>rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ">rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering,"

Transkript

1 ?roblemformulering - fra emne til fokus og spørgsmål >rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering, i det mindste til dig selv og din vejleder. Den gode opgave styres af problemformuleringen, snarere end af kilderne. Problemformuler fra begyndelsen så vidensbrugende og så højt på Blooms taksonomi (s. 60)som stoffet tillader dig: Spørgsmål om hvorfor og hvordan er som regel mere interessante end spørgsmål om hvad. Hvis du har gjort nogle observationer/har en pointe/et argument, så tag gerne udgangspunkt i dem. Tænk altid over hvilken type af svar dine kilder og metode(r) giver mulighed for.. Den gode problemformulering lægger op til kvalitet i opgaven ved at stille konkrete og præcist formulerede spørgsmål. Lav ikke problemformuleringsspørgsmål ud af et delemne der ikke fylder ret meget i opgaven (men brug dem gerne som arbejdsspørgsmål). Brug helst åbne spørgsmål, dvs. ikke enten/eller, ja/nej. Nævn gerne i problemformuleringen de(!n/t) vigtigste begreb(er), teori(er), metode(r), og det materiale du undersøger. Gør det klart hvad der er problemformuleringens hoved spørgsmål med typografi og layout. 'roces Vær lige fra første dag på jagt efter din opgaves bedste problemformulering, og forhold dig løbende til om og hvordan den skal justeres - arbejdsproblemformuleringer kan ændres mange gange. Problemformuleringer skæres ofte til i et dialektisk samspil mellem spørgsmålet og de metode(r) og kilder man har til rådighed (man kan ikke undersøge problemer som man ikke har undersøgelsesmetoderne til) Udkast til og ændringer i problemformuleringer bør altid kommenteres af din vejleder hurtigst muligt. 123

2 Selvstændige opgaver forventes i hvert fald inden for den angelsaksiske videnskabelige tradition (se s. 72ff)at have en problemformulering, og overalt i den faglige verden forventes det at der i det mindste er noget tekst i indledningen der angiver hvor forfatteren vil hen med opgaven. Som læser har man svært ved at forholde sig til en faglig tekst hvis den ikke har sagt hvad den vil gøre, hvorfor og hvordan. Netop dette: Om teksten gør det den siger den vil, vil læseren af en akademisk tekst kigge efter. Og det er langt lettere at afgøre hvis teksten helt utvetydigt har sagt hvad den vil. Selvom man måske ikke vil kalde sit spørgsmål, sin tese, pointe, sin påstand for en problemformulering, skal den være der alligevel, måske i en mere opblødt form. I den angelsaksiske tradition gælder det at der skal stå det i en selvstændig opgave der medgår til at besvare dens problemformulering, hverken mere eller mindre. Den gode opgave styres her netop af sin problemformulering, ikke af sine kilder. Hvis man, som vi forudsætter, skal undersøge et fagligt problem i en selvstændig opgave, så bliver det helt afgørende at man på et eller andet tidspunkt bestemmer sig for hvilket fagligt problem det er. Men heri ligger ikke noget om hvornår i skriveforløbet man vælger hvilket problem man vil undersøge. Undertiden (om)skriver opgave skriveren problemformuleringen efter at have skrevet hele opgaven fordi arbejdet med stoffet viser at problemet er et helt andet end hvor man oprindelig troede. Vi definerer herunder problemformuleringer er og vi karakteriserer og eksemplificerer såvel gode som dårlige problemformuleringer; derefter giver vi nogle forslag til arbejdsprocesser der kan føre fra emnevalg til problemformulering. En problemformulering er. et eller flere sammenhængende spørgsmål man vil besvare eller. et eller flere sammenhængende fænomener / udsagn man vil - beskrive, redegøre for - klassificere - analysere - fortolke - diskutere, argumentere for og imod - syntetisere, integrere - vurdere - omsætte til handleforskrift eller. en påstand man vil argumentere for. Hvad kan så problemer være? 124

