Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5"

Transkript

1 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte og Bevidsthedskontrollerende Magt 5 Omsorgsetikken 6 Konsekvensetikken 7 Forbindelsen mellem Magt og Etik 8 Teori vs. Praksis 9 Konklusion 11 Litteraturliste 13 Bilag 1 14 Bilag

3 Indledning Jeg er i min anden praktikperiode på Autisme Center Vestsjælland. Autisme Center Vestsjælland arbejder ud fra en vision, en mission og fire grundværdier. En vision om at blive Danmarks faglige fyrtårn. En mission om at producere gode liv. Et værdisæt med vægt på, at vi alle er fagligt kompetente, at vi flytter grænser og er risikovillige, at vi har et fælles ansvar og at vi er velorganiserede. ACV består af 26 teams, hvor der både er boteams, skole-, efterskole-, og aflastningsteams, samt ungdomsuddannelse. Ydermere er der administrations-, rådgivnings- og serviceteams, samt en centerledelse. Beboerne på og brugerne af ACV spænder mellem lille, mellem og stort støttebehov. Jeg er i Team 5, hvor beboerne har et stort støttebehov. Etiske overvejelser bør gå forud for alt arbejde og alle interaktioner med andre mennesker. Især når det handler om mennesker med særlige behov og i dette tilfælde et stort støttebehov. Mennesker, der har brug for andre, for at kunne komme godt igennem dagen er afhængige af, at de professionelle i samspillet forvalter den magt de besidder mest hensigtsmæssigt og med de rette begrundelser og bagtanker. I Team 5 på Autisme Center Vestsjælland bor fire mandlige beboere, der alle er dybt afhængige af personalet og har brug for, at størstedelen af deres liv varetages for dem. Grundet beboernes store støttebehov er det personalet, der besidder al magt i samspillet med dem. Når man har denne ultimative magt over andre mennesker og deres liv, er det også utroligt vigtigt, at man er bevidst om magten og har etiske overvejelser bag måden at administrere den på. Uden de etiske overvejelser er det ikke muligt, at begrunde den måde man forvalter sin magt på og dermed svigter man sit ansvar som den professionelle og kompetente i relationen. Den magt personalet besidder kommer til udtryk på mange måder, når der arbejdes ud fra Autisme Center Vestsjællands mission om at producere gode liv. Det gode liv er noget der skal defineres for beboerne og skabes på et fundament af etik. Problemformulering Hvordan bruges magt og etik når det gode liv produceres? 3

4 Metodeafsnit Først vil jeg komme med min egen definition af et godt liv for beboerne i Team 5. Denne definition vil jeg skrive på baggrund af mit kendskab til dem som individuelle personer. For at kunne lave denne definition vil jeg tage udgangspunkt i min relation til beboerne og i deres liv og behov. Dernæst vil jeg beskrive den direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt formuleret af Michel Foucault, hvilket er de tre magtformer jeg mener der bruges overfor beboerne i Team 5. Jeg vil her bruge materiale udleveret af Else Færch Gjerulff fra UCSJ Slagelse. Jeg vil også inddrage bogen Omsorg og magt af Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen. Herefter vil jeg fremstille omsorgsetikken og konsekvensetikken ud fra bogen Etik dilemma og valg af Einar Aadland. Jeg har valgt at sætte fokus på disse to etikker, da jeg ser en relevant sammenhæng mellem dem og de kategorier af magt, der bliver brugt overfor beboerne i Team 5. Hertil vil jeg også inddrage det naturalistiske og det humanistiske menneskesyn for at skabe en forbindelse mellem magten og etikken. Til slut vil jeg sætte den beskrevne teori ind i relevante situationer fra den daglige pædagogiske praksis i Team 5 for at danne en forbindelse mellem teori og praksis. Disse situationer vil være nogle jeg selv har oplevet med beboerne. Definitionen af Det Gode Liv Med det store støttebehov beboerne i Team 5 har, har de kun meget begrænset mulighed og evne til at give udtryk for, hvad de har lyst til. Det er derfor vigtigt at personalet går ind og definerer hvad der er godt for dem, og hvad der giver dem livskvalitet og et værdigt liv. Dette er min definition af det gode liv for beboerne. For Tom vil det gode liv være et liv præget af faste rutiner, der giver ham en forudsigelighed og kontrol i hverdagen. Denne kontrol kan også opnås ved at give ham nogle valg. Især rutinen hvor bl.a. mad og drikke bliver delt op af to omgange er vigtig for Tom, så han på denne måde ved, hvor langt han er kommet med den igangværende aktivitet. Ud over dette vil et godt liv for Tom være afhængigt af, at han kan bevæge sig motorisk, så han selv kan opfylde de naturlige behov han har 4

5 og så han kan få tilfredsstillet sit kontrolbehov. Tom holder meget af kød, lyst brød og øl, hvilket også vil være et vigtigt aspekt i det gode liv for ham. Brians udvikling svarer til et barn på 2 3 år. For ham er det vigtigt, at have nogle mennesker omkring sig, som han har en god relation til. Et godt liv for Brian indebærer, at han bliver bekræftet i relationen og at der bliver lavet sjov med ham. Han har brug for, at relationen bliver vedligeholdt igennem respons fra den anden og gennem oplevelser og aktiviteter. Brian kan selv give udtryk for, at han godt kan lide musik, fodbold og nogle bestemte personer omkring ham. Derfor mener jeg, at et godt liv for Brian vil være, at der spilles og høres musik og at man ser eller spiller fodbold med ham. Udgangspunktet for at skabe et godt liv for Brian vil være, at have en god relation med ham, hvor man er nærværende. Asger har forskellige manier og i et godt liv for ham, vil han kunne udleve sine manier uden at blive stoppet direkte i dem. Han vil have mulighed for at tømme, vande eller smide ud, når han har brug for det og lige så længe, som han har brug for det. Et godt liv for Asger vil også være et liv, hvor han i kravsituationer vil have lov til at sige fra og hvor han vil kunne tage døgnet i sit eget tempo. For at give Karl et godt liv, vil det indeholde muligheden for at han får sine behov opfyldt med det samme. Han spørger tit selv efter at komme på tur, ryge, bruge lommepenge eller få noget at spise eller drikke. Et godt liv ville være, hvis han kunne få dette opfyldt i en en-til-en-kontakt og lige når han bad om det. Selvom dette er vigtigt for Karl, så har han også brug for, at der kun bliver taget en ting af gangen, da det ellers bliver for svært for ham. Det vil sige, at struktur i relationen til ham er vigtigt for at han kan have det godt. Da Karl nogle gange har brug for at gå lidt for sig selv eller opsøge personalet hvis vi ikke er i nærheden, er mobilitet også vigtigt for hans livskvalitet. Direkte, Indirekte og Bevidsthedskontrollerende Magt Den franske filosof Michel Foucault formulerede oprindeligt fem magtbegreber, men i forhold til den praksis der udøves i Team 5, ser jeg, at det er den direkte, den indirekte og den bevidsthedskontrollerende magt der bruges. I det følgende skal A ses som personalet og B som beboerne. 5

6 Den direkte magt er når A har magt over B, hvis A kan få B til at gøre noget B ellers ikke ville have gjort, eller hvis A kan få B til at lade være med at gøre noget, B ellers ville have gjort. 1 Dette vil sige, at A s magt over B er afgørende for, hvad B foretager sig eller ikke foretager sig. Det er en form for magt, der kommer meget tydeligt til udtryk, idet det er synligt, hvem der har magten. B kan protestere nok så meget, men gør alligevel hvad A siger. På denne måde er den direkte magt en synlig og afgrænset magt, idet det er en åben og konkret beslutning, der skal tages eller gennemføres. 2 Den indirekte magt er når A kan bestemme, hvilke sager B får mulighed for at tage stilling til. 3 I denne magt har A en højere grad af kontrol over B, selvom B rent faktisk får et valg og her adskiller den sig også fra den direkte magt. B får mulighed for at tage stilling til noget og har dermed et valg, men alligevel har A magten, da det er A der har bestemt, hvad B skal tage til stilling til. Så inden B har taget valget, har A kontrollen over B og dennes kommende handling. Den måde den indirekte magt adskiller sig fra den direkte magt er, ved at B ikke har et alternativ til det valg denne bliver stillet overfor. 4 Den bevidsthedskontrollerende magt er når A kan påvirke B s præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A s, fordi A mener, at det er til B s eget bedste. 5 Her har A den ultimative magt over B, fordi A kan manipulere med B s tanker alt afhængigt af, hvad A gerne vil have B til at gøre. B er underlagt A s magt uden selv at vide det, hvilket gør at A skal være yderst forsigtig i den måde denne forvalter og udøver denne form for magt på. Hertil ligger også, at A skal være meget velovervejet i hensigterne bag udførelsen af denne magt. Dette fordi påvirkningen af B s tanker og forestillinger kan ske både bevidst og ubevidst. 6 Omsorgsetikken Omsorg er noget der grundlæggende hviler i alle mennesker både i form af at modtage og yde omsorg. Der kan dog skelnes mellem den ægte omsorg og den professionelle omsorg: 1 Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 1. 2 Kermenoglou & Sørensen, Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 1. 4 Kermenoglou & Sørensen, Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 1. 6 Kermenoglou & Sørensen,

7 Den ægte omsorg er præget af engagement og forpligtelse og er noget den handlende skal fornemme hos sig selv. Den professionelle omsorg er baseret på sympati, der gør, at man intuitivt vil yde en naturlig omsorg, men der er en risiko for, at man mister engagementet og nærværet, hvis omsorgen er præget af rutinens vanetænkning. I den professionelle omsorg skal man derfor være opmærksom på det etiske grundlag for den omsorg man yder. Der er ingen regler for, hvordan omsorgen skal gives eller forvaltes. Der er ikke en facitliste for resultatet af omsorgen og derfor er man nødsaget til at bruge sin sunde fornuft til at afgøre, hvad omsorgen skal indeholde. Det er vigtigt, at man ikke kun giver efter for hvad modparten godt kunne tænke sig, men at man er realistisk om, hvad der reelt er godt for personen, når denne ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Det at følge modtagerens ønske kan i nogle situationer føre til omsorgssvigt, og i forlængelse heraf kan det, ikke at følge modtagerens ønske netop være den bedste omsorg. Her kan der opstå et etisk dilemma, da man, som giver, på den ene side gerne vil opfylde modtagerens ønske, men på den anden side er nødt til at afgøre, hvad der reelt er bedst for modtageren. Det er her vigtigt for giveren at tænke rollerne omvendt og derved sætte sig selv i modtagerens position. 7 Konsekvensetikken I brugen af konsekvensetikken har man fokus på konsekvenserne og resultaterne af handlingen. Der er altså ikke fokus på de faste regler eller normer i situationen, men på om følgerne af handlingen stemmer overens med det mål, der er sat. Resultatet af handlingerne skal så vidt muligt være til fordel og glæde for flest mulige. Det etiske dilemma indtræder, når man skal afgøre, hvad der vil være bedst for så mange som muligt, da der altid vil være nogen, der må stå i baggrunden for andres fordele. Det som nogen ser som gode og fornuftige konsekvenser, kan af andre blive set som det modsatte. Der vil altid være en risiko for, at man sætter sig selv nærmest, når man overvejer konsekvenserne af en kommende handling og denne risiko skal man være meget bevidst om. Det der vil være til fordel for en selv, er ikke nødvendigvis også til fordel for modparten. Her skal man kunne hæve blikket og se ud over sig selv. Man skal med andre ord sætte sig selv i baggrunden og tage 7 Aadland,

8 udgangspunkt i, hvad der vil være bedst for modparten. Nogle gange vil man komme til at træffe beslutninger og udføre handlinger, der ikke kommer én selv til gavn, men hvis det er det, der er bedst for modparten, bliver man nødt til at prioritere modparten, da det i situationen er det rette at gøre. 8 Forbindelsen mellem Magt og Etik Magt og etik hænger tæt sammen, men forbindelsen mellem disse hviler især på det menneskesyn som magtudøveren har. Overordnet kan man anlægge et naturalistisk eller et humanistisk menneskesyn og forskellene i disse har stor betydning for, hvilke etiske overvejelser der ligger bag brugen af magt: I det naturalistiske menneskesyn ses mennesket som et objekt. Det vil sige, at det ses som nogle funktioner, altså et middel, der kan benyttes til at opnå et mål med. Mennesket er styret af sine drifter og impulser og på denne måde bliver det også et amoralsk væsen, der er styret af egoisme. I det humanistiske menneskesyn ses mennesket som et subjekt med en historie og en kultur. Det bliver set med nogle værdier og som målet i sig selv og ikke et middel til at nå målet med. Mennesket bliver styret af sin fornuft og ses derfor som et moralsk væsen, der tænker på andre end sig selv. Hvis man tager udgangspunkt i et naturalistisk menneskesyn, vil brugen af magt blive set som noget nødvendigt og som en del af arbejdsgangen. De dybere etiske overvejelser vil blive sat til side, da man automatisk mener, at man er nødt til at bruge magt, for at opnå det man gerne vil. Koblingen mellem magt og etik bliver her svag, da mennesket ikke ses i sin helhed. Tager man derimod udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, vil magt ses som noget, der kan være nødvendigt, hvis alt andet ikke virker. Det er altså noget, der skal bruges som den sidste udvej, da der må være en mening med menneskets handling og ageren. Den der udøver magten vil have etiske overvejelser om, hvordan magten bliver opfattet og modtaget. Magtudøveren vil sætte sig selv i modtagerens 8 Aadland,

9 sted og prøve at forstå denne og dennes helhed. Hermed bliver koblingen mellem magt og etik stærk og der vil vejes for og imod brugen af magt. 9 Teori vs. Praksis Når det gode liv skal skabes for beboerne i Team 5, bliver der både brugt direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt. For udøvelsen af disse former for magt, bruges også overvejelser inden for omsorgs- og konsekvensetikken, samtidig med at det humanistiske menneskesyn præger forbindelsen mellem magt og etik i handlingerne. Da definitionen af det gode liv for beboerne er min egen definition, tager jeg udgangspunkt i, hvornår jeg selv har brugt de tre former for magt på baggrund af etiske overvejelser og et humanistisk menneskesyn. Den indirekte magt bruger jeg, når Tom skal have tøj på efter badet. Jeg vælger to bluser og så får Tom lov til at vælge mellem disse to, ligesom han gør med resten af tøjet. På denne måde har jeg magten over Tom, idet jeg bestemmer, hvad han får lov til at vælge imellem. Her bruger jeg især konsekvensetikken, da jeg ved, at hvis jeg vælger noget tøj for Tom som han ikke vil have på, så ødelægger han det. Jeg bruger til dels også omsorgsetikken, da jeg ved, hvor vigtigt det er for Tom at få lov til at vælge selv. I forbindelsen til det gode liv, er det hér Toms behov for kontrol jeg lægger vægt på. Ved at lade Tom vælge selv, ved han hvad der sker og han har kontrol over situationen. Det grundlæggende for at Brian har et godt liv er, efter min mening, at han har en god relation til dem, der er omkring ham. Det skal være en relation, hvor man er nærværende og hvor Brian kender grænserne og ved hvor man står. For at få denne relation til Brian, har jeg brugt den direkte magt overfor ham i kravsituationer, som han til at starte med har nægtet. Det har eksempelvis været, hvis han ikke ville op om morgenen, har lagt sig ned på sengen inden aftensmaden eller ikke villet tage sit tøj på selv. Jeg har i disse situationer fastholdt det jeg først har sagt og blevet ved med at kræve af ham, at han skulle gøre det jeg bad ham om. På denne måde har Brian fået visheden om, at jeg står ved mit ord og at han kan regne med det jeg siger. Jeg bliver autentisk og reel i relationen vil ham, hvilket gør, at han stoler på at jeg vil ham det godt og at jeg godt kan lide ham. Jeg har brugt denne magt på baggrund af både omsorgs- og konsekvensetikken. Omsorgsetikken har jeg brugt i 9 Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 2. 9

10 form af det engagement jeg har vist Brian. Jeg har vist ham, at jeg er engageret i at danne og vedligeholde en relation med ham. Når relationen er så vigtig for at Brian har det godt, er det også en omsorg jeg yder over for ham, når jeg danner en god relation med ham. Konsekvensetikken har jeg brugt i forlængelse af dette, da en mangelfuld relation til Brian ville bevirke, at han ikke ville have den ønskede livskvalitet de dage jeg skulle være på arbejde. Hvis jeg i kravsituationer ikke stod ved det jeg krævede af ham, ville han ikke stole på, at jeg kunne lide ham og han ville ikke tro på mit ord. Der ville derved komme mange unødvendige konflikter mellem ham og mig og det ville gøre det svært for Brian i visse sammenhænge. Den direkte magt bliver for eksempel brugt, når jeg får Asger til at gå i bad, selvom han ikke vil. Når han tydeligt siger fra overfor at skulle i bad, bliver jeg ved med at insistere på, at han skal i bad og nogle gange viser jeg ham også vejen til badeværelset. Den direkte magt ses meget tydeligt i, at Asger ikke havde lyst til at komme i bad, men jeg har magten til at få ham i bad alligevel. Det er i situationen meget tydeligt, at magten ligger hos mig og at det er en beslutning, jeg tager på Asgers vegne. Bag brugen af denne magt har jeg gjort mig overvejelser både inden for omsorgs- og konsekvensetikken. I en omsorgssammenhæng vil det at udelade badet blive uhygiejnisk for Asger og konsekvensen bliver dermed omsorgssvigt med risiko for fysiske gener. Selvom en del af min definition af det gode liv for Asger er, at han vil have lov til at sige fra i kravsituationer, så vælger jeg i denne situation at gå uden om dette, da jeg vurderer at konsekvenserne ikke vil være til fordel for ham. Når Karl spørger, om han må få kaffe eller noget lækkert går jeg ind og bruger den bevidsthedskontrollerende magt overfor ham. Det gør jeg ved at tilbyde ham en kop vand i stedet for kaffe og noget frugt eller et stykke agurk i stedet for slik eller andet usundt. Jeg gør dette med særlige overvejelser inden for konsekvensetikken, da Karl har sukkersyge og godt kan få ondt i maven af for meget kaffe. Selvom jeg gerne vil give ham det han beder, om vælger jeg et sundere alternativ, som jeg tilbyder ham, hvilket han ofte accepterer at få. Karl får herved fornemmelsen af, at have fået noget han gerne ville, men jeg har påvirket hans præferencer ved at tilbyde ham noget andet, end det han bad om. I forhold til det gode liv for Karl, så får han noget der gør ham glad i situationen og han har den kontakt til mig, som han gerne vil have. I mit valg om at bruge den bevidsthedskontrollerende magt overfor Karl på denne måde, ligger også tanker om den omsorg jeg yder overfor ham. Noget af det der giver Karl livskvalitet er, at han motorisk kan bevæge sig fra et sted til et andet. Hvis han fik alt det usunde han godt kunne tænke sig, ville det også have en væsentlig betydning for hans vægt, så han til sidst ville være afhængig af personalets hjælp for at 10

11 bevæge sig. Dette ville ikke være optimalt for ham, så ved at tilbyde ham noget sundt i stedet for noget usundt mener jeg, at jeg også yder en omsorg for ham, ved at se de konsekvenser hans eget umiddelbare valg ville have på længere sigt. Jeg har et humanistisk menneskesyn der gør, at min kobling med magt og etik tager udgangspunkt i hvad der er til beboernes bedste. Jeg går et skridt tilbage og ser på deres ønsker og behov, ikke bare i nuet, men også på længere sigt. Havde jeg anlagt et naturalistisk menneskesyn, så ville jeg ikke tage udgangspunkt i beboernes bedste, men i mit eget bedste. Så ville jeg bruge magten uden dybere etiske overvejelser, da jeg ville se beboerne som et middel og ikke som et mål i sig selv. Konklusion Magt bruges på mange måder i forskellige situationer når det gode liv produceres. Den bruges direkte, når det fysiske velbefindende skal opretholdes eller når tydeligheden i en relation skal pointeres. Den bruges indirekte, når der hensigtsmæssigt skal være kontrol over det der sker og den bruges bevidsthedskontrollerende, når konsekvenserne af de umiddelbare ønsker ville være omsorgssvigt. I brugen af magt er det vigtigt, at have de etiske begrundelser med, da magt aldrig må være ubegrundet eller uden fordel for den person magten udøves mod. Etiske begrundelser funderet i omsorg og konsekvenser både på kort og længere sigt er nødvendigt, for ikke at komme ud i et magtmisbrug. Forbindelsen mellem magt og etik handler i særdeleshed om det menneskesyn magtudøveren har. Hvis magtudøveren har et naturalistisk menneskesyn, vil der alt andet lige være en risiko for magtmisbrug, da mennesket herved ikke ses i sin helhed og ikke forstås som et selvstændigt væsen. Med et humanistisk menneskesyn bliver magtmodtageren netop set som et væsen med en baggrund og nogle forudsætninger der begrunder dets ageren. Mennesket bliver hermed set som værdifuldt og med krav om at blive behandlet godt. Ud fra dette kan det konkluderes, at magt aldrig vil kunne undgås i arbejdet med at producere det gode liv for beboerne i Team 5. Når magten bruges med de rette begrundelser og overvejelser, bliver den et fornuftigt middel i bestræbelsen på at skabe det gode liv. Beboernes velbefindende og glæde bliver set som det mål der skal opnås. For at nå dette mål, skal magten bruges på en 11

12 hensigtsmæssig og reel måde, der bunder i den omsorg vi ønsker at yde og med omtanke på de konsekvenser der ligger bag vores handlinger. 12

13 Litteraturliste Bøger Aadland, Einar: Etik dilemma og valg Dansk Psykologisk Forlag, 2005, 1.udgave, 4.oplag, Kermenoglou, Bente Hansen & Ditte Sørensen: Magt og Omsorg Dafolo Forlag, 2000, 1.udgave, 1.oplag. Materiale af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse Mig selv i den pædagogiske profession en opgave om magt Bilag 1. Menneskesyn etiske handlinger afspejler et menneskesyn Bilag 2. 13

14 Bilag 1 Mig selv i den pædagogiske profession En opgave om magt Når man taler om magt, kan man betragte magt på mange forskellige måder: 1. Direkte magt: A har magt over B, hvis han kan få B til at gøre noget B ellers ikke ville have gjort eller, hvis kan få B til at lade være med at gøre noget, han ellers ville have gjort. 2. Indirekte magt: A kan bestemme, hvilke sager B får mulighed for at tage stilling til. 3. Bevidsthedskontrollerende magt: A kan påvirke B s præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A s, fordi A mener, at det er til B s eget bedste. 4. Strukturel magt: A har større ekspertviden end B og kan derfor bestemme. 5. Produktiv magt/ Institutionel magt: Denne magt udøves ikke, da den er immanent i aktøren. Både A og B gør som de altid har gjort, for sådan dikterer samfundet og vaner. 14

15 Bilag 2 15

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Pædagoguddannelsen Slagelse University College Sjælland 2. praktikperiode 01.02.2010-31.07.2010 Praktiksted: Autisme Center Vestsjælland - team 8 Vejleder:

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

60+ - EN STÆRK ALDER

60+ - EN STÆRK ALDER 60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde. med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne.

Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde. med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne. Selvbestemmelse og omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde med mennesker med psykisk nedsat funktionsevne. Self-determination and neglect in the educational work with people with mental disabilities Udarbejdet

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog og instruks for beboere og personale Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2-4, 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon:

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Dagens dont på Dorthe Marie

Dagens dont på Dorthe Marie Dagens dont på Dorthe Marie Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Allerede forud for husets modernisering var Dorthe Mariehjemmet et stort plejehjem med 67 beboere. Og med 90 beboere

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Velkommen på Julemærkehjem

Velkommen på Julemærkehjem Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Snak penge med dit barn

Snak penge med dit barn Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Service deklaration Lindegården 2010 1

Service deklaration Lindegården 2010 1 Service deklaration Lindegården 2010 1 Værdigrundlag...3 Målgrupperne...4 Formål og målsætning...4 Visitation...4 Fysiske rammer...5 Personale...5 Pædagogik...6 Bruger og pårørende råd...6 Ledsagerordning...7

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys Praktikbeskrivelsen består af følgende: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode - Specialiseringsmuligheder for Social-

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

vi er til for dig Men måske synes du, det bedste er, at vi er lokale og derfor kender dit område og kan rykke hurtigt ud.

vi er til for dig Men måske synes du, det bedste er, at vi er lokale og derfor kender dit område og kan rykke hurtigt ud. Dit Lok a L valg e vi er til for dig er du kommet til et tidspunkt i dit liv, hvor du har brug for hjælp til at klare hverdagens praktiske gøremål eller din egen personlige pleje så er hjælpen nær. Hos

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Velkommen i Troldehøj... 4 Hverdagen i Troldehøj... 5 Kort om Troldehøj... 6 Åbningstid... 7 Indkøring af nye børn...

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Allerød Symposier et forslag

Allerød Symposier et forslag per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog Vækst: Indgang til Tusindårsskoven. Allerød Symposier et forslag Efter ordbogen var symposier oprindelig et lærd drikkelag i det gamle Grækenland, især gjort

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere