Udskrift fra rygsækken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskrift fra rygsækken"

Transkript

1 Udskrift fra rygsækken 30/ kl. 21:00:10 Kursusbeskrivelse: KemiBin, Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiBin, Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Matthew S.Johnson, tlf , Kurt V. Mikkelsen, tlf , Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: To forelæsninger om ugen i 7 uger. Regneøvelser og computerøvelser under vejledning KompetenceBeskrivelse: at forstå de fysiske kræfter, som virker i molekyler og i forbindelse med deres kemiske reaktioner og at kunne anvende begreberne i konkrete kemiske sammenhænge. at kunne beskrive kemiske bindinger og kemisk struktur. at demonstrere forståelse af molekylære vekselvirkninger på kemiske reaktionernes hastighed, herunder solventeffekter og molekylær genkendelse. at udvise kendskab til molekylers dynamik, herunder vibration og rotation. at forstå elektroners og fotoners rolle i kemiske reaktioner. at kunne anvende software til molekylmekaniske beregninger Målbeskrivelse: - Skal kunne beskrive de fysiske kræfter som virker i molekyler og i forbindelse med deres kemiske reaktioner og skal kunne anvende begreberne i konkrete kemiske sammenhænge. - Skal kunne beskrive kemiske bindinger og kemisk struktur vha. bindingsteori og potentiel energi funktioner. - Skal kunne demonstrere forståelse af molekylære vekselvirkninger på kemiske reaktioners hastighed, herunder solventeffekter og molekylær genkendelse. - Skal kunne forklare molekylers kollision, rotation og vibration vha. Newtons mekanik og kvantemekanik. - Skal kunne anvende teorier fra Einstein (fotoelektrisk effekt), Boltzmann (fordeling, entropi)og Schrödinger (bølgeligninger) på et indledende niveau. - Skal kunne forklare elektroners og fotoners rolle i kemiske reaktioner. - Skal kunne anvende software til molekylmekaniske beregninger. Molekylære vekselvirkninger, kemisk binding (ionisk, covalent, metallisk, hydrogenbinding), den molekylære basis for kemisk reaktivitet, vekselvirkningen mellem molekyler og lys (halvledere, fotosyntese), atom- og molekylorbitaler, molekylmekanik og -dynamik (rotation og vibration), introduktion af software til molekylmekaniske beregninger. Lærebøger: Physical Chemistry by Atkins. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Side 1 af 50

2 Faglige forudsætninger: MatIntro bestået. Indholdet af KemiAU og KemiO1 forudsættes bekendt. Formelle krav: MatIntro bestået, Indholdet af KemiAU og KemiO1 forudsættes bekendt. Hvis MatIntro ikke er bestået, kan den studerende dog optages under forudsætning at, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg. Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle regneøvelser være godkendt. Skriftlig eksamen (4 timer) med ektern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 11. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 15. august 2008 Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk og engelsk. Undervisningssprog: Dansk og et andet fremmedsprog Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi. Vigtig besked til de studerende der er tilmeldt KemiO2. Det hold I er/var på i KemiO1 er I også på i KemiO2. Se venligst bort fra hvad der står på punkt.ku. SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi. Vigtig besked til de studerende der er tilmeldt KemiO2. Det hold I er/var på i KemiO1 er I også på i KemiO2. Se venligst bort fra hvad der står på punkt.ku. ECTS-point (2,5 point teori; 5 point laborator Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Jørn B. Christensen (forelæsninger, holdundervisning), , Carsten Christophersen (laboratorieøvelser), , e.mail: Theis Sølling, B506, , Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, holdundervisning, laboratorieøvelser. KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for simple reaktionsmekanismer og -principper. at kende og anvende reaktionsdiagrammer, herunder forstå forskellen på overgangstilstande, intermediater og mellemprodukter. at være i stand til at A. tilrettelægge en simpel organisk syntese efter en synteseforskrift. B. demonstrere forståelse af betydningen af de enkelte operationer i et synteseforløb. C. gennemføre en organisk syntese. D. oprense et råprodukt vha. almindelige laboratoriemetoder som fx omkrystallisation, destillation Side 2 af 50

3 og vanddampdestillation. E. undersøge renheden af det oprensede produkt vha. TLC. F. kunne afrapportere en syntese. at være i stand til A. at forstå og anvende principperne for den kvalitative analyse ved, på en systematisk måde, at undersøge et stof. B. kvalitativt at påvise almindelige funktionelle grupper ved simple praktiske prøver. C. at fremstille simple derivater af en ukendt forbindelse og gennem et efterfølgende litteraturarbejde identificere forbindelsen. at være i stand til A. at demonstrere forståelse af sammenhængen mellem kemisk struktur og data opnået ved hjælp af spektroskopiformerne IR, lh NMR, l3c NMR og UV samt massepektrometri Målbeskrivelse: Teoretisk del: Efter kurset skal den studerende kunne: - Redegøre for hvad der kendetegner: Enatiomere og diastereomere forbindelser - Kunne angive en stereokemisk konfiguration med R,S nomenklatur og angive denne med en konventionel rumlig tegning. - For nedenstående forbindelser skal den studerende kunne: Tilordne NMR- og IR-spektre, give systematiske navne, give rimelig forslag til fremstilling og reaktioner af, give rimelig forslag til de reaktionsmekanismer, der er knyttet til fremstilling og reaktioner af forbindelserne. Kunneanvende NMR-, masse- og IR- spektroskopi i forbindelse med organisk-kemiske problemstillinger (såsom syntese) af disse stofklasser. aminer, carbonylforbindelser, carboxylsyrer og carbonylsyrederivater.- Forudsige hvornår, der er tale om 1. hhv. 2. ordens reaktioner i eliminationsreaktioner og nucleofilesubstitionsreaktioner. Øvelsesdel: Foruden kompetencerne beskrevet under KemiO1 skal deltageren kunne. - Udføre organisk kemisk labopratoriearbejde efter forskrifter fra den kemiske litteratur på forsvarlig vis. - Foretage simple organisk kemiske operationer uden adgang til detaljerede forskrifter. - Karakterisere organisk kemiske forbindelser, fx.vha. Chromatografi, uden detaljerede forskrifter for procedurer, fx. kunne vælge egnede eluenter ved en tyndtlagschromatografisk analyse. - Føre en journal, der lever op til basale krav om overskuelighed og præcision. - Demonstrere forståelse og brug af lkemisk identifikation af organiske forbindelser under inddragelse af spektroskopiske teknikker. - Skrive en klar og over skuelig rapport over bestemmelsen af strukturen ef en udleveret forbindelse med en logisk analyse af de anvendte kemiske og spektroskopiske data. Det overordnede formål med kurset er som beskrevet under KemiO1. Teoretisk del: Reaktionsmekanismer for de grundlæggende reaktionstyper. Laboratoriearbejde: Anvendt spektroskopi med hovedvægten på NMR-spektroskopi og massespektrometri. Simple organiske synteser, sammensatte laboratorieforløb. Rapportskrivning. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Formelle krav: KemiS bestået. Indholdet af KemiO1 forudsættes bekendt. Eksamensform: For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle øvelser være godkendt. Skriftlig prøve (4 timer) bedømt efter 13-skalaen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 7. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 11. august Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Side 3 af 50

4 Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Stephan P.A. Sauer, C318, , Preben Graae Sørensen, CS08, , Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: To forelæsninger pr uge i 7 uger. En eftermiddag pr uge til holdarbejde (5-6 studerende), eksaminatorier og opgaveregning under vejledning. Fire laboratorieøvelser pr studerende svarende til een eftermiddag pr uge i fire uger; forberedelse og efterbehandling af øvelserne, een eftermiddag pr uge i fire uger. KompetenceBeskrivelse: at kunne formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. at kunne definere og anvende de termodynamiske variable T og p og de termodynamiske funktioner U, S, H, F og G samt deres partielle af-ledede. at kunne angive forudsætningerne for spontane processer, samt redegøre for arbejdet (på omgivelserne) og varmeudviklingen ved deres forløb. at kunne anvende de termodynamiske funktioner til at beskrive faseligevægte og faseovergange i fysisk-kemiske systemer. at kunne anvende de termodynamiske funktioner på blandinger, og på kemiske reaktioner at kunne angive betingelsen for at en kemisk reaktion er spontan og at kunne udlede massevirkningsloven. at kunne beskrive og anvende simple fysisk-kemiske måleopstillinger. at kunne vurdere måleusikkerhed. at kunne udfærdige fyldestgørende rapporter over en fysisk-kemisk måling Målbeskrivelse: Den studerende skal: - kunne opskrive og anvende de termodynamiske hovedsætninger. - kunne definere og anvende de termodynamiske variable T og p og de termodynamiske funktioner U, S, H, F og G samt deres partielle afledede. - kunne angive de generelle forudsætninger for spontane processer, samt redegøre og beregne et systems arbejde og varmeudvikling ved spontane processer. kunne anvende de termodynamiske funktioner til at beskrive og beregne faseligevægte og faseovergange i fysisk-kemiske systemer. - kunne opskrive og anvende de termodynamiske funktioner for blandinger og kemiske reaktioner. - kunne angive betingelsen for at en kemisk reaktion er spontan samt beregne varmeudviklingen og nyttearbejdet ved et givet forløb. - kunne redegøre for massevirkningeloven for en kemisk reaktion og anvende den til beregning af aktiviteter. - kunne bestemme en kemisk reaktion's afhængighed af tryk, temperatur og aktiviteter af de indgående komponenter i den kemiske reaktion. - kunne beskrive og anvende simple fysisk-kemiske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk-kemiske teori. - kunne vurdere måleusikkerhed og bruge enheder korrekt. - kunne udfærdige en fyldestgørende rapport over en fysisk-kemisk måling. Grundlæggende teoretisk og eksperimentel fysisk kemi med hovedvægt på de termodynamiske hovedsætninger. Teoretisk del: Grundlæggende fysisk-kemiske begreber, første og anden hovedsætning, de termodynamiske energifunktioner, U, H, A og G, kemisk potential, blandinger, Side 4 af 50

5 faseligevægt for blandinger, og kemisk ligevægt. Laboratoriearbejde: Kalorimetri, partielt molært volumen, Nernsts fordelingslov, kemisk ligevægt. Lærebøger: Atkins & de Paula, Physical Chemistry 8th edition, kapitler 1-7 Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro Formelle krav: MatIntro og KemiS bestået. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer), hvor spørgsmål vedrørende teori og beregninger fra de fire øvelser kan indgå. Hver laboratorieøvelse afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan indstille sig til eksamen. Endvidere skal fire ud af de seks obligatoriske hjemmeopgaver være godkendt. Censur intern. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen afholdes som den ordinære eksamen Eksamen: Skriftlig prøve den 20. juni Reeksamen: Skriftlig prøve den 22. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi. SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 1. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi. Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Anders Hammershøi, B106 (HCØ), , e.mail: Andre undervisere: Jesper Bendix, Gustav Bojesen m.fl. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge uge 24 som kompensation for tabte undervisningstimer pga. helligdage Undervisningsform: Forelæsninger og opgaveregning. Målbeskrivelse: - at kunne rede de enkelte grundstoffers elektroniske struktur og placering i det periodiske system. - at kunne gøre rede for og sammenligne kemiske og fysiske egenskaber af udvalgte grundstoffer og disses kemiske forbindelser. - at kunne rede for naturlig udbredelse og anvendelsen af vigtige uorganiske forbindelser, herunder industrielle fremstillingsmetoder for sådanne. - at kunne navngive udvalgte uorganiske forbindelser i overensstemmelse med gældende nomenklaturregler. - at kunne forudsige, beskrive og forklare enkle uorganiske forbindelsers rumlige opbygning. - at kunne forudsige, beskrive og forklare koordinationsforbindelsers elektroniske forhold på kvalitativt niveau i sammenhæng med forbindelsernes spektroskopiske og strukturelle egenskaber. - at kunne gennemføre videregående ligevægtsberegninger. - at kunne benytte tilgængelige data og kvantitative teorier til forudsigelse og systematisering af termodynamiske og reaktivitetsmæssige tendenser ved vekselvirkningen mellem metalioner og Side 5 af 50

6 ligander, herunder biologisk relevante ligander. - at kunne identificere og beskrive metalioners forskelligartede funktioner i isolerede molekylære biologiske systemer og relatere sådanne funktioner til de pågældende ioners grundlæggende kemi. - at have kendskab til de funktionelle grupper, der indgår i almindeligt forekommende aminosyrer, carbonhydrater, lipider og nucleotider. - at kunne gøre rede for generelle forhold angående forekomst, struktur og funktion af proteiner, carbonhydrater, lipider og nucleotider. - at have kendskab til og demonstrere anvendelsen af kemiske reaktioner til syntese og modifikation af udvalgte biologiske forbindelser. Grundstofferne i det periodiske system, herunder forekomst og anvendelse. Uorganisk kemi, herunder reaktivitet, ligevægt, nomenklatur samt fysisk-kemiske og spektroskopiske egenskaber. Introduktion til kemi i biologiske systemer, herunder aminosyrer og proteiner, proteiners struktur, carbohydrater, lipider, metabolisme, nucleotider og nucleinsyrer og metalioner i biologiske systemer; katalyse. Lærebøger: Vil fremgå af kursushjemmeside på ISIS. Tilmelding: Tilmelding foregår på selvbetjeningen på i perioden 1. til 10. december. Faglige forudsætninger: Indholdet af KemiO2 forudsættes bekendt. KemiF1 bør følges sideløbende. Formelle krav: KemiAU og KemiO1 bestået. Hvis KemiAU og/eller KemiO1 ikke er bestået, kan den studerende dog optages under forudsætning af, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg for hvert af de ikke-beståede studieelementer. Eksamensform: Skriftlig eksamen (4 timer) bedømt efter 7-trins-skalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 18. juni Reeksamen: Skriftlig prøve den 20. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Niels Wessel Larsen, , e.mail: Stephan P. A. Sauer, , e.mail Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: forelæsninger og gruppearbejde (3-4 studerende) med vejledning KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for principperne bag den matematiske beskrivelse af orbitaler og kunne anvende orbitaler i simple kvantekemiske beregninger. Side 6 af 50

7 at have indsigt i den kvantekemiske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre. at kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fler-atomige molekyler vha. molekylorbitaler. at kunne udføre simple molekylorbitalberegner. at have indsigt i molekylers energitilstande overblik over de indbyrdes størrelsesforhold mellem disse energitilstande. at have indsigt i et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer på et kvantemekanisk grundlag. at kunne anvende spektroskopiske begreber som puntkgruppesymetri, rotortyper, kvantetal, termdiagrammer og udvalgsregler. at kunne omsætte mellem spektroskopiske konstanter eller molekylære egenskaber og simple spektre. Målbeskrivelse: - Skal kunne forklare den kvantemekaniske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre ved hjælp af atomorbitaler. - Skal kunne forklare orbitalbegrebet og anvende orbitaler i simple beregninger på atomer og molekyler. - Skal kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fleratomige molekyler vha. molekylorbitaler. - Skal kunne siitsere og tolke atom og molekylorbitaldiagrammer. - Skal kunne klassificere og sammenligne de forskellige typer af energitilstande af molekyler. - Skal kunne beskrive optageteknikken og skitsere det typiske udseende af spektrene for et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer. - Skal kunne beskrive sammenhængen mellem spektroskopiske fænomener og kvantemekanikken. - Skal kunne opskrive energiudtryk, skitsere termdiagrammer og anvende udvalgsregler for udvalgte spektroskopiformer. - Skal kunne relatere spektroskopiske konstanter til spektremes udseende og til molekylære størrelser og kunne anvende disse relationer i simple beregninger. - Skal kunne kategorisere molekyler mht. punktgruppesymmetri, rotortype, spektroskopiske undersøgelsesmuligheder og udvalgsregler. - Skal kunne demonstrere overblik over, skal kunne udtrykke sig klart om og skal kunne ræsonnere på grundlag af de forskellige dele af stoffet. Kvantekemiske begreber og metoder til beregning og fortolkning af molekylers struktur, egenskaber og spektre. Separation af kerne- og elektronbevægelser (Born-Oppenheimer tilnærmelse); atom- og molekylorbitalbeskrivelser af kemisk binding i to-atomige og simple fleratomige molekyler; variationsmetoden; introduktion til semiempiriske og ab initio beregningsmetoder og tilhørende software; matematisk beskrivelse af molekylernes symmetriegenskaber; generelle spektroskopiske begreber, herunder lasere; teorien for rotations- og vibrationsspektre af toatomige molekyler; normalkoordinater og fleratomige systemer; elektronisk spektroskopi incl. photoelektronspektroskopi, med hovedvægt på begreber som Franck-Condon princippet, oscillatorstyrker, fluorescens og phosphorescens; teorien for kerne. og elektornmagnetisk resonans-spektroskopi (NMR og ESR). Lærebøger: Atkins & de Paula. Physical Chemistry 8th edition, kapitler Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro, KemiBin og MatFysK Formelle krav: Matintro ogkemibin bestået. Indholdet af MatFysK forudsættes bekendt. Eksamensform: Mundtlig eksamen.hver uges gruppearbejde afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen. Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trinsskalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Reeksamen: Mundtlig prøve den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Side 7 af 50

8 Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: KemiM2, Forekomst, transport og omsætning af organiske stoffer i det ydre miljø SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 2. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiM2, Forekomst, transport og omsætning af organiske stoffer i det ydre miljø Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: A Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Ulla Christensen, lokale C210 (HCØ), tlf , Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie fra d. 19/3-25/3) Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning KompetenceBeskrivelse: at opnå detaljeret viden og indsigt i a.hvordan molekylære vekselvirkninger og makroskopiske fænomener bestemmer transporten og fordelingen af organiske stoffer i det ydre miljø. b. den fysisk-kemisk baserede kvantitative beskrivelse af faseligevægte mellem rent stof og atmosfæren; rent stof og en van-dig opløsning; en vandig opløsning og atmosfæren; samt en vandig opløsning og en noctanol opløsning. at kunne forstå og anvende. a. metoder til beregning af stoffers transporthastigheder baseret på diffusion. b.kemiske kinetik til beregning af kemisk nedbrydning i naturen. c. modellering af stoftransport i det akvatiske miljø. at have kendskab til a.forekomst af forurenende stoffer. b.jordkemi og sorption Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne vurdere og beskrive, hvordan molekylære vekselvirkninger og makroskopiske fænomener bestemmer transporten og fordelingen af organiske stoffer i det ydre miljø på baggrund af den fysisk-kemisk baserede kvantitative beskrivelse af faseligevægte mellem rent stof og atmosfære,; rent stof og en vandig opløsning; en vandig opløsning og atmosfæren; samt en vandig opløsning og en n-octanol opløsning. Den studerende skal kunne estimere fordelingskoefficienterne for et givet organisk stof og skal kunne beregne hvordan en given mængde af stoffet vil fordele sig ved ligevægt. Den studerende skal kunne anvende metoder til beregning af stoffers transporthastigheder baseret på diffusion og kemisk kinetik til beregning af kemisk nedbrydning i naturen. Den studerende skal have kendskab til og kenne anvende modeller for stoftransport i det akvatiske miljø, forekomst af forurenende stoffer og jordkemi og sorption.den studerende skal kunne forholde sig kritisk til de modellerede resultater. I kurset beskrives på fysisk-kemisk grundlag faseligevægte mellem rene stoffer og atmosfæren, mellem rene stoffer og en vandig opløsning, mellem en vandig opløsning og atmosfæren samt mellem en vandig opløsning og en opløsning af stoffet i standardopløsningsmidlet noctanol. Introduktion til jordkemi og sorption. Indføring i metoder til beregning af hastigheder for transport af stoffer mellem en vandig opløsning og atmosfæren. I forbindelse med den kemiske nedbrydning af Side 8 af 50

9 stoffet i naturen omtales den hertil knyttede kemiske kinetik. Gennemgang af biologisk nedbrydning, herunder enzymkinetik og Monodkinetik. Lærebøger: R.P.Schwarzenbach, P.M. Geschwend, D.M. Imboden: (2003) Environmental Organic Chemistry, 2. edt. Wiley & Sons. Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Formelle krav: KemiM1 bestået. Indholdet af KemiF2 forudsættes bekendt.hvis KemiM1 ikke er bestået, kan den studerendedog optages under forudsætning af, at der mindst er benyttet to eksamensforsøg. Eksamensform: Løbende evaluering, der afsluttes med en mindre afløsningsopgave. Bedømmelse efter 13-skalaen. Ekstern censur. Reeksamen: Ny afløsningsopgave. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Aflevering af afløsningsopgave den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Almen Økologi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse Biologi Bacheloruddannelsen 1. år (blok 3-4) Kurser i blok 3 Kursusnavn: Almen Økologi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Institutter: Biologisk Institut Kontaktpersoner: Ulrik Søchting, Biologisk Institut, tlf , Andre undervisere: Undervisere fra Biologisk Institut Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-15 Undervisningsform: Undervisningen er sammensat af forelæsninger, praktiske laboratorieøvelser, beregnings-øvelser og diskussion og gruppeprojekter. Forelæsninger: 18 Øvelser: 46 I de første seks uger er der to forelæsninger (á 1-2 timer) og to øvelsesgange (á 2-3 timer) pr. uge. I den syvende uge laves et akvatisk eller terrestrisk projekt, hvortil der knyttes felt- og laboratoriearbejde Formål: At give den studerende et bredt kendskab til det terrestriske, det limniske og det marine miljø, samt det kvalitative og kvantitative samspil mellem organismerne og det omgivende miljø. Endvidere skal den studerende sættes i stand til at anvende det begrebsapparat og de metoder, der indenfor økologien bruges på økosystem- og populationsniveau. KompetenceBeskrivelse: Efter kurset forventes den studerende at kunne: 1. benytte udvalgte økologisk fagudtryk og begreber. 2. beskrive udvalgte processer i økosystemer og de organismegrupper, der formidler dem, samt forklare de processer, som organismegrupperne formidler. 3. beskrive energipuljer og -strømme i økosystemer, og kunne vurdere deres kvantitative betydning. Side 9 af 50

10 4. beskrive udvalgte puljer og strømme af C, N og P i økosystemer. 5. foretage beregninger af puljer og strømme med benyttelse af korrekte enheder. 6. analysere sammenhængen i komplekse økologiske problemstillinger. 7. beskrive de mekanismer, der regulerer økosystemprocesserne. 8. forudse og beregne konsekvenser for organismepuljer og stofstrømme af ændringer i abiotiske og biotiske forhold. 9. sætte økologiske problemstillinger i relation til samfundets forvaltning af naturen og dens ressourcer. 10. karakterisere og sammenligne udvalgte limniske, marine og terrestriske økosystemer i forskellige klimazoner. 11. søge information om økologisk relevante teknikker og metoder, som ligger uden for pensum. Mod slutningen af kurset laves gruppeprojekter, hvis afrapportering forventes at vise, at den studerende kan: 1. inddrage og syntetisere viden, der er erhvervet under kursets basisdel. 2. relatere egne data til gængse teorier. 3. gennemføre et projekt, hvor det fx er nødvendigt at supplere med viden udover den, der er erhvervet gennem undervisningen. 4. foretage en selvstændig behandling og tolkning af data. 5. udarbejde en veldisponeret projektrapport, fx ved anvendelse af: a) Indholdsfortegnelse b) Indledning - hypotese/mål c) Arbejdsbeskrivelse (litteratur, interviews, besigtigelser m.m.) d) Resultater e) Diskussion og konklusioner f) Referencer g) Evt. bilag 6. skrive rapporten på et forståeligt og korrekt dansk 7. gennemføre en klar og veldisponeret mundtlig fremlæggelse. I løbet af kurset behandles en række emner: - Puljer og processer i naturen - Primærproduktion - Sekundærproduktion - Nedbrydning - Stofkredsløb - Succession - Klima og biomer - Karakteristik af terrestriske og akvatiske økosystemer Lærebøger: Sand-Jensen, K Økologi og biodiversitet. Overordnede mønstre for individer, bestande og økosystemer. Gads Forlag. Smith, T. M. & Smith, R. L Elements of Ecology. 6. edition. Pearson International Edition. Kompendier: Øvelsesvejledninger og alt andet skriftligt undervisningsmateriale kan købes samlet ved kursets start. Tilmelding: Der er tilmelding til modulerne i Blok 3 og Blok 4 i perioden december. Tilmelding sker via selvbetjeningssystemet på Side 10 af 50

11 Eksamensform: Løbende selvevaluering vil foregå i de første seks uger ved anonymiseret, ITbaseret opgaveløsning (multiple choice og regneopgaver) med informativ feedback. Gruppeprojekterne i uge 12 afsluttes med en individuel mundtlig afrapportering, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur og udgør 1/3 af den samlede karakter. I uge 15 afholdes en 4 timers skriftlig eksamen med alle sædvanlige hjælpemidler (lommeregner, bøger, noter o. lign.). Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Det er en forudsætning for deltagelse i den skriftlige eksamen at gruppeprojektet er afleveret og bedømt. Der afholdes en 4 timers skriftlig reeksamination i august 2008, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur og som giver én samlet karakter. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Skriftlig prøve den 13. august Kursushjemmeside: Bemærkninger: Undervisningen i projektugen (uge 12) er obligatorisk. Hermed menes at man skal være til 100 % af undervisningen i denne uge. Den mundtlige rapportering og bedømmelse af projektet foregår i uge 14. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: KemiA2, Videregående analytisk kemi (sporstofanalyse) SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 2. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiA2, Videregående analytisk kemi (sporstofanalyse) Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Frants R. Lauritsen, HCØ C218, , Andre undervisere: Bo Svensmark, HCØ C216, Skemaoplysninger: 5 uger plus 4 ugers praktisk eksamen (i BS05) Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, eksaminatorier, fremlægning af øvelsesplaner, biblioteks- og laboratoriearbejde KompetenceBeskrivelse: at kunne anvende atomabsorptionsspektrometri, induktivt koblet plasma med optisk detektion og med massespektrometri, ionselektive elektroder og anodisk stripping voltammetri og at kunne redegøre for principperne bag disse metoder. at have kendskab til anvendelsen af moderne kemometriske metoder. selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og afrapportere en analyseopgave baseret på de analyseprincipper, der er omfattet af KemiA1 og KemiA2, herunder at kunne søge relevant information i litteraturen, finde og vurdere fejlkilder, vurdere og perspektivere analyseresultaterne samt at kunne udfærdige en samlet rapport over analyseopgaven Målbeskrivelse: - Kan give en detaljeret redegørelse for principperne bag de analytisk kemiske teknikker som er gennemgået på Kemi A1 og Kemi A2. - Kan selvstændigt planlægge, gennemføre og afrapportere en analytisk kemisk opgave inden for en specificeret tidsfrist. Side 11 af 50

12 - Kan beskrive og evaluere de opnåede analyseresultater for andre studerende. - Kan lave et udtømmende litteraturstudium over projektopgaven som dækker baggrund, almindeligt anvendte analyseteknikker og forventede resultater. - Kan selvstændigt planlægge en forsøgsrække som afklarer opgavens analytisk kemiske spørgsmål og dokumenterer kvaliteten af de opnåede resultater. - Kan selvstændigt indsamle og klargøre relevante prøver. - Kan selvstændigt gennemføre de planlagte analyser og forholde sig til tekniske problemer som måtte opstå undervejs. - Kan tage kritisk stilling til de opnåede måleresultater og perspektivere dem i henhold til litteraturstudiet. - Kan uddrage essensen af den erhvervede viden og afrapportere projektopgaven på videnskabelig artikelform, således at artiklen indeholder en forside, et resume, en introduktion til emnet, en beskrivelse af de anvendte metoder, en fremlæggelse af resultater med tilhørende diskussion, en konklusion og en oversigt over anvendt litteratur. Teori (3.5 ECTS): Prøveforberedelse og metodevalidering. Sporelementanalyse (atomspektroskopi, uorganisk massespektrometri og elektrokemi), sporstofanalyser (videregående kromatografiske teknikker) og statistik inkl. multivariat analyse. Teori og praksis for atomabsorptionsspektrometri (AAS), induktivt koblet plasma med optisk detektion og med massespektrometri (ICP-AES og ICP- MS), kromatografi, ion selektive elektroder (ISER), og anodisk stripping voltammetri. Øvelser (4 ECTS): Større selvstændige øvelser i de analyseteknikker som er gennemgået i KemiA1 og KemiA2. Øvelserne gennemføres i mindre grupper og der forventes en høj grad af selvstændig øvelsesplanlægning, herunder indhentning af baggrundsinformation fra litteraturen. Lærebøger: Daniel C. Harris. "Quantitative Chemical Analysis". 7th Ed., Freeman Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december Formelle krav: KemiA1 bestået. Eksamensform: Løbende godkendelse af rapporter over gennemførte øvelser. For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle rapporter være godkendt. Eksamen omfatter selvstændig gennemførelse og afrapportering af en større individuel analyseopgave. Opgaven afvikles over 4 uger. Reeksamen: Mundtlig eksamen. Det er en forudsætning for at kunne deltage i reeksamen, at den studerende har afleveret den rapport, der danner grundlag for den ordinære eksamen. Ekstern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Eksamen: Løbende evaluering. Reeksamen: Mundtlig prøve den 22. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Bachelorprojekt SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: Bachelorprojekt ECTS-points: 15 Placering i blokstruktur: 1. blok, 2. blok, 3. blok, 4. blok Varighed: 3. år. Projektet kan enten skrives på halv tid over to blokke eller på fuld tid i én blok. Institutter: Kemisk Insititut Kontaktpersoner: Side 12 af 50

13 Jørn B. Christensen, , e.mail: Undervisningsform: Problembaseret undervisning, individuelt arbejde eller gruppearbejde. KompetenceBeskrivelse: Selvstændigt at kunne formulere et mindre teoretisk eller praktisk projekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Selvstændigt at kunne udføre det beskrevne projekt At kunne forholde sig kritisk til den relevante kemiske litteratur og til resultaterne af eget arbejde. At kunne redegøre for baggrunden for projektet og at kunne dokumentere det udførte arbejde i en form af en velstruktureret projektrapport Målbeskrivelse: Selvstændigt at kunne formulere et mindre teoretisk eller praktisk projekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Selvstændigt at kunne udføre det beskrevne projekt At kunne forholde sig kritisk til den relevante kemiske litteratur og til resultaterne af eget arbejde. At kunne redegøre for baggrunden for projektet og at kunne dokumentere det udførte arbejde i en form af en velstruktureret projektrappor Teoretisk eller eksperimentelt projektarbejde på kemisk institut, eksternt i industrien eller ved en anden uddannelsesinstitution. Der kræves en intern vejleder fra Kemisk Institut og, hvis projektet skrives eksternt, en ekstern vejleder på projektstedet og en forhåndsgodkendelse af projektet i bachelorstudienævnet. Du kan eventuelt kontakte en underviser inden for dit interesseområde og høre, om vedkommende har kontakter til industrien eller andre uddannelsesinstitutioner, som du kan benytte dig af. Det er op til dig selv som studerende at finde projekt og vejleder. Du kan f.eks. læse om forskningen på Kemisk Institut og kontakte en videnskabeligt ansat inden for et område, du finder interessant. Bachelorprojektet afsluttes med en projektrapport. Hvis rapporten er skrevet på dansk, skal den omfatte et resume på engelsk, og hvis rapporten er skrevet på engelsk, skal den omfatte et resume på dansk. Projektrapporten skal forsvares mundtligt. Tilmelding: Til Jørn B. Christensen inden projektets start. Tilmeldingen skal indeholde dit navn, personnummer, studieordning, navne på din(e) vejleder(e) og en kort beskrivelse af projektet (ca. ½ A4-side). Du og vejleder(e) skal underskrive tilmeldingen. Formelle krav: 120 ECTS-point bestået. Eksamensform: Projektrapporten gøres til genstand for et mundtligt forsvar. Bedømmelsen omfatter både faglige og formidlingsmæssige aspekter. Karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur med skriftlig bedømmelse som tilbagemelding til den studerende. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 26/ Kursusbeskrivelse: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: KemiKS, Kvantekemi og teoretisk spektroskopi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Side 13 af 50

14 Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Niels Wessel Larsen, , e.mail: Stephan P. A. Sauer, , e.mail Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: 7 uger Undervisningsform: forelæsninger og gruppearbejde (3-4 studerende) med vejledning KompetenceBeskrivelse: at kunne redegøre for principperne bag den matematiske beskrivelse af orbitaler og kunne anvende orbitaler i simple kvantekemiske beregninger. at have indsigt i den kvantekemiske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre. at kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fler-atomige molekyler vha. molekylorbitaler. at kunne udføre simple molekylorbitalberegner. at have indsigt i molekylers energitilstande overblik over de indbyrdes størrelsesforhold mellem disse energitilstande. at have indsigt i et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer på et kvantemekanisk grundlag. at kunne anvende spektroskopiske begreber som puntkgruppesymetri, rotortyper, kvantetal, termdiagrammer og udvalgsregler. at kunne omsætte mellem spektroskopiske konstanter eller molekylære egenskaber og simple spektre. Målbeskrivelse: - Skal kunne forklare den kvantemekaniske beskrivelse af atomers elektronstruktur og spektre ved hjælp af atomorbitaler. - Skal kunne forklare orbitalbegrebet og anvende orbitaler i simple beregninger på atomer og molekyler. - Skal kunne redegøre for elektronstrukturen af toatomige og simple fleratomige molekyler vha. molekylorbitaler. - Skal kunne siitsere og tolke atom og molekylorbitaldiagrammer. - Skal kunne klassificere og sammenligne de forskellige typer af energitilstande af molekyler. - Skal kunne beskrive optageteknikken og skitsere det typiske udseende af spektrene for et bredt udvalg af optiske og magnetiske spektroskopiformer. - Skal kunne beskrive sammenhængen mellem spektroskopiske fænomener og kvantemekanikken. - Skal kunne opskrive energiudtryk, skitsere termdiagrammer og anvende udvalgsregler for udvalgte spektroskopiformer. - Skal kunne relatere spektroskopiske konstanter til spektremes udseende og til molekylære størrelser og kunne anvende disse relationer i simple beregninger. - Skal kunne kategorisere molekyler mht. punktgruppesymmetri, rotortype, spektroskopiske undersøgelsesmuligheder og udvalgsregler. - Skal kunne demonstrere overblik over, skal kunne udtrykke sig klart om og skal kunne ræsonnere på grundlag af de forskellige dele af stoffet. Kvantekemiske begreber og metoder til beregning og fortolkning af molekylers struktur, egenskaber og spektre. Separation af kerne- og elektronbevægelser (Born-Oppenheimer tilnærmelse); atom- og molekylorbitalbeskrivelser af kemisk binding i to-atomige og simple fleratomige molekyler; variationsmetoden; introduktion til semiempiriske og ab initio beregningsmetoder og tilhørende software; matematisk beskrivelse af molekylernes symmetriegenskaber; generelle spektroskopiske begreber, herunder lasere; teorien for rotations- og vibrationsspektre af toatomige molekyler; normalkoordinater og fleratomige systemer; elektronisk spektroskopi incl. photoelektronspektroskopi, med hovedvægt på begreber som Franck-Condon princippet, oscillatorstyrker, fluorescens og phosphorescens; teorien for kerne. og elektornmagnetisk resonans-spektroskopi (NMR og ESR). Lærebøger: Atkins & de Paula. Physical Chemistry 8th edition, kapitler Tilmelding: Via selvbetjeningen på i perioden december. Side 14 af 50

15 Faglige forudsætninger: Det anbefales at den studerende er fortrolig med indholdet af Matintro, KemiBin og MatFysK Formelle krav: Matintro ogkemibin bestået. Indholdet af MatFysK forudsættes bekendt. Eksamensform: Mundtlig eksamen.hver uges gruppearbejde afsluttes med en rapport, der skal godkendes, før den studerende kan deltage i eksamen. Mundtlig eksamen bedømt efter 7-trinsskalen. Ekstern censur. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Mundtlig prøve den 4. april Reeksamen: Mundtlig prøve den 15. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Videnskabsteori og etik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag 3. år (blok 3-4) Kursusnavn: Videnskabsteori og etik Placering i blokstruktur: 1. blok, 4. blok Skemagruppe: C Semester: 3. år, blok 4å Institutter: Kemisk Institut, NBI Kontaktpersoner: Tom Børsen Hansen, tlf Skemaoplysninger: Skemaet findes ved at trykke på tid og sted og derefter vælge kurser og NBI som Institut. Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: Forelæsninger, selvstændigt arbejde med cases, vejledning, studenterfremlæggelser. KompetenceBeskrivelse: -at kunne redegøre for hændelser i og omkring det biokemiske, kemiske, miljøkemiske og nanoteknovidenskabelige arbejde. -at kunne analysere disse, dvs. evne at forklare hændelserne med henvisning til almene værdier/normer/idealer, grundlæggende antagelser og overleverede fortællinger/myter m.v. -at kunne vurdere samme, dvs. dels evne at problematisere sammenknytninger af hændelser og forklarende parametre, og dels kunne knytte dem sammen med egne/alternative videnskabelige og moralske standarder. Målbeskrivelse: * Studenten kan genfortælle hændelsesforløbene, som kursets seks case-studier er opbygget omkring. * Studenten kan parafrasere de nøglebegreber, som er blevet gennemgået under kurset. * Studenten kan for hver case' vedkommende konsistent relatere den nøglebegreber til hændelsesforløbet. * Studenten kan vurdere, om et nøglebegreb kan bruges i analyser af de øvrige cases' hændelsesforløb samt skitsere disse analyser. * Studenten kan vurdere kvaliteten af andre studerendes analyser (dvs. andre studerendes sammenknytninger af nøglebegreber og hændelsesforløb). Almene og fagspecifikke aspekter indenfor: Side 15 af 50

16 1) videnskabshistorie - fra alkymi til moderne kemi, biokemi og nanoteknologi, herunder teorier om videnskabernes historiske egendynamik og samspil med teknologi og samfund 2) videnskabsfilosofi, herunder filosofiske analyser af videnskabelig metode, teoriudvikling, vidensformer og samspil mellem data, modeller, teorier og eksperimenter, samt 3) videnskabssociologi, herunder sociale studier af videnskaben som kollektivt normstyret fænomen, videnskabens etik, forskningens organisation, disciplindannelse, forskningspolitik mv. "Case stories" om etiske og samfundsmæssige problemstillinger, herunder stillingtagen til fx miljøkemiske spørgsmål. Tilmelding: Via i perioden 1. december december. Formelle krav: Alle første års kurser (60 ECTS point) bestået Eksamensform: For at kunne bestå kurset, skal den studerende bestå to prøver: 1. *Forprøve* over de fremlagte cases. Denne prøve består af i/ en gruppefremlæggelse af valgt case, ii/ en grupperapport udarbejdet på baggrund af gruppefremlæggelsen og iii/ diskutant-oplæg til de andre gruppers casefremlæggelser. Vedr. grupperapporten: Med udgangspunkt i casefremlæggelsen, og under hensyntagen til modtaget studenter- og lærerfeedback, skrives en grupperapport over den fremlagte case. Grupperapporten afleveres en uge efter fremlæggelsen, og må maksimalt have et omfang på 10 sider. Forprøven vurderes efter skalaen "bestået/ikke-bestået". 2. Afsluttende mundtlig eksamen, hvor eksaminanden indledningsvis trækker en af de seks cases, der er blevet arbejdet med under kurset, og herefter har max. 10 minutter til at præsentere casens hændelsesforløb samt en analyse heraf. Herpå stiller eksaminator og censor spørgsmål. Eksamen varer 20 minutter eksklusiv votering, og evalueres efter skalaen bestået/ikke-bestået. Eksamen: Aflevering af rapport den 16. juni samt mundtlig prøve den 20. juni 2008 Kursushjemmeside: Bemærkninger: Der benyttes ekstern censur på denne eksamen. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Afsnit: Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Kurser: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer Videregående Kemisk Syntese Videregående Kvantekemi Videregående Organisk Kemi Fotokemi og Fotofysik Videregående Uorganisk kemi Kemisk Reaktionskinetik Forskningsemner i biologisk kemi Kursusbeskrivelse: Forskningsemner i biologisk kemi SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Side 16 af 50

17 Kemisk Institut Kursusnavn: Forskningsemner i biologisk kemi Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: B Varighed: 9 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Leila Lo Leggio, HCØ C310, , Andre undervisere: Forskellige lærere ved Kemisk Institut Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge 6-13 (påskeferie fra den 19/3-25/3) Undervisningsform: For hvert emne vil en introduktionsforlæsning blive afholdt af en forsker, som er specialist inden for det forskningsemne. Hvor dette er relevant, vil der være besøg af laboratorier. Hvert emne afsluttes med de studerendes fremlæggelse af relevante forskningsartikler og diskussion. Derudover vil der i begyndelsen af kurset være øvelser i artikellæsning og litteratursøgning. Målbeskrivelse: De studerende skal kunne: - demonstrere en overordnet forståelse for de vedrørte forskningsemner herunder at kunne beskrive vedrørte kemiske begreber og processer samt anvendte metoder - kritisk fremlægge, tolke og diskutere originallitteratur, relateret til de vedrørte forskningsemner - søge litteraturdatabaser for at finde relevante artikler indenfor nye specifikke emner -kritisk syntetisere de fundne artikler på skrift i en stil passende til en videnskabelig review over to udvalgte emner Lærebøger: Der vil primært anvendes original litteratur Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december Faglige forudsætninger: Kurset er specielt målrettet til studerende i biologi og beslægtede fag med interesse i biologisk kemi. Basale kemi og biokemi kurser for biologer forventes bestået. Formelle krav: Første års studier bestået. Eksamensform: Løbende evaluering. Hoveddelen af evalueringen består i to skriftlige opgaver inden for to af de forskellige emner, som forsvares mundligt i slutning af kurset. Reeksamen: Genaflevering af opgaver med mundtligt forsvar. Bemærkninger: Enkelte dele af kurset kan være på engelsk. Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 1/ Kursusbeskrivelse: Fotokemi og Fotofysik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Fotokemi og Fotofysik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: A Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Side 17 af 50

18 Kontaktpersoner: Niels Harrit, D310 (HCØ), tlf , Andre undervisere: Bo Wegge Laursen Tid og sted: blok 4 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: Tre timers forelæsninger og tre timers opgaveregning om ugen. Målbeskrivelse: Efter at have gennemgået kurset skal studenten - kunne udlede og anvende Lambert-Beers lov, - kunne udlede egenskaber af elektronisk exciterede tilstande og grundtilstande ud fra absorptionsog emissionsspektre, - kunne etablere et Jablonski-diagram og gøre rede for de indgående processer, - kunne udlede levetider af exciterede tilstande og kvanteudbytter ud fra hastighedskonstanterne i Jablonski-diagrammet, - kunne deducere kemiske egenskaber af exciterede tilstande ud fra molekylets elektroniske struktur, herunder specielt lysinduceret elektronoverførsel, og - kunne redegøre for de vigtigste, praktiske anvendelser af fluorescensteknologi. Kurset omfatter elementære fysiske og kemiske lysinducerede processer i molekyler. Lærebøger: Noter. Tilmelding: Tilmelding foregår på Selvbetjeningen i perioden december. Faglige forudsætninger: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Formelle krav: KemiF2 eller NanoBio1 fulgt. Eksamensform: Skriftlig eksamen med intern censur og karakter efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Mundtlig prøve. Eksamen: Skriftlig prøve den 23. juni Reeksamen: Mundtlig prøve den 18. august Undervisningssprog: Kun dansk Sidst redigeret: 18/ Kursusbeskrivelse: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Bacheloruddannelsen, De Kemiske Fag Valgfri studieelementer Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Ikke-lineær dynamik i biokemiske kontrolsystemer Placering i blokstruktur: 3. blok Skemagruppe: C Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Institut Kontaktpersoner: Axel Hunding, HCØ C314A, tlf , Andre undervisere: Preben Graae Sørensen, HCØ CS08, tlf , Tid og sted: blok 3 Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsform: 2 forelæsninger og 3 eksaminatorietimer pr. uge i 7 uger samt simuleringsøvelser. KompetenceBeskrivelse: at forstå og kunne forklare: Side 18 af 50

19 a. egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, som be-skrevet ovenfor. b. eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. c. videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter. at kunne a. gennemføre analytisk lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer. b. opstille modeller for simple kontrolsystemer, beskrevet ved differentialligninger. c. implementere sådanne differentialligninger i relevant software. d. opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. e. analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater. f. afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. - at kunne a. formidle sin viden om emnet til andre. b. forholde sig til ny viden og debatemner om fx livsprocessers oprindelse og grundlag, selvorganisering (bla. i relation til 2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, geners rolle i komplekse biokontrolsystemer. Målbeskrivelse: Kunne beskrive og forklare: (a) Egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer som oscillationer, kaos, multistabilitet, og spontan mønsterdannelse i reaktions-diffussionssystemer. (b) Eksempler på sådanne systemers forekomst i biologiske regulationssystemer. Analysere, forklare og vurdere: (c) Videnskabelige artikler, der sammenknytter teorier og eksperimenter, men som henvender sig til biokemikere/biologer. (d) Gennemføre lineær stabilitetsanalyse for simple kontrolsystemer (jf.a)dvs. (d.1) opstille ligninger for nukliner og beregne stationære tilstande. (d.2)opstille Jacoby-matricen og det karakteristiske polynomium. (d.3)beregne frogreningspunkter om nødvendigt med Routh-Hurwitz kriteriet. kunne: (e) opstille modeller, beskrevet ved differentialligninger, for simple kontrolsystemer. (f) implementere sådanne differentialligninger i revant software. (g) opnå resultater fra datamatsimuleringer og implementere sådanne data i grafisk software. (h) analysere resultater fra datamatsimuleringer og sammenholde dem med analytiske resultater ( jf.d.)br> (i) beregne den producerede entropi ud fra ændringen i H og S for en spontan selvorganiserende proces karakteriseret ved negativ ændring i både S og G. (j) beregne nyttearbejdet ved membrantransport. (k) afrapportere fundne resultater under anvendelse af fagets terminologi. (l) løse analytiske/numeriske opgaver i samarbejde med andre medstuderende. (m) formidle sin viden om emnet til andre. (n) forholde sig til ny viden og debatemner om autoregulation i biologiske systemer, f. eks. livsprocessers oprindelse, grundlag og evolution, selvorganisering (bl.a. i relation til2. hovedsætning), ikke-intuitive egenskaber ved ikke-lineære dynamiske systemer, geners rolle ikomplekse biokontrolsystemer. System biologi. Kursets formål er at give en elementær introduktion til emner som kooperativ aktivering og inhibering, oscillationer, kaos, multistabilitet, spontan mønsterdannelse, selvorganiserende systemer, lineær stabilitetsanalyse, samt egentlige modelsystemer som fx Calciumbølger, sekventiel segmenteringsmekanisme i embryoer (genekspressionsbølger) og proteinbølger under prokaryotisk celledeling. Lærebøger: Kursusnoter. Tilmelding: Via PUNKT.KU i perioden december. Faglige forudsætninger: Indholdet af alle første års kurser samt KemiF2 forudsættes bekendt. Eksamensform: løbende evaluering af øvelsesrapporter samt afsluttende rapport over undersøgt, selvvalgt kontrolsystem. For at den studerende kan deltage i eksamen skal alle rapporter være godkendt. Side 19 af 50

20 Afsluttende skriftlig eksamen (3 timer) med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Reeksamen: Afholdes som den ordinære eksamen. Eksamen: Skriftlig prøve den 9. april Reeksamen: Skriftlig prøve den 13. august Bemærkninger: Undervisningssproget er dansk, men kan være engelsk på opfordring. Kurset afholdes kun ved fornøden tilmelding. Kandidatstuderende er også velkomne til at tage kurset, men skal søge dispensation herfor i kandidatstudienævnet. Undervisningssprog: Engelsk Sidst redigeret: 17/ Kursusbeskrivelse: Kemisk Reaktionskinetik SIS-hovedside Naturvidenskab Indholdsfortegnelse De Kemiske Fag (Kemi og Miljøkemi) Kandidatuddannelsen, Kemi Valgfri kurser udbudt af Kemisk Institut Kursusnavn: Kemisk Reaktionskinetik Placering i blokstruktur: 4. blok Skemagruppe: B Varighed: 7 uger Institutter: Kemisk Insititut Kontaktpersoner: Solvejg Jørgensen, C15b (HCØ), tlf , Andre undervisere: Kurt V. Mikkelsen, C15a (HCØ), tlf , Tid og sted: Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplanen Forår 2008 NAT Undervisningsperiode: Uge samt uge 24 som kompensation for tabt undervisning pga. helligdage. Undervisningsform: 2 gange 3 forelæsninger samt 1 eftermiddag med computerøvelser Målbeskrivelse: 1. Skal kune anvende de tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 2. Skal kunne argumentere for tidsudviklingen af en fri bølgepakke, en Gaussisk bølgepakke og en diskret bølgepakke. 3. Skal kunne argumentere for sammenhængen mellem korrelationsfunktioner og målbare størrelser. 4. Skal kunne forklare, vurdere og analysere tidsudviklingen af molekylær reaktionsdynamik for kemiske systemer ved brug af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger. 5. Skal kunne anvende og vurdere transition teori. Kursus i grundlæggende kemisk reaktionskinetik og molekylær reaktionsdynamik. Formålet med kurset er at forbinde den molekylære beskrivelse af kemiske reaktioner med den makroskopiske kemiske kinetik. Der vil indgå elementer både fra gasfasekinetik, reaktioner i opløsninger samt overfladekinetik. Enkelte emner er statistisk termodynamik, transition-state-teorien, reaktionsdynamik (elementær kollisionsteori), løsning af tidsafhængige kvantemekaniske ligninger, bestemmelse af korrelationsfunktioner relateret til målbare størrelser, unimolekylære reaktioner, foto-dissociation, laser-kemi (femtosekundspektroskopi), eksempler fra overfladereaktioner (adsorption/desorption, dynamik, diffusion), reaktioner i opløsning, solvent effekter på transition state teori, ion-reaktioner, fotokemi, elektronoverførselsprocesser. Lærebøger: David Tannor, Introduction to Quantum Mechanics: A time-dependent perspective. University Science Books og noter. Tilmelding: Via selvbetjeningen på PUNKT.KU i perioden december. Side 20 af 50

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Bacheloruddannelsen Grafisk linje

Bacheloruddannelsen Grafisk linje Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen Undervisningsplan 2014-2015 Bacheloruddannelsen Grafisk linje GENERELLE OPLYSNINGER Studieprogram 2014-2015

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring Modulbeskrivelse Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med teori fra de foregående

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere