>rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ">rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering,"

Transkript

1 ?roblemformulering - fra emne til fokus og spørgsmål >rodukt Til enhver selvstændig opgave er det en fordel at lave en egentlig problemformulering, i det mindste til dig selv og din vejleder. Den gode opgave styres af problemformuleringen, snarere end af kilderne. Problemformuler fra begyndelsen så vidensbrugende og så højt på Blooms taksonomi (s. 60)som stoffet tillader dig: Spørgsmål om hvorfor og hvordan er som regel mere interessante end spørgsmål om hvad. Hvis du har gjort nogle observationer/har en pointe/et argument, så tag gerne udgangspunkt i dem. Tænk altid over hvilken type af svar dine kilder og metode(r) giver mulighed for.. Den gode problemformulering lægger op til kvalitet i opgaven ved at stille konkrete og præcist formulerede spørgsmål. Lav ikke problemformuleringsspørgsmål ud af et delemne der ikke fylder ret meget i opgaven (men brug dem gerne som arbejdsspørgsmål). Brug helst åbne spørgsmål, dvs. ikke enten/eller, ja/nej. Nævn gerne i problemformuleringen de(!n/t) vigtigste begreb(er), teori(er), metode(r), og det materiale du undersøger. Gør det klart hvad der er problemformuleringens hoved spørgsmål med typografi og layout. 'roces Vær lige fra første dag på jagt efter din opgaves bedste problemformulering, og forhold dig løbende til om og hvordan den skal justeres - arbejdsproblemformuleringer kan ændres mange gange. Problemformuleringer skæres ofte til i et dialektisk samspil mellem spørgsmålet og de metode(r) og kilder man har til rådighed (man kan ikke undersøge problemer som man ikke har undersøgelsesmetoderne til) Udkast til og ændringer i problemformuleringer bør altid kommenteres af din vejleder hurtigst muligt. 123

2 Selvstændige opgaver forventes i hvert fald inden for den angelsaksiske videnskabelige tradition (se s. 72ff)at have en problemformulering, og overalt i den faglige verden forventes det at der i det mindste er noget tekst i indledningen der angiver hvor forfatteren vil hen med opgaven. Som læser har man svært ved at forholde sig til en faglig tekst hvis den ikke har sagt hvad den vil gøre, hvorfor og hvordan. Netop dette: Om teksten gør det den siger den vil, vil læseren af en akademisk tekst kigge efter. Og det er langt lettere at afgøre hvis teksten helt utvetydigt har sagt hvad den vil. Selvom man måske ikke vil kalde sit spørgsmål, sin tese, pointe, sin påstand for en problemformulering, skal den være der alligevel, måske i en mere opblødt form. I den angelsaksiske tradition gælder det at der skal stå det i en selvstændig opgave der medgår til at besvare dens problemformulering, hverken mere eller mindre. Den gode opgave styres her netop af sin problemformulering, ikke af sine kilder. Hvis man, som vi forudsætter, skal undersøge et fagligt problem i en selvstændig opgave, så bliver det helt afgørende at man på et eller andet tidspunkt bestemmer sig for hvilket fagligt problem det er. Men heri ligger ikke noget om hvornår i skriveforløbet man vælger hvilket problem man vil undersøge. Undertiden (om)skriver opgave skriveren problemformuleringen efter at have skrevet hele opgaven fordi arbejdet med stoffet viser at problemet er et helt andet end hvor man oprindelig troede. Vi definerer herunder problemformuleringer er og vi karakteriserer og eksemplificerer såvel gode som dårlige problemformuleringer; derefter giver vi nogle forslag til arbejdsprocesser der kan føre fra emnevalg til problemformulering. En problemformulering er. et eller flere sammenhængende spørgsmål man vil besvare eller. et eller flere sammenhængende fænomener / udsagn man vil - beskrive, redegøre for - klassificere - analysere - fortolke - diskutere, argumentere for og imod - syntetisere, integrere - vurdere - omsætte til handleforskrift eller. en påstand man vil argumentere for. Hvad kan så problemer være? 124

3 Definitioner: "problem/l og andre problemord En selvstændig opgave på de videregående uddannelser går ud på at undersøge et fagligt problem, hævdede vi i kapitel l. To lærere fra Aalborg Universitet, Adolphsen og Qvist (1995), definerer "problem" sådan: Et problem er en anomali. En anomali er noget, som er afvigende fra reglen eller det sædvanlige. Et problem har man, når noget ikke opfører sig som det plejer, når noget ikke opfører sig, som man vil have det til. Når noget er en anomali i forhold til praksis, så har man et praktisk problem. Når et fænomen på den anden side ikke dækkes af vores hidtidige teorier eller antagelser, har vi et teoretisk problem. (s. 23) Problemer er anomalier i forhold til den viden, man har i forvejen. I forhold til ens tidligere erkendelser, forståelser og forklaringer af verden. (s. 26) Den slags anomalier kan fx være at man på et givet felt har opdaget at viden mangler, at forventning og virkelighed ikke stemmer overens, at et fænomen bryder et system eller lignende, dvs. at der er noget der skurrer. Det kan være at et fænomen ikke er kategorisere t, at man er uenig med en faglig "sandhed". Sådanne opdagelser af en anomali er det stof mange gode problemformuleringer er lavet af. Problemet (observationen af en anomali) er udgangspunktet for problemformuleringen. Et ægteproblem er. et videnshul. noget faget ikke er eller burde være helt færdigt med. en uforklaret observation, en lille strittende iagttagelse. noget endnu ikke katalogisere t, analyseret (med denne systematik, i denne detaljeringsgrad, fra lige denne vinkel). noget der skurrer. modsætninger der endnu kan diskuteres. noget der kan og bør argumenteres for (og imod~ dvs. alle fagets repræsentanter er ikke allerede bekendt med eller enige i argumentationen). noget der ikke stemmer med gængs opfattelse. noget der skal (om)vurderes, ændres, forandres, konstrueres eller skrives nye handleforeskrifter for.

4 på side 132ff er alle ægte problemer i denne for- Problemformuleringerne stand. Et problem kan altså findes alle steder hvor "faget" endnu kan gøre noget mere og andet end at referere allerede kendte fakta og etablerede dogmer. Ofte kan man identificere et problem som en mangel: Problemidentifikation: Hvilken "mangel" er din problemundersøgelse svar på? Der mangler beskrivelse af... kategorisering af... forslag til... fortolkning af... vurdering af... forklaring på... kvalificering af.... dokumentation for.... Og omvendt: Hvad er dit overordnede bidrag som står i konklusionen? Se boksen s. 23f. Bemærk at mangler er beskrevet med fremstillingsformer som i Blooms taksonomi for indlæringsmål, se s. 60. Problemord - definitioner. Emne - et afgrænset stof område. Problem - noget der mangler svar/løsning på inden for stofområdet. Problemstilling - beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) problemet indgår i (der kan være mange problemer i en problemstilling). Problemformulering - en formulering af et konkret spørgsmål inden for en problemstilling. 126

5 Mange bruger ordene "problemstilling" og "formål" i stedet for "problemformulering", men det synes vi ikke er hensigtsmæssigt fordi - Problemstilling er en bredere "problemsamling" i et tema, så der kan være adskillige problemformuleringer inden for samme problemstilling. Problemstilling er et mere dagligdags ord som også bruges i utallige sammenhænge uden for uddannelserne. - Problemformuleringen er spørgsmål om hvad du vil have svar på. Problemformulering er en fagterm der kun bruges om opgavers, specialers og videnskabelige artiklers fokus. - Opgavens formål angiver hvorfor man vil have svar på dette spørgsmål: Hvad skal svaret/teksten bruges til? Hvilke erkendelsesmæssige eller praktiske interesser kan nogen have i at dette faglige spørgsmål bliver undersøgt? Eksempelmed kommentarer Her er et eksempel på hvordan de forskellige elementer optræder i indledningen til et speciale: Det er.imidlertid et problem for tilrettelæggelsen af et effektivt genoptræningsprogram, at manivirkeligheden ikke rigtig ved, hvad det er der sker ihjernen hos afasiramte, når sproget bedres. Skyldes bedringen, at andre hjerneceller overtager de skadede. cellers sproglige funktioner? Eller er det helt andre mekanismer, der gør sig gældende? Svaret på disse spørgsmål vilhave stor betydning forl hvorledes man tilrettelægger og effektiviserer genop,.. træningen af afasiramte, og dermed for hvordan man bedst udnytter de givne tidsmæssige og økonomiske ressourcer til atforbedre de afasiramtes situation. Man har således ikke klarhed over, hvilke funktionelle eller biologiske cerebrale ændringer der hænger sanb menmed sproglig bedring, wen der findes en række mere eller mindre Jorskellige teorier på området. Deter disse teorier, der er em.net for specialet, idet jeg viljorsøge at vurdere, hvilken eller hvilke af teorierne der er mest holdbare. ~ problemstillingen ~ formålet ~ problemet ~ problemformuleringen 127

6 Dette synes vi er et godt eksempel på forskellen mellem problemformuleringen og de formuleringer der leder op til den. Næste spørgsmål bliver nu, hvem der skal synes at der er et problem for at der kan være tale om en god problemformulering i uddannelsessammenhæng. Skal der være et egentligt problem (og for hvem) for at man kan skrive en selvstændig opgave? Et spørgsmål vi får fra mange studerende: Hvem skal det egentlig være et problem for? Hvis jeg nu synes at det er et problem for mig at jeg ikke ved hvornår Napoleonskrigene sluttede, kan jeg så ikke gøre det til problemformuleringen på min historiske opgave? Vores svar er at det er en problemformulering i den meget u-ambitiøse ende af skalaen. Og det bør ikke være nok - ikke engang i gymnasiets store skriftlige opgaver - medmindre at det er til faglig debat hvornår Napoleonskrigene sluttede. Men så vidt vi ved, er svaret på dette spørgsmål et allerede kendt faktum som enhver kan slå op i et leksikon. For at der skal være stof til en selvstændig opgave, skal det være muligt at analysere, at fortolke eller at argumentere. Vinklen og spørgsmålet skal indeholde noget som de lærde ikke allerede er helt færdige med, altså noget som endnu undersøges eller debatteres. Det er fx noget hvor der i fagets eksisterende tekster er uafklarethed eller uenighed, forskellige opfattelser og diskussion, eller hvor der ikke findes systematiske fagtekster endnu, eller hvor man er uenig i den gældende opfattelse. Disse kriterier for et godt fagligt problem gælder om ikke før, så i hvert fald fra niveauet bacheloropgave eller fra den første selvstændige opgave i ethvert videregående uddannelsesforløb, og så uddannelsen ud. Vi ser undertiden rent facts-genfortællende opgaver, og de kan - især på indledende studietrin - ofte få et S-tal, men sjældent mere. Og vi synes at man bør sætte sig som mål for sin problemformulering at man vil formulere spørgsmål der går så langt som man kan - med lærerens hjælp - i retning af at være reelle faglige spørgsmål - dvs. hvor ens læser ikke umiddelbart efter at have læst problemformuleringen kan sige: "Nå, det ved jeg da lige præcis hvad han vil svare på. Det står nemlig der og der i de kilder vi begge kender". Så har man nemlig lavet en opgave der er vidensrefererende, og næppe vidensbrugende. Se på denne problemformulering fra bachelor-projekt på faget lingvistik: 128

7 T n r Man har en formodning om, at der blandt talere af københavnsk rigsmål er flere stød i unges sprog end i midaldrendes og ældres. Men indtil nu har der ikke været foretaget nogen undersøgelser af dette. Formålet med denne opgave er netop at undersøge, om alder er en udslagsgivende faktor for tilstedeværelse af stød i danske to-stavede ord, der ender på -el, -en og -er hos talere af københavnsk rigsmål. Denne opgave (som fik 11) stiller et spørgsmål som inden for lingvistikken (indtil da) endnu ikke var udtømmende besvaret. Derfor har opgaveskriveren stillet sig et spørgsmål der indebærer at hun selv må undersøge og forklare de resultater hun finder, og her må hun plukke stykker af viden fra alle mulige tekster for at få sit eget spørgsmål besvaret. Spørgsmålet er ikke bare et spørgsmålfor skriveren selv, det er et spørgsmålfor - i hvert fald nogle - lingvister. Om at nå dette niveau i problemformuleringenspørgsmålets relevans skriver autoriteterne på den akademiske skrivnings område, Booth, Colomb og Williams (1995): If you are doing one of your first papers and you get this far, congratulate yourself, because you have defined your project in a way that goes beyond the random collectionof information.(s.43) Men bacheloren i lingvistik skriver ikke i sin indledning hvad der kan være en lingvists egentlige formål med en sådan undersøgelse: Hvorfor kan det være interessant? Hvad er det faglige perspektiv i at undersøge udviklingen af stød i københavnernes sprog? At kunne svare på - og skrive dette - er næste skridt i at have et velvalgt, motiveret omdrejningspunkt for en opgave, et speciale eller et stykke forskning. Ambitionen må altså være at udvikle sin skriveevne fra at kunne stille og besvare spørgsmål til at kunne påvise og undersøge egentlige faglige problemer. Nøglen til at kunne stille spørgsmål som ikke bare er et problem for en selv, fordi man endnu ikke ved det, men også et problem for (i det mindste et par) fagfolk, ligger for mange studerende i at problemformulere omkring det nye i faget, men med kendtemetoder:hvordan kan jeg analysere det digt, Søren Ulrik Thomsen skrev i går? Hvordan kan en nyudviklet medicin til en sygdom modificeres såden kan bruges i forhold til andre lidelser? Det gælder om at få øje på det endnu ugjorte, og så lave en undersøgelse svarende til studieniveauets rimelige forventninger der. I praksis ser det ud til at lykkes for en del studerende allerede fra bachelorniveau og fremefter (nogle gange lykkes det også for gymnasieelever) at således opstille og undersøge ægte problemer. Det bør være ambitionen, for det er sådan man tilegner sig "undersøgelseskompetencer" og lærer selv at analysere osv. 129

8 Hvor kan man problemformulere? Her er et skema der viser hvor det er muligt at problemformulere, det ikke er: og hvor Faget har allerede Faget har ikke p.t. Faget har ingen et svar: "problem- et endeligt svar, metoder at underløst område". men har undersø- søge med. gelsesmetoder og forklaringsmodel- Her er kun faglige Her er kun faglige ler (teorier). og ufaglige spekufacts. lationer. Her kan du ikke Her kan du pro- Her kan du ikke problemformu- blemformulere. problemformulere. lere. H'H H'",>H " '>':'mm Se et eksempel på at faget allerede har et svar på side 150(eks. 2 fra en socialrådgiverbacheloropgave). Et eksempel på et uundersøgeligt problem er: Hvad tænlde mennesker for år siden? Der findes hverken dokumentation eller metoder til at nå frem til et svar på det spørgsmål (selvom det er godt!) - så derfor endte en opgave med den problemformulering i den rene ufaglige spekulation. Problemformuleringer på "hårde" og "bløde" fag Der er forskel på de emner og de objekter man beskæftiger sig med i de forskellige fag - og derfor også på problemformuleringens karakter. Forskellen er størst mellem de naturvidenskabelige og de humanistiske fag. Her er det stillet op som modsætninger: 130

9 Problemformuleringer I hårde fag. defineres problemet fra begyndelsen af skrivningen. vælger man problem fra fagets reservoir af problemer. tilhører problemerne ofte fagets veldefinerede og konventionelle problemtyper. styrer skrivningen i en bestemt forudsigelig retning fra begyndelsen. søger man forklaringen. søger man generaliserbare svar som kan overføres på andre lignende felter. når man frem til definitive svar som absolut viden som i princippet af slutter undersøgelsen af emnet (indtil videre). på "hårde" og på "bløde" fag I bløde fag skriver man sig ofte ind i problemet. finder man problemet i det specifikke emnes problematiske felter/tekster. er problemerne unikke, defineret alene i det konkrete tilfælde. er der i princippet ingen klar retning før langt henne i skrivningen. søger man en mulig forklaring. søger man specifikke svar som gælder i dette tilfælde. når man frem til nye opfattelser af emnet, men lader det stå åbent for nye undersøgelser. (Efter MacDonald, 1987) Et spørgsmål? Problemformuleringen behøver ikke at være formuleret som et eller flere spørgsmål. Den kan fxhedde "En argumentation for". Men ofte er det lettere at konkludere på en problemformulering der er i spørgeform. Hvis problemformuleringen ikke er i spørgeform, kan man sige, at en god problemformulering i det mindste altid skal kunne omformuleres til et (eller flere) interessant(e) spørgsmål. Hvis der er flere spørgsmål, skal der være et der er overordnet de andre. En god problemformulering den gode opgave hjælper dig til at skrive Eksempler på gode problemformuleringer Her er nogle gode problemformuleringer: 131

10 1. (Internationale studerende: 1. opgave, selvvalgt problemformulering under temaet: Analyser et træk ved København (historie, poli.~ tik, arkitektur osv.) efter dit eget valg.) From Orvar Lofgrens view of the relation between man and his cultivations of nature ("mindscape" and "landscape"), Twant to analyse the historie development of the landscaping oithe parks øf Copenhagen. 2. Filosofi, overbygning [...] I vore dage kan den enkelte stat ikke længere ses som en isoleret enhed, derudover er mange af de elementer kendetegnende for den liberale, demokratiske stat nu globale fænomener. Staten har traditionelt været betragtet som en suveræn enhed såvel internt som eksternt, dette er heller ikke længere tilfældet. Eksternt er statens suverænitet sat under pres af globaliseringsprocessen, internt af minoriteters krav om gruppe-specifikke rettigheder og selvstyre. Disse forhold gør det nødvendigt at gen tænke den politiske filosofi og tilpasse den en moderne internationaliseret verden.iprojektet er delt i to kapitler, detførste er en mere triviel gennemgang af den traditionelle statscentrerede politiske filosofi. I det andet kapitel behandles de nye aspekter af verdensudviklingen, som den politiske filosofi i vore dage bør tage højde for. 3. Kunsthistorie (grunduddannelsen). Manierismen er en periode som har væretlneget omdiskuteret og vanskelig at definere. Der har vist sig at være bred uenighed om, hvad begrebet indeholder samt hvad der karakteriserer perioden efter højrenæssancen. Fokus for denne opgave er ikke kunsten som form, men rummet som det kommer til udtryk i falletsby- og haverum i Italien. Jeg vil undersøge, om der er en række træk sorn generelt kan siges at karakterisere den manieristiske rumdannelse, og jeg vil med udgangspunkt i analyser af tre italienske 1500-tals bygninger samt to haver forsøge at definere disse. Hvor jeg løbende finder det nødvendigt vil jeg løbende inddrage andre eksempler på manieristisk arkitektur. Jeg vil i analyserne støtte mig til WerI'1.er Hagers teori om manierismens rum i flom den Manieristiske Rurnstruktur i Italiensk Arkitektur" Jeg vil løbende inddrage betragtninger af John Shearman, Nikolaus Pevsner og Arnold I-fallser. 4. Spansk, bacheloropgave, samfundsfaglig Hvorforforlanger et nyt regulativ i regionx i Spanien at alle ansatte skal være tosprogede? Regulativ Z set SOmet politisk strategisk brug af begrebet minoritetsdiskurs. ==> 132

11 Engelsk, bacheloropgave, litterær Raymond Carver' s characters do not seem to communicate very much, nor very well. How does the communicative void, between Carver's characters affect the structure of his novels? The effect af the lack of communication on the content and structure in Carver's novels are analysed through the Bakhtinian concepts of monologue versus dialogue. Spansk, grunduddannelsen, litterær analyse [...l Ved en overfladisk læsning vil de to noveller synes meget forskellige, men jeg vil forsøge at påvise, at El rapto del sol er en allegori på El grisu, at plottet er det samme, men at litterære strømninger eller måske forfatterens personlige udvikling har sat forskelligt præg på de to tekster. [.00] (Uddrag fra teori- og metodeafsnittet:) [00']Som førnævnt er er min tese at der i de to udvalgte noveller er tale om en allegori, for lettest at kunne anskueliggøre og forstå denne; har jeg valgt at tage udgangspunkt i aktantmodellen, som Greimas har opstillet den, for derigennem at bevise at fortællingemes personer udfylder de samme funktioner i de to noveller. [00'] Dansk, bachelorprojekt, litteratur Hvordan er fallos blevet ændret/blevet mindre i udvalgte litterære værker, fra strukturalisme og psykoanalyse til dekonstruktion og kønskritik? 8. Statskundskab.] I lyset af udviklingen siden murens fald fandt man det nødvendigt endnu engang at revidere grundlaget for alliancens fremtid. Men hvilken fremtid forestillede man sig at NATO havde en rolle i? Hvad var det, der gjorde, at NATO ikke nedlagde sig selv, men levede videre og tilmed vedtog et nyt strategisk koncept i 1999?Hvad var det for en opfattelse af NATO og NATOs rolle, der gjorde sig gældende? Disse spørgsmål danner i denne opgave rammen om en analyse af det strategiske koncept fra 1999.I centrum af analysen står NA- TOs identitet; Hvad er det for en organisation, der i 1999 gjorde sig klar til at tackle fremtidens sikkerhedsspørgsmål trods talrige analysers forudsigelser om NATOs uundgåelige fald? Problemformuleringen lyder: Hvilken identitet tillæggesnato i det strategiskekonceptfra 1999? ;;:;;}

12 9. Biblioteks- og informationsvidenskab [...] Jeg ønsker at afdække, hvilke betydninger diskursbegrebet tillægges inden for området organisationskommunikation. Endvidere ønsker jeg at redegøre for, hvilke opfattelser af konstruktion, der ligger i de forskellige betydninger og brug af diskursbegrebet. Dette skal føre frem til en diskussion af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem diskursbegreb, konstruktionsopfattelse og organisationsforståelse. 10.Ingeniørfag, elteknologi [...] at undersøge hvordan el-sektoren kan reducere udledningen af drivhusgasser ved at nedregulere forurenende kraftværksenheder. Den nedregulerede el-produktion skal alene erstattes ved vindkraft. 11.Offentlig administration Jeg vil i denne projektopgave gennemføre en række undersøgelser, som kan være medvirkende til at konkludere, hvorvidt en fremtidig sammenlægning af Helsinge- og Græsted-Gilleleje Kommune vil kunne betragtes som værende hensigtsmæssig. Undersøgelserne vil blive foretaget med baggrund i begreberne økonomisk og demo- - kratisk bæredygtighed. Det der gør disse problemformuleringer til gode udgangspunkter for en undersøgende opgave er at de - opstiller et ægte problem, noget uafklaret eller et endnu ubrugt perspektiv, en grund til at nogen må foretage denne undersøgelse - lægger op til vidensbrug og selektiv udvælgelse af empiri, begreber, teorier og metoder underordnet problemformuleringen - lægger op til opgaven som et argument - lægger op til at fagenes redskaber (begreber, teorier og metode) bruges på et analyse/ diskussionsobjekt og dvs. man kan se både hvad der spørges til og spørges med - opgavens hovedindhold vil dermed ligge højt på Blooms taksonomi. Der er andre faktorer der er værd at tænke over i forbindelse med problemformuleringen, nemlig konsekvensen af at udtrykke sig i henholdsvis åbne og lukkede spørgsmål, af at formulere sig sprogligt præcist eller ikke at gøre det, og problemformuleringens længde og layoutmæssige tydelighed. Det vi har at sige om disse faktorer, er at betragte som råd i feinschmecker-kategorien, og mest for dem der har lyst til at forfine deres tekster. 134

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Workshop: Akademisk idegenerering

Workshop: Akademisk idegenerering Workshop: Akademisk idegenerering Humaniora, Arts Anders Hjortskov Larsen (ahlarsen@tdm.au.dk) Præsentation ahlarsen@tdm.au.dk @andershjortskov ANDERS HJORTSKOV LARSEN, Cand. Public Arbejder med: JournalisBk

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

WORKSHOP 1: IDEUDVIKLING OG PROBLEMFORMULERING

WORKSHOP 1: IDEUDVIKLING OG PROBLEMFORMULERING WORKSHOP 1: IDEUDVIKLING OG PROBLEMFORMULERING Kenneth Nygaard PhD studerende PROGRAM WORKSHOP 1 16.15-17.15 Akademisk proces og videnskabelige problemer Udvikling af egne ideer frem mod problemformuleringer

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING EFTERÅR 2014 INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET FORÅR 2016 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.

Læs mere

Kom godt fra start med opgaven

Kom godt fra start med opgaven oktober 2011 Kom godt fra start med opgaven Lis Hemmingsen, mag.art skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Opgaveworkshop for kandidatstuderende

Opgaveworkshop for kandidatstuderende Opgaveworkshop for kandidatstuderende Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave-

Læs mere

Opgaveworkshop for kandidatstuderende

Opgaveworkshop for kandidatstuderende Opgaveworkshop for kandidatstuderende Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Problemformulering - specialets kompas

Problemformulering - specialets kompas Problemformulering - specialets kompas "Problemformulering? Jamen, den laver man da til sidst!" Den bemærkning kan man komme ud for. Man skriver sin opgave, sit speciale, så finder man ud af, hvad det

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Påvej mod akademisk skrivning - Progression og kvalitet i akademisk skrivning

Påvej mod akademisk skrivning - Progression og kvalitet i akademisk skrivning SeMat, temadag 4.11.2010 Påvej mod akademisk skrivning - Progression og kvalitet i akademisk skrivning Oplæg af Morten Gandil Oplæg 1. Generelle kvalitetskriterier for akademisk skrivning 2. Progression

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Problemformulering AT SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Den gode problemformulering En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke bare resultatet

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Artikelgenrer Publiceringsvenues Poetisk forskningsafrapportering (Laura Watts)

Forskningsprojekt og akademisk formidling Artikelgenrer Publiceringsvenues Poetisk forskningsafrapportering (Laura Watts) + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 17 Artikelgenrer Publiceringsvenues Poetisk forskningsafrapportering (Laura Watts) + Læringsmål Kunne beskrive hvad en artikel er Kunne beskrive hvad der karakteriserer

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Kom godt i mål med masteropgaven

Kom godt i mål med masteropgaven Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere