Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab"

Transkript

1 Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014

2 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse 7-8 Planlægningsfasen 9 Udførelsesfasen 9-10 Fremlæggelse og samtale 11 Prøveoplæg Eksempler på prøveoplæg 14 Censor 14 Hjælpemidler Bedømmelse 17 Bekendtgørelsen Side 2 af 17

3 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, kompetenceområder og -mål og den vejledende læseplan. Prøveforberedende undervisning på valgholdet hjemkundskab. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget madkundskab, kompetenceområder og -mål og færdigheds- og vidensmål. Kravene i faget madkundskab, som de er beskrevet Fælles Mål 2014 og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i madkundskab. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Side 3 af 17

4 Indledning Prøveforberedende undervisning på valgfaget madkundskab. Folkeskoleloven giver mulighed for at tilbyde valgfaget madkundskab fra 7. klasse. Valgfaget er et 2 årigt prøvefag. I henhold til folkeskolelovens 14, stk. 3, kan en elev ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøver i valgfaget madkundskab. Prøven i madkundskab er valgfri og kan gennemføres ved afslutningen af 8. eller 9. klassetrin. Indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene. Eleverne skal have fulgt undervisningen i to år eller i et sådant omfang, at kravene ved prøverne kan opfyldes. Det er skolens leder, der afgør, om kravene til prøven kan opfyldes. Skolen foretager indstillingen til prøven for de elever, der ønsker at aflægge prøve til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Undervisningen i valgfaget madkundskab skal bygge på fagets formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og den vedtagne læseplan. I henhold til vejledningen i Fælles Mål 2014 skal undervisningen bygge på det obligatoriske forløb, men eleverne skal arbejde med mere komplekse og omfattende opgaver inden for de fire kompetenceområder. Fagets indhold vil ofte i højere grad end i det obligatoriske forløb relateres til aktuelle emner og problemstillinger. Der arbejdes praktisk og teoretisk, og eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, der tager udgangspunkt i fagets indhold, og perspektiveres i forhold til elevernes levevilkår og erfaringer med mad og måltider. Generelt Prøven tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til Fælles Mål Den lærer, der er ansvarlig for undervisningen, er eksaminator ved prøven. Det er et krav, at eleven bliver gjort bekendt med de praktiske og proceduremæssige forhold vedrørende prøven, blandt andet prøvetidspunkter, frist for tilmelding og betingelser for at deltage. Endvidere skal skolens leder sørge for, at eleven bliver bekendt med regler om udeblivelse fra prøven, anvendelse af hjælpemidler, konsekvenser af at komme for sent samt klageprocedure og klagefrister. Prøven er offentlig. Skolens leder kan fravige denne bestemmelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hensynet til den enkelte elev. Det er således vigtigt, at eleverne under prøven har de optimale muligheder for at løse opgaven. Side 4 af 17

5 Prøveform og -forløb Prøven er praktisk/mundtlig. Eleverne kan vælge at aflægge prøven i grupper. Prøven er opdelt i tre dele: Planlægningsfase på en time (individuelt/grupper) Udførelsesfase på cirka to timer (individuelt/grupper) Fremlæggelse og samtale ca. 6-8 minutter pr. elev (individuelt) Censor er til stede ved den sidste del af prøven, udførelsesfasen, hvor eleven udfører det planlagte praktiske arbejde samt under den individuelle fremlæggelse og samtale. Eleverne har mulighed for at arbejde individuelt eller i grupper af to til tre elever. Det er elevernes valg, om de ønsker at arbejde individuelt eller i grupper. Det er vigtigt, at læreren gør eleverne opmærksom på, hvad det indebærer at gå til gruppeprøve. Selv om eleverne er vant til at arbejde sammen til daglig, er det ikke altid, det fungerer så ligetil i en prøvesituation. Samarbejdet i gruppen skal gerne fungere sådan, at gruppens medlemmer tager hensyn til og udnytter hinandens styrkesider, og at de støtter hinanden, så de i fællesskab har ansvaret for at nå deres fælles mål: At løse opgaven på den bedste måde. Det er ikke hensigten, at eleverne, når de arbejder i grupper, deler opgaven op i mindre delopgaver og løser hver sin del uden i øvrigt at samarbejde eller konferere undervejs. Prøven i madkundskab er opdelt i følgende faser: 1. Tilmelding til prøven: Skolen meddeler Undervisningsministeriet, hvilke hold/elever der ønsker at aflægge prøve. 2. Læreren forbereder prøven: Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse og et antal prøveoplæg. 3. Prøvematerialet sendes til censor: Undervisningsbeskrivelse, prøveoplæg og oplysninger om praktiske forhold vedrørende prøveafholdelsen sendes til censor, så det er censor i hænde senest 14 kalenderdage forud for udførelsesfasen (selve eksaminationen). 4. I den sidste del af undervisningen får eleverne udleveret prøveoplægget, som består af en opgave og eventuelle bilag. 5. Til udførelsen af opgaven får eleverne: a. 1 time á 60 minutter til planlægning, hvor der kun er elever, der skal aflægge prøve, og læreren til stede. b. Ca. 2 timer á 60 minutter i den mundtlige prøvetermin, hvor censor og lærer er til stede, og hvor eleverne udfører det praktiske arbejde. Denne del foregår individuelt eller i grupper. c. Fremlæggelse og samtale. Denne del foregår individuelt. 6. Bedømmelse af elevernes præstationer - i umiddelbar forlængelse af udførelsesfasen. Der gives individuelle karakterer. Side 5 af 17

6 Undervisningsbeskrivelsen Undervisningsbeskrivelsen skal sammen med prøveopgaverne sendes til censor, så materialet er censor i hænde senest 14 kalenderdage, før eleven trækker prøveopgaven, og planlægningen finder sted. Kopi af undervisningsbeskrivelsen skal ligeledes udleveres til eleverne, så de er bekendte med, hvilket stof der er opgivet til prøven. En fyldestgørende og korrekt udfyldt undervisningsbeskrivelse er et særdeles væsentligt materiale for at censor kan få indblik i, hvilket fagligt stof der har været arbejdet med i undervisningen. I undervisningsbeskrivelsen eller på et medfølgende ark til censor, noteres oplysninger om klasse/hold, antal elever til prøven samt både datoen for planlægningen og datoen for udførelsen af det planlagte praktiske arbejde, hvor censor er til stede. Kravene til undervisningsbeskrivelsen er, at den skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af kompetenceområderne: a. Mad og sundhed b. Fødevarebevidsthed c. Madlavning d. Måltider og madkulturer Desuden anføres oplysninger om organisationsform. Under organisationsform beskrives, hvordan undervisningen har været organiseret, og hvilke arbejdsformer der har været brugt, for eksempel hvordan planlægningsopgaverne i den daglige undervisning har været udført, og hvordan det praktiske arbejde har været udført (grupper eller individuelt). Måske ønsker man at tilkendegive graden af elevmedindflydelse på valg af indhold, tema/emne samt arbejds- og undervisningsformer. Efterfølgende kan noteres forhold, som læreren i øvrigt synes kan være vigtige for censor at have kendskab til. Endelig skal anføres, hvilke elever der går op til den praktiske prøve individuelt, og hvilke der går op i gruppe. Side 6 af 17

7 Planlægningsfasen Forud for prøven skal eleverne være bekendt med, hvilke faglige krav der stilles til prøven. Det er relevant, at eleverne repeterer kravene til prøven i denne fase. Det er vigtigt, at eleverne er klar over, at prøven udgør en helhed, som består af både planlægningsfasen og udførelsen af det praktiske arbejde samt fremlæggelse og samtale. Hvis en elev begynder på prøven og for eksempel gennemfører planlægningen, men ikke udfører det praktiske arbejde, vil eleven have påbegyndt prøven og skal på denne baggrund have sit arbejde bedømt. Planlægningen skal finde sted, inden for de sidste fem hverdage før det praktiske arbejde skal udføres. Prøveoplæggene fordeles ved lodtrækning blandt eleverne. Ved lodtrækningen er læreren til stede sammen med skolens leder eller dennes stedfortræder. Om der skal være tilsyn ud over læreren ved selve planlægningen, er skolelederens afgørelse. Eleverne skal kunne sidde uforstyrret og planlægge det praktiske arbejde og have uhindret adgang til for eksempel køkkenbiblioteket, pc og andre relevante materialer. Læreren sørger for, at der er papir, eventuelt fortrykte planlægningssedler og skriveredskaber til rådighed for hver enkelt elev. Planlægning af det praktiske arbejde betyder, at eleven/gruppen ud fra opgavens ordlyd skal beslutte, hvordan opgaven skal løses. Det vil i praksis sige, at eleverne skal finde ud af, hvilke retter, eksperimenter og andet praktisk arbejde der skal udføres, skitsering af arbejdsgangen, hvilke indkøb der skal foretages, hvordan maden skal fremstilles og anrettes m.m. Eleven/gruppen skal planlægge det praktiske arbejde, så prøvetiden overholdes, og at der inden for denne tid skal være foretaget almindelig oprydning på borde, ved komfur og ved vask. Der bør ikke vente eleverne et større og længerevarende oprydningsarbejde, når prøven er overstået. Det skal være klaret undervejs. At kunne holde orden og rydde op efterhånden er, selvom det ikke udtrykkeligt nævnes i prøveopgaven, en naturlig del af prøven. Når eleverne planlægger, skal de altså sørge for at medregne tid til løbende oprydning. På planlægningssedlen, som afleveres til læreren, skal der stå, hvad eleven/gruppen har valgt at lave af mad. Der anføres, hvilke opskrifter der tages udgangspunkt i, så læreren eller eleverne eventuelt kan tage en kopi, der kan bruges i udførelsesfasen. Hvad angår indkøbslisten, skal den være dækkende for opgavens løsning og udfærdiges i forhold til det, eleverne er vant til fra den daglige undervisning. Således findes der sædvanligvis et mindre lager af almindelige kolonialvarer, frostvarer, konserves m.m. i de fleste køkkener. Det bør den enkelte elev være bekendt med fra den daglige undervisning, hvor det at planlægge et forløb og udfærdige en indkøbsliste indgår i undervisningen. Det skal altså ikke være noget, eleverne skal trænes op til i forbindelse med prøven. Listen skal udfærdiges som en indkøbsliste med angivelse af de varer og de mængdeangivelser, der er nødvendige at købe ind, for at det planlagte kan udføres. Listen skal altså ikke være en direkte afskrift af de valgte opskrifters ingrediensliste. Side 7 af 17

8 Hvis læreren ved den efterfølgende gennemgang af indkøbssedlerne bliver opmærksom på, at en elev har glemt at notere noget, som er nødvendigt for opgavens løsning, skal læreren sørge for, at det bliver indkøbt. Læreren gør en notits om dette til censor, og der tages højde for det ved vurderingen. Ligeledes griber læreren ind og ændrer, hvis for eksempel en mængdeangivelse er forkert i forhold til den opgave, der skal løses. Til planlægning hører også, at den enkelte elev/gruppe laver en arbejdsgang, som meget kort og i stikordsform angiver, i hvilken rækkefølge de forskellige retter/arbejder skal laves. Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at de ikke skal lave en arbejdsgang, som er pindet ud minut for minut. Det tillader tiden ikke. Planlægningstiden skal prioriteres, så eleverne i første omgang satser på at beslutte en fornuftig løsning i forhold til den stillede opgave og deres eget faglige niveau. Derefter udarbejder de en indkøbsliste. Endelig noteres, hvad de vil starte med at lave, og hvordan rækkefølgen i øvrigt i store træk skal være. Det har vist sig, at en for udførlig og minutiøs arbejdsgang kan virke forvirrende på eleverne, og at de måske alligevel ikke kan følge den til punkt og prikke. Der skal være mulighed for, at eleverne undervejs kan tage situationen op til vurdering og regulere og ændre, så arbejdet lettere kan gennemføres. Efter planlægningen indsamler læreren materialer i forbindelse med prøveoplægget, det vil sige planen, inklusive indkøbsliste og arbejdsgang. Kopier af prøveoplægget, planlægningen, valgte opskrifter m.m. skal udleveres til eleverne, så de har mulighed for at forberede prøvens såvel praktiske som teoretiske del. Lærerens opgave er dernæst at gennemgå indkøbslisterne, sørge for, at varerne bliver indkøbt, og at alt er klart til den praktiske udførelse af opgaven. Desuden er det en god idé at lave tre identiske mapper med kopi af hver enkelt elevs eller gruppes prøveopgave og det skriftlige arbejde fra planlægningsfasen. Én til eleven, én til læreren og én til censor. Mapperne skal ligge klar, når udførelsesfasen starter. Side 8 af 17

9 Udførelsesfasen Udførelsesfasen finder sted i den mundtlige prøvetermin. I løbet af udførelsesfasen skal eleven/gruppen udføre det planlagte praktiske arbejde. Til udførelse af det praktiske arbejde er der afsat cirka to timer á 60 minutter og her er både censor og lærer til stede. Det er vigtigt, at eleven/gruppen er opmærksom på, at det planlagte arbejde skal kunne færdiggøres inden for de cirka to timer. Det vil være afgørende for antallet af elever, at de har fri rådighed over den fornødne arbejdsplads og fri mulighed for at bruge køkkenets redskaber, tekniske hjælpemidler og eventuelt pc uden at skulle vente. Fremlæggelse og samtale Den efterfølgende eksamination i form af fremlæggelse og samtale foregår individuelt. I de tilfælde, hvor elever går op gruppevis, skal de øvrige medlemmer af gruppen forlade lokalet. Denne prøveform sætter en naturlig begrænsning for, hvor mange grupper der kan gå op på samme tidspunkt. Når præsentationen af elevernes eventuelt varme retter skal vurderes, må der ikke gå for lang tid, fra retterne er færdige, til den sidste elev er individuelt eksamineret. Derfor bør antallet af grupper, som er oppe samtidig, begrænses til to til tre grupper, svarende til seks til syv elever. Typisk vil samtalen forme sig sådan, at eleven i forbindelse med fremlæggelsen får mulighed for at fortælle, hvad han/hun har forberedt sig på i relation til den løste opgave. Det vil naturligt dreje sig om, hvorfor opgaven er løst lige netop på den måde, begrundelse for valg af råvarer, fremgangsmåde, tilberedningsmetoder, sammensætninger og anretningen, samt en inddragelse af kostrådene. Spørgsmål om hygiejne under tilberedelsen af maden, opbevaring og korrekt håndtering af fødevarer bør også indgå i samtalen. Prøverne bør holdes i tidsrummet fra klokken 8.00 til cirka eller det, der svarer hertil. Derfor kan det ved store hold forekomme, at prøven strækker sig over flere dage. Det fremgår af prøvebekendtgørelsen, at i de tilfælde, hvor en elev aflægger individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv har aflagt prøve. Det betyder, at eleverne må forlade lokalet efter de to timers praktiske arbejde. Herefter kaldes eleverne ind enkeltvis til fremlæggelse og samtale om opgavens løsning. Findes der i umiddelbar tilknytning til madkundskabslokalet et rum, kan man bruge det som eksaminationslokale. Resten af eleverne vil så kunne opholde sig i madkundskabslokalet og samtidig få udført den sidste oprydning. Side 9 af 17

10 Fremlæggelse og samtale foregår mellem lærer og elev, hvor censor er til stede. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Inden selve prøvedagen er det vigtigt at gennemtænke, hvordan denne praktiske prøve kombineres med individuel eksamination. Det kan gøres på følgende måde: Da udførelsesfasen varer cirka to timer, vil en elev eller gruppe være færdig før andre. Her kan lærer og censor så starte prøvesmagningen, mens de øvrige elever færdiggør deres arbejde. Er der tale om en gruppe, tages den første elev fra gruppen ind i et tilstødende lokale, hvor han eller hun eksamineres i 6-8 minutter, jf. ovenstående. Eleven går herefter ud og venter, mens lærer og censor voterer. Eleven kaldes ind og får sin karakter. Den næste elev i gruppen kaldes nu ind osv. Når gruppen er færdigeksamineret, går lærer og censor til den næste gruppe og prøvesmager maden. Herefter eksamineres gruppens elever enkeltvis som før. På samme måde eksamineres enkeltelever. Gør man det på denne måde, vil lærer og censor have elevernes produkter i frisk erindring som oplæg til den individuelle eksamination. Side 10 af 17

11 Prøveoplæg Prøveoplæggene skal udformes af læreren i faget. Prøveoplæg skal være ukendt for eleven. Det må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Det gælder også, hvis prøven gennemføres over to eller flere dage. Den enkelte elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem ved lodtrækningen. Dette gælder også den sidste elev ved prøven. Undervisningsbeskrivelsen vil danne udgangspunkt for indholdet i prøveoplæggene, som alsidigt skal dække det opgivne stof og udformes, så alle af fagets kompetenceområder inddrages, herunder både praktiske og teoretiske elementer. Prøveoplæggene skal formuleres med et præcist ordvalg og i et så klart og entydigt sprog, at eleverne nøje ved, hvad der menes, hvad der forventes, og hvad de vil blive vurderet på. For ikke at give eleverne ulige betingelser skal læreren endvidere tilstræbe, at de enkelte prøveoplæg til samme hold elever indeholder nogenlunde samme grad af bundne krav og mulighed for frie valg. Prøveoplæggene skal kunne trækkes af elever, der arbejder individuelt så vel som i grupper. Endelig må læreren sikre sig, at hver enkelt opgave lægger op til, at eleverne får mulighed for at vise deres faglige indsigt og færdigheder, alt efter på hvilket faglige niveau de befinder sig. Det er således vigtigt, at hver enkelt prøveoplæg udformes, så den svage elev har mulighed for at løse den, samtidig med at der er udfordring nok til den dygtige elev. Det gælder om, at der i prøveoplæggene er balance mellem bundne krav og frie valg. Hvis opgaverne er for styrende på grund af for mange bundne krav, får den enkelte elev ikke mulighed for at vise kreativitet og selvstændighed og for at arbejde ud over det almindelige niveau. Side 11 af 17

12 Eksempler på prøveoplæg Hvert prøveoplæg indledes med følgende tekst: Du/I har en time til at planlægge opgaven, finde opskrifter til emnet og lave indkøbsseddel samt lave en plan over arbejdsgangen for de cirka to timer i udførelsesfasen. Skriv dine/jeres valgte retter, indkøbsliste og arbejdsplanen på de vedhæftede sider, og aflever med navn på eksempel Mad og sundhed Den praktiske del af prøven: Du skal tilberede et sundt måltid med fokus på masser af forskellige typer af grøntsager fortrinsvis i sæson. Du kan inddrage fisk og/eller kød, og der kan også være plads til en dessert. Du skal vise forskellige koge og stegeteknikker under hensyntagen til sundhed og livskvalitet. Tænk i at ressourcer også har betydning for sundhed. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal redegøre for, hvorfor du har valgt netop de grøntsager, du har, ud fra sundhed, smag, nydelse, bæredygtighed og madkultur. Du skal forklare, hvorfor du har valgt at tilberede dem netop på den måde, som du gør eksempel Fødevarebevidsthed Den praktiske del af prøven: Du skal vise dine færdigheder og din viden i forhold til fisk. Du skal tilberede to forskellige typer af frisk bæredygtig fisk og vise, at du kan arbejde med hele fisk. Som tilbehør laver du et alsidigt udvalg af andre fødevarer og gerne også en dessert. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal redegøre for fiskens produktionsforhold og de problemer, der kan knytte sig til bestemte fiskeprodukter. Du skal sammenligne hel frisk fisk med fisk, der er forarbejdet mere eller mindre (du kan tage eksempler med) ud fra det brede kvalitetsbegreb Side 12 af 17

13 3. eksempel Madlavning Den praktiske del af prøven: Du skal vise ægs mange madfunktionelle egenskaber i både forskellige grundmetoder og forskellige retter, hvor der blandt andet indgår frugt og grønt. Du skal blandt andet vise en emulsion og en pisket dej. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal med tegninger og ord forklare, hvad der sker, når æg opvarmes, piskes og bruges som emulgator. Du kan sætte det i relation til de retter, du har lavet, som du yderligere kan redegøre for. Du skal også redegøre for, hvordan du har tilsmagt retterne eksempel Måltider og madkulturer Den praktiske del af prøven: Du skal tilberede elementer fra en udvalgt madkultur. Det kan være den italienske, den tyrkiske, den marokkanske eller en helt fjerde madkultur. Du skal kun vælge én kultur og bruge dens måde at komponere et måltid på som ramme for de retter, du kan nå at tilberede. Resten må du enten fortælle om (eventuelt med billeder) eller medbringe hjemmefra. Den mundtligt teoretiske del af prøven: Du skal redegøre for, hvordan din udvalgte madkultur bygger et måltid op og sammenligne den med en typisk dansk måltidskomposition. Du skal relatere brugen af teknikker, fødevarer og anretningsmåder til noget kendetegnende ved den pågældende kultur for eksempel klima, historie, religion, tradition, handel, påvirkninger eller andet relevant Side 13 af 17

14 Censor Prøveopgaverne samt en kopi af undervisningsbeskrivelsen skal sendes til censor, så materialet er vedkommende i hænde senest 14 kalenderdage før eleven/gruppen trækker prøveopgaverne, og planlægningsfasen starter. Et medfølgende brev med blandt andet dato for både planlægningen og den praktiske udførelse samt kontaktoplysninger på læreren er nyttigt for censor, da det er denne, der skal tage kontakt til læreren for en drøftelse om prøvens gennemførelse, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan være afklaret inden prøvens start. Denne drøftelse er meget værdifuld. Det vil blandt andet være naturligt, at læreren yderligere orienterer om opgavernes sammenhæng med undervisningsbeskrivelsen og den daglige undervisning. I den forbindelse vil det også være naturligt at uddybe indholdet i forhold til slutmålene for faget. Gennemførelsen af prøven, antallet af elever per prøvegang, køkkenets udstyr, niveauet for oprydning ved afleveringen af opgaven m.m. vil desuden være vigtigt at få afklaret. Det gælder ligeledes, om opgaverne dækker det opgivne stof, om de stillede krav i forbindelse med sværhedsgraden i opgaverne er nogenlunde ens, og om der er lokale krav i forbindelse med indkøbslisten osv. Hjælpemidler Under hele prøven må eleverne medbringe og benytte alle hjælpemidler i form af fagbøger, kogebøger, pjecer, teknisk udstyr m.m. Elevernes mapper med optegnelser og opskrifter må også medbringes og benyttes. Eleverne skal i den daglige undervisning opnå fortrolighed med de hjælpemidler og redskaber, som anvendes i undervisningen, så de kan anvende dem til prøven. Det er tilladt at benytte internetbaserede hjælpemidler til prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, opslagsværker, digitale programmer, mv. Det er ikke tilladt at kommunikere utilsigtet via for eksempel sociale medier. Adgangen til internettet kan foregå på computere eller tablets, men ikke mobiltelefoner eller smartphones. Eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Side 14 af 17

15 Bedømmelse Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget. Der prøves i elevernes kompetencer i henhold til Fælles Mål Karakteren gives på grundlag af en helhedsvurdering af elevens planlægning og udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse og en samtale om opgavens løsning. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på hele forløbet, både i forberedelsesfasen og i den praktiske fase, hvor censor er med. Der vil blive lagt vægt på, hvordan eleven har arbejdet undervejs, om håndteringen af fødevarer er foregået hygiejnisk korrekt og selve slutproduktets resultat, i forhold til hvor godt opgaven er løst. Det drejer sig om, hvorvidt maden er velsmagende og tilberedt på en hensigtsmæssig måde, om den smagsmæssigt er afstemt med krydderier, og om den bliver serveret på en indbydende måde. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen er fremragende, når eleven arbejder koncentreret og systematisk, individuelt eller i gruppe, med udførelsen af den stillede opgave elevens arbejde er præget af sikkerhed i arbejdsgangen, i behandlingen af råvarerne og i den videre forarbejdning i processen principperne for god køkken- og personlig hygiejne overholdes undervejs der i processen indgår forskellige teknikker og metoder, som passer godt til valget af råvarerne det færdige produkt falder fint i tråd med den stillede opgave maden er indbydende anrettet, velsmagende og ernæringsmæssigt anbefalingsværdig eleven disponerer tiden fornuftigt eleven i den efterfølgende samtale begrunder de trufne valg både i planlægningsfasen og i det praktiske arbejde eleven viser et godt kendskab til måltiders betydning for sundhed, værdier, kulturer og levevilkår. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen er god, når eleven arbejder målrettet, individuelt eller i gruppe, med udførelsen af den stillede opgave eleven viser et godt kendskab til arbejdsgangen i et køkken forarbejdning og behandling af råvarerne foregår hensigtsmæssigt principper for køkken- og personlig hygiejne i det store og hele overholdes det færdige produkt er et godt løsningsforslag til den stillede opgave maden er fornuftigt anrettet, smags- og ernæringsmæssigt, dog med en del mangler elevens disposition af tiden er ikke optimal der i processen indgår forskellige teknikker og metoder, som stort set passer godt til valget af råvarerne eleven i den efterfølgende samtale kan redegøre for de trufne valg i løsningsforslaget eleven viser et vist kendskab til mad og måltiders betydning for sundhed, værdier, kulturer og levevilkår. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Side 15 af 17

16 Præstationen er tilstrækkelig, når arbejdsgangen, forarbejdningen og behandlingen af råvarerne er præget af usikkerhed og tidsmæssig ineffektivitet principper for køkken- og personlig hygiejne overholdes, men mange mangler optræder det færdige produkt ikke forekommer varieret, men er det minimale løsningsforslag til den stillede opgave madens anretning er mindre inspirerende og smagsoplevelserne begrænsede. madens ernæringsmæssige værdi er tilstrækkelig, men ikke god eleven i den efterfølgende samtale viser et begrænset kendskab til kostens sammensætning eleven har et begrænset kendskab til mad og måltiders betydning for sundhed, værdier, kulturer og levevilkår. Side 16 af 17

17 Bekendtgørelse Frivilligt prøvefag (valgfag) 19. Madkundskab Prøven er praktisk/mundtlig Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de fire kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse og en samtale om opgavens løsning Eleverne kan vælge enten at gå til prøve individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Til den praktiske udførelse af opgaven gives ca. 2 timer (120 minutter) Fremlæggelse og samtale om opgavens løsning sker efterfølgende. Har eleven valgt at gå til prøve i en gruppe, tilrettelægges samtalen således at alle gruppens medlemmer tilgodeses i forhold til tid og mulighed for at kunne præstere i forhold til prøvekravene. Der gives individuelle karakterer Eleven eller gruppen trækker en opgave inden for de sidste 5 hverdage, før det praktiske arbejde skal udføres. Der gives 1 time (60 minutter) til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste og skitsering af arbejdsgang. Herefter foretager læreren indkøbene Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Censor er til stede ved udførelsen af den praktiske opgave og den efterfølgende fremlæggelse og samtale. Samtalen om opgavens løsning varer ca. 10 min. pr. elev, inkl. karakterfastsættelse Der prøves i at - tilrettelægge det praktiske arbejde, så det afspejler faglig indsigt og overblik, herunder kritisk begrundelse af madvalg, madlavning og måltider i relation til sundhed, trivsel og bæredygtighed, - planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad. Dette inkluderer refleksion over miljø og ressourcer, forståelse for værdier bundet til madkulturer samt for konsekvenserne af madforbrug og madspild. - håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer og - sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering Der gives én karakter. Side 17 af 17

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Generelt 7 Prøveform

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget madkundskab 8-9. klasse.

Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget madkundskab 8-9. klasse. Vejledning til folkeskolens prøver i valgfaget madkundskab 8-9. klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2018 Indhold Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 3 Censor... 4 Prøveform

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen.

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Svendeprøveopgaven Den Selvvalgte opgave Den bundne opgave

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform

Læs mere

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år 2010 Indholdsfortegnelse: Forord Diverse praktiske oplysninger Eksamensreglement Øvrige regler ved mundtlig eksamen Vilkår for anvendelse

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

Ernæringsassistentelever

Ernæringsassistentelever EUD ERHVERVSUDDANNELSER Ernæringsassistentelever - svendeprøve efterår 2015 Projektopgave: Den 06.11.15-16.11.15 Praktisk prøve: Den 25.11.15 Mundtlig prøve: Den 26.11.15 - kompetencer til en fremtid med

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Formålet med prøverne er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Læs mere

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 Forberedelse... 6 Eksamination... 6 SÆRLIGE SITUATIONER...

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Form Dit eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i et emne, eksempelvis: En råvare En fødevare og forskellige tilberedningsmetoder Et måltid Indhold,

Læs mere

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU : Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Ernæringsassistentelever

Ernæringsassistentelever EUD ERHVERVSUDDANNELSER Ernæringsassistentelever - svendeprøve efterår 2014 Projektopgave: Den 07.11.14-17.11.14 Praktisk prøve: Den 26.11.14 Mundtlig prøve: Den 27.11.14 Den skriftlige projektopgave Projektopgaven

Læs mere

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole Skriftlige prøver Generelt 1. Det er aldrig lovligt at kommunikere med andre end eksamensvagterne under en skriftlig prøve. Og denne kommunikation

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet

Læs mere

Ernæringsassistentelever

Ernæringsassistentelever EUD ERHVERVSUDDANNELSER Ernæringsassistentelever - svendeprøve forår 2015 Projektopgave: Den 06.05.15-18.05.15 Praktisk prøve: Den 27.05.15 Mundtlig prøve: Den 28.05.15 - kompetencer til en fremtid med

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM REGLER FOR EKSAMEN OG INTERNE PRØVER Gældende for 2015-16 Ved evt. forsinkelse eller sygdom, ring straks til: Elisabeth: 51 39 75 66 eller Trine Enni: 61 94 85 22 RTG Side 1

Læs mere

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium 1 Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2017-18 1 2 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2017 Indhold Formål med vejledningen... 4 Prøvegrundlag...

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF SOMMER 2016 Eksamensregler 2016 Skriftlig eksamen Vær helt sikker på hvor den enkelte prøve afholdes. Skriftlig dansk, engelsk A + B, matematik A + B + C afholdes på

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for gastronomassistenter. 2015. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for gastronomassistenter.

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for gastronomassistenter. 2015. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for gastronomassistenter. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for gastronomassistenter. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende prøve Projektopgave Side 4 Praktisk bedømmelse Hygiejne og kvalitetssikring Planlægning

Læs mere

Handelsgymnasiet Ribe HHX

Handelsgymnasiet Ribe HHX Handelsgymnasiet Ribe HHX Eksamensreglement 2015 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en

Læs mere

Eksamensreglement 2016

Eksamensreglement 2016 Eksamensreglement 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Regelgrundlag... 3 Eksamensafvikling... 3 Overordnede rammer... 3 Prøvens begyndelse... 3 Kontakt med tilsyn ved skriftlige prøver...

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Projektopgaven Skriftlig prøve Mundtlig prøve Side 4 Bedømmelsesplan

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Eksamensreglement og anvendelse af it

Eksamensreglement og anvendelse af it Eksamen og terminsprøver 2014/2015 Eksamensreglement og anvendelse af it 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Overtrædelse af eksamensreglementet 4 Eksamensstart 4 Mødetid 4 Tilsynsførende 4 Hjælpemidler

Læs mere

Folkeskolens 9.-klasseprøver. Skoleåret 2015/2016

Folkeskolens 9.-klasseprøver. Skoleåret 2015/2016 Sct. Jørgens Skole Folkeskolens 9.-klasseprøver Skoleåret 2015/2016 Orientering til elever og forældre på Sct. Jørgens Skole om folkeskolens 9.-klasseprøver. Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Maj 2016 Indhold 1. Afsluttende standpunktskarakterer... 1 1.1 Karakterskala... 1 1.2 Eksamener/årsprøver... 1 1.3 Karakterer... 2 2. Eksamensreglement og regler

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Eksamenshåndbog for HANDELSGYMNASIET 2015/2016

Eksamenshåndbog for HANDELSGYMNASIET 2015/2016 Eksamenshåndbog for HANDELSGYNASIET 2015/2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 EKSAENS- OG ÅRSPRØVER... 3 EKSAINER TIL HHX-STUDENTEREKSAEN... 3 SKRIFTLIGE EKSAINER OG ÅRSPRØVER...

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016

Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016 Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Til- og framelding til eksamen... 3 2. Mødetidspunkter... 3 3. Prøvens start... 3 4. Konsekvenser af at komme for sent...

Læs mere

Eksamensreglement og anvendelse af it

Eksamensreglement og anvendelse af it Eksamen og terminsprøver 2015/2016 Eksamensreglement og anvendelse af it INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Eksamensstart 3 Mødetid 3 Prøvestart 3 Prøvevagt 3 Hjælpemidler 4 Mundtlig eksamen 4 Sygdom

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx Ribe Handelsskole Hhx Eksamensreglement 2013 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en elev

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER D. 2. maj 9.00 12.30 (13.15 elever med samtalerunde/13.30

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

Eksamensregler EUD, HTX OG KVU

Eksamensregler EUD, HTX OG KVU Eksamensregler EUD, HTX OG KVU Skriftlig eksamen Mødetid Du skal møde mindst 15 minutter før, prøven/eksamen starter. Du må ikke gå ind i eksamensområdet/-lokalet, før den tilsynsførende giver lov. For

Læs mere

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Indhold Eksamensvilkår... 1 Mødetid... 2 Udeblivelse... 2 Hvornår er en prøve begyndt?... 2 Sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde...

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere