Udskrift fra rygsækken

Transkript

1 Udskrift fra rygsækken 30/ kl. 21:00:10 Kursusbeskrivelse: KemiBin, Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiBin, Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Matthew S.Johnson, tlf , msj@kiku.dk Kurt V. Mikkelsen, tlf , kmi@theory.ki.ku.dk Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: To forelæsninger om ugen i 7 uger. Regneøvelser og computerøvelser under vejledning KompetenceBeskrivelse: at forstå de fysiske kræfter, som virker i molekyler og i forbindelse med deres kemiske reaktioner og at kunne anvende begreberne i konkrete kemiske sammenhænge. at kunne beskrive kemiske bindinger og kemisk struktur. at demonstrere forståelse af molekylære vekselvirkninger på kemiske reaktionernes hastighed, herunder solventeffekter og molekylær genkendelse. at udvise kendskab til molekylers dynamik, herunder vibration og rotation. at forstå elektroners og fotoners rolle i kemiske reaktioner. at kunne anvende software til molekylmekaniske beregninger Målbeskrivelse: - Skal kunne beskrive de fysiske kræfter som virker i molekyler og i forbindelse med deres kemiske reaktioner og skal kunne anvende begreberne i konkrete kemiske sammenhænge. - Skal kunne beskrive kemiske bindinger og kemisk struktur vha. bindingsteori og potentiel energi funktioner. - Skal kunne demonstrere forståelse af molekylære vekselvirkninger på kemiske reaktioners hastighed, herunder solventeffekter og molekylær genkendelse. - Skal kunne forklare molekylers kollision, rotation og vibration vha. Newtons mekanik og kvantemekanik. - Skal kunne anvende teorier fra Einstein (fotoelektrisk effekt), Boltzmann (fordeling, entropi)og Schrödinger (bølgeligninger) på et indledende niveau. - Skal kunne forklare elektroners og fotoners rolle i kemiske reaktioner. - Skal kunne anvende software til molekylmekaniske beregninger. Molekylære vekselvirkninger, kemisk binding (ionisk, covalent, metallisk, hydrogenbinding), den molekylære basis for kemisk reaktivitet, vekselvirkningen mellem molekyler og lys (halvledere, fotosyntese), atom- og molekylorbitaler, molekylmekanik og -dynamik (rotation og vibration), introduktion af software til molekylmekaniske beregninger. Lærebøger: Physical Chemistry by Atkins. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Side 1 af 50

2 Faglige forudsætninger: MatIntro bestået. Indholdet af KemiAU og KemiO1 forudsættes bekendt. Formelle krav: MatIntro bestået, Indholdet af KemiAU og KemiO1 forudsættes bekendt. Hvis MatIntro ikke er bestået, kan den studerende dog optages under forudsætning at, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg. Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle regneøvelser være godkendt. Skriftlig eksamen (4 timer) med ektern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 11. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 15. august 2008 Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk og engelsk. Undervisningssprog: Dansk og et andet fremmedsprog Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi. Vigtig besked til de studerende der er tilmeldt KemiO2. Det hold I er/var på i KemiO1 er I også på i KemiO2. Se venligst bort fra hvad der står på punkt.ku. SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi. Vigtig besked til de studerende der er tilmeldt KemiO2. Det hold I er/var på i KemiO1 er I også på i KemiO2. Se venligst bort fra hvad der står på punkt.ku. ECTS-point (2,5 point teori; 5 point laborator Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Jørn B. Christensen (forelæsninger, holdundervisning), , jbc@kiku.dk Carsten Christophersen (laboratorieøvelser), , e.mail: carsten@kiku.dk Theis Sølling, B506, , theis@kiku.dk Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, holdundervisning, laboratorieøvelser. KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for simple reaktionsmekanismer og -principper. at kende og anvende reaktionsdiagrammer, herunder forstå forskellen på overgangstilstande, intermediater og mellemprodukter. at være i stand til at A. tilrettelægge en simpel organisk syntese efter en synteseforskrift. B. demonstrere forståelse af betydningen af de enkelte operationer i et synteseforløb. C. gennemføre en organisk syntese. D. oprense et råprodukt vha. almindelige laboratoriemetoder som fx omkrystallisation, destillation Side 2 af 50

3 og vanddampdestillation. E. undersøge renheden af det oprensede produkt vha. TLC. F. kunne afrapportere en syntese. at være i stand til A. at forstå og anvende principperne for den kvalitative analyse ved, på en systematisk måde, at undersøge et stof. B. kvalitativt at påvise almindelige funktionelle grupper ved simple praktiske prøver. C. at fremstille simple derivater af en ukendt forbindelse og gennem et efterfølgende litteraturarbejde identificere forbindelsen. at være i stand til A. at demonstrere forståelse af sammenhængen mellem kemisk struktur og data opnået ved hjælp af spektroskopiformerne IR, lh NMR, l3c NMR og UV samt massepektrometri Målbeskrivelse: Teoretisk del: Efter kurset skal den studerende kunne: - Redegøre for hvad der kendetegner: Enatiomere og diastereomere forbindelser - Kunne angive en stereokemisk konfiguration med R,S nomenklatur og angive denne med en konventionel rumlig tegning. - For nedenstående forbindelser skal den studerende kunne: Tilordne NMR- og IR-spektre, give systematiske navne, give rimelig forslag til fremstilling og reaktioner af, give rimelig forslag til de reaktionsmekanismer, der er knyttet til fremstilling og reaktioner af forbindelserne. Kunneanvende NMR-, masse- og IR- spektroskopi i forbindelse med organisk-kemiske problemstillinger (såsom syntese) af disse stofklasser. aminer, carbonylforbindelser, carboxylsyrer og carbonylsyrederivater.- Forudsige hvornår, der er tale om 1. hhv. 2. ordens reaktioner i eliminationsreaktioner og nucleofilesubstitionsreaktioner. Øvelsesdel: Foruden kompetencerne beskrevet under KemiO1 skal deltageren kunne. - Udføre organisk kemisk labopratoriearbejde efter forskrifter fra den kemiske litteratur på forsvarlig vis. - Foretage simple organisk kemiske operationer uden adgang til detaljerede forskrifter. - Karakterisere organisk kemiske forbindelser, fx.vha. Chromatografi, uden detaljerede forskrifter for procedurer, fx. kunne vælge egnede eluenter ved en tyndtlagschromatografisk analyse. - Føre en journal, der lever op til basale krav om overskuelighed og præcision. - Demonstrere forståelse og brug af lkemisk identifikation af organiske forbindelser under inddragelse af spektroskopiske teknikker. - Skrive en klar og over skuelig rapport over bestemmelsen af strukturen ef en udleveret forbindelse med en logisk analyse af de anvendte kemiske og spektroskopiske data. Det overordnede formål med kurset er som beskrevet under KemiO1. Teoretisk del: Reaktionsmekanismer for de grundlæggende reaktionstyper. Laboratoriearbejde: Anvendt spektroskopi med hovedvægten på NMR-spektroskopi og massespektrometri. Simple organiske synteser, sammensatte laboratorieforløb. Rapportskrivning. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Formelle krav: KemiS bestået. Indholdet af KemiO1 forudsættes bekendt. Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle øvelser være godkendt. Skriftlig prøve (4 timer) bedømt efter 13-skalaen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 7. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 11. august Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Side 3 af 50

4 Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Stephan P.A. Sauer, C318, , sauer@kiku.dk Preben Graae Sørensen, CS08, , pgs@kiku.dk Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: To forelæsninger pr uge i 7 uger. En eftermiddag pr uge til holdarbejde (5-6 studerende), eksaminatorier og opgaveregning under vejledning. Fire laboratorieøvelser pr studerende svarende til een eftermiddag pr uge i fire uger; forberedelse og efterbehandling af øvelserne, een eftermiddag pr uge i fire uger. KompetenceBeskrivelse: at kunne formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. at kunne definere og anvende de termodynamiske variable T og p og de termodynamiske funktioner U, S, H, F og G samt deres partielle af-ledede. at kunne angive forudsætningerne for spontane processer, samt redegøre for arbejdet (på omgivelserne) og varmeudviklingen ved deres forløb. at kunne anvende de termodynamiske funktioner til at beskrive faseligevægte og faseovergange i fysisk-kemiske systemer. at kunne anvende de termodynamiske funktioner på blandinger, og på kemiske reaktioner at kunne angive betingelsen for at en kemisk reaktion er spontan og at kunne udlede massevirkningsloven. at kunne beskrive og anvende simple fysisk-kemiske måleopstillinger. at kunne vurdere måleusikkerhed. at kunne udfærdige fyldestgørende rapporter over en fysisk-kemisk måling Målbeskrivelse: Den studerende skal: - kunne opskrive og anvende de termodynamiske hovedsætninger. - kunne definere og anvende de termodynamiske variable T og p og de termodynamiske funktioner U, S, H, F og G samt deres partielle afledede. - kunne angive de generelle forudsætninger for spontane processer, samt redegøre og beregne et systems arbejde og varmeudvikling ved spontane processer. kunne anvende de termodynamiske funktioner til at beskrive og beregne faseligevægte og faseovergange i fysisk-kemiske systemer. - kunne opskrive og anvende de termodynamiske funktioner for blandinger og kemiske reaktioner. - kunne angive betingelsen for at en kemisk reaktion er spontan samt beregne varmeudviklingen og nyttearbejdet ved et givet forløb. - kunne redegøre for massevirkningeloven for en kemisk reaktion og anvende den til beregning af aktiviteter. - kunne bestemme en kemisk reaktion's afhængighed af tryk, temperatur og aktiviteter af de indgående komponenter i den kemiske reaktion. - kunne beskrive og anvende simple fysisk-kemiske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk-kemiske teori. - kunne vurdere måleusikkerhed og bruge enheder korrekt. - kunne udfærdige en fyldestgørende rapport over en fysisk-kemisk måling. Grundlæggende teoretisk og eksperimentel fysisk kemi med hovedvægt på de termodynamiske hovedsætninger. Teoretisk del: Grundlæggende fysisk-kemiske begreber, første og anden hovedsætning, de termodynamiske energifunktioner, U, H, A og G, kemisk potential, blandinger, Side 4 af 50

5 faseligevægt for blandinger, og kemisk ligevægt. Laboratoriearbejde: Kalorimetri, partielt molært volumen, Nernsts fordelingslov, kemisk ligevægt. Lærebøger: Atkins & de Paula, Physical Chemistry 8th edition, kapitler 1-7 Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro Formelle krav: MatIntro og KemiS bestået. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer), hvor spørgsmål vedrørende teori og beregninger fra de fire øvelser kan indgå. Hver laboratorieøvelse afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan indstille sig til eksamen. Endvidere skal fire ud af de seks obligatoriske hjemmeopgaver være godkendt. Censur intern. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen afholdes som den ordinære eksamen Eksamen: Skriftlig prøve den 20. juni Reeksamen: Skriftlig prøve den 22. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi. SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi. Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Anders Hammershøi, B106 (HCØ), , e.mail: anders@kiku.dk Andre undervisere: Jesper Bendix, Gustav Bojesen m.fl. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge uge 24 som kompensation for tabte undervisningstimer pga. helligdage Undervisningsform: Forelæsninger og opgaveregning. Målbeskrivelse: - at kunne rede de enkelte grundstoffers elektroniske struktur og placering i det periodiske system. - at kunne gøre rede for og sammenligne kemiske og fysiske egenskaber af udvalgte grundstoffer og disses kemiske forbindelser. - at kunne rede for naturlig udbredelse og anvendelsen af vigtige uorganiske forbindelser, herunder industrielle fremstillingsmetoder for sådanne. - at kunne navngive udvalgte uorganiske forbindelser i overensstemmelse med gældende nomenklaturregler. - at kunne forudsige, beskrive og forklare enkle uorganiske forbindelsers rumlige opbygning. - at kunne forudsige, beskrive og forklare koordinationsforbindelsers elektroniske forhold på kvalitativt niveau i sammenhæng med forbindelsernes spektroskopiske og strukturelle egenskaber. - at kunne gennemføre videregående ligevægtsberegninger. - at kunne benytte tilgængelige data og kvantitative teorier til forudsigelse og systematisering af termodynamiske og reaktivitetsmæssige tendenser ved vekselvirkningen mellem metalioner og Side 5 af 50

6 ligander, herunder biologisk relevante ligander. - at kunne identificere og beskrive metalioners forskelligartede funktioner i isolerede molekylære biologiske systemer og relatere sådanne funktioner til de pågældende ioners grundlæggende kemi. - at have kendskab til de funktionelle grupper, der indgår i almindeligt forekommende aminosyrer, carbonhydrater, lipider og nucleotider. - at kunne gøre rede for generelle forhold angående forekomst, struktur og funktion af proteiner, carbonhydrater, lipider og nucleotider. - at have kendskab til og demonstrere anvendelsen af kemiske reaktioner til syntese og modifikation af udvalgte biologiske forbindelser. Grundstofferne i det periodiske system, herunder forekomst og anvendelse. Uorganisk kemi, herunder reaktivitet, ligevægt, nomenklatur samt fysisk-kemiske og spektroskopiske egenskaber. Introduktion til kemi i biologiske systemer, herunder aminosyrer og proteiner, proteiners struktur, carbohydrater, lipider, metabolisme, nucleotider og nucleinsyrer og metalioner i biologiske systemer; katalyse. Lærebøger: Vil fremgå af kursushjemmeside på ISIS. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Faglige forudsætninger: Indholdet af KemiO2 forudsættes bekendt. KemiF1 bør følges sideløbende. Formelle krav: KemiAU og KemiO1 bestået. Hvis KemiAU og/eller KemiO1 ikke er bestået, kan den studerende dog optages under forudsætning af, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg for hvert af de ikke-beståede studieelementer. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer) bedømt efter 7-trins-skalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 18. juni Reeksamen: Skriftlig prøve den 20. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Niels Wessel Larsen, , e.mail: nwl@kiku.dk Stephan P. A. Sauer, , e.mail sauer@kiku.dk Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: forelæsninger og gruppearbejde (3-4 studerende) med vejledning KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for principperne bag den matematiske beskrivelse af orbitaler og kunne anvende orbitaler i simple kvantekemiske beregninger. Side 6 af 50

7 at have indsigt i den kvantekemiske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre. at kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fler-atomige molekyler vha. molekylorbitaler. at kunne udføre simple molekylorbitalberegner. at have indsigt i molekylers energitilstande overblik over de indbyrdes størrelsesforhold mellem disse energitilstande. at have indsigt i et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer på et kvantemekanisk grundlag. at kunne anvende spektroskopiske begreber som puntkgruppesymetri, rotortyper, kvantetal, termdiagrammer og udvalgsregler. at kunne omsætte mellem spektroskopiske konstanter eller molekylære egenskaber og simple spektre. Målbeskrivelse: - Skal kunne forklare den kvantemekaniske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre ved hjælp af atomorbitaler. - Skal kunne forklare orbitalbegrebet og anvende orbitaler i simple beregninger på atomer og molekyler. - Skal kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fleratomige molekyler vha. molekylorbitaler. - Skal kunne siitsere og tolke atom og molekylorbitaldiagrammer. - Skal kunne klassificere og sammenligne de forskellige typer af energitilstande af molekyler. - Skal kunne beskrive optageteknikken og skitsere det typiske udseende af spektrene for et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer. - Skal kunne beskrive sammenhængen mellem spektroskopiske fænomener og kvantemekanikken. - Skal kunne opskrive energiudtryk, skitsere termdiagrammer og anvende udvalgsregler for udvalgte spektroskopiformer. - Skal kunne relatere spektroskopiske konstanter til spektremes udseende og til molekylære størrelser og kunne anvende disse relationer i simple beregninger. - Skal kunne kategorisere molekyler mht. punktgruppesymmetri, rotortype, spektroskopiske undersøgelsesmuligheder og udvalgsregler. - Skal kunne demonstrere overblik over, skal kunne udtrykke sig klart om og skal kunne ræsonnere på grundlag af de forskellige dele af stoffet. Kvantekemiske begreber og metoder til beregning og fortolkning af molekylers struktur, egenskaber og spektre. Separation af kerne- og elektronbevægelser (Born-Oppenheimer tilnærmelse); atom- og molekylorbitalbeskrivelser af kemisk binding i to-atomige og simple fleratomige molekyler; variationsmetoden; introduktion til semiempiriske og ab initio beregningsmetoder og tilhørende software; matematisk beskrivelse af molekylernes symmetriegenskaber; generelle spektroskopiske begreber, herunder lasere; teorien for rotations- og vibrationsspektre af toatomige molekyler; normalkoordinater og fleratomige systemer; elektronisk spektroskopi incl. photoelektronspektroskopi, med hovedvægt på begreber som Franck-Condon princippet, oscillatorstyrker, fluorescens og phosphorescens; teorien for kerne. og elektornmagnetisk resonans-spektroskopi (NMR og ESR). Lærebøger: Atkins & de Paula. Physical Chemistry 8th edition, kapitler Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro, KemiBin og MatFysK Formelle krav: Matintro ogkemibin bestået. Indholdet af MatFysK forudsættes bekendt. Eksamensform: Mundtlig eksamen.hver uges gruppearbejde afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen. Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trinsskalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Reeksamen: Mundtlig prøve den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Side 7 af 50

8 Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: KemiM2, Forekomst, transport og omsætning af organiske stoffer i det ydre miljø SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 2. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiM2, Forekomst, transport og omsætning af organiske stoffer i det ydre miljø Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Ulla Christensen, lokale C210 (HCØ), tlf , ulla@kemi.ku.dk Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie fra d. 19/3-25/3) Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning KompetenceBeskrivelse: at opnå detaljeret viden og indsigt i a.hvordan molekylære vekselvirkninger og makroskopiske fænomener bestemmer transporten og fordelingen af organiske stoffer i det ydre miljø. b. den fysisk-kemisk baserede kvantitative beskrivelse af faseligevægte mellem rent stof og atmosfæren; rent stof og en van-dig opløsning; en vandig opløsning og atmosfæren; samt en vandig opløsning og en noctanol opløsning. at kunne forstå og anvende. a. metoder til beregning af stoffers transporthastigheder baseret på diffusion. b.kemiske kinetik til beregning af kemisk nedbrydning i naturen. c. modellering af stoftransport i det akvatiske miljø. at have kendskab til a.forekomst af forurenende stoffer. b.jordkemi og sorption Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne vurdere og beskrive, hvordan molekylære vekselvirkninger og makroskopiske fænomener bestemmer transporten og fordelingen af organiske stoffer i det ydre miljø på baggrund af den fysisk-kemisk baserede kvantitative beskrivelse af faseligevægte mellem rent stof og atmosfære,; rent stof og en vandig opløsning; en vandig opløsning og atmosfæren; samt en vandig opløsning og en n-octanol opløsning. Den studerende skal kunne estimere fordelingskoefficienterne for et givet organisk stof og skal kunne beregne hvordan en given mængde af stoffet vil fordele sig ved ligevægt. Den studerende skal kunne anvende metoder til beregning af stoffers transporthastigheder baseret på diffusion og kemisk kinetik til beregning af kemisk nedbrydning i naturen. Den studerende skal have kendskab til og kenne anvende modeller for stoftransport i det akvatiske miljø, forekomst af forurenende stoffer og jordkemi og sorption.den studerende skal kunne forholde sig kritisk til de modellerede resultater. I kurset beskrives på fysisk-kemisk grundlag faseligevægte mellem rene stoffer og atmosfæren, mellem rene stoffer og en vandig opløsning, mellem en vandig opløsning og atmosfæren samt mellem en vandig opløsning og en opløsning af stoffet i standardopløsningsmidlet noctanol. Introduktion til jordkemi og sorption. Indføring i metoder til beregning af hastigheder for transport af stoffer mellem en vandig opløsning og atmosfæren. I forbindelse med den kemiske nedbrydning af Side 8 af 50

9 stoffet i naturen omtales den hertil knyttede kemiske kinetik. Gennemgang af biologisk nedbrydning, herunder enzymkinetik og Monodkinetik. Lærebøger: R.P.Schwarzenbach, P.M. Geschwend, D.M. Imboden: (2003) Environmental Organic Chemistry, 2. edt. Wiley & Sons. Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Formelle krav: KemiM1 bestået. Indholdet af KemiF2 forudsættes bekendt.hvis KemiM1 ikke er bestået, kan den studerendedog optages under forudsætning af, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg. Eksamensform: Løbende evaluering, der afsluttes med en mindre afløsningsopgave. Bedømmelse efter 13-skalaen. Ekstern censur. Reeksamen: Ny afløsningsopgave. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Aflevering af afløsningsopgave den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Almen Økologi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Biologi Bacheloruddannelsen 1. år (blok 3-4) Kurser i blok 3 Kursusnavn: Almen Økologi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Institutter: Biologisk Institut Kontaktpersoner: Ulrik Søchting, Biologisk Institut, tlf , ulriks@bi.ku.dk Andre undervisere: Undervisere fra Biologisk Institut Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-15 Undervisningsform: Undervisningen er sammensat af forelæsninger, praktiske laboratorieøvelser, beregnings-øvelser og diskussion og gruppeprojekter. Forelæsninger: 18 Øvelser: 46 I de første seks uger er der to forelæsninger (á 1-2 timer) og to øvelsesgange (á 2-3 timer) pr. uge. I den syvende uge laves et akvatisk eller terrestrisk projekt, hvortil der knyttes felt- og laboratoriearbejde Formål: At give den studerende et bredt kendskab til det terrestriske, det limniske og det marine miljø, samt det kvalitative og kvantitative samspil mellem organismerne og det omgivende miljø. Endvidere skal den studerende sættes i stand til at anvende det begrebsapparat og de metoder, der indenfor økologien bruges på økosystem- og populationsniveau. KompetenceBeskrivelse: Efter kurset forventes den studerende at kunne: 1. benytte udvalgte økologisk fagudtryk og begreber. 2. beskrive udvalgte processer i økosystemer og de organismegrupper, der formidler dem, samt forklare de processer, som organismegrupperne formidler. 3. beskrive energipuljer og -strømme i økosystemer, og kunne vurdere deres kvantitative betydning. Side 9 af 50

10 4. beskrive udvalgte puljer og strømme af C, N og P i økosystemer. 5. foretage beregninger af puljer og strømme med benyttelse af korrekte enheder. 6. analysere sammenhængen i komplekse økologiske problemstillinger. 7. beskrive de mekanismer, der regulerer økosystemprocesserne. 8. forudse og beregne konsekvenser for organismepuljer og stofstrømme af ændringer i abiotiske og biotiske forhold. 9. sætte økologiske problemstillinger i relation til samfundets forvaltning af naturen og dens ressourcer. 10. karakterisere og sammenligne udvalgte limniske, marine og terrestriske økosystemer i forskellige klimazoner. 11. søge information om økologisk relevante teknikker og metoder, som ligger uden for pensum. Mod slutningen af kurset laves gruppeprojekter, hvis afrapportering forventes at vise, at den studerende kan: 1. inddrage og syntetisere viden, der er erhvervet under kursets basisdel. 2. relatere egne data til gængse teorier. 3. gennemføre et projekt, hvor det fx er nødvendigt at supplere med viden udover den, der er erhvervet gennem undervisningen. 4. foretage en selvstændig behandling og tolkning af data. 5. udarbejde en veldisponeret projektrapport, fx ved anvendelse af: a) Indholdsfortegnelse b) Indledning - hypotese/mål c) Arbejdsbeskrivelse (litteratur, interviews, besigtigelser m.m.) d) Resultater e) Diskussion og konklusioner f) Referencer g) Evt. bilag 6. skrive rapporten på et forståeligt og korrekt dansk 7. gennemføre en klar og veldisponeret mundtlig fremlæggelse. I løbet af kurset behandles en række emner: - Puljer og processer i naturen - Primærproduktion - Sekundærproduktion - Nedbrydning - Stofkredsløb - Succession - Klima og biomer - Karakteristik af terrestriske og akvatiske økosystemer Lærebøger: Sand-Jensen, K Økologi og biodiversitet. Overordnede mønstre for individer, bestande og økosystemer. Gads Forlag. Smith, T. M. & Smith, R. L Elements of Ecology. 6. edition. Pearson International Edition. Kompendier: Øvelsesvejledninger og alt andet skriftligt undervisningsmateriale kan købes samlet ved kursets start. Tilmelding: Der er tilmelding til modulerne i Blok 3 og Blok 4 i perioden december. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på Side 10 af 50

11 Eksamensform: Løbende selvevaluering vil foregå i de første seks uger ved anonymiseret, ITbaseret opgaveløsning (multiple choice og regneopgaver) med informativ feedback. Gruppeprojekterne i uge 12 afsluttes med en individuel mundtlig afrapportering, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur og udgør 1/3 af den samlede karakter. I uge 15 afholdes en 4 timers skriftlig eksamen med alle sædvanlige hjælpemidler (lommeregner, bøger, noter o. lign.). Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Det er en forudsætning for deltagelse i den skriftlige eksamen at gruppeprojektet er afleveret og bedømt. Der afholdes en 4 timers skriftlig reeksamination i august 2008, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur og som giver én samlet karakter. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Skriftlig prøve den 13. august Kursushjemmeside: Bemærkninger: Undervisningen i projektugen (uge 12) er obligatorisk. Hermed menes at man skal være til 100 % af undervisningen i denne uge. Den mundtlige rapportering og bedømmelse af projektet foregår i uge 14. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiA2, Videregående analytisk kemi (sporstofanalyse) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 2. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiA2, Videregående analytisk kemi (sporstofanalyse) Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Frants R. Lauritsen, HCØ C218, , frl@kemi.ku.dk Andre undervisere: Bo Svensmark, HCØ C216, bs@kiku.dk Skemaoplysninger: 5 uger plus 4 ugers praktisk eksamen (i BS05) Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, eksaminatorier, fremlægning af øvelsesplaner, biblioteks- og laboratoriearbejde KompetenceBeskrivelse: at kunne anvende atomabsorptionsspektrometri, induktivt koblet plasma med optisk detektion og med massespektrometri, ionselektive elektroder og anodisk stripping voltammetri og at kunne redegøre for principperne bag disse metoder. at have kendskab til anvendelsen af moderne kemometriske metoder. selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og afrapportere en analyseopgave baseret på de analyseprincipper, der er omfattet af KemiA1 og KemiA2, herunder at kunne søge relevant information i litteraturen, finde og vurdere fejlkilder, vurdere og perspektivere analyseresultaterne samt at kunne udfærdige en samlet rapport over analyseopgaven Målbeskrivelse: - Kan give en detaljeret redegørelse for principperne bag de analytisk kemiske teknikker som er gennemgået på Kemi A1 og Kemi A2. - Kan selvstændigt planlægge, gennemføre og afrapportere en analytisk kemisk opgave inden for en specificeret tidsfrist. Side 11 af 50

12 - Kan beskrive og evaluere de opnåede analyseresultater for andre studerende. - Kan lave et udtømmende litteraturstudium over projektopgaven som dækker baggrund, almindeligt anvendte analyseteknikker og forventede resultater. - Kan selvstændigt planlægge en forsøgsrække som afklarer opgavens analytisk kemiske spørgsmål og dokumenterer kvaliteten af de opnåede resultater. - Kan selvstændigt indsamle og klargøre relevante prøver. - Kan selvstændigt gennemføre de planlagte analyser og forholde sig til tekniske problemer som måtte opstå undervejs. - Kan tage kritisk stilling til de opnåede måleresultater og perspektivere dem i henhold til litteraturstudiet. - Kan uddrage essensen af den erhvervede viden og afrapportere projektopgaven på videnskabelig artikelform, således at artiklen indeholder en forside, et resume, en introduktion til emnet, en beskrivelse af de anvendte metoder, en fremlæggelse af resultater med tilhørende diskussion, en konklusion og en oversigt over anvendt litteratur. Teori (3.5 ECTS): Prøveforberedelse og metodevalidering. Sporelementanalyse (atomspektroskopi, uorganisk massespektrometri og elektrokemi), sporstofanalyser (videregående kromatografiske teknikker) og statistik inkl. multivariat analyse. Teori og praksis for atomabsorptionsspektrometri (AAS), induktivt koblet plasma med optisk detektion og med massespektrometri (ICP-AES og ICP- MS), kromatografi, ion selektive elektroder (ISER), og anodisk stripping voltammetri. Øvelser (4 ECTS): Større selvstændige øvelser i de analyseteknikker som er gennemgået i KemiA1 og KemiA2. Øvelserne gennemføres i mindre grupper og der forventes en høj grad af selvstændig øvelsesplanlægning, herunder indhentning af baggrundsinformation fra litteraturen. Lærebøger: Daniel C. Harris. "Quantitative Chemical Analysis". 7th Ed., Freeman Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december Formelle krav: KemiA1 bestået. Eksamensform: Løbende godkendelse af rapporter over gennemførte øvelser. For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle rapporter være godkendt. Eksamen omfatter selvstændig gennemførelse og afrapportering af en større individuel analyseopgave. Opgaven afvikles over 4 uger. Reeksamen: Mundtlig eksamen. Det er en forudsætning for at kunne deltage i reeksamen, at den studerende har afleveret den rapport, der danner grundlag for den ordinære eksamen. Ekstern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Mundtlig prøve den 22. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Bachelorprojekt SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: Bachelorprojekt ECTS-points: 15 Placering i blokstruktur: 1. blok, 2. blok, 3. blok, 4. blok Varighed: 3. år. Projektet kan enten skrives på halv tid over to blokke eller på fuld tid i én blok. Institutter: Kemisk Insititut Kontaktpersoner: Side 12 af 50

13 Jørn B. Christensen, , e.mail: Undervisningsform: Problembaseret undervisning, individuelt arbejde eller gruppearbejde. KompetenceBeskrivelse: Selvstændigt at kunne formulere et mindre teoretisk eller praktisk projekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Selvstændigt at kunne udføre det beskrevne projekt At kunne forholde sig kritisk til den relevante kemiske litteratur og til resultaterne af eget arbejde. At kunne redegøre for baggrunden for projektet og at kunne dokumentere det udførte arbejde i en form af en velstruktureret projektrapport Målbeskrivelse: Selvstændigt at kunne formulere et mindre teoretisk eller praktisk projekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Selvstændigt at kunne udføre det beskrevne projekt At kunne forholde sig kritisk til den relevante kemiske litteratur og til resultaterne af eget arbejde. At kunne redegøre for baggrunden for projektet og at kunne dokumentere det udførte arbejde i en form af en velstruktureret projektrappor Teoretisk eller eksperimentelt projektarbejde på kemisk institut, eksternt i industrien eller ved en anden uddannelsesinstitution. Der kræves en intern vejleder fra Kemisk Institut og, hvis projektet skrives eksternt, en ekstern vejleder på projektstedet og en forhåndsgodkendelse af projektet i bachelorstudienævnet. Du kan eventuelt kontakte en underviser inden for dit interesseområde og høre, om vedkommende har kontakter til industrien eller andre uddannelsesinstitutioner, som du kan benytte dig af. Det er op til dig selv som studerende at finde projekt og vejleder. Du kan f.eks. læse om forskningen på Kemisk Institut og kontakte en videnskabeligt ansat inden for et område, du finder interessant. Bachelorprojektet afsluttes med en projektrapport. Hvis rapporten er skrevet på dansk, skal den omfatte et resume på engelsk, og hvis rapporten er skrevet på engelsk, skal den omfatte et resume på dansk. Projektrapporten skal forsvares mundtligt. Tilmelding: Til Jørn B. Christensen inden projektets start. Tilmeldingen skal indeholde dit navn, personnummer, studieordning, navne på din(e) vejleder(e) og en kort beskrivelse af projektet (ca. ½ A4-side). Du og vejleder(e) skal underskrive tilmeldingen. Formelle krav: 120 ECTS-point bestået. Eksamensform: Projektrapporten gøres til genstand for et mundtligt forsvar. Bedømmelsen omfatter både faglige og formidlingsmæssige aspekter. Karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur med skriftlig bedømmelse som tilbagemelding til den studerende. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 26/ Kursusbeskrivelse: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Side 13 af 50

14 Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Niels Wessel Larsen, , e.mail: nwl@kiku.dk Stephan P. A. Sauer, , e.mail sauer@kiku.dk Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: forelæsninger og gruppearbejde (3-4 studerende) med vejledning KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for principperne bag den matematiske beskrivelse af orbitaler og kunne anvende orbitaler i simple kvantekemiske beregninger. at have indsigt i den kvantekemiske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre. at kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fler-atomige molekyler vha. molekylorbitaler. at kunne udføre simple molekylorbitalberegner. at have indsigt i molekylers energitilstande overblik over de indbyrdes størrelsesforhold mellem disse energitilstande. at have indsigt i et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer på et kvantemekanisk grundlag. at kunne anvende spektroskopiske begreber som puntkgruppesymetri, rotortyper, kvantetal, termdiagrammer og udvalgsregler. at kunne omsætte mellem spektroskopiske konstanter eller molekylære egenskaber og simple spektre. Målbeskrivelse: - Skal kunne forklare den kvantemekaniske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre ved hjælp af atomorbitaler. - Skal kunne forklare orbitalbegrebet og anvende orbitaler i simple beregninger på atomer og molekyler. - Skal kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fleratomige molekyler vha. molekylorbitaler. - Skal kunne siitsere og tolke atom og molekylorbitaldiagrammer. - Skal kunne klassificere og sammenligne de forskellige typer af energitilstande af molekyler. - Skal kunne beskrive optageteknikken og skitsere det typiske udseende af spektrene for et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer. - Skal kunne beskrive sammenhængen mellem spektroskopiske fænomener og kvantemekanikken. - Skal kunne opskrive energiudtryk, skitsere termdiagrammer og anvende udvalgsregler for udvalgte spektroskopiformer. - Skal kunne relatere spektroskopiske konstanter til spektremes udseende og til molekylære størrelser og kunne anvende disse relationer i simple beregninger. - Skal kunne kategorisere molekyler mht. punktgruppesymmetri, rotortype, spektroskopiske undersøgelsesmuligheder og udvalgsregler. - Skal kunne demonstrere overblik over, skal kunne udtrykke sig klart om og skal kunne ræsonnere på grundlag af de forskellige dele af stoffet. Kvantekemiske begreber og metoder til beregning og fortolkning af molekylers struktur, egenskaber og spektre. Separation af kerne- og elektronbevægelser (Born-Oppenheimer tilnærmelse); atom- og molekylorbitalbeskrivelser af kemisk binding i to-atomige og simple fleratomige molekyler; variationsmetoden; introduktion til semiempiriske og ab initio beregningsmetoder og tilhørende software; matematisk beskrivelse af molekylernes symmetriegenskaber; generelle spektroskopiske begreber, herunder lasere; teorien for rotations- og vibrationsspektre af toatomige molekyler; normalkoordinater og fleratomige systemer; elektronisk spektroskopi incl. photoelektronspektroskopi, med hovedvægt på begreber som Franck-Condon princippet, oscillatorstyrker, fluorescens og phosphorescens; teorien for kerne. og elektornmagnetisk resonans-spektroskopi (NMR og ESR). Lærebøger: Atkins & de Paula. Physical Chemistry 8th edition, kapitler Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Side 14 af 50

15 Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro, KemiBin og MatFysK Formelle krav: Matintro ogkemibin bestået. Indholdet af MatFysK forudsættes bekendt. Eksamensform: Mundtlig eksamen.hver uges gruppearbejde afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen. Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trinsskalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Reeksamen: Mundtlig prøve den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Videnskabsteori og etik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: Videnskabsteori og etik Placering i blokstruktur: 1. blok, 4. blok Skemagruppe: C Semester: 3. år, blok 4å Institutter: Kemisk Institut, NBI Kontaktpersoner: Tom Børsen Hansen, tlf borsen@nbi.dk Skemaoplysninger: Skemaet findes ved at trykke på tid og sted og derefter vælge kurser og NBI som Institut. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, selvstændigt arbejde med cases, vejledning, studenterfremlæggelser. KompetenceBeskrivelse: -at kunne redegøre for hændelser i og omkring det biokemiske, kemiske, miljøkemiske og nanoteknovidenskabelige arbejde. -at kunne analysere disse, dvs. evne at forklare hændelserne med henvisning til almene værdier/normer/idealer, grundlæggende antagelser og overleverede fortællinger/myter m.v. -at kunne vurdere samme, dvs. dels evne at problematisere sammenknytninger af hændelser og forklarende parametre, og dels kunne knytte dem sammen med egne/alternative videnskabelige og moralske standarder. Målbeskrivelse: * Studenten kan genfortælle hændelsesforløbene, som kursets seks case-studier er opbygget omkring. * Studenten kan parafrasere de nøglebegreber, som er blevet gennemgået under kurset. * Studenten kan for hver case' vedkommende konsistent relatere den nøglebegreber til hændelsesforløbet. * Studenten kan vurdere, om et nøglebegreb kan bruges i analyser af de øvrige cases' hændelsesforløb samt skitsere disse analyser. * Studenten kan vurdere kvaliteten af andre studerendes analyser (dvs. andre studerendes sammenknytninger af nøglebegreber og hændelsesforløb). Almene og fagspecifikke aspekter indenfor: Side 15 af 50

16 1) videnskabshistorie - fra alkymi til moderne kemi, biokemi og nanoteknologi, herunder teorier om videnskabernes historiske egendynamik og samspil med teknologi og samfund 2) videnskabsfilosofi, herunder filosofiske analyser af videnskabelig metode, teoriudvikling, vidensformer og samspil mellem data, modeller, teorier og eksperimenter, samt 3) videnskabssociologi, herunder sociale studier af videnskaben som kollektivt normstyret fænomen, videnskabens etik, forskningens organisation, disciplindannelse, forskningspolitik mv. "Case stories" om etiske og samfundsmæssige problemstillinger, herunder stillingtagen til fx miljøkemiske spørgsmål. Tilmelding: Via i perioden 1. december december. Formelle krav: Alle første års kurser (60 ECTS point) bestået Eksamensform: For at kunne bestå kurset, skal den studerende bestå to prøver: 1. *Forprøve* over de fremlagte cases. Denne prøve består af i/ en gruppefremlæggelse af valgt case, ii/ en grupperapport udarbejdet på baggrund af gruppefremlæggelsen og iii/ diskutant-oplæg til de andre gruppers casefremlæggelser. Vedr. grupperapporten: Med udgangspunkt i casefremlæggelsen, og under hensyntagen til modtaget studenter- og lærerfeedback, skrives en grupperapport over den fremlagte case. Grupperapporten afleveres en uge efter fremlæggelsen, og må maksimalt have et omfang på 10 sider. Forprøven vurderes efter skalaen "bestået/ikke-bestået". 2. Afsluttende mundtlig eksamen, hvor eksaminanden indledningsvis trækker en af de seks cases, der er blevet arbejdet med under kurset, og herefter har max. 10 minutter til at præsentere casens hændelsesforløb samt en analyse heraf. Herpå stiller eksaminator og censor spørgsmål. Eksamen varer 20 minutter eksklusiv votering, og evalueres efter skalaen bestået/ikke-bestået. Eksamen: Aflevering af rapport den 16. juni samt mundtlig prøve den 20. juni 2008 Kursushjemmeside: Bemærkninger: Der benyttes ekstern censur på denne eksamen. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Afsnit: Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Kurser: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer Videregående Kemisk Syntese Videregående Kvantekemi Videregående Organisk Kemi Fotokemi og Fotofysik Videregående Uorganisk kemi Kemisk Reaktionskinetik Forskningsemner i biologisk kemi Kursusbeskrivelse: Forskningsemner i biologisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Side 16 af 50

17 Kemisk Institut Kursusnavn: Forskningsemner i biologisk kemi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Leila Lo Leggio, HCØ C310, , leila@kemi.ku.dk Andre undervisere: Forskellige lærere ved Kemisk Institut Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie fra den 19/3-25/3) Undervisningsform: For hvert emne vil en introduktionsforlæsning blive afholdt af en forsker, som er specialist inden for det forskningsemne. Hvor dette er relevant, vil der være besøg af laboratorier. Hvert emne afsluttes med de studerendes fremlæggelse af relevante forskningsartikler og diskussion. Derudover vil der i begyndelsen af kurset være øvelser i artikellæsning og litteratursøgning. Målbeskrivelse: De studerende skal kunne: - demonstrere en overordnet forståelse for de vedrørte forskningsemner herunder at kunne beskrive vedrørte kemiske begreber og processer samt anvendte metoder - kritisk fremlægge, tolke og diskutere originallitteratur, relateret til de vedrørte forskningsemner - søge litteraturdatabaser for at finde relevante artikler indenfor nye specifikke emner -kritisk syntetisere de fundne artikler på skrift i en stil passende til en videnskabelig review over to udvalgte emner Lærebøger: Der vil primært anvendes original litteratur Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december Faglige forudsætninger: Kurset er specielt målrettet til studerende i biologi og beslægtede fag med interesse i biologisk kemi. Basale kemi og biokemi kurser for biologer forventes bestået. Formelle krav: Første års studier bestået. Eksamensform: Løbende evaluering. Hoveddelen af evalueringen består i to skriftlige opgaver inden for to af de forskellige emner, som forsvares mundligt i slutning af kurset. Reeksamen: Genaflevering af opgaver med mundtligt forsvar. Bemærkninger: Enkelte dele af kurset kan være på engelsk. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 1/ Kursusbeskrivelse: Fotokemi og Fotofysik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Fotokemi og Fotofysik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Side 17 af 50

18 Kontaktpersoner: Niels Harrit, D310 (HCØ), tlf , Andre undervisere: Bo Wegge Laursen Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: Tre timers forelæsninger og tre timers opgaveregning om ugen. Målbeskrivelse: Efter at have gennemgået kurset skal studenten - kunne udlede og anvende Lambert-Beers lov, - kunne udlede egenskaber af elektronisk exciterede tilstande og grundtilstande ud fra absorptionsog emissionsspektre, - kunne etablere et Jablonski-diagram og gøre rede for de indgående processer, - kunne udlede levetider af exciterede tilstande og kvanteudbytter ud fra hastighedskonstanterne i Jablonski-diagrammet, - kunne deducere kemiske egenskaber af exciterede tilstande ud fra molekylets elektroniske struktur, herunder specielt lysinduceret elektronoverførsel, og - kunne redegøre for de vigtigste, praktiske anvendelser af fluorescensteknologi. Kurset omfatter elementære fysiske og kemiske lysinducerede processer i molekyler. Lærebøger: Noter. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Faglige forudsætninger: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Formelle krav: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Eksamensform: Skriftlig eksamen med intern censur og karakter efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Mundtlig prøve. Eksamen: Skriftlig prøve den 23. juni Reeksamen: Mundtlig prøve den 18. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Axel Hunding, HCØ C314A, tlf , axhun@osc.ki.ku.dk Andre undervisere: Preben Graae Sørensen, HCØ CS08, tlf , pgs@kiku.dk Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: 2 forelæsninger og 3 eksaminatorietimer pr. uge i 7 uger samt simuleringsøvelser. KompetenceBeskrivelse: at forstå og kunne forklare: Side 18 af 50

19 a. egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, som be-skrevet ovenfor. b. eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. c. videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter. at kunne a. gennemføre analytisk lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer. b. opstille modeller for simple kontrolsystemer, beskrevet ved differentialligninger. c. implementere sådanne differentialligninger i relevant software. d. opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. e. analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater. f. afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. - at kunne a. formidle sin viden om emnet til andre. b. forholde sig til ny viden og debatemner om fx livsprocessers oprindelse og grundlag, selvorganisering (bla. i relation til 2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, geners rolle i komplekse biokontrolsystemer. Målbeskrivelse: Kunne beskrive og forklare: (a) Egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer som oscillationer, kaos, multistabilitet, og spontan mønsterdannelse i reaktions-diffussionssystemer. (b) Eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. Analysere, forklare og vurdere: (c) Videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter, men som henvender sig til biokemikere/biologer. (d) Gennemføre lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer (jf.a)dvs. (d.1) opstille ligninger for nukliner og beregne stationære tilstande. (d.2)opstille Jacoby-matricen og det karakteristiske polynomium. (d.3)beregne frogreningspunkter om nødvendigt med Routh-Hurwitz kriteriet. kunne: (e) opstille modeller, beskrevet ved differentialligninger, for simple kontrolsystemer. (f) implementere sådanne differentialligninger i revant software. (g) opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. (h) analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater ( jf.d.)br> (i) beregne den producerede entropi ud fra ændringen i H og S for en spontan selvorganiserende proces karakteriseret ved negativ ændring i både S og G. (j) beregne nyttearbejdet ved membrantransport. (k) afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. (l) løse analytiske/numeriske opgaver i samarbejde med andre medstuderende. (m) formidle sin viden om emnet til andre. (n) forholde sig til ny viden og debatemner om autoregulation i biologiske systemer, f. eks. livsprocessers oprindelse, grundlag og evolution, selvorganisering (bl.a. i relation til2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, geners rolle ikomplekse biokontrolsystemer. System biologi. Kursets formål er at give en elementær introduktion til emner som kooperativ aktivering og inhibering, oscillationer, kaos, multistabilitet, spontan mønsterdannelse, selvorganiserende systemer, lineær stabilitetsanalyse, samt egentlige modelsystemer som fx Calciumbølger, sekventiel segmenteringsmekanisme i embryoer (genekspressionsbølger) og proteinbølger under prokaryotisk celledeling. Lærebøger: Kursusnoter. Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiF2 forudsættes bekendt. Eksamensform: løbende evaluering af øvelsesrapporter samt afsluttende rapport over undersøgt, selvvalgt kontrolsystem. For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle rapporter være godkendt. Side 19 af 50

20 Afsluttende skriftlig eksamen (3 timer) med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 9. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 13. august Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk, men kan være engelsk på opfordring. Kurset afholdes kun ved fornøden tilmelding. Kandidatstuderende er også velkomne til at tage kurset, men skal søge dispensation herfor i kandidatstudienævnet. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Kemisk Reaktionskinetik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Kandidatuddannelsen, Kemi Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Kemisk Reaktionskinetik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Insititut Kontaktpersoner: Solvejg Jørgensen, C15b (HCØ), tlf , solvejg@kemi.ku.dk Andre undervisere: Kurt V. Mikkelsen, C15a (HCØ), tlf , kmi@theory.ki.ku.dk Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge samt uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: 2 gange 3 forelæsninger samt 1 eftermiddag med computerøvelser Målbeskrivelse: 1. Skal kune anvende de tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 2. Skal kunne argumentere for tidsudviklingen af en fri bølgepakke, en Gaussisk bølgepakke og en diskret bølgepakke. 3. Skal kunne argumentere for sammenhængen mellem korrelationsfunktioner og målbare størrelser. 4. Skal kunne forklare, vurdere og analysere tidsudviklingen af molekylær reaktionsdynamik for kemiske systemer ved brug af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 5. Skal kunne anvende og vurdere transition teori. Kursus i grundlæggende kemisk reaktionskinetik og molekylær reaktionsdynamik. Formålet med kurset er at forbinde den molekylære beskrivelse af kemiske reaktioner med den makroskopiske kemiske kinetik. Der vil indgå elementer både fra gasfasekinetik, reaktioner i opløsninger samt overfladekinetik. Enkelte emner er statistisk termodynamik, transition-state-teorien, reaktionsdynamik (elementær kollisionsteori), løsning af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger, bestemmelse af korrelationsfunktioner relateret til målbare størrelser, unimolekylære reaktioner, foto-dissociation, laser-kemi (femtosekundspektroskopi), eksempler fra overfladereaktioner (adsorption/desorption, dynamik, diffusion), reaktioner i opløsning, solvent effekter på transition state teori, ion-reaktioner, fotokemi, elektronoverførselsprocesser. Lærebøger: David Tannor, Introduction to Quantum Mechanics: A time-dependent perspective. University Science Books og noter. Tilmelding: Via selvbetjeningen på PUNKT.KU i perioden december. Side 20 af 50