory boards kan levere værdifuld inspiration til vores virke, samt give gode bud på de spørgsmål, enhver forskningsinstitution må stille sig selv, skriver Kristian Weise, som er forskningsadministrativ medarbejder på lpf og én af bagmændene bag lpf s nye advisory board. At levere samfundsrelevant forskning, at være synlige og ansvarlige i forhold til aktuelle samfundsspørgsmål, at være i tæt kontakt med vores interessenter, virksomheder såvel som offentlige organisationer, samt sikre at instituttets videnproduktion er socialt robust. Forpligtende partnerskab Advisory boards er således en måde, hvorpå lpf kan sikre forpligtende partnerskaber med sine interessenter. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at advisory boards kan levere værdifuld inspiration til vores virke, samt give gode bud på de spørgsmål, enhver forskningsinstitution må stille sig selv: Hvad skal vi forske i? Hvilke forskningsbehov har vores interessenter? Hvordan skal vores forskning formidles? Hvilke kompetencer skal fremtidens studerende have? Hvilke efteruddannelsestilbud skal vi kunne levere? Og hvordan vil fremtidens forskningspolitiske dagsorden se ud? Flere af disse spørgsmål gælder instituttet som helhed. Dem skal det nyoprettede overordnede advisory board hjælpe os med at besvare. Men der er også spørgsmål, hvortil svarene vil variere for instituttets forskellige forskningsgrupper. Det er derfor ambitionen også at oprette advisory boards for disse, samt for vores erhvervsforskningscentre og for enkeltstående projekter. Advisory board vurderer strategi Det overordnede advisory board for instituttet er dog det første, der etableres. Det vil mødes to gange om året, samt deltage ved en særlig institutdag hvert år. Her får det mulighed for at fremlægge ideer og tanker for instituttets bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Og det vil sågar blive bedt om at vurdere instituttets præstation det foregående år. lpf's advisory board er nemlig også en del af instituttets intensiverede arbejde med en klar strategi for forskning og undervisning - en strategi, som instituttet ønsker at gøre til et offentligt anliggende. Ikke blot skal instituttets strategi være retningsgivende internt. Den skal præsenteres for vores interessenter og være så synlig, at det er er klart for vores omverden, hvilken fremtid vi ønsker at være med til at skabe. I dette strategiarbejde vil advisory boardet ikke kun være rådgivende. Vi ønsker at forpligte os på den strategi, der er vores ledestjerne. Derfor vil instituttets advisory board hvert år vurdere, om lpf med årets indsats har indløst de strategiske mål, som instituttet har sat sig. Og for at der ikke skal være nogen tvivl om forpligtelsens karakter og vægten af advisory boardets vurdering, vil deres udtalelse være offentlig. Bestået eller ikke bestået, ris eller ros, det bliver advisory boardets afgørelse. lpf s advisory board Margrethe Vestager, formand for advisory boardet, til daglig medlem af folketinget for Det Radikale Venstre, tidligere undervisningsminister. Martin Lauth, direktør for Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, FUHU. Jan Jensen, udviklingschef i Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, med ansvar for erhvervsudvikling, turisme og Øresundssamarbejdet. Elisabeth Hvass, kontorchef i Finansministeriet, kontoret for modernisering af den offentlige sektor, tidligere fuldmægtig i Undervisningsministeriet med ansvar for uddannelsespolitik og uddannelsesplanlægning. Fritjof Lind, direktør i CSC med ansvar for selskabets offentlige sektor. Ragnhild Riis, fondssekretær i Veluxfonden, medlem af Etisk Råd. Alan Binau, partner i AS/3 med ansvar for AS/3's genplacerings- og karriererådgivningsaktiviteter, herunder AS/3's Executive Center. Jon Wulff Petersen, vicedirektør for Risø, tidligere direktør for Mikroelektronik Centret ved DTU.

3 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Filosofigruppen på lpf CBS er Nordeuropas største business school. Og lpf er det største institut på CBS. Der er omkring 120 medarbejdere på lpf, og instituttet vokser stadig. Blandt andet derfor er lpf blevet opdelt i fem faggrupper og en administrativ gruppe. Nyhedsbrevet vil på skift præsentere de forskellige grupper. Sidst præsenteredes gruppen innovation og viden. Denne gang præsenteres filosofigruppen. Kim Gørtz har beskrevet det filosofiske miljø på Handelshøjskolen, i en ny publikation. Her bringer Nyhedsbrevet et uddrag. Refleksionens omsættelighed At der forskes og undervises i filosofi på en handelshøjskole er usædvanligt ikke bare i national, men international sammenhæng. Kim Gørtz, ekstern lektor på Handelshøjskolen, har spurgt nogle af de bærende kræfter bag det filosofiske miljø, hvad en filosof har at gøre på en erhvervsøkonomiske forskningsinstitution. Det er blevet til et working paper, som vi her bringer i uddrag. 1 Af Kim Gørtz Jeg sætter mig for, er at finde de gode grunde til, at filosofi overhovedet kom på dagsordenen på Handelshøjskolen. Professor Peter Pruzan fortæller: 2 - Det startede på den måde, at jeg tiltrådte som professor i foråret Jeg havde i mange år beskæftiget mig med bl.a. operationsanalyse, men det var klart for mig, at min interesse var bredere. Mange af de metoder og den type redskaber som jeg benyttede mig af, var en alt for stærk forenkling af virkeligheden. Det gik op for mig, at jeg i mit arbejde faktisk bidrog til noget, som jeg tog afstand fra. Der var en alt for stærk fokusering på vækst og et snævert økonomisk rationale. Jeg følte, at der var et behov for at udvide kendskabet til, hvordan man kunne tænke disse ting igennem. Det var derfor naturligt for mig, at der måtte ansættes en filosof. Jeg fik tilladelse til at slå en stilling op. Til min store glæde fik jeg tre fremragende ansøgninger, nemlig fra Ole Thyssen, Ole Fogh Kirkeby og Hans Siggaard Jensen. Bedømmelsesudvalget, som bestod af Peter Kemp, Heine Andersen og mig selv, mente, at alle tre ansøgere var særdeles kompetente. Heldigvis var den daværende ledelse på Handelshøjskolen enig med mig i, at dette var en fremragende mulighed for at ansætte alle tre. Det var i foråret Alle tre viste sig at blive utroligt inspirerende og produktive for udviklingen. 3 I den forstand var Pruzan en slags fødselshjælper for, at der kom filosofi på Handelshøjskolen. Denne begivenhed var godt nok enestående, men det var ikke den eneste. Pruzan fortsætter: - Den næste begivenhed var FLØK. Ideen til FLØK stammer fra en aften vistnok i forbindelse med Ole Thyssens 50 s års fødselsdag. På et tidspunkt kommer Hans Siggaard, som kan være en ganske ilter mand, pludselig over og siger: For fanden Peter. Det er for galt. Nu skal vi ud af skabet. Nu skal vi gøre noget. Vi snakkede lidt om, hvordan vi kunne gøre det. Vi aftalte at mødes på mit kontor næste morgen. - Vi designede FLØK-studiet fra scratch og havde ufattelige problemer med at få den gennemført, både her på Handelshøjskolen og i Ministeriet. Samme dag hvor det skulle vedtages i Fakultetsrådet, var det endnu usikkert, om det overhovedet ville blive vedtaget. Det viste sig heldigvis, da det kom til stykket, at der blev stemt for. Med FLØK blev filosofien på Handelshøjskolen således institutionaliseret. Pruzan markerer imidlertid en tredje og afgørende begivenhed, nemlig da det gamle Institut for Datalogi og Systemvidenskab også kaldet DASY blev opsplittet i takt med at Institut for Ledelse, Politik og Filosofi blev dannet.

