Energirenoveringstiltag i Komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirenoveringstiltag i Komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer"

Transkript

1 Energirenoveringstiltag i Komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Christoffer Rasmussen (s838) Ronnie Piil Haagensen (s8317) BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet 3. juni 213 1

2 Forord Nærværende rapport er bygget op omkring Komponistkvarteret på Østerbro. Komponistkvarteret kendes også under navnet Strandvejskvarteret. Kvarteret består af knap 4 byggeforeningshuse i tre plan eksklusiv kælder. Bebyggelsen i kvarteret er af bevaringsværdig karakter, hvilket giver anledning til særligt stramme rammer for eventuelle renoveringstiltag. Strukturen i rapporten er baseret på en indledende analyse af en repræsentativ boligtype for området. På baggrund af bygningsregistreringer, spørgeskemaundersøgelser og tegningsmateriale af forskellig art er der udarbejdet en række energiberegninger af referencehuset, for på den måde at belyse effekten af forskellige energibesparende tiltag. Resultaterne fra de indledende undersøgelser har rettet fokus på ventilationsvinduer samt brugen af dynamiske simuleringsværktøjer til vurdering af de indeklimatiske og energimæssige effekter af disse. I sidste del af rapporten belyses hvorledes alternative ventilationsstrategier kan anvendes til at reducere energiforbruget i boligerne og samtidig forbedre eller opretholde et fornuftigt indeklima. Rapporten er udarbejdet af Christoffer Rasmussen og Ronnie Haagensen, civilingeniørstuderende ved Danmarks Tekniske Universitet, under vejledning af Peter Andreas Sattrup og Søren Peter Bjarløv begge lektorer ved DTU BYG. Arbejdet er sket på opfordring og med hjælp fra beboer i komponistkvarteret, Søren Borch. Desuden tak for hjælpen til Toke Rammer Nielsen og Jianhua Fan (begge DTU BYG) og diplomingeniørstuderende Kevin Tran og Søren Frisch Larsen.

3 Indhold Forord ii 1 Introduktion Område og bygningsbeskrivelse Lokalplan og bevaringsværdighed Indledende bygningsanalyse Kategorisering af boligtyper Følsomhedsanalyse af energirenoveringstiltag Ventilationsvinduet i dag Undersøgelser af ventilationsvinduer i Danmark Opbygning og funktion af ventilationsvinduer Implementering af ventilationsvinduer i IES VE Konstant luftmængde Variabel luftmængde Analyse af ventilationsvinduet i skalamæssig kontekst Site Structure Skin Service Space Plan Diskussion og konklusion af ventilationsvinduet Implementering og virkning Alternativer og økonomi Konklusion Litteratur 35

4

5 1 Introduktion En betragtelig del af energiforbruget i Danmark går til bygningsdrift, og langt hovedparten af de eksisterende bygninger der ses i gadebilledet i dag, vil stå mange år endnu. Dette betyder, at det er nødvendigt at energirenovere den eksisterende bygningsmasse, for at opnå betragtelige energireduktioner i den samlede bygningsmasse. Mange bygninger har en kulturhistorisk værdi i form af deres arkitektoniske udtryk. Disse bygninger lægger i høj grad op til at der udvikles renoveringsløsninger med en dokumentér- og målbar effekt, som tilgodeser deres arkitektoniske udtryk. Dette forslag til hvorledes energiforbruget i byggeriet kan reduceres, samtidig med at indeklimakvaliteten opretholdes eller ligefrem forbedres, er baseret på principperne bag ventilationsvinduet. Vinduestypen har været kendt længe og brugt i f.eks. vinterpaladset i Sct. Petersborg (Reinholdt 28), men den dynamiske virkning af de energi- og indeklimamæssige effekter på rum- og bygningsniveau er i kendt i meget ringe grad. Vinduet er behandlet i adskillige videnskabelige projekter og deres effekt virker lovende i flere af disse afrapporteringer. Problemet med vinduerne, som det ser ud i dag, er at kan være svært at vurdere deres effekt på timemæssig basis, da de nuværende beregningsmetoder bygger på stationære klimatiske forhold i og omkring bygningen. Vinduet kan med den rette udvikling sikre at bevaringsværdigt byggeri kan behold sit arkitektoniske udtryk, og måske medvirke til at decentrale ventilationsløsninger på husets facader, som kendes fra adskillige storbyer verden over, i mindre grad bliver nødvendige. Det ønskes her at beskrive en metode som skal hjælpe med at vurdere potentialet i ventilationsvinduer i et eksisterende byggeri, samt give en konkret vurdering for en typisk bolig i Komponistkvarteret. 1.1 Område og bygningsbeskrivelse De 393 byggeforeningshuse som sammen danner Komponistkvarteret er beliggende på Ydre Østerbro tæt ved Svanemølle Station i København. Kvarteret er opført over en tiårig periode startende i år 1892 og tegnet af Frederik Bøttger for Arbejdernes Byggeforening. Husene bestod oprindeligt af tre etager som hver blev betragtet som

6 2 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer selvstændige boliger i dag er flere af boligetagerne slået sammen til enkelte ejerboliger (Strandvejskvarteret 213). Figur 1.1: Kort over Komponistkvarteret. Kilde: Lokalplan 221. Kvarterets karréer er bygget op omkring den øst-vestgående gade, Kildevældsgade. Facadeorienteringen er ligeledes overvejende østvestvendt. Boliger for enden af hver karré samt en væsentlig part i den nord- og østlige del af kvarteret har dog nord-sydvendte facader. 1.2 Lokalplan og bevaringsværdighed Komponistkvarteret er bevaringsværdigt byggeri og underlagt en lokalplan (Bygge- og Teknikforvaltningen 1993), der begrænser mulighederne for energirenovering. Lokalplanen for kvarteret beskriver, hvorledes kvarterets kulturhistoriske og arkitektoniske udtryk skal bevares. Lokalplanens formål er både at fastholde kvarterets helhedsindtryk og detaljer. Ombygning af husene må kun ske ved godkendelse fra magistraten. I lokalplanen samt håndbogen for husejere i kvarteret fremlægges en række punkter der skal sikre det arkitektoniske udtryk. Det nævnes, at facader herunder vinduer og døre mod gård og gade skal fremstår som oprindeligt. Dette gælder for både materialer, udformning, farve og øvrig fremtræden. Tagfladen og skorstenspiben er ligeledes omfattet af flere restriktioner. Eventuelle vind- og/ ventilationshætter må kun placeres på Liste over relevante energirenoveringstiltag for komponistkvarteret beskrevet i Håndbog for husejere i Strandvejdskvarteret (Strandvejskvarteret 26). Vinduer Loft Kviste Skråvægge/skunke Paneler under vinduer Etageadskillelse over kælder Kældergulv Kældervægge

7 tagsiden mod gården. Skorstenspiben skal, som facaderne, fremstå som oprindelig. Da husene er opbygget med massive teglvægge, er der ikke mulighed for hulmursisolering i forbindelse med en efterisolering. Ligeledes kan der ikke gives tilladelse til udvendig efterisolering, og indvendig isolering vil optage for meget af de i forvejen små rum (Strandvejskvarteret 26). De relevante løsninger for kvarteret kan derfor begrænses til tiltagene listet i marginen. Restriktionerne for kvarteret der har indskrænkende betydning for renoveringsmulighederne. I rapporten vil der så vidt muligt blive undersøgt tiltag, der strider minimalt imod lokalplan og kvarterets håndbog. introduktion 3

8 2 Indledende bygningsanalyse 2.1 Kategorisering af boligtyper Komponistkvartrets 393 huse er sammensat af tre bygningstyper plus enkelte unikke bygningsudformninger i kvarteret nær Østerbrogade. Af de tre typiske bygningsgeometrier er der ende-huse, frontspidshuse og kvist-huse, hvoraf kvist-huset er den mest udbredte type i kvarteret. For de tre hovedtyper er der igen en mindre variationer, for eksempel kvist størrelse og antal gavlvinduer. På facadeopstalten i figur 2.1 ses de tre typer samt mindre variationer i enkelte af husene. Andelen af den tre hustyper er estimeret til for henholdsvis frontspids-, ende- og kvisthuse. Kvarterets gader er bygget op omkring de tre øst-vestgående gader, Berggreensgade i nord, Landskronagade i syd og Kildevældsgade som midterakse. Mellem disse gader ligger hovedparten af kvarterets huse på de nord-sydgående gader, hvis facader er orienteret øst-vest. Kort over kvarteret kan ses i figur 1.1. Til at analysere kvarterets potentielle energirenoveringstiltag er en enkelt repræsentativ hustype udvalgt, og en række faste betingelser er sat op for konstruktionsopbygninger og lignende. Via optællinger af boligtyper og deres typiske orientering, er et kvist-hus med øst-vestvendte facader valgt som reference for undersøgelserne. Opbygningen af det valgte referencehus, der benyttes i undersøgelserne beskrives yderligere i afsnit Følsomhedsanalyse af energirenoveringstiltag For at vurdere hvorledes midler til energirenovering bruges bedst muligt og skaber den største energimæssige gevinst, er der indledningsvis udarbejdet en følsomhedsanalyse af de mulige energibesparelser ved forskellige renoveringstiltag. For det særligt udvalgte Figur 2.1: Original facadeopstalt af byggeforeningshusene fra Landskronagade i Komponistkvarteret.

9 indledende bygningsanalyse 5 element - ventilationsvinduer - vil projektet afslutningsvis indeholde totaløkonomiske vurderinger. Til beregning af boligernes energiforbrug og potentielle energibesparelser er programmet Be1 fra Statens Byggeforskningsinstitut anvendt. Beregningsmodellens geometri er defineret på baggrund af offentligt tilgængelige planer, snit og tekniske tegninger for en repræsentativ adresse i kvarteret, samt digitalt tegningsmateriale for en tilsvarende bolig. Til vurdering af bygningernes nuværende tilstand er benyttet egne tilstandsregistreringer, spørgeskemaundersøgelse fra 38 beboere samt Håndbog for Energikonsulenter 28. Desuden er der foretaget blower door-tests i to af boligerne, i et sideløbende afgangsprojekt for diplombachelorstuderende ved DTU Kevin Tran og Søren Frisch Larsen, hvorfra resultater er anvendt. Beregnet energiforbrug er sammenholdt med forbrugsdata fra HOFOR (211). Som reference er oprindelige konstruktioner og de mest almindelig renoveringstiltag vurderet ud fra svar på spørgeskemaer hovedsagligt anvendt. De fleste boliger har nyere varmeanlæg. Omkring halvdelen af boligerne har efterisolerede skråtag på anden sal, men energibesparelsen ved dette ønskes stadig synliggjort og er derfor ikke en del af referencen. Renoveringstiltag 1 mm indv. isolering og beklædning Primær parameterændring U væg [W/m 2 K] 1, 32!, 3 Sekundær parameterændring Pris 75 kr 1 mm isolering af skråtag og kvistvægge U tag [W/m 2 K] 1, 2!, kr Lufttætning af klimaskærm Q inf [l/s m 2 ], 45!, 3 1 kr Nye døre og dannebrogsvinduer U vin [W/m 2 K] 2, 7!, 8 g vin [ ], 75!, 5 Q inf [l/s m 2 ], 45!, kr Efterisolering af kædervæg og tærrendæk U kælder [W/m 2 K], 48!, 19 U terrændæk [W/m 2 K] 1, 32!, kr Decentral/kompakt mekanisk ventilation Varmegenvindingsgrad, 8 på 5-65 % af luften 5 kr SEL,5 kj/m 3 Tabel 2.1: Nuværdisbetragtning af forskellige ventilationsløsninger.

10 6 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Kælder, spidsloft og trappeopgang er defineret som uopvarmede rum. Dog har sidst nævnte stor varmeudveksling med boligrummene og derfor medregnet i det samlede boligareal. Det samlede boligareal er på omtrent 15 m 2. I tabellen (2.1) oplistes hvilke renoveringstiltag, der giver anledning til de angivne årlige energibesparelser i søjlediagrammerne (Figur 2.2 og 2.3). Overslagspriser er angivet ud fra DTU Byg-Rapport R-223 (Tommerup 21) og der henvises hertil for yderligere beskrivelse af energirenoveringstiltag. Energibesparelserne ved tiltagene illustreret i figur 2.2 er ikke kumulative, da de enkelte tiltag som regel vekselvirker. Eksempelvis vil det fulde udbytte af en klimaskærmstætning ikke komme til udtryk, uden at etablere varmegenvinding på ventilationen eller gå kompromis på indeklimaet i boligen. Omvendt er etablering af mekanisk ventilation med varmegenvind ikke et fornuftig renoveringstiltag, før klimaskærmen er tilstrækkelig tæt. Tiltaget er derfor først medtaget i figur 2.3, som viser beregnede energibesparelser for almindelig renoveringskombinationer. 2 Figur 2.2: Oversigt over enkelttiltag. D Ref Energiforbrug [kwh/m 2 år] C B A2 A1 Isolering af ydervæg Isolering af tag Tætning af af ydervæg Nye vinduer og døre Isolering af kælder 2 D Ref Figur 2.3: Oversigt over kombinerede energirenoveringstiltag. Energiforbrug [kwh/m 2 år] C B A2 A1 Tætning Nye vinduer Tætning Ventilation Tætning Nye vinduer Ventilations Fuld renoveret klimaskærm Alle tiltag

11 3 Ventilationsvinduet i dag I løbet af de sidste 15 år har en række virksomheder beskæftiget sig med ventilationsvinduet. Af danske navne kan nævnes vinduesproducenterne HORN Vinduer, Hansen Group, P.C. Vinduer og Døre, ClimaWin Techniq samt ventilproducenten, Winvent. Winvent er underleverandør af ventilerne til ventilationsvinduerne af typen som HORN Vinduer har lanceret. Rettighederne til ventilationsvinduet fra HORN vinduer er dog solgt til ClimaWin (Horn, personlig kommunikation, 8. maj 213). P.C. Vinduer og Døre er gået konkurs i 28 (Building Supply 28). I de følgende dele af rapporten vil der ikke blive skelnet mellem ClimaWin Techniq og HORN i forbindelse med ventilationsvinduer. 3.1 Undersøgelser af ventilationsvinduer i Danmark Trods egne undersøgelser af ventilationsvinduer fra både HORN Vinduer, Hansen Group og P.C. Vinduer og Døre er den offentligt tilgængelig dokumentationen af vinduernes energimæssige effekt yderst begrænset. P.C. Vinduer og Døre har fået udarbejdet en teoretisk rapport af DTU i 25 (Tommerup), omhandlende vinduernes energimæssige egenskaber. Hansen Group har i 22 undersøgt to prototyper af ventilationsvinduet i et eksisterende byggeri på Store Strandstræde i Indre København. Dokumentationsrapporten beskriver en række fordele ved ventilationsvinduet i forhold til ekstern støj og ventilation gennem vinduerne. Beskrivelsen af vinduets tiltænkte ventilations-/energimæssige egenskaber berøres til gengæld kun meget perifert: De målinger, som er foretaget af udeluften og af den luft som kommer ind i rummet, viser en temperaturforskel på 4 graders opvarmning af udeluften. Dette ene resultat viser med tydelighed, hvor stor komfort dette vindue giver (DesignGroup 22). Dette udsagn er dog langt fra fyldestgørende, da både meteorologiske forhold (temperatur, vind, solstråling) og bebyggelsens kontekst har betydning for opvarmningen af ventilationsluften. ClimaWin Techniq har i samarbejde med blandt andre Fraunhofer Instituttet i Stuttgart og Aalborg Universitet udarbejdet en rapport omhandlende ventilationsvinduet fra ClimaWin. Rapporten er dog ikke offentliggjort endnu.

12 8 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Udover arbejdet, der har direkte tilknytning til vinduesproducenterne, er der også lavet en række uvildige undersøgelser, herunder specialet, Thermal Performance of Air Flow Windows, af Lau M. Raffnsøe fra DTU (27). Rapporten afdækker termiske forhold i ventilationsvinduer under dynamiske forhold som varierende luftstrøm gennem luftspalten, temperatur og solpåvirkning. Rapporten konkluderer at der kan være energi- og indeklimamæssige gevinster ved at anvende ventilations vinduer. Med udgangspunkt i denne og rapporten, Energibesparelse for Ventilationsvinduet (Tommerup 25), er undersøgelserne af ventilationsvinduet bygget op. Generelt for de nævnte rapporter ses en positiv tendens i resultater og konklusioner. Undersøgelserne i denne rapport forsøger med afset i de nævnte publikationer, at belyse de indeklimatiske og energimæssige forhold ved brug af dynamiske simuleringsmodeller i Integrated Environmental Solutions Virtual Environment (IES VE). Ved brug af denne type kommercielle bygningssimuleringsprogrammer kan effekten af forskellige meteorologiske påvirkninger vurderes på timebasis, året igennem. Metoden er dog stadigvæk stærkt forsimplet og vil kunne analyseres endnu mere præcist med software tile finite element og CFD. 3.2 Opbygning og funktion af ventilationsvinduer Ventilationsvinduet bygger på princippet om at frisk luft passerer gennem en luftspalte mellem glaslagene i vinduet, hvorved luften får tilført energi fra de to tilstødende glasflader. Det yderste glaslag har ofte kun en smule højere temperatur en ventilationsluften og bidrager derfor ikke med så meget varme. Ved solpåvirkning opvarmes dette glaslag dog væsentligt på grund af absorption og langt mere af denne varme føres derfor i et ventilationsvindue med ind i boligen. Samme effekt sker også i det inderste glaslag i mindre grad. Dette fænomen benævnes som en forbedret effektiv g-værdi. Det dog især temperaturen inde i rummet, der er afgørende for dette glaslags temperatur. Generelt vil varmetransporten under danske klimatiske forhold bevæge sig fra inde til ude. Dette varmetab bevirker at det inderste glaslag i lange perioder er en del varme end ventilationsluften og kan give en decideret opvarmning. Da energitilførslen til ventilationsluften er forårsaget af et varmetab gennem ruden, vil det kræve ekstra energi at opretholde rumtemperaturen og den tvungne konvektion i luftspalten vil forøge dette varmetab yderligere. I stedet for at bruge rummets varme til at opvarme luften, som så igen føres ind i rummet, kan vinduerne i stedet blot konstrueres til at isolere langt bedre. Et moderne lavenergivindue med argongas i luftspalterne er for eksempel langt bedre til at minimere transmissionstabet gennem ruden, især på grund af den isolerende gas. Forskellen mellem den effektive U-værdi for et ventilationsvindue og den almindelige U-værdi for et lavenergivinduer er derfor om varmen føres aktivt ind i rummet igen med ventilationsluften eller om den passivt holdes inde.

13 ventilationsvinduet i dag 9 Figur 3.1: Illustrations af de to opvarmningsprocesser ved hhv. solstråling og varmetransmission En væsentlig fordel ved at ventilationsluften opvarmes er dog at det kan mindske trækgener. Ventilationsluften skal opvarmes i rummet alligevel, men for at undgå træk skal dette gøre hurtigt og her hjælper det at luften er forvarmet i ventilationsvinduet. Af de nævnte ventilationsvinduesproducenter i forgående afsnit er der to grundtyper af ventilationsvinduer ventilationsvinduet fra Hansen Group og ClimaWin Techniq. Hansen-vinduet, Hansen 3G, er det mest simple i dets opbygning, hvilket grundlæggende er et koblet vindue, med en indbyrdes afstand mellem de to vinduer på omtrent 2 mm. Hansen 3G har U-værdier på 1, W/m 2 K på almindelige vinduesstørrelser med en opbygning, og endnu lavere for opbygning (Hansen Group 211). Hansen 3G er drevet af vindtrykket på vinduesåbningen samt andre naturlige drivkræfter. Vinduet fra ClimaWin benytter grundlæggende samme princip, men er mekanisk styret i forhold til udetemperaturen. Reguleringen af spjældene i ventilen sker automatisk ved brug af vokser med forskellige udvidelseskoefficienter. Ved udetemperaturer under 2 C nedreguleres luftstrømmen gennem vinduet afhængig af temperaturstigningen af ventilationsluften i vinduet. Under de mest ekstreme forhold reduceres ventilationsmængden med 3/5 af den maksimale. For at forsvare denne reduktion er ventilationsbehovet bestemt efter den relative luftfugtighed i rummet. I vintermånederne hvor det absolutte fugtindhold i udeluften er relativ lavt, tilføres rumluften naturligt nok mindre fugt, end ved en varm dag med tilsvarende relative fugtighed. Af denne grund kan ventilationsmængden reduceres. Det skal dog bemærkes at fugtindholdet i boliger er særligt afhængigt af brugsmønstrene. Den interne fugtproduktion i boligen kan derfor godt forårsage, at der kræves betragtelige ventilationsmængder trods det lave fugtindhold i ventilationsluften. Andre forureningskilder som bio effluenter, CO 2 og kemikalieafgasning fra materialer vil også være bestemmende for hvor meget ventilationsmængden kan nedsættes med. Ved temperaturer over 22 C trækkes luften direkte ind i rummet i toppen af vinduet, og virker derfor som traditionelle friskluftsventiler. Koblede vinduer er bygget op af to vinduer med et luftlag imellem. Den indbyrdes afstand gør som regel vinduesdybden væsentlig større end traditionelle vinduer. De koblede vinduer har generelt en længere levetid end traditionelle forseglede flerlagsvinduer og isoleringsevnen for moderne typer er fornuftig. Dog kræver de typisk mere vedligeholdelse, da der kan sætte sig snavs på både ydre og inderside af ruden.

14 1 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer I perioder med eventuelle overtemperaturer ventileres mellemrummet i vinduet for på den måde at øge varmetransporten ud gennem vinduet (Winvent 213). Fælles for både Hansen 3G og ClimaVent er at der kræves et undertryk i bygningen, for at drive ventilationsluften den rigtige vej gennem vinduet. Får indeluften mulighed for at bevæge sige ud via ventilationsvundet, er der risiko for kondensering i luftspalten. Generelt er tætning af bygningen derfor nødvendig, for at opnå det bedste resultat. Det kan ved begrænset drivtryk i bygningen være nødvendigt, at der anvendes mekanisk udsugning for at opretholde dette undertryk i boligen. At anvende et system som Winvent i kombination med mekanisk udsug vil energimæssigt, være stort set på linje med et mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding ifølge Winvent selv (Winvent 213). Ifølge Bygningsreglements kræves en fast tilførsel af udeluft svarende til et luftskifte på, 5 gange pr. time, og til sammenligning af både bygningskomponenter og bygninger bør denne luftmængde anvendes. En del af denne luftmængde er, som tidligere nævnt, infiltration, som i dette tilfældet forventes begrænset til et minimum ved omfattende tætningsarbejde. Der skal derfor tilføres tilsvarende mere luft enten gennem vinduer, friskluftsventiler eller et mekanisk anlæg, enten naturligt eller styret af en ventilator. I de tidligere beregninger med Be1 svarer ventilationsmængden til et gennemsnit over året. At undersøge effekten af ventilationsvinduet som bygningskomponent i dynamisk sammenspil med det øvrige indeklimaparametre, er nødvendigt til fuldstændig evaluering af produktet og den tilhørende ventilationsstrategi. Denne konklusion baseres blandt andet på specialet Thermal Performance of Air Flow Windows (Raffnsøe, 27), hvor performance-data for et teoretisk vindue med reference til ovennævnte producenter er udledt. Data herfra danner grundlag for nærværende undersøgelse af energiforbrug såvel som indeklima med det kommercielle dynamiske simuleringsprogram IES VE. Nærmere undersøgelse med dynamisk simulering af ventilationsvinduet er en besværligt, da mange parametre skal spille sammen på en gang. Det forhindrer på den ene side implementering i byggeriet, da egentlig effekt ikke kan påvises. Omvendt kan dette have en hvis fordel for producenterne, da den påståede effekt er svær at modbevises. Problemet skyldes at ventilationsvinduernes performance ændres konstant, som følge af ændringer i ude- og indeklimapåvirkningerne omkring dem. Hvis det som i Bygningsreglementet forudsættes at ventilationsmængden er konstant, så forøges mængden af varme der tilbageføres via ventilationsluften blot af solindstråling (en forbedret effektiv g- værdi) og af temperaturforskellen mellem inde og ude (en forbedret effektiv U-værdi). Men ved varierende luftmængder, for eksempel styret af eksternt vindtryk eller temperaturføler er det mere kompliceret. Den varierende luftmængde påvirker både den effektive g-værdi og U-

15 ventilationsvinduet i dag 11 værdi samt den samlede mængde luft, som skal opvarmes. Desuden varierer de parametre, som giver den varierende luftmængde også hele tiden. Alt sammen gør implementering i bygningssimulering ganske besværlig. For både at vise en mulig løsning for implementering samt undersøge ventilationsvinduernes virkning i den konkrete bolig, beregnes der på fire mulige konfigurationer af naturlige ventilationsanlæg. Etablering af et fuldt ud naturligt drevet ventilationsanlæg er muligt for de pågældende boliger, da der kan etableres en ventilationsskakt i ubrugte skorstene. Vindpåvirkning herpå og højdeforskellen på toppen af denne og de rum, der skal ventileres vil give pålidelige om end varierende drivtryk og derfor luftmængder. Den konstante luftmængde kan forestilles at være mekanisk styret af en ventilator. Konstante og variable luftmængde er undersøgt for både ventilationsvinduet og friskluftsventiler. Noten i marginen beskriver hvad de fire cases kan associeres med. Ventilationsvindue Konstant Ventilationsvindue med mekanisk udsug Ventilationsvindue Variabel Naturligt drevet ventilationsvindue Friskluftsventil Konstant Ventilationsventil med mekanisk udsug Friskluftsventil Variabel Naturlig drevet ventilationsventil

16 4 Implementering af ventilationsvinduer i IES VE I følgende afsnit vil de teoretiske udledninger af de matematisk beskrivelser af effekterne på ventilationsvinduets egenskaber blive belyst. Udledningerne beskriver temperaturstigningen i ventilationsvinduet som funktion af luftgennemstrømningen, solinstrålingen og varmetransporten gennem vinduet samtidig beskrives hvordan dette virker konceptuelt og praktisk i IES VE. I de endelige formelresultater er nødvendige numeriske værdier indsat så de svarer til by- og bygningskontekst for Komponistkvarteret. Disse er derfor ikke generelt gældende. 4.1 Konstant luftmængde I tilfældet hvor luftmængden holdes konstant, er de to energibidrag til ventilationsluften (varmetransporten gennem ruden og solstrålingen), proportionelle med temperaturforskellen mellem ude og inde og solstrålingsintensiteten. I stedet for at alle vinduernes U- og g- værdier konstant varierer i bygningsmodellen, kan det antages at energibidraget af denne effekt alt sammen føres tilbage i rummet med ventilationsluften. De to energibidrag kan beskrives ved en reduktion af U-værdien og forøgelsen af g-værdien i forhold til vinduets reelle U- og g-værdier. Den reducerede U-værdi og øgede g-værdi kaldes den effektive U- og g-værdi, eller U eff og g eff. Værdierne for U eff og g eff for det undersøgte vindue er bestemt ud fra graferne i figur 4.1. Varmetilskuddet til ventilationsluften fra varmetransmissionen gennem ruden i watt, kan bestemmes ved forskellen mellem den reelle og den effektive U-værdi, multipliceret med rudearealet og temperaturforskellen mellem inde og ude. Udtrykket ses i formel 4.1. Q cond =(U U eff ) A rude DT (4.1) På lignende vis kan varmetilskuddet fra solstrålingen bestemmes. I understående udtryk (4.2 og 4.3) anvendes den globale udvendige solstråling på ruden, Q sun,e, og den samlede solstråling inde i rummet, Q sun,i. Begge værdier er målt i watt. De to udtryk, 4.2 og 4.3, er ens. Da IES VE ikke giver mulighed for at benytte den udvendige U eff [W/m 2 K] g eff [ ] 1,,5,,7,6,5, Figur 4.1: Grafer for U eff og g eff som funktion af luftstrømmen gennem ventilationsvindet. Kilde: Raffnsøe, 27

17 implementering af ventilationsvinduer i ies ve 13 solstråling på ruden som variationsparameter i funktionsudtrykket er omskrivningen nødvendig. Q rad =(g eff g) Q sun,e (4.2) Q rad =(g eff g) Q sun,i 2g (4.3) I den benyttede formel (4.3) regnes der derved tilbage fra soltilskuddet i rummet, til solpåvirkningen på vinduets yderside. 2-tallet i divisionen skyldes at der er to vinduer i de pågældende rum. Da der for både U eff og g eff benyttes rumvariable bevirker metoden også at bidraget vil variere for alle rummene i boligen som funktion af orientering og indetemperatur. De to bidrag til temperaturstigningen i et ventilationsvindue med konstant luftstrøm samles, og temperaturforøgelsen af indblæsningsluften kan bestemmes. DT = Q cond + Q rad 1/9 r air q total c air (4.4) Luftens densitet og specifikke varmekapacitet kan for dette tilfælde antages at være uafhængig af temperatur og derfor konstant 1,29 kg/m 3 og 15 J/kg K (Petersen 28). Værdierne gælder for luft under 1 atmosfære tryk ved C (Cengel & Ghajar 211). For at implementere effekten af opvarmningen på rumniveau er det også nødvendigt at ventilationsmængden er justeret til at passe til de enkelte rum. I denne undersøgelse foregår husets ventilation kun gennem vinduer, men for at sikre sammenligningsgrundlaget skal Bygningsreglements krav til ventilation per areal fra rummene uden vinduer også dækkes. Det samlede ventilationsbehov fordeles derfor ud på netop de arealer, som rummene med ventilationsvinduer har. Dette er lidt krævende rent modelteknisk, men i denne sammenhæng trivielt og det vil ikke blive omtalt yderligere. 4.2 Variabel luftmængde Drivkræfterne i naturlig ventilation er vindtryk og termisk opdrift, drevet af temperaturforskelle. Det konstante skift i disse parametre gør det naturlige drivtryk, som er bestemmende for ventilationsmængde til en kompliceret størrelse. I denne undersøgelse drives ventilationen af det negative tryk, som forekommer i toppen af skorstenen som følge af vind og højdeforskel til ventilationsvinduerne. Ventilationsmængden skal herpå variere som funktion af globalt vindtryk og temperaturforskellen mellem ude og inde, som er de tilgængelig parametre i IES VE.

18 14 energirenoveringstiltag i komponistkvarteret med særligt fokus på ventilationsvinduer Omskrevet fra afsnit 4.1 kan luftstrømmen ud af skorstenshullet bestemmes ud fra 4.5. q = A eff s 2 DT T e g (h n z)+c p 1/2 v 2 eff (4.5) Hertil er den tidligere tilnærmelse om at luftens densitet er den samme uafhængigt af temperaturen igen benyttet. Det effektive areal for udstrømningsåbningen, A eff, svarer til skorstenens lysningsareal (175 cm 2 ) multipliceret med en udstrømningskoefficient for et skorstenshul (ca., 5). Hvis et mere effektivt naturlig ventilationssystem ønskes er en optimering af udstrømningen oplagt. Højdeforskellen mellem udstrømningsniveauet, z, og neutralplanet i bygningen, H n, måles på snittegning til 4,5 m. Herved er der gjort en antagelse om hvor neutralplanet - hvor der hverken er over- eller undertryk som følge af ventilationen - menes at befinde sig. Vindtrykskoefficienten, C p, kan grundet skorstenens form og placering over taget bestemmes til konstant, 6 for alle vindretninger. Den globale vindhastighed er den målbare parameter i IES VE, som kan styre det resulterende vindtryk i funktionen. I funktionen benyttes den lokale vindhastighed ved taghøjden, vref, som er fundet via simplificerede CFD-simuleringer af byrummet. Forholdet mellem de to størrelser kan derefter indsættes i funktionen og dette er gennemsnitligt bestemt til, 28. Den endelige formel for volumenstrømmen for det pågældende system ses af 4.6. Da temperaturene i IES VE måles som grader celsius, men skal indgå i formlen som absolutte temperaturer, indsættes denne relation også. r q =, 88 m 2 ti t e t e C 94, 18 m2 /s 2 +, 47 v 2 global (4.6) Til forskel fra udtrykket i 4.4 er bidraget fra U- og g-værdien ved variable luftstrøm nødt til at afhænge af luftstrømmen igennem ventilationsvinduet, som det er vist i figur 4.1. En fitting af datapunkterne, som er vist på figuren, har givet en forskrift for forskellen mellem den reelle og effektive værdi for henholdsvis U og g. Denne anvendes til at variere U- og g-værdierne på baggrund af luftstrømmen. Det bemærkes at forskrifterne begge er negative andengradspolynomier, hvilket vil sige at funktionsværdierne (U og g) ved en given luftmængde, begynder at aftage. Dette er ikke den rette karakteristik af funktionen for U og g, som nok nærmere vil stagnere ved en bestemt luftstrøm. Forskrifterne vil dog i passende grad være repræsentative for luftmængden, q, mellem og 8 l/s pr. vindue, hvilket er tilstrækkeligt for undersøgelserne. Den maksimale luftstrøm gennem ét vindue er mindre end 5 l/s. DU =, 17q 2 +, 1657q +, 43, for apple q apple 8 (4.7) Dg =, 9q 2 +, 171q, 1, for apple q apple 8 (4.8)

19 implementering af ventilationsvinduer i ies ve 15 Ved indsættelse af DU, Dg samt q i formel 4.4, kan et samlet udtryk for temperaturstigningen ved variabel luftmængde bestemmes. Da IES VE ikke accepterer formeludtryk på mere end 199 tegn har det været nødvendigt at reducere udtrykket, samt negligere mindre betydende led og faktorer. Der er løbende lavet testberegninger der sikre at ændringerne ikke har for stor betydning af resultatet. Det samlede udtryk benyttes i IES VE til at bestemme energiforholdene ved brug af ventilationsvinduer, og den reelle temperaturstigning bestemmes af simulerings tekniske årsagere ud fra størrelsen af ventilationstabet 4.9. Dette er både tilfældet for den konstante og variabele luftstrøm. Q v = n V r air c air DT 36 ) Samlet og reduceret formel for indblæsningstemperaturen benyttet i IES VE. Notationen to, ta og ws er hhv. ude- og indetemperatur og vindhastighed. to +(( 1.2 (ta to)/(273 + to) +.2 sqrt(94 (ta to)/(273 + to) +.5 ws ws) (ta to) (.6 (ta to)/(273 + to).1 sqrt(94 (ta to)/(273 + to) +.5 ws ws)) sol)/sqrt(94 (ta to)/(273 + to)+.5 ws ws)) t sup = t i + Q v 36 n V r air c air (4.9)

20 5 Analyse af ventilationsvinduet i skalamæssig kontekst I dette kapitel vil ventilationsvinduet blive analyseret i gennem fem skalatrin: Site, Structure, Skin, Service og Space plan. Analysen er bygget op på en sådan måde, at skalaniveauet nedjusteres som trinene gennemgås. På den måde bliver ventilationsvinduet belyst på alle planer fra bymæssig kontekst til komfortmæssig gevinst for brugerne. Under Site analyseres den bymæssige konteksts betydning for de parametre, som har en virkning på effekten af ventilationsvinduet. Disse vil på site-niveau være især sol og vind. På Structure niveau beskrives parametrene på bygningsniveau, ofte med fokus på konstruktionsmæssige forhold. Disse er rimelig faste for denne analyse, men den mulige praktiske udformning af et naturligt ventilationssystem afhænger heraf, idet bygningsgeometrien skal underbygge den ønskede strategi. Under Skin analyseres effekten af den klimatiske udveksling hovedsagligt med fokus på selve vinduerne, men også klimaskærmens tæthed og isoleringsgrad har betydning. Den energimæssige analyse af ventilationsvinduerne effekt foregår på Service niveau, mens indeklima og komfort belyses under Space Plan. Referencehuset, der er blevet brugt i undersøgelserne, er østvestvendt med gårdfacaden mod øst. 5.1 Site Komponistkvarteret er beliggende i en traditionel københavnsk kontekst med bygninger bestående af fire til fem etager. Selve Komponistkvarteret er dog blot tre etager samt spidsloft, og derfor en anelse lavere end omgivelserne. Husene på de nord-sydvendte gader ligger i forlængelse af hinanden. Afstanden til de modstående huse henover gården og gaden svarer til henholdsvis én og to husdybder (ca. 8 og 16 meter). For at få det bedst mulige billede af hvordan referenceboligens potentiale er i forhold til ventilationsvinduer er der fortaget undersøgelser af vind- og solforhold. Netop vind og sol er parametre, der afhænger af konteksten den optræder i. Dertil kommer at disse to parametre samt temperaturforhold er medbestemmende for opvarmning af luftstrømmen i ventilationsvinduet. Figur 5.1: Luftfoto af Komponistkvarteret set fra nord

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Appendiks A Cases 1 RenovActive Foto: Velux A/S. Billedet viser projektet før / efter renoveringen. Generelle oplysninger Navn RenovActive Bygningstype Tæt-lav to etageres rækkehus Oprindelig opført 1923

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016

Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016 Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016 Dagsorden 12/13/14. marts 2016 Præsentation af deltagere Formålet med mødet Gennemgang af programmet for de tre fremvisninger Hvordan har forløbet været forud

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Grundejerforeningen JUELSMINDE

Grundejerforeningen JUELSMINDE Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere