Geo-Nyt 60. Geografilærerforeningen FOR GYMNASIET OG HF. februar-marts Geo-Nyt 60, februar-marts

Transkript

1 Geo-Nyt 60, februar-marts Geo-Nyt 60 februar-marts 2005 Det danske land er fuld af stednavne, som man kan lægge det ene eller andet i, foto: Laust Wium Olesen Geografilærerforeningen FOR GYMNASIET OG HF

2 Geo-Nyt 60, februar-marts Jens Korsbæk Jensen kasserer Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C tlf jk@kvuc.dk Helle Øelund formand Nørrevej Snekkersten tlf helle.oelund@ helsingoer-gym.dk Anette Bo Schmidt sekretær Toftemarken 7, Vindinge 4000 Roskilde tlf as@vuc-vestamt.dk Jesper Kristiansen Troldehøjen 40, 4700 Næstved tlf jkih@mail.dk Hanne Frederiksen næstformand Søparken 6, Nødebo 3480 Fredensborg tlf Dominique Otoul Dybbølsgade 25 1.tv Høbenhavn V. tlf Anne Dorte Hjernø Paltholmterrasserne 46A 3520 Farum tlf hjerno@adslhome.dk Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Helle Øelund Hanne Frederiksen Jens Korsbæk Jensen Anette Schmidt Geo-kurser: Jens Korsbæk Jensen Kontakt til Geografforbundet: Dominique Otoul, Anne Dorte Hjernø Kontakt til Bogudvalg: Dominique Otoul Faglige forum: Hanne Frederiksen, Per Sonne, Kjeld Rasmussen fra GeoCenter og fagkonsulent Glen Volkers Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Jesper Kristiansen IT-udvalg (herunder GIS): Hanne Frederiksen, Jesper Kristiansen, Helle Øelund Kontakt til dansk erhvervsliv: Jesper Kristiansen International kontakt: Anne Dorte Hjernø Fagkonsulent: Glen Volkers Sankt Jakobsgade 3, 4.th, 2100 København Ø, tlf , glen.volkers@uvm.dk Kontakt til webmaster: Kontakt til regionerne: Kontakt til Geo-Nyt: Jesper Kristiansen Helle Øelund Anette Schmidt Foreningens websider:

3 Geo-Nyt 60, februar-marts Nyt fra bestyrelsen Kære alle Dette er året, hvor reformen træder i kraft. For de fleste af os gælder det, at vi skal gøre det gamle fag Geografi færdigt, og foran venter Naturvidenskabeligt grundforløb, Naturgeografi, Almen studieforberedelse og Naturvidenskabelig faggruppe (HF) og Geografi C (HF-enkeltfag). Læreplansarbejdet er afsluttet og vejledningerne er på trapperne. Bestyrelsen har sendt en opfordring ud om at melde sig som resursepersoner, som vi kan trække på i forbindelse med forskelligt ekstraarbejde, udvikling af kurser, samarbejde med andre fag, mødet eller konferencer i forbindelse med OD, Danmarks statistik, DI mm. Ni personer har meldt sig, men vi ville sætte pris på at flere fulgte opfordringen, så vi kunne sprede aktiviteterne mere. Hvis du /I synes det kunne være spændende så kontakt formanden, Helle eller kasserer Jens. Efteruddannelse: I efteråret 2004 er der i forbindelse med efteruddannelseskonsortiet bestående af Geografilærerforeningen, Geocenter (KU), Geologisk Institut (ÅU), geografisk faggruppe (AAU), Geus udviklet 3 kurser: 1) Jordens, livet og landskabernes udviklingsprocesser 2) Teknologi, stofkredsløb og energistrømme 3) Danmarks og Jordens geologiske processer. Kurserne består af flere moduler, som kan kombineres efter lyst og behov. Kurserne er endnu ikke udbudt, men pilotkurser vil snarest komme i udbud. Kursusmaterialet vil blive lagt på EMU en. I løbet af foråret vil der blive udviklet kurser i Klima og Eksperimentelt arbejde. I forbindelse med NVG er geografilærerforeningen med i et konsortium med Fysik- kemi og biologilærerforeningen. Der er allerede afholdt en del kurser på skolerne og mange flere skoler har bestilt disse kurser. Vi er blevet opfordret til at indgå i et konsortium med Historie (KU) og de andre naturvidenskabelige fag. Det har vi sagt ja til, og vi ville gerne have kontakt med en resurseperson, der både har geografi og historie, og som kunne deltage i dette arbejde. Ja, vi har masser af udfordringer også i dette år. Med venlig hilsen Helle Øelund Formand for geografilærerforeningen

4 Geo-Nyt 60, februar-marts Læreplansdebat Kære Jesper Ranfelt! Bestyrelsen har selvfølgelig sammen med tusinde andre læst dit indlæg i Gymnasieskolen angående de faglige krav til Naturgeografi C i gymnasiet. Dit brev er stilet til Ulla Tørnæs, men jeg tillader mig på bestyrelsens vegne at kommentere dit indlæg. Dine kommentarer vedrører især de taksonomiske niveauer, som læreplanerne giver udtryk for. Jeg vil forsøge at kommentere nogle af disse, idet jeg refererer til de faglige mål, som de er beskrevet under 2.1 i bilaget. Hvis elever skal identificere og genkende et rumligt mønster, er jeg enig i, at det taksonomiske niveau ikke er særlig højt, men hvis jeg også skal klassificere disse mønstre, kræver det et kendskab til mange rumlige mønstre og en udvælgelse herfra. Dvs. eleverne skal kunne anvende deres viden herom samt diskutere og argumentere for, hvorfor netop dette klassifikationsniveau er valgt. Anvendelsen af eksperimentelle og systematiske feltobservationer vil vise i hvor høj grad eleverne har opnået en eksperimentel kompetence Hvis elever skal forholde sig til og anvende forskellige geofaglige repræsentationsformer, kræver det, at de argumenterer for, hvorfor netop den valgte form skulle være bedst, dvs. fremfører argumenter for og imod. Når elever ud fra konkrete data (vi må formode, at det er et forholdsvis simpelt udvalg af data) skal lave en samlet beskrivelse af et udviklingsforløb, så kræver det, at de kan deres teori og er i stand til at sætte data ind i en større sammenhæng samt lave en konklusion på disse datas betydning for denne teori. Det svarer fuldstændig til, hvad man gør i de andre eksperimentelle naturvidenskabelige fag, når der skrives rapport eller laboratoriejournal. Når elever skal udskille og redegøre for enkeltfænomener, giver det ikke meget på karakterskalaen, men hvis de skal sætte dem ind i (overskuelige) sammenhænge, kræver det sammenligning/diskussion/ argumentation og vurdering af dataenes betydning. Når elever skal forstå modeller, fordres forklaringer, men når de kritisk skal anvende disse modeller i samfundssammenhænge, kræver det overblik over modellernes fortrin og svagheder, dvs. igen analyse/diskussion/ argumentation/vurdering af modellens anvendelighed. At indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser kræver et overblik og en diskussion af fordele/ulemper eller svagheder/styrker ved de aktuelle data. Når disse informationer yderligere skal sættes ind i en aktuel samfundsdebat, så skal der diskussion og vurdering til. Alt i alt er jeg ikke så pessimistisk som du angående det faglige niveau. Jeg synes, det er meget ambitiøst, og jeg er mere bekymret for, om vi med et timetal på 70 kan opfylde alle de målkrav. Jeg kan godt følge din bekymring over den detaljeringsgrad, som kernestoffet har antaget, men vi bliver nok nødt til at samlæse noget af kernestoffet. Mon ikke vi i vejledningerne ser eksempler på, hvorledes vi skal gribe den problematik an? At B-niveauet er beskrevet med samme indhold som C-niveauet kan se underligt ud, fordi vi plejer at læse B-niveau oven på C-niveau. B-niveauet er nu beskrevet fra 0-niveau, og det ville selvfølgelig være dejligt, hvis man fra begyndelsen vidste, at et bestemt hold skulle arbejde op til B-niveauet. Så ville der ikke være noget problem. Vi kan håbe på, at der bliver rigtig mange B-niveauer, men vi må også forholde os til den virkelighed, at de flest nok har et C-niveau, men at kun nogle enkelte elever vælger B-niveau. Det kræver en koordinering af stof og mål fra de klasser, der evt. skal læse sammen. På den baggrund bliver det svært

5 at se elevernes indflydelse på de emner, der skal læses på C-niveau. I bestyrelsen forstår vi godt frustrationerne hos flere af foreningens medlemmer over, at især læreplaner og vejledninger ikke er på banen i god tid. Vi ved dog, at de personer, der arbejder med dem, knokler som små heste, og at forsinkelser ikke skyldes mangel på indsats. Geo-Nyt 60, februar-marts Bestyrelsen synes, det er en god ide, hvis vi kan debattere faget og fagets problemer i vores fælles fagblad - derfor bringes dette indlæg kun i GeoNyt. Venlig hilsen på bestyrelsens vegne Helle Øelund Formand for geografilærerforeningen. Kære Geo-kollega Der er mange medlemmer ( ca 170), hvis adresse foreningen ikke har. Det kan der være mange grunde til: - man har fået ny adresse - man har ikke lyst til at give sin adresse videre - man har glemt at tilmelde sig Hvorfor er foreningen interesseret i at få Jeres adresse? - det er en hurtig/billig/let måde at kommunikere med Jer på (f.eks. når vi søger ressourcepersoner) - når vi sælger annoncer, der sendes ud via , får foreningen indtægter efter hvor mange adresser, der er. Derfor vil vi opfordre Jer til at skrive jeres adresse til Jens, hvis I ikke er tilmeldt. Jens har sendt en mail ud til alle den 15. januar 2004 med emnet:»mail fra Geografilærerforeningen angående resursepersoner.«hvis du har modtaget denne mail er alt i skønneste orden. Hvis du ikke har modtaget denne mail så skriv til Jens på følgende adresse: jk@kvuc.dk Hilsen Bestyrelsen

6 Geo-Nyt 60, februar-marts På tærskelen til reformerne af fagkonsulent Glen Volkers Efter halvanden års spændende men benhårdt arbejde med at realisere den uddannelsespolitiske udformning af faget naturgeografi, geografi og naturvidenskabelig fagpakke begynder skyerne at sprede sig lidt, og solen titter igennem. Kort sagt bliver der nu forhåbentligt også tid til at beskæftige sig med andre opgaver end de, der allerede var væltet ud over mit skrivebord. Jeg er helt klar over, at dette er en subjektiv vurdering fra fagkonsulentens verden, for nu vælter forandringerne ind over alle os gymnasielærere som en del af hverdagen. Det udfordrende og til tider frustrerende arbejde med udformningen af de nye læreplaner er afsluttet, og udkast til vejledningerne ligger klar takket være et virkeligt godt samarbejde i de forskellige skrivegrupper. Nu håber jeg blot, at I vil tage godt imod resultatet. Vejledninger Vejledningerne vil være at finde på Undervisningsministeriets hjemmeside ( omkring den 1.april. I fremtiden bliver det også herfra, at de skal hentes og printes ud. Det er primært vejledningernes funktion at give konkrete forslag til, hvilket fagligt indhold og hvilke tilrettelæggelsesformer, der er egnet til at opfylde de faglige mål, som er formuleret i læreplanen. Vejledningerne er ikke juridisk normative skrifter, men derimod forslag til, hvorledes de normative bestemmelser i love og bekendtgørelser kan opfyldes. Vejledningerne indeholder uddybende og forklarende bemærkninger til læreplanerne samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningerne er tænkt som et af ministeriets bidrag til faglig-pædagogisk udvikling og erfaringsopsamling. Det er derfor hensigten, at de ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Eventuelle ændringer vil blive foretaget årligt pr. den 1.juli, og det vil fremgå tydeligt, hvilke ændringer, der er foretaget. Jeg er derfor altid taknemlig for positive og negative kommentarer, påpegning af mangler, forslag til ændringer, bidrag til nye spændende emner eller indgangsvinkler m.v. til disse vejledninger. Ligesom jeg vil følge debatten i Geo-Nyt, på diverse hjemmesider samt forsøgserfaringer rundt i landet med stor interesse. Almen studieforberedelse Det er min klare overbevisning, at de fag, som vil trives i den nye struktur, er de fag som aktivt byder sig til i det faglige samarbejde og i skolekulturen generelt. Med gymnasiereformen skabes der forhåbentligt mange muligheder for fagsamarbejde i og udenfor studieretningerne, i almen studieforberedelse (AS) og i det naturvidenskabelige grundforløb (NVG) er fagsamarbejdet institutionaliseret. I AS leverer hele fagrækken uddannelsestid, og der skal samarbejdes på tværs af de tre hovedområder humaniora, samfunds- og naturvidenskab. AS har sin egen læreplan, vejledning og afsluttende prøve med stud.ex.i 3.g. Det er vigtigt at understrege, at der ikke bliver tale om en lektionsbank, hvor fagene har krav på den uddannelsestid, som de nu bidrager med. Fagene kan endvidere godt deltage i AS uden i øvrigt at indgå i elevernes samlede studieforløb. Det er oplagt, at de fag der i praksis kommer til at indgå i dette samarbejde, er de fag, som er aktive og kreative i det konkrete samarbejde om at udforme emner og forløb, der opfylder de faglige mål på AS, og de fag som generelt er værdsatte i skolekulturen for at være fleksible og initiativskabende fx med hensyn til fællesarrangementer o.l. Forudsætningerne for at indgå i AS for vores fag er gode. Vi har allerede en lang erfaring i at kunne samarbejde med andre fag, det vidner de nuværende pensumopgivelser i høj grad om, og i læreplansarbejdet har vi været omhyggelige med at skabe rum for at naturgeografi kan indgå i en bred vifte af AS-projekter. Naturgeografis faglige mål bygger på såvel naturvidenskabelige som problemformulerende metodiske tilgange. Vi er desuden vænnet til at arbejde med emner sat i et aktuelt samfundsperspektiv.

7 På minussiden tæller den kendsgerning, at vi på skolerne som regel er en mindre faggruppe, der kan have vanskeligt ved at trænge igennem i det samlede billede. Alt i alt vurderer jeg, at vores udgangspunkt for at blive en anerkendt deltager i AS er godt, men som nævnt kræver det en aktiv indsats fra faggruppen ikke blot i AS sammenhæng, men i den samlede skolekultur. Vi må være dem, der har sat os ind i læreplanen og vejledningen for AS - kan tage initiativer og ikke blot vente på invitationer, og dem der kan anlægge et helhedssyn og ikke kun insisterer på snævre særfaglige krav. Det kan være en stor fordel, hvis vi har gjort os klart, hvilke faglige tilgange, metoder og forklaringsrammer, vi kan bidrage med, og hvis vi i vores faggruppe har overvejet, hvordan det bedst kommunikeres over for kollegerne i de andre faggrupper. I AS forløbene vil vi komme til at arbejde med emner, der kan ligge i grænseområderne for vores kernestof. Det kan være en udfordring for nogle måske samtidigt en nydelse. Husk dog, at vi i dette samarbejde også altid repræsenterer den naturvidenskabelige tilgang i forløbet. Hvis klassen har eller senere får naturgeografi, kan dele af AS forløbet naturligvis medtages i klassens undervisningsbeskrivelse, der hvor det indgår i læreplanen. Det naturvidenskabelige grundforløb NVG har også sin egen læreplan og vejledning. Jeg har fået en del henvendelser om naturgeografis deltagelse i NVG. Svaret er entydigt, at faget er den ene part blandt fire i NVG og deltager på lige fod med de øvrige fag, uanset om klassen har valgt naturgeografi eller ej. For at indgå i dette samarbejde kan det være frugtbart, at vi gør os klart, hvordan naturgeografi fungerer som naturvidenskabeligt fag. Hvad er det vi naturvidenskabsfag har til fælles, og hvad er det særegne ved de geofaglige metoder og tilgange. Her skal vi huske at trække på geografifagets solide erfaringer med at være aktuelt og arbejde med naturvidenskaben i et samfundsperspektiv Jeg har selv i år deltaget på forsøgsbasis i NVG på min egen skole uden at have klassen. Det var faktisk en god oplevelse. I elevernes evaluering blev faget opfattet som et frisk og fagligt spændende pust i samarbejdet. Geo-Nyt 60, februar-marts I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på det kursus i NVG, som for øjeblikket udbydes med deltagelse af Geografilærerforeningen. Så vidt jeg er orienteret, er der allerede mange skoler, hvor den samlede naturfagsgruppe har benyttet sig af tilbuddet. Om hf Fra august 2005 indgår geografi C i 2-årigt hf i den naturvidenskabelige faggruppe sammen med fagene biologi og kemi. Med et samlet timetal på 225 timer repræsenterer faggruppen nu en markant del af 1.hf. Det er en spændende og tidskrævende udfordring at få sat dette permanente samarbejde i værk. Det kræver meget planlægning af de deltagende lærere inden det nye skoleår. Heldigvis har processen allerede længe været i gang på mange skoler. Jeg skal her blot gøre opmærksom på, at der vil være inspiration at hente i vejledningen for den naturvidenskabelige faggruppe. Det er samtidigt vigtigt at understrege, at alle kursister uanset om de kommer fra den naturvidenskabelige faggruppe i 2 årigt hf eller fra hfenkeltfag kan vælge naturgeografi B på tilvalg. Den samme situation er gældende for biologi og kemi. Den enkelte skole afgør selv, om der er samlæsning mellem hf og gymnasium. De to skoleformer repræsenterer hver sin profil, men mødes i et fælles B-niveau. Den fagdidaktiske og pædagogiske debat herunder det eksperimentelle arbejde. Blandt andet affødt af reformernes og dermed læreplanernes krav til ændret tilrettelæggelse af uddannelsestiden og kravet om mere eksperimentelt arbejde i faget, vil jeg gerne appellere til, at vi får sat yderligere skub i denne debat. Den kan foregå i her i Geo-Nyt og på fagets hjemmeside på EMU en, men også i efteruddannelsesregi. Jeg vil selv forsøge at fremme den, der hvor jeg kan gøre min indflydelse gældende. Vi skal til at skabe os en ændret faglig praksis med det eksperimentelle arbejde. Ikke sådan at forstå, at mange geografer ikke allerede har inddraget eksperimentelt arbejde. Det har jo allerede i mange år været en del af fagets bekendtgørelse. Det nye er vægtningen af det eksperimentelle arbejde samtidigt med, at vi er blevet en integreret del af de naturvidenskabelige fag.

8 Geo-Nyt 60, februar-marts Dette betyder ikke, at vi nu alene skal til at efterligne fx fysik og kemis eksperimentelle arbejde og demonstrationsforsøg, men at vi skal udvikle vores eget koncept ud fra de tre metodiske tilgange, som vi har i læreplanerne. Feltarbejdet og den problemorienterede tilgang til et emne har altid stået centralt i vores fag, og det skal vi fortsætte med at udbygge. Vi kan ikke mere skjule os bag argumenter af typen, som vi har ikke råd til at leje busser m.v. Vi skal udvikle korte feltarbejder, iagttagelses og observationsøvelser, der kræver aktiv inddragelse af eleverne i forberedelsen, udførelsen og efterbehandlingen. Nu er bolden givet op, så håber jeg kun, at der kommer mere gang i spillet, når vi lærer at leve med reformerne. Skriftlig karakter i Naturgeografi B Det er sandsynligvis allerede bemærket af mange kolleger, at der med reformen er indført skriftlig karakter på naturgeografi B i lighed med de øvrige naturvidenskabelige fag. I konsekvens heraf er faget også forlods tildelt skriftlig elevtid. Dette skal dog forstås sådan, at naturgeografi B stadig kan søge om yderligere skriftlig elevtid efter en motiveret ansøgning til rektor på den enkelte skole. Der er ikke tale om skriftlig eksamen i faget, men det ville vel ikke bekymre os, hvis det engang skulle blive et krav? Løst og fast Naturgeografi og geografis rammer ligger nu rimelig fast funderet på de politiske betingelser, der er opstillet og forhandlet. Reformerne er vedtaget af et bredt politisk flertal. Den praksis der skal tegne faget skal vi derimod nu først til at udforme. Det tror jeg faktisk, at vi er gode til, men mange kritiske øjne vil i den første tid hvile på os. Jeg vil særdeles gerne debattere de konkret resultater af reformen, når diskussionen foregår ved henvendelser til mig, på fagets hjemmeside, på regionalmøder og i Geo-Nyt. Jeg vil imidlertid gerne benytte denne lejlighed til at kommentere et af årets debatemner. Der har været en del diskussion om, at vi geografilærere skulle mangle kompetencer til at undervise i dele af kernestoffet efter reformen. Jeg har endog set problemet omtalt i kursusannoncer. Jeg vil gerne understrege, at naturligvis har vi alle undervisningskompetence i vores fag. Den opnåede vi via vores uddannelse og vores pædagogikum. Via vores uddannelse har vi endvidere skabt forudsætningerne for at holde os opdaterede med den nødvendige faglige viden. Derimod er det fuldt legitimt at have et efteruddannelsesbehov, og det gøres der for tiden meget ud af i kursusudbuddet. Geografilærerforeningen og universiteterne m.v. udbyder i fællesskab i nærmeste fremtid efteruddannelseskurser indenfor kernestoffet i de nye læreplaner herunder i eksperimentelt arbejde. Så argumenter venligst på behovet for efteruddannelse og på behovet for, at vi som geografilærere får mulighed for at udvikle det nye fags faglige og pædagogiske sider, men ikke på manglende faglige kompetencer. Jeg kan godt være lidt bekymret over, om der er tilstrækkeligt med færdiguddannede geografer i de første reformår. Jeg har ingen konkrete undersøgelser at henholde mig til. Flere meldinger tyder imidlertid på, at afgangen er større end tilgangen i de næste år. Hvis disse iagttagelser holder stik, så er beskæftigelsessituationen for geografer ved at udvikle sig positivt. Endelig er det lige nu tiden for pensumopgivelser. Det er et tilbagevendende spørgsmål, hvornår en elev/kursist regnes for selvstuderende. Man er selvstuderende i alle andre tilfælde end, hvis man er oppe på helt almindelige vilkår( inklusiv sygeeksamen). Der er altså ingen forskel på privatister, selvstuderende, omeksamen m.v., alle er at betragte som selvstuderende med udvidet pensum og indføring i geografiens kilder og metode. Rigtig god arbejdslyst med de mange opgaver, der nu venter. De løses bedst og mest effektivt ved et tæt samarbejde mellem fagkolleger, mellem fagene og mellem skolerne. Med venlig hilsen Glen Volkers

9 Geo-Nyt 60, februar-marts Side 9-kortet Side 9 - kortet hænger denne gang sammen med Anmeldelsen af»sydjylland - Geologisk set«. På kortet vises fordeling af land, hav m.m. til forskellige tider. Bogen er en ny udgivelse fra Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Geografforlaget Læs anmeldelsen s. xx.

10 Geo-Nyt 60, februar-marts Bøvl 3 3 km til Bøvl, hvad mener manden? Næppe noget behageligt! Og det er følgende svada vel heller ikke, hvis man med behageligt mener, at man fortsat kan læne sig tilbage og læse et pænt og rimelig velredigeret medlemsblad uden selv at yde noget som helst ud over penge. Undertegnede har nu siden Geo-Nyt nr. 20, som udkom i februar 1995, været først medredaktør i to år og i praksis siden 1997 hoved- eller eneredaktør og layouter på et medlemsblad, som nu helt klart er i krise. Helle Bohn har været med lige så længe, men p.g.a. barsel for ca. 5 år siden ikke så meget de senere år. Der er lejlighedsvis udsendt nødråb i bladet eller på fagets hjemmeside, meget sjældent med noget væsentligt resultat i form af først og fremmest bidrag til bladet og sekundært i form af støtte og opmuntring. Og nødråb om hjælp til at styrke redaktionen er kun blevet imødekommet én gang, nemlig i 1997 af Bente Secher! Geo-Nyt er derfor i krise nu, trods den i og for sig positive evaluering af bladet, der kan læses en håndfuld sider længere fremme i bladet. For redaktionen er brændt ud, ikke af for stor arbejdspukkel, nej p.g.a. for lidt at arbejde med, for lidt at lave et anstændigt blad med. Omdrejningspunktet i frivilligt arbejde er jo netop, at man synes man kan være arbejdet bekendt. Og lige nu er bladet ikke godt nok, og da slet ikke knap kr. værd. Der er i vore øjne følgende muligheder: 1. Redaktionen overtages helt af nogle andre, ca. 3 stykker med ideer til nyt indhold og knofedt, helst hurtigst muligt. 2. Redaktionen styrkes med 1-2 geografilærere, som er iderige, har skrivekløe og har tid til at være mere opsøgende end undertegnede har. 3. Medlemsskaren lever endelig op til sit ansvar og bruger deres medlemsblad meget mere aktivt. 4. Geo-Nyt lider bladdøden, nettet klarer fremtiden. Bøvl 3 Hvis vi kan blive enige om at undgå bladdøden, så skal der gerne en kombination af punkt 1 og 3 eller 2 og 3 til for at redde bladet. Undertegnede ser sig meget gerne afløst nu, og Helle Bohn og Bente Secher ligeså. Så for os at se er en helt ny redaktion den bedste løsning. Men vi kan vel leve et stykke tid med en væsentlig styrkelse af redaktionen plus en længe ønsket opbakning fra medlemmerne. Hvad vi ikke kan leve med er ingen reaktion overhovedet! Undertegnede stiller sig dog gerne til disposition for en fremtid med en elektronisk publikation (pdf-format), der har en styrket redaktion og en fleksibel udsendelsesfrekvens (udsendelse efter behov?). Redaktionen smækker ikke med døren lige med det første, det vil ikke være rimeligt overfor de andre, som lægger et stort frivilligt arbejde i Geografilærerforeningen og som bruger bladet aktivt. Bøvl kommer først om 3 km, forstået således, at hvis ikke der er en positiv udvikling senest til august, så vil undertegnede, foruden redaktionens opsigelse, indlevere et forslag til vedtægtsændring til generalforsamlingen, hvor de paragraffer, der forudsætter at Geografilærerforeningen skal udgive et blad, ændres. Det vil give foreningens medlemmer en chance for at tage stilling til, hvad de vil med deres blad. med venlig hilsen Laust Wium Olesen den gamle redacteur

11 Geo-Nyt 60, februar-marts Geografi og EMU en Geografis sider på EMU en er ændret siden sidst. Geografis sider bliver stadig rigtig godt brugt af lærere og elever. Den seneste rapport om Geografis websider på EMU en blev trykt i Geo-Nyt 55, december Siden har EMU-siderne generelt haft et løft i antallet af brugere fra ca brugere pr. dag til godt brugere pr. dag (se figur 1.). På en hel måned har EMU ens sider ca besøgende. Det er naturligvis en glædelig udvikling, som kommer alle gymnasiefag til gode. Pladetektonik og tsunami For geografisiderne ser det stadig fremragende ud. I januar 2005 indtog geografisider 5 af de 7 første pladser på»hitlisten«over sidebesøg, kun EMU ens forside samt matematiks forside forstyrrede geografis dominans (se fig. 2). Ikke uventet har der været rigtig stor interesse for pladetektonik i januar. Websiden»Vulkaner og Jordskælv«og temasiden»tsunami«ligger i top, lidt længere nede på listen kommer temasiden»pladetektonik«. Forsiden med nyhederne modtager naturligvis flest besøg, den bliver jo brugt som adgang til de andre sider. Foreningens sider Websiderne med nyt fra foreningsarbejdet i Geografilærerforeningen er flyttet ind på EMU en og har samtidig fået en tiltrængt forskønnelse. Adgang sker fra forsiden og fra menusystemet. Herfra er der også adgang til oversigten over efteruddannelse. Domænet som foreningen ejer, skal også bruges i geografis tjeneste, men der er endnu ikke taget stilling til hvordan. Bidrag velkomne Selv om evalueringen på de følgende sider viser tilfredshed med geografis websider, så er det ikke sikkert, at redaktøren/webmaster er tilfreds med den støtte, der kommer fra kredsen af geografilærere. Forslag til forbedringer og ikke mindst fremsendelse af indhold (undervisningsforløb, ideer, tips, debat...) vil blive modtaget med kyshånd.»make my Day«. Webmaster: Laust Wium Olesen Studenterkurset i Sønderjylland

12 Geo-Nyt 60, februar-marts Spørgeskemaundersøgelse Evaluering Mikkel Wendelboe Toft har i forbindelse med sit speciale om GIS i gymnasieundervisningen foretaget en web-spørgeskemaundersøgelse blandt Geografilærerforeningens medlemmer. Kun de geografer, som har oplyst mailadresse til medlemskartoteket, har haft mulighed for at besvare spørgsmålene. I alt har 128 ud af foreningens ca. 490 medlemmer svaret. I forbindelse med undersøgelsen har bestyrelsen fået lov til at benytte sig af lejligheden til at stille nogle spørgsmål til medlemmerne af foreningen. Spørgsmål og svar fremgår af nedenstående figurer. Bestyrelsen har med spørgsmålene prøvet at afdække nogle problemstillinger, som vi synes er centrale, og som vi hidtil kun har kunnet gisne om/fornemme medlemmernes holdning til. De fleste svar er selvforklarende. Svarene angående efteruddannelsen vil blive brugt i de forskellige konsortier, hvor geografi er med i udviklingen af efteruddannelseskurser. Svarene på spørgsmål GF 8 og 9 med de tilhørende kommentarer viser, at mange geografer ikke er klar over, at der er forskel på foreningens hjemmeside og den faglige hjemmeside på emu en. Bl.a. som en konsekvens af dette er foreningens hjemmeside: nu omlagt, således at der i stedet er adgang til foreningens sider fra emu en: Svarene på GF 7 angående udsendelsen af mails fra bestyrelsen og om Geo_Nyt viser, at mange er glade for fysisk at have et blad i hånden, men også at en del af medlemmerne ville være tilfredse med kun at modtage nyhedsmails fra foreningen. Vi tolker det således, at der er tilfredshed med den nuværende kombination af Geo_Nyt og mails fra foreningen. I den forbindelse er det vigtigt, at foreningen har medlemmernes mailadresse. Så hvis du ikke modtager mails fra Geografilærerforeningen, så send en mail med din mailadresse til jk@kvuc.dk Det er endvidere med stor tilfredshed, at bestyrelsen har læst kommentarerne til svarene. Det er dejligt at se, at mange har positive kommentarer til bladet og den faglige hjemmeside. Jens Korsbæk Jensen Tekstsvar på udvalgte spørgsmål: Spørgsmål GF 6T. Savner du information fra foreningen? - forståelse for den aktuelle vanskelig situation - GeoNyt + mail er fint, men mail burde bruges langt mere. Alle har jo en adresse og skal anvende den lokalt på skolen

13 Geo-Nyt 60, februar-marts Man kontakter jo bare en fra bestyrelsen Angående GF 4: tid og placering afhænger i høj grad af emnet. Jeg har svaret på placering af de efteruddannelseskurser knyttet til de nye læreplaner. Jeg er selv medlem af geografilærerforeningens bestyrelse og har derfor svært ved at svare på spørgsmålene - De sender mails, når der er noget relevant eller nyt på tapetet - Jeg får ikke fagbladet: den har aldrig noget til Grønland Spørgsmål: GF 7T. Vil du være tilfreds med at nyhedsbrev via frem for at få tilsendt GeoNyt pr. post? - Det er nemmere/rarere at arkivere et hæfte - kun til de vigtiste meddelser - Hvis det er nødvendigt af økonomiske grunde. - jeg kan bedst lide at have tingene i hånden, og vil gerne være fri for at skulle udskrive så meget - Meddelelser drukner i strømmen! Jeg vil have et medlemsblad med pæne billeder! - Det er vidunderligt at få bladet. Det må ikke skæres væk. Jeg ser ofte i gamle numre med f.eks. kursusreferater - I denne virtuelle verden er det godt at have noget fysisk konkret at forholde sig til - s er alt for flygtige - de drukner i al den anden kommunikation - En PDF fil vil være OK - Men gerne kombinationen - Men behøver det at være et enten eller? - Så ville jeg ikke få det læst. Det er ikke noget jeg ville bruge tid på ved skærmen, men rart at bladre i i ledige stunder - ok, hvis det sænker kontingentet meget

14 Geo-Nyt 60, februar-marts En er ikke særlig sexet, og bliver normalt ikke læst, fordi man ikke åbner mailen på et tidspunkt, hvor man har tid til at læse ret meget. - Jeg vil meget gerne beholde vores GeoNyt - Gerne en kombination, men det er hyggeligt at få GeoNyt - det må øk. afgøre men jeg sætter nu stor pris på GeoNyt og redaktionens arbejde, men måske kunne kræfterne bruges bedre på en kombination af mail og henvisninger heri til hjemmesiden. - Måske en kombination - evt færre blade med gode artikler, kort og fotos + et velredigeret og vellayoutet elektronisknyhedsbrev der kommer med faste intervaller - både og, men det er et fint lille blad, og jeg læser det gerne i toget. - Jeg vil helst have et tilsendt geo-nyt, men hvis der mangler ressourcer og tid er det OK med nyt via . - Hvad har det at gøre med GIS? - Måske - efterhånden bruger jeg mindst 4 timer ved computeren pr. dag - så måske skal man en gang imellem bare læne sig tilbage i sofaen og læse - hvis der ikke er solidt stof til et blad, fortrækker jeg et nyhedsbrev - undtagelsesvis (og forventer kontingentnedsættelse) - hvis Geonyt i stedet udkom med temanumre - Det komme helt an på indholdet. - Geo-Nyt er flot og ambitiøst. Mindre er også acceptabelt - Vi har et rigtig godt blad, som det er vigtigt at videreføre så længe som muligt - som supplement til anden formidling medlemmerne imellem. - geonyt læses i sengen eller på sofaen, og der kan jeg bestemt sagtens undvære en computer - deciderede nyheder må gerne komme som , men det er rart at modtage GEONYT - ind imellem godt med læsevenlige artikler Spørgsmål:GF 8T. Hvor ofte bruger du foreningens hjemmeside? ( - god hjemmeside, med mange gode og relevante links, samt nyheder. - Flot lavet Laust. - Næsten dagligt. - Det er ikke den vej man kommer ind - derfor vil evt svar være meget forskellige - Jeg henviser elever til de faglige links - det rigtige svar er nok midt imellem sjældent og ofte, = regelmæssigt - Jeg bruger meget vores side på emuen - fornemt

15 Geo-Nyt 60, februar-marts arbejde af Laust - til tider - Jeg underviser ikke i geografi for tiden - Især de faglige links - er fremragende - Har ikke undervisning i geografi hvert år men det kommer når vi skal igang at undvise i den nye reform, på jagt efter gode undervisningsforløb m.m. - Der bør være adresse og mailmulighed til fagkonsulenten - men ikke i dette skoleår - jeg underviser ikke geografi p.t. (kun som vikar) - men jeg brugt den meget tidligere - Jeg bruger den oftere end sjældent og mindre ofte end ofte - et par gange om ugen. - Det er kun et spørgsmål om tidsmangel - gode links,finder ofte brugbart materiale til skriftligt arbejde Baggrundsoplysninger om undersøgelsens 128 deltagere. Spørgsmål:GF 9T.Hvad syntes du om indholdet af hjemmesiden? - savner ideer til undervisningsforløb - inden for nogle af emnerne. - Rigtig god linksamling og gode ideer inden for enkelte emneområder - Der er gode links - jeg bruger mest det faglige websted, og der kan man gå direkte hen - Fint arbejde, altid opdateret med relevant information - Overskuelig og praktisk anvendelig pga. emneopdelingen. Eleverne har også let ved at finde rundt - bruger den ikke - Har aldrig været der... - Nogle undervisningstemaer er langt bedre dækket end andre - Send en mail, når der er nyt eller uddybninger af et emne på hjemmesiden. - Fabelagtig godt arbejde, meget inspirerende, flot udstillingsvindue af faget

16 Geo-Nyt 60, februar-marts sider på 81 timer giver ikke plads til meget andet. - det er måske derfor jeg også er så loren ved GIS - gode links og inspiration ind imellem - Fremragende, u-undværlig. - Stor ros for hyppig og relevant opdatering. - Statistikhenvisningerne kan godt være lidt uoverskuelige Spørgeskemaundersøgelsen GIS i gymnasiet Reference til M. W. Toft, 2005 Indtryk fra Egypten Redaktøren var i oktober på en klassisk rejse til Egypten, 3 dage i Cairo, 4 dage med skib fra Aswan til Luxor og endelig 3 dage i Luxor. Foruden alle indtrykkene af oldtidshistorien gav turen også mulighed for at se natur- og kulturlandskaber i landet, bl.a. på sejlture ved Aswan og en cykeltur i Luxors omegn, hvor man ikke skal mange km væk for at være»helt væk«. Foto: LWO. Ibis på klippe nær Aswan. Vandingskanal i Luxors omegn (øverst), aftenstemning ved Nilen (nederst). Se flere billeder s. 26.

17 Geo-Nyt 60, februar-marts Læreplaner Læreplanernerne i geografi og naturgeografi foreligger nu i endelig udgave. De gengives her på tryk med tilladelse fra Retsinformation. Naturgeografi B Bilag 42 Stx, december Identitet og formål 1.1 Identitet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen. 1.2 Formål Gennem faget naturgeografi opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt niveau. Elevernes interesse for geofaglige fænomener og mønstre skal stimuleres ved at iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale. De skal opnå indsigt i geofaglige metoder og få kendskab til relevante informationskilder. Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens ressourcer og den samfundsøkonomiske udvikling. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

18 Geo-Nyt 60, februar-marts forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner. 2.2 Kernestof Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløbs- og energistrømbaseret forståelse af jordsystemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår. Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og ressourcegrundlag og deres forvaltning heraf. Kernestoffet er følgende: Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle resurse- og miljøforhold Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner landskabernes dannelse og udvikling relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet. Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene klimazoner og plantebælter klimaets betydning for produktion klimaændringer på forskellige tidsskalaer relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet. Vand, vandresurser og deres udnyttelse vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb anvendelse af vand i forskellige produktioner vandets samfundsmæssige betydning i relation til ressource-, forsynings- og miljøproblemer. Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi det globale kulstof-kredsløb vedvarende og ikke-vedvarende energiresurser energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning energivalg og energiplanlægning. Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og resursegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser. Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre anvendelse og analyse af kort tolkning af billedmateriale analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske Informations Systemer). 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal omfatte natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet.

19 Geo-Nyt 60, februar-marts Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem lærere og elever og i samspil med andre fag, og det skal give eleverne mulighed for at arbejde med cases, der relaterer til forskellige dele af verden. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Naturgeografiundervisningen skal være emneorienteret og oftest have et aktuelt udgangspunkt. Emnerne skal indeholde teoretiske elementer, beskrivende stof og konkrete cases. Undervisningens valg af emner og cases tilrettelægges, så eleverne opnår en forståelse af, hvordan specifikke forhold kan nuancere og præcisere generelle geofaglige mønstre og processer. Arbejdet med cases skal muliggøre læreprocesser, der tillader eleverne at tilegne sig grundlæggende metoder og rutiner, og som lægger op til refleksion således, at de kommer til at arbejde med komplekse forhold. Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes variation og progression. De induktive og deduktive undervisningsprincipper skal indgå i en velovervejet vekselvirkning i undervisningen. Undervisningen skal træne eleverne i at observere fænomener i omgivelserne og strukturere og fortolke indsamlede informationer. Der skal i faget indgå eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og ekskursioner, gerne i samarbejde med andre naturvidenskabelige fag. Feltarbejde med selvstændige observationer og målinger en vigtig del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne også kommer til at arbejde selvstændigt med problemformuleringer, og at de bringes til selv at formulere simple hypoteser og anvende empiriske observationer og/eller målinger til at teste dem. Endelig skal tilrettelæggelsen sikre, at relevante teorier og modeller til forklaring af de undersøgte fænomener inddrages. 3.2 Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden. Projektarbejder, hvor eleverne arbejder med selvstændig problemformulering og research, skal være en naturlig del af uddannelsestiden. Projektarbejdet omfatter casestudier, der normalt indebærer en betydelig anvendelse af it til søgning af data og bearbejdning i GIS mv. Der skal sikres en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til elevernes selvstændighed i arbejdsprocessen, deres samarbejdsevne og deres evne til selv at formulere et problem. Hvor det er relevant og muligt, skal faget samarbejde med andre fag med henblik på at styrke læreprocessen. Den skriftlige dimension i naturgeografi er væsentlig i læreprocessen og omfatter: rapporter over dataindsamling, eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde. skriftlige øvelser, arbejde med kort, diagrammer mv. produkter som resultat af emne- og projektarbejde. 3.3 It It skal inddrages i undervisningen til følgende formål: udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data, herunder digitale kort og fly- og satellitbilleder. visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlings-programmel. kommunikation og formidling. 3.4 Samspil med andre fag Naturgeografi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

20 Geo-Nyt 60, februar-marts Evaluering 4.1 Løbende evaluering Undervisningen skal evalueres løbende med henblik på at tilpasse valg af arbejdsformer til naturgeografis faglige mål, elevernes interesser og deres faglige forudsætninger. Evalueringen foretages af lærere og elever i fællesskab med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Eleverne individuelle arbejde og deres samarbejdspraksis evalueres med henblik på at styrke den enkelte elevs faglige udvikling og evne til at indgå i et samarbejde. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en række kendte og ukendte materialer/bilag i tilknytning til et af de behandlede emner. Opgaven udleveres dagen før prøven, forberedelsestiden er min. 24 timer. I forberedelsen udarbejder eksaminanden en synopsis til brug ved eksamen. Eksaminationstiden er ca. 30 min. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsis. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden: har et nuanceret globalt verdensbillede baseret på en kombination af regionale cases fra forskellige dele af verden og et generelt globalt overblik. har en forståelse af, hvordan naturgeografiske forhold har en kulturel og samfundsmæssig betydning såvel globalt som regionalt. har en forståelse af aktuelle udviklingstendenser forskellige steder i verden og kan reflektere og diskutere indlæg i den aktuelle debat på et geofagligt grundlag. kan foretage selvstændige analyser af konkrete cases, hvor problemformulering kombineres med teorier og modeller samt data fra feltarbejde, databaser og den aktuelle debat. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Naturgeografi C Bilag 43 Stx, december Identitet og formål 1.1 Identitet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen. 1.2 Formål Gennem faget naturgeografi opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt