Udskrift fra rygsækken

Transkript

1 Udskrift fra rygsækken 30/ kl. 21:00:10 Kursusbeskrivelse: KemiBin, Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiBin, Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Matthew S.Johnson, tlf , [email protected] Kurt V. Mikkelsen, tlf , [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: To forelæsninger om ugen i 7 uger. Regneøvelser og computerøvelser under vejledning KompetenceBeskrivelse: at forstå de fysiske kræfter, som virker i molekyler og i forbindelse med deres kemiske reaktioner og at kunne anvende begreberne i konkrete kemiske sammenhænge. at kunne beskrive kemiske bindinger og kemisk struktur. at demonstrere forståelse af molekylære vekselvirkninger på kemiske reaktionernes hastighed, herunder solventeffekter og molekylær genkendelse. at udvise kendskab til molekylers dynamik, herunder vibration og rotation. at forstå elektroners og fotoners rolle i kemiske reaktioner. at kunne anvende software til molekylmekaniske beregninger Målbeskrivelse: - Skal kunne beskrive de fysiske kræfter som virker i molekyler og i forbindelse med deres kemiske reaktioner og skal kunne anvende begreberne i konkrete kemiske sammenhænge. - Skal kunne beskrive kemiske bindinger og kemisk struktur vha. bindingsteori og potentiel energi funktioner. - Skal kunne demonstrere forståelse af molekylære vekselvirkninger på kemiske reaktioners hastighed, herunder solventeffekter og molekylær genkendelse. - Skal kunne forklare molekylers kollision, rotation og vibration vha. Newtons mekanik og kvantemekanik. - Skal kunne anvende teorier fra Einstein (fotoelektrisk effekt), Boltzmann (fordeling, entropi)og Schrödinger (bølgeligninger) på et indledende niveau. - Skal kunne forklare elektroners og fotoners rolle i kemiske reaktioner. - Skal kunne anvende software til molekylmekaniske beregninger. Molekylære vekselvirkninger, kemisk binding (ionisk, covalent, metallisk, hydrogenbinding), den molekylære basis for kemisk reaktivitet, vekselvirkningen mellem molekyler og lys (halvledere, fotosyntese), atom- og molekylorbitaler, molekylmekanik og -dynamik (rotation og vibration), introduktion af software til molekylmekaniske beregninger. Lærebøger: Physical Chemistry by Atkins. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Side 1 af 50

2 Faglige forudsætninger: MatIntro bestået. Indholdet af KemiAU og KemiO1 forudsættes bekendt. Formelle krav: MatIntro bestået, Indholdet af KemiAU og KemiO1 forudsættes bekendt. Hvis MatIntro ikke er bestået, kan den studerende dog optages under forudsætning at, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg. Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle regneøvelser være godkendt. Skriftlig eksamen (4 timer) med ektern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 11. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 15. august 2008 Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk og engelsk. Undervisningssprog: Dansk og et andet fremmedsprog Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi. Vigtig besked til de studerende der er tilmeldt KemiO2. Det hold I er/var på i KemiO1 er I også på i KemiO2. Se venligst bort fra hvad der står på punkt.ku. SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi. Vigtig besked til de studerende der er tilmeldt KemiO2. Det hold I er/var på i KemiO1 er I også på i KemiO2. Se venligst bort fra hvad der står på punkt.ku. ECTS-point (2,5 point teori; 5 point laborator Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Jørn B. Christensen (forelæsninger, holdundervisning), , [email protected] Carsten Christophersen (laboratorieøvelser), , e.mail: [email protected] Theis Sølling, B506, , [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, holdundervisning, laboratorieøvelser. KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for simple reaktionsmekanismer og -principper. at kende og anvende reaktionsdiagrammer, herunder forstå forskellen på overgangstilstande, intermediater og mellemprodukter. at være i stand til at A. tilrettelægge en simpel organisk syntese efter en synteseforskrift. B. demonstrere forståelse af betydningen af de enkelte operationer i et synteseforløb. C. gennemføre en organisk syntese. D. oprense et råprodukt vha. almindelige laboratoriemetoder som fx omkrystallisation, destillation Side 2 af 50

3 og vanddampdestillation. E. undersøge renheden af det oprensede produkt vha. TLC. F. kunne afrapportere en syntese. at være i stand til A. at forstå og anvende principperne for den kvalitative analyse ved, på en systematisk måde, at undersøge et stof. B. kvalitativt at påvise almindelige funktionelle grupper ved simple praktiske prøver. C. at fremstille simple derivater af en ukendt forbindelse og gennem et efterfølgende litteraturarbejde identificere forbindelsen. at være i stand til A. at demonstrere forståelse af sammenhængen mellem kemisk struktur og data opnået ved hjælp af spektroskopiformerne IR, lh NMR, l3c NMR og UV samt massepektrometri Målbeskrivelse: Teoretisk del: Efter kurset skal den studerende kunne: - Redegøre for hvad der kendetegner: Enatiomere og diastereomere forbindelser - Kunne angive en stereokemisk konfiguration med R,S nomenklatur og angive denne med en konventionel rumlig tegning. - For nedenstående forbindelser skal den studerende kunne: Tilordne NMR- og IR-spektre, give systematiske navne, give rimelig forslag til fremstilling og reaktioner af, give rimelig forslag til de reaktionsmekanismer, der er knyttet til fremstilling og reaktioner af forbindelserne. Kunneanvende NMR-, masse- og IR- spektroskopi i forbindelse med organisk-kemiske problemstillinger (såsom syntese) af disse stofklasser. aminer, carbonylforbindelser, carboxylsyrer og carbonylsyrederivater.- Forudsige hvornår, der er tale om 1. hhv. 2. ordens reaktioner i eliminationsreaktioner og nucleofilesubstitionsreaktioner. Øvelsesdel: Foruden kompetencerne beskrevet under KemiO1 skal deltageren kunne. - Udføre organisk kemisk labopratoriearbejde efter forskrifter fra den kemiske litteratur på forsvarlig vis. - Foretage simple organisk kemiske operationer uden adgang til detaljerede forskrifter. - Karakterisere organisk kemiske forbindelser, fx.vha. Chromatografi, uden detaljerede forskrifter for procedurer, fx. kunne vælge egnede eluenter ved en tyndtlagschromatografisk analyse. - Føre en journal, der lever op til basale krav om overskuelighed og præcision. - Demonstrere forståelse og brug af lkemisk identifikation af organiske forbindelser under inddragelse af spektroskopiske teknikker. - Skrive en klar og over skuelig rapport over bestemmelsen af strukturen ef en udleveret forbindelse med en logisk analyse af de anvendte kemiske og spektroskopiske data. Det overordnede formål med kurset er som beskrevet under KemiO1. Teoretisk del: Reaktionsmekanismer for de grundlæggende reaktionstyper. Laboratoriearbejde: Anvendt spektroskopi med hovedvægten på NMR-spektroskopi og massespektrometri. Simple organiske synteser, sammensatte laboratorieforløb. Rapportskrivning. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Formelle krav: KemiS bestået. Indholdet af KemiO1 forudsættes bekendt. Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle øvelser være godkendt. Skriftlig prøve (4 timer) bedømt efter 13-skalaen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 7. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 11. august Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Side 3 af 50

4 Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Stephan P.A. Sauer, C318, , [email protected] Preben Graae Sørensen, CS08, , [email protected] Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: To forelæsninger pr uge i 7 uger. En eftermiddag pr uge til holdarbejde (5-6 studerende), eksaminatorier og opgaveregning under vejledning. Fire laboratorieøvelser pr studerende svarende til een eftermiddag pr uge i fire uger; forberedelse og efterbehandling af øvelserne, een eftermiddag pr uge i fire uger. KompetenceBeskrivelse: at kunne formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. at kunne definere og anvende de termodynamiske variable T og p og de termodynamiske funktioner U, S, H, F og G samt deres partielle af-ledede. at kunne angive forudsætningerne for spontane processer, samt redegøre for arbejdet (på omgivelserne) og varmeudviklingen ved deres forløb. at kunne anvende de termodynamiske funktioner til at beskrive faseligevægte og faseovergange i fysisk-kemiske systemer. at kunne anvende de termodynamiske funktioner på blandinger, og på kemiske reaktioner at kunne angive betingelsen for at en kemisk reaktion er spontan og at kunne udlede massevirkningsloven. at kunne beskrive og anvende simple fysisk-kemiske måleopstillinger. at kunne vurdere måleusikkerhed. at kunne udfærdige fyldestgørende rapporter over en fysisk-kemisk måling Målbeskrivelse: Den studerende skal: - kunne opskrive og anvende de termodynamiske hovedsætninger. - kunne definere og anvende de termodynamiske variable T og p og de termodynamiske funktioner U, S, H, F og G samt deres partielle afledede. - kunne angive de generelle forudsætninger for spontane processer, samt redegøre og beregne et systems arbejde og varmeudvikling ved spontane processer. kunne anvende de termodynamiske funktioner til at beskrive og beregne faseligevægte og faseovergange i fysisk-kemiske systemer. - kunne opskrive og anvende de termodynamiske funktioner for blandinger og kemiske reaktioner. - kunne angive betingelsen for at en kemisk reaktion er spontan samt beregne varmeudviklingen og nyttearbejdet ved et givet forløb. - kunne redegøre for massevirkningeloven for en kemisk reaktion og anvende den til beregning af aktiviteter. - kunne bestemme en kemisk reaktion's afhængighed af tryk, temperatur og aktiviteter af de indgående komponenter i den kemiske reaktion. - kunne beskrive og anvende simple fysisk-kemiske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk-kemiske teori. - kunne vurdere måleusikkerhed og bruge enheder korrekt. - kunne udfærdige en fyldestgørende rapport over en fysisk-kemisk måling. Grundlæggende teoretisk og eksperimentel fysisk kemi med hovedvægt på de termodynamiske hovedsætninger. Teoretisk del: Grundlæggende fysisk-kemiske begreber, første og anden hovedsætning, de termodynamiske energifunktioner, U, H, A og G, kemisk potential, blandinger, Side 4 af 50

5 faseligevægt for blandinger, og kemisk ligevægt. Laboratoriearbejde: Kalorimetri, partielt molært volumen, Nernsts fordelingslov, kemisk ligevægt. Lærebøger: Atkins & de Paula, Physical Chemistry 8th edition, kapitler 1-7 Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro Formelle krav: MatIntro og KemiS bestået. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer), hvor spørgsmål vedrørende teori og beregninger fra de fire øvelser kan indgå. Hver laboratorieøvelse afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan indstille sig til eksamen. Endvidere skal fire ud af de seks obligatoriske hjemmeopgaver være godkendt. Censur intern. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen afholdes som den ordinære eksamen Eksamen: Skriftlig prøve den 20. juni Reeksamen: Skriftlig prøve den 22. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi. SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi. Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Anders Hammershøi, B106 (HCØ), , e.mail: [email protected] Andre undervisere: Jesper Bendix, Gustav Bojesen m.fl. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge uge 24 som kompensation for tabte undervisningstimer pga. helligdage Undervisningsform: Forelæsninger og opgaveregning. Målbeskrivelse: - at kunne rede de enkelte grundstoffers elektroniske struktur og placering i det periodiske system. - at kunne gøre rede for og sammenligne kemiske og fysiske egenskaber af udvalgte grundstoffer og disses kemiske forbindelser. - at kunne rede for naturlig udbredelse og anvendelsen af vigtige uorganiske forbindelser, herunder industrielle fremstillingsmetoder for sådanne. - at kunne navngive udvalgte uorganiske forbindelser i overensstemmelse med gældende nomenklaturregler. - at kunne forudsige, beskrive og forklare enkle uorganiske forbindelsers rumlige opbygning. - at kunne forudsige, beskrive og forklare koordinationsforbindelsers elektroniske forhold på kvalitativt niveau i sammenhæng med forbindelsernes spektroskopiske og strukturelle egenskaber. - at kunne gennemføre videregående ligevægtsberegninger. - at kunne benytte tilgængelige data og kvantitative teorier til forudsigelse og systematisering af termodynamiske og reaktivitetsmæssige tendenser ved vekselvirkningen mellem metalioner og Side 5 af 50

6 ligander, herunder biologisk relevante ligander. - at kunne identificere og beskrive metalioners forskelligartede funktioner i isolerede molekylære biologiske systemer og relatere sådanne funktioner til de pågældende ioners grundlæggende kemi. - at have kendskab til de funktionelle grupper, der indgår i almindeligt forekommende aminosyrer, carbonhydrater, lipider og nucleotider. - at kunne gøre rede for generelle forhold angående forekomst, struktur og funktion af proteiner, carbonhydrater, lipider og nucleotider. - at have kendskab til og demonstrere anvendelsen af kemiske reaktioner til syntese og modifikation af udvalgte biologiske forbindelser. Grundstofferne i det periodiske system, herunder forekomst og anvendelse. Uorganisk kemi, herunder reaktivitet, ligevægt, nomenklatur samt fysisk-kemiske og spektroskopiske egenskaber. Introduktion til kemi i biologiske systemer, herunder aminosyrer og proteiner, proteiners struktur, carbohydrater, lipider, metabolisme, nucleotider og nucleinsyrer og metalioner i biologiske systemer; katalyse. Lærebøger: Vil fremgå af kursushjemmeside på ISIS. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Faglige forudsætninger: Indholdet af KemiO2 forudsættes bekendt. KemiF1 bør følges sideløbende. Formelle krav: KemiAU og KemiO1 bestået. Hvis KemiAU og/eller KemiO1 ikke er bestået, kan den studerende dog optages under forudsætning af, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg for hvert af de ikke-beståede studieelementer. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer) bedømt efter 7-trins-skalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 18. juni Reeksamen: Skriftlig prøve den 20. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Niels Wessel Larsen, , e.mail: [email protected] Stephan P. A. Sauer, , e.mail [email protected] Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: forelæsninger og gruppearbejde (3-4 studerende) med vejledning KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for principperne bag den matematiske beskrivelse af orbitaler og kunne anvende orbitaler i simple kvantekemiske beregninger. Side 6 af 50

7 at have indsigt i den kvantekemiske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre. at kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fler-atomige molekyler vha. molekylorbitaler. at kunne udføre simple molekylorbitalberegner. at have indsigt i molekylers energitilstande overblik over de indbyrdes størrelsesforhold mellem disse energitilstande. at have indsigt i et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer på et kvantemekanisk grundlag. at kunne anvende spektroskopiske begreber som puntkgruppesymetri, rotortyper, kvantetal, termdiagrammer og udvalgsregler. at kunne omsætte mellem spektroskopiske konstanter eller molekylære egenskaber og simple spektre. Målbeskrivelse: - Skal kunne forklare den kvantemekaniske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre ved hjælp af atomorbitaler. - Skal kunne forklare orbitalbegrebet og anvende orbitaler i simple beregninger på atomer og molekyler. - Skal kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fleratomige molekyler vha. molekylorbitaler. - Skal kunne siitsere og tolke atom og molekylorbitaldiagrammer. - Skal kunne klassificere og sammenligne de forskellige typer af energitilstande af molekyler. - Skal kunne beskrive optageteknikken og skitsere det typiske udseende af spektrene for et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer. - Skal kunne beskrive sammenhængen mellem spektroskopiske fænomener og kvantemekanikken. - Skal kunne opskrive energiudtryk, skitsere termdiagrammer og anvende udvalgsregler for udvalgte spektroskopiformer. - Skal kunne relatere spektroskopiske konstanter til spektremes udseende og til molekylære størrelser og kunne anvende disse relationer i simple beregninger. - Skal kunne kategorisere molekyler mht. punktgruppesymmetri, rotortype, spektroskopiske undersøgelsesmuligheder og udvalgsregler. - Skal kunne demonstrere overblik over, skal kunne udtrykke sig klart om og skal kunne ræsonnere på grundlag af de forskellige dele af stoffet. Kvantekemiske begreber og metoder til beregning og fortolkning af molekylers struktur, egenskaber og spektre. Separation af kerne- og elektronbevægelser (Born-Oppenheimer tilnærmelse); atom- og molekylorbitalbeskrivelser af kemisk binding i to-atomige og simple fleratomige molekyler; variationsmetoden; introduktion til semiempiriske og ab initio beregningsmetoder og tilhørende software; matematisk beskrivelse af molekylernes symmetriegenskaber; generelle spektroskopiske begreber, herunder lasere; teorien for rotations- og vibrationsspektre af toatomige molekyler; normalkoordinater og fleratomige systemer; elektronisk spektroskopi incl. photoelektronspektroskopi, med hovedvægt på begreber som Franck-Condon princippet, oscillatorstyrker, fluorescens og phosphorescens; teorien for kerne. og elektornmagnetisk resonans-spektroskopi (NMR og ESR). Lærebøger: Atkins & de Paula. Physical Chemistry 8th edition, kapitler Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro, KemiBin og MatFysK Formelle krav: Matintro ogkemibin bestået. Indholdet af MatFysK forudsættes bekendt. Eksamensform: Mundtlig eksamen.hver uges gruppearbejde afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen. Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trinsskalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Reeksamen: Mundtlig prøve den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Side 7 af 50

8 Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: KemiM2, Forekomst, transport og omsætning af organiske stoffer i det ydre miljø SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 2. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiM2, Forekomst, transport og omsætning af organiske stoffer i det ydre miljø Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Ulla Christensen, lokale C210 (HCØ), tlf , [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie fra d. 19/3-25/3) Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning KompetenceBeskrivelse: at opnå detaljeret viden og indsigt i a.hvordan molekylære vekselvirkninger og makroskopiske fænomener bestemmer transporten og fordelingen af organiske stoffer i det ydre miljø. b. den fysisk-kemisk baserede kvantitative beskrivelse af faseligevægte mellem rent stof og atmosfæren; rent stof og en van-dig opløsning; en vandig opløsning og atmosfæren; samt en vandig opløsning og en noctanol opløsning. at kunne forstå og anvende. a. metoder til beregning af stoffers transporthastigheder baseret på diffusion. b.kemiske kinetik til beregning af kemisk nedbrydning i naturen. c. modellering af stoftransport i det akvatiske miljø. at have kendskab til a.forekomst af forurenende stoffer. b.jordkemi og sorption Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne vurdere og beskrive, hvordan molekylære vekselvirkninger og makroskopiske fænomener bestemmer transporten og fordelingen af organiske stoffer i det ydre miljø på baggrund af den fysisk-kemisk baserede kvantitative beskrivelse af faseligevægte mellem rent stof og atmosfære,; rent stof og en vandig opløsning; en vandig opløsning og atmosfæren; samt en vandig opløsning og en n-octanol opløsning. Den studerende skal kunne estimere fordelingskoefficienterne for et givet organisk stof og skal kunne beregne hvordan en given mængde af stoffet vil fordele sig ved ligevægt. Den studerende skal kunne anvende metoder til beregning af stoffers transporthastigheder baseret på diffusion og kemisk kinetik til beregning af kemisk nedbrydning i naturen. Den studerende skal have kendskab til og kenne anvende modeller for stoftransport i det akvatiske miljø, forekomst af forurenende stoffer og jordkemi og sorption.den studerende skal kunne forholde sig kritisk til de modellerede resultater. I kurset beskrives på fysisk-kemisk grundlag faseligevægte mellem rene stoffer og atmosfæren, mellem rene stoffer og en vandig opløsning, mellem en vandig opløsning og atmosfæren samt mellem en vandig opløsning og en opløsning af stoffet i standardopløsningsmidlet noctanol. Introduktion til jordkemi og sorption. Indføring i metoder til beregning af hastigheder for transport af stoffer mellem en vandig opløsning og atmosfæren. I forbindelse med den kemiske nedbrydning af Side 8 af 50

9 stoffet i naturen omtales den hertil knyttede kemiske kinetik. Gennemgang af biologisk nedbrydning, herunder enzymkinetik og Monodkinetik. Lærebøger: R.P.Schwarzenbach, P.M. Geschwend, D.M. Imboden: (2003) Environmental Organic Chemistry, 2. edt. Wiley & Sons. Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Formelle krav: KemiM1 bestået. Indholdet af KemiF2 forudsættes bekendt.hvis KemiM1 ikke er bestået, kan den studerendedog optages under forudsætning af, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg. Eksamensform: Løbende evaluering, der afsluttes med en mindre afløsningsopgave. Bedømmelse efter 13-skalaen. Ekstern censur. Reeksamen: Ny afløsningsopgave. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Aflevering af afløsningsopgave den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Almen Økologi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Biologi Bacheloruddannelsen 1. år (blok 3-4) Kurser i blok 3 Kursusnavn: Almen Økologi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Institutter: Biologisk Institut Kontaktpersoner: Ulrik Søchting, Biologisk Institut, tlf , [email protected] Andre undervisere: Undervisere fra Biologisk Institut Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-15 Undervisningsform: Undervisningen er sammensat af forelæsninger, praktiske laboratorieøvelser, beregnings-øvelser og diskussion og gruppeprojekter. Forelæsninger: 18 Øvelser: 46 I de første seks uger er der to forelæsninger (á 1-2 timer) og to øvelsesgange (á 2-3 timer) pr. uge. I den syvende uge laves et akvatisk eller terrestrisk projekt, hvortil der knyttes felt- og laboratoriearbejde Formål: At give den studerende et bredt kendskab til det terrestriske, det limniske og det marine miljø, samt det kvalitative og kvantitative samspil mellem organismerne og det omgivende miljø. Endvidere skal den studerende sættes i stand til at anvende det begrebsapparat og de metoder, der indenfor økologien bruges på økosystem- og populationsniveau. KompetenceBeskrivelse: Efter kurset forventes den studerende at kunne: 1. benytte udvalgte økologisk fagudtryk og begreber. 2. beskrive udvalgte processer i økosystemer og de organismegrupper, der formidler dem, samt forklare de processer, som organismegrupperne formidler. 3. beskrive energipuljer og -strømme i økosystemer, og kunne vurdere deres kvantitative betydning. Side 9 af 50

10 4. beskrive udvalgte puljer og strømme af C, N og P i økosystemer. 5. foretage beregninger af puljer og strømme med benyttelse af korrekte enheder. 6. analysere sammenhængen i komplekse økologiske problemstillinger. 7. beskrive de mekanismer, der regulerer økosystemprocesserne. 8. forudse og beregne konsekvenser for organismepuljer og stofstrømme af ændringer i abiotiske og biotiske forhold. 9. sætte økologiske problemstillinger i relation til samfundets forvaltning af naturen og dens ressourcer. 10. karakterisere og sammenligne udvalgte limniske, marine og terrestriske økosystemer i forskellige klimazoner. 11. søge information om økologisk relevante teknikker og metoder, som ligger uden for pensum. Mod slutningen af kurset laves gruppeprojekter, hvis afrapportering forventes at vise, at den studerende kan: 1. inddrage og syntetisere viden, der er erhvervet under kursets basisdel. 2. relatere egne data til gængse teorier. 3. gennemføre et projekt, hvor det fx er nødvendigt at supplere med viden udover den, der er erhvervet gennem undervisningen. 4. foretage en selvstændig behandling og tolkning af data. 5. udarbejde en veldisponeret projektrapport, fx ved anvendelse af: a) Indholdsfortegnelse b) Indledning - hypotese/mål c) Arbejdsbeskrivelse (litteratur, interviews, besigtigelser m.m.) d) Resultater e) Diskussion og konklusioner f) Referencer g) Evt. bilag 6. skrive rapporten på et forståeligt og korrekt dansk 7. gennemføre en klar og veldisponeret mundtlig fremlæggelse. I løbet af kurset behandles en række emner: - Puljer og processer i naturen - Primærproduktion - Sekundærproduktion - Nedbrydning - Stofkredsløb - Succession - Klima og biomer - Karakteristik af terrestriske og akvatiske økosystemer Lærebøger: Sand-Jensen, K Økologi og biodiversitet. Overordnede mønstre for individer, bestande og økosystemer. Gads Forlag. Smith, T. M. & Smith, R. L Elements of Ecology. 6. edition. Pearson International Edition. Kompendier: Øvelsesvejledninger og alt andet skriftligt undervisningsmateriale kan købes samlet ved kursets start. Tilmelding: Der er tilmelding til modulerne i Blok 3 og Blok 4 i perioden december. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på Side 10 af 50

11 Eksamensform: Løbende selvevaluering vil foregå i de første seks uger ved anonymiseret, ITbaseret opgaveløsning (multiple choice og regneopgaver) med informativ feedback. Gruppeprojekterne i uge 12 afsluttes med en individuel mundtlig afrapportering, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur og udgør 1/3 af den samlede karakter. I uge 15 afholdes en 4 timers skriftlig eksamen med alle sædvanlige hjælpemidler (lommeregner, bøger, noter o. lign.). Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Det er en forudsætning for deltagelse i den skriftlige eksamen at gruppeprojektet er afleveret og bedømt. Der afholdes en 4 timers skriftlig reeksamination i august 2008, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur og som giver én samlet karakter. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Skriftlig prøve den 13. august Kursushjemmeside: Bemærkninger: Undervisningen i projektugen (uge 12) er obligatorisk. Hermed menes at man skal være til 100 % af undervisningen i denne uge. Den mundtlige rapportering og bedømmelse af projektet foregår i uge 14. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiA2, Videregående analytisk kemi (sporstofanalyse) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 2. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiA2, Videregående analytisk kemi (sporstofanalyse) Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Frants R. Lauritsen, HCØ C218, , [email protected] Andre undervisere: Bo Svensmark, HCØ C216, [email protected] Skemaoplysninger: 5 uger plus 4 ugers praktisk eksamen (i BS05) Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, eksaminatorier, fremlægning af øvelsesplaner, biblioteks- og laboratoriearbejde KompetenceBeskrivelse: at kunne anvende atomabsorptionsspektrometri, induktivt koblet plasma med optisk detektion og med massespektrometri, ionselektive elektroder og anodisk stripping voltammetri og at kunne redegøre for principperne bag disse metoder. at have kendskab til anvendelsen af moderne kemometriske metoder. selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og afrapportere en analyseopgave baseret på de analyseprincipper, der er omfattet af KemiA1 og KemiA2, herunder at kunne søge relevant information i litteraturen, finde og vurdere fejlkilder, vurdere og perspektivere analyseresultaterne samt at kunne udfærdige en samlet rapport over analyseopgaven Målbeskrivelse: - Kan give en detaljeret redegørelse for principperne bag de analytisk kemiske teknikker som er gennemgået på Kemi A1 og Kemi A2. - Kan selvstændigt planlægge, gennemføre og afrapportere en analytisk kemisk opgave inden for en specificeret tidsfrist. Side 11 af 50

12 - Kan beskrive og evaluere de opnåede analyseresultater for andre studerende. - Kan lave et udtømmende litteraturstudium over projektopgaven som dækker baggrund, almindeligt anvendte analyseteknikker og forventede resultater. - Kan selvstændigt planlægge en forsøgsrække som afklarer opgavens analytisk kemiske spørgsmål og dokumenterer kvaliteten af de opnåede resultater. - Kan selvstændigt indsamle og klargøre relevante prøver. - Kan selvstændigt gennemføre de planlagte analyser og forholde sig til tekniske problemer som måtte opstå undervejs. - Kan tage kritisk stilling til de opnåede måleresultater og perspektivere dem i henhold til litteraturstudiet. - Kan uddrage essensen af den erhvervede viden og afrapportere projektopgaven på videnskabelig artikelform, således at artiklen indeholder en forside, et resume, en introduktion til emnet, en beskrivelse af de anvendte metoder, en fremlæggelse af resultater med tilhørende diskussion, en konklusion og en oversigt over anvendt litteratur. Teori (3.5 ECTS): Prøveforberedelse og metodevalidering. Sporelementanalyse (atomspektroskopi, uorganisk massespektrometri og elektrokemi), sporstofanalyser (videregående kromatografiske teknikker) og statistik inkl. multivariat analyse. Teori og praksis for atomabsorptionsspektrometri (AAS), induktivt koblet plasma med optisk detektion og med massespektrometri (ICP-AES og ICP- MS), kromatografi, ion selektive elektroder (ISER), og anodisk stripping voltammetri. Øvelser (4 ECTS): Større selvstændige øvelser i de analyseteknikker som er gennemgået i KemiA1 og KemiA2. Øvelserne gennemføres i mindre grupper og der forventes en høj grad af selvstændig øvelsesplanlægning, herunder indhentning af baggrundsinformation fra litteraturen. Lærebøger: Daniel C. Harris. "Quantitative Chemical Analysis". 7th Ed., Freeman Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december Formelle krav: KemiA1 bestået. Eksamensform: Løbende godkendelse af rapporter over gennemførte øvelser. For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle rapporter være godkendt. Eksamen omfatter selvstændig gennemførelse og afrapportering af en større individuel analyseopgave. Opgaven afvikles over 4 uger. Reeksamen: Mundtlig eksamen. Det er en forudsætning for at kunne deltage i reeksamen, at den studerende har afleveret den rapport, der danner grundlag for den ordinære eksamen. Ekstern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Mundtlig prøve den 22. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Bachelorprojekt SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: Bachelorprojekt ECTS-points: 15 Placering i blokstruktur: 1. blok, 2. blok, 3. blok, 4. blok Varighed: 3. år. Projektet kan enten skrives på halv tid over to blokke eller på fuld tid i én blok. Institutter: Kemisk Insititut Kontaktpersoner: Side 12 af 50

13 Jørn B. Christensen, , e.mail: Undervisningsform: Problembaseret undervisning, individuelt arbejde eller gruppearbejde. KompetenceBeskrivelse: Selvstændigt at kunne formulere et mindre teoretisk eller praktisk projekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Selvstændigt at kunne udføre det beskrevne projekt At kunne forholde sig kritisk til den relevante kemiske litteratur og til resultaterne af eget arbejde. At kunne redegøre for baggrunden for projektet og at kunne dokumentere det udførte arbejde i en form af en velstruktureret projektrapport Målbeskrivelse: Selvstændigt at kunne formulere et mindre teoretisk eller praktisk projekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Selvstændigt at kunne udføre det beskrevne projekt At kunne forholde sig kritisk til den relevante kemiske litteratur og til resultaterne af eget arbejde. At kunne redegøre for baggrunden for projektet og at kunne dokumentere det udførte arbejde i en form af en velstruktureret projektrappor Teoretisk eller eksperimentelt projektarbejde på kemisk institut, eksternt i industrien eller ved en anden uddannelsesinstitution. Der kræves en intern vejleder fra Kemisk Institut og, hvis projektet skrives eksternt, en ekstern vejleder på projektstedet og en forhåndsgodkendelse af projektet i bachelorstudienævnet. Du kan eventuelt kontakte en underviser inden for dit interesseområde og høre, om vedkommende har kontakter til industrien eller andre uddannelsesinstitutioner, som du kan benytte dig af. Det er op til dig selv som studerende at finde projekt og vejleder. Du kan f.eks. læse om forskningen på Kemisk Institut og kontakte en videnskabeligt ansat inden for et område, du finder interessant. Bachelorprojektet afsluttes med en projektrapport. Hvis rapporten er skrevet på dansk, skal den omfatte et resume på engelsk, og hvis rapporten er skrevet på engelsk, skal den omfatte et resume på dansk. Projektrapporten skal forsvares mundtligt. Tilmelding: Til Jørn B. Christensen inden projektets start. Tilmeldingen skal indeholde dit navn, personnummer, studieordning, navne på din(e) vejleder(e) og en kort beskrivelse af projektet (ca. ½ A4-side). Du og vejleder(e) skal underskrive tilmeldingen. Formelle krav: 120 ECTS-point bestået. Eksamensform: Projektrapporten gøres til genstand for et mundtligt forsvar. Bedømmelsen omfatter både faglige og formidlingsmæssige aspekter. Karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur med skriftlig bedømmelse som tilbagemelding til den studerende. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 26/ Kursusbeskrivelse: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Side 13 af 50

14 Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Niels Wessel Larsen, , e.mail: [email protected] Stephan P. A. Sauer, , e.mail [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: forelæsninger og gruppearbejde (3-4 studerende) med vejledning KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for principperne bag den matematiske beskrivelse af orbitaler og kunne anvende orbitaler i simple kvantekemiske beregninger. at have indsigt i den kvantekemiske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre. at kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fler-atomige molekyler vha. molekylorbitaler. at kunne udføre simple molekylorbitalberegner. at have indsigt i molekylers energitilstande overblik over de indbyrdes størrelsesforhold mellem disse energitilstande. at have indsigt i et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer på et kvantemekanisk grundlag. at kunne anvende spektroskopiske begreber som puntkgruppesymetri, rotortyper, kvantetal, termdiagrammer og udvalgsregler. at kunne omsætte mellem spektroskopiske konstanter eller molekylære egenskaber og simple spektre. Målbeskrivelse: - Skal kunne forklare den kvantemekaniske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre ved hjælp af atomorbitaler. - Skal kunne forklare orbitalbegrebet og anvende orbitaler i simple beregninger på atomer og molekyler. - Skal kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fleratomige molekyler vha. molekylorbitaler. - Skal kunne siitsere og tolke atom og molekylorbitaldiagrammer. - Skal kunne klassificere og sammenligne de forskellige typer af energitilstande af molekyler. - Skal kunne beskrive optageteknikken og skitsere det typiske udseende af spektrene for et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer. - Skal kunne beskrive sammenhængen mellem spektroskopiske fænomener og kvantemekanikken. - Skal kunne opskrive energiudtryk, skitsere termdiagrammer og anvende udvalgsregler for udvalgte spektroskopiformer. - Skal kunne relatere spektroskopiske konstanter til spektremes udseende og til molekylære størrelser og kunne anvende disse relationer i simple beregninger. - Skal kunne kategorisere molekyler mht. punktgruppesymmetri, rotortype, spektroskopiske undersøgelsesmuligheder og udvalgsregler. - Skal kunne demonstrere overblik over, skal kunne udtrykke sig klart om og skal kunne ræsonnere på grundlag af de forskellige dele af stoffet. Kvantekemiske begreber og metoder til beregning og fortolkning af molekylers struktur, egenskaber og spektre. Separation af kerne- og elektronbevægelser (Born-Oppenheimer tilnærmelse); atom- og molekylorbitalbeskrivelser af kemisk binding i to-atomige og simple fleratomige molekyler; variationsmetoden; introduktion til semiempiriske og ab initio beregningsmetoder og tilhørende software; matematisk beskrivelse af molekylernes symmetriegenskaber; generelle spektroskopiske begreber, herunder lasere; teorien for rotations- og vibrationsspektre af toatomige molekyler; normalkoordinater og fleratomige systemer; elektronisk spektroskopi incl. photoelektronspektroskopi, med hovedvægt på begreber som Franck-Condon princippet, oscillatorstyrker, fluorescens og phosphorescens; teorien for kerne. og elektornmagnetisk resonans-spektroskopi (NMR og ESR). Lærebøger: Atkins & de Paula. Physical Chemistry 8th edition, kapitler Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Side 14 af 50

15 Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro, KemiBin og MatFysK Formelle krav: Matintro ogkemibin bestået. Indholdet af MatFysK forudsættes bekendt. Eksamensform: Mundtlig eksamen.hver uges gruppearbejde afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen. Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trinsskalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Reeksamen: Mundtlig prøve den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Videnskabsteori og etik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: Videnskabsteori og etik Placering i blokstruktur: 1. blok, 4. blok Skemagruppe: C Semester: 3. år, blok 4å Institutter: Kemisk Institut, NBI Kontaktpersoner: Tom Børsen Hansen, tlf [email protected] Skemaoplysninger: Skemaet findes ved at trykke på tid og sted og derefter vælge kurser og NBI som Institut. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, selvstændigt arbejde med cases, vejledning, studenterfremlæggelser. KompetenceBeskrivelse: -at kunne redegøre for hændelser i og omkring det biokemiske, kemiske, miljøkemiske og nanoteknovidenskabelige arbejde. -at kunne analysere disse, dvs. evne at forklare hændelserne med henvisning til almene værdier/normer/idealer, grundlæggende antagelser og overleverede fortællinger/myter m.v. -at kunne vurdere samme, dvs. dels evne at problematisere sammenknytninger af hændelser og forklarende parametre, og dels kunne knytte dem sammen med egne/alternative videnskabelige og moralske standarder. Målbeskrivelse: * Studenten kan genfortælle hændelsesforløbene, som kursets seks case-studier er opbygget omkring. * Studenten kan parafrasere de nøglebegreber, som er blevet gennemgået under kurset. * Studenten kan for hver case' vedkommende konsistent relatere den nøglebegreber til hændelsesforløbet. * Studenten kan vurdere, om et nøglebegreb kan bruges i analyser af de øvrige cases' hændelsesforløb samt skitsere disse analyser. * Studenten kan vurdere kvaliteten af andre studerendes analyser (dvs. andre studerendes sammenknytninger af nøglebegreber og hændelsesforløb). Almene og fagspecifikke aspekter indenfor: Side 15 af 50

16 1) videnskabshistorie - fra alkymi til moderne kemi, biokemi og nanoteknologi, herunder teorier om videnskabernes historiske egendynamik og samspil med teknologi og samfund 2) videnskabsfilosofi, herunder filosofiske analyser af videnskabelig metode, teoriudvikling, vidensformer og samspil mellem data, modeller, teorier og eksperimenter, samt 3) videnskabssociologi, herunder sociale studier af videnskaben som kollektivt normstyret fænomen, videnskabens etik, forskningens organisation, disciplindannelse, forskningspolitik mv. "Case stories" om etiske og samfundsmæssige problemstillinger, herunder stillingtagen til fx miljøkemiske spørgsmål. Tilmelding: Via i perioden 1. december december. Formelle krav: Alle første års kurser (60 ECTS point) bestået Eksamensform: For at kunne bestå kurset, skal den studerende bestå to prøver: 1. *Forprøve* over de fremlagte cases. Denne prøve består af i/ en gruppefremlæggelse af valgt case, ii/ en grupperapport udarbejdet på baggrund af gruppefremlæggelsen og iii/ diskutant-oplæg til de andre gruppers casefremlæggelser. Vedr. grupperapporten: Med udgangspunkt i casefremlæggelsen, og under hensyntagen til modtaget studenter- og lærerfeedback, skrives en grupperapport over den fremlagte case. Grupperapporten afleveres en uge efter fremlæggelsen, og må maksimalt have et omfang på 10 sider. Forprøven vurderes efter skalaen "bestået/ikke-bestået". 2. Afsluttende mundtlig eksamen, hvor eksaminanden indledningsvis trækker en af de seks cases, der er blevet arbejdet med under kurset, og herefter har max. 10 minutter til at præsentere casens hændelsesforløb samt en analyse heraf. Herpå stiller eksaminator og censor spørgsmål. Eksamen varer 20 minutter eksklusiv votering, og evalueres efter skalaen bestået/ikke-bestået. Eksamen: Aflevering af rapport den 16. juni samt mundtlig prøve den 20. juni 2008 Kursushjemmeside: Bemærkninger: Der benyttes ekstern censur på denne eksamen. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Afsnit: Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Kurser: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer Videregående Kemisk Syntese Videregående Kvantekemi Videregående Organisk Kemi Fotokemi og Fotofysik Videregående Uorganisk kemi Kemisk Reaktionskinetik Forskningsemner i biologisk kemi Kursusbeskrivelse: Forskningsemner i biologisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Side 16 af 50

17 Kemisk Institut Kursusnavn: Forskningsemner i biologisk kemi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Leila Lo Leggio, HCØ C310, , [email protected] Andre undervisere: Forskellige lærere ved Kemisk Institut Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie fra den 19/3-25/3) Undervisningsform: For hvert emne vil en introduktionsforlæsning blive afholdt af en forsker, som er specialist inden for det forskningsemne. Hvor dette er relevant, vil der være besøg af laboratorier. Hvert emne afsluttes med de studerendes fremlæggelse af relevante forskningsartikler og diskussion. Derudover vil der i begyndelsen af kurset være øvelser i artikellæsning og litteratursøgning. Målbeskrivelse: De studerende skal kunne: - demonstrere en overordnet forståelse for de vedrørte forskningsemner herunder at kunne beskrive vedrørte kemiske begreber og processer samt anvendte metoder - kritisk fremlægge, tolke og diskutere originallitteratur, relateret til de vedrørte forskningsemner - søge litteraturdatabaser for at finde relevante artikler indenfor nye specifikke emner -kritisk syntetisere de fundne artikler på skrift i en stil passende til en videnskabelig review over to udvalgte emner Lærebøger: Der vil primært anvendes original litteratur Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december Faglige forudsætninger: Kurset er specielt målrettet til studerende i biologi og beslægtede fag med interesse i biologisk kemi. Basale kemi og biokemi kurser for biologer forventes bestået. Formelle krav: Første års studier bestået. Eksamensform: Løbende evaluering. Hoveddelen af evalueringen består i to skriftlige opgaver inden for to af de forskellige emner, som forsvares mundligt i slutning af kurset. Reeksamen: Genaflevering af opgaver med mundtligt forsvar. Bemærkninger: Enkelte dele af kurset kan være på engelsk. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 1/ Kursusbeskrivelse: Fotokemi og Fotofysik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Fotokemi og Fotofysik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Side 17 af 50

18 Kontaktpersoner: Niels Harrit, D310 (HCØ), tlf , Andre undervisere: Bo Wegge Laursen Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: Tre timers forelæsninger og tre timers opgaveregning om ugen. Målbeskrivelse: Efter at have gennemgået kurset skal studenten - kunne udlede og anvende Lambert-Beers lov, - kunne udlede egenskaber af elektronisk exciterede tilstande og grundtilstande ud fra absorptionsog emissionsspektre, - kunne etablere et Jablonski-diagram og gøre rede for de indgående processer, - kunne udlede levetider af exciterede tilstande og kvanteudbytter ud fra hastighedskonstanterne i Jablonski-diagrammet, - kunne deducere kemiske egenskaber af exciterede tilstande ud fra molekylets elektroniske struktur, herunder specielt lysinduceret elektronoverførsel, og - kunne redegøre for de vigtigste, praktiske anvendelser af fluorescensteknologi. Kurset omfatter elementære fysiske og kemiske lysinducerede processer i molekyler. Lærebøger: Noter. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Faglige forudsætninger: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Formelle krav: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Eksamensform: Skriftlig eksamen med intern censur og karakter efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Mundtlig prøve. Eksamen: Skriftlig prøve den 23. juni Reeksamen: Mundtlig prøve den 18. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Axel Hunding, HCØ C314A, tlf , [email protected] Andre undervisere: Preben Graae Sørensen, HCØ CS08, tlf , [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: 2 forelæsninger og 3 eksaminatorietimer pr. uge i 7 uger samt simuleringsøvelser. KompetenceBeskrivelse: at forstå og kunne forklare: Side 18 af 50

19 a. egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, som be-skrevet ovenfor. b. eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. c. videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter. at kunne a. gennemføre analytisk lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer. b. opstille modeller for simple kontrolsystemer, beskrevet ved differentialligninger. c. implementere sådanne differentialligninger i relevant software. d. opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. e. analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater. f. afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. - at kunne a. formidle sin viden om emnet til andre. b. forholde sig til ny viden og debatemner om fx livsprocessers oprindelse og grundlag, selvorganisering (bla. i relation til 2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, geners rolle i komplekse biokontrolsystemer. Målbeskrivelse: Kunne beskrive og forklare: (a) Egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer som oscillationer, kaos, multistabilitet, og spontan mønsterdannelse i reaktions-diffussionssystemer. (b) Eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. Analysere, forklare og vurdere: (c) Videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter, men som henvender sig til biokemikere/biologer. (d) Gennemføre lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer (jf.a)dvs. (d.1) opstille ligninger for nukliner og beregne stationære tilstande. (d.2)opstille Jacoby-matricen og det karakteristiske polynomium. (d.3)beregne frogreningspunkter om nødvendigt med Routh-Hurwitz kriteriet. kunne: (e) opstille modeller, beskrevet ved differentialligninger, for simple kontrolsystemer. (f) implementere sådanne differentialligninger i revant software. (g) opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. (h) analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater ( jf.d.)br> (i) beregne den producerede entropi ud fra ændringen i H og S for en spontan selvorganiserende proces karakteriseret ved negativ ændring i både S og G. (j) beregne nyttearbejdet ved membrantransport. (k) afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. (l) løse analytiske/numeriske opgaver i samarbejde med andre medstuderende. (m) formidle sin viden om emnet til andre. (n) forholde sig til ny viden og debatemner om autoregulation i biologiske systemer, f. eks. livsprocessers oprindelse, grundlag og evolution, selvorganisering (bl.a. i relation til2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, geners rolle ikomplekse biokontrolsystemer. System biologi. Kursets formål er at give en elementær introduktion til emner som kooperativ aktivering og inhibering, oscillationer, kaos, multistabilitet, spontan mønsterdannelse, selvorganiserende systemer, lineær stabilitetsanalyse, samt egentlige modelsystemer som fx Calciumbølger, sekventiel segmenteringsmekanisme i embryoer (genekspressionsbølger) og proteinbølger under prokaryotisk celledeling. Lærebøger: Kursusnoter. Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiF2 forudsættes bekendt. Eksamensform: løbende evaluering af øvelsesrapporter samt afsluttende rapport over undersøgt, selvvalgt kontrolsystem. For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle rapporter være godkendt. Side 19 af 50

20 Afsluttende skriftlig eksamen (3 timer) med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 9. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 13. august Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk, men kan være engelsk på opfordring. Kurset afholdes kun ved fornøden tilmelding. Kandidatstuderende er også velkomne til at tage kurset, men skal søge dispensation herfor i kandidatstudienævnet. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Kemisk Reaktionskinetik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Kandidatuddannelsen, Kemi Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Kemisk Reaktionskinetik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Insititut Kontaktpersoner: Solvejg Jørgensen, C15b (HCØ), tlf , [email protected] Andre undervisere: Kurt V. Mikkelsen, C15a (HCØ), tlf , [email protected] Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge samt uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: 2 gange 3 forelæsninger samt 1 eftermiddag med computerøvelser Målbeskrivelse: 1. Skal kune anvende de tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 2. Skal kunne argumentere for tidsudviklingen af en fri bølgepakke, en Gaussisk bølgepakke og en diskret bølgepakke. 3. Skal kunne argumentere for sammenhængen mellem korrelationsfunktioner og målbare størrelser. 4. Skal kunne forklare, vurdere og analysere tidsudviklingen af molekylær reaktionsdynamik for kemiske systemer ved brug af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 5. Skal kunne anvende og vurdere transition teori. Kursus i grundlæggende kemisk reaktionskinetik og molekylær reaktionsdynamik. Formålet med kurset er at forbinde den molekylære beskrivelse af kemiske reaktioner med den makroskopiske kemiske kinetik. Der vil indgå elementer både fra gasfasekinetik, reaktioner i opløsninger samt overfladekinetik. Enkelte emner er statistisk termodynamik, transition-state-teorien, reaktionsdynamik (elementær kollisionsteori), løsning af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger, bestemmelse af korrelationsfunktioner relateret til målbare størrelser, unimolekylære reaktioner, foto-dissociation, laser-kemi (femtosekundspektroskopi), eksempler fra overfladereaktioner (adsorption/desorption, dynamik, diffusion), reaktioner i opløsning, solvent effekter på transition state teori, ion-reaktioner, fotokemi, elektronoverførselsprocesser. Lærebøger: David Tannor, Introduction to Quantum Mechanics: A time-dependent perspective. University Science Books og noter. Tilmelding: Via selvbetjeningen på PUNKT.KU i perioden december. Side 20 af 50

21 Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiKS og MatFysK forudsættes bekendt. Eksamensform: Afløsningsopgave med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Afløsningsopgave den 19. juni Reeksamen: Afløsningsopgave den 22. august Bemærkninger: Undervisningssproget kan være dansk, hvis alle er dansktalende. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Videregående Kemisk Syntese SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Kemisk Syntese ECTS-points: 15 Placering i blokstruktur: 4. blok Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Jørgen Glerup, HCØ B210, , [email protected], & Steen Hammerum, HCØ B521, , [email protected] Skemaoplysninger: Undervisning hver dag fra 9.30 til med 1/2 times frokstpause. Aftalemøde første mandag i blok 4 kl 9.30 i rum B 207. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge (uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage) Undervisningsform: Laboratorieundervisning. Obligatorisk sikkerhedsundervisning med mødepligt. KompetenceBeskrivelse: at være fortrolig med eksperimentel organisk og uorganisk kemi gennem selvstændig bearbejdning af en række konkrete problemstillinger (frem for en øvelsesvejledning). at kunne gennemføre fx (analog)synteser, undersøge reaktionsforløb, identificere (ukendte) hoved- og biprodukter og opklare problemer af mekanistisk art. at kunne arbejde med fx syntese i vandigt og ikke-vandigt miljø med særligt reaktive forbindelsestyper, at kunne arbejde under inert atmosfære eller over et bredt temperaturområde, og andre ikke-trivielle arbejdsgange. at kunne anvende moderne elektronisk litteratursøgning og moderne former for spektroskopi løbende ved eksperimenter og identifikation. selvstændigt at kunne inddrage information fra mange forskellige kilder under forsøgsplanlægning og problemløsning Målbeskrivelse: Efter endt kursus skal den studerende kunne: - læse og fortolke synteseforskrifter fra faglitteraturen, og selvstændigt udarbejde eller benytte Side 21 af 50

22 analogforskrifter - mestre grundtrækkene af selvstændigt og sikkert syntesearbejde - beskrive reaktionsforløb og reaktionsmekanismer ud fra egne eksperimenter og iagttagelser - anvende 1H og 13C NMR spektroskopi og masssespektrometri til identifikation af reaktionsprodukter og ukendte forbindelser Planlægning og selvstændig udførelse af organisk og uorganisk syntetisk arbejde på basis af forskrifter fra faglitteraturen. Undersøgelse af reaktionsforløb ved ikke-trivielle omdannelser og identifikation af hoved- og biprodukter ved anvendelse af kemiske og spektroskopiske metoder. Kurset er en videreførelse af KemiSyn med inddragelse af mere avanceret synteseudstyr, med syntese, isolation og identifikation af nye/ukendte forbindelser og med anvendelse af elektronisk baseret informationssøgning Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser forudsættes bekendt. Formelle krav: KemiSyn bestået. Eksamensform: Evaluering af synteserapporter med intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Reeksamen: Supplerende synteseopgaver (udføres i blok 1 eller næstfølgende blok 4) Eksamen: Løbende evaluering. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Videregående Kvantekemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Kvantekemi Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Sten Rettrup, HCØ C306, tlf [email protected] Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge samt uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: To dobbeltforelæsninger pr uge i 7 uger. En eftermiddag pr uge til opgaveregning under supervision. Målbeskrivelse: -at kunne redegøre for og Håndtere fundamentale kvantemekaniske begreber som eksempelvis sandsyndlighedstætheder, kommutatorrelationer, usikkerhedsprincippet, Dirac's bra-ket notation, Hermiteske operatorer og deres tilhørende egenværdier og egenfunktioner. - at kunne udlede egenværdispektret for generelle impulsmoment-operatorer og anvende resultatet i forbindelse med beskrivelsen af atomer og molekyler. - at kunne redegøre for variationsprincippet og udlede den lineære variationsmetode samt tidsuafhængig perburbationsteori. - at kunne redegøre for determinantbølgefunktioner og udlede og anvende de såkaldte Slater-Condon regneregler. Side 22 af 50

23 - at kunne udlede Hartree-Fock ligningerne og redegøre for Brillouins's og Koopmans' teoremer. - at kunne redegøre for Roothaan's ligninger og deres anvendelse i kvantekemiske elektronstrukturberegninger. - at kunne redegøre for DFT og såkaldte koorrelerede kvantemekaniske metoder som eksempelvis CI, MP2, CC. - at kunne neskrive anvendelsen af de kvantekemiske metoder til bestemmelse af elektroniske egenskaber for molekyler. Tidsuafhængig perturbationsteori; mange-elektronteori (Slaterdeterminater og Slater-Cordon regler); Born-Oppenheimer tilnærmelsen og molekylære potentialflader; Hartree-Fock-Roothaans teori for selvkonsistent behandling af molekylære elektrontilstande (HF-SCF), moderne ab initio metoder til beskrivelse af elektronkorrelation; konfigurationsvekselvirkning (CI), Møller-Plesset perturbationsteori (MP2), coupled cluster (CC); tæthedsfunktionalteori (DFT). Desuden behandles intermolekylære kræfter samt molekylers vekselvirkning med ydre elektriske og magnetiske felter ved hjælp af perturbationsteori. Lærebøger: P.W. Atkins and R.S. Friedman, Molecular Quantum Mechanics, 4. ed., Oxford University Press, 2005, samt udleveret notemateriale. Tilmelding: Via i perioden 1. december december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiKS og MatFYsK forudsættes bekendt. Formelle krav: Ingen. Eksamensform: Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Reeksamen afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 18. juni Reeksamen: Mundtlig prøve den 20. august Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk, men kan være engelsk på opfordring. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Videregående Organisk Kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Organisk Kemi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Mogens Brønsted Nielsen, B304, , [email protected] Andre undervisere: Theis Sølling, B506, , [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie d. 19/3-25/3) Undervisningsform: Forelæsninger, regneøvelser KompetenceBeskrivelse: at kunne anvende det retrosyntetiske begrebsapparat til planlægning af flertrinssynteser. at kunne anvende begreberne kemo-, regio- og stereoselektivi-tet/specificitet i synteseplanlægning Side 23 af 50

24 at kunne overskue reaktioner med polyfunktionelle forbindelser, her-under anvendelse af beskyttelsesgrupper. at kunne rationalisere egne overvejelser ved inddragelse af reakti-onsmekanismer at kunne læse en avanceret lærebog i organisk kemi og ekstrahere den væsentligste information Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne: - anvende det retrosyntetiske begrebsapparat til planlægning af flertrinssynteser. - anvende begreberne kemo-, regio- og stereoselektivi-tet/specificitet i synteseplanlægning. - redegøre for mulige omdannelser af specifikke gruper i polyfunktionelle forbindelser, herunder passende anvendelse af beskyttelsesgrupper. - opskrive og forklare reaktionsmekanismer for alle de reaktionstyper, der indgår i pensum. - tage kritisk stilling til forskellige synteseveje til samme produkt og redegøre for det bedste valg. Den organiske kemi på et reaktionsmekanistisk grundlag. Introduktion af principperne for systematisk synteseplanlægning (retrosyntese). Anvendelse af begreberne kemo-, regio-, og stereoselektivitet/specificitet i synteseplanlægning. Anvendelse af passende beskyttelsesgrupper i reaktioner med polyfunktionelle forbindelser. Lærebøger: J. Clayden, N. Greeves, S. Warren, P. Wothers, "Organic Chemistry," Oxford University Press. Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle førsteårskurser forudsættes bekendt. Formelle krav: KemiO1 og KemiO2 bestået. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer) bedømt efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 7. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 11. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Videregående Uorganisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Uorganisk kemi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Jesper Bendix tlf.nr BS18. [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, laboratorie- og regneøvelser KompetenceBeskrivelse: At kunne redegøre for den karakteristiske uorganiske stofkemi for hovedgruppegrundstoffer, overgangsmetaller og lanthanoider. At kunne redegøre for teorien bag almindelige metoder til karakterisering af uorganiske forbindelser herunder pulver-röntgendiffraktion,absorptions- og CD-spektroskopi, EPR- og NMR-spektroskopi, Side 24 af 50

25 magnetismemålinger samt vibrationsspektroskopi. At kunne redegøre for anvendeligheden og begrænsningerne af de bahandlede teknikker. At kunne redegøre i detaljer for modeller for den elektroniske struktur af overgangsmetalforbindelser. At kunne redegøre for strukturelle og termodynamiske aspekter af koordinationskemien omhandlende isomeri og chelaeffekt. At kunne redegøre for mekaniske og uorganiske reaktioner. At kunne redegøre for metallers rolle i forskellige biosystemer. Målbeskrivelse: At kunne redegøre for den karakteristiske uorganiske stofkemi for hovedgruppegrundstoffer, overgangsmetaller og lanthanoider. At kunne redegøre for teorien bag almindelige metoder til karakterisering af uorganiske forbindelser herunder pulver-röntgendiffraktion,absorptions- og CD-spektroskopi, EPR- og NMR-spektroskopi, magnetismemålinger samt vibrationsspektroskopi. At kunne redegøre for anvendeligheden og begrænsningerne af de behandlede teknikker. At kunne redegøre i detaljer for modeller for den elektroniske struktur af overgangsmetalforbindelser. At kunne redegøre for strukturelle og termodynamiske aspekter af koordinationskemien omhandlende isomeri og chelaeffekt. At kunne redegøre for mekaniske og uorganiske reaktioner. Overgangsmetallernes kemi; bindingsforhold og struktur, reaktionsmekanismer og ligevægt, uorganiske forbindelsers absorptionsspektra og magnetiske egenskaber. Øvelser der omfatter de vigtigste karakterisationsteknikker indenfor uorganisk kemi. Lærebøger: Inorganic Chemistry, Housecroft & Sharpe; Pearson, 2.ed. Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden 1. december december. Faglige forudsætninger: Bestået første år på kemistudiet. Formelle krav: Bestået KemiUB Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal øvelseskurset være godkendt. Mundtlig eksamen. Bedømmelse efter 13 skalaen. Intern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Afsnit: Valgfri kurser fra andre institutter SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Kurser: Introduktion til Miljøret Numerisk løsning af partielle differentialligninger: Differensmetoder (NumPDL) Structural Tools in Nano Science Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Kursus i naturvidenskabelig kommunikation og formidling Modellering og simulering (scientific computing) Side 25 af 50

26 Kursusbeskrivelse: Grundkursus i de naturvidenskablige fags didaktik (DidG, version 2007) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Institut for Naturfagenes Didaktik Bacheloruddannelse Kursusnavn: Grundkursus i de naturvidenskablige fags didaktik (DidG, version 2007) Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Institutter: Institut for Naturfagenes Didaktik Kontaktpersoner: Jens Dolin, tlf , [email protected]. Rasmus Kjøller, tlf , [email protected]. Flemming Ekelund, tlf , [email protected]. Marianne Ellegaard, tlf , [email protected] Skemaoplysninger: Forelæsninger mandage kl til og torsdage kl til afholdes i Geologisk Museums auditorium, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Ca. 2 timers forelæsninger og 5 timers øvelser pr. uge. KompetenceBeskrivelse: Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: analysere forholdet mellem relevante videnskabsfag og undervisningsfag, specielt ift. deltagerens egne fag analysere begrundelser og målbeskrivelser i officielle retningslinier for undervisning (især på gymnasialt niveau) beskrive og analysere elevers faglige læring, herunder kognitive, metakognitive og affektive faktorer skitsere kortere undervisningsforløb, både enkeltfaglige og tværfaglige (egne fag i samspil med andre naturvidenskabelige fag); den studerende skal specielt kunne: designe og analysere konkrete elevopgaver og begrunde valg af arbejds- og evalueringsformer analysere og evaluere elevers faglige præstationer anvende fagdidaktisk litteratur i forbindelse med ovst. opgaver Didaktiske transpositioner Begrundelser og læreplaner Kognitiv teori og læring Teorien om didaktiske situationer Sprog i fag og undervisning Undervisningskulturer Arbejds- og evalueringsformer Lærebøger: E. Damberg, m.fl.: Gymnasiepædagogik (Gyldendal). Carl Winsløw: Didaktiske elementer (Biofolia), samt udleveret supplerende materiale. Tilmelding: Der er tilmelding til modulerne i Blok 3 og Blok 4 i perioden december. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på under blanketten Det Naturvidenskabelige Fakultet. Faglige forudsætninger: Mindst 1 års naturvidenskabelige studier på mindst bachelorniveau. Formelle krav: Opfylder kravet om fagdidaktik til faglig kompetence i gymnasieskolen i de naturvidenskabelige fag. Eksamensform: Løbende evaluering, 7 trins-skala. Ved afslutningen af den skemalagte undervisning udvælger hver studerende tre af de fire afleverede temaopgaver. Disse tre temaopgaver Side 26 af 50

27 samt en undervisningsøvelse bedømmes af lærerteamet, og der gives en helhedsbedømmelse efter 7 trins-skalaen. Reevaluering: Samme som ordinær evaluering. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Genaflevering af temaer den 22. august 2008 Pensum: Fastlægges i uge 4 af undervisningsforløbet. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Introduktion til Miljøret SIS-hovedside Jura Indholdsfortegnelse Særlige merittilbud til andre studerende Udgave: Lektionsplanen, Jura Kandidatuddannelsen 2005/2006 Kursusnavn: Introduktion til Miljøret Punkter: 7,5 ECTS Semester: E 05/ F 06 Undervisere: Professor, dr.jur. Peter Pagh & cand.jur. Thomas Bruun Jessen Skemaoplysninger: Efterår: Mandag og torsdag kl 14-16, første gang i man 5. september. Forår: Tirsdag kl og torsdag kl 12-14, første gang tirsdag den 7. februar Formål: At give deltagerne en grundlæggende indføring i forvaltningsret og de øvrige juridiske principper, der er styrende for enhver offentlig forvaltningsmyndighed. Kurset sigter især på de juridiske problemer, der opstår i forbindelse med lokale myndigheders miljøtilsyn, forberedelse og afgørelse af miljøsager samt håndhævelse. Kurset dækker de vigtigste områder for det lokale miljøtilsyn, dvs. forurening og naturbeskyttelse, hvor hovedvægten lægges på miljøbeskyttelsesloven, planloven, naturbeskyttelsesloven og jordforureningsloven med inddragelse af de vigtigste dele af EU-reglerne. Kurset vil fremover være en betingelse for, at ikke-juridiske studerende kan følge de miljøretlige kurser, der udbydes på den juridiske kandidatuddannelse. 1. del: Indføring i forvaltningsret, grundlæggende principper i privatretten, EU-ret og menneskerettigheder legalitetsprincip, sagsbehandlingsregler og lovfortolkning myndigheder, klagesystem og domstolenes rolle vigtige grundlovsbestemmelser naboret, privatretlige aftaler og erstatningsansvar EU-regler som retskilde 2. del: Belysning af udvalgte love og vigtige domme i tilknytning hertil: planloven: - lokalplaner forberedelse, vedtagelse og håndhævelse miljøbeskyttelsesloven (mbl): - listevirksomheder tilsyn, regulering og håndhævelse jordforureningsloven (jfl): - kortlægning, oprydning og påbud naturbeskyttelsesloven (nbl): - beskyttede naturtyper og Natura 2000 områder miljømålslov, mbl, jfl, og nbl: - recipientkvalitetsplanlægning og overvågning miljøgebyrer Side 27 af 50

28 100 spørgsmål og svar på almindelige problemer i miljøforvaltningen. Eksamensform: Mundtlig prøve på grundlag af en case med forberedelse. Eksamen: Efterår: December 2005 Forår: 2-5. Maj 2006 Bemærkninger: Kurset retter sig mod studerende på naturvidenskab (især biologi, geografi og kemi) og studerende på alle andre ikke-juridiske kandidatuddannelser, som påregner at virke i en offentlig miljøforvaltning eller som rådgiver i miljøsager Pensum: Karsten Revsbeck: Lærebog i miljøret, 3. udg. (2003) + kompendium + materialesamling. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Kursus i naturvidenskabelig kommunikation og formidling SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Institut for Naturfagenes Didaktik Bacheloruddannelse Kursusnavn: Kursus i naturvidenskabelig kommunikation og formidling Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Semester: Forår Varighed: 7 uger Institutter: Institut for Naturfagenes Didaktik Kontaktpersoner: Nana Quistgaard, [email protected] Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Fra den 21. april til den 27. juni Undervisningsform: 2 timers forelæsninger, 2 timers gruppearbejde uden vejledning, 2 timers gruppearbejde med vejledning og 3 klassetimer per uge i 7 uger. Der arbejdes over én hel samt en halv dag på ugens problemstilling med udgangspunkt i tekster, som er læst på forhånd. Teksternes hovedideer introduceres ved en forelæsning om tirsdagen, og der igangsættes et gruppearbejde med konkrete opgaver. Der er adgang til vejledning om eftermiddagen. Mellem tirsdag og fredag færdiggøres/forberedes en formidlingsopgave, der afleveres/præsenteres samt diskuteres fredag. Desuden afholdes en perspektiverende forelæsning sidst på formiddagen fredag. Grupperne dannes fra gang til gang efter aftale med de studerende. Formål: Kurset har til formål at give deltagerne en indføring i kommunikation og formidling af naturvidenskab, at give nogle konkrete redskaber til effektiv kommunikation af naturvidenskab samt skabe refleksion hos deltagerne over egen formidlingstilgang. KompetenceBeskrivelse: Deltagerne opnår kendskab til kommunikation af naturfaglig viden til en specifik målgruppe og tilegner sig kompetencer, så de efter kurset har viden om, erfaring med og kan reflektere over: At kunne udvælge og omforme en naturfaglig viden til en specifik målgruppe. At kunne kommunikere en naturfaglig viden til en specifik målgruppe. At kunne præsentere mundtligt en naturfaglig viden, et projekt el. lign. til en specifik målgruppe fx kollegaer, kunder, konferencedeltagere, museumsbesøgende el. den brede befolkning på en måde, der fastholder og engagerer tilhørerne samt giver mening for dem. At kunne formidle en naturfaglig viden skriftligt til specifikke medier fx aviser, Side 28 af 50

29 rapporter til ikke-fagfolk eller populærvidenskabelige tidsskrifter på en måde, der fastholder og engagerer det pågældende medies læsere samt giver mening for dem. At kunne interaktivt formidle en naturfaglig viden til en specifik målgruppe via artefakter fx udstillinger og internettet på en måde, der fastholder og engagerer målgruppen samt giver mening for dem. Kommunikationsteori; herunder målgrupper, budskab, medier, evaluering, etc. Naturvidenskaben som genstandsfelt og dens samfundsmæssige rolle. Mundtlig kommunikation og formidling; herunder retorik, narrativitet og præsentationsteknik. Skriftlig formidling; herunder sprog (hverdags/videnskabeligt) og journalistisk metode. Interaktiv formidling; herunder brug af artefakter og den naturvidenskabelige metode samt oplevelsesbaseret læring. Lærebøger: Der udarbejdes en materialesamling. Tilmelding: Der er tilmelding til modulerne i Blok 3 og Blok 4 i perioden december. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på under blanketten Det Naturvidenskabelige Fakultet. Faglige forudsætninger: Mindst 1 års naturvidenskabelige studier på mindst bachelorniveau. Eksamensform: Synopsiseksamen med bedømmelse efter 7-punktsskalaen. Bemærk, at det er en betingelse for deltagelse i prøven, at man har deltaget i rettidig aflevering af mindst 2 obligatoriske opgaver. Eksamen: Synopsiseksamen afleveres den 27. juni Pensum: Fastlægges i uge 4 af undervisningsforløbet. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Numerisk løsning af partielle differentialligninger: Differensmetoder (NumPDL) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Datalogi Kandidatuddannelsen Kurser i blok 4 Kursusnavn: Numerisk løsning af partielle differentialligninger: Differensmetoder (NumPDL) Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Omfang: 7x4 timers forelæsning, 7x2 timers øvelser, 4 obligatoriske hjemmeopgaver. Institutter: Datalogisk Institut og Institut for Matematiske Fag Kontaktpersoner: Jon Sporring, [email protected], og Jens Hugger, [email protected], Andre undervisere: Stig Skelboe, [email protected], Skemaoplysninger: Skemaoplysninger: 2 timers forelæsning mandag eftermiddag timers forelæsning torsdag formiddag Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 21. april juni 2008 Side 29 af 50

30 Undervisningsform: 4 timers forelæsninger, 2 timers øvelser og 6 timers computerkonsultation per uge i kursets første 7 uger. Derefter 4 timers computerkonsultation per uge i kursets sidste 2 uger. Formål: Kurset introducerer studerende til simple endelig differens metoder til numerisk løsning af de basale typer af partielle differentialligninger med det formål at sætte dem i stand til at udvælge og programmere løsningsalgoritmer for differentialligningsproblemer som de møder i deres studier eller arbejdsliv. Målgruppen er alle naturvidenskabelige studerende med et minimalt indhold af matematik og datalogi i deres studier (se forudsætninger). KompetenceBeskrivelse: Deltagerne skal ved afslutningen have opnået en grundlæggende forståelse for teorien bag endelig differensmetoder for partielle differentialligninger af parabolsk, hyperbolsk og elliptisk type, som tillader dem at udvælge metoder til løsning af problemer af disse typer. Specielt skal begreberne fejl og konvergens kunne benyttes i udvælgelsesprocessen. Deltagerne skal ved afslutningen have opnået en grundlæggende forståelse for numerisk løsning af partielle differentialligninger med endelig differensmetoder, som tillader dem at opstille og programmere algoritmer af denne type til løsning af sådanne problemer. Specielt skal grafisk repræsentation af løsninger kunne benyttes i løsningsprocessen. Målbeskrivelse: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: 1. beskrive teorien bag endelig differensmetoder for partielle differentialligninger af parabolsk, hyperbolsk og elliptisk type. 2. Udvælge metoder til løsning af problemer af disse typer. 3. Benytte begreberne fejl og konvergens i udvælgelsesprocessen. 4. Opstille og programmere algoritmer til løsning af problemer af disse typer. 5. Benytte grafisk repræsentation af løsninger i løsningsprocessen En differentialligning er et kontinuert concept, og kan kun løses analytisk for de simpleste tilfælde. Derfor tilnærmes differentialligninger næsten altid med numeriske metoder. Dette kursus dækker den klassiske teori for numerisk løsning ved brug af differensmetoden af parabolske, hyperbolske og elliptiske differentialligninger. Mere specifikt er indholdet 1. Introduktion og afstemning af forudsætninger. 2. Parabolske ligninger i en rumvariabel. 3. Hyperbolske ligninger i en rumvariabel. 4. Konsistens, konvergens og stabilitet. 5. Lineære anden ordens elliptiske ligninger i to dimensioner. Lærebøger: K. W. Morton and D. F. Mayers, "Numerical Solutions of Partial Differential Equations", 2nd ed., 2005, Cambridge University Press, ISBN and notes. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Tilmeldingen er under blanketten kandidat Datalogi blok 4. Kurset kan uden videre tages på bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik og på kandidatuddannelsen i datalogi. Men på kandidatuddannelsen i Matematik tæller kurset ikke som værende et af de krævede kandidatkurser. Faglige forudsætninger: Matematik Intro, Lineær Algebra og kendskab til programmering. Desuden bør man opfylde bare en af følgende forudsætninger: An1, NumSDL, MatF, 1. års datalogi, studiemæssig modenhed svarende til en bachelorgrad. Eksamensform: Løbende evaluering uden censur og med bestået/ikke bestået givet for en individuel skriftlig opgave i uge 8-9. Det er en forudsætning for at deltage i eksamen at man har bestået hver af 3 skriftlige gruppeopgaver i løbet af kursets første 7 uger. Hvis en studerende har behov for en karakter skal dette meddeles underviseren senest i kursets fjerde uge. Godkendelsen af hver af de 4 skriftlige opgaver er i så fald en forudsætning for at gå til en afsluttende 30 minutters mundtlig eksamen placeret i eksamensperioden for blok 4. Der gives karakter alene på baggrund af den mundtlige eksamen som tager udgangspunkt i de 4 skriftlige opgaver. Der medvirker intern censor. Evt. mundtlig prøve, for deltagere der skal have karakter, torsdag d. 26. juni Eksamen: Ugeopgave. Udleveres den 16. juni og afleveres den 23. juni samt mundtlig prøve den 26. juni Bemærkninger: Engelsk: Kurset afholdes på engelsk. Ved sessioner hvor der kun deltager Side 30 af 50

31 dansktalende personer, vil det talte sprog være dansk. Skriftligt arbejde kan indleveres på dansk eller engelsk. Omfang: 7x4 timers forelæsning, 7x2 timers øvelser, 7x6 + 2x4 timers computerkonsultation. 4 obligatoriske skriftlige hjemmeopgaver (3 gruppe og 1 individuel). Pensum: K. W. Morton and D. F. Mayers, chapter 1-2, 4-6. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Structural Tools in Nano Science SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser fra andre institutter Kursusnavn: Structural Tools in Nano Science Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Sidst redigeret: 29/ Kursusbeskrivelse: Modellering og simulering (scientific computing) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Datalogi Bacheloruddannelsen 2. og 3. år (blok 3 og 4) Kurser i blok 3 Kursusnavn: Modellering og simulering (scientific computing) Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Institutter: Kurset afholdes i et samarbejde mellem Institut for Matematiske fag, Kemisk Institut, Niels Bohr Institutet og Datalogisk Institut. Kontaktpersoner: Stig Skelboe, Datalogisk Institut, tlf.nr.: , [email protected] Andre undervisere: Jens Hugger, [email protected], tlf.nr Eigil Kaas, [email protected], tlf.nr.: Kurt Mikkelsen, [email protected], tlf.nr.: Stephan P. A. Sauer, [email protected], Sten Rettrup, [email protected], Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser samt 4 mindre projekter i 9 uger. Formål: I dette kursus fokuseres på de generelle teknikker og ide'er, der findes i professionelt udviklet numerisk programmel, samt de generelle begreber, som det er nødvendigt at kende til for at kunne anvende programmerne fornuftigt i konkrete tilfælde. Det betyder, at kurset i højere grad er rettet mod potentielle brugere af numerisk programmel end mod potentielle udviklere af denne type programmel. KompetenceBeskrivelse: Kurset sætter studenten i stand til at foretage numerisk behandling af simplere matematiske modeller fra naturvidenskaben og ved hjælp af de præsenterede metoder at løse konkrete problemer samt at vurdere de opnåede resultater. Der benyttes fortrinsvis Matlab eller tilsvarende systemer. Målbeskrivelse: Ved kursets afslutning skal den studerende kunne: Side 31 af 50

32 1. Vælge en hensigtsmæssig numerisk metode blandt de præsenterede til løsning af problemet eller delproblemet i forhold til kravene til beregninger for modellen. 2. Vurdere metoden med hensyn til potentiel nøjagtighed, beregningseffektivitet, robusthed og lagerkrav. 3. Udføre den ønskede beregning ved brug af Matlab eller lignende. 4. Vurdere kvaliteten af løsningen med hensyn til den opnåede nøjagtighed samt med hensyn følsomhed overfor variationer i modelparametre. 5. Vurdere om kvaliteten af den opnåede løsning er tilstrækkelig i forhold den ønskede anvendelse af modellen. 6. Analysere årsagerne til eventuelt total svigt af en metode på et konkret problem. Præsentation og analyse af simplere matematiske modeller fra naturvidenskab. Præsentation af ideer bag, og motivation for grundlæggende numeriske metoder til løsning af: lineære og ikke-lineære ligninger, lineær og ikke-lineær optimering, egenværdiproblemer, begyndelsesværdiproblemer for sædvanlige differentialligninger, partielle differentialligninger samt den hurtige Fourier transformation. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Faglige forudsætninger: Matematik Intro, Lineær Algebra og kendskab til programmering. Desuden bør man opfylde bare en af følgende forudsætninger: An1, MatF, 1. års datalogi, studiemæssig modenhed svarende til en bachelorgrad. Formelle krav: Adgangskrav til escience uddannelsen. Eksamensform: Løbende evaluering af 4 individuelle mindre projekter (7-trins skala, intern censur). Eksamen: Løbende evaluering. Bemærkninger: Undervisningssprog: Engelsk. Kurset afholdes på engelsk. Ved sessioner hvor der kun deltager dansktalende personer, vil det talte sprog være dansk. Skriftligt arbejde kan indleveres på dansk eller engelsk. Undervisningssprog: Dansk og et andet fremmedsprog Sidst redigeret: 17/ Afsnit: Virksomhedsprojekt SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Som studerende på de kemiske fag har du mulighed for at bruge en del af dit valgfri forløb på et virksomhedsprojekt. Virksomhedsprojekter tæller som værende uden for det kemiske fagområde og kan dermed indgå i det obligatoriske tilvalg. Kurser: Virksomhedsprojekt Kursusbeskrivelse: Virksomhedsprojekt SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Virksomhedsprojekt Kursusnavn: Virksomhedsprojekt ECTS-points: 15 Side 32 af 50

33 ECTS-points: 15 Placering i blokstruktur: 1. blok, 2. blok, 3. blok, 4. blok Semester: 3. år, blok 1, 2, 3 eller 4. Varighed: Halv tid i to blokke eller fuld tid i én blok. Institutter: Kemisk Institut KompetenceBeskrivelse: At opnå erfaring med den praktiske anvendelse af kemiske teorier og metoder uden for universitetsverdenen. At opnå indsigt i kemien set i erhvervsmæssig og samfundsmæssig synsvinkel At opnå indsigt i praktikstedets organisatoriske forhold At opnå erfaring i at kommunikere og samarbejde med personer med en ikke-kemisk faglig baggrund Praktikprojekt, der udføres uden for universitetsmiljøet. Faglige forudsætninger: Alle første års kurser samt KemiA1 og enten KemiM1 eller KemiSyn (75 ECTS-point) bestået. KemiF2 og MatFysK skal være fulgt. Formelle krav: Alle første års kurser samt KemiA1 og enten KemiM1 eller KemiSyn (75 ECTS-point) bestået. KemiF2 og MatFysK skal være fulgt. Eksamensform: Evaluering af rapport efter 13-skalen. Intern censur. Bemærkninger: Kemisk Praktikprojekt kan efter gældende regler kombineres med Bachelor-projekt til i alt 30 ECTS-point. Læs mere om virksomhedsprojekt og hvordan du kommer i gang på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside om virksomhedsprojekter. Sidst redigeret: 24/ Afsnit: Udlandsophold SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Som studerende på de kemiske fag har du mulighed for at tage på et udlandsophold og foreksempel tage valgfri kurser eller skrive dit bachelorprojekt. Udlandsophold tæller ikke automatisk som værende uden for fagområdet, så hvis dit udlandsophold skal være en del af dit obligatoriske tilvalg uden for kemi, skal du huske at få bachelorstudienævnet til at godkende dette, når du søger forhåndsgodkendelse for udlandsopholdet. Læs mere om udlandsophold på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside om udlandsophold. Kursusbeskrivelse: Forskningsemner i biologisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Forskningsemner i biologisk kemi Side 33 af 50

34 Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Leila Lo Leggio, HCØ C310, , [email protected] Andre undervisere: Forskellige lærere ved Kemisk Institut Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie fra den 19/3-25/3) Undervisningsform: For hvert emne vil en introduktionsforlæsning blive afholdt af en forsker, som er specialist inden for det forskningsemne. Hvor dette er relevant, vil der være besøg af laboratorier. Hvert emne afsluttes med de studerendes fremlæggelse af relevante forskningsartikler og diskussion. Derudover vil der i begyndelsen af kurset være øvelser i artikellæsning og litteratursøgning. Målbeskrivelse: De studerende skal kunne: - demonstrere en overordnet forståelse for de vedrørte forskningsemner herunder at kunne beskrive vedrørte kemiske begreber og processer samt anvendte metoder - kritisk fremlægge, tolke og diskutere originallitteratur, relateret til de vedrørte forskningsemner - søge litteraturdatabaser for at finde relevante artikler indenfor nye specifikke emner -kritisk syntetisere de fundne artikler på skrift i en stil passende til en videnskabelig review over to udvalgte emner Lærebøger: Der vil primært anvendes original litteratur Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december Faglige forudsætninger: Kurset er specielt målrettet til studerende i biologi og beslægtede fag med interesse i biologisk kemi. Basale kemi og biokemi kurser for biologer forventes bestået. Formelle krav: Første års studier bestået. Eksamensform: Løbende evaluering. Hoveddelen af evalueringen består i to skriftlige opgaver inden for to af de forskellige emner, som forsvares mundligt i slutning af kurset. Reeksamen: Genaflevering af opgaver med mundtligt forsvar. Bemærkninger: Enkelte dele af kurset kan være på engelsk. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 1/ Kursusbeskrivelse: Fotokemi og Fotofysik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Fotokemi og Fotofysik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Niels Harrit, D310 (HCØ), tlf , [email protected] Andre undervisere: Bo Wegge Laursen Side 34 af 50

35 Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: Tre timers forelæsninger og tre timers opgaveregning om ugen. Målbeskrivelse: Efter at have gennemgået kurset skal studenten - kunne udlede og anvende Lambert-Beers lov, - kunne udlede egenskaber af elektronisk exciterede tilstande og grundtilstande ud fra absorptions- og emissionsspektre, - kunne etablere et Jablonski-diagram og gøre rede for de indgående processer, - kunne udlede levetider af exciterede tilstande og kvanteudbytter ud fra hastighedskonstanterne i Jablonski-diagrammet, - kunne deducere kemiske egenskaber af exciterede tilstande ud fra molekylets elektroniske struktur, herunder specielt lysinduceret elektronoverførsel, og - kunne redegøre for de vigtigste, praktiske anvendelser af fluorescensteknologi. Kurset omfatter elementære fysiske og kemiske lysinducerede processer i molekyler. Lærebøger: Noter. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Faglige forudsætninger: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Formelle krav: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Eksamensform: Skriftlig eksamen med intern censur og karakter efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Mundtlig prøve. Eksamen: Skriftlig prøve den 23. juni Reeksamen: Mundtlig prøve den 18. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Axel Hunding, HCØ C314A, tlf , [email protected] Andre undervisere: Preben Graae Sørensen, HCØ CS08, tlf , [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: 2 forelæsninger og 3 eksaminatorietimer pr. uge i 7 uger samt simuleringsøvelser. KompetenceBeskrivelse: at forstå og kunne forklare: a. egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, som be-skrevet ovenfor. b. eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. Side 35 af 50

36 c. videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter. at kunne a. gennemføre analytisk lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer. b. opstille modeller for simple kontrolsystemer, beskrevet ved differentialligninger. c. implementere sådanne differentialligninger i relevant software. d. opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. e. analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater. f. afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. - at kunne a. formidle sin viden om emnet til andre. b. forholde sig til ny viden og debatemner om fx livsprocessers oprindelse og grundlag, selvorganisering (bla. i relation til 2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikkelineære dynamiske systemer, geners rolle i komplekse biokontrolsystemer. Målbeskrivelse: Kunne beskrive og forklare: (a) Egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer som oscillationer, kaos, multistabilitet, og spontan mønsterdannelse i reaktions-diffussionssystemer. (b) Eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. Analysere, forklare og vurdere: (c) Videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter, men som henvender sig til biokemikere/biologer. (d) Gennemføre lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer (jf.a)dvs. (d.1) opstille ligninger for nukliner og beregne stationære tilstande. (d.2)opstille Jacoby-matricen og det karakteristiske polynomium. (d.3)beregne frogreningspunkter om nødvendigt med Routh-Hurwitz kriteriet. kunne: (e) opstille modeller, beskrevet ved differentialligninger, for simple kontrolsystemer. (f) implementere sådanne differentialligninger i revant software. (g) opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. (h) analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater ( jf.d.)br> (i) beregne den producerede entropi ud fra ændringen i H og S for en spontan selvorganiserende proces karakteriseret ved negativ ændring i både S og G. (j) beregne nyttearbejdet ved membrantransport. (k) afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. (l) løse analytiske/numeriske opgaver i samarbejde med andre medstuderende. (m) formidle sin viden om emnet til andre. (n) forholde sig til ny viden og debatemner om autoregulation i biologiske systemer, f. eks. livsprocessers oprindelse, grundlag og evolution, selvorganisering (bl.a. i relation til2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, geners rolle ikomplekse biokontrolsystemer. System biologi. Kursets formål er at give en elementær introduktion til emner som kooperativ aktivering og inhibering, oscillationer, kaos, multistabilitet, spontan mønsterdannelse, selvorganiserende systemer, lineær stabilitetsanalyse, samt egentlige modelsystemer som fx Calciumbølger, sekventiel segmenteringsmekanisme i embryoer (genekspressionsbølger) og proteinbølger under prokaryotisk celledeling. Lærebøger: Kursusnoter. Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiF2 forudsættes bekendt. Eksamensform: løbende evaluering af øvelsesrapporter samt afsluttende rapport over undersøgt, selvvalgt kontrolsystem. For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle rapporter være godkendt. Afsluttende skriftlig eksamen (3 timer) med intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Side 36 af 50

37 Eksamen: Skriftlig prøve den 9. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 13. august Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk, men kan være engelsk på opfordring. Kurset afholdes kun ved fornøden tilmelding. Kandidatstuderende er også velkomne til at tage kurset, men skal søge dispensation herfor i kandidatstudienævnet. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Kemisk Reaktionskinetik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Kandidatuddannelsen, Kemi Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Kemisk Reaktionskinetik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Insititut Kontaktpersoner: Solvejg Jørgensen, C15b (HCØ), tlf , [email protected] Andre undervisere: Kurt V. Mikkelsen, C15a (HCØ), tlf , [email protected] Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge samt uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: 2 gange 3 forelæsninger samt 1 eftermiddag med computerøvelser Målbeskrivelse: 1. Skal kune anvende de tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 2. Skal kunne argumentere for tidsudviklingen af en fri bølgepakke, en Gaussisk bølgepakke og en diskret bølgepakke. 3. Skal kunne argumentere for sammenhængen mellem korrelationsfunktioner og målbare størrelser. 4. Skal kunne forklare, vurdere og analysere tidsudviklingen af molekylær reaktionsdynamik for kemiske systemer ved brug af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 5. Skal kunne anvende og vurdere transition teori. Kursus i grundlæggende kemisk reaktionskinetik og molekylær reaktionsdynamik. Formålet med kurset er at forbinde den molekylære beskrivelse af kemiske reaktioner med den makroskopiske kemiske kinetik. Der vil indgå elementer både fra gasfasekinetik, reaktioner i opløsninger samt overfladekinetik. Enkelte emner er statistisk termodynamik, transition-state-teorien, reaktionsdynamik (elementær kollisionsteori), løsning af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger, bestemmelse af korrelationsfunktioner relateret til målbare størrelser, unimolekylære reaktioner, fotodissociation, laser-kemi (femtosekundspektroskopi), eksempler fra overfladereaktioner (adsorption/desorption, dynamik, diffusion), reaktioner i opløsning, solvent effekter på transition state teori, ion-reaktioner, fotokemi, elektronoverførselsprocesser. Lærebøger: David Tannor, Introduction to Quantum Mechanics: A time-dependent perspective. University Science Books og noter. Tilmelding: Via selvbetjeningen på PUNKT.KU i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiKS og MatFysK Side 37 af 50

38 forudsættes bekendt. Eksamensform: Afløsningsopgave med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Afløsningsopgave den 19. juni Reeksamen: Afløsningsopgave den 22. august Bemærkninger: Undervisningssproget kan være dansk, hvis alle er dansktalende. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Videregående Kemisk Syntese SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Kemisk Syntese ECTS-points: 15 Placering i blokstruktur: 4. blok Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Jørgen Glerup, HCØ B210, , [email protected], & Steen Hammerum, HCØ B521, , [email protected] Skemaoplysninger: Undervisning hver dag fra 9.30 til med 1/2 times frokstpause. Aftalemøde første mandag i blok 4 kl 9.30 i rum B 207. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge (uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage) Undervisningsform: Laboratorieundervisning. Obligatorisk sikkerhedsundervisning med mødepligt. KompetenceBeskrivelse: at være fortrolig med eksperimentel organisk og uorganisk kemi gennem selvstændig bearbejdning af en række konkrete problemstillinger (frem for en øvelsesvejledning). at kunne gennemføre fx (analog)synteser, undersøge reaktionsforløb, identificere (ukendte) hoved- og biprodukter og opklare problemer af mekanistisk art. at kunne arbejde med fx syntese i vandigt og ikke-vandigt miljø med særligt reaktive forbindelsestyper, at kunne arbejde under inert atmosfære eller over et bredt temperaturområde, og andre ikketrivielle arbejdsgange. at kunne anvende moderne elektronisk litteratursøgning og moderne former for spektroskopi løbende ved eksperimenter og identifikation. selvstændigt at kunne inddrage information fra mange forskellige kilder under forsøgsplanlægning og problemløsning Målbeskrivelse: Efter endt kursus skal den studerende kunne: - læse og fortolke synteseforskrifter fra faglitteraturen, og selvstændigt udarbejde eller benytte Side 38 af 50

39 analogforskrifter - mestre grundtrækkene af selvstændigt og sikkert syntesearbejde - beskrive reaktionsforløb og reaktionsmekanismer ud fra egne eksperimenter og iagttagelser - anvende 1H og 13C NMR spektroskopi og masssespektrometri til identifikation af reaktionsprodukter og ukendte forbindelser Planlægning og selvstændig udførelse af organisk og uorganisk syntetisk arbejde på basis af forskrifter fra faglitteraturen. Undersøgelse af reaktionsforløb ved ikke-trivielle omdannelser og identifikation af hoved- og biprodukter ved anvendelse af kemiske og spektroskopiske metoder. Kurset er en videreførelse af KemiSyn med inddragelse af mere avanceret synteseudstyr, med syntese, isolation og identifikation af nye/ukendte forbindelser og med anvendelse af elektronisk baseret informationssøgning Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser forudsættes bekendt. Formelle krav: KemiSyn bestået. Eksamensform: Evaluering af synteserapporter med intern censur og bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Reeksamen: Supplerende synteseopgaver (udføres i blok 1 eller næstfølgende blok 4) Eksamen: Løbende evaluering. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Videregående Kvantekemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Kvantekemi Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Sten Rettrup, HCØ C306, tlf [email protected] Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge samt uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: To dobbeltforelæsninger pr uge i 7 uger. En eftermiddag pr uge til opgaveregning under supervision. Målbeskrivelse: -at kunne redegøre for og Håndtere fundamentale kvantemekaniske begreber som eksempelvis sandsyndlighedstætheder, kommutatorrelationer, usikkerhedsprincippet, Dirac's bra-ket notation, Hermiteske operatorer og deres tilhørende egenværdier og egenfunktioner. - at kunne udlede egenværdispektret for generelle impulsmoment-operatorer og anvende resultatet i forbindelse med beskrivelsen af atomer og molekyler. - at kunne redegøre for variationsprincippet og udlede den lineære variationsmetode samt tidsuafhængig perburbationsteori. - at kunne redegøre for determinantbølgefunktioner og udlede og anvende de såkaldte Slater- Condon regneregler. Side 39 af 50

40 - at kunne udlede Hartree-Fock ligningerne og redegøre for Brillouins's og Koopmans' teoremer. - at kunne redegøre for Roothaan's ligninger og deres anvendelse i kvantekemiske elektronstrukturberegninger. - at kunne redegøre for DFT og såkaldte koorrelerede kvantemekaniske metoder som eksempelvis CI, MP2, CC. - at kunne neskrive anvendelsen af de kvantekemiske metoder til bestemmelse af elektroniske egenskaber for molekyler. Tidsuafhængig perturbationsteori; mange-elektronteori (Slaterdeterminater og Slater-Cordon regler); Born-Oppenheimer tilnærmelsen og molekylære potentialflader; Hartree-Fock- Roothaans teori for selvkonsistent behandling af molekylære elektrontilstande (HF-SCF), moderne ab initio metoder til beskrivelse af elektronkorrelation; konfigurationsvekselvirkning (CI), Møller-Plesset perturbationsteori (MP2), coupled cluster (CC); tæthedsfunktionalteori (DFT). Desuden behandles intermolekylære kræfter samt molekylers vekselvirkning med ydre elektriske og magnetiske felter ved hjælp af perturbationsteori. Lærebøger: P.W. Atkins and R.S. Friedman, Molecular Quantum Mechanics, 4. ed., Oxford University Press, 2005, samt udleveret notemateriale. Tilmelding: Via i perioden 1. december december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiKS og MatFYsK forudsættes bekendt. Formelle krav: Ingen. Eksamensform: Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Reeksamen afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 18. juni Reeksamen: Mundtlig prøve den 20. august Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk, men kan være engelsk på opfordring. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Videregående Organisk Kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Organisk Kemi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Mogens Brønsted Nielsen, B304, , [email protected] Andre undervisere: Theis Sølling, B506, , [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie d. 19/3-25/3) Undervisningsform: Forelæsninger, regneøvelser KompetenceBeskrivelse: Side 40 af 50

41 at kunne anvende det retrosyntetiske begrebsapparat til planlægning af flertrinssynteser. at kunne anvende begreberne kemo-, regio- og stereoselektivi-tet/specificitet i synteseplanlægning at kunne overskue reaktioner med polyfunktionelle forbindelser, her-under anvendelse af beskyttelsesgrupper. at kunne rationalisere egne overvejelser ved inddragelse af reakti-onsmekanismer at kunne læse en avanceret lærebog i organisk kemi og ekstrahere den væsentligste information Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne: - anvende det retrosyntetiske begrebsapparat til planlægning af flertrinssynteser. - anvende begreberne kemo-, regio- og stereoselektivi-tet/specificitet i synteseplanlægning. - redegøre for mulige omdannelser af specifikke gruper i polyfunktionelle forbindelser, herunder passende anvendelse af beskyttelsesgrupper. - opskrive og forklare reaktionsmekanismer for alle de reaktionstyper, der indgår i pensum. - tage kritisk stilling til forskellige synteseveje til samme produkt og redegøre for det bedste valg. Den organiske kemi på et reaktionsmekanistisk grundlag. Introduktion af principperne for systematisk synteseplanlægning (retrosyntese). Anvendelse af begreberne kemo-, regio-, og stereoselektivitet/specificitet i synteseplanlægning. Anvendelse af passende beskyttelsesgrupper i reaktioner med polyfunktionelle forbindelser. Lærebøger: J. Clayden, N. Greeves, S. Warren, P. Wothers, "Organic Chemistry," Oxford University Press. Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle førsteårskurser forudsættes bekendt. Formelle krav: KemiO1 og KemiO2 bestået. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer) bedømt efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 7. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 11. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Videregående Uorganisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Videregående Uorganisk kemi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Jesper Bendix tlf.nr BS18. [email protected] Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Side 41 af 50

42 Undervisningsform: Forelæsninger, laboratorie- og regneøvelser KompetenceBeskrivelse: At kunne redegøre for den karakteristiske uorganiske stofkemi for hovedgruppegrundstoffer, overgangsmetaller og lanthanoider. At kunne redegøre for teorien bag almindelige metoder til karakterisering af uorganiske forbindelser herunder pulver-röntgendiffraktion,absorptions- og CD-spektroskopi, EPR- og NMR-spektroskopi, magnetismemålinger samt vibrationsspektroskopi. At kunne redegøre for anvendeligheden og begrænsningerne af de bahandlede teknikker. At kunne redegøre i detaljer for modeller for den elektroniske struktur af overgangsmetalforbindelser. At kunne redegøre for strukturelle og termodynamiske aspekter af koordinationskemien omhandlende isomeri og chelaeffekt. At kunne redegøre for mekaniske og uorganiske reaktioner. At kunne redegøre for metallers rolle i forskellige biosystemer. Målbeskrivelse: At kunne redegøre for den karakteristiske uorganiske stofkemi for hovedgruppegrundstoffer, overgangsmetaller og lanthanoider. At kunne redegøre for teorien bag almindelige metoder til karakterisering af uorganiske forbindelser herunder pulver-röntgendiffraktion,absorptions- og CD-spektroskopi, EPR- og NMR-spektroskopi, magnetismemålinger samt vibrationsspektroskopi. At kunne redegøre for anvendeligheden og begrænsningerne af de behandlede teknikker. At kunne redegøre i detaljer for modeller for den elektroniske struktur af overgangsmetalforbindelser. At kunne redegøre for strukturelle og termodynamiske aspekter af koordinationskemien omhandlende isomeri og chelaeffekt. At kunne redegøre for mekaniske og uorganiske reaktioner. Overgangsmetallernes kemi; bindingsforhold og struktur, reaktionsmekanismer og ligevægt, uorganiske forbindelsers absorptionsspektra og magnetiske egenskaber. Øvelser der omfatter de vigtigste karakterisationsteknikker indenfor uorganisk kemi. Lærebøger: Inorganic Chemistry, Housecroft & Sharpe; Pearson, 2.ed. Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden 1. december december. Faglige forudsætninger: Bestået første år på kemistudiet. Formelle krav: Bestået KemiUB Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal øvelseskurset være godkendt. Mundtlig eksamen. Bedømmelse efter 13 skalaen. Intern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Grundkursus i de naturvidenskablige fags didaktik (DidG, version 2007) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Institut for Naturfagenes Didaktik Bacheloruddannelse Kursusnavn: Grundkursus i de naturvidenskablige fags didaktik (DidG, version 2007) Side 42 af 50

43 Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Institutter: Institut for Naturfagenes Didaktik Kontaktpersoner: Jens Dolin, tlf , [email protected]. Rasmus Kjøller, tlf , [email protected]. Flemming Ekelund, tlf , [email protected]. Marianne Ellegaard, tlf , [email protected] Skemaoplysninger: Forelæsninger mandage kl til og torsdage kl til afholdes i Geologisk Museums auditorium, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Ca. 2 timers forelæsninger og 5 timers øvelser pr. uge. KompetenceBeskrivelse: Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: analysere forholdet mellem relevante videnskabsfag og undervisningsfag, specielt ift. deltagerens egne fag analysere begrundelser og målbeskrivelser i officielle retningslinier for undervisning (især på gymnasialt niveau) beskrive og analysere elevers faglige læring, herunder kognitive, metakognitive og affektive faktorer skitsere kortere undervisningsforløb, både enkeltfaglige og tværfaglige (egne fag i samspil med andre naturvidenskabelige fag); den studerende skal specielt kunne: designe og analysere konkrete elevopgaver og begrunde valg af arbejds- og evalueringsformer analysere og evaluere elevers faglige præstationer anvende fagdidaktisk litteratur i forbindelse med ovst. opgaver Didaktiske transpositioner Begrundelser og læreplaner Kognitiv teori og læring Teorien om didaktiske situationer Sprog i fag og undervisning Undervisningskulturer Arbejds- og evalueringsformer Lærebøger: E. Damberg, m.fl.: Gymnasiepædagogik (Gyldendal). Carl Winsløw: Didaktiske elementer (Biofolia), samt udleveret supplerende materiale. Tilmelding: Der er tilmelding til modulerne i Blok 3 og Blok 4 i perioden december. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på under blanketten Det Naturvidenskabelige Fakultet. Faglige forudsætninger: Mindst 1 års naturvidenskabelige studier på mindst bachelorniveau. Formelle krav: Opfylder kravet om fagdidaktik til faglig kompetence i gymnasieskolen i de naturvidenskabelige fag. Eksamensform: Løbende evaluering, 7 trins-skala. Ved afslutningen af den skemalagte undervisning udvælger hver studerende tre af de fire afleverede temaopgaver. Disse tre temaopgaver samt en undervisningsøvelse bedømmes af lærerteamet, og der gives en helhedsbedømmelse efter 7 trins-skalaen. Reevaluering: Samme som ordinær evaluering. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Genaflevering af temaer den 22. august 2008 Pensum: Fastlægges i uge 4 af undervisningsforløbet. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Side 43 af 50

44 Kursusbeskrivelse: Introduktion til Miljøret SIS-hovedside Jura Indholdsfortegnelse Særlige merittilbud til andre studerende Udgave: Lektionsplanen, Jura Kandidatuddannelsen 2005/2006 Kursusnavn: Introduktion til Miljøret Punkter: 7,5 ECTS Semester: E 05/ F 06 Undervisere: Professor, dr.jur. Peter Pagh & cand.jur. Thomas Bruun Jessen Skemaoplysninger: Efterår: Mandag og torsdag kl 14-16, første gang i man 5. september. Forår: Tirsdag kl og torsdag kl 12-14, første gang tirsdag den 7. februar Formål: At give deltagerne en grundlæggende indføring i forvaltningsret og de øvrige juridiske principper, der er styrende for enhver offentlig forvaltningsmyndighed. Kurset sigter især på de juridiske problemer, der opstår i forbindelse med lokale myndigheders miljøtilsyn, forberedelse og afgørelse af miljøsager samt håndhævelse. Kurset dækker de vigtigste områder for det lokale miljøtilsyn, dvs. forurening og naturbeskyttelse, hvor hovedvægten lægges på miljøbeskyttelsesloven, planloven, naturbeskyttelsesloven og jordforureningsloven med inddragelse af de vigtigste dele af EU-reglerne. Kurset vil fremover være en betingelse for, at ikke-juridiske studerende kan følge de miljøretlige kurser, der udbydes på den juridiske kandidatuddannelse. 1. del: Indføring i forvaltningsret, grundlæggende principper i privatretten, EU-ret og menneskerettigheder legalitetsprincip, sagsbehandlingsregler og lovfortolkning myndigheder, klagesystem og domstolenes rolle vigtige grundlovsbestemmelser naboret, privatretlige aftaler og erstatningsansvar EU-regler som retskilde 2. del: Belysning af udvalgte love og vigtige domme i tilknytning hertil: planloven: - lokalplaner forberedelse, vedtagelse og håndhævelse miljøbeskyttelsesloven (mbl): - listevirksomheder tilsyn, regulering og håndhævelse jordforureningsloven (jfl): - kortlægning, oprydning og påbud naturbeskyttelsesloven (nbl): - beskyttede naturtyper og Natura 2000 områder miljømålslov, mbl, jfl, og nbl: - recipientkvalitetsplanlægning og overvågning miljøgebyrer 100 spørgsmål og svar på almindelige problemer i miljøforvaltningen. Eksamensform: Mundtlig prøve på grundlag af en case med forberedelse. Eksamen: Efterår: December 2005 Forår: 2-5. Maj 2006 Bemærkninger: Kurset retter sig mod studerende på naturvidenskab (især biologi, geografi og kemi) og studerende på alle andre ikke-juridiske kandidatuddannelser, som påregner at virke i en offentlig miljøforvaltning eller som rådgiver i miljøsager Pensum: Karsten Revsbeck: Lærebog i miljøret, 3. udg. (2003) + kompendium + materialesamling. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Side 44 af 50

45 Kursusbeskrivelse: Kursus i naturvidenskabelig kommunikation og formidling SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Institut for Naturfagenes Didaktik Bacheloruddannelse Kursusnavn: Kursus i naturvidenskabelig kommunikation og formidling Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Semester: Forår Varighed: 7 uger Institutter: Institut for Naturfagenes Didaktik Kontaktpersoner: Nana Quistgaard, [email protected] Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Fra den 21. april til den 27. juni Undervisningsform: 2 timers forelæsninger, 2 timers gruppearbejde uden vejledning, 2 timers gruppearbejde med vejledning og 3 klassetimer per uge i 7 uger. Der arbejdes over én hel samt en halv dag på ugens problemstilling med udgangspunkt i tekster, som er læst på forhånd. Teksternes hovedideer introduceres ved en forelæsning om tirsdagen, og der igangsættes et gruppearbejde med konkrete opgaver. Der er adgang til vejledning om eftermiddagen. Mellem tirsdag og fredag færdiggøres/forberedes en formidlingsopgave, der afleveres/præsenteres samt diskuteres fredag. Desuden afholdes en perspektiverende forelæsning sidst på formiddagen fredag. Grupperne dannes fra gang til gang efter aftale med de studerende. Formål: Kurset har til formål at give deltagerne en indføring i kommunikation og formidling af naturvidenskab, at give nogle konkrete redskaber til effektiv kommunikation af naturvidenskab samt skabe refleksion hos deltagerne over egen formidlingstilgang. KompetenceBeskrivelse: Deltagerne opnår kendskab til kommunikation af naturfaglig viden til en specifik målgruppe og tilegner sig kompetencer, så de efter kurset har viden om, erfaring med og kan reflektere over: At kunne udvælge og omforme en naturfaglig viden til en specifik målgruppe. At kunne kommunikere en naturfaglig viden til en specifik målgruppe. At kunne præsentere mundtligt en naturfaglig viden, et projekt el. lign. til en specifik målgruppe fx kollegaer, kunder, konferencedeltagere, museumsbesøgende el. den brede befolkning på en måde, der fastholder og engagerer tilhørerne samt giver mening for dem. At kunne formidle en naturfaglig viden skriftligt til specifikke medier fx aviser, rapporter til ikke-fagfolk eller populærvidenskabelige tidsskrifter på en måde, der fastholder og engagerer det pågældende medies læsere samt giver mening for dem. At kunne interaktivt formidle en naturfaglig viden til en specifik målgruppe via artefakter fx udstillinger og internettet på en måde, der fastholder og engagerer målgruppen samt giver mening for dem. Kommunikationsteori; herunder målgrupper, budskab, medier, evaluering, etc. Naturvidenskaben som genstandsfelt og dens samfundsmæssige rolle. Mundtlig kommunikation og formidling; herunder retorik, narrativitet og præsentationsteknik. Skriftlig formidling; herunder sprog (hverdags/videnskabeligt) og journalistisk Side 45 af 50

46 metode. Interaktiv formidling; herunder brug af artefakter og den naturvidenskabelige metode samt oplevelsesbaseret læring. Lærebøger: Der udarbejdes en materialesamling. Tilmelding: Der er tilmelding til modulerne i Blok 3 og Blok 4 i perioden december. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på under blanketten Det Naturvidenskabelige Fakultet. Faglige forudsætninger: Mindst 1 års naturvidenskabelige studier på mindst bachelorniveau. Eksamensform: Synopsiseksamen med bedømmelse efter 7-punktsskalaen. Bemærk, at det er en betingelse for deltagelse i prøven, at man har deltaget i rettidig aflevering af mindst 2 obligatoriske opgaver. Eksamen: Synopsiseksamen afleveres den 27. juni Pensum: Fastlægges i uge 4 af undervisningsforløbet. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Numerisk løsning af partielle differentialligninger: Differensmetoder (NumPDL) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Datalogi Kandidatuddannelsen Kurser i blok 4 Kursusnavn: Numerisk løsning af partielle differentialligninger: Differensmetoder (NumPDL) Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Omfang: 7x4 timers forelæsning, 7x2 timers øvelser, 4 obligatoriske hjemmeopgaver. Institutter: Datalogisk Institut og Institut for Matematiske Fag Kontaktpersoner: Jon Sporring, [email protected], og Jens Hugger, [email protected], Andre undervisere: Stig Skelboe, [email protected], Skemaoplysninger: Skemaoplysninger: 2 timers forelæsning mandag eftermiddag timers forelæsning torsdag formiddag Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 21. april juni 2008 Undervisningsform: 4 timers forelæsninger, 2 timers øvelser og 6 timers computerkonsultation per uge i kursets første 7 uger. Derefter 4 timers computerkonsultation per uge i kursets sidste 2 uger. Formål: Kurset introducerer studerende til simple endelig differens metoder til numerisk løsning af de basale typer af partielle differentialligninger med det formål at sætte dem i stand til at udvælge og programmere løsningsalgoritmer for differentialligningsproblemer som de møder i deres studier eller arbejdsliv. Målgruppen er alle naturvidenskabelige studerende med et minimalt indhold af matematik og datalogi i deres studier (se forudsætninger). KompetenceBeskrivelse: Deltagerne skal ved afslutningen have opnået en Side 46 af 50

47 grundlæggende forståelse for teorien bag endelig differensmetoder for partielle differentialligninger af parabolsk, hyperbolsk og elliptisk type, som tillader dem at udvælge metoder til løsning af problemer af disse typer. Specielt skal begreberne fejl og konvergens kunne benyttes i udvælgelsesprocessen. Deltagerne skal ved afslutningen have opnået en grundlæggende forståelse for numerisk løsning af partielle differentialligninger med endelig differensmetoder, som tillader dem at opstille og programmere algoritmer af denne type til løsning af sådanne problemer. Specielt skal grafisk repræsentation af løsninger kunne benyttes i løsningsprocessen. Målbeskrivelse: Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: 1. beskrive teorien bag endelig differensmetoder for partielle differentialligninger af parabolsk, hyperbolsk og elliptisk type. 2. Udvælge metoder til løsning af problemer af disse typer. 3. Benytte begreberne fejl og konvergens i udvælgelsesprocessen. 4. Opstille og programmere algoritmer til løsning af problemer af disse typer. 5. Benytte grafisk repræsentation af løsninger i løsningsprocessen En differentialligning er et kontinuert concept, og kan kun løses analytisk for de simpleste tilfælde. Derfor tilnærmes differentialligninger næsten altid med numeriske metoder. Dette kursus dækker den klassiske teori for numerisk løsning ved brug af differensmetoden af parabolske, hyperbolske og elliptiske differentialligninger. Mere specifikt er indholdet 1. Introduktion og afstemning af forudsætninger. 2. Parabolske ligninger i en rumvariabel. 3. Hyperbolske ligninger i en rumvariabel. 4. Konsistens, konvergens og stabilitet. 5. Lineære anden ordens elliptiske ligninger i to dimensioner. Lærebøger: K. W. Morton and D. F. Mayers, "Numerical Solutions of Partial Differential Equations", 2nd ed., 2005, Cambridge University Press, ISBN and notes. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Tilmeldingen er under blanketten kandidat Datalogi blok 4. Kurset kan uden videre tages på bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik og på kandidatuddannelsen i datalogi. Men på kandidatuddannelsen i Matematik tæller kurset ikke som værende et af de krævede kandidatkurser. Faglige forudsætninger: Matematik Intro, Lineær Algebra og kendskab til programmering. Desuden bør man opfylde bare en af følgende forudsætninger: An1, NumSDL, MatF, 1. års datalogi, studiemæssig modenhed svarende til en bachelorgrad. Eksamensform: Løbende evaluering uden censur og med bestået/ikke bestået givet for en individuel skriftlig opgave i uge 8-9. Det er en forudsætning for at deltage i eksamen at man har bestået hver af 3 skriftlige gruppeopgaver i løbet af kursets første 7 uger. Hvis en studerende har behov for en karakter skal dette meddeles underviseren senest i kursets fjerde uge. Godkendelsen af hver af de 4 skriftlige opgaver er i så fald en forudsætning for at gå til en afsluttende 30 minutters mundtlig eksamen placeret i eksamensperioden for blok 4. Der gives karakter alene på baggrund af den mundtlige eksamen som tager udgangspunkt i de 4 skriftlige opgaver. Der medvirker intern censor. Evt. mundtlig prøve, for deltagere der skal have karakter, torsdag d. 26. juni Eksamen: Ugeopgave. Udleveres den 16. juni og afleveres den 23. juni samt mundtlig prøve den 26. juni Bemærkninger: Engelsk: Kurset afholdes på engelsk. Ved sessioner hvor der kun deltager dansktalende personer, vil det talte sprog være dansk. Skriftligt arbejde kan indleveres på dansk eller engelsk. Omfang: 7x4 timers forelæsning, 7x2 timers øvelser, 7x6 + 2x4 timers computerkonsultation. 4 obligatoriske skriftlige hjemmeopgaver (3 gruppe og 1 individuel). Pensum: K. W. Morton and D. F. Mayers, chapter 1-2, 4-6. Side 47 af 50

48 Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Structural Tools in Nano Science SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser fra andre institutter Kursusnavn: Structural Tools in Nano Science Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Sidst redigeret: 29/ Kursusbeskrivelse: Modellering og simulering (scientific computing) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Datalogi Bacheloruddannelsen 2. og 3. år (blok 3 og 4) Kurser i blok 3 Kursusnavn: Modellering og simulering (scientific computing) Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Institutter: Kurset afholdes i et samarbejde mellem Institut for Matematiske fag, Kemisk Institut, Niels Bohr Institutet og Datalogisk Institut. Kontaktpersoner: Stig Skelboe, Datalogisk Institut, tlf.nr.: , [email protected] Andre undervisere: Jens Hugger, [email protected], tlf.nr Eigil Kaas, [email protected], tlf.nr.: Kurt Mikkelsen, [email protected], tlf.nr.: Stephan P. A. Sauer, [email protected], Sten Rettrup, [email protected], Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser samt 4 mindre projekter i 9 uger. Formål: I dette kursus fokuseres på de generelle teknikker og ide'er, der findes i professionelt udviklet numerisk programmel, samt de generelle begreber, som det er nødvendigt at kende til for at kunne anvende programmerne fornuftigt i konkrete tilfælde. Det betyder, at kurset i højere grad er rettet mod potentielle brugere af numerisk programmel end mod potentielle udviklere af denne type programmel. KompetenceBeskrivelse: Kurset sætter studenten i stand til at foretage numerisk behandling af simplere matematiske modeller fra naturvidenskaben og ved hjælp af de præsenterede metoder at løse konkrete problemer samt at vurdere de opnåede resultater. Der benyttes fortrinsvis Matlab eller tilsvarende systemer. Målbeskrivelse: Ved kursets afslutning skal den studerende kunne: 1. Vælge en hensigtsmæssig numerisk metode blandt de præsenterede til løsning af problemet eller delproblemet i forhold til kravene til beregninger for modellen. 2. Vurdere metoden med hensyn til potentiel nøjagtighed, beregningseffektivitet, robusthed og lagerkrav. Side 48 af 50

49 3. Udføre den ønskede beregning ved brug af Matlab eller lignende. 4. Vurdere kvaliteten af løsningen med hensyn til den opnåede nøjagtighed samt med hensyn følsomhed overfor variationer i modelparametre. 5. Vurdere om kvaliteten af den opnåede løsning er tilstrækkelig i forhold den ønskede anvendelse af modellen. 6. Analysere årsagerne til eventuelt total svigt af en metode på et konkret problem. Præsentation og analyse af simplere matematiske modeller fra naturvidenskab. Præsentation af ideer bag, og motivation for grundlæggende numeriske metoder til løsning af: lineære og ikke-lineære ligninger, lineær og ikke-lineær optimering, egenværdiproblemer, begyndelsesværdiproblemer for sædvanlige differentialligninger, partielle differentialligninger samt den hurtige Fourier transformation. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Faglige forudsætninger: Matematik Intro, Lineær Algebra og kendskab til programmering. Desuden bør man opfylde bare en af følgende forudsætninger: An1, MatF, 1. års datalogi, studiemæssig modenhed svarende til en bachelorgrad. Formelle krav: Adgangskrav til escience uddannelsen. Eksamensform: Løbende evaluering af 4 individuelle mindre projekter (7-trins skala, intern censur). Eksamen: Løbende evaluering. Bemærkninger: Undervisningssprog: Engelsk. Kurset afholdes på engelsk. Ved sessioner hvor der kun deltager dansktalende personer, vil det talte sprog være dansk. Skriftligt arbejde kan indleveres på dansk eller engelsk. Undervisningssprog: Dansk og et andet fremmedsprog Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Virksomhedsprojekt SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Virksomhedsprojekt Kursusnavn: Virksomhedsprojekt ECTS-points: 15 ECTS-points: 15 Placering i blokstruktur: 1. blok, 2. blok, 3. blok, 4. blok Semester: 3. år, blok 1, 2, 3 eller 4. Varighed: Halv tid i to blokke eller fuld tid i én blok. Institutter: Kemisk Institut KompetenceBeskrivelse: At opnå erfaring med den praktiske anvendelse af kemiske teorier og metoder uden for universitetsverdenen. At opnå indsigt i kemien set i erhvervsmæssig og samfundsmæssig synsvinkel At opnå indsigt i praktikstedets organisatoriske forhold At opnå erfaring i at kommunikere og samarbejde med personer med en ikke-kemisk faglig baggrund Praktikprojekt, der udføres uden for universitetsmiljøet. Faglige forudsætninger: Alle første års kurser samt KemiA1 og enten KemiM1 eller KemiSyn (75 ECTS-point) bestået. KemiF2 og MatFysK skal være fulgt. Side 49 af 50

50 Side 50 af 50 Formelle krav: Alle første års kurser samt KemiA1 og enten KemiM1 eller KemiSyn (75 ECTS-point) bestået. KemiF2 og MatFysK skal være fulgt. Eksamensform: Evaluering af rapport efter 13-skalen. Intern censur. Bemærkninger: Kemisk Praktikprojekt kan efter gældende regler kombineres med Bachelor-projekt til i alt 30 ECTS-point. Læs mere om virksomhedsprojekt og hvordan du kommer i gang på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside om virksomhedsprojekter. Sidst redigeret: 24/9-2007