>rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering,

Transkript

1 ?roblemformulering - fra emne til fokus og spørgsmål >rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering, i det mindste til dig selv og din vejleder. Den gode opgave styres af problemformuleringen, snarere end af kilderne. Problemformuler fra begyndelsen så vidensbrugende og så højt på Blooms taksonomi (s. 60)som stoffet tillader dig: Spørgsmål om hvorfor og hvordan er som regel mere interessante end spørgsmål om hvad. Hvis du har gjort nogle observationer/har en pointe/et argument, så tag gerne udgangspunkt i dem. Tænk altid over hvilken type af svar dine kilder og metode(r) giver mulighed for.. Den gode problemformulering lægger op til kvalitet i opgaven ved at stille konkrete og præcist formulerede spørgsmål. Lav ikke problemformuleringsspørgsmål ud af et delemne der ikke fylder ret meget i opgaven (men brug dem gerne som arbejdsspørgsmål). Brug helst åbne spørgsmål, dvs. ikke enten/eller, ja/nej. Nævn gerne i problemformuleringen de(!n/t) vigtigste begreb(er), teori(er), metode(r), og det materiale du undersøger. Gør det klart hvad der er problemformuleringens hoved spørgsmål med typografi og layout. 'roces Vær lige fra første dag på jagt efter din opgaves bedste problemformulering, og forhold dig løbende til om og hvordan den skal justeres - arbejdsproblemformuleringer kan ændres mange gange. Problemformuleringer skæres ofte til i et dialektisk samspil mellem spørgsmålet og de metode(r) og kilder man har til rådighed (man kan ikke undersøge problemer som man ikke har undersøgelsesmetoderne til) Udkast til og ændringer i problemformuleringer bør altid kommenteres af din vejleder hurtigst muligt. 123

2 Selvstændige opgaver forventes i hvert fald inden for den angelsaksiske videnskabelige tradition (se s. 72ff)at have en problemformulering, og overalt i den faglige verden forventes det at der i det mindste er noget tekst i indledningen der angiver hvor forfatteren vil hen med opgaven. Som læser har man svært ved at forholde sig til en faglig tekst hvis den ikke har sagt hvad den vil gøre, hvorfor og hvordan. Netop dette: Om teksten gør det den siger den vil, vil læseren af en akademisk tekst kigge efter. Og det er langt lettere at afgøre hvis teksten helt utvetydigt har sagt hvad den vil. Selvom man måske ikke vil kalde sit spørgsmål, sin tese, pointe, sin påstand for en problemformulering, skal den være der alligevel, måske i en mere opblødt form. I den angelsaksiske tradition gælder det at der skal stå det i en selvstændig opgave der medgår til at besvare dens problemformulering, hverken mere eller mindre. Den gode opgave styres her netop af sin problemformulering, ikke af sine kilder. Hvis man, som vi forudsætter, skal undersøge et fagligt problem i en selvstændig opgave, så bliver det helt afgørende at man på et eller andet tidspunkt bestemmer sig for hvilket fagligt problem det er. Men heri ligger ikke noget om hvornår i skriveforløbet man vælger hvilket problem man vil undersøge. Undertiden (om)skriver opgave skriveren problemformuleringen efter at have skrevet hele opgaven fordi arbejdet med stoffet viser at problemet er et helt andet end hvor man oprindelig troede. Vi definerer herunder problemformuleringer er og vi karakteriserer og eksemplificerer såvel gode som dårlige problemformuleringer; derefter giver vi nogle forslag til arbejdsprocesser der kan føre fra emnevalg til problemformulering. En problemformulering er. et eller flere sammenhængende spørgsmål man vil besvare eller. et eller flere sammenhængende fænomener / udsagn man vil - beskrive, redegøre for - klassificere - analysere - fortolke - diskutere, argumentere for og imod - syntetisere, integrere - vurdere - omsætte til handleforskrift eller. en påstand man vil argumentere for. Hvad kan så problemer være? 124

3 Definitioner: "problem/l og andre problemord En selvstændig opgave på de videregående uddannelser går ud på at undersøge et fagligt problem, hævdede vi i kapitel l. To lærere fra Aalborg Universitet, Adolphsen og Qvist (1995), definerer "problem" sådan: Et problem er en anomali. En anomali er noget, som er afvigende fra reglen eller det sædvanlige. Et problem har man, når noget ikke opfører sig som det plejer, når noget ikke opfører sig, som man vil have det til. Når noget er en anomali i forhold til praksis, så har man et praktisk problem. Når et fænomen på den anden side ikke dækkes af vores hidtidige teorier eller antagelser, har vi et teoretisk problem. (s. 23) Problemer er anomalier i forhold til den viden, man har i forvejen. I forhold til ens tidligere erkendelser, forståelser og forklaringer af verden. (s. 26) Den slags anomalier kan fx være at man på et givet felt har opdaget at viden mangler, at forventning og virkelighed ikke stemmer overens, at et fænomen bryder et system eller lignende, dvs. at der er noget der skurrer. Det kan være at et fænomen ikke er kategorisere t, at man er uenig med en faglig "sandhed". Sådanne opdagelser af en anomali er det stof mange gode problemformuleringer er lavet af. Problemet (observationen af en anomali) er udgangspunktet for problemformuleringen. Et ægteproblem er. et videnshul. noget faget ikke er eller burde være helt færdigt med. en uforklaret observation, en lille strittende iagttagelse. noget endnu ikke katalogisere t, analyseret (med denne systematik, i denne detaljeringsgrad, fra lige denne vinkel). noget der skurrer. modsætninger der endnu kan diskuteres. noget der kan og bør argumenteres for (og imod~ dvs. alle fagets repræsentanter er ikke allerede bekendt med eller enige i argumentationen). noget der ikke stemmer med gængs opfattelse. noget der skal (om)vurderes, ændres, forandres, konstrueres eller skrives nye handleforeskrifter for.

4 på side 132ff er alle ægte problemer i denne for- Problemformuleringerne stand. Et problem kan altså findes alle steder hvor "faget" endnu kan gøre noget mere og andet end at referere allerede kendte fakta og etablerede dogmer. Ofte kan man identificere et problem som en mangel: Problemidentifikation: Hvilken "mangel" er din problemundersøgelse svar på? Der mangler beskrivelse af... kategorisering af... forslag til... fortolkning af... vurdering af... forklaring på... kvalificering af.... dokumentation for.... Og omvendt: Hvad er dit overordnede bidrag som står i konklusionen? Se boksen s. 23f. Bemærk at mangler er beskrevet med fremstillingsformer som i Blooms taksonomi for indlæringsmål, se s. 60. Problemord - definitioner. Emne - et afgrænset stof område. Problem - noget der mangler svar/løsning på inden for stofområdet. Problemstilling - beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) problemet indgår i (der kan være mange problemer i en problemstilling). Problemformulering - en formulering af et konkret spørgsmål inden for en problemstilling. 126

5 Mange bruger ordene "problemstilling" og "formål" i stedet for "problemformulering", men det synes vi ikke er hensigtsmæssigt fordi - Problemstilling er en bredere "problemsamling" i et tema, så der kan være adskillige problemformuleringer inden for samme problemstilling. Problemstilling er et mere dagligdags ord som også bruges i utallige sammenhænge uden for uddannelserne. - Problemformuleringen er spørgsmål om hvad du vil have svar på. Problemformulering er en fagterm der kun bruges om opgavers, specialers og videnskabelige artiklers fokus. - Opgavens formål angiver hvorfor man vil have svar på dette spørgsmål: Hvad skal svaret/teksten bruges til? Hvilke erkendelsesmæssige eller praktiske interesser kan nogen have i at dette faglige spørgsmål bliver undersøgt? Eksempelmed kommentarer Her er et eksempel på hvordan de forskellige elementer optræder i indledningen til et speciale: Det er.imidlertid et problem for tilrettelæggelsen af et effektivt genoptræningsprogram, at manivirkeligheden ikke rigtig ved, hvad det er der sker ihjernen hos afasiramte, når sproget bedres. Skyldes bedringen, at andre hjerneceller overtager de skadede. cellers sproglige funktioner? Eller er det helt andre mekanismer, der gør sig gældende? Svaret på disse spørgsmål vilhave stor betydning forl hvorledes man tilrettelægger og effektiviserer genop,.. træningen af afasiramte, og dermed for hvordan man bedst udnytter de givne tidsmæssige og økonomiske ressourcer til atforbedre de afasiramtes situation. Man har således ikke klarhed over, hvilke funktionelle eller biologiske cerebrale ændringer der hænger sanb menmed sproglig bedring, wen der findes en række mere eller mindre Jorskellige teorier på området. Deter disse teorier, der er em.net for specialet, idet jeg viljorsøge at vurdere, hvilken eller hvilke af teorierne der er mest holdbare. ~ problemstillingen ~ formålet ~ problemet ~ problemformuleringen 127

6 Dette synes vi er et godt eksempel på forskellen mellem problemformuleringen og de formuleringer der leder op til den. Næste spørgsmål bliver nu, hvem der skal synes at der er et problem for at der kan være tale om en god problemformulering i uddannelsessammenhæng. Skal der være et egentligt problem (og for hvem) for at man kan skrive en selvstændig opgave? Et spørgsmål vi får fra mange studerende: Hvem skal det egentlig være et problem for? Hvis jeg nu synes at det er et problem for mig at jeg ikke ved hvornår Napoleonskrigene sluttede, kan jeg så ikke gøre det til problemformuleringen på min historiske opgave? Vores svar er at det er en problemformulering i den meget u-ambitiøse ende af skalaen. Og det bør ikke være nok - ikke engang i gymnasiets store skriftlige opgaver - medmindre at det er til faglig debat hvornår Napoleonskrigene sluttede. Men så vidt vi ved, er svaret på dette spørgsmål et allerede kendt faktum som enhver kan slå op i et leksikon. For at der skal være stof til en selvstændig opgave, skal det være muligt at analysere, at fortolke eller at argumentere. Vinklen og spørgsmålet skal indeholde noget som de lærde ikke allerede er helt færdige med, altså noget som endnu undersøges eller debatteres. Det er fx noget hvor der i fagets eksisterende tekster er uafklarethed eller uenighed, forskellige opfattelser og diskussion, eller hvor der ikke findes systematiske fagtekster endnu, eller hvor man er uenig i den gældende opfattelse. Disse kriterier for et godt fagligt problem gælder om ikke før, så i hvert fald fra niveauet bacheloropgave eller fra den første selvstændige opgave i ethvert videregående uddannelsesforløb, og så uddannelsen ud. Vi ser undertiden rent facts-genfortællende opgaver, og de kan - især på indledende studietrin - ofte få et S-tal, men sjældent mere. Og vi synes at man bør sætte sig som mål for sin problemformulering at man vil formulere spørgsmål der går så langt som man kan - med lærerens hjælp - i retning af at være reelle faglige spørgsmål - dvs. hvor ens læser ikke umiddelbart efter at have læst problemformuleringen kan sige: "Nå, det ved jeg da lige præcis hvad han vil svare på. Det står nemlig der og der i de kilder vi begge kender". Så har man nemlig lavet en opgave der er vidensrefererende, og næppe vidensbrugende. Se på denne problemformulering fra bachelor-projekt på faget lingvistik: 128

7 T n r Man har en formodning om, at der blandt talere af københavnsk rigsmål er flere stød i unges sprog end i midaldrendes og ældres. Men indtil nu har der ikke været foretaget nogen undersøgelser af dette. Formålet med denne opgave er netop at undersøge, om alder er en udslagsgivende faktor for tilstedeværelse af stød i danske to-stavede ord, der ender på -el, -en og -er hos talere af københavnsk rigsmål. Denne opgave (som fik 11) stiller et spørgsmål som inden for lingvistikken (indtil da) endnu ikke var udtømmende besvaret. Derfor har opgaveskriveren stillet sig et spørgsmål der indebærer at hun selv må undersøge og forklare de resultater hun finder, og her må hun plukke stykker af viden fra alle mulige tekster for at få sit eget spørgsmål besvaret. Spørgsmålet er ikke bare et spørgsmålfor skriveren selv, det er et spørgsmålfor - i hvert fald nogle - lingvister. Om at nå dette niveau i problemformuleringenspørgsmålets relevans skriver autoriteterne på den akademiske skrivnings område, Booth, Colomb og Williams (1995): If you are doing one of your first papers and you get this far, congratulate yourself, because you have defined your project in a way that goes beyond the random collectionof information.(s.43) Men bacheloren i lingvistik skriver ikke i sin indledning hvad der kan være en lingvists egentlige formål med en sådan undersøgelse: Hvorfor kan det være interessant? Hvad er det faglige perspektiv i at undersøge udviklingen af stød i københavnernes sprog? At kunne svare på - og skrive dette - er næste skridt i at have et velvalgt, motiveret omdrejningspunkt for en opgave, et speciale eller et stykke forskning. Ambitionen må altså være at udvikle sin skriveevne fra at kunne stille og besvare spørgsmål til at kunne påvise og undersøge egentlige faglige problemer. Nøglen til at kunne stille spørgsmål som ikke bare er et problem for en selv, fordi man endnu ikke ved det, men også et problem for (i det mindste et par) fagfolk, ligger for mange studerende i at problemformulere omkring det nye i faget, men med kendtemetoder:hvordan kan jeg analysere det digt, Søren Ulrik Thomsen skrev i går? Hvordan kan en nyudviklet medicin til en sygdom modificeres såden kan bruges i forhold til andre lidelser? Det gælder om at få øje på det endnu ugjorte, og så lave en undersøgelse svarende til studieniveauets rimelige forventninger der. I praksis ser det ud til at lykkes for en del studerende allerede fra bachelorniveau og fremefter (nogle gange lykkes det også for gymnasieelever) at således opstille og undersøge ægte problemer. Det bør være ambitionen, for det er sådan man tilegner sig "undersøgelseskompetencer" og lærer selv at analysere osv. 129

8 Hvor kan man problemformulere? Her er et skema der viser hvor det er muligt at problemformulere, det ikke er: og hvor Faget har allerede Faget har ikke p.t. Faget har ingen et svar: "problem- et endeligt svar, metoder at underløst område". men har undersø- søge med. gelsesmetoder og forklaringsmodel- Her er kun faglige Her er kun faglige ler (teorier). og ufaglige spekufacts. lationer. Her kan du ikke Her kan du pro- Her kan du ikke problemformu- blemformulere. problemformulere. lere. H'H H'",>H " '>':'mm Se et eksempel på at faget allerede har et svar på side 150(eks. 2 fra en socialrådgiverbacheloropgave). Et eksempel på et uundersøgeligt problem er: Hvad tænlde mennesker for år siden? Der findes hverken dokumentation eller metoder til at nå frem til et svar på det spørgsmål (selvom det er godt!) - så derfor endte en opgave med den problemformulering i den rene ufaglige spekulation. Problemformuleringer på "hårde" og "bløde" fag Der er forskel på de emner og de objekter man beskæftiger sig med i de forskellige fag - og derfor også på problemformuleringens karakter. Forskellen er størst mellem de naturvidenskabelige og de humanistiske fag. Her er det stillet op som modsætninger: 130

9 Problemformuleringer I hårde fag. defineres problemet fra begyndelsen af skrivningen. vælger man problem fra fagets reservoir af problemer. tilhører problemerne ofte fagets veldefinerede og konventionelle problemtyper. styrer skrivningen i en bestemt forudsigelig retning fra begyndelsen. søger man forklaringen. søger man generaliserbare svar som kan overføres på andre lignende felter. når man frem til definitive svar som absolut viden som i princippet af slutter undersøgelsen af emnet (indtil videre). på "hårde" og på "bløde" fag I bløde fag skriver man sig ofte ind i problemet. finder man problemet i det specifikke emnes problematiske felter/tekster. er problemerne unikke, defineret alene i det konkrete tilfælde. er der i princippet ingen klar retning før langt henne i skrivningen. søger man en mulig forklaring. søger man specifikke svar som gælder i dette tilfælde. når man frem til nye opfattelser af emnet, men lader det stå åbent for nye undersøgelser. (Efter MacDonald, 1987) Et spørgsmål? Problemformuleringen behøver ikke at være formuleret som et eller flere spørgsmål. Den kan fxhedde "En argumentation for". Men ofte er det lettere at konkludere på en problemformulering der er i spørgeform. Hvis problemformuleringen ikke er i spørgeform, kan man sige, at en god problemformulering i det mindste altid skal kunne omformuleres til et (eller flere) interessant(e) spørgsmål. Hvis der er flere spørgsmål, skal der være et der er overordnet de andre. En god problemformulering den gode opgave hjælper dig til at skrive Eksempler på gode problemformuleringer Her er nogle gode problemformuleringer: 131

10 1. (Internationale studerende: 1. opgave, selvvalgt problemformulering under temaet: Analyser et træk ved København (historie, poli.~ tik, arkitektur osv.) efter dit eget valg.) From Orvar Lofgrens view of the relation between man and his cultivations of nature ("mindscape" and "landscape"), Twant to analyse the historie development of the landscaping oithe parks øf Copenhagen. 2. Filosofi, overbygning [...] I vore dage kan den enkelte stat ikke længere ses som en isoleret enhed, derudover er mange af de elementer kendetegnende for den liberale, demokratiske stat nu globale fænomener. Staten har traditionelt været betragtet som en suveræn enhed såvel internt som eksternt, dette er heller ikke længere tilfældet. Eksternt er statens suverænitet sat under pres af globaliseringsprocessen, internt af minoriteters krav om gruppe-specifikke rettigheder og selvstyre. Disse forhold gør det nødvendigt at gen tænke den politiske filosofi og tilpasse den en moderne internationaliseret verden.iprojektet er delt i to kapitler, detførste er en mere triviel gennemgang af den traditionelle statscentrerede politiske filosofi. I det andet kapitel behandles de nye aspekter af verdensudviklingen, som den politiske filosofi i vore dage bør tage højde for. 3. Kunsthistorie (grunduddannelsen). Manierismen er en periode som har væretlneget omdiskuteret og vanskelig at definere. Der har vist sig at være bred uenighed om, hvad begrebet indeholder samt hvad der karakteriserer perioden efter højrenæssancen. Fokus for denne opgave er ikke kunsten som form, men rummet som det kommer til udtryk i falletsby- og haverum i Italien. Jeg vil undersøge, om der er en række træk sorn generelt kan siges at karakterisere den manieristiske rumdannelse, og jeg vil med udgangspunkt i analyser af tre italienske 1500-tals bygninger samt to haver forsøge at definere disse. Hvor jeg løbende finder det nødvendigt vil jeg løbende inddrage andre eksempler på manieristisk arkitektur. Jeg vil i analyserne støtte mig til WerI'1.er Hagers teori om manierismens rum i flom den Manieristiske Rurnstruktur i Italiensk Arkitektur" Jeg vil løbende inddrage betragtninger af John Shearman, Nikolaus Pevsner og Arnold I-fallser. 4. Spansk, bacheloropgave, samfundsfaglig Hvorforforlanger et nyt regulativ i regionx i Spanien at alle ansatte skal være tosprogede? Regulativ Z set SOmet politisk strategisk brug af begrebet minoritetsdiskurs. ==> 132

11 Engelsk, bacheloropgave, litterær Raymond Carver' s characters do not seem to communicate very much, nor very well. How does the communicative void, between Carver's characters affect the structure of his novels? The effect af the lack of communication on the content and structure in Carver's novels are analysed through the Bakhtinian concepts of monologue versus dialogue. Spansk, grunduddannelsen, litterær analyse [...l Ved en overfladisk læsning vil de to noveller synes meget forskellige, men jeg vil forsøge at påvise, at El rapto del sol er en allegori på El grisu, at plottet er det samme, men at litterære strømninger eller måske forfatterens personlige udvikling har sat forskelligt præg på de to tekster. [.00] (Uddrag fra teori- og metodeafsnittet:) [00']Som førnævnt er er min tese at der i de to udvalgte noveller er tale om en allegori, for lettest at kunne anskueliggøre og forstå denne; har jeg valgt at tage udgangspunkt i aktantmodellen, som Greimas har opstillet den, for derigennem at bevise at fortællingemes personer udfylder de samme funktioner i de to noveller. [00'] Dansk, bachelorprojekt, litteratur Hvordan er fallos blevet ændret/blevet mindre i udvalgte litterære værker, fra strukturalisme og psykoanalyse til dekonstruktion og kønskritik? 8. Statskundskab.] I lyset af udviklingen siden murens fald fandt man det nødvendigt endnu engang at revidere grundlaget for alliancens fremtid. Men hvilken fremtid forestillede man sig at NATO havde en rolle i? Hvad var det, der gjorde, at NATO ikke nedlagde sig selv, men levede videre og tilmed vedtog et nyt strategisk koncept i 1999?Hvad var det for en opfattelse af NATO og NATOs rolle, der gjorde sig gældende? Disse spørgsmål danner i denne opgave rammen om en analyse af det strategiske koncept fra 1999.I centrum af analysen står NA- TOs identitet; Hvad er det for en organisation, der i 1999 gjorde sig klar til at tackle fremtidens sikkerhedsspørgsmål trods talrige analysers forudsigelser om NATOs uundgåelige fald? Problemformuleringen lyder: Hvilken identitet tillæggesnato i det strategiskekonceptfra 1999? ;;:;;}

12 9. Biblioteks- og informationsvidenskab [...] Jeg ønsker at afdække, hvilke betydninger diskursbegrebet tillægges inden for området organisationskommunikation. Endvidere ønsker jeg at redegøre for, hvilke opfattelser af konstruktion, der ligger i de forskellige betydninger og brug af diskursbegrebet. Dette skal føre frem til en diskussion af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem diskursbegreb, konstruktionsopfattelse og organisationsforståelse. 10.Ingeniørfag, elteknologi [...] at undersøge hvordan el-sektoren kan reducere udledningen af drivhusgasser ved at nedregulere forurenende kraftværksenheder. Den nedregulerede el-produktion skal alene erstattes ved vindkraft. 11.Offentlig administration Jeg vil i denne projektopgave gennemføre en række undersøgelser, som kan være medvirkende til at konkludere, hvorvidt en fremtidig sammenlægning af Helsinge- og Græsted-Gilleleje Kommune vil kunne betragtes som værende hensigtsmæssig. Undersøgelserne vil blive foretaget med baggrund i begreberne økonomisk og demo- - kratisk bæredygtighed. Det der gør disse problemformuleringer til gode udgangspunkter for en undersøgende opgave er at de - opstiller et ægte problem, noget uafklaret eller et endnu ubrugt perspektiv, en grund til at nogen må foretage denne undersøgelse - lægger op til vidensbrug og selektiv udvælgelse af empiri, begreber, teorier og metoder underordnet problemformuleringen - lægger op til opgaven som et argument - lægger op til at fagenes redskaber (begreber, teorier og metode) bruges på et analyse/ diskussionsobjekt og dvs. man kan se både hvad der spørges til og spørges med - opgavens hovedindhold vil dermed ligge højt på Blooms taksonomi. Der er andre faktorer der er værd at tænke over i forbindelse med problemformuleringen, nemlig konsekvensen af at udtrykke sig i henholdsvis åbne og lukkede spørgsmål, af at formulere sig sprogligt præcist eller ikke at gøre det, og problemformuleringens længde og layoutmæssige tydelighed. Det vi har at sige om disse faktorer, er at betragte som råd i feinschmecker-kategorien, og mest for dem der har lyst til at forfine deres tekster. 134