4 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Peter Pruzan - Vi designede FLØK-studiet fra scratch og havde ufattelige problemer med at få den gennemført, både her på Handelshøjskolen og i Ministeriet. Samme dag hvor det skulle vedtages i Fakultetsrådet, var det endnu usikkert, om det overhovedet ville blive vedtaget. Det viste sig heldigvis, da det kom til stykket, at der blev stemt for, fortæller professor Peter Pruzan om baggrunden for filosofis oprettelse på CBS. Peter Pruzan er i øvrigt just gået på pension dette forår efter et imponerende akademisk virke. Hvorfor filosofi? Disse centrale begivenheder skal imidlertid ikke betragtes som isolerede fænomener. Grunden til at det overhovedet kunne lade sig gøre at få filosofi ind på Handelshøjskolen er, ifølge Pruzan, forårsaget af en dybereliggende faktor: - Samfundet er ved at vågne op til, at vi - i vores iver efter at undgå kompleksitet, gennem at have enkelte målemetoder og afbildninger af, hvad succes er - er havnet i nogle helt uantagelig situationer, som virkelig forringer klodens og mange menneskers livskvalitet. Jorden er så at sige parat til at modtage den gødning eller det vand, der fik det hele til at spire. Så det har simpelthen været det rigtige tidspunkt. Professor Ole Fogh Kirkeby tilføjer med et konkurrencebetonet aspekt: - Når Handelshøjskolen vil kappes med de andre højere læreranstalter, og dens områder bliver mere fordybet, dvs. at man ikke reproducerer de adfærdsidealer og adfærdsformer som findes i erhvervslivet og som foreskriver erhvervslivet, så tager den psykologien og sociologien op, og så må den automatisk komme til filosofien, som er den platform, hvor deres sandhedskriterium kan afgøres. Professor Ole Thyssen påpeger i forlængelse heraf: - Der var en del, der i begyndelsen mente, at filosofi var varm luft i handelshøjskolesammenhæng. Men netop i en situation med meget stor omsætning af viden kan man dels forsøge at løbe lige så hurtigt ind i samtiden som alle andre, dels forsøge at stoppe op og dykke ned til dybere og mere grundlæggende refleksionsniveauer. Der leverer filosofien, som jo har et meget intimt forhold til sin egen historie, en række afprøvede tankemodeller, som måske kan være nyttige refleksionsinstrumenter overfor en situation, der er præget af meget, meget stor omsætning og hurtig halveringstid for viden. Jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvad det egentlig er der foregår i samfundet, som gør at filosofien åbenbart er interessant for en handelshøjskole. For mig at se synes denne interesse unik. Kirkeby orienterer mig dog om, at filosofi på en handelshøjskole ikke er et enestående tilfælde: - Der har været Erasmus-universitetet i Amsterdam, og der har vel også været amerikanske business-schools. Men altså den amerikanske forskning er jo ret så pragmatisk indenfor dette område. Og dermed rimelig overfladiske. På det niveau som vi har det, med selvstændig forskning osv., der er det rimeligt unikt. Noter til refleksionens omsættelighed 1 lpf s hjemmeside an findes på Under workingpapers finder man den fulde tekst under overskriften Refleksionens omsættelighed omsættelighed. Kim Gørtz står angivet som forfatter. 2 Professor Peter Pruzan er B. Sc. fra Princeton University i 1957; MBA, Harvard Business School i Han har et Fullbright Stipendium til Handelshøjskolen i København i og en Ph.D. i operationsanalyse, Case-Western Reserve University i I 1982 er en dr. Polit. Hans stillingsbetegnelse er Professor i systemvidenskab. 3 Professor Ole Fogh Kirkeby er født i 1947, og blev mag. art i idéhistorie i Han er ansat som lektor på Handelshøjskolen i 1986, og blev doktor i filosofi i 1994 med Begivenhed og kropstanke. En fænomenologisk-hermeneutisk analyse. (Århus: Modtryk). Han er nu full professor i ledelsesfilosofi. Professor Ole Thyssen har i mange år arbejdet med værdier og etik. Fra slutningen af 90 erne begyndte han at beskæftige sig med æstetik. Da han, efter eget udsagn, er en filosof på en handelshøjskole, forsøger han at arbejde i to spor. Et der handler om ren filosofi, og et der handler om anvendt filosofi. 4 Lektor, ph.d., Martin Fuglsang er cand.merc. fra Handelshøjskolen i København i Han har bl.a. skrevet den organisationsfilosofiske afhandling At være på grænsen. Han modtog Tietgensprisens guldmedalje for afhandlingen.

5 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Hvordan filosofi? Min interesse intensiveres. Hvordan tænkes de processer, behov og tendenser i samfundet generelt og erhvervslivet mere specifikt, som gør at der overhovedet kan etableres et filosofisk forskningsmiljø på Handelshøjskolen i København? Thyssen siger: - Samfundet og erhvervslivet befinder sig i dag i en situation med en slags markedstvang til omsætning, forandring og fornyelse. Dette medfører en tilsvarende markeds-tvangsform til refleksion. Det er det sted, hvor man kan markere en filosofisk dimension, dvs. at filosofi er refleksion som sådan. Kirkeby fortsætter uddybende: - I det øjeblik hvor erhvervslivet ændrer sig sådan, at de enkelte arbejdsfunktioner bliver mere og mere flydende, således at de ikke kan dikteres ovenfra. I det øjeblik hvor de enkelte medarbejders kompetencer kun kan udnyttes ordentligt, hvis de får et rimeligt rum, hvori de kan finde ud af, hvad de kan, så har vi at gøre med en indirekte ledelse. En indirekte ledelse er en ledelse som beskæftiger sig med menneskelige relationer. Den beskæftiger sig med uddelegering af ansvar. Den fungerer via værdier noget der kendetegner intimsfærens kommunikation. Dette øjeblik lægger op til at filosofere. Ifølge Kirkeby skyldes det naturlige behov for filosofien at den grundlæggende har været teorien om den personlige selverkendelse og selvudvikling, og dernæst har den været den teoretiske diskurs, der handler om relationen mellem normer, værdier, personer og samfundet. Filosofiens rolle i en erhvervsøkonomisk kontekst er, ifølge studieleder Martin Fuglsang, på baggrund af den store filosofihistorie at skabe andre og nye forståelser af grundlæggende begreber indenfor den bløde del af erhvervsøkonomien, som fx kompetence, læring, ansvar, tillid. 4 Han siger afsluttende: - Vi kvalificerer begreberne, ikke for at hjælpe andre discipliner, men ved at lave et eget selvstændigt udtryk på de begreber som kan konkurrere i forståelse og muligvis forklaringskraft med alle de andre discipliner, som fx psykologi, sociologi, og politologi m.m. Men også kvalificere til nogle mere brede samfundsmæssige diskussioner, som fx et moderne begreb om kapitalisme og globalisering, for at tage nogle eksempler hvis fænomenkompleks er meget oppe i tiden; der kan handelshøjskolefilosofien indstifte et selvstændigt problemfelt og dermed mulige bud på disse fænomeners karakter. Medlemmer af lpf s filosofigruppe Thomas Basbøll, BA i filosofi fra University of Calgary, cand.mag. i filosofi KU, ph.d.-stip. Anders Bordum, lektor, ph.d., cand.scient.pol. KU Marianne Theils Fisher, cand.mag. i filosofi KU, ph.d.-stip. Martin Fuglsang, lektor, ph.d., cand.merc. CBS Tine Merete Hansen, cand.comm. RUC, ph.d.-stip. Jeanet Hardis, cand.merc. CBS 1992, ph.d.-stip. Finn Janning, cand. merc. fil. CBS 2001, ph.d.- stip. på Novo og lpf. Ole Fogh Kirkeby, professor, mag. art i idéhistorie i 1973, doktor i filosofi i Øjvind Larsen, lektor, ph.d., cand.theol. 1973, cand.mag. i historie og religionshistorie, Cand.scient.soc Alexander Carnera Ljungstrøm, lektor, ph.d., cand. jur KU. Søren Overgaard Nielsen, cand.scient.pol. KU, ph.d.-stip. Søren Buhl Pedersen, cand.mag. i socialvid. og fil. RUC, ph.d.-stip. Lis Poulsen, cand. theol., AU 1986, ph.d.-stip. Anne Roepstorff, cand.mag. i etnologi og kommunikation 1998 KU, ph.d.-stip. Karen Lisa Goldsmith Salomon, adjunkt, ph.d., mag. scient. i antropologi KU Asger Sørensen, lektor, mag. art. i filosofi 1992 fra KU. lektorvikar. Steen Vallentin, adjunkt, ph.d., cand. merc. sol. CBS,1996. Peter Pruzan, professor, B. Sc. Princeton 1957, MBA Harvard Business School Ole Thyssen, professor, mag. art. i filosofi 1971, doktor i filosofi 1976.

6 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Nu professor Ole Thyssen blev mag.art. i filosofi i 1971, og allerede i 1976 blev han tildelt doktortitlen. I 1986 blev han ansat på Handelshøjskolen. Blandt Ole Thyssens mere end 30 bøger bør nævnes Nutiden (1993), I hinandens øjne (1993) og En mærkelig lyst (1998), som tilsammen udgør en trilogi. Derudover bør nævnes den meget brugte Værdiledelse fra 1997 og senest Æstetisk ledelse, som er udkommet for nylig. Ole Thyssen var før udnævnelsen til professor 1. december sidste år ansat i et femårigt forskningsprofessorat. Tilmelding til nyhedsbrevet I nyhedsbrevet, som de har foran Dem, forsøger vi at give et dækkende billede af instituttets forskningsaktiviteter. Konferencer, bogudgivelser, ph.d.-afhandlinger og væsentlige artikler i internationale tidsskrifter beskrives i en journalistisk præcis form, så man hurtigt kan orientere sig om instituttets nyeste forskning. Samtidig kan man finde interview med instituttets medarbejdere, gæsteforskere og interessenter. Det er nyhedsbrevets ambition at være med til at sikre en stærk forbindelse mellem instituttet og Ny professor i filosofi Ole Thyssen er blevet professor i filosofi på lpf. Nyhedsbrevet har spurgt Thyssen om filosofiens udfordringer, om professorrollen og hvad en professor har at bestille på en handelshøjskole. Nyhedsbrevet: Filosofiprofessorater på Handelshøjskoler forekommer ikke ofte. Hvad kan filosofien overhovedet bibringe noget så verdsligt som erhvervsøkonomisk forskning? Ole Thyssen: Man har mindst de sidste 30 år sagt, at verden er turbulent. Man hører ustandseligt, at vi lever i en foranderlig verden, og at den eneste konstant er variation. Det er sagt så ofte, at det efterhånden er en selvdementi. Erhvervsøkonomisk forskning kan i den situation gøre ét af to: Enten kan den ride med på bølgen af turbulens og foranderlighed og forsøge at repræsentere det nyeste af det nye inden for samfundsudviklingen, eller den kan forsøge at trænge ned til de lag, som ligger bag alle de tilsyneladende forandringer. Her tilbyder filosofien et fabelagtigt reservoir af begreber og iagttagelsesmuligheder, som frigør en fra at være offer for samfundets tilsyneladende turbulens. Nyhedsbrevet: Hvor ser du de mest lovende udviklingstendenser inden for det filosofiske fagområde? Ole Thyssen: Kognitionsforskning, altså forskning i hvordan verden iagttages og erkendes, er nok det forskningsfelt, som jeg i øjeblikket anser for mest interessant. Det er spørgsmål, som er interessante ikke bare for filosofien, men for en lang række discipliner, for eksempel psykologi, biologi og de fleste socialvidenskabelige discipliner. Inden for dette tværdisciplinære område er kognitive skemaer er centralt begreb. Kognitive skemaer er groft sagt betegnelsen på de kategorier, som vi benytter, når vi iagttager verden. Spørgsmål om, hvordan disse skemaer er konstrueret, og hvordan de spiller sammen, er af afgørende betydning og kan levere afgørende bidrag til forståelsen af filosofiske problemstillinger. Nyhedsbrevet: Hvad har det bibragt dig som filosof at være ansat på en erhvervsøkonomisk forskningsinstitution? Ole Thyssen: Først og fremmest har jeg fået en forståelse for vigtigheden af kontakt med samfundet. Filosofien har en tendens til at referere til tekster, som selv er filosofiske, og på den måde kan filosofien lukke sig om sig selv og blive til et fuldstændigt selvreferentielt system, så selv praktisk filosofi bliver et helt teoretisk felt. dets interessenter. Derfor modtager nyhedsbrevet også gerne indlæg eller artikelforslag fra dets læsere. På nyhedsbrevets hjemmeside kan man melde sig på nyhedsbrevets mailingliste, så man modtager nyhedsbrevet med posten, når det udkommer. Det er selvfølgelig gratis. Besøg adressen:

7 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Men der er altid en omverden, og den er irriterende - i ordets mest neutrale forstand. Omverdenens nærhed på erhvervsøkonomiske forskningsinstitutioner gør, at man ikke kan fortabe sig i filosofiske diskussioner, som ellers har en tendens til at tabe forbindelsen til omverdenen. For eksempel har jeg tidligere beskæftiget mig indgående med etiske problemstillinger. Når man arbejder med det forskningsområde på en handelshøjskole, tvinges man til at forholde sig langt mere konkret til disse problemstillinger, end tilfældet er i et normalt fagfilosofisk miljø. Nyhedsbrevet: Der er ingen tvivl om, at professorrollen har ændret sig de sidste 30 år. Den tyske romantik synes at have løsnet sit greb om den danske akademiske verden. At beskrive forholdet mellem professor og student Homboltsk som et mester-lærlingeforhold synes ikke længere at være adækvat. Hvad kan man efter din mening overhovedet forstå ved en filosofiprofessor i et moderne samfund med massemedier, massekonsum og masseuddannelser? Ole Thyssen: Det er selvfølgelig rigtigt, at samfundet har ændret sig. Men professorrollen har stadig den egenskab, at man overtager et fond af tillid og derfor har lettere ved at få folk i tale. Det kan man alt efter temperament besynge eller begræde, men ikke benægte. Jeg husker overgangen fra stud.mag. til mag.art. Når man er studerende, er det begrænset, hvem der lytter. Men det ændrer sig i det øjeblik, man er mag.art. Samme mekanisme gør sig gældende, når man overgår fra adjunkt til lektor. Altså, professortitlen fremmer først og fremmest folks kommunikationsmodtagelighed, og i moderne komplekse samfund har alle lige som tidligere brug for at sortere i de kommunikationstilbud, de bliver præsenteret for. Nyhedsbrevet: Hvilke projekter er der i horisonten de næste fem år? Jeg opererer ikke med femårsplaner. Jeg har lige udgivet en bog om æstetisk ledelse, som undersøger brugen af æstetiske virkemidler i organisationer (se boksen nedenfor, red.). Og nu er jeg begyndt på en bog, som kommer til at omhandle iagttagelse. Det er som regel sådan, at jeg i løbet af de sidste tre måneder i arbejdet med en bog får en ide til en ny bog. Jeg sætter min lid til, at det også sker i fremtiden. Nyhedsbrevet: Professor Thyssen, tak for samtalen. Interview: Søren Overgaard Nielsen Ny bog: Æstetisk ledelse I moderne samfund er kunsten ren og hensynsløs. Men den har måttet betale en høj pris for sin frihed: den er blevet irrelevant. Modsætningen til ren kunst er ikke snavset kunst, men anvendt kunst eller brugskunst. Den skal ikke kun skal være æstetisk tilfredsstillende, men desuden opfylde økonomiske, politiske eller religiøse hensyn. Ole Thyssen undersøger i Æstetisk ledelse, hvordan organisationer bruger æstetiske virkemidler - og uundgåeligt gør det. Den indledes med et kapitel om æstetik og brugskunst. Derefter følger seks kapitler, som i dybden og højden, og på tværs af højredrejning og venstresnoning, tager fat på emner som organisationers image, retorik, fortællinger, design, reklame og til sidst organisationers arkitektur. ÆSTETISK LEDELSE - OM ORGANISATIONER OG BRUGSKUNST, AF OLE THYSSEN. ER UDKOMMET PÅ GYLDENDAL.

8 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Systemteorikonference - Med konferencen skal Luhmanns teori, som titlen indikerer, åbnes både mod empirisk arbejde og mod samarbejde med andre teoretiske skoler, siger professor Ole Thyssen i denne artikel, som præsenterer en international konference i systemteori, som finder sted i slutningen af maj. Konferencen en videreførelse af en international systemteorikonference afholdt sidste år i München. The Opening of Systems Theory I weekenden den maj 2003 er Center for Corporate Communication vært for en forskningskonference på Handelshøjskolen i København omkring sociologen Niklas Luhmanns systemteori. Her vil forskere mødes i et internationalt forum for at diskutere Niklas Luhmanns systemteori og dens teoretiske og empiriske anvendelse. Af Ole Thyssen, Niels Åkerstrøm Andersen og Lonnie Hansen Niklas Luhmann var systemteoretiker, men som sociolog interesserede han sig mest for sociale systemer. Mellem sine to hovedværker Soziale Systeme fra 1984 og Die Gesellschaft der Gesellschaft fra 1997 udformede han en universel teori om samfundet, som endte med at få et imponerende omfang, en overvældende kompleksitet og et stort teoretisk raffinement. Luhmann leverer en sofistikeret analyseramme, men skaber også en risiko for, at teorien bliver et lukket system, hvor dyrkelse af begreber kan blive et mål i sig selv. Center for Corporate Communication tager denne udfordring op. Med konferencen skal Luhmanns teori åbnes både mod empirisk arbejde og mod samarbejde med andre teoretiske skoler. Selv om Luhmann, med egne ord, helst befandt sig over skydækket, hvor udsigten til jorden skete gennem små og tilfældige huller, så kan en teori om samfundet ikke stille sig tilfreds med at udvikle sin indre kompleksitet, men må også vise sin frugtbarhed ved at udvikle programmer for empirisk forskning. Organisationen i fokus Da konferencen foregår på en handelshøjskole, er det naturligt at lade organisationsteorien være et centralt tema. Hvordan er systemteorien egnet som udgangspunkt for opstilling af hypoteser, udformning af forskningsprogrammer, håndtering af data og diskussion af gyldighed? Hvordan kan den diskutere metodeproblemer, f.eks. forholdet mellem teori og data? Da organisationer er knudepunkter for sammenstød mellem funktionssystemer og symbolsk generaliserede medier, er der talrige muligheder for at undersøge hvordan systemteorien bruges i praksis. At teste en teori for dens konsistens og udvikle dens latente muligheder giver ofte overraskende og frugtbare resultater. Det kan ske internt, men det kan også ske gennem en sammenligning med andre teorier, som ligeledes søger, sociologisk, at beskrive moderne samfund og, filosofisk, at afklare de problemer om grundlag og metode, som opstår når teorier vil omfatte alt, herunder sig selv. Hvilke andre teorier findes der ved siden af systemteorien, hvad kan de yde, og giver det overhovedet mening at foretage sådanne paradigmatiske sammenligninger? Konferenceprogram Konferencen har et intenst program med en vekslen mellem åbne foredrag og diskussion i mindre, parallelt løbende sessioner. Som keynote speakers er samlet en række centrale personer indenfor Luhmann-forskningen. Dirk Baecker åbner konferencen med en forelæsning under titlen "Niklas Luhmann observing the Computer". Baecker er professor i sociologi på Universität Witten/Herdecke i Tyskland og Luhmanns måske mest kendte elev. Baecker gæstede i november 2002 Handelshøjskolen som hovedtaler på CCC's konference Corporate Communication.

9 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Niklas Luhmanns systemteori Niklas Luhmann regnes for en af de største sociologer i efterkrigstiden ved siden Habermas og Bourdieu. Niklas Luhmann døde i 1998, og nåede i at udgive over 30 bøger. Og det selv om han var næsten 40 år, før han begyndte sin akademiske karierre. Han er kendt for, at han ved sin tiltrædelse som professor i Bielefeld annoncerede, at han ville konstruere en generel teori om samfundet, og at det ville tage 30 år. Han nåede det. Dage før han lod sig indlægge for sidste gang, afleverede han manuskriptet til Die Gesellschaft Der Gesellschaft. Professor ved lpf, Niels Åkerstrøm Andersen vil tale under titlen "The Pedagogisation of the Employee" og Ürs Staheli, professor ved Sociologisk Institut på University of Bielefeld, vil tale om "Affective Modes of Inclusion: Noise, Visuality and Tactility". Konferencen afrundes af Hans Ulrich Gumbrecht, professor i Litteratur på Standford University, USA, med det ambitiøse oplæg "Systems Theory - Described as Niklas Luhmann's Individually Invented Intellectual Style", hvor han vil genaktualisere og åbne nye for iagttagelser af systemteorien. Parallelle sessioner De parallelle sessioner indbyder til diskussioner af en bred karakter om teoretiske positioner og praktiske anvendelsesmuligheder. Teoretisk diskuteres systemteori i alternative udformninger, diskursteori, semiotik, lingvistik, dekonstruktivisme og narrativ teori. Empirisk kommer debatten bl.a. til at strække sig over managementteori, social kontingens, tiden som strategi, informationsteknologi, "oplevelse" som økonomisk system og innovationssystemer. Særligt inviterede talere er professor Michael Hutter fra Universität Witten/Herdecke. Han påpeger, hvordan det globale samfunds koordineres af få kommunikationsstrukturer: økonomi, retspraksis, kunst og tager her forholdet mellem økonomi og kunst op: De fungerer som to uafhængige kommunikationsformer, men hvordan kan man udvikle en model, hvor de inkorporerer begge modaliteter? Dr. Veronica Tacke fra University of Bielefeld diskuterer netværksbegrebet. Det er i disse år et markant modeord inden for organisationen, og fordi organisationsteoretikere siden 1960'erne har iagttaget organisationer som systemer, så skaber denne "netværks-revolution" en særlig teoretisk udfordring for organisationsteori og for at beskrive relationen mellem systemer og relationer. Et andet bud giver Tim Beyes, professor i økonomi fra University of St. Gallen, Schweiz. Han spørger om systemteorien kan åbne management-tænkning med sin mere komplekse beskrivelse af organisationen, og hvad der tabes herved? Han svar er bl.a., at teorien kan tilbyde mere præcise beskrivelser af organisationers problemer - problemer som gennem praktisk organisering konstant løses. Will Martens fra Nijmegen School of Mangement, Holland, tager begrebet om corporate social responsibility op i et oplæg med titlen "Desperate or powerful moralization of organisation?". Han iagttager corporate social responsibility som en kompleks kommunikation, der selv muliggør en fortolkning af organisationen som moralsk og spørger: Hvorfor denne fortolkning? Er det kun strategi, og er moralsk ansvar kun en fantasi? Diskussionen foregår den maj i Dalgas Have. Program for systemteorikonference Keynote speakers 23. maj kl Dirk Baecker: "Niklas Luhmann Observing the Computer" 23. maj kl Niels Åkerstrøm Andersen: "The Pedagogisation of the Employee" 24. maj kl Ürs Staheli: " Affective Modes of Inclusion: Noise, Visuality and Tactility" 25. maj kl Hans Ulrich Gumbrecht: "Systems Theory - Described as Niklas Luhmann's Individually Invented Intellectual Style" Hans Ulrich Gumbrecht, professor ved Stanford University skriver om sit oplæg: "I feel Luhmann's greatness and megalomania as a system builder, is thoroughly comparable to the role that Hegel played in the 19th century and by trying to re-construct this intellecual style, and by identifying some of its often overlooked sources and contexts, such as phenomenology, I want to make a contribution to making Luhmann more accessible."

10 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Institutleder Søren Wenneberg - At få den tunge og dybt funderede viden frem, som er så afgørende for vores samfund i dag. Et samfund der er under hastig forandring kræver interessant nok langsommelig og traditionsbaseret vidensudvikling. Det er det, som et offentligt forskningsinstitut kan og skal levere. Ikke hurtige og lette løsninger, siger institutleder Søren Wenneberg i denne artikel, hvor han beskriver ideen bag faglighedens år. Faglighedens år lpf har udnævnt 2003 til faglighedens år. Her fortæller institutleder Søren Wenneberg, hvad det indebærer. Af institutleder Søren Barlebo Wenneberg Så skal der forskes, undervises og interageres med praksis! På LPF har vi i år sat turbo på fagligheden. Vi har udnævnt 2003 til "faglighedens år". Det år hvor vi stædigt arbejder med at sætte fagligheden, dens udvikling og dens niveau i fokus. Dermed ikke sagt, at vi ikke altid er og skal være faglige - og på et højt niveau. Selvfølgelig skal vi det. Men hvor sidste år var "organisationens år", og fokus var på de organisatoriske rammer for fagligheden, er fokus i år flyttet til, hvordan instituttet fagligt kan blive endnu bedre. Hvordan kan vi tune forskningen, så resultaterne bliver bedre? Hvordan kan de faglige pointer komme endnu klarere frem for vores studerende? Og hvordan kan vi få interaktionen med omverdenen til at fungere optimalt, så både samfundets organisationer og vi får mere ud af hinanden? Det er udfordringen for Institut for ledelse, politik og filosofi i faglighedens år. Mere tid til forskning Det væsentligste tiltag er at skabe mere tid for instituttets forskere og undervisere. God forskning og undervisning kræver tid: At man ikke hurtigt og forhastet skal lave det hele på en gang, at der er tid til fordybelse og omtanke - det er et godt forskningsinstituts adelsmærke. På lpf vil vi igennem året forsøge at skabe de rammer og ressourcer, der gør det muligt for den enkelte, for de mange mindre teams og for vores forskningsgrupper at komme i dybden med de faglige problematikker. At få den tunge og dybt funderede viden frem, som er så afgørende for vores samfund i dag. Et samfund der er under hastig forandring kræver interessant nok langsommelig og traditionsbaseret vidensudvikling. Det er det, som et offentligt forskningsinstitut kan og skal levere. Ikke hurtige og lette løsninger. Udover tiden så arbejder vi også med fokuseringen. God forskning er ikke forskning, der peger i tusinde retninger. God forskning kræver en vis bevægelse, en retning. Det ved alle søfolk. De kalder det "styrefart". Det er umuligt at styre et skib uden en vis hastighed, ellers slingrer det fra side til side. I forskningens verden kræver det visioner og strategier at opretholde en styrefart. På LPF har vi i gennem det sidste år fundet frem til vores vision, som er at skabe internationalt anerkendt kritisk-konstruktiv ledelsesforskning, uddanne vores studerende som refleksive praktikere, og ikke mindst at omsætte vores viden i praksis og derved gøre en forskel i praksis på en ansvarlig måde. Vores ledelsesforskning skal være konstruktiv, så den kan bruges til noget, men den skal også være kritisk for at skabe en distance til og en merværdi for andre organisationer - om de så er private, offentlige, politiske eller frivillige. Hvis vi bare taler folk efter munden, lærer ingen noget af os. Ny forskningsstrategi I øjeblikket arbejder vi med strategien for de næste par år. Den vil være helt klar i næste nummer af nyhedsbrevet, men vi kan godt allerede løfte sløret for nogle af nøgleordene. Når vi laver ledelsesforskning, er vores fokus på ledelse, at ledelse er det fænomen, der skaber socialitet. Ledelsen skaber organisationer, normer, regioner, relationer, tillid, magt, viden og mange andre ting. Ledelse handler altså ikke kun om økonomi og at indfri de økonomiske målsætninger på et omkostningseffektiv måde.

11 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj En af instituttets fremmeste opgaver er derfor at bidrage til forståelsen af, hvad socialitet er, og hvordan ledelse er med til at skabe socialitet. De temaer, som vi særskilt vil arbejde med de næste par år, kan der endnu ikke sige noget om. På et forskningsinstitut skal både visioner og strategier skabes nedefra - i samarbejde med de forskere, der ved noget om sagerne. Ikke fra toppen af ledere, der tror de ved det. Derfor skal en række bottomup processer have lov til at udfolde sig først. Endnu en grund til at vente med at offentliggøre vores strategi er, at vores nye "advisory board" også skal have mulighed for at se vores strategiplan og kommentere den (se side 1-4 om lpf s nye advisory board). Ikke for at bestemme hvordan den skal se ud, men for at give input og refleksioner, så vi sikrer, at vores arbejde og forskning bliver så samfundsrelevant som muligt. Vi håber også, at det nye advisory board vil kunne give os nogle guldkorn, hvad det er for ledelsesproblemstillinger, som opfattes som højaktuelle i dag, og hvilke de tror der vil blive fremtidens udfordringer. Flere internationale gæsteprofessorer For at styrke fagligheden har vi i år også prioriteret at få endnu flere internationale gæsteprofessorer til lpf. De er et enormt gode af flere grunde. Først og fremmest bibringer de instituttet et væld af nye forsknings- og undervisningsideer udefra. Gæsteprofessorer er også med til at kvalitetssikre lpf s forskning, således at lpf s forskning ikke forlader højeste internationale niveau. Og det betyder, at lpf ikke lukker sig om egne ideer i sikker overbevisning om egen ufejlbarlighed. Det internationale bliver nærværende. Heldigvis er det lykkedes os at tiltrække flere, som man sagtens kan betegne som "internationale stjerner". I øjeblikket er Steve Fuller f.eks. her. Han er anerkendt for sit arbejde med vidensbegrebet, knowledge management og hans ideer til fremtidens vidensskabelse (ikke mindst universiteternes). Han er virkelig en kapacitet inden for sit område, og vi forventer os meget af hans ophold. At 2003 er "faglighedens år" er dog ikke det samme som, at vi ikke arbejder videre med vores organisation. Det gør vi. Vi gør det bare i instituttets "bærebølge". Det er vores navn for de 30 medarbejdere, som ikke selv forsker eller underviser, men som er med til at gøre forskningen og undervisningen mulig. I bærebølgen arbejdes der stædigt videre med at forandre de organisatoriske processer, så de på den bedst mulige måde faciliterer og understøtter de faglige processer internt og interaktionen med vores eksterne interessenter. Vil I vide mere om alt dette, er I meget velkomne til at kontakte os.

12 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Forskning uden for lpf Der findes anden interessant forskning end den, som bedrives på lpf. Derfor fortæller en af lpf's medarbejdere i en fast tilbagevendende rubrik om et forfatterskab, en bog eller en artikel skrevet uden for lpf's mure, og som man bør læse netop nu. Jørgen Frode Bakka fortæller her, hvorfor en klassisk forfatter som Chester Barnard ikke er uaktuel. Jørgen Frode Bakka er lektor, cand. merc. Han har for nylig udgivet bogen "Organisationsteoriens klassikere" sammen med professor Egil Chester Banard revival Tryksværten behøver ikke at være våd, for det er værd at åbne en management-bog. Her forklare Jørgen Frode Bakka, hvorfor man med fordel kan læse eller genlæse Chester Barnards klassiker The Functions of the Executive, som udkom første gang i Af Jørgen Frode Bakka Kan en klassisk teoretiker sige en nutidig leder eller forsker noget? Det mener jeg i høj grad, at Barnard kan. På flere måder. For eksempel står aktuelle begreber som share- og stakeholder-value i centrum i Barnards tanker om organisationens ligevægt. Især i USA har der været stærk fokus på shareholder-value, dvs. favorisering af aktionærerne gennem afkast og kurspleje. Det fører let til stor opmærksomhed på kortsigtede gevinster, og kan sætte virksomheden over styr, fordi der ikke tænkes langsigtet og helhedsorienteret, dvs. at der tages hensyn til alle interessenter (stakeholders) i organisationen. Enron-skandalen er et eksempel herpå. Barnard har påvirket dansk ledelsesforskning. Erik Johnsen, en af dansk ledelsesforsknings Grand Old Men, er stærkt inspireret af Barnards tanker om ledelsesfunktioner og interessentpleje. Johnsens diskussion af den dominerende koalition af interessenter i forbindelse med ledelsens strategiske overvejelser hører i dag til "børnelærdommen" hos danske ledere. Da Barnards bog udkom i 1938 var den et stærkt opgør med tidens opfattelse af organisation og ledelse. Bogen er noget pedantisk skrevet, fordi han nøje definerer alle sine begreber, men det skaber en klarhed som mange, moderne management-bøger savner. Og Banard virker stadig inspirerende og moderne i sin tankegang. Jeg vil i det fremhæve nogle af de mest centrale aspekter af hans teoribygning. Virksomhedens overlevelse Barnard havde gjort den iagttagelse, at de fleste virksomheder ikke lever ret længe, og en af årsagerne var, at de færreste organisationer kunne samarbejde på en succesfuld måde. Han var derfor interesseret i at skabe bedre muligheder for overlevelse. Hans analyse bygger på, at overlevelse muliggøres ved at skabe ligevægt i forhold til de stadigt skiftende omgivelser, ved at kombinere kræfter indenfor organisationen og foretage de nødvendige tilpasninger. Det originale er altså hans forestilling om at inkludere både den interne ligevægt og den eksterne tilpasning. Dette var et opgør med forestillingen om organisationens grænser, at den bestod af en bestemt kreds af medlemmer. Således inkluderer Barnard - udover de ansatte - investorer, leverandører, kunder og andre interessenter, som alle yder et bidrag til organisationens virke. Samarbejdssystemet Barnard var optaget af at konstruere et samarbejdssystem, som tog udgangspunkt i individet,dets sociale relationer og dets valg af tilknytning til et givet samarbejdssystem. Det var individet, der frivilligt traf dette valg. Det var så organisationens opgave - gennem ledelsesfunktionen - at påvirke individets handlinger og holdninger, så det kom helheden til gode. Det sker gennem organisationssystemet, der består af tre elementer: 1. villighed til at samarbejde, hvilket understøttes af objektive incitamenter (penge, prestige, magt, social anerkendelse og deltagelse i beslutninger) samt påvirkning af individets holdninger. 2. et fælles formål, som individet skal indpodes med. Hvis målet opfattes som meningsfuldt, vil det også kunne bidrage til individets målopfyldelse.

13 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Chester Banard Chester Barnards klassiker og bestseller er fra 1938 og er siden trykt i mange oplag. Barnard var en usædvanlig kombination af praktisk virksomhedsleder og teoretisk forfatter. Han havde studeret økonomi på Harvard, men blev aldrig færdig. Han gjorde karriere som leder, og endte som direktør for New Jersey Bell Telephone Co. Chester Barnard var inspireret af det socialpsykologiske gennembrud (Hawthorne forsøgene) og dets betydning for ledelsens opgaver, bl.a. betydningen af den uformelle organisations rolle for samarbejde i organisationer. 3. kommunikation, som skal sikre opfyldelsen af de to foregående elementer. Kommunikationskanalerne skal være kendte, og de er forudsætningen for objektiv autoritet, desuden skal kommunikationslinierne være så korte og direkte som muligt. Den uformelle organisation Et andet vigtigt bidrag var Barnards inddragelse af den uformelle organisation, som man tidligere ikke havde været opmærksom på. Den uformelle organisation opstår igennem de personlige kontakter og den interaktion, der finder sted mellem grupperne, og som ikke kontrolleres af den formelle organisation. Den bidrager til kommunikationen og til at bevare sammenhængskraften i den formelle organisation og til at understøtte følelsen af personlig integritet og selvrespekt hos medlemmerne. De uformelle sider af organisationen bidrager til at gøre den samlede organisation mere effektiv. Lederens funktioner For at få det hele til at hænge sammen er lederens funktioner vigtige. Barnard ser lederne som indbyrdes forbundne centre i et kommunikationssystem, der skal sikre koordinationen i forhold til den fælles indsats. Det sker gennem tre vigtige funktioner: En funktion, som sikrer og vedligeholder kommunikationen via den formelle struktur, og som sørger for rekruttering af bidragydere. En anden, der sikrer den personlige indsats gennem forskellige incitamenter samt træning og uddannelse. Og en tredje funktion, der skal formulere mål og delmål. Der skabes forståelse for den overordnede målsætning gennem indoktrinering af både ledere og ansatte. I nutidens sprogbrug ville vi kalde det kulturstyring og værdibaseret ledelse. Ligevægtstanken Ideen om organisationens ligevægt er måske det mest interessante af Barnards bidrag, hvor han udfra et nytteperspektiv diskuterer begreberne bidrag og belønning. I forhold til de enkelte interessenter er der et bidrags- og belønningsforhold, som dels skal være nogenlunde i balance, dels skal skabe "overskud" af nytteudvekslingen. Denne tankegang er senere udviklet og raffineret af March & Simon i deres bog "Organizations" fra Barnards teori har haft betydelig indflydelse på både praktisk ledelse og senere organisationsforskning, hvor især skal fremhæves afsmitningen på beslutningsprocesskolen (March og Simon), på den institutionelle skole (bl.a. Selznick) og human-relationsskolen (Elton Mayo, Likert m.fl.) samt skandinavisk ledelsesforskning (Rhenman og Johnsen). Chester Barnard-relateret litteratur Bakka, J. F. & E. Fivelsdal (red): Organisationsteoriens klassikere", København 2002 Bakka, J. F.; "Interessentmodellens udvikling". Artikel i Ledelseslæren i Norden, red af Berg, P.O. og F. Poulfelt, Frederikshavn, 1998 Barnard, C. I.: "The Functions of the Executive", Cambridge, Mass & 1968 Johnsen, E.: "Strategisk analyse og syntese" København 1993

14 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Forskning udefra Som en fast rubrik i nyhedsbrevet præsenteres her et perspektiv på samfundet, men et perspektiv fra en person uden for lpf s mure. Denne gang har direktør for Advice Analyse og kommende adjungeret professor på lpf, Henrik Dahl sat pennen til papiret. Henrik Dahl er uddannet sociolog og forfatter til en række bøger. Bandt andet har han skrevet den roste Hvis din nabo var en bil, hvor marketingsbranchens til tider overfladiske livsstilsbegreb får ny sociologisk dybde. Denne artikel er bragt i en anden udgave på kommunikationsforum.dk. Litterære og almindelige idioter Det bliver i disse år mere og mere populært at være idiot. Sådan set har idioten altid nydt en vis, afgrænset popularitet i billedugebladene. Uge efter uge befolkes de af mennesker, der ligesom den klassiske, litterære idiot altid virker i godt humør. Det nye er, at idioterne er brudt ud fra deres brohoved i disse blade og har invaderet både de øvrige medier og det offentlige rum i almindelighed. Af Henrik Dahl Neo-idioten er for det meste kendetegnet ved sin store alvor. Som medvirkende i debatprogrammer i DR's nyhedstime kan en flok neo-idioter i dyb alvor sidde i halve timer og diskutere international politik, rumforskning eller genteknologi uden at være i besiddelse af nogen former for specialviden, der ville gøre deres indlæg interessante eller væsentlige. Samtidig anses det for fuldstændig gyldigt, når de selv samme neo-idioter uden den mindste argumentation afviser ikke bare en enkelt, men et helt korpus af veldokumenterede undersøgelser inden for politik, rumforskning eller hvad dagens emne ellers måtte være. Men undertiden trænger der også rapporter igennem til medierne om neo-idioti, der ikke har sin rod inden for selve mediesystemet. Det kan være personer, som i fuld alvor mener, at der aldrig har været mennesker på månen, eller personer som tror, det er bedre for deres børn at lide af ægte mæslinger, fåresyge og røde hunde, end det er at modtage en vaccination. Selvbestaltede sundhedsapostle fortæller ud fra hjemmestrikkede teorier, at dette er skadeligt og hint er sundt, og man lægger på læsernes og seernes vegne i fuld alvor øre til astrologer, numerologer, fjernhealere og hvad ved jeg. Ikke for, at de skal underholde, men for at de på en eller anden måde skal gøre os klogere. Den afgørende forskel er alvoren. Hvis alle disse indslag var ledsaget af en skraldende latter over, at der stadig findes overtroiske og uoplyste mennesker, ville det for min skyld være helt fint. Nu lægges ansigtet i stedet i alvorlige folder, når idiotien viderebringes. Enten fordi studieværten vitterligt mener, at kvaksalvere, plattenslagere, fusentaster og ignoranter har noget at sige. Eller fordi den moderne opfattelse af demokratiet indebærer, at vi har en borgerpligt til at høre på selv det værste vås. Neo-idioten adskiller sig markant fra sin berømte forgænger: den klassiske litterære idiot. Han er ligesom den frygtløse helt, den trofaste hjælper og den rene af hjertet en litterær skikkelse, der kan føre sin historie mange hundrede år tilbage. Blandt de helt klassiske idioter bør man nævne Miguel de Cervantes' Don Quixote og 1600-tallets Asterix og Obelix: Francois Rabelais' to rejseførere gennem datidens standssamfund, Gargantua og Pantagruel. Senere møder vi både Simplex Simplicissimus og vor egen Klods-Hans, og op imod vor tid Jaroslaw Haseks gode soldat Svejk. I det 20. århundrede skiftede idioten medium. Svejk blev i halvfjerdserne til en herlig tvserie med den tyske skuespiller Fritz Muliar i hovedrollen som den største kraftidiot i hele det vidtstrakte, habsburgske imperium. Siden hen følger som tegneserie Asterix og Obelix, Beavis og Butthead og ikke mindst det 20. århundredes største, mest uforlignelige og kunstnerisk set mest vellykkede ærkefjols: Homer Simpson. Doh!!!

15 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Fælles for alle disse idioter er, at de er komiske. Det vil, som den store, russiske litteraturkritiker Mikhail Bakhtin påpegede, sige, at de afslører samfundet ved at bruge kroppen i stedet for hjernen, hvorved alt bliver vendt på hovedet. Når idioten ligesom et barn æder, drikker, skider, pisser, prutter, bøvser og roder sig gennem samfundet, bryder enhver møjsommeligt konstruerede orden og enhver opblæst alvor sammen. Det nævnes kun sjældent i politiske traktater, men magthavere til alle tider har bygget deres magt på, at når de havde ordet, måtte der under ingen omstændigheder pruttes. Da den litterære idiot er komisk, er det i øvrigt klart, hvorfor jeg vælger at gå uden om både Hamlet og Dostojevskijs erklærede idiot, fyrst Myshkin. Ingen af disse skikkelser er komiske, men der imod tragiske. Den litterære idiot gør os klogere, først og fremmest på samfundet. Han er et troldspejl, som får os til at se, hvordan tingene virkelig er. Derfor vil jeg også sige, at han er et instrument i fornuftens og oplysningens tjeneste. Den moderne idiot, derimod, bidrager kun til fordummelsen. Han gør os på ingen måde klogere, hverken på os selv eller samfundet. I stedet bidrager han til at demontere respekten for viden, redelighed, indre sammenhæng og gyldige modargumenter. Kort sagt: han bidrager til at demontere arven fra oplysningstiden. Han er ikke tragisk i sig selv. Han er tragisk for alle os andre. Det egentlige perspektiv i neo-idiotien er, at den indgår i det voldsomme angreb på oplysningstiden, der finder sted i disse år. Det har imidlertid ingen kraft uden en talstærk neo-almue, der bakker op om anti-oplysningen. Essensen af oplysningstiden var dens universalisme. Man forestillede sig, at der fandtes en kerne af (videnskabelige) sandheder, der var tvingende for alle og en kerne af politiske og menneskelige rettigheder, der kun gav mening, hvis de gjaldt for alle. Derfor er enhver tanke om partielle sandheder og ulige fordelte rettigheder en vederstyggelighed for oplysningen. Mange - her iblandt jeg selv - troede, at de fremskridt, oplysningen indebar, aldrig kunne rulles tilbage. Men det var en illusion. I dag er der stærke kræfter i samfundet, som vil kæmpe for, at rettighederne igen fordeles ulige og for, at sandheden afhænger af, hvem der siger den. Uanset trosbekendelse er princippet for anti-oplysningen det samme: hvis du er en af os, har du både ret og rettigheder. Hvis du er en af dem, taler du pr definition usandt og har ikke de samme rettigheder, som vi har. Det sørgelige ved hele denne ulykke er, at det er helt andre kræfter, end man umiddelbart skulle forestille sig, der har givet plads til anti-oplysningen og dermed til neo-idiotien. For år siden var det nemlig de efter egen opfattelse progressive, der førte an i kampen mod universalisme og rationalisme. Ikke blot hyldede man tågesnakkende filosoffer af enhver art, hvilket bevirkede, at samtaler om filosofiske spørgsmål gik fra at handle om "sandt eller falsk" til at handle om "for eller imod". Men man kritiserede også selve forestillingen om rationalitet sønder og sammen og fastholdt, at enhver kultur - om det så var kvinder, sorte, bøsser, lesbiske eller en helt syttende gruppe - havde ret til at formulere deres egne sandheder, der ikke gjaldt for andre. Og omvendt: at disse grupper ikke behøvede at høre på sandheder, der var formuleret uden for deres egen gruppe. Nu kæmper de samme mennesker imod anti-oplysningen og dens nære slægtning antihumanismen, og kæmper dermed samtidig imod et uhyre, de selv har været med til at skabe og opfodre.

16 l p f Nyhedsbrev Årgang 6 Nr. 1 Maj Begivenheder og personer 07. februar Ole Thyssen er udnævnt til full professor i kommunikation. 28. marts Professor Peter Pruzan holdt fratrædelsesforelæsning efter et mangeårigt akademisk virke på CBS. Fratrædelsesforelæsningen blev holdt under titlen Den åndelige dimension i ledelse. Peter Pruzan holdt fratrædelsesforelæsning 07. marts Henrik Dahl holdt tiltrædelsesforelæsning i anledning af udnævnelsen til adjungeret professor på lpf. Henrik Dahl forlæste under titlen Individers handlinger i sociale systemer. 11. april Tor Nørretranders holdt tiltrædelsesforelæsning i anledning af, at han er blevet adjungeret professor på lpf. Nørretranders talte under titlen Viden - vare eller gave? 07. april Lotte Henrik har succesfuldt forsvaret sin ph.d.-afhandling om vidensdeling i Deloitte & Touche. Lotte Henriksen erhvervsph.d. på lpf. 06. maj Ole Fogh holdt oplæsning, ikke forelæsning i anledning af udgivelsen af sin nye bog, 17 filosofiske fortællinger. 07. maj Jan Pedersen forsvarede sin ph.d.-afhandling. 23. maj Center for Corporate Communication afholder en stor international konference om systemteori under titlen The Opening of Systems Theory. Læs mere på asp.cbs.dk/ccc/luhmann.asp Ledelse, Politik & Filosofi - Nyhedsbrev udgives af: Institut for Ledelse, politik og filosofi Handelshøjskolen i København, Blågårdsgade 23B 2200 København N Tlf.: Fax: Mail: WWW: cbs.dk/departments/lpfnyt/ På hjemmesiden kan De tilmelde Dem nyhedsbrevet, således de modtager det gratis med posten, når det udkommer. Ansvarshavende redaktør: Søren Barlebo Wenneberg, Institutleder Redaktør: Søren Overgaard Nielsen Foto: Thomas Lekdorff m.fl. Layout: Christina Møller Madsen Tryk: Center-Tryk Oplag: 1000 ISSN nr.: Ledelse, Politik & Filosofi påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., som indsendes uopfordret.

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere

Er du klar til samtalerne?

Er du klar til samtalerne? Er du klar til samtalerne? Inspiration til mérværdi i rekrutteringer 100 Konkrete spørgsmål til din næste samtale Virksomhed Talent Vækst Inden samtalen... Vær forberedt og beslutsom! Inden du går i gang

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Baggrund 12 Uddybning 13 Bogens struktur 20

Baggrund 12 Uddybning 13 Bogens struktur 20 Indholdsfortegnelse Forord 9 Introduktion 11 Baggrund 12 Uddybning 13 Bogens struktur 20 Det begrebslige 23 Det historiske 27 Begyndende definitioner på Virksomheders Sociale Ansvar/CSR 28 Arbejdspladsers

Læs mere

STIFINDER PROGRAMMET AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES

STIFINDER PROGRAMMET AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES STIFINDER PROGRAMMET WORTH FOLLOWING AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES STIFINDERPROGRAMMET ET EFFEKTIVT OG UNIKT UDVIKLINGSFORLØB SIDEN 1994 LÆRINGSPRINCIPPER OG INSPIRATION E N UNIK KOMBINATION AF METODER

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere