Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive?

Transkript

1 Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Tema I mit oplæg vil jeg fokusere på følgende: 1) En diskussion af det liberale frihedsbegreb overfor det socialistiske frihedsbegreb, på baggrund af sociologisk teori. 2) Et bud på et fornyet socialistisk frihedsbegreb, baseret på en (tentativ) syntese mellem forskellige sociologiske teorier. Kontekst Den neoliberalistiske omstrukturering af de kapitalistiske økonomier fra 1970 erne og frem, Sovjetblokkens sammenbrud omkring 1990 og den heraf følgende afslutning på den Kolde Krig har affødt en grundlæggende forskydning i styrkeforholdet mellem de hidtil dominerende ideologiske grundpositioner på globalt plan. Med ideologisk grundposition henviser jeg her til et mere eller mindre sammenhængende kompleks af diverse, internt forbundne, politiske, moralfilosofiske, socialpsykologiske, handlingsteoretiske og økonomiske teorier. Bortfaldet af betydelige nationalstatslige økonomier, hvis statsapparater bekender sig til en marxistiskleninistisk ideologi og et tilhørende kollektivt (klasse-) betonet, positivt frihedsbegreb, har bidraget til at cementere en solid førerposition for en liberal(istisk) 1 tradition, som især er rodfæstet i en angelsaksisk kontekst, og hvori den negative frihed for individet fremhæves som central. Negativ og positiv frihed defineres her i overensstemmelse med Isaiah Berlins berømte definition fra tiden omkring den Kolde Krigs højdepunkt, som hhv.: friheden fra at være underlagt begrænsninger som andre pålægger subjektet og friheden til (dvs. evnen til og ikke blot muligheden for) at kunne føre selvvalgte beslutninger og mål ud i livet; at være one s own master (cf. Berlin 1969:122,131). Specifik problemstilling 1) Først vil jeg efterspore glemte alternativer til udbredte liberale indsigter om hvordan begrebet frihed og dets relation til lighed og demokrati bør forstås. Jeg fokuserer her på de venstrekritiske teoretiske visioner og liberalismekritikker, dvs. den del af pensum som kan betragtes som hjemmehørende i eller udsprunget af - en socialistisk tradition (herunder navnlig Marx, Bauman, Marcuse og Honneth). 2 1 Ved liberalistisk underforstår jeg en politisk-økonomisk insisteren på det frie marked og den begrænsede statsmagt, altså et mere liberaløkonomisk udgangspunkt, end det man finder i den liberale tradition som helhed. 2 Til gengæld afstår jeg fra at behandle konservative og/eller kommunitaristiske kritikker af liberalismen (cf. til-/fravalgt pensum).

2 Med den socialistiske tradition henviser jeg til en bred vifte af politiske teorier som med udgangspunkt i fællesskabet (i modsætning til det liberale udgangspunkt, individet) har forfægtet idealet om menneskelig frigørelse gennem overskridelse af den kapitalistiske produktionsform, samt politisk kontrolleret omfordeling af materielle og sociale goder 3. Marxismen er central i den socialistiske tradition, men ikke identisk hermed. Jeg sondrer mellem sociologien som (i nogle udformninger) liberalismekritisk socialvidenskab, og socialismen som liberalismekritisk politisk hovedstrømning, men mener samtidig at et væsentligt analytisk og normativt overlap kan forekomme ikke mindst i de nævnte kritiske teorier. Central for analysen af stridsforholdet mellem en socialistisk og en liberal frihedsopfattelse bliver tillige en vurdering af hvordan de konkurrerende traditioner sætter goder som sikkerhed, retfærdighed og social orden i forhold til frihed. Som repræsentanter for den liberale side inddrages primært den klassiske kontraktteoretiker John Locke, og føromtalte Isaiah Berlin. 2) Derefter stiller jeg spørgsmålet: hvilke nybrud i socialtænkningen er forudsætninger for et tidssvarende socialistisk frihedsbegreb for en postmoderne, globaliseret tidsalder? Udgangspunktet er her en kritik af Gunnar Aakvaags typologi over betydningen af begrebet frihed (og dette begrebs sammenhæng med konceptionen af den sociale orden) i syv forskellige sociologiske traditioner (Aakvaag 2005:157ff.) Således bliver det for mit forehavende relevant at diskutere om den tredje kategori i Aakvaags typologi (frihed som selvrealisering) kan siges at være dækkende for et rekonstrueret socialistisk frihedsbegreb eller om alternative frihedsforståelser kan/bør tilføjes, hvis begrebet skal kunne vinde udbredelse? I behandlingen af friheden som selvrealisering, springer en række teoretiske udgangspunkter umiddelbart i øjnene: For det første Karl Marx syn på sin samtids liberale, individuelle frihed i det borgerlige samfund som værende utilstrækkelig og uretfærdig, i modsætning til den symbiotiske frihed og lighed der opnås hinsides det kapitalistiske samfund (1968:174). For det andet to eksponenter for Frankfurterskolens kritiske teori: På den ene side Herbert Marcuse og dennes positive bestemmelse af frigørelse som resultat af den aktive negation af kapitalismen (Marcuse 1969:13ff.); på den anden side Axel Honneths understregning (med inspiration fra Hegel) af at individets frigørende selvrealisering skal opnås på basis af anerkendelse (Honneth 2003:80f.). For det tredje Zygmunt Baumans bestemmelse af frihed som en social (uligheds)relation (cf. Bauman 2003:15). Her vil jeg drøfte, hvorvidt Baumans forståelse kan ses som en slags alternativ til selvrealiseringstænkningen. 3 Denne definition baserer jeg på en kritisk tillempning af de to definitioner, der kan findes på hhv. da.wikipedia.org/socialisme & (se referencer)

3 Jeg betragter disse teoretiske positioner som logiske startpunkter ikke endemål - for den påtænkte undersøgelse af et nyfortolket socialistisk frihedsbegrebs mulige indhold. Sociologisk relevans Som afrunding vil jeg begrunde hvorfor jeg mener, at den socialistiske frihedsforståelse er et relevant emne for sociologien. Mit udgangspunkt for oplægget er, at en socialistisk tradition siden Murens Fald er veget for en liberal tradition. Spørgsmålet er nu, om denne deroute er endegyldig eller blot midlertidig? Efter en generel afmatning i 1990 erne så tyder noget på, at bevægelser, der eksplicit definerer sig i modsætning til neoliberalismen, igen er ved at komme i offensiven (her tænker jeg fx på fremvæksten af Globaliseringsbevægelsen (se fx og i national kontekst de sidste par års brede demonstrationer for offentlig velfærd (se fx Det kan ikke udelukkes, at sådanne fænomener i de kommende år vil føre til en fornyet interesse i befolkningen for de ikke-liberale, socialistisk orienterede traditioner i sociologien. Det er derfor vigtigt, at sociologien forholdet sig til en sådan mulig reaktualisering, for i sit deskriptive moment at kunne forstå ændrede tendenser i individers og gruppers sociale (og politiske) adfærd i tilknytning til genoptagelsen af dele af den sociologiske arv. I sit normative moment kan en sådan afklaring påvirke og hjælpe til at forstærke den mangfoldighed af sociale bevægelser som søger at finde fodfæste i den politiske kamp i en ny globaliseret kontekst. Endelig mener jeg, at den generelle interesse for alternative teoritraditioner til de til enhver tid dominerende er en dyd i sig selv for en kritisk sociologi: Pluralisme, defineret som sameksistensen af mange, vidt forskellige sociologiske anskuelsesmåder på samfundet, er klart at foretrække frem for en enkelt traditions dominans i samfundstænkningen 4. Dette uanset om man på liberal vis mest af alt frygter en totalitær marxismes monisme eller på socialistisk vis frygter de erkendelsesmæssige indskrænkninger der følger af at være underkastet et liberalistisk hegemoni! 4 En liberal tænker som Berlin skulle være den første til at medgive dette (cf. Berlin 1958:170f.)

4 Hand-out til Bertilsson og Hviid var en seddel hvor der bare stod: 1848 Karl Marx 1958 Isaiah Berlin 1968 Herbert Marcuse 1978 Michel Foucault 1988 Zygmunt Bauman som holdepunkter for mit oplæg. Tanken var at illustrere at den historiske kontekst for teorierne er ligeså vigtig for sociologien som teorierne selv. DET KAN STÆRKT ANBEFALES AT LAVE EN LET OVERSKUELIG HAND-OUT OVERSIGT OVER AFSNITTENE I ENS OPLÆG. DE LÆSER ALLIGEVEL IKKE SYNOPSEN SÆRLIGT GRUNDIGT; MEN MÅSKE KAN MAN FIKSERE DERES TANKEGANG LIDT VED AT SKRIVE HELT KORT HVAD MAN ØNSKER AT FOKUSERE PÅ NOTER TIL OPLÆG (renskrevet længe efter synopsen var afleveret): Jeg vil opridse fem frihedsforståelser + tilhørende forståelser af: hvad er de samfundsmæssige betingelser for at mennesker kan opnå frihed? Det skal bruges som oplæg til at diskutere hvad der kan ligge i et tidssvarende socialistisk frihedsbegreb, som kan siges at have lært af historien, både filosofisk-politisk-sociologisk I den anledning vil jeg gerne lægge op til at diskutere Bauman Frihed kan hans forståelse af frihed siges at være socialistisk og da på hvilken måde? Jeg har taget en seddel med Holdepunkter med til jer spørg gerne ind: 1848 Marx 1958 Berlin 1968 Marcuse 1978 Foucault 1988 Bauman Socialismen hos Marx skriver sig op imod en liberal tradition for tænkning af frihed [Locke: Frihed -> liberal. Frihed overfor samfundet, ikke indenfor samfundet, bygger sin argumentation på det naturlige, før-sociale menneske. Frihed for liv og ejendom fra tvang fra andre Betingelse -> Kontrakt som individer indgår, ofrer lidt frihed men får stabilitet igen. Lovstyret stat, hvis myndighed begrænses af menneskets naturlige rettigheder (ejendomsret). Demokrati for besiddende mænd. Kontekst -> Borgerklasse, mod vilkårlige skatter og central suverænitet] Marx har en masse indvendinger mod Locke/liberale. For det første er dens menneskesyn ideologisk. For det andet leder den liberale politik (kapitalistiske produktionsmåde) ikke til frihed, men ER ufrihed, i hvert fald for det store flertal af befolkningen Spørg gerne ind til den borgerlige liberale forståelse af frihed hos fx Locke! Marx:

5 Frihed -> frihed er selvrealisering i fællesskab, indenfor samfundet; frihed ikke fra men TIL at udfolde artsvæsen, eksternalisere et indre potentiale. Betingelse -> overskridelse af kapi.samf.orden; producenter må vinde kontrollen med produktion tilbage og være lige; lighed og frihed uadskillelige i det kommunistiske samfund. POD: Er der flere Marx? Ung Marx: fremmedgørelse (ufrihed) af individ, arv fra Hegel. Sen Marx: problemet er merværdien (retfærdighed, ulighed) [Cf Taylor] Berlin: Marx tanker får som bekendt indflydelse. Deler sig i retninger. Politisk i soc.dem og kommunisme. Det er i høj grad Sovjet som liberale Berlin har i tankerne i Berlin kritiserer positiv frihed som en vej til totalitarisme. Langer ud efter Sovjet, men også Rousseau osv. Frihed -> Negativ frihed. Frihed fra tvang. Den positive frihed er forfejlet; det man ønsker er noget andet nemlig retfærdighed, lighed, autonomi. Betingelse -> Et pluralistisk samfund! Liberal retsstat der respekterer individuelle rettigheder POD: Berlin pointerer at lighed ikke nødvendigvis fører til frihed. Det samme sagde Tocqueville. Diskussion af ham og mere generelt forholdet mellem demokrati / frihed relevant her. Marcuse: Ikke kun liberale der kritiserer den virkeliggjorte socialisme. Også Marcuse (Frankfurterskolen). Marcuse optaget af frigørelse. Ser at øko revo ikke er nok (se på Sovjet, se på socialdemokratisk velfærdsstat.) Frihed -> Tilbage til fremmedgørelsestesen; frigørelse som selvrealisering. Bestræbelse på ophævelse af modsætning mellem natur-kultur, individ-samfund. Betingelse -> Revolution af menneskets biologiske instinktstruktur. Ser muligheden herfor i den store vægring. Skriver i Revolutionsåret 68 for det tredje venstre. Nu var jeg ikke selv til stede, men I stedet kom krisen, dernæst neoliberalismen. I filosofien/samfundsteorien postmodernisme i mange versioner. Ikke som produkt heraf! Foucault: Kritisk overfor magtudøvelse i alle former (dominans). Dvs overfor både det liberale samfund, Sovjet OG freudomarxister som Marcuse der tror de har Sandheden om Mennesket. Angriber repressionshypotesen, afviser al tale om Absolut Frigørelse Frihed -> Hos den sene Foucault, den tidlige skriver ikke om det: Det er at finde i det refleksiv etiske spørgsmål om selvforholdet. Spørgsmål om individuelle frihedspraksisser: Hvordan definerer JEG hvad der er den rette sexualitet/livsførsel for MIG? Betingelse -> Fravær af state of domination, altså fastlåsende magtrelationer. Tvangsrelationer, institutionalisering. Dvs: Frigørelse forstået som relativt bedre handlemuligheder i bestemte situationer (selvbestemmelse for et folk homosexuelles rettigheder) er en nødvendig samfundsmæssig betingelse for at frihedspraksisser som etiske valghandlinger kan blive mulige. Det er de sidstnævnte der interesserer den sene Foucault! [POD: Fravær af dominans er nødv. for frihed (selvskabelse). Både hos Marx og Foucault. Det den sene Foucault interesserer sig for er det der vedrører de der ER frie Vil gerne uddybe hvordan d Herrer er kompatible ift. forståelsen af frihed] Bauman: Hvis vi skal se på

6 Udgangspunktet er dog dét at negativ frihed a la Berlin ikke slår til: For at gøre ting skal man have ressourcer! Han starter bogen med at indtage en klart postmoderne position, som afviser eksistensen af det frie individ som værende et menneskeligt grundvilkår og kalder det en historisk og samfundsmæssig konstruktion. Men samtidig synes han at være optaget af IKKE at ende der hvor individer krænkes eller undertvinges. Negativ/positiv som fra/til. Her er Bauman med på til fordi han ser nødvendigheden af ressourcer! Jeg kan se ligheder med flere af de positioner jeg har tegnet op: Fra Marx ideologikritikken (cf indledning): man knytter forestillingen om det frie individ sammen med den kapitalistiske samfundstype. Ligesom hos Foucault ser jeg en afvisning af Ultimative værdier, den endelige Frigørelse, ophævelsen af al ufrihed ligger ikke umiddelbart om hjørnet. Desuden åbenlyst Panoptikon som social ulighedsrelation; dominansforhold. En analyse af frihed til at vælge som er ulige fordelt. Fra Berlin skæbnefællesskab, eksiljøder ser jeg respekten for individets ukrænkelige rettigheder. Afvisning af totalitarisme. Fra Marcuse synes jeg at kunne se en kritik af den realiserede frihed i det kapitalistiske samfund; nemlig forbrugerfriheden. I forbrugerfriheden realiseres liberale krav om Selvhævdelse + sociale krav om Anseelse/anerkendelse. Dvs: kritisk analyse af kapitalismens sociale system, der nu anvender forbrug som social integrationsmekanisme, hvor det før var arbejde. Men lært af poststrukturalismen ingen Ultimative Løsninger; ingen endegyldige svar på hvad sand/falsk frihed er for mennesker. I den forstand ser jeg ham som ude over selvrealiseringen (friheden som eksternalisering af et indre potentiale). DET JEG GERNE VIL DISKUTERE ER: Et bud på et fornyet socialistisk frihedsbegreb, baseret på en (tentativ) syntese mellem forskellige sociologiske teorier. Mit bud må så blive at sige med Bauman fravær af tvang/individuelle rettigheder er nødvendig betingelse (læren fra Sovjet) Men ikke tilstrækkelig: Tilstedeværelsen af ressourcer for alle (dvs størst mulig lighed) må også være der. For at realisere hvad? Menneskets indre potentiale eller sande Essens? Nej men den størst mulige grad af valgfrihed til at skabe sig selv som man ønsker Er det ikke det samme som Foucault siger? Jo men spørgsmålet for en politisk bevægelse, snarere end en filosofisk er at finde ud af hvordan man indretter samfundsordenen sådan at man optimerer valgfriheden for individet! Foucault er i sin sene fase gået væk fra at analysere dominans og over til at se på selvdannelsen. Det er her socialismen kommer ind. Den vil belært af Foucault; Bauman; historien være nødt til at smide forestillingen om en essens der skal realiseres samt forestillingen om et Endeligt opgør Der vil også være ufriheder selvom man fjerner kapitalismen En adskillelse af liv fra ejendom når man tildeler individet ukrænkelige rettigheder. Ja, det vil så blive nødvendigt! Det er nødvendigt hvis man vil ændre ressourcefordelingen i samfundet radikalt (og fx inddrage dem som Bauman kalder de defekte forbrugere)

7 Et socialistisk frihedsbegreb vil kunne begrunde kravet om demokratiske reformer af økonomien (endda fratagelse af privat ejendomsret) med at det vil maximere valgfriheden i samfundet. En utilitarisme? Ja! Det er et problem som jeg ikke umiddelbart kan se løsningen på - NB: Jeg synes der ligger noget paradoksalt i, at han trods dette opdaterede frihedsbegreb som rummer både en forståelse for fravær af tvang (liberal) og en forståelse for nødvendigheden af størst mulig lighed (socialistisk), stadigvæk på postmoderne vis gør opmærksom på at forestillingen om det frie individ er så tæt koblet til kapitalismen som system. - at lave en kritik af kapitalismen for ikke at opfylde liberalismens krav til samfundet; at valgfrihed/fravær af tvang bliver mulighed for alle! - at lave en sociologisk analyse af hvordan forbrugerfrihed konstrueres (men åbenlyst ikke ER) selvrealisering; uden at give svar på hvad selvrealisering så er.