Energirenoveringstiltag i Komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirenoveringstiltag i Komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer"

Transkript

1 Energirenoveringstiltag i Komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Christoffer Rasmussen (s838) Ronnie Piil Haagensen (s8317) BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet 3. juni 213 1

2 Forord Nærværende rapport er bygget op omkring Komponistkvarteret på Østerbro. Komponistkvarteret kendes også under navnet Strandvejskvarteret. Kvarteret består af knap 4 byggeforeningshuse i tre plan eksklusiv kælder. Bebyggelsen i kvarteret er af bevaringsværdig karakter, hvilket giver anledning til særligt stramme rammer for eventuelle renoveringstiltag. Strukturen i rapporten er baseret på en indledende analyse af en repræsentativ boligtype for området. På baggrund af bygningsregistreringer, spørgeskemaundersøgelser og tegningsmateriale af forskellig art er der udarbejdet en række energiberegninger af referencehuset, for på den måde at belyse effekten af forskellige energibesparende tiltag. Resultaterne fra de indledende undersøgelser har rettet fokus på ventilationsvinduer samt brugen af dynamiske simuleringsværktøjer til vurdering af de indeklimatiske og energimæssige effekter af disse. I sidste del af rapporten belyses hvorledes alternative ventilationsstrategier kan anvendes til at reducere energiforbruget i boligerne og samtidig forbedre eller opretholde et fornuftigt indeklima. Rapporten er udarbejdet af Christoffer Rasmussen og Ronnie Haagensen, civilingeniørstuderende ved Danmarks Tekniske Universitet, under vejledning af Peter Andreas Sattrup og Søren Peter Bjarløv begge lektorer ved DTU BYG. Arbejdet er sket på opfordring og med hjælp fra beboer i komponistkvarteret, Søren Borch. Desuden tak for hjælpen til Toke Rammer Nielsen og Jianhua Fan (begge DTU BYG) og diplomingeniørstuderende Kevin Tran og Søren Frisch Larsen.

3 Indhold Forord ii 1 Introduktion Område og bygningsbeskrivelse Lokalplan og bevaringsværdighed Indledende bygningsanalyse Kategorisering af boligtyper Følsomhedsanalyse af energirenoveringstiltag Ventilationsvinduet i dag Undersøgelser af ventilationsvinduer i Danmark Opbygning og funktion af ventilationsvinduer Implementering af ventilationsvinduer i IES VE Konstant luftmængde Variabel luftmængde Analyse af ventilationsvinduet i skalamæssig kontekst Site Structure Skin Service Space Plan Diskussion og konklusion af ventilationsvinduet Implementering og virkning Alternativer og økonomi Konklusion Litteratur 35

4

5 1 Introduktion En betragtelig del af energiforbruget i Danmark går til bygningsdrift, og langt hovedparten af de eksisterende bygninger der ses i gadebilledet i dag, vil stå mange år endnu. Dette betyder, at det er nødvendigt at energirenovere den eksisterende bygningsmasse, for at opnå betragtelige energireduktioner i den samlede bygningsmasse. Mange bygninger har en kulturhistorisk værdi i form af deres arkitektoniske udtryk. Disse bygninger lægger i høj grad op til at der udvikles renoveringsløsninger med en dokumentér- og målbar effekt, som tilgodeser deres arkitektoniske udtryk. Dette forslag til hvorledes energiforbruget i byggeriet kan reduceres, samtidig med at indeklimakvaliteten opretholdes eller ligefrem forbedres, er baseret på principperne bag ventilationsvinduet. Vinduestypen har været kendt længe og brugt i f.eks. vinterpaladset i Sct. Petersborg (Reinholdt 28), men den dynamiske virkning af de energi- og indeklimamæssige effekter på rum- og bygningsniveau er i kendt i meget ringe grad. Vinduet er behandlet i adskillige videnskabelige projekter og deres effekt virker lovende i flere af disse afrapporteringer. Problemet med vinduerne, som det ser ud i dag, er at kan være svært at vurdere deres effekt på timemæssig basis, da de nuværende beregningsmetoder bygger på stationære klimatiske forhold i og omkring bygningen. Vinduet kan med den rette udvikling sikre at bevaringsværdigt byggeri kan behold sit arkitektoniske udtryk, og måske medvirke til at decentrale ventilationsløsninger på husets facader, som kendes fra adskillige storbyer verden over, i mindre grad bliver nødvendige. Det ønskes her at beskrive en metode som skal hjælpe med at vurdere potentialet i ventilationsvinduer i et eksisterende byggeri, samt give en konkret vurdering for en typisk bolig i Komponistkvarteret. 1.1 Område og bygningsbeskrivelse De 393 byggeforeningshuse som sammen danner Komponistkvarteret er beliggende på Ydre Østerbro tæt ved Svanemølle Station i København. Kvarteret er opført over en tiårig periode startende i år 1892 og tegnet af Frederik Bøttger for Arbejdernes Byggeforening. Husene bestod oprindeligt af tre etager som hver blev betragtet som

6 2 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer selvstændige boliger i dag er flere af boligetagerne slået sammen til enkelte ejerboliger (Strandvejskvarteret 213). Figur 1.1: Kort over Komponistkvarteret. Kilde: Lokalplan 221. Kvarterets karréer er bygget op omkring den øst-vestgående gade, Kildevældsgade. Facadeorienteringen er ligeledes overvejende østvestvendt. Boliger for enden af hver karré samt en væsentlig part i den nord- og østlige del af kvarteret har dog nord-sydvendte facader. 1.2 Lokalplan og bevaringsværdighed Komponistkvarteret er bevaringsværdigt byggeri og underlagt en lokalplan (Bygge- og Teknikforvaltningen 1993), der begrænser mulighederne for energirenovering. Lokalplanen for kvarteret beskriver, hvorledes kvarterets kulturhistoriske og arkitektoniske udtryk skal bevares. Lokalplanens formål er både at fastholde kvarterets helhedsindtryk og detaljer. Ombygning af husene må kun ske ved godkendelse fra magistraten. I lokalplanen samt håndbogen for husejere i kvarteret fremlægges en række punkter der skal sikre det arkitektoniske udtryk. Det nævnes, at facader herunder vinduer og døre mod gård og gade skal fremstår som oprindeligt. Dette gælder for både materialer, udformning, farve og øvrig fremtræden. Tagfladen og skorstenspiben er ligeledes omfattet af flere restriktioner. Eventuelle vind- og/ ventilationshætter må kun placeres på Liste over relevante energirenoveringstiltag for komponistkvarteret beskrevet i Håndbog for husejere i Strandvejdskvarteret (Strandvejskvarteret 26). Vinduer Loft Kviste Skråvægge/skunke Paneler under vinduer Etageadskillelse over kælder Kældergulv Kældervægge

7 tagsiden mod gården. Skorstenspiben skal, som facaderne, fremstå som oprindelig. Da husene er opbygget med massive teglvægge, er der ikke mulighed for hulmursisolering i forbindelse med en efterisolering. Ligeledes kan der ikke gives tilladelse til udvendig efterisolering, og indvendig isolering vil optage for meget af de i forvejen små rum (Strandvejskvarteret 26). De relevante løsninger for kvarteret kan derfor begrænses til tiltagene listet i marginen. Restriktionerne for kvarteret der har indskrænkende betydning for renoveringsmulighederne. I rapporten vil der så vidt muligt blive undersøgt tiltag, der strider minimalt imod lokalplan og kvarterets håndbog. introduktion 3

8 2 Indledende bygningsanalyse 2.1 Kategorisering af boligtyper Komponistkvartrets 393 huse er sammensat af tre bygningstyper plus enkelte unikke bygningsudformninger i kvarteret nær Østerbrogade. Af de tre typiske bygningsgeometrier er der ende-huse, frontspidshuse og kvist-huse, hvoraf kvist-huset er den mest udbredte type i kvarteret. For de tre hovedtyper er der igen en mindre variationer, for eksempel kvist størrelse og antal gavlvinduer. På facadeopstalten i figur 2.1 ses de tre typer samt mindre variationer i enkelte af husene. Andelen af den tre hustyper er estimeret til for henholdsvis frontspids-, ende- og kvisthuse. Kvarterets gader er bygget op omkring de tre øst-vestgående gader, Berggreensgade i nord, Landskronagade i syd og Kildevældsgade som midterakse. Mellem disse gader ligger hovedparten af kvarterets huse på de nord-sydgående gader, hvis facader er orienteret øst-vest. Kort over kvarteret kan ses i figur 1.1. Til at analysere kvarterets potentielle energirenoveringstiltag er en enkelt repræsentativ hustype udvalgt, og en række faste betingelser er sat op for konstruktionsopbygninger og lignende. Via optællinger af boligtyper og deres typiske orientering, er et kvist-hus med øst-vestvendte facader valgt som reference for undersøgelserne. Opbygningen af det valgte referencehus, der benyttes i undersøgelserne beskrives yderligere i afsnit Følsomhedsanalyse af energirenoveringstiltag For at vurdere hvorledes midler til energirenovering bruges bedst muligt og skaber den største energimæssige gevinst, er der indledningsvis udarbejdet en følsomhedsanalyse af de mulige energibesparelser ved forskellige renoveringstiltag. For det særligt udvalgte Figur 2.1: Original facadeopstalt af byggeforeningshusene fra Landskronagade i Komponistkvarteret.

9 indledende bygningsanalyse 5 element - ventilationsvinduer - vil projektet afslutningsvis indeholde totaløkonomiske vurderinger. Til beregning af boligernes energiforbrug og potentielle energibesparelser er programmet Be1 fra Statens Byggeforskningsinstitut anvendt. Beregningsmodellens geometri er defineret på baggrund af offentligt tilgængelige planer, snit og tekniske tegninger for en repræsentativ adresse i kvarteret, samt digitalt tegningsmateriale for en tilsvarende bolig. Til vurdering af bygningernes nuværende tilstand er benyttet egne tilstandsregistreringer, spørgeskemaundersøgelse fra 38 beboere samt Håndbog for Energikonsulenter 28. Desuden er der foretaget blower door-tests i to af boligerne, i et sideløbende afgangsprojekt for diplombachelorstuderende ved DTU Kevin Tran og Søren Frisch Larsen, hvorfra resultater er anvendt. Beregnet energiforbrug er sammenholdt med forbrugsdata fra HOFOR (211). Som reference er oprindelige konstruktioner og de mest almindelig renoveringstiltag vurderet ud fra svar på spørgeskemaer hovedsagligt anvendt. De fleste boliger har nyere varmeanlæg. Omkring halvdelen af boligerne har efterisolerede skråtag på anden sal, men energibesparelsen ved dette ønskes stadig synliggjort og er derfor ikke en del af referencen. Renoveringstiltag 1 mm indv. isolering og beklædning Primær parameterændring U væg [W/m 2 K] 1, 32!, 3 Sekundær parameterændring Pris 75 kr 1 mm isolering af skråtag og kvistvægge U tag [W/m 2 K] 1, 2!, kr Lufttætning af klimaskærm Q inf [l/s m 2 ], 45!, 3 1 kr Nye døre og dannebrogsvinduer U vin [W/m 2 K] 2, 7!, 8 g vin [ ], 75!, 5 Q inf [l/s m 2 ], 45!, kr Efterisolering af kædervæg og tærrendæk U kælder [W/m 2 K], 48!, 19 U terrændæk [W/m 2 K] 1, 32!, kr Decentral/kompakt mekanisk ventilation Varmegenvindingsgrad, 8 på 5-65 % af luften 5 kr SEL,5 kj/m 3 Tabel 2.1: Nuværdisbetragtning af forskellige ventilationsløsninger.

10 6 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Kælder, spidsloft og trappeopgang er defineret som uopvarmede rum. Dog har sidst nævnte stor varmeudveksling med boligrummene og derfor medregnet i det samlede boligareal. Det samlede boligareal er på omtrent 15 m 2. I tabellen (2.1) oplistes hvilke renoveringstiltag, der giver anledning til de angivne årlige energibesparelser i søjlediagrammerne (Figur 2.2 og 2.3). Overslagspriser er angivet ud fra DTU Byg-Rapport R-223 (Tommerup 21) og der henvises hertil for yderligere beskrivelse af energirenoveringstiltag. Energibesparelserne ved tiltagene illustreret i figur 2.2 er ikke kumulative, da de enkelte tiltag som regel vekselvirker. Eksempelvis vil det fulde udbytte af en klimaskærmstætning ikke komme til udtryk, uden at etablere varmegenvinding på ventilationen eller gå kompromis på indeklimaet i boligen. Omvendt er etablering af mekanisk ventilation med varmegenvind ikke et fornuftig renoveringstiltag, før klimaskærmen er tilstrækkelig tæt. Tiltaget er derfor først medtaget i figur 2.3, som viser beregnede energibesparelser for almindelig renoveringskombinationer. 2 Figur 2.2: Oversigt over enkelttiltag. D Ref Energiforbrug [kwh/m 2 år] C B A2 A1 Isolering af ydervæg Isolering af tag Tætning af af ydervæg Nye vinduer og døre Isolering af kælder 2 D Ref Figur 2.3: Oversigt over kombinerede energirenoveringstiltag. Energiforbrug [kwh/m 2 år] C B A2 A1 Tætning Nye vinduer Tætning Ventilation Tætning Nye vinduer Ventilations Fuld renoveret klimaskærm Alle tiltag

11 3 Ventilationsvinduet i dag I løbet af de sidste 15 år har en række virksomheder beskæftiget sig med ventilationsvinduet. Af danske navne kan nævnes vinduesproducenterne HORN Vinduer, Hansen Group, P.C. Vinduer og Døre, ClimaWin Techniq samt ventilproducenten, Winvent. Winvent er underleverandør af ventilerne til ventilationsvinduerne af typen som HORN Vinduer har lanceret. Rettighederne til ventilationsvinduet fra HORN vinduer er dog solgt til ClimaWin (Horn, personlig kommunikation, 8. maj 213). P.C. Vinduer og Døre er gået konkurs i 28 (Building Supply 28). I de følgende dele af rapporten vil der ikke blive skelnet mellem ClimaWin Techniq og HORN i forbindelse med ventilationsvinduer. 3.1 Undersøgelser af ventilationsvinduer i Danmark Trods egne undersøgelser af ventilationsvinduer fra både HORN Vinduer, Hansen Group og P.C. Vinduer og Døre er den offentligt tilgængelig dokumentationen af vinduernes energimæssige effekt yderst begrænset. P.C. Vinduer og Døre har fået udarbejdet en teoretisk rapport af DTU i 25 (Tommerup), omhandlende vinduernes energimæssige egenskaber. Hansen Group har i 22 undersøgt to prototyper af ventilationsvinduet i et eksisterende byggeri på Store Strandstræde i Indre København. Dokumentationsrapporten beskriver en række fordele ved ventilationsvinduet i forhold til ekstern støj og ventilation gennem vinduerne. Beskrivelsen af vinduets tiltænkte ventilations-/energimæssige egenskaber berøres til gengæld kun meget perifert: De målinger, som er foretaget af udeluften og af den luft som kommer ind i rummet, viser en temperaturforskel på 4 graders opvarmning af udeluften. Dette ene resultat viser med tydelighed, hvor stor komfort dette vindue giver (DesignGroup 22). Dette udsagn er dog langt fra fyldestgørende, da både meteorologiske forhold (temperatur, vind, solstråling) og bebyggelsens kontekst har betydning for opvarmningen af ventilationsluften. ClimaWin Techniq har i samarbejde med blandt andre Fraunhofer Instituttet i Stuttgart og Aalborg Universitet udarbejdet en rapport omhandlende ventilationsvinduet fra ClimaWin. Rapporten er dog ikke offentliggjort endnu.

12 8 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Udover arbejdet, der har direkte tilknytning til vinduesproducenterne, er der også lavet en række uvildige undersøgelser, herunder specialet, Thermal Performance of Air Flow Windows, af Lau M. Raffnsøe fra DTU (27). Rapporten afdækker termiske forhold i ventilationsvinduer under dynamiske forhold som varierende luftstrøm gennem luftspalten, temperatur og solpåvirkning. Rapporten konkluderer at der kan være energi- og indeklimamæssige gevinster ved at anvende ventilations vinduer. Med udgangspunkt i denne og rapporten, Energibesparelse for Ventilationsvinduet (Tommerup 25), er undersøgelserne af ventilationsvinduet bygget op. Generelt for de nævnte rapporter ses en positiv tendens i resultater og konklusioner. Undersøgelserne i denne rapport forsøger med afset i de nævnte publikationer, at belyse de indeklimatiske og energimæssige forhold ved brug af dynamiske simuleringsmodeller i Integrated Environmental Solutions Virtual Environment (IES VE). Ved brug af denne type kommercielle bygningssimuleringsprogrammer kan effekten af forskellige meteorologiske påvirkninger vurderes på timebasis, året igennem. Metoden er dog stadigvæk stærkt forsimplet og vil kunne analyseres endnu mere præcist med software tile finite element og CFD. 3.2 Opbygning og funktion af ventilationsvinduer Ventilationsvinduet bygger på princippet om at frisk luft passerer gennem en luftspalte mellem glaslagene i vinduet, hvorved luften får tilført energi fra de to tilstødende glasflader. Det yderste glaslag har ofte kun en smule højere temperatur en ventilationsluften og bidrager derfor ikke med så meget varme. Ved solpåvirkning opvarmes dette glaslag dog væsentligt på grund af absorption og langt mere af denne varme føres derfor i et ventilationsvindue med ind i boligen. Samme effekt sker også i det inderste glaslag i mindre grad. Dette fænomen benævnes som en forbedret effektiv g-værdi. Det dog især temperaturen inde i rummet, der er afgørende for dette glaslags temperatur. Generelt vil varmetransporten under danske klimatiske forhold bevæge sig fra inde til ude. Dette varmetab bevirker at det inderste glaslag i lange perioder er en del varme end ventilationsluften og kan give en decideret opvarmning. Da energitilførslen til ventilationsluften er forårsaget af et varmetab gennem ruden, vil det kræve ekstra energi at opretholde rumtemperaturen og den tvungne konvektion i luftspalten vil forøge dette varmetab yderligere. I stedet for at bruge rummets varme til at opvarme luften, som så igen føres ind i rummet, kan vinduerne i stedet blot konstrueres til at isolere langt bedre. Et moderne lavenergivindue med argongas i luftspalterne er for eksempel langt bedre til at minimere transmissionstabet gennem ruden, især på grund af den isolerende gas. Forskellen mellem den effektive U-værdi for et ventilationsvindue og den almindelige U-værdi for et lavenergivinduer er derfor om varmen føres aktivt ind i rummet igen med ventilationsluften eller om den passivt holdes inde.

13 ventilationsvinduet i dag 9 Figur 3.1: Illustrations af de to opvarmningsprocesser ved hhv. solstråling og varmetransmission En væsentlig fordel ved at ventilationsluften opvarmes er dog at det kan mindske trækgener. Ventilationsluften skal opvarmes i rummet alligevel, men for at undgå træk skal dette gøre hurtigt og her hjælper det at luften er forvarmet i ventilationsvinduet. Af de nævnte ventilationsvinduesproducenter i forgående afsnit er der to grundtyper af ventilationsvinduer ventilationsvinduet fra Hansen Group og ClimaWin Techniq. Hansen-vinduet, Hansen 3G, er det mest simple i dets opbygning, hvilket grundlæggende er et koblet vindue, med en indbyrdes afstand mellem de to vinduer på omtrent 2 mm. Hansen 3G har U-værdier på 1, W/m 2 K på almindelige vinduesstørrelser med en opbygning, og endnu lavere for opbygning (Hansen Group 211). Hansen 3G er drevet af vindtrykket på vinduesåbningen samt andre naturlige drivkræfter. Vinduet fra ClimaWin benytter grundlæggende samme princip, men er mekanisk styret i forhold til udetemperaturen. Reguleringen af spjældene i ventilen sker automatisk ved brug af vokser med forskellige udvidelseskoefficienter. Ved udetemperaturer under 2 C nedreguleres luftstrømmen gennem vinduet afhængig af temperaturstigningen af ventilationsluften i vinduet. Under de mest ekstreme forhold reduceres ventilationsmængden med 3/5 af den maksimale. For at forsvare denne reduktion er ventilationsbehovet bestemt efter den relative luftfugtighed i rummet. I vintermånederne hvor det absolutte fugtindhold i udeluften er relativ lavt, tilføres rumluften naturligt nok mindre fugt, end ved en varm dag med tilsvarende relative fugtighed. Af denne grund kan ventilationsmængden reduceres. Det skal dog bemærkes at fugtindholdet i boliger er særligt afhængigt af brugsmønstrene. Den interne fugtproduktion i boligen kan derfor godt forårsage, at der kræves betragtelige ventilationsmængder trods det lave fugtindhold i ventilationsluften. Andre forureningskilder som bio effluenter, CO 2 og kemikalieafgasning fra materialer vil også være bestemmende for hvor meget ventilationsmængden kan nedsættes med. Ved temperaturer over 22 C trækkes luften direkte ind i rummet i toppen af vinduet, og virker derfor som traditionelle friskluftsventiler. Koblede vinduer er bygget op af to vinduer med et luftlag imellem. Den indbyrdes afstand gør som regel vinduesdybden væsentlig større end traditionelle vinduer. De koblede vinduer har generelt en længere levetid end traditionelle forseglede flerlagsvinduer og isoleringsevnen for moderne typer er fornuftig. Dog kræver de typisk mere vedligeholdelse, da der kan sætte sig snavs på både ydre og inderside af ruden.

14 1 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer I perioder med eventuelle overtemperaturer ventileres mellemrummet i vinduet for på den måde at øge varmetransporten ud gennem vinduet (Winvent 213). Fælles for både Hansen 3G og ClimaVent er at der kræves et undertryk i bygningen, for at drive ventilationsluften den rigtige vej gennem vinduet. Får indeluften mulighed for at bevæge sige ud via ventilationsvundet, er der risiko for kondensering i luftspalten. Generelt er tætning af bygningen derfor nødvendig, for at opnå det bedste resultat. Det kan ved begrænset drivtryk i bygningen være nødvendigt, at der anvendes mekanisk udsugning for at opretholde dette undertryk i boligen. At anvende et system som Winvent i kombination med mekanisk udsug vil energimæssigt, være stort set på linje med et mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding ifølge Winvent selv (Winvent 213). Ifølge Bygningsreglements kræves en fast tilførsel af udeluft svarende til et luftskifte på, 5 gange pr. time, og til sammenligning af både bygningskomponenter og bygninger bør denne luftmængde anvendes. En del af denne luftmængde er, som tidligere nævnt, infiltration, som i dette tilfældet forventes begrænset til et minimum ved omfattende tætningsarbejde. Der skal derfor tilføres tilsvarende mere luft enten gennem vinduer, friskluftsventiler eller et mekanisk anlæg, enten naturligt eller styret af en ventilator. I de tidligere beregninger med Be1 svarer ventilationsmængden til et gennemsnit over året. At undersøge effekten af ventilationsvinduet som bygningskomponent i dynamisk sammenspil med det øvrige indeklimaparametre, er nødvendigt til fuldstændig evaluering af produktet og den tilhørende ventilationsstrategi. Denne konklusion baseres blandt andet på specialet Thermal Performance of Air Flow Windows (Raffnsøe, 27), hvor performance-data for et teoretisk vindue med reference til ovennævnte producenter er udledt. Data herfra danner grundlag for nærværende undersøgelse af energiforbrug såvel som indeklima med det kommercielle dynamiske simuleringsprogram IES VE. Nærmere undersøgelse med dynamisk simulering af ventilationsvinduet er en besværligt, da mange parametre skal spille sammen på en gang. Det forhindrer på den ene side implementering i byggeriet, da egentlig effekt ikke kan påvises. Omvendt kan dette have en hvis fordel for producenterne, da den påståede effekt er svær at modbevises. Problemet skyldes at ventilationsvinduernes performance ændres konstant, som følge af ændringer i ude- og indeklimapåvirkningerne omkring dem. Hvis det som i Bygningsreglementet forudsættes at ventilationsmængden er konstant, så forøges mængden af varme der tilbageføres via ventilationsluften blot af solindstråling (en forbedret effektiv g- værdi) og af temperaturforskellen mellem inde og ude (en forbedret effektiv U-værdi). Men ved varierende luftmængder, for eksempel styret af eksternt vindtryk eller temperaturføler er det mere kompliceret. Den varierende luftmængde påvirker både den effektive g-værdi og U-

15 ventilationsvinduet i dag 11 værdi samt den samlede mængde luft, som skal opvarmes. Desuden varierer de parametre, som giver den varierende luftmængde også hele tiden. Alt sammen gør implementering i bygningssimulering ganske besværlig. For både at vise en mulig løsning for implementering samt undersøge ventilationsvinduernes virkning i den konkrete bolig, beregnes der på fire mulige konfigurationer af naturlige ventilationsanlæg. Etablering af et fuldt ud naturligt drevet ventilationsanlæg er muligt for de pågældende boliger, da der kan etableres en ventilationsskakt i ubrugte skorstene. Vindpåvirkning herpå og højdeforskellen på toppen af denne og de rum, der skal ventileres vil give pålidelige om end varierende drivtryk og derfor luftmængder. Den konstante luftmængde kan forestilles at være mekanisk styret af en ventilator. Konstante og variable luftmængde er undersøgt for både ventilationsvinduet og friskluftsventiler. Noten i marginen beskriver hvad de fire cases kan associeres med. Ventilationsvindue Konstant Ventilationsvindue med mekanisk udsug Ventilationsvindue Variabel Naturligt drevet ventilationsvindue Friskluftsventil Konstant Ventilationsventil med mekanisk udsug Friskluftsventil Variabel Naturlig drevet ventilationsventil

16 4 Implementering af ventilationsvinduer i IES VE I følgende afsnit vil de teoretiske udledninger af de matematisk beskrivelser af effekterne på ventilationsvinduets egenskaber blive belyst. Udledningerne beskriver temperaturstigningen i ventilationsvinduet som funktion af luftgennemstrømningen, solinstrålingen og varmetransporten gennem vinduet samtidig beskrives hvordan dette virker konceptuelt og praktisk i IES VE. I de endelige formelresultater er nødvendige numeriske værdier indsat så de svarer til by- og bygningskontekst for Komponistkvarteret. Disse er derfor ikke generelt gældende. 4.1 Konstant luftmængde I tilfældet hvor luftmængden holdes konstant, er de to energibidrag til ventilationsluften (varmetransporten gennem ruden og solstrålingen), proportionelle med temperaturforskellen mellem ude og inde og solstrålingsintensiteten. I stedet for at alle vinduernes U- og g- værdier konstant varierer i bygningsmodellen, kan det antages at energibidraget af denne effekt alt sammen føres tilbage i rummet med ventilationsluften. De to energibidrag kan beskrives ved en reduktion af U-værdien og forøgelsen af g-værdien i forhold til vinduets reelle U- og g-værdier. Den reducerede U-værdi og øgede g-værdi kaldes den effektive U- og g-værdi, eller U eff og g eff. Værdierne for U eff og g eff for det undersøgte vindue er bestemt ud fra graferne i figur 4.1. Varmetilskuddet til ventilationsluften fra varmetransmissionen gennem ruden i watt, kan bestemmes ved forskellen mellem den reelle og den effektive U-værdi, multipliceret med rudearealet og temperaturforskellen mellem inde og ude. Udtrykket ses i formel 4.1. Q cond =(U U eff ) A rude DT (4.1) På lignende vis kan varmetilskuddet fra solstrålingen bestemmes. I understående udtryk (4.2 og 4.3) anvendes den globale udvendige solstråling på ruden, Q sun,e, og den samlede solstråling inde i rummet, Q sun,i. Begge værdier er målt i watt. De to udtryk, 4.2 og 4.3, er ens. Da IES VE ikke giver mulighed for at benytte den udvendige U eff [W/m 2 K] g eff [ ] 1,,5,,7,6,5, Figur 4.1: Grafer for U eff og g eff som funktion af luftstrømmen gennem ventilationsvindet. Kilde: Raffnsøe, 27

17 implementering af ventilationsvinduer i ies ve 13 solstråling på ruden som variationsparameter i funktionsudtrykket er omskrivningen nødvendig. Q rad =(g eff g) Q sun,e (4.2) Q rad =(g eff g) Q sun,i 2g (4.3) I den benyttede formel (4.3) regnes der derved tilbage fra soltilskuddet i rummet, til solpåvirkningen på vinduets yderside. 2-tallet i divisionen skyldes at der er to vinduer i de pågældende rum. Da der for både U eff og g eff benyttes rumvariable bevirker metoden også at bidraget vil variere for alle rummene i boligen som funktion af orientering og indetemperatur. De to bidrag til temperaturstigningen i et ventilationsvindue med konstant luftstrøm samles, og temperaturforøgelsen af indblæsningsluften kan bestemmes. DT = Q cond + Q rad 1/9 r air q total c air (4.4) Luftens densitet og specifikke varmekapacitet kan for dette tilfælde antages at være uafhængig af temperatur og derfor konstant 1,29 kg/m 3 og 15 J/kg K (Petersen 28). Værdierne gælder for luft under 1 atmosfære tryk ved C (Cengel & Ghajar 211). For at implementere effekten af opvarmningen på rumniveau er det også nødvendigt at ventilationsmængden er justeret til at passe til de enkelte rum. I denne undersøgelse foregår husets ventilation kun gennem vinduer, men for at sikre sammenligningsgrundlaget skal Bygningsreglements krav til ventilation per areal fra rummene uden vinduer også dækkes. Det samlede ventilationsbehov fordeles derfor ud på netop de arealer, som rummene med ventilationsvinduer har. Dette er lidt krævende rent modelteknisk, men i denne sammenhæng trivielt og det vil ikke blive omtalt yderligere. 4.2 Variabel luftmængde Drivkræfterne i naturlig ventilation er vindtryk og termisk opdrift, drevet af temperaturforskelle. Det konstante skift i disse parametre gør det naturlige drivtryk, som er bestemmende for ventilationsmængde til en kompliceret størrelse. I denne undersøgelse drives ventilationen af det negative tryk, som forekommer i toppen af skorstenen som følge af vind og højdeforskel til ventilationsvinduerne. Ventilationsmængden skal herpå variere som funktion af globalt vindtryk og temperaturforskellen mellem ude og inde, som er de tilgængelig parametre i IES VE.

18 14 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Omskrevet fra afsnit 4.1 kan luftstrømmen ud af skorstenshullet bestemmes ud fra 4.5. q = A eff s 2 DT T e g (h n z)+c p 1/2 v 2 eff (4.5) Hertil er den tidligere tilnærmelse om at luftens densitet er den samme uafhængigt af temperaturen igen benyttet. Det effektive areal for udstrømningsåbningen, A eff, svarer til skorstenens lysningsareal (175 cm 2 ) multipliceret med en udstrømningskoefficient for et skorstenshul (ca., 5). Hvis et mere effektivt naturlig ventilationssystem ønskes er en optimering af udstrømningen oplagt. Højdeforskellen mellem udstrømningsniveauet, z, og neutralplanet i bygningen, H n, måles på snittegning til 4,5 m. Herved er der gjort en antagelse om hvor neutralplanet - hvor der hverken er over- eller undertryk som følge af ventilationen - menes at befinde sig. Vindtrykskoefficienten, C p, kan grundet skorstenens form og placering over taget bestemmes til konstant, 6 for alle vindretninger. Den globale vindhastighed er den målbare parameter i IES VE, som kan styre det resulterende vindtryk i funktionen. I funktionen benyttes den lokale vindhastighed ved taghøjden, vref, som er fundet via simplificerede CFD-simuleringer af byrummet. Forholdet mellem de to størrelser kan derefter indsættes i funktionen og dette er gennemsnitligt bestemt til, 28. Den endelige formel for volumenstrømmen for det pågældende system ses af 4.6. Da temperaturene i IES VE måles som grader celsius, men skal indgå i formlen som absolutte temperaturer, indsættes denne relation også. r q =, 88 m 2 ti t e t e C 94, 18 m2 /s 2 +, 47 v 2 global (4.6) Til forskel fra udtrykket i 4.4 er bidraget fra U- og g-værdien ved variable luftstrøm nødt til at afhænge af luftstrømmen igennem ventilationsvinduet, som det er vist i figur 4.1. En fitting af datapunkterne, som er vist på figuren, har givet en forskrift for forskellen mellem den reelle og effektive værdi for henholdsvis U og g. Denne anvendes til at variere U- og g-værdierne på baggrund af luftstrømmen. Det bemærkes at forskrifterne begge er negative andengradspolynomier, hvilket vil sige at funktionsværdierne (U og g) ved en given luftmængde, begynder at aftage. Dette er ikke den rette karakteristik af funktionen for U og g, som nok nærmere vil stagnere ved en bestemt luftstrøm. Forskrifterne vil dog i passende grad være repræsentative for luftmængden, q, mellem og 8 l/s pr. vindue, hvilket er tilstrækkeligt for undersøgelserne. Den maksimale luftstrøm gennem ét vindue er mindre end 5 l/s. DU =, 17q 2 +, 1657q +, 43, for apple q apple 8 (4.7) Dg =, 9q 2 +, 171q, 1, for apple q apple 8 (4.8)

19 implementering af ventilationsvinduer i ies ve 15 Ved indsættelse af DU, Dg samt q i formel 4.4, kan et samlet udtryk for temperaturstigningen ved variabel luftmængde bestemmes. Da IES VE ikke accepterer formeludtryk på mere end 199 tegn har det været nødvendigt at reducere udtrykket, samt negligere mindre betydende led og faktorer. Der er løbende lavet testberegninger der sikre at ændringerne ikke har for stor betydning af resultatet. Det samlede udtryk benyttes i IES VE til at bestemme energiforholdene ved brug af ventilationsvinduer, og den reelle temperaturstigning bestemmes af simulerings tekniske årsagere ud fra størrelsen af ventilationstabet 4.9. Dette er både tilfældet for den konstante og variabele luftstrøm. Q v = n V r air c air DT 36 ) Samlet og reduceret formel for indblæsningstemperaturen benyttet i IES VE. Notationen to, ta og ws er hhv. ude- og indetemperatur og vindhastighed. to +(( 1.2 (ta to)/(273 + to) +.2 sqrt(94 (ta to)/(273 + to) +.5 ws ws) (ta to) (.6 (ta to)/(273 + to).1 sqrt(94 (ta to)/(273 + to) +.5 ws ws)) sol)/sqrt(94 (ta to)/(273 + to)+.5 ws ws)) t sup = t i + Q v 36 n V r air c air (4.9)

20 5 Analyse af ventilationsvinduet i skalamæssig kontekst I dette kapitel vil ventilationsvinduet blive analyseret i gennem fem skalatrin: Site, Structure, Skin, Service og Space plan. Analysen er bygget op på en sådan måde, at skalaniveauet nedjusteres som trinene gennemgås. På den måde bliver ventilationsvinduet belyst på alle planer fra bymæssig kontekst til komfortmæssig gevinst for brugerne. Under Site analyseres den bymæssige konteksts betydning for de parametre, som har en virkning på effekten af ventilationsvinduet. Disse vil på site-niveau være især sol og vind. På Structure niveau beskrives parametrene på bygningsniveau, ofte med fokus på konstruktionsmæssige forhold. Disse er rimelig faste for denne analyse, men den mulige praktiske udformning af et naturligt ventilationssystem afhænger heraf, idet bygningsgeometrien skal underbygge den ønskede strategi. Under Skin analyseres effekten af den klimatiske udveksling hovedsagligt med fokus på selve vinduerne, men også klimaskærmens tæthed og isoleringsgrad har betydning. Den energimæssige analyse af ventilationsvinduerne effekt foregår på Service niveau, mens indeklima og komfort belyses under Space Plan. Referencehuset, der er blevet brugt i undersøgelserne, er østvestvendt med gårdfacaden mod øst. 5.1 Site Komponistkvarteret er beliggende i en traditionel københavnsk kontekst med bygninger bestående af fire til fem etager. Selve Komponistkvarteret er dog blot tre etager samt spidsloft, og derfor en anelse lavere end omgivelserne. Husene på de nord-sydvendte gader ligger i forlængelse af hinanden. Afstanden til de modstående huse henover gården og gaden svarer til henholdsvis én og to husdybder (ca. 8 og 16 meter). For at få det bedst mulige billede af hvordan referenceboligens potentiale er i forhold til ventilationsvinduer er der fortaget undersøgelser af vind- og solforhold. Netop vind og sol er parametre, der afhænger af konteksten den optræder i. Dertil kommer at disse to parametre samt temperaturforhold er medbestemmende for opvarmning af luftstrømmen i ventilationsvinduet. Figur 5.1: Luftfoto af Komponistkvarteret set fra nord

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER Elforsk Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER PROJEKT Elforsk Projekt nr. 13.749.00 Version 1 Udarbejdet af CJJ og JBI Kontrolleret af KGE Forord Denne rapport er resultatet af PSO

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger By og Byg Dokumentation 57 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Kim B. Wittchen By og Byg Dokumentation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere