Geo-Nyt 60. Geografilærerforeningen FOR GYMNASIET OG HF. februar-marts Geo-Nyt 60, februar-marts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geo-Nyt 60. Geografilærerforeningen FOR GYMNASIET OG HF. februar-marts 2005. Geo-Nyt 60, februar-marts 2005-1"

Transkript

1 Geo-Nyt 60, februar-marts Geo-Nyt 60 februar-marts 2005 Det danske land er fuld af stednavne, som man kan lægge det ene eller andet i, foto: Laust Wium Olesen Geografilærerforeningen FOR GYMNASIET OG HF

2 Geo-Nyt 60, februar-marts Jens Korsbæk Jensen kasserer Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C tlf Helle Øelund formand Nørrevej Snekkersten tlf helsingoer-gym.dk Anette Bo Schmidt sekretær Toftemarken 7, Vindinge 4000 Roskilde tlf Jesper Kristiansen Troldehøjen 40, 4700 Næstved tlf Hanne Frederiksen næstformand Søparken 6, Nødebo 3480 Fredensborg tlf Dominique Otoul Dybbølsgade 25 1.tv Høbenhavn V. tlf Anne Dorte Hjernø Paltholmterrasserne 46A 3520 Farum tlf Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Helle Øelund Hanne Frederiksen Jens Korsbæk Jensen Anette Schmidt Geo-kurser: Jens Korsbæk Jensen Kontakt til Geografforbundet: Dominique Otoul, Anne Dorte Hjernø Kontakt til Bogudvalg: Dominique Otoul Faglige forum: Hanne Frederiksen, Per Sonne, Kjeld Rasmussen fra GeoCenter og fagkonsulent Glen Volkers Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Jesper Kristiansen IT-udvalg (herunder GIS): Hanne Frederiksen, Jesper Kristiansen, Helle Øelund Kontakt til dansk erhvervsliv: Jesper Kristiansen International kontakt: Anne Dorte Hjernø Fagkonsulent: Glen Volkers Sankt Jakobsgade 3, 4.th, 2100 København Ø, tlf , Kontakt til webmaster: Kontakt til regionerne: Kontakt til Geo-Nyt: Jesper Kristiansen Helle Øelund Anette Schmidt Foreningens websider:

3 Geo-Nyt 60, februar-marts Nyt fra bestyrelsen Kære alle Dette er året, hvor reformen træder i kraft. For de fleste af os gælder det, at vi skal gøre det gamle fag Geografi færdigt, og foran venter Naturvidenskabeligt grundforløb, Naturgeografi, Almen studieforberedelse og Naturvidenskabelig faggruppe (HF) og Geografi C (HF-enkeltfag). Læreplansarbejdet er afsluttet og vejledningerne er på trapperne. Bestyrelsen har sendt en opfordring ud om at melde sig som resursepersoner, som vi kan trække på i forbindelse med forskelligt ekstraarbejde, udvikling af kurser, samarbejde med andre fag, mødet eller konferencer i forbindelse med OD, Danmarks statistik, DI mm. Ni personer har meldt sig, men vi ville sætte pris på at flere fulgte opfordringen, så vi kunne sprede aktiviteterne mere. Hvis du /I synes det kunne være spændende så kontakt formanden, Helle eller kasserer Jens. Efteruddannelse: I efteråret 2004 er der i forbindelse med efteruddannelseskonsortiet bestående af Geografilærerforeningen, Geocenter (KU), Geologisk Institut (ÅU), geografisk faggruppe (AAU), Geus udviklet 3 kurser: 1) Jordens, livet og landskabernes udviklingsprocesser 2) Teknologi, stofkredsløb og energistrømme 3) Danmarks og Jordens geologiske processer. Kurserne består af flere moduler, som kan kombineres efter lyst og behov. Kurserne er endnu ikke udbudt, men pilotkurser vil snarest komme i udbud. Kursusmaterialet vil blive lagt på EMU en. I løbet af foråret vil der blive udviklet kurser i Klima og Eksperimentelt arbejde. I forbindelse med NVG er geografilærerforeningen med i et konsortium med Fysik- kemi og biologilærerforeningen. Der er allerede afholdt en del kurser på skolerne og mange flere skoler har bestilt disse kurser. Vi er blevet opfordret til at indgå i et konsortium med Historie (KU) og de andre naturvidenskabelige fag. Det har vi sagt ja til, og vi ville gerne have kontakt med en resurseperson, der både har geografi og historie, og som kunne deltage i dette arbejde. Ja, vi har masser af udfordringer også i dette år. Med venlig hilsen Helle Øelund Formand for geografilærerforeningen

4 Geo-Nyt 60, februar-marts Læreplansdebat Kære Jesper Ranfelt! Bestyrelsen har selvfølgelig sammen med tusinde andre læst dit indlæg i Gymnasieskolen angående de faglige krav til Naturgeografi C i gymnasiet. Dit brev er stilet til Ulla Tørnæs, men jeg tillader mig på bestyrelsens vegne at kommentere dit indlæg. Dine kommentarer vedrører især de taksonomiske niveauer, som læreplanerne giver udtryk for. Jeg vil forsøge at kommentere nogle af disse, idet jeg refererer til de faglige mål, som de er beskrevet under 2.1 i bilaget. Hvis elever skal identificere og genkende et rumligt mønster, er jeg enig i, at det taksonomiske niveau ikke er særlig højt, men hvis jeg også skal klassificere disse mønstre, kræver det et kendskab til mange rumlige mønstre og en udvælgelse herfra. Dvs. eleverne skal kunne anvende deres viden herom samt diskutere og argumentere for, hvorfor netop dette klassifikationsniveau er valgt. Anvendelsen af eksperimentelle og systematiske feltobservationer vil vise i hvor høj grad eleverne har opnået en eksperimentel kompetence Hvis elever skal forholde sig til og anvende forskellige geofaglige repræsentationsformer, kræver det, at de argumenterer for, hvorfor netop den valgte form skulle være bedst, dvs. fremfører argumenter for og imod. Når elever ud fra konkrete data (vi må formode, at det er et forholdsvis simpelt udvalg af data) skal lave en samlet beskrivelse af et udviklingsforløb, så kræver det, at de kan deres teori og er i stand til at sætte data ind i en større sammenhæng samt lave en konklusion på disse datas betydning for denne teori. Det svarer fuldstændig til, hvad man gør i de andre eksperimentelle naturvidenskabelige fag, når der skrives rapport eller laboratoriejournal. Når elever skal udskille og redegøre for enkeltfænomener, giver det ikke meget på karakterskalaen, men hvis de skal sætte dem ind i (overskuelige) sammenhænge, kræver det sammenligning/diskussion/ argumentation og vurdering af dataenes betydning. Når elever skal forstå modeller, fordres forklaringer, men når de kritisk skal anvende disse modeller i samfundssammenhænge, kræver det overblik over modellernes fortrin og svagheder, dvs. igen analyse/diskussion/ argumentation/vurdering af modellens anvendelighed. At indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser kræver et overblik og en diskussion af fordele/ulemper eller svagheder/styrker ved de aktuelle data. Når disse informationer yderligere skal sættes ind i en aktuel samfundsdebat, så skal der diskussion og vurdering til. Alt i alt er jeg ikke så pessimistisk som du angående det faglige niveau. Jeg synes, det er meget ambitiøst, og jeg er mere bekymret for, om vi med et timetal på 70 kan opfylde alle de målkrav. Jeg kan godt følge din bekymring over den detaljeringsgrad, som kernestoffet har antaget, men vi bliver nok nødt til at samlæse noget af kernestoffet. Mon ikke vi i vejledningerne ser eksempler på, hvorledes vi skal gribe den problematik an? At B-niveauet er beskrevet med samme indhold som C-niveauet kan se underligt ud, fordi vi plejer at læse B-niveau oven på C-niveau. B-niveauet er nu beskrevet fra 0-niveau, og det ville selvfølgelig være dejligt, hvis man fra begyndelsen vidste, at et bestemt hold skulle arbejde op til B-niveauet. Så ville der ikke være noget problem. Vi kan håbe på, at der bliver rigtig mange B-niveauer, men vi må også forholde os til den virkelighed, at de flest nok har et C-niveau, men at kun nogle enkelte elever vælger B-niveau. Det kræver en koordinering af stof og mål fra de klasser, der evt. skal læse sammen. På den baggrund bliver det svært

5 at se elevernes indflydelse på de emner, der skal læses på C-niveau. I bestyrelsen forstår vi godt frustrationerne hos flere af foreningens medlemmer over, at især læreplaner og vejledninger ikke er på banen i god tid. Vi ved dog, at de personer, der arbejder med dem, knokler som små heste, og at forsinkelser ikke skyldes mangel på indsats. Geo-Nyt 60, februar-marts Bestyrelsen synes, det er en god ide, hvis vi kan debattere faget og fagets problemer i vores fælles fagblad - derfor bringes dette indlæg kun i GeoNyt. Venlig hilsen på bestyrelsens vegne Helle Øelund Formand for geografilærerforeningen. Kære Geo-kollega Der er mange medlemmer ( ca 170), hvis adresse foreningen ikke har. Det kan der være mange grunde til: - man har fået ny adresse - man har ikke lyst til at give sin adresse videre - man har glemt at tilmelde sig Hvorfor er foreningen interesseret i at få Jeres adresse? - det er en hurtig/billig/let måde at kommunikere med Jer på (f.eks. når vi søger ressourcepersoner) - når vi sælger annoncer, der sendes ud via , får foreningen indtægter efter hvor mange adresser, der er. Derfor vil vi opfordre Jer til at skrive jeres adresse til Jens, hvis I ikke er tilmeldt. Jens har sendt en mail ud til alle den 15. januar 2004 med emnet:»mail fra Geografilærerforeningen angående resursepersoner.«hvis du har modtaget denne mail er alt i skønneste orden. Hvis du ikke har modtaget denne mail så skriv til Jens på følgende adresse: Hilsen Bestyrelsen

6 Geo-Nyt 60, februar-marts På tærskelen til reformerne af fagkonsulent Glen Volkers Efter halvanden års spændende men benhårdt arbejde med at realisere den uddannelsespolitiske udformning af faget naturgeografi, geografi og naturvidenskabelig fagpakke begynder skyerne at sprede sig lidt, og solen titter igennem. Kort sagt bliver der nu forhåbentligt også tid til at beskæftige sig med andre opgaver end de, der allerede var væltet ud over mit skrivebord. Jeg er helt klar over, at dette er en subjektiv vurdering fra fagkonsulentens verden, for nu vælter forandringerne ind over alle os gymnasielærere som en del af hverdagen. Det udfordrende og til tider frustrerende arbejde med udformningen af de nye læreplaner er afsluttet, og udkast til vejledningerne ligger klar takket være et virkeligt godt samarbejde i de forskellige skrivegrupper. Nu håber jeg blot, at I vil tage godt imod resultatet. Vejledninger Vejledningerne vil være at finde på Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk) omkring den 1.april. I fremtiden bliver det også herfra, at de skal hentes og printes ud. Det er primært vejledningernes funktion at give konkrete forslag til, hvilket fagligt indhold og hvilke tilrettelæggelsesformer, der er egnet til at opfylde de faglige mål, som er formuleret i læreplanen. Vejledningerne er ikke juridisk normative skrifter, men derimod forslag til, hvorledes de normative bestemmelser i love og bekendtgørelser kan opfyldes. Vejledningerne indeholder uddybende og forklarende bemærkninger til læreplanerne samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningerne er tænkt som et af ministeriets bidrag til faglig-pædagogisk udvikling og erfaringsopsamling. Det er derfor hensigten, at de ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Eventuelle ændringer vil blive foretaget årligt pr. den 1.juli, og det vil fremgå tydeligt, hvilke ændringer, der er foretaget. Jeg er derfor altid taknemlig for positive og negative kommentarer, påpegning af mangler, forslag til ændringer, bidrag til nye spændende emner eller indgangsvinkler m.v. til disse vejledninger. Ligesom jeg vil følge debatten i Geo-Nyt, på diverse hjemmesider samt forsøgserfaringer rundt i landet med stor interesse. Almen studieforberedelse Det er min klare overbevisning, at de fag, som vil trives i den nye struktur, er de fag som aktivt byder sig til i det faglige samarbejde og i skolekulturen generelt. Med gymnasiereformen skabes der forhåbentligt mange muligheder for fagsamarbejde i og udenfor studieretningerne, i almen studieforberedelse (AS) og i det naturvidenskabelige grundforløb (NVG) er fagsamarbejdet institutionaliseret. I AS leverer hele fagrækken uddannelsestid, og der skal samarbejdes på tværs af de tre hovedområder humaniora, samfunds- og naturvidenskab. AS har sin egen læreplan, vejledning og afsluttende prøve med stud.ex.i 3.g. Det er vigtigt at understrege, at der ikke bliver tale om en lektionsbank, hvor fagene har krav på den uddannelsestid, som de nu bidrager med. Fagene kan endvidere godt deltage i AS uden i øvrigt at indgå i elevernes samlede studieforløb. Det er oplagt, at de fag der i praksis kommer til at indgå i dette samarbejde, er de fag, som er aktive og kreative i det konkrete samarbejde om at udforme emner og forløb, der opfylder de faglige mål på AS, og de fag som generelt er værdsatte i skolekulturen for at være fleksible og initiativskabende fx med hensyn til fællesarrangementer o.l. Forudsætningerne for at indgå i AS for vores fag er gode. Vi har allerede en lang erfaring i at kunne samarbejde med andre fag, det vidner de nuværende pensumopgivelser i høj grad om, og i læreplansarbejdet har vi været omhyggelige med at skabe rum for at naturgeografi kan indgå i en bred vifte af AS-projekter. Naturgeografis faglige mål bygger på såvel naturvidenskabelige som problemformulerende metodiske tilgange. Vi er desuden vænnet til at arbejde med emner sat i et aktuelt samfundsperspektiv.

7 På minussiden tæller den kendsgerning, at vi på skolerne som regel er en mindre faggruppe, der kan have vanskeligt ved at trænge igennem i det samlede billede. Alt i alt vurderer jeg, at vores udgangspunkt for at blive en anerkendt deltager i AS er godt, men som nævnt kræver det en aktiv indsats fra faggruppen ikke blot i AS sammenhæng, men i den samlede skolekultur. Vi må være dem, der har sat os ind i læreplanen og vejledningen for AS - kan tage initiativer og ikke blot vente på invitationer, og dem der kan anlægge et helhedssyn og ikke kun insisterer på snævre særfaglige krav. Det kan være en stor fordel, hvis vi har gjort os klart, hvilke faglige tilgange, metoder og forklaringsrammer, vi kan bidrage med, og hvis vi i vores faggruppe har overvejet, hvordan det bedst kommunikeres over for kollegerne i de andre faggrupper. I AS forløbene vil vi komme til at arbejde med emner, der kan ligge i grænseområderne for vores kernestof. Det kan være en udfordring for nogle måske samtidigt en nydelse. Husk dog, at vi i dette samarbejde også altid repræsenterer den naturvidenskabelige tilgang i forløbet. Hvis klassen har eller senere får naturgeografi, kan dele af AS forløbet naturligvis medtages i klassens undervisningsbeskrivelse, der hvor det indgår i læreplanen. Det naturvidenskabelige grundforløb NVG har også sin egen læreplan og vejledning. Jeg har fået en del henvendelser om naturgeografis deltagelse i NVG. Svaret er entydigt, at faget er den ene part blandt fire i NVG og deltager på lige fod med de øvrige fag, uanset om klassen har valgt naturgeografi eller ej. For at indgå i dette samarbejde kan det være frugtbart, at vi gør os klart, hvordan naturgeografi fungerer som naturvidenskabeligt fag. Hvad er det vi naturvidenskabsfag har til fælles, og hvad er det særegne ved de geofaglige metoder og tilgange. Her skal vi huske at trække på geografifagets solide erfaringer med at være aktuelt og arbejde med naturvidenskaben i et samfundsperspektiv Jeg har selv i år deltaget på forsøgsbasis i NVG på min egen skole uden at have klassen. Det var faktisk en god oplevelse. I elevernes evaluering blev faget opfattet som et frisk og fagligt spændende pust i samarbejdet. Geo-Nyt 60, februar-marts I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på det kursus i NVG, som for øjeblikket udbydes med deltagelse af Geografilærerforeningen. Så vidt jeg er orienteret, er der allerede mange skoler, hvor den samlede naturfagsgruppe har benyttet sig af tilbuddet. Om hf Fra august 2005 indgår geografi C i 2-årigt hf i den naturvidenskabelige faggruppe sammen med fagene biologi og kemi. Med et samlet timetal på 225 timer repræsenterer faggruppen nu en markant del af 1.hf. Det er en spændende og tidskrævende udfordring at få sat dette permanente samarbejde i værk. Det kræver meget planlægning af de deltagende lærere inden det nye skoleår. Heldigvis har processen allerede længe været i gang på mange skoler. Jeg skal her blot gøre opmærksom på, at der vil være inspiration at hente i vejledningen for den naturvidenskabelige faggruppe. Det er samtidigt vigtigt at understrege, at alle kursister uanset om de kommer fra den naturvidenskabelige faggruppe i 2 årigt hf eller fra hfenkeltfag kan vælge naturgeografi B på tilvalg. Den samme situation er gældende for biologi og kemi. Den enkelte skole afgør selv, om der er samlæsning mellem hf og gymnasium. De to skoleformer repræsenterer hver sin profil, men mødes i et fælles B-niveau. Den fagdidaktiske og pædagogiske debat herunder det eksperimentelle arbejde. Blandt andet affødt af reformernes og dermed læreplanernes krav til ændret tilrettelæggelse af uddannelsestiden og kravet om mere eksperimentelt arbejde i faget, vil jeg gerne appellere til, at vi får sat yderligere skub i denne debat. Den kan foregå i her i Geo-Nyt og på fagets hjemmeside på EMU en, men også i efteruddannelsesregi. Jeg vil selv forsøge at fremme den, der hvor jeg kan gøre min indflydelse gældende. Vi skal til at skabe os en ændret faglig praksis med det eksperimentelle arbejde. Ikke sådan at forstå, at mange geografer ikke allerede har inddraget eksperimentelt arbejde. Det har jo allerede i mange år været en del af fagets bekendtgørelse. Det nye er vægtningen af det eksperimentelle arbejde samtidigt med, at vi er blevet en integreret del af de naturvidenskabelige fag.

8 Geo-Nyt 60, februar-marts Dette betyder ikke, at vi nu alene skal til at efterligne fx fysik og kemis eksperimentelle arbejde og demonstrationsforsøg, men at vi skal udvikle vores eget koncept ud fra de tre metodiske tilgange, som vi har i læreplanerne. Feltarbejdet og den problemorienterede tilgang til et emne har altid stået centralt i vores fag, og det skal vi fortsætte med at udbygge. Vi kan ikke mere skjule os bag argumenter af typen, som vi har ikke råd til at leje busser m.v. Vi skal udvikle korte feltarbejder, iagttagelses og observationsøvelser, der kræver aktiv inddragelse af eleverne i forberedelsen, udførelsen og efterbehandlingen. Nu er bolden givet op, så håber jeg kun, at der kommer mere gang i spillet, når vi lærer at leve med reformerne. Skriftlig karakter i Naturgeografi B Det er sandsynligvis allerede bemærket af mange kolleger, at der med reformen er indført skriftlig karakter på naturgeografi B i lighed med de øvrige naturvidenskabelige fag. I konsekvens heraf er faget også forlods tildelt skriftlig elevtid. Dette skal dog forstås sådan, at naturgeografi B stadig kan søge om yderligere skriftlig elevtid efter en motiveret ansøgning til rektor på den enkelte skole. Der er ikke tale om skriftlig eksamen i faget, men det ville vel ikke bekymre os, hvis det engang skulle blive et krav? Løst og fast Naturgeografi og geografis rammer ligger nu rimelig fast funderet på de politiske betingelser, der er opstillet og forhandlet. Reformerne er vedtaget af et bredt politisk flertal. Den praksis der skal tegne faget skal vi derimod nu først til at udforme. Det tror jeg faktisk, at vi er gode til, men mange kritiske øjne vil i den første tid hvile på os. Jeg vil særdeles gerne debattere de konkret resultater af reformen, når diskussionen foregår ved henvendelser til mig, på fagets hjemmeside, på regionalmøder og i Geo-Nyt. Jeg vil imidlertid gerne benytte denne lejlighed til at kommentere et af årets debatemner. Der har været en del diskussion om, at vi geografilærere skulle mangle kompetencer til at undervise i dele af kernestoffet efter reformen. Jeg har endog set problemet omtalt i kursusannoncer. Jeg vil gerne understrege, at naturligvis har vi alle undervisningskompetence i vores fag. Den opnåede vi via vores uddannelse og vores pædagogikum. Via vores uddannelse har vi endvidere skabt forudsætningerne for at holde os opdaterede med den nødvendige faglige viden. Derimod er det fuldt legitimt at have et efteruddannelsesbehov, og det gøres der for tiden meget ud af i kursusudbuddet. Geografilærerforeningen og universiteterne m.v. udbyder i fællesskab i nærmeste fremtid efteruddannelseskurser indenfor kernestoffet i de nye læreplaner herunder i eksperimentelt arbejde. Så argumenter venligst på behovet for efteruddannelse og på behovet for, at vi som geografilærere får mulighed for at udvikle det nye fags faglige og pædagogiske sider, men ikke på manglende faglige kompetencer. Jeg kan godt være lidt bekymret over, om der er tilstrækkeligt med færdiguddannede geografer i de første reformår. Jeg har ingen konkrete undersøgelser at henholde mig til. Flere meldinger tyder imidlertid på, at afgangen er større end tilgangen i de næste år. Hvis disse iagttagelser holder stik, så er beskæftigelsessituationen for geografer ved at udvikle sig positivt. Endelig er det lige nu tiden for pensumopgivelser. Det er et tilbagevendende spørgsmål, hvornår en elev/kursist regnes for selvstuderende. Man er selvstuderende i alle andre tilfælde end, hvis man er oppe på helt almindelige vilkår( inklusiv sygeeksamen). Der er altså ingen forskel på privatister, selvstuderende, omeksamen m.v., alle er at betragte som selvstuderende med udvidet pensum og indføring i geografiens kilder og metode. Rigtig god arbejdslyst med de mange opgaver, der nu venter. De løses bedst og mest effektivt ved et tæt samarbejde mellem fagkolleger, mellem fagene og mellem skolerne. Med venlig hilsen Glen Volkers

9 Geo-Nyt 60, februar-marts Side 9-kortet Side 9 - kortet hænger denne gang sammen med Anmeldelsen af»sydjylland - Geologisk set«. På kortet vises fordeling af land, hav m.m. til forskellige tider. Bogen er en ny udgivelse fra Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Geografforlaget Læs anmeldelsen s. xx.

10 Geo-Nyt 60, februar-marts Bøvl 3 3 km til Bøvl, hvad mener manden? Næppe noget behageligt! Og det er følgende svada vel heller ikke, hvis man med behageligt mener, at man fortsat kan læne sig tilbage og læse et pænt og rimelig velredigeret medlemsblad uden selv at yde noget som helst ud over penge. Undertegnede har nu siden Geo-Nyt nr. 20, som udkom i februar 1995, været først medredaktør i to år og i praksis siden 1997 hoved- eller eneredaktør og layouter på et medlemsblad, som nu helt klart er i krise. Helle Bohn har været med lige så længe, men p.g.a. barsel for ca. 5 år siden ikke så meget de senere år. Der er lejlighedsvis udsendt nødråb i bladet eller på fagets hjemmeside, meget sjældent med noget væsentligt resultat i form af først og fremmest bidrag til bladet og sekundært i form af støtte og opmuntring. Og nødråb om hjælp til at styrke redaktionen er kun blevet imødekommet én gang, nemlig i 1997 af Bente Secher! Geo-Nyt er derfor i krise nu, trods den i og for sig positive evaluering af bladet, der kan læses en håndfuld sider længere fremme i bladet. For redaktionen er brændt ud, ikke af for stor arbejdspukkel, nej p.g.a. for lidt at arbejde med, for lidt at lave et anstændigt blad med. Omdrejningspunktet i frivilligt arbejde er jo netop, at man synes man kan være arbejdet bekendt. Og lige nu er bladet ikke godt nok, og da slet ikke knap kr. værd. Der er i vore øjne følgende muligheder: 1. Redaktionen overtages helt af nogle andre, ca. 3 stykker med ideer til nyt indhold og knofedt, helst hurtigst muligt. 2. Redaktionen styrkes med 1-2 geografilærere, som er iderige, har skrivekløe og har tid til at være mere opsøgende end undertegnede har. 3. Medlemsskaren lever endelig op til sit ansvar og bruger deres medlemsblad meget mere aktivt. 4. Geo-Nyt lider bladdøden, nettet klarer fremtiden. Bøvl 3 Hvis vi kan blive enige om at undgå bladdøden, så skal der gerne en kombination af punkt 1 og 3 eller 2 og 3 til for at redde bladet. Undertegnede ser sig meget gerne afløst nu, og Helle Bohn og Bente Secher ligeså. Så for os at se er en helt ny redaktion den bedste løsning. Men vi kan vel leve et stykke tid med en væsentlig styrkelse af redaktionen plus en længe ønsket opbakning fra medlemmerne. Hvad vi ikke kan leve med er ingen reaktion overhovedet! Undertegnede stiller sig dog gerne til disposition for en fremtid med en elektronisk publikation (pdf-format), der har en styrket redaktion og en fleksibel udsendelsesfrekvens (udsendelse efter behov?). Redaktionen smækker ikke med døren lige med det første, det vil ikke være rimeligt overfor de andre, som lægger et stort frivilligt arbejde i Geografilærerforeningen og som bruger bladet aktivt. Bøvl kommer først om 3 km, forstået således, at hvis ikke der er en positiv udvikling senest til august, så vil undertegnede, foruden redaktionens opsigelse, indlevere et forslag til vedtægtsændring til generalforsamlingen, hvor de paragraffer, der forudsætter at Geografilærerforeningen skal udgive et blad, ændres. Det vil give foreningens medlemmer en chance for at tage stilling til, hvad de vil med deres blad. med venlig hilsen Laust Wium Olesen den gamle redacteur

11 Geo-Nyt 60, februar-marts Geografi og EMU en Geografis sider på EMU en er ændret siden sidst. Geografis sider bliver stadig rigtig godt brugt af lærere og elever. Den seneste rapport om Geografis websider på EMU en blev trykt i Geo-Nyt 55, december Siden har EMU-siderne generelt haft et løft i antallet af brugere fra ca brugere pr. dag til godt brugere pr. dag (se figur 1.). På en hel måned har EMU ens sider ca besøgende. Det er naturligvis en glædelig udvikling, som kommer alle gymnasiefag til gode. Pladetektonik og tsunami For geografisiderne ser det stadig fremragende ud. I januar 2005 indtog geografisider 5 af de 7 første pladser på»hitlisten«over sidebesøg, kun EMU ens forside samt matematiks forside forstyrrede geografis dominans (se fig. 2). Ikke uventet har der været rigtig stor interesse for pladetektonik i januar. Websiden»Vulkaner og Jordskælv«og temasiden»tsunami«ligger i top, lidt længere nede på listen kommer temasiden»pladetektonik«. Forsiden med nyhederne modtager naturligvis flest besøg, den bliver jo brugt som adgang til de andre sider. Foreningens sider Websiderne med nyt fra foreningsarbejdet i Geografilærerforeningen er flyttet ind på EMU en og har samtidig fået en tiltrængt forskønnelse. Adgang sker fra forsiden og fra menusystemet. Herfra er der også adgang til oversigten over efteruddannelse. Domænet som foreningen ejer, skal også bruges i geografis tjeneste, men der er endnu ikke taget stilling til hvordan. Bidrag velkomne Selv om evalueringen på de følgende sider viser tilfredshed med geografis websider, så er det ikke sikkert, at redaktøren/webmaster er tilfreds med den støtte, der kommer fra kredsen af geografilærere. Forslag til forbedringer og ikke mindst fremsendelse af indhold (undervisningsforløb, ideer, tips, debat...) vil blive modtaget med kyshånd.»make my Day«. Webmaster: Laust Wium Olesen Studenterkurset i Sønderjylland

12 Geo-Nyt 60, februar-marts Spørgeskemaundersøgelse Evaluering Mikkel Wendelboe Toft har i forbindelse med sit speciale om GIS i gymnasieundervisningen foretaget en web-spørgeskemaundersøgelse blandt Geografilærerforeningens medlemmer. Kun de geografer, som har oplyst mailadresse til medlemskartoteket, har haft mulighed for at besvare spørgsmålene. I alt har 128 ud af foreningens ca. 490 medlemmer svaret. I forbindelse med undersøgelsen har bestyrelsen fået lov til at benytte sig af lejligheden til at stille nogle spørgsmål til medlemmerne af foreningen. Spørgsmål og svar fremgår af nedenstående figurer. Bestyrelsen har med spørgsmålene prøvet at afdække nogle problemstillinger, som vi synes er centrale, og som vi hidtil kun har kunnet gisne om/fornemme medlemmernes holdning til. De fleste svar er selvforklarende. Svarene angående efteruddannelsen vil blive brugt i de forskellige konsortier, hvor geografi er med i udviklingen af efteruddannelseskurser. Svarene på spørgsmål GF 8 og 9 med de tilhørende kommentarer viser, at mange geografer ikke er klar over, at der er forskel på foreningens hjemmeside og den faglige hjemmeside på emu en. Bl.a. som en konsekvens af dette er foreningens hjemmeside: nu omlagt, således at der i stedet er adgang til foreningens sider fra emu en: Svarene på GF 7 angående udsendelsen af mails fra bestyrelsen og om Geo_Nyt viser, at mange er glade for fysisk at have et blad i hånden, men også at en del af medlemmerne ville være tilfredse med kun at modtage nyhedsmails fra foreningen. Vi tolker det således, at der er tilfredshed med den nuværende kombination af Geo_Nyt og mails fra foreningen. I den forbindelse er det vigtigt, at foreningen har medlemmernes mailadresse. Så hvis du ikke modtager mails fra Geografilærerforeningen, så send en mail med din mailadresse til Det er endvidere med stor tilfredshed, at bestyrelsen har læst kommentarerne til svarene. Det er dejligt at se, at mange har positive kommentarer til bladet og den faglige hjemmeside. Jens Korsbæk Jensen Tekstsvar på udvalgte spørgsmål: Spørgsmål GF 6T. Savner du information fra foreningen? - forståelse for den aktuelle vanskelig situation - GeoNyt + mail er fint, men mail burde bruges langt mere. Alle har jo en adresse og skal anvende den lokalt på skolen

13 Geo-Nyt 60, februar-marts Man kontakter jo bare en fra bestyrelsen Angående GF 4: tid og placering afhænger i høj grad af emnet. Jeg har svaret på placering af de efteruddannelseskurser knyttet til de nye læreplaner. Jeg er selv medlem af geografilærerforeningens bestyrelse og har derfor svært ved at svare på spørgsmålene - De sender mails, når der er noget relevant eller nyt på tapetet - Jeg får ikke fagbladet: den har aldrig noget til Grønland Spørgsmål: GF 7T. Vil du være tilfreds med at nyhedsbrev via frem for at få tilsendt GeoNyt pr. post? - Det er nemmere/rarere at arkivere et hæfte - kun til de vigtiste meddelser - Hvis det er nødvendigt af økonomiske grunde. - jeg kan bedst lide at have tingene i hånden, og vil gerne være fri for at skulle udskrive så meget - Meddelelser drukner i strømmen! Jeg vil have et medlemsblad med pæne billeder! - Det er vidunderligt at få bladet. Det må ikke skæres væk. Jeg ser ofte i gamle numre med f.eks. kursusreferater - I denne virtuelle verden er det godt at have noget fysisk konkret at forholde sig til - s er alt for flygtige - de drukner i al den anden kommunikation - En PDF fil vil være OK - Men gerne kombinationen - Men behøver det at være et enten eller? - Så ville jeg ikke få det læst. Det er ikke noget jeg ville bruge tid på ved skærmen, men rart at bladre i i ledige stunder - ok, hvis det sænker kontingentet meget

14 Geo-Nyt 60, februar-marts En er ikke særlig sexet, og bliver normalt ikke læst, fordi man ikke åbner mailen på et tidspunkt, hvor man har tid til at læse ret meget. - Jeg vil meget gerne beholde vores GeoNyt - Gerne en kombination, men det er hyggeligt at få GeoNyt - det må øk. afgøre men jeg sætter nu stor pris på GeoNyt og redaktionens arbejde, men måske kunne kræfterne bruges bedre på en kombination af mail og henvisninger heri til hjemmesiden. - Måske en kombination - evt færre blade med gode artikler, kort og fotos + et velredigeret og vellayoutet elektronisknyhedsbrev der kommer med faste intervaller - både og, men det er et fint lille blad, og jeg læser det gerne i toget. - Jeg vil helst have et tilsendt geo-nyt, men hvis der mangler ressourcer og tid er det OK med nyt via . - Hvad har det at gøre med GIS? - Måske - efterhånden bruger jeg mindst 4 timer ved computeren pr. dag - så måske skal man en gang imellem bare læne sig tilbage i sofaen og læse - hvis der ikke er solidt stof til et blad, fortrækker jeg et nyhedsbrev - undtagelsesvis (og forventer kontingentnedsættelse) - hvis Geonyt i stedet udkom med temanumre - Det komme helt an på indholdet. - Geo-Nyt er flot og ambitiøst. Mindre er også acceptabelt - Vi har et rigtig godt blad, som det er vigtigt at videreføre så længe som muligt - som supplement til anden formidling medlemmerne imellem. - geonyt læses i sengen eller på sofaen, og der kan jeg bestemt sagtens undvære en computer - deciderede nyheder må gerne komme som , men det er rart at modtage GEONYT - ind imellem godt med læsevenlige artikler Spørgsmål:GF 8T. Hvor ofte bruger du foreningens hjemmeside? (www.geografi.dk) - god hjemmeside, med mange gode og relevante links, samt nyheder. - Flot lavet Laust. - Næsten dagligt. - Det er ikke den vej man kommer ind - derfor vil evt svar være meget forskellige - Jeg henviser elever til de faglige links - det rigtige svar er nok midt imellem sjældent og ofte, = regelmæssigt - Jeg bruger meget vores side på emuen - fornemt

15 Geo-Nyt 60, februar-marts arbejde af Laust - til tider - Jeg underviser ikke i geografi for tiden - Især de faglige links - er fremragende - Har ikke undervisning i geografi hvert år men det kommer når vi skal igang at undvise i den nye reform, på jagt efter gode undervisningsforløb m.m. - Der bør være adresse og mailmulighed til fagkonsulenten - men ikke i dette skoleår - jeg underviser ikke geografi p.t. (kun som vikar) - men jeg brugt den meget tidligere - Jeg bruger den oftere end sjældent og mindre ofte end ofte - et par gange om ugen. - Det er kun et spørgsmål om tidsmangel - gode links,finder ofte brugbart materiale til skriftligt arbejde Baggrundsoplysninger om undersøgelsens 128 deltagere. Spørgsmål:GF 9T.Hvad syntes du om indholdet af hjemmesiden? - savner ideer til undervisningsforløb - inden for nogle af emnerne. - Rigtig god linksamling og gode ideer inden for enkelte emneområder - Der er gode links - jeg bruger mest det faglige websted, og der kan man gå direkte hen - Fint arbejde, altid opdateret med relevant information - Overskuelig og praktisk anvendelig pga. emneopdelingen. Eleverne har også let ved at finde rundt - bruger den ikke - Har aldrig været der... - Nogle undervisningstemaer er langt bedre dækket end andre - Send en mail, når der er nyt eller uddybninger af et emne på hjemmesiden. - Fabelagtig godt arbejde, meget inspirerende, flot udstillingsvindue af faget

16 Geo-Nyt 60, februar-marts sider på 81 timer giver ikke plads til meget andet. - det er måske derfor jeg også er så loren ved GIS - gode links og inspiration ind imellem - Fremragende, u-undværlig. - Stor ros for hyppig og relevant opdatering. - Statistikhenvisningerne kan godt være lidt uoverskuelige Spørgeskemaundersøgelsen GIS i gymnasiet Reference til M. W. Toft, 2005 Indtryk fra Egypten Redaktøren var i oktober på en klassisk rejse til Egypten, 3 dage i Cairo, 4 dage med skib fra Aswan til Luxor og endelig 3 dage i Luxor. Foruden alle indtrykkene af oldtidshistorien gav turen også mulighed for at se natur- og kulturlandskaber i landet, bl.a. på sejlture ved Aswan og en cykeltur i Luxors omegn, hvor man ikke skal mange km væk for at være»helt væk«. Foto: LWO. Ibis på klippe nær Aswan. Vandingskanal i Luxors omegn (øverst), aftenstemning ved Nilen (nederst). Se flere billeder s. 26.

17 Geo-Nyt 60, februar-marts Læreplaner Læreplanernerne i geografi og naturgeografi foreligger nu i endelig udgave. De gengives her på tryk med tilladelse fra Retsinformation. Naturgeografi B Bilag 42 Stx, december Identitet og formål 1.1 Identitet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen. 1.2 Formål Gennem faget naturgeografi opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt niveau. Elevernes interesse for geofaglige fænomener og mønstre skal stimuleres ved at iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale. De skal opnå indsigt i geofaglige metoder og få kendskab til relevante informationskilder. Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens ressourcer og den samfundsøkonomiske udvikling. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

18 Geo-Nyt 60, februar-marts forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner. 2.2 Kernestof Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløbs- og energistrømbaseret forståelse af jordsystemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår. Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og ressourcegrundlag og deres forvaltning heraf. Kernestoffet er følgende: Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle resurse- og miljøforhold Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner landskabernes dannelse og udvikling relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet. Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene klimazoner og plantebælter klimaets betydning for produktion klimaændringer på forskellige tidsskalaer relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet. Vand, vandresurser og deres udnyttelse vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb anvendelse af vand i forskellige produktioner vandets samfundsmæssige betydning i relation til ressource-, forsynings- og miljøproblemer. Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi det globale kulstof-kredsløb vedvarende og ikke-vedvarende energiresurser energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning energivalg og energiplanlægning. Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og resursegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser. Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre anvendelse og analyse af kort tolkning af billedmateriale analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske Informations Systemer). 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal omfatte natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet.

19 Geo-Nyt 60, februar-marts Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem lærere og elever og i samspil med andre fag, og det skal give eleverne mulighed for at arbejde med cases, der relaterer til forskellige dele af verden. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Naturgeografiundervisningen skal være emneorienteret og oftest have et aktuelt udgangspunkt. Emnerne skal indeholde teoretiske elementer, beskrivende stof og konkrete cases. Undervisningens valg af emner og cases tilrettelægges, så eleverne opnår en forståelse af, hvordan specifikke forhold kan nuancere og præcisere generelle geofaglige mønstre og processer. Arbejdet med cases skal muliggøre læreprocesser, der tillader eleverne at tilegne sig grundlæggende metoder og rutiner, og som lægger op til refleksion således, at de kommer til at arbejde med komplekse forhold. Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes variation og progression. De induktive og deduktive undervisningsprincipper skal indgå i en velovervejet vekselvirkning i undervisningen. Undervisningen skal træne eleverne i at observere fænomener i omgivelserne og strukturere og fortolke indsamlede informationer. Der skal i faget indgå eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og ekskursioner, gerne i samarbejde med andre naturvidenskabelige fag. Feltarbejde med selvstændige observationer og målinger en vigtig del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne også kommer til at arbejde selvstændigt med problemformuleringer, og at de bringes til selv at formulere simple hypoteser og anvende empiriske observationer og/eller målinger til at teste dem. Endelig skal tilrettelæggelsen sikre, at relevante teorier og modeller til forklaring af de undersøgte fænomener inddrages. 3.2 Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden. Projektarbejder, hvor eleverne arbejder med selvstændig problemformulering og research, skal være en naturlig del af uddannelsestiden. Projektarbejdet omfatter casestudier, der normalt indebærer en betydelig anvendelse af it til søgning af data og bearbejdning i GIS mv. Der skal sikres en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til elevernes selvstændighed i arbejdsprocessen, deres samarbejdsevne og deres evne til selv at formulere et problem. Hvor det er relevant og muligt, skal faget samarbejde med andre fag med henblik på at styrke læreprocessen. Den skriftlige dimension i naturgeografi er væsentlig i læreprocessen og omfatter: rapporter over dataindsamling, eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde. skriftlige øvelser, arbejde med kort, diagrammer mv. produkter som resultat af emne- og projektarbejde. 3.3 It It skal inddrages i undervisningen til følgende formål: udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data, herunder digitale kort og fly- og satellitbilleder. visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlings-programmel. kommunikation og formidling. 3.4 Samspil med andre fag Naturgeografi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

20 Geo-Nyt 60, februar-marts Evaluering 4.1 Løbende evaluering Undervisningen skal evalueres løbende med henblik på at tilpasse valg af arbejdsformer til naturgeografis faglige mål, elevernes interesser og deres faglige forudsætninger. Evalueringen foretages af lærere og elever i fællesskab med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Eleverne individuelle arbejde og deres samarbejdspraksis evalueres med henblik på at styrke den enkelte elevs faglige udvikling og evne til at indgå i et samarbejde. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en række kendte og ukendte materialer/bilag i tilknytning til et af de behandlede emner. Opgaven udleveres dagen før prøven, forberedelsestiden er min. 24 timer. I forberedelsen udarbejder eksaminanden en synopsis til brug ved eksamen. Eksaminationstiden er ca. 30 min. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsis. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden: har et nuanceret globalt verdensbillede baseret på en kombination af regionale cases fra forskellige dele af verden og et generelt globalt overblik. har en forståelse af, hvordan naturgeografiske forhold har en kulturel og samfundsmæssig betydning såvel globalt som regionalt. har en forståelse af aktuelle udviklingstendenser forskellige steder i verden og kan reflektere og diskutere indlæg i den aktuelle debat på et geofagligt grundlag. kan foretage selvstændige analyser af konkrete cases, hvor problemformulering kombineres med teorier og modeller samt data fra feltarbejde, databaser og den aktuelle debat. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Naturgeografi C Bilag 43 Stx, december Identitet og formål 1.1 Identitet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen. 1.2 Formål Gennem faget naturgeografi opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Naturgeografi C Pi

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference

Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference Forår 2008 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 3 Indledning... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk)

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) Rollen som tilsynsførende (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) 1 Loven siger: Fra Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen): 18. Undervisningsministeriet

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Projektnummer 127766 Næstved Gymnasium og HF Kontaktperson: Henrik Nevers Næstved dec. 2012 Projektets formål At eleverne/kursisterne opnår højere karakterer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere