Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog

Transkript

1 Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog Hellerup Dameroklub Strandparksvej Hellerup Opdateret december 2013

2 Kære kanin, Hjertelig velkommen til Hellerup Dameroklub. For at hjælpe dig godt i gang som ny roer har vi samlet en række praktiske informationer i denne håndbog, som vi håber giver dig en god introduktion til roningen og klublivet i HDR. Alt nyt kan virke overvældende, men ved at deltage i klubbens roture og øvrige aktiviteter og blande dig med klubbens medlemmer, har du gode muligheder for at komme godt ind i klublivet. Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge et andet medlem, din instruktør eller et bestyrelsesmedlem. Og vi opfordrer dig til at holde øje med nyheder og aktiviteter på klubbens hjemmeside Forude venter dig mange skønne timer på vandet med sved på panden og smil på læben. At ro giver god motion, dejlige naturoplevelser og hyggeligt samvær både på vand og på land. Rigtig god fornøjelse. Bestyrelsen 2

3 Indhold Fra kanin til roer... 5 Roskolen i HDR... 5 Korttursstyrmandskursus... 5 Brush-up for 2.-års roere... 5 Svømmebevis... 5 Praktisk rotøj... 5 Rokort... 6 Elektronisk bådkort... 6 Styrmandens rolle... 6 Nøgle til klubhuset... 6 Eget skab... 6 Følg med i klublivet... 6 Kanin get-together... 7 Kanindåb... 7 Sommeraktiviteter... 8 Standerhejsning... 8 Motionsroning... 8 Faste roaftener... 8 Onsdag formiddag... 8 Dagroerlisten... 9 Individuel aftale... 9 Powerroning... 9 Fællesture... 9 Langture... 9 Mandagscafé Faste arrangementer Entringsøvelse Standerstrygning Bådklargøring Vinteraktiviteter Ergometertræning Gymnastik Fitnessrum

4 Badminton Svømning Faste arrangementer Mere om HDR Verdens ældste dameroklub Klubhus Fastnettelefon Sommerhus Bestyrelse og udvalg Frivilligt foreningsarbejde Romateriel Klubben har flere bådtyper Inrigger Coastalbåd og kajak Ankeprotekol Tegning af en 2-årers inrigger Tværsnit af 7-bords inrigger Rotaget Rokommandoerne Løfte- og bæreregler Løfteregler Bæreregler Gode knob at kunne Råbåndsknob Pælestik Dobbelt halvstik

5 Fra kanin til roer Roskolen i HDR Som nyt medlem kaldes man kanin, med mindre man allerede er frigivet som roer fra en anden roklub. Er du kanin, skal du gennemgå en roskole, inden du kan deltage i den daglige roning. På roskolen vil klubbens instruktører lære dig rotaget og de kommandoer, du skal kunne, for at blive frigivet som roer. Desuden vil instruktørerne sætte dig ind i alt det praktiske, du bør vide som roer. Du finder en oversigt over rotaget og kommandoerne bagerst i håndbogen. Roskolen ligger i april eller maj og løber over en weekend og en hverdagsaften. Det forventes, at du deltager i alle tre dage, men bliver du forhindret, er det vigtigt, at du melder afbud til rochefen dagen før. Ellers er der andre kaniner, som heller ikke kommer ud at ro. Der skal enten tre eller fem personer til at ro en båd. Når du har gennemgået roskolen, får du individuel undervisning af instruktørerne. Når de vurderer, at du har de nødvendige færdigheder, kan du frigives som roer. Korttursstyrmandskursus Har du gennemført roskolen og roet mindst 200 km, har du mulighed for at uddanne dig til korttursstyrmand og dermed lede dine egne roture. Det kræver, at du gennemfører et teorikursus over tre aftener i februar/marts efterfulgt af praktik på vandet i rosæsonen. Når du har fået mere roerfaring, har du mulighed for at videreuddanne dig til havnestyrmand og siden til langtursstyrmand. Brush-up for 2.-års roere For at sikre, at du som 2.-års roer kommer godt i gang med din anden sæson, inviteres du til en brush-up aften i april. Under en rotur vil instruktørerne gennemgå og repetere kommandoerne og roteknikken. Svømmebevis Du skal kunne svømme mindst 300 meter uden ophold. Når du melder dig ind i klubben, får du udleveret et svømmebevis. Klubben anbefaler, at nye medlemmer sørger for at få svømmebeviset underskrevet i en svømmehal, før de starter på roskolen i klubben. I de fleste svømmehaller kan du få bademesteren til at kontrollere din svømning og underskrive svømmebeviset om, at du kan svømme 300 meter uden ophold. Praktisk rotøj Det er en fordel at ro i svedtransporterende og hurtigtørrende materialer. Vælg almindeligt behageligt sportstøj og flade, bøjelige sko uden bred eller kraftig sål. Husk at have noget vindtæt på og tag eventuelt en ekstra trøje/jakke med. Et godt råd er desuden at medbringe regntøj og solbriller, solcreme og en kasket. Desuden er det vigtigt altid at have en flaske vand med. Ekstra tøj og ting medbringes bedst i en vandtæt pose, som fås i outdoor-butikker. 5

6 Rokort Hver kanin - og roer - har et rokort med navn, adresse og telefonnummer. Rokortet bruges, hver gang du ror en tur. På kortet skrives datoen og de kilometer, du har roet. Din instruktør vil forklare nærmere. Vi registrerer antal roede kilometre i et elektronisk rokortsystem, men da systemet er forholdsvis nyt, anbefaler klubben, at medlemmerne fortsætter med også at registrere antal roede kilometer på rokortet. I øvrigt - den af kaninerne, der ror flest kilometer i rosæsonen, bliver Årets kanin. Elektronisk bådkort Før roturen registrerer den ansvarlige styrmand båden i det elektroniske rokortsystem. Det elektroniske bådkort udfyldes med dato, roernes navne, roretning og tidspunkt for afgang og forventet hjemkomst. Bådkortet viser, at båden og mandskabet er på vandet. Når man er hjemme igen, skriver styrmanden tidspunktet for hjemkomsten og roede kilometre ind i systemet. Dermed kan man se, at båden og mandskabet er vel hjemme igen, og hver roer får turens roede antal kilometer registreret. Turen slutter, når styrmanden elektronisk har afsluttet turen. Der hænger en vejledning til den elektroniske registrering ved pc en i omklædningsrummet. Styrmandens rolle Styrmanden har ansvaret for materiel og roere fra båden registreres inden afgang, til den registreres efter hjemkomsten. Nøgle til klubhuset Hvis du er over 16 år, kan du mod et depositum få udleveret din egen nøglebrik til klubben. Kontakt bestyrelsens næstformand på naestformand@hdr.dk. Nøglebrikken giver også adgang til Hal 3 (gymnastik/badmintonhallen) og fitnessrummet (se side 11). Leje af dit eget skab Du kan leje et skab i klubbens omklædningsrum til tøj, sko mv. Leje af et skab koster 100 kr. om året. Når du har fået tildelt et skab, skal lejen (2 x 50 kr.) betales over PBS samtidig med den halvårlige opkrævning af dit kontingent pr. 1. april og 1. oktober. Klubben anbefaler, at du selv sætter en hængelås på dit skab, så det er tydeligt, at skabet er optaget. Kontakt bestyrelsens sekretær på sekretaer@hdr.dk, hvis du er interesseret i at leje et skab. Følg med i klublivet Det er vigtigt for dig løbende at følge med i klubbens mange aktiviteter - især som nyt medlem. På hjemmesiden er der bl.a. nyheder og en aktivitetskalender, som opdateres løbende. Du kan få brugernavn og adgangskode til medlemssiderne af din instruktør eller kontakte webmasteren på info@hdr.dk. På klubbens opslagstavle hænger mange nyttige informationer. Her hænger også tilmeldingslister til alt - fra fællesspisningen om mandagen i sommerhalvåret til ergometerspinning i vinterhalvåret. Flere gange om året udkommer klubbens medlemsblad, Årebladet. Du modtager en , når det udkommer, og du finder det på hjemmesiden. Her kan du følge med i klubbens aktiviteter og læse om andre medlemmers oplevelser på langture, til kaproning og meget andet. Årebladet er med- 6

7 lemmernes blad, og et indlæg fra dig er velkomment. Du kan se redaktionens kontaktoplysninger i bladet. Kanin get-together Som afslutning på roskolen holdes en kanin get-together en aften i juni. Først ror kaninerne og instruktørerne en tur. Bagefter spiser vi middag og hygger os. Der er i øvrigt tradition for, at 2.-års roerne står for maden. Kanindåb En lørdag i slutningen af august eller begyndelsen af september kommer Kong Neptun med sit følge til Hellerup for at døbe årets kaniner på behørig romanér. Inden dåben er der kaninkaproning, og efter dåben er der dækket op til middag, hvor kaninerne modtager deres dåbsbevis. 7

8 Sommeraktiviteter Standerhejsning Rosæsonen indledes med, at vi hejser HDR s stander klubbens flag. Det sker ved et festligt arrangement en lørdag i slutningen af marts/begyndelsen af april kl. 15, hvor klubbens medlemmer møder talstærkt op. Motionsroning Når du er frigivet som roer, er der flere muligheder for at komme ud at ro: Faste roaftener Vi har faste roaftener mandag, tirsdag og onsdag kl Fra september dog fra kl , da det bliver tidligere mørkt. Se opslag på tavlen eller på hjemmesiden. En styrmandsvagt sætter hold blandt de roere, der møder op. Læg dit rokort frem på bordet til styrmandsvagten, straks du ankommer, og vær omklædt og klar til at tage af sted umiddelbart efter, at holdene er sat, dvs. senest kl (17.00). Onsdag formiddag Der er fast rotur om onsdagen kl Roturen afpasses, så man er retur cirka kl. 12, så de, der har tid og lyst, kan hygge sig sammen over en sammenskudsfrokost. Hvis det ikke er rovejr, spiller man badminton. Det gør man også i vintersæsonen. 8

9 Dagroerlisten Har du mulighed for at ro i dagtimerne, også i weekenden, kan du blive skrevet på Dagroerlisten. Send en med navn, mobilnummer og adresse til Birthe Lindschouw på birthe.lindschouw@gmail.com. Listen hænger på klubbens opslagstavle. Står du på Dagroerlisten, vil du kunne modtage invitationer til roture pr. . Individuel aftale Hvis du ønsker at ro på andre tider, kan du træffe aftale med andre roere på et givent tidspunkt. Forudsætningen er, at der skal være en roer med styrmandsret i båden. Powerroning Fra maj tilbydes om mandagen til sædvanlig rotid kl powerroning/struktureret træning med en instruktør. Der arbejdes med rotagets korrekte afvikling, forskellige teknikøvelser og samtidighed, og der skiftes mellem kraftige og rolige rotag. Powerroning annonceres på opslagstavlen, hvor du kan tilmelde dig. Fællesture I løbet af rosæsonen arrangeres fællesture, f.eks. en dagtur op langs kysten eller en tur fra andre roklubber. Herudover er der tilbud om at deltage i roture arrangeret af eller i samarbejde med andre roklubber. Hold øje med opslag på opslagstavlen og på klubbens hjemmeside. Langture Der arrangeres en klublangtur hver sæson. En langtur går ud over dagligt rofarvand og kan strække sig over flere dage. Langture giver dejlige naturoplevelser og stor roerfaring. I sæsonen arrangeres desuden ture sammen med andre roklubber i københavnsområdet. 9

10 Mandagscafé Der arrangeres fællesspisning i klubben kl. 20 mandag efter roturen. Det kan varmt anbefales at spise med og lære andre medlemmer at kende. Klubbens medlemmer kokkerer på skift henover sæsonen. Man melder sig til spisning på opslagstavlen. Her hænger der også en liste, man kan skrive sig på, når man har tid og lyst til at være på madholdet. Faste arrangementer Sankthansaften griller vi, og når det begynder at blive mørkt, ror vi op langs kysten til Tårbæk for at se på bål. Hellerup Dameroklub har fødselsdag den 19. september. Klubben blev stiftet i 1901 og er verdens ældste selvstændige dameroklub. Vi fejrer dagen med at ro en tur, bagefter får vi et let måltid. Entringsøvelse To gange i sensommeren arrangeres en entringsøvelse. Her træner man bl.a. i selv at kunne komme op i en robåd fra vandet. Standerstrygning Rosæsonen slutter med, at vi stryger standeren. Sædvanligvis sker det ved en ceremoni en lørdag i begyndelsen af oktober kl. 15. Herefter påbegyndes bådklargøringen. Bådklargøring Efter sommerens roture gås bådene og materiellet efter og klargøres til næste sæson. Bådklargøringen finder sted i oktober, fortrinsvis i weekenderne. Bådene slibes og lakeres, årene slibes og males. Roerne inddeles i bådfamilier, der er sammen om at klargøre en bestemt båd. 10

11 Vinteraktiviteter Ergometertræning Vi har mange ergometre (romaskiner) og et løbebånd, som frit kan benyttes af medlemmerne. Der er ergometertræning fast hver mandag aften. I perioder er der også ergometertræning på udvalgte dage som tirsdag formiddag og torsdag aften. Træningen består af teknik, styrke- og konditionstræning. Man tilmelder sig på opslagstavlen i klubben. Hvis du ønsker at konkurrere med roere fra andre klubber, kan du deltage i 8 Grand Prix. Gymnastik HDR og HR (Hellerup Roklub, vores nabo) tilbyder i fællesskab gymnastik i Hal 3 ved Hellerup Sejlklub, Strandparksvej 36. Du finder Hal 3 ved at gå lige over gården og ind gennem døren. Har du en nøglebrik til HDR s klubhus, kan du også bruge den til at komme ind ad døren. Indenfor til højre ligger Hal 3. Der er gymnastik på følgende dage: Mandag kl Onsdag kl Torsdag kl Man skal ikke melde sig til blot møde op omklædt med indendørssko og en yogamåtte eller lignende under armen. Fitnessrum Fitnessrummet ligger ved siden af Hal 3 og kan benyttes i alle døgnets timer. Nøglebrikken giver også adgang til fitnessrummet. Badminton Der er mulighed for at spille badminton i Hal 3. HDR s badmintontider fremgår af opslagstavlen. Svømning Hver mandag aften kl tilbydes vintersvømning i Kildeskovshallen. I begyndelsen af sæsonen kan man få et adgangskort til svømning ved at kontakte bestyrelsens formand på formand@hdr.dk. Faste arrangementer Generalforsamlingen holdes hvert år i november. Julefrokost holdes normalt sidste lørdag i november, og alle bidrager med en ret til julebordet. En munter dag med dejlig mad, julesang og hygge. 11

12 Mere om HDR Verdens ældste dameroklub Hellerup Dameroklub er verdens ældste eksisterende roklub for kvinder. Mere end fem generationer af kvinder har siden starten i 1901 roet i klubben. Først pionergenerationen, der oplevede kampen for kvindernes valgret, røg cigarer, aflagde korsettet og søgte efter nye veje ind i en sportsgren, som hidtil havde været forbeholdt mænd. For 30 ernes og 40 ernes frigjorte unge kvinder var roning den ideelle platform for et liv med "jazz, hav og - måske - elskov". 50 ernes og 60 ernes kvinder indfriede pionergenerationens drøm om, at kvinderoning skulle være en seriøs idrætsgren med plads til såvel elite som bredde. I 70 erne var det de modne kvinder, der fik lyst til at ro. Både de, som ville ro om kap, og de, som ønskede at forene motion og hygge i pauserne mellem jobbet og familien. I starten af 80 erne var kaproning nærmest et fyord. Det at konkurrere var lettere odiøst, og HDR havde kun et par kaproere, der i øvrigt trænede på Bagsværd Sø. Men da 90 erne kom, var klubben atter meget velfungerende og i stærk udvikling. Man måtte oprette ventelister, da interessen for at ro var meget stor på kvindesiden. Med 00 erne blev tiden en begrænsende faktor for klubbens medlemmer. HDR har udviklet sig til en klub for voksne kvinder mange med krævende stillinger og travlhed på hjemmefronten. De nyder samværet og motionen på vandet i sommerhalvåret og træner ihærdigt i ergometrene og i gymnastikhallen i vinterhalvåret. Har du appetit på mere historie om roklubben, ligger HDR s 100-års jubilæumshæfte fra 2001 på hjemmesiden. Det beskriver kvindehistorie over fem generationer. "Fri for Støv og Støj udøves jo Rosporten i vort herlige Sund under de frieste og friskeste Former, som ønskes kan, og overgaas heri vel næppe af nogen anden Idræt." Citat: Gerda Bredsdorff Grove, der i 1901 var medstifter af Hellerup Dameroklub 12

13 Klubhus Hellerup Dameroklub hører til i lejede lokaler, ejet af kommunen, på Strandparksvej 42 i Hellerup med den skønneste beliggenhed ved Hellerup Havn. Det er muligt for medlemmer at leje klublokalerne dog ikke i oktober, da vi lakerer både i lokalerne. Fastnettelefon I klubhuses entre hænger en fastnettelefon med nummeret Da den ikke er bemandet, er der ingen garanti for, at et opkald besvares, men på faste roaftener og til arrangementer i øvrigt, vil telefonen som oftest blive taget. Sommerhus HDR ejer et dejligt sommerhus på Sørens Allé 12 i Sletten ved Humlebæk. Klubben arrangerer jævnligt weekendture, hvor vi ror derop. Alle er velkomne til at tage initiativ til en tur til sommerhuset, men der skal være en langtursstyrmand i båden. Medlemmer kan leje sommerhuset på hverdage i sommerhalvåret. Kontakt Sommerhusudvalget ved Monika Thorvaldsen, monika@kabelmail.dk, for at høre mere. Bestyrelse og udvalg Klubbens bestyrelse består af fem medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, rochef og sekretær plus en suppleant. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af klubben og ansvaret for klubbens daglige drift. Der er nedsat en række udvalg, der tager sig af de mange praktiske opgaver, f.eks. Materialeudvalg, Sommerhusudvalg, Roudvalg, Webudvalg og Redaktionsudvalg (for vores medlemsblad, Årebladet). Udvalgene er meget åbne for nye medlemmer, så hvis du vil give en hånd med, skal du blot kontakte bestyrelsen eller det aktuelle udvalg. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, som holdes i november. På hjemmesiden finder du bl.a. roklubbens vedtægter, medlemmerne af bestyrelsen og kontaktpersoner til de forskellige udvalg. Hellerup Dameroklub er medlem af DFfR (Dansk Forening for Rosport) og DIF (Dansk Idrætsforbund). Frivilligt foreningsarbejde Alt arbejde i HDR udføres ulønnet af klubbens medlemmer. Derfor kan vi holde det lave kontingent og derfor er det vigtigt, at alle giver en hånd med efter bedste evne. 13

14 Romateriel Klubben har flere bådtyper 14 inriggere både 2-årers og 4-årers 1 gig 1 singlesculler 1 coastalbåd 4 kajakker 2 tur og 2 hav Inrigger Inriggeren er den mest brugte båd i HDR. Det er en robust båd, der ligger stabilt selv i hårdt vejr. Vores inriggere er klinkbyggede, dvs. at de består af et afstivet træskellet, der er beklædt med bord (brædder), som lapper over hinanden. Bordene kan ikke tåle, at man træder på dem, derfor er båden forsynet med bundbrædder. Man må kun træde på midterlangremmen (se tegning side 15) og på bundbrædderne. Åregangen og riggen sidder på bådens kant. Heraf navnet inrigger. Inriggeren findes med syv og otte bord. Syvbordsinriggeren er knap så stabil som ottebordsinriggeren, til gengæld er den noget hurtigere. I inriggeren har hver roer én åre. Båden findes som 2-årers og 4-årers og har altid en styrmand. Coastalbåd og kajak Når du er frigivet som roer og har en vis erfaring, kan du ro komme til at ro coastalbåd, hvor man ror med to årer. Du kan læse mere om denne bådtype på hjemmesiden. Du kan også ro i kajak i HDR, men det kræver, at du har bestået et kajakkursus. Hør nærmere hos rochefen. Ankeprotekol Alle kan komme til at lave en skade på en båd. Hvis du laver eller opdager en skade, skal den rapporteres i ankeprotokollen, som ligger på bordet i bådhallen. Giv også Materialeudvalget besked om skaden. Materialeudvalget giver gerne råd og vejledning, hvis du har lyst til at være med til at udbedre skaden. 14

15 Tegning af en 2-årers inrigger 15

16 Tværsnit af 7-bords inrigger 16

17 Rotaget Her kan du lære det rigtige rotag. Tak til Ewoud Dronkert roklubben Triton, Utrecht 1. Roeren er klar til at sætte åren i vandet. Bemærk de strakte arme. Årebladet er lodret. 2. Åren sættes i vandet. Bemærk at bevægelsen sker i skulderleddet. Roeren slapper simpelthen af i skulderen, så går åren lodret ned i vandet af sig selv. Armene er stadig strakte. 3. Roeren indleder taget ved at strække benene. Der sker ingen bevægelse i arme eller ryg, prøv at sammenligne med billede 1 og 2. I praksis kan roeren godt begynde at rette ryggen op lidt tidligere end 'filmen' viser, nemlig på et tidspunkt mellem billede 2 og Knæene er strakte. Ryggen er rettet op - denne bevægelse sker fortrinsvis i hofteleddet. 5. Armene bøjes i albueleddene for at gennemføre sidste del af rotaget. 6. Roeren er nu i afslutningsstillingen. Nu skal hun have åren op af vandet. 7. Åren bringes lodret op af vandet ved at roeren trykker hænderne ned i skødet. Der er ingen bevægelse i resten af kroppen. 8. Roeren skiver åren så årebladet er vandret, så snart åren er fri af vandet. 17

18 9. Roeren strækker hurtigt armene, hvorved åren føres frem. Der er stadig ikke nogen bevægelse i ryg og ben, sammenlign billede Når hænderne er ca. over knæene, begynder roeren at skive åren op til lodret. Samtidig begynder hun at bøje ryggen (hofteleddet) 11. Nu bøjer roeren benene og kører langsomt frem på sædet. Åren er lodret allerede nu. 12. Rotaget er gennemført, og roeren er klar til næste tag. 18

19 Rokommandoerne Her er en liste over de mest almindelige rokommandoer. Vær opmærksom på, at det kun er styrmanden i båden, som giver kommandoerne. Mange af kommandoerne kan varsles på forhånd med et "klar til at...". Når styrmanden siger dette, betyder det, at der efterfølgende kommer en kommando til roerne - og ikke at man skal begynde selve kommandoen. Kommandoer til at gå om bord og at komme fra borde Klar til at gå om bord Om bord Klar til at gå fra borde Fra borde Kommandoer til at komme fri og skabe balance Sæt fra Balance Styrmanden holder båden fast midtskibs. Roerne stiller sig ved deres pladser og er klar. Roerne træder ned i båden og gør sig klar til at ro. Styrmanden holder båden fast midtskibs. Roerne løsner årer og fodremme og gør sig klar til at forlade båden Roerne rejser sig op og træder ind på pontonen. Roerne skubber båden fri af pontonen Roerne sidder i vel roet-stilling og trykker årehåndtaget ned på rælingen. Styrmanden skaber balance ved at flytte sig på styrmandssædet Åren på vandet Kommandoer til at starte roning eller skodning Til roning klar Ro væk Til skodning klar Skod væk Kommandoer til at ændre fart eller standse Vel roet eller Det er vel Småt roning Fuldt træk Stillingen er som ved "det er vel", men åren er på vandet. Forskellen mellem "åren på vandet" og "sæt i" er (udover et lille tvist) at "åren på vandet" benyttes, når båden ligger stille. Roerne kører langsomt frem og er klar til at begynde roningen. Roningen påbegyndes og skal fortsættes, indtil styrmanden giver en ny kommando Roerne trækker årehåndtaget ind til brystet og vender årebladet 'baglæns' Roerne sætter årerne i vandet og trykker håndtaget fremad. Skodningen skal fortsættes, indtil styrmanden giver en ny kommando Roningen skal straks ophøre, og roerne skal sætte sig i vel roet-stilling. Kommandoen skal falde i slutningen af rotaget. Roerne fører årerne let gennem vandet med samme kadence som før, men trækket er svagere, således at båden netop har styrefart. Alle roere skal igen trække lige kraftigt. Bruges til at ophæve "småt roning". 19

20 Sæt i Sæt hårdt i Kommandoer til at ændre bådens retning Bagbord småt roning Bagbord vel roet Bagbord sæt i Bagbord sæt hårdt i Styrbord småt roning Styrbord vel roet Styrbord sæt i Styrbord sæt hårdt i Styrbord - fald ind eller Bagbord - fald ind eller blot Lige træk Kommandoer til vending af båden Bagbord til skodning klar - styrbord skal ro - skod væk Roerne sænker årebladet ned under vandet. Årebladet holdes vandret, så det fanger vandet og bremser båden blidt. Styrmanden skal sikre sig, at roerne har strakte arme og ben! Hvis der er tid, skal man først kommandere "vel roet" og "klar til at sætte i". Hvis båden ikke bremser hurtigt nok, kan man straks følge op ved at kommandere "sæt hårdt i". Roerne sænker årebladet ned under vandet. Årebladet holdes lodret, så det bremser båden hårdt. Styrmanden skal sikre sig, at roerne har strakte arme og ben! Hvis der er tid, skal man først kommandere "vel roet" og "klar til at sætte hårdt i". Med disse kommandoer kan man dreje båden mere eller mindre skarpt mod bagbord Båden drejer mindst ved "bagbord småt roning" og mest ved "bagbord sæt hårdt i". Drej ikke skarpere end nødvendigt, det er anstrengende for roerne. Som ovenfor, blot drejer båden nu mod styrbord. Styrbord (eller bagbord) falder ind i den roning (eller skodning), der foretages af den anden sides roere. Bruges hvis styrmanden har kommanderet "styrbord vel roet" eller lignende for at dreje båden. Denne kommando vender båden til bagbord, dvs. mod uret (huskeregel: båden drejer til samme side, som man skodder). Bagbordsroerne sætter sig i til skodning klar-stillingen Styrbordsroerne bliver siddende i vel roet-stillingen. Idet der kommanderes "skod" begynder bagbordsroerne at skodde, og samtidig kører styrbordsroerne frem og tager et rotag, så snart bagbordsroerne er færdige med deres skoddetag. Der skiftevis ros og skoddes, indtil styrmanden kommanderer "det er vel". 20

21 Styrbord til skodning klar - bagbord skal ro - skod væk Diverse kommandoer Kvart åren Åren ud Åren langs Rejs årer Lad falde Se til åren Denne kommando vender båden til styrbord, dvs. med uret (huskeregel: båden drejer til samme side, som man skodder). Styrbordsroerne sætter sig i til skodning klar-stillingen. Bagbordsroerne bliver siddende i vel roet-stillingen. Idet der kommanderes "skod", begynder styrbordsroerne at skodde, og samtidig kører bagbordsroerne frem og tager et rotag, så snart styrbordsroerne er færdige med deres skoddetag. Der skiftevis ros og skoddes, indtil styrmanden kommanderer "det er vel". Roerne trækker årerne ind, indtil de har fat med en hånd på hver side af klemringen. Dette skal ske, mens roerne kører tilbage på sædet, og uden at roningen standser eller rytmen ændres. Bruges i smalle kanaler eller ved passage af broer, hvor der ikke er ret meget plads i bredden. Modsat af "kvart åren"-kommandoen. Under tilbagekørslen skubbes åren ud, uden at roningen standser. Roerne slipper åren med den yderste hånd, læner overkroppen kraftigt tilbage, og fører åren hen over hovedet med den indvendige hånd. Bruges ved passage af et smalt sted eller ved anløb af en bro. Styrmanden skal først kommandere "vel roet" og "klar til at rejse årer", og han skal sikre sig, at roerne har løsnet årerne fra svirvlerne. Roerne svinger årerne op til lodret stilling, så håndtaget hviler på bundbrædtet tæt ved midterlangremmen. Årebladets hule side skal vende agterud. Bruges som hilsen til et andet skib. Kan også bruges ved tillægning ved et højt bolværk i stedet for "åren langs". NB: Styrmanden skal være sikker på, at roerne er stærke nok til at løfte årerne, ellers kommer det nemt til at se meget kikset ud. Ophæver "rejs årer"-kommandoen. Roerne sænker forsigtigt årerne ned på plads i swirvlerne og spænder dem fast. Derefter indtager roerne "vel roet"- stillingen. Alle roere skal se til deres eget åreblad, så det ikke støder ind i noget under roningen. Er en forhindring tæt på åren, skal roeren kvarte åren eller lade den gå langs. Hvis der kun er forhindringer i den ene side, kan man kommandere "styrbord (eller bagbord) se til åren". 21

22 Løfte- og bæreregler Løfteregler 1. Gå tæt til byrden (undgå vridning af rygsøjlen). 2. God balance (bred gangstående stilling). 3. Fat byrden over knæhøjde (hvis muligt). 4. Fordel byrden ligeligt på begge arme (en inrigger i hver hånd). 5. Bedøm vægten ved at rokke med byrden. 6. Brug knæstøtte ved 1-arms løft (lave løft). 7. Benyt 1, 2, 3-princippet. 8. Udnyt kropsvægten ved at sætte overkroppen i bevægelse bagud - opad. 9. Når byrden sættes: Hold ryggen rank (svajet) og bøj først i knæene. 10. Hovedregel: Stå tæt på byrden, løft med svajet lænd. Udnyt de store muskler i hofteled og ben. 22

23 Bæreregler 1. Anbring byrden nær kroppens midtlinie. 2. Hold kroppen i lodret stilling med rank ryg. 3. Undgå vridning af rygsøjlen. 4. Ved tunge byrder benyttes små hurtige bredsporede skridt i letbøjede knæ. 5. Kan symmetrisk bæring ikke gennemføres, skiftes hyppigt side. 6. Når ryggen ikke længere kan holdes rank, sæt byrden og hvil. 7. Udnyt hjælpemidler (seler - åg stænger - m.m.). 8. Skal flere løfte en byrde, skal de være opstillet efter højde. 9. Hovedregel: Bær byrden med lodret krop tæt til kroppen. Om muligt symmetrisk om kroppens midtlinje. Det rigtige løft 23

24 Gode knob at kunne Det er en god ide at få lært disse tre knob, da vi bruger dem til at fortøjre båden sikkert med. Råbåndsknob Råbåndsknobet bruges til at sammenføje to tovender af samme tykkelse og materiale. Det færdige knob skal være helt symmetrisk, ellers er det blot en uduelig kællingeknude. Figur 1 Figur 4 Figur 2 Figur 5 Figur 3 24

25 Pælestik Pælestikket er det mest pålidelige knob til fastgørelse med fast øje. Det er ideelt til fortøjninger, men er lidt svært at lære. Figur 1 Figur 4 Figur 2 Figur 5 Figur 3 25

26 Dobbelt halvstik Dobbelt halvstik er utroligt anvendeligt i mange situationer, da det er nemt at lægge. Det anvendes ved midlertidig fortøjning, hvor rebet kan bindes om en fast genstand, idet det ikke er helt pålideligt ved ujævnt træk. Det kan også indgå i andre knob, f.eks. således at dobbelt halvstikket bruges til at fastgøre den løse tovende (rundtørn med dobbelt halvstik om egen part). Figur 3 Figur 1 Figur 4 Figur 2 Redigeret i 2013 af Anette H. Christensen, Carina Hilt Jørgensen og Annette Houman 26