3 Definitioner: "problem/l og andre problemord En selvstændig opgave på de videregående uddannelser går ud på at undersøge et fagligt problem, hævdede vi i kapitel l. To lærere fra Aalborg Universitet, Adolphsen og Qvist (1995), definerer "problem" sådan: Et problem er en anomali. En anomali er noget, som er afvigende fra reglen eller det sædvanlige. Et problem har man, når noget ikke opfører sig som det plejer, når noget ikke opfører sig, som man vil have det til. Når noget er en anomali i forhold til praksis, så har man et praktisk problem. Når et fænomen på den anden side ikke dækkes af vores hidtidige teorier eller antagelser, har vi et teoretisk problem. (s. 23) Problemer er anomalier i forhold til den viden, man har i forvejen. I forhold til ens tidligere erkendelser, forståelser og forklaringer af verden. (s. 26) Den slags anomalier kan fx være at man på et givet felt har opdaget at viden mangler, at forventning og virkelighed ikke stemmer overens, at et fænomen bryder et system eller lignende, dvs. at der er noget der skurrer. Det kan være at et fænomen ikke er kategorisere t, at man er uenig med en faglig "sandhed". Sådanne opdagelser af en anomali er det stof mange gode problemformuleringer er lavet af. Problemet (observationen af en anomali) er udgangspunktet for problemformuleringen. Et ægteproblem er. et videnshul. noget faget ikke er eller burde være helt færdigt med. en uforklaret observation, en lille strittende iagttagelse. noget endnu ikke katalogisere t, analyseret (med denne systematik, i denne detaljeringsgrad, fra lige denne vinkel). noget der skurrer. modsætninger der endnu kan diskuteres. noget der kan og bør argumenteres for (og imod~ dvs. alle fagets repræsentanter er ikke allerede bekendt med eller enige i argumentationen). noget der ikke stemmer med gængs opfattelse. noget der skal (om)vurderes, ændres, forandres, konstrueres eller skrives nye handleforeskrifter for.

4 på side 132ff er alle ægte problemer i denne for- Problemformuleringerne stand. Et problem kan altså findes alle steder hvor "faget" endnu kan gøre noget mere og andet end at referere allerede kendte fakta og etablerede dogmer. Ofte kan man identificere et problem som en mangel: Problemidentifikation: Hvilken "mangel" er din problemundersøgelse svar på? Der mangler beskrivelse af... kategorisering af... forslag til... fortolkning af... vurdering af... forklaring på... kvalificering af.... dokumentation for.... Og omvendt: Hvad er dit overordnede bidrag som står i konklusionen? Se boksen s. 23f. Bemærk at mangler er beskrevet med fremstillingsformer som i Blooms taksonomi for indlæringsmål, se s. 60. Problemord - definitioner. Emne - et afgrænset stof område. Problem - noget der mangler svar/løsning på inden for stofområdet. Problemstilling - beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) problemet indgår i (der kan være mange problemer i en problemstilling). Problemformulering - en formulering af et konkret spørgsmål inden for en problemstilling. 126

5 Mange bruger ordene "problemstilling" og "formål" i stedet for "problemformulering", men det synes vi ikke er hensigtsmæssigt fordi - Problemstilling er en bredere "problemsamling" i et tema, så der kan være adskillige problemformuleringer inden for samme problemstilling. Problemstilling er et mere dagligdags ord som også bruges i utallige sammenhænge uden for uddannelserne. - Problemformuleringen er spørgsmål om hvad du vil have svar på. Problemformulering er en fagterm der kun bruges om opgavers, specialers og videnskabelige artiklers fokus. - Opgavens formål angiver hvorfor man vil have svar på dette spørgsmål: Hvad skal svaret/teksten bruges til? Hvilke erkendelsesmæssige eller praktiske interesser kan nogen have i at dette faglige spørgsmål bliver undersøgt? Eksempelmed kommentarer Her er et eksempel på hvordan de forskellige elementer optræder i indledningen til et speciale: Det er.imidlertid et problem for tilrettelæggelsen af et effektivt genoptræningsprogram, at manivirkeligheden ikke rigtig ved, hvad det er der sker ihjernen hos afasiramte, når sproget bedres. Skyldes bedringen, at andre hjerneceller overtager de skadede. cellers sproglige funktioner? Eller er det helt andre mekanismer, der gør sig gældende? Svaret på disse spørgsmål vilhave stor betydning forl hvorledes man tilrettelægger og effektiviserer genop,.. træningen af afasiramte, og dermed for hvordan man bedst udnytter de givne tidsmæssige og økonomiske ressourcer til atforbedre de afasiramtes situation. Man har således ikke klarhed over, hvilke funktionelle eller biologiske cerebrale ændringer der hænger sanb menmed sproglig bedring, wen der findes en række mere eller mindre Jorskellige teorier på området. Deter disse teorier, der er em.net for specialet, idet jeg viljorsøge at vurdere, hvilken eller hvilke af teorierne der er mest holdbare. ~ problemstillingen ~ formålet ~ problemet ~ problemformuleringen 127

6 Dette synes vi er et godt eksempel på forskellen mellem problemformuleringen og de formuleringer der leder op til den. Næste spørgsmål bliver nu, hvem der skal synes at der er et problem for at der kan være tale om en god problemformulering i uddannelsessammenhæng. Skal der være et egentligt problem (og for hvem) for at man kan skrive en selvstændig opgave? Et spørgsmål vi får fra mange studerende: Hvem skal det egentlig være et problem for? Hvis jeg nu synes at det er et problem for mig at jeg ikke ved hvornår Napoleonskrigene sluttede, kan jeg så ikke gøre det til problemformuleringen på min historiske opgave? Vores svar er at det er en problemformulering i den meget u-ambitiøse ende af skalaen. Og det bør ikke være nok - ikke engang i gymnasiets store skriftlige opgaver - medmindre at det er til faglig debat hvornår Napoleonskrigene sluttede. Men så vidt vi ved, er svaret på dette spørgsmål et allerede kendt faktum som enhver kan slå op i et leksikon. For at der skal være stof til en selvstændig opgave, skal det være muligt at analysere, at fortolke eller at argumentere. Vinklen og spørgsmålet skal indeholde noget som de lærde ikke allerede er helt færdige med, altså noget som endnu undersøges eller debatteres. Det er fx noget hvor der i fagets eksisterende tekster er uafklarethed eller uenighed, forskellige opfattelser og diskussion, eller hvor der ikke findes systematiske fagtekster endnu, eller hvor man er uenig i den gældende opfattelse. Disse kriterier for et godt fagligt problem gælder om ikke før, så i hvert fald fra niveauet bacheloropgave eller fra den første selvstændige opgave i ethvert videregående uddannelsesforløb, og så uddannelsen ud. Vi ser undertiden rent facts-genfortællende opgaver, og de kan - især på indledende studietrin - ofte få et S-tal, men sjældent mere. Og vi synes at man bør sætte sig som mål for sin problemformulering at man vil formulere spørgsmål der går så langt som man kan - med lærerens hjælp - i retning af at være reelle faglige spørgsmål - dvs. hvor ens læser ikke umiddelbart efter at have læst problemformuleringen kan sige: "Nå, det ved jeg da lige præcis hvad han vil svare på. Det står nemlig der og der i de kilder vi begge kender". Så har man nemlig lavet en opgave der er vidensrefererende, og næppe vidensbrugende. Se på denne problemformulering fra bachelor-projekt på faget lingvistik: 128

7 T n r Man har en formodning om, at der blandt talere af københavnsk rigsmål er flere stød i unges sprog end i midaldrendes og ældres. Men indtil nu har der ikke været foretaget nogen undersøgelser af dette. Formålet med denne opgave er netop at undersøge, om alder er en udslagsgivende faktor for tilstedeværelse af stød i danske to-stavede ord, der ender på -el, -en og -er hos talere af københavnsk rigsmål. Denne opgave (som fik 11) stiller et spørgsmål som inden for lingvistikken (indtil da) endnu ikke var udtømmende besvaret. Derfor har opgaveskriveren stillet sig et spørgsmål der indebærer at hun selv må undersøge og forklare de resultater hun finder, og her må hun plukke stykker af viden fra alle mulige tekster for at få sit eget spørgsmål besvaret. Spørgsmålet er ikke bare et spørgsmålfor skriveren selv, det er et spørgsmålfor - i hvert fald nogle - lingvister. Om at nå dette niveau i problemformuleringenspørgsmålets relevans skriver autoriteterne på den akademiske skrivnings område, Booth, Colomb og Williams (1995): If you are doing one of your first papers and you get this far, congratulate yourself, because you have defined your project in a way that goes beyond the random collectionof information.(s.43) Men bacheloren i lingvistik skriver ikke i sin indledning hvad der kan være en lingvists egentlige formål med en sådan undersøgelse: Hvorfor kan det være interessant? Hvad er det faglige perspektiv i at undersøge udviklingen af stød i københavnernes sprog? At kunne svare på - og skrive dette - er næste skridt i at have et velvalgt, motiveret omdrejningspunkt for en opgave, et speciale eller et stykke forskning. Ambitionen må altså være at udvikle sin skriveevne fra at kunne stille og besvare spørgsmål til at kunne påvise og undersøge egentlige faglige problemer. Nøglen til at kunne stille spørgsmål som ikke bare er et problem for en selv, fordi man endnu ikke ved det, men også et problem for (i det mindste et par) fagfolk, ligger for mange studerende i at problemformulere omkring det nye i faget, men med kendtemetoder:hvordan kan jeg analysere det digt, Søren Ulrik Thomsen skrev i går? Hvordan kan en nyudviklet medicin til en sygdom modificeres såden kan bruges i forhold til andre lidelser? Det gælder om at få øje på det endnu ugjorte, og så lave en undersøgelse svarende til studieniveauets rimelige forventninger der. I praksis ser det ud til at lykkes for en del studerende allerede fra bachelorniveau og fremefter (nogle gange lykkes det også for gymnasieelever) at således opstille og undersøge ægte problemer. Det bør være ambitionen, for det er sådan man tilegner sig "undersøgelseskompetencer" og lærer selv at analysere osv. 129

8 Hvor kan man problemformulere? Her er et skema der viser hvor det er muligt at problemformulere, det ikke er: og hvor Faget har allerede Faget har ikke p.t. Faget har ingen et svar: "problem- et endeligt svar, metoder at underløst område". men har undersø- søge med. gelsesmetoder og forklaringsmodel- Her er kun faglige Her er kun faglige ler (teorier). og ufaglige spekufacts. lationer. Her kan du ikke Her kan du pro- Her kan du ikke problemformu- blemformulere. problemformulere. lere. H'H H'",>H " '>':'mm Se et eksempel på at faget allerede har et svar på side 150(eks. 2 fra en socialrådgiverbacheloropgave). Et eksempel på et uundersøgeligt problem er: Hvad tænlde mennesker for år siden? Der findes hverken dokumentation eller metoder til at nå frem til et svar på det spørgsmål (selvom det er godt!) - så derfor endte en opgave med den problemformulering i den rene ufaglige spekulation. Problemformuleringer på "hårde" og "bløde" fag Der er forskel på de emner og de objekter man beskæftiger sig med i de forskellige fag - og derfor også på problemformuleringens karakter. Forskellen er størst mellem de naturvidenskabelige og de humanistiske fag. Her er det stillet op som modsætninger: 130

9 Problemformuleringer I hårde fag. defineres problemet fra begyndelsen af skrivningen. vælger man problem fra fagets reservoir af problemer. tilhører problemerne ofte fagets veldefinerede og konventionelle problemtyper. styrer skrivningen i en bestemt forudsigelig retning fra begyndelsen. søger man forklaringen. søger man generaliserbare svar som kan overføres på andre lignende felter. når man frem til definitive svar som absolut viden som i princippet af slutter undersøgelsen af emnet (indtil videre). på "hårde" og på "bløde" fag I bløde fag skriver man sig ofte ind i problemet. finder man problemet i det specifikke emnes problematiske felter/tekster. er problemerne unikke, defineret alene i det konkrete tilfælde. er der i princippet ingen klar retning før langt henne i skrivningen. søger man en mulig forklaring. søger man specifikke svar som gælder i dette tilfælde. når man frem til nye opfattelser af emnet, men lader det stå åbent for nye undersøgelser. (Efter MacDonald, 1987) Et spørgsmål? Problemformuleringen behøver ikke at være formuleret som et eller flere spørgsmål. Den kan fxhedde "En argumentation for". Men ofte er det lettere at konkludere på en problemformulering der er i spørgeform. Hvis problemformuleringen ikke er i spørgeform, kan man sige, at en god problemformulering i det mindste altid skal kunne omformuleres til et (eller flere) interessant(e) spørgsmål. Hvis der er flere spørgsmål, skal der være et der er overordnet de andre. En god problemformulering den gode opgave hjælper dig til at skrive Eksempler på gode problemformuleringer Her er nogle gode problemformuleringer: 131

10 1. (Internationale studerende: 1. opgave, selvvalgt problemformulering under temaet: Analyser et træk ved København (historie, poli.~ tik, arkitektur osv.) efter dit eget valg.) From Orvar Lofgrens view of the relation between man and his cultivations of nature ("mindscape" and "landscape"), Twant to analyse the historie development of the landscaping oithe parks øf Copenhagen. 2. Filosofi, overbygning [...] I vore dage kan den enkelte stat ikke længere ses som en isoleret enhed, derudover er mange af de elementer kendetegnende for den liberale, demokratiske stat nu globale fænomener. Staten har traditionelt været betragtet som en suveræn enhed såvel internt som eksternt, dette er heller ikke længere tilfældet. Eksternt er statens suverænitet sat under pres af globaliseringsprocessen, internt af minoriteters krav om gruppe-specifikke rettigheder og selvstyre. Disse forhold gør det nødvendigt at gen tænke den politiske filosofi og tilpasse den en moderne internationaliseret verden.iprojektet er delt i to kapitler, detførste er en mere triviel gennemgang af den traditionelle statscentrerede politiske filosofi. I det andet kapitel behandles de nye aspekter af verdensudviklingen, som den politiske filosofi i vore dage bør tage højde for. 3. Kunsthistorie (grunduddannelsen). Manierismen er en periode som har væretlneget omdiskuteret og vanskelig at definere. Der har vist sig at være bred uenighed om, hvad begrebet indeholder samt hvad der karakteriserer perioden efter højrenæssancen. Fokus for denne opgave er ikke kunsten som form, men rummet som det kommer til udtryk i falletsby- og haverum i Italien. Jeg vil undersøge, om der er en række træk sorn generelt kan siges at karakterisere den manieristiske rumdannelse, og jeg vil med udgangspunkt i analyser af tre italienske 1500-tals bygninger samt to haver forsøge at definere disse. Hvor jeg løbende finder det nødvendigt vil jeg løbende inddrage andre eksempler på manieristisk arkitektur. Jeg vil i analyserne støtte mig til WerI'1.er Hagers teori om manierismens rum i flom den Manieristiske Rurnstruktur i Italiensk Arkitektur" Jeg vil løbende inddrage betragtninger af John Shearman, Nikolaus Pevsner og Arnold I-fallser. 4. Spansk, bacheloropgave, samfundsfaglig Hvorforforlanger et nyt regulativ i regionx i Spanien at alle ansatte skal være tosprogede? Regulativ Z set SOmet politisk strategisk brug af begrebet minoritetsdiskurs. ==> 132

11 Engelsk, bacheloropgave, litterær Raymond Carver' s characters do not seem to communicate very much, nor very well. How does the communicative void, between Carver's characters affect the structure of his novels? The effect af the lack of communication on the content and structure in Carver's novels are analysed through the Bakhtinian concepts of monologue versus dialogue. Spansk, grunduddannelsen, litterær analyse [...l Ved en overfladisk læsning vil de to noveller synes meget forskellige, men jeg vil forsøge at påvise, at El rapto del sol er en allegori på El grisu, at plottet er det samme, men at litterære strømninger eller måske forfatterens personlige udvikling har sat forskelligt præg på de to tekster. [.00] (Uddrag fra teori- og metodeafsnittet:) [00']Som førnævnt er er min tese at der i de to udvalgte noveller er tale om en allegori, for lettest at kunne anskueliggøre og forstå denne; har jeg valgt at tage udgangspunkt i aktantmodellen, som Greimas har opstillet den, for derigennem at bevise at fortællingemes personer udfylder de samme funktioner i de to noveller. [00'] Dansk, bachelorprojekt, litteratur Hvordan er fallos blevet ændret/blevet mindre i udvalgte litterære værker, fra strukturalisme og psykoanalyse til dekonstruktion og kønskritik? 8. Statskundskab.] I lyset af udviklingen siden murens fald fandt man det nødvendigt endnu engang at revidere grundlaget for alliancens fremtid. Men hvilken fremtid forestillede man sig at NATO havde en rolle i? Hvad var det, der gjorde, at NATO ikke nedlagde sig selv, men levede videre og tilmed vedtog et nyt strategisk koncept i 1999?Hvad var det for en opfattelse af NATO og NATOs rolle, der gjorde sig gældende? Disse spørgsmål danner i denne opgave rammen om en analyse af det strategiske koncept fra 1999.I centrum af analysen står NA- TOs identitet; Hvad er det for en organisation, der i 1999 gjorde sig klar til at tackle fremtidens sikkerhedsspørgsmål trods talrige analysers forudsigelser om NATOs uundgåelige fald? Problemformuleringen lyder: Hvilken identitet tillæggesnato i det strategiskekonceptfra 1999? ;;:;;}

12 9. Biblioteks- og informationsvidenskab [...] Jeg ønsker at afdække, hvilke betydninger diskursbegrebet tillægges inden for området organisationskommunikation. Endvidere ønsker jeg at redegøre for, hvilke opfattelser af konstruktion, der ligger i de forskellige betydninger og brug af diskursbegrebet. Dette skal føre frem til en diskussion af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem diskursbegreb, konstruktionsopfattelse og organisationsforståelse. 10.Ingeniørfag, elteknologi [...] at undersøge hvordan el-sektoren kan reducere udledningen af drivhusgasser ved at nedregulere forurenende kraftværksenheder. Den nedregulerede el-produktion skal alene erstattes ved vindkraft. 11.Offentlig administration Jeg vil i denne projektopgave gennemføre en række undersøgelser, som kan være medvirkende til at konkludere, hvorvidt en fremtidig sammenlægning af Helsinge- og Græsted-Gilleleje Kommune vil kunne betragtes som værende hensigtsmæssig. Undersøgelserne vil blive foretaget med baggrund i begreberne økonomisk og demo- - kratisk bæredygtighed. Det der gør disse problemformuleringer til gode udgangspunkter for en undersøgende opgave er at de - opstiller et ægte problem, noget uafklaret eller et endnu ubrugt perspektiv, en grund til at nogen må foretage denne undersøgelse - lægger op til vidensbrug og selektiv udvælgelse af empiri, begreber, teorier og metoder underordnet problemformuleringen - lægger op til opgaven som et argument - lægger op til at fagenes redskaber (begreber, teorier og metode) bruges på et analyse/ diskussionsobjekt og dvs. man kan se både hvad der spørges til og spørges med - opgavens hovedindhold vil dermed ligge højt på Blooms taksonomi. Der er andre faktorer der er værd at tænke over i forbindelse med problemformuleringen, nemlig konsekvensen af at udtrykke sig i henholdsvis åbne og lukkede spørgsmål, af at formulere sig sprogligt præcist eller ikke at gøre det, og problemformuleringens længde og layoutmæssige tydelighed. Det vi har at sige om disse faktorer, er at betragte som råd i feinschmecker-kategorien, og mest for dem der har lyst til at forfine deres tekster. 134

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Problemformulering AT SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Den gode problemformulering En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke bare resultatet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Indhold FORORD... 15 LÆSEVEJLEDNING... 17

Indhold FORORD... 15 LÆSEVEJLEDNING... 17 Indhold FORORD... 15 LÆSEVEJLEDNING... 17 1 OPGAVER PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER GENREN OG GENRER... 19 Selvstændige opgaver... 19 I den videnskabelige genre undersøges et fagligt problem... 20 Begrebsforklaring...

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere