BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS LYSTØNDESKURET. Forslag til genrejsning af Lystøndeskuret i Ebeltoft. som. Havnefrontens Forsamlingshus

Transkript

1 1 LYSTØNDESKURET Forslag til genrejsning af Lystøndeskuret i Ebeltoft som Havnefrontens Forsamlingshus

2 Indholdsfortegnelse: Forord 2 SIDE Baggrund Gave til den daværende Ebeltoft Kommune Skurets opmagasinering mandat til genrejsning af Lystøndeskuret Lystøndeskuret Historie Bygningsmæssige fakta 05 3 Genrejsningsmuligheder Anvendelse Havnefrontens Forsamlingshus? Potentielle brugere/aktiviteter Interviews af potentielle brugere og andre interessenter Kort referat af 11 interviews Placering Placering I området ved den nuværende Materielgård I den sydøstlige del af Fiskerihavnen På plænen ved Trafikhavnen I området ved den kommende Ebeltoft Bystrand Andre områder Hvis ikke Lystøndeskuret kan genrejses i Syddjurs Kommune Ejerforhold og driftsmodel Ejerforhold en selv ejende institution Aftaler med brugere Organisation Driftbudget Driftmæssige forudsætninger, opsummering Finansiering Baggrund for overslag over anlægsudgifter Forudsætninger for anlægsbudgettet, opsummering Anlægsbudget Finansiering Genrejsningsprojektet Projektorganisation Udarbejdelse af projektgrundlag Myndighedsgodkendelser, herunder evt. lokalplan samt udbud Restaurering og genrejsning Formidling, dokumentation og fortælleværdi af genrejsningen Presse, marketing Udkast til overordnet tids- og handleplan Ibrugtagning Åbningsarrangement efteråret 2012? Bilag: to overdragelsesberve fra Skov- og Naturstyrelsen Afgørelse om 2-årigt mandat til PUK udvalgs afgørelse Bygningstegning august Spørgeramme til interviews af brugere Kort over havnefronten Oversigt over forventede brugere af og aktiviteter i Lystøndeskuret Særskilt bilag 9.7. Placeringsskitse, Lystøndeskuret på plænen ved Trafikhavnen Opstalt af de omgivende omkringliggende bygninger Notat vedrørende planforhold, opførelse på plænen ved Trafikhavnen 27-29

3 3 Forord Det er hensigten, at dette oplæg til genrejsning af Lystøndeskuret skal danne grundlag for det videre arbejde med at afklare en relevant placering til et relevant formål og med et bæredygtigt driftsgrundlag - med det mål at få besluttet om Lystøndeskuret skal genopføres i Ebeltoft. Oplægget er udarbejdet i tre faser af Lystøndeudvalg. Første version af oplægget omhandlede primært informationsindsamling og bearbejdning. Den version har som udkast været forelagt for og er godkendt af bestyrelse den 4. november Oplægget blev derefter fortsat som et udkast - forelagt for og drøftet med Syddjurs Kommunes Planafdeling den 26. november På mødet var der enighed om, at oplægget indgår som et formelt arbejdspapir i den videre arbejdsproces, som tilrettelægges i et samarbejde mellem og Planafdelingen. Planafdelingen har oplyst, at oplægget villel blive forelagt Kommunens nye PUK udvalg ved et møde primo Mødet var alene af orienterende karakter for det nye udvalg vedrørende mulige projekter, som er i spil. Efterfølgende har Lystøndeudvalget arbejdet videre med at identificere mulige brugere og indgå aftaler/hensigtserklæringer om fremtidig anvendelse. Der er udarbejdet foreløbige budgetter og arbejdet videre med vurdering af placeringsmuligheder, herunder vurdering af planforhold. Endelig er foretaget justeringer i det oprindelige udkast. Resultatet af arbejdet i denne anden fase blev - stadig som et udkast - drøftet på et møde med Planafdelingen den 12. november På mødet blev det aftalt, at Lystøndeudvalget i løbet af de kommende måneder skulle færdiggøre sit udvalgsarbejde og fremlægge et oplæg, hvor alle aspekter forsøges belyst med henblik på snarlig politisk afklaring. Der er en fælles opfattelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt at rette henvendelse til eventuelle fonde om støtte til finansieringen før projektet har været forelagt til politisk afklaring og har fået den fornødne opbakning. Da analysearbejdet har fundet sted gennem snart to år, kan visse oplysninger især fra første fase være blevet uaktuelle, men vi har valgt at bibeholde det oprindelige indhold i stort set fuldt omfang. Oplægget består dels af denne ret omfattende rapport, og dels af et sammendrag af rapporten, som giver et overordnet overblik over projektet og dets muligheder. Ebeltoft den 06. april 2011, Lystøndeudvalget Thorkild Hansen Anne Mette Skifter Jørgen Malling Kit Egefjord

4 4 1. Baggrund 1.1 Gave til den daværende Ebeltoft Kommune Lystøndeskuret, bygning 65 på Holmen i København, havde været anvendt gennem 80 år af Marinestationen Holmen, og í 1999 anmodede de Forsvarets Bygningstjeneste om at tilvejebringe grundlag for nedtagning af den bevaringsværdige bygning Lystøndeskuret. Lystøndeskuret var på det tidspunkt ikke i brug længere og bygningerne trængte til vedligehold. Der var råd i træværket flere steder og hul i taget, og en af portene var blæst ned. Bygningen blev i årene før nedtagningen i tillæg 1 til lokalplan nr. 219 for Holmen udpeget som bevaringsværdig, men som følge af byplanlægning af området blev det på trods af den bevarende lokalplan besluttet, at bygningen måtte nedtages med henblik på genopstilling i Ebeltoft. Den 1. marts 2000 meddelte Skov- og Naturstyrelsens Bygningsfrednings- og bevaringskontor tilladelse til, at bygningen kunne nedtages med henblik på genopstilling i Ebeltoft. Det blev samtidig meddelt, at Skov- og Naturstyrelsen ikke ville rejse sag om bygningsfredning. Se brev af fra Forsvarets Bygningstjeneste om overdragelsen, Se bilag 1, side 28. Lystøndeskuret blev i 2001 overdraget til den daværende Ebeltoft Kommune med henblik på genopførelse til et havnerelateret formål på havnen i Ebeltoft. Forsvarets Bygningstjeneste afholdt alle udgifterne til den nænsomme nedtagning, og Ebeltoft Kommunen skulle selv stå for registrering og hjemtransport. Bygningen blev så i november 2001 hjemtaget til Ebeltoft. 1.2 Skurets opmagasinering Lystøndeskuret opmagasineredes midlertidigt fra 2001 under en presenningkonstruktion på Fiskerihavnen i Ebeltoft. Ebeltoft Kommune kunne på daværende tidspunkt ikke finde hverken anvendelse eller økonomi til genrejsningen af Lystøndeskuret. Placeringen på Fiskerihavnen var på sigt ikke den optimale opmagasinering. I 2003 besluttet Byrådet derfor at flytte skuret, og i stedet opmagasinere det i det nuværende depot på Færgegården i Ebeltoft, hvor en del af bygningsdelene ligger udendørs, men fortsat afdækket med presenninger. har besigtiget de opmagasinerede bygningsdele, og det er vores indtryk, at bygningsdelene ligger forsvarligt opmagasineret, dog har vi i efteråret 2009 påtalt overfor Kommunen, at afdækningen med presenninger ikke er helt intakt og bør efterses. En teknisk rapport af konkluderer: Træfugtighedsprocenten er overalt 8-14%. Som helhed er trækonstruktioner og beklædninger velbevarede, og betragtelige dele af den udvendige beklædning kan genanvendes. Huset tekniske svaghed er tagpaptaget med tagbrædderne. Lækager i paptaget har igennem årene nedbrudt dele af hovedkonstruktionen, som da også er repareret et par steder. Tagbrædderne er nedbrudt af råd. Vi har ikke grund til at antage, at der er sket væsentlige ændringer i tilstanden siden da, men det vides ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Vi ved heller ikke hvor stor en del af trækonstruktionerne og den udvendige træbeklædning, der blev kasseret i forbindelse med nedtagningen, men så vidt vi ved, er alle de store spærkonstruktioner intakte, mens en del af bræddebeklædningen er nedbrudt af råd og/eller gået til på anden vis. 1.3 mandat til genrejsning af Lystøndeskuret - lystøndeudvalg afholdt et møde d. 26. marts med Syddjurs Kommunes Planchef Mika Leth Pedersen og Arkitekt Alette Lena Skov-Hansen hvor det blev fremlagt, at havde et ønske om at bidrage til og i bedste fald direkte forestå et projekt med restaurering og genrejsning af Lystøndeskuret. Planafdelingen oplyste, at Kommunen ikke selv havde aktuelle planer og heller ikke havde fået andre formelle henvendelser om genrejsningen af Lystøndeskuret. Det blev herefter besluttet at rette en formel henvendelse til PUK om at få mandat til at stå for et projekt, som

5 5 skal sikre Lystøndeskurets genrejsning. Anmodningen blev d. 8. april 2009 fremsendt i form af brev til Syddjurs Kommunes PUK-udvalg om mandat til dette projekt. I afgørelse d tiltrådte PUK- udvalget indstillingen, og fik dermed mandat til at forestå projektlederskabet for i en 2 års periode at undersøge og analysere mulighederne for en genrejsning af Lystøndeskuret. Se bilag 9.2 side Lystøndeskuret 2.1 Historie Lystøndeskuret blev jfr. påtegning på den originale bygningstegning projekteret af Søværnets Bygningsvæsen i august 1919 og opført på Holmen i København i 1920 til Fyrvæsenet. Det blev gennem ca. 80 år anvendt som værksted for klargøring, reparation og vedligeholdelse af store bøjer og lystønder. 2.2 Bygningsmæssige fakta Lystøndeskuret har ifølge de oprindelige bygningstegninger fra august 1919 en længde på 29,85 m, en bredde på 11,15 m og en højde fra sokkeloverkant til kip på *) 9,5 m. Det bebyggede areal udgør 333 m². Se bilag 3 side 21. Bygningen er en ren trækonstruktion med udvendig bræddebeklædning og pap som tagdækning. Hovedstolper 5 x8, bærer buekonstruktionerne, som er samlede af plankedele ligeledes 5 x8. De udvendige tømmerstøtter er fuldtømmer 7½ x7½. Hovedstolper og tømmerstøtter er sammenholdt med korte, vandrette tænger, som er boltsikrede. Ovenpå buetoppen står et dragerværk, som bærer en langsgående rygås. På rygåsen hviler spærene. Buerne og de tagbærende spær er sammenholdt med påboltede/-sømmede tænger i halvtømmer. Hovedkonstruktionen er nummereret med romertal. Den udvendige beklædning består af klinkbrædder 5/4 x6 i fyr opsat i brystningshøjde på langsider og gavle. Resten af beklædningen er ligeledes 5/4 x6 brædder i fyr opsat 1 på 2. Overfladebehandlingen består af flere påføringer af tynd stenkultjære. Bygningens tagpaptag er stort set ikke bevaret. I den ene gavl er placeret en høj, tofløjet skydeport, som er udformet som beklædte rammekonstruktioner. Vinduerne er torammede og opsprossede med en stor nedre ramme med 20 ruder og en mindre øvre ramme med 8 ruder. Den øvre ramme er oplukkelig. *)Vi har konstateret en uoverensstemmelse mellem den bygningshøjde på 9,5 m, som fremgår af de oprindelige bygningstegninger og en teknsik rapport dateret , udført af arkitekt m.a.a. N. Hyllestad, som angiver højden fra overkant sokkel til kip til kun 8,5 m og højden fra overkant sokkel til tagudhæng til 6,0 m. Der bør derfor foretages en fysisk kontrol af den faktiske højde i forbindelse med vurdering af bygningsdelenes generelle tilstand, og før der projekteres og ansøges om byggetilladelse. Det er dog mest sandsynligt, at den faktiske højde er 9,5 meter, som angivet på den oprindelige bygningstegning. 3. Genrejsningsmuligheder 3.1 Anvendelse Havnefrontens Forsamlingshus? I udvalget har vi indtil videre valgt undertitlen Havnefrontens Forsamlingshus, som vi på nuværende tidspunkt synes passer godt til de forskelligartede, folkelige kulturaktiviteter vores overordnede behovsanalyse har afdækket behov for, og som vi mener, at Lystøndeskuret umiddelbart vil kunne bruges til. I forbindelse med endelig afklaring af anvendelsesmulighederne kan der måske vise sig mulighed for at anvende Skuret til en eller to større enkeltaktiviteter, som i givet fald vil kunne begrænse en bredere aktivitetsflade. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at den fremtidige aktivitetsflade udgør en helhed som sikrer at Lystøndeskuret fremstår som et levende og seriøs kultur- og aktivitetshus og anvendes året rundt. Lystøndeskuret er i sin oprindelige form en uisoleret, 333 m2 stor produktionshal fra tiden før arbejdsmiljøloven stillede særlige krav, og i virkeligheden er husets konstruktion blot en stor klimaskærm. Huset har ganske vist været forsynet med tre murede ovne til opvarmning i

6 6 vinterhalvåret, men selvom disse ovne eventuelt bliver genopført vil hele Skuret af økonomiske årsager ikke kunne være permanent opvarmet. Dermed indskrænkes anvendelsesmulighederne en del i vinterhalvåret. Vi forestiller os dog mulighed for f.eks. at etablere et område med en eller flere små glasbygninger inde i skuret eller evt. en indskudt etage/hems med mulighed for at disse kan være opvarmede. Endelig kan tænkes fleksible rumopdelinger, som er overkommelige at opvarme i afgrænsede perioder. Der skal naturligvis etableres el-, vand- og kloakinstallationer, muligvis også toilet og servicerum. Krav om brandsikring vil formentlig indebære installation af sprinkleranlæg. Det bør tilstræbes, at Skuret placeres tæt ved offentlige toiletter frem for at bygge nye inde i eller ved siden af Skuret. Derved sikres udsyn til Skurets frie rum med de markante trækonstruktioner ligesom anlægsudgifterne minimeres Potentielle brugere/aktiviteter Det vil være ideelt, hvis der kan etableres et driftskoncept baseret på nogle få permanente brugere, som i princippet er aktive på helårsbasis, kombineret med sporadisk anvendelse til en række andre aktiviteter. Her nævnes en række potentielle brugergrupper og aktiviteter. Listen her er uprioriteret og er ikke udtømmende. Der henvises til senere udarbejdet oversigt samt eksempel på en hensigtserklæring, bilag nr. 9.6 (særskiltdokument). Delformidlingscenter for Nationalpark Mols Bjerge (med fokus på kystkultur) Dok-Bio (biograf for dokumentarfilm om fiskere og havnemiljøer) Turistkontor (afdeling) Kulturministeriet (i Ebeltoft) diverse større events Jolleklubben bygning og restaurering af joller Andre maritime Foreninger diverse aktiviteter Foreningen Professionelle Kunstnere i Syddjurs kunstudstillinger og udøvende kunstnere Arrangementer forestået af DaMuCo. Arrangementer forestået af kommunale institutioner Arrangementer forestået af Handelsstanden Arrangementer forestået af andre foreninger, institutioner m.v. i og uden for Syddjurs Kommune (f.eks. koncerter, udstillinger, undervisning m.v) Jazz på Havnen Æblefestival (delaktiviteter) Økologisk marked Bagagerumsmarked Loppemarkeder Sommerfest Julemarked Vinfestival Event Samsø kartofler Maritime dage Langturssejlernes årlige træf Koncerter Store sportsbegivenheder (storskærm) Private arrangementer (med cateringservice evt. fra byens restauranter) Udstillinger, messer Veteranbiltræf Skuespil Interviews af brugere og andre interessenter Med udgangspunkt i ovennævnte liste er gennemført interviews med en række kontaktpersoner, med henblik på klarlægning af Skurets mulige, fremtidige aktivitetsflade. I første omgang drejer det sig om at afdække den overordnede interesse for at anvende Lystøndeskuret med udgangspunkt i en given beliggenhed. De 11 interviews, som er refereret her er gennemført i første fase og indarbejdet i første version af oplægget før fremlæggelse udkastet for bestyrelse den 4. november Interviewene er gennemført med udgangspunkt i spørgerammen, se bilag 9.4, side 22.

7 7 I den efterfølgende anden arbejdsfase samt den tredje og afsluttende fase er en række andre potentielle brugere blevet interviewet, ligesom der er underskrevet hensigtserklæringer med en række af dem vedrørende fremtidig anvendelse af Lystøndeskuret, hvis det lykkes at få det genrejst. Se skemaet, særskilt bilag nr. 9.6 med en samlet oversigt over forventede brugere og aktiviteter Kort referat af 11 interviews Erling Post, Bestyrelsesformand for Nationalpark Mols Bjerge Thorkild Hansen og Hans Grøn har afholdt personligt møde den 30. september 2009 med Erling Post og bl.a. forelagt muligheden for at etablere et delformidlingscenter i Lystøndeskuret i Ebeltoft med fokus på kystkultur. Erling Post kendte ikke på daværende tidspunkt sin bestyrelse, og der var tale om en uforpligtende gensidig orientering. Erling Post redegjorde for sine personlige tanker om formidlingsopgaven, og fortalte, at han af flere forskellige årsager går ind for flere formidlingscentre frem for et stort center. Hvert center skal rumme en generel formidlingsdel og en særlig formidlingsdel knyttet til det område, hvor centret er placeret, for eksempel skovbrug, agerbrug, kulturlandskabet og vandet /kystkulturen. Købstaden Ebeltoft formidles allerede i dag i et hvis omfang af Ebeltoft Museum. Før hans tiltrædelse som bestyrelsesformand er det besluttet - og der er bevilget penge til, at etablere et formidlingscenter i Karlsladen ved Kalø Hovedgård. Derudover forestiller han sig et formidlingscenter på Mols og et i eller i nærheden af Ebeltoft, Nøset blev nævnt som eksempel på en potentiel mulighed. Erling Post viste interesse for vores forslag om at anvende Lystøndeskuret som delformidlingscenter med en passende placering på Havnefronten i Ebeltoft. Han understregede, at det naturligvis er op til den samlede bestyrelse at træffe en sådan beslutning, men det er vores indtryk, at der er basis for en fornyet drøftelse, når vi har tilvejebragt et mere konkret grundlag. På det foreliggende grundlag var det ikke relevant at drøfte arealbehov m.v. Erling Post fik en tegning af Lystøndeskuret, og vi aftalte at holde kontakt om muligheden. Direktør Benno Blæsild, Fregatmuseet Thorkild Hansen har den 9. oktober 2009 afholdt møde med Benno Blæsild og orienteret om arbejde og ideer med Lystøndeskuret. Benno Blæsild ser positivt på genrejsning af bygningen et velvalgt sted på Havnefronten. Fregatmuseet har tidligere overvejet om museet kunne anvende Lystøndeskuret, hvilket ikke var tilfældet. Der er heller ikke aktuelt interesse for at anvende bygningen i relation til Fregatmuseet. Benno Blæsild peger på plænen ved Trafikhavnen som en relevant placering, som vil forbedre rammerne omkring en række af de aktiviteter, som i forvejen foregår netop der. Han mener, at det vil være forkert at placere bygningen som en nordlig væg for Fregattens parkeringsområde, idet han syntes at grunden foran den kommende Bystrand fortjener nybyggeri designet af et af tidens betydende arkitektfirmaer. Direktør Dagmar Brendstrup, Glasmuseet samt medlem af Bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge Thorkild Hansen har afholdt telefoninterview med Dagmar Brendstrup den Dagmar Brendstrup har et meget overordnet kendskab til Lystøndeskuret, men har ikke forholdt sig nærmere til en mulig genrejsning og anvendelse af Lystøndeskuret. I forbindelse med arbejdet med Forslag til Skulpturlandskab, som er en ide fra Kommunens erhvervstænketank, har Lystøndeskuret perifert været nævnt, som en mulig facilitet i relation til Kultur på Halvøen, men ikke været drøftet nærmere. Dagmar Brendstrup ser positivt på genrejsning af bygningen et velvalgt sted på Havnefronten og hilser initiativ meget velkomment. Hun har ikke p.t. forslag til anvendelse og placering. Thorkild orienterede Dagmar om vores idé om at anvende Skuret som delformidlingscentret for Kystkultur, samt at vi har forelagt ideen for Erling Post. Museumsinspektør, cand. mag. Jacob Vedsted, leder af Museet for Syddjurs, Ebeltoft Museum og medlem af bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge Thorkild Hansen havde den et telefoninterview med Jacob Vedsted, og orienterede bl.a. om vores ide om at inspirere nationalparkbestyrelsen til evt. at indrette et

8 8 delformidlingscenter vedrørende Nationalparken og med fokus på kystkulturen, idet det er vores opfattelse, at formidlingen af købstadsmiljøets kulturhistorie i øvrigt varetages af Ebeltoft Museum. I den anledning fortalte Jacob Vedsted, at museet gerne ville have mulighed for at indrette sig i den gamle politistation, hvis det bliver muligt. Det er mit indtryk, at Jacob Vedsted er åben overfor en særlig afdeling med formidling af kystkultur, samt at Lystøndeskuret, som han kendte lidt til i forvejen, måske kunne være en mulighed. Men han gav klart udtryk for, at der, bortset fra centret i Karlsladen ved Kalø Gods, ved Øvre Strandkær og Basballe ikke er truffet beslutning om, hvor mange centre der skal etableres, og hvor de i givet fald skal ligge, alene af den årsag, at det første bestyrelsesmøde endnu ikke er afholdt. Vi drøftede forskellige beliggenheder, især placering på plænen ved Trafikhavnen. Jacob gav udtryk for betænkelighed ved at placere så stor en bygning i det sårbare miljø med små huse og skure. Vi drøftede, at der tidligere havde ligget et større anlæg til bl.a håndtering af kul, og at Lystøndeskuret også var en tidligere produktionsbygning ganske vist fra et andet maritimt miljø. Det faktum at Lystøndeskuret ikke har sin oprindelse i Ebeltoft, mener Jacob, at vi skal være meget opmærksomme på, når vi foreslår en placering, men i øvrigt synes han det er positivt, at der bliver taget fat på en afklaring om genrejsning. Jeg lovede at holde ham orienteret om de videre overvejelser. Filmproducent og idéperson til DokBio, Kristiane Kjær Hans Grøn og Thorkild Hansen har afholdt personligt møde med Kristiane Kjær den 15. oktober Kristiane uddybede sine tanker bag projektet DokBio med forventet placering i tagetagen det gule havnehus ved Fiskerihavnen. Oprindelig havde Kristiane ansøgt Kommunen om at anvende hele huset, men da underetagen er udlejet til fiskere til opbevaring af fiskegrej m.v. er det nu tanken, at biografen skal indrettes i tagetagen. Det vil kræve en udvendig adgangstrappe, og pladsen er kneben. Kristiane har fået bevilget et større beløb fra LAG til projektet. Vi forsøgte at inspirere Kristiane til at planlægge lidt mere langsigtet med mulighed for, at vi kan tænke DokBio ind i Lystøndeskuret, men hun var betænkelig ved tidshorisonten. Vi drøftede muligheden for, at hun kunne starte i Havnehuset og flytte til Lystøndeskuret, når og hvis det bliver genrejst. Efterfølgende har vi fået en mail, hvor Kristiane bekræfter, at hun indtil videre forsøger at fastholde muligheden for at indrette sig i det gule havnehus. Vi mener dog, det vil være klogt at holde muligheden åben for at indrette DokBio i Lystøndeskuret. Keramiker Jac Hansen, medlem af foreningen Professionelle Kunstnere i Syddjurs Thorkild Hansen har afholdt møde med Jac Hansen, som på vegne af foreningen Professionelle Kunstnere i Syddjurs har udtrykt interesse for at anvende Lystøndeskuret til kunstudstillinger og eventuelt i et vist omfang til brug for udøvende kunstnere, f.eks. til større skulpturarbejder o.l. Interessen er til stede uanset hvor på Ebeltofts Havnefront bygningen placeres, men Jac Hansen mener, at placering på plænen ved Trafikhavnen eller eventuelt på Den Kommunale Halvø vil være hensigtsmæssig. Kristian Krogh, leder af kulturministeriet, Ebeltoft Thorkild Hansen har den 9. oktober afholdt personligt møde med Kristian Krogh og orienteret ham om ideer og overvejelser. Kristian Krogh er meget positiv overfor initiativ og kan se mange anvendelsesmuligheder i tråd med det vi forestiller os. Kristian fremkom med et forslag til en alternativ placering og anvendelse, nemlig på den gamle festplads sammen med Kulturministeriet og Aktivitetshuset. Han peger på, at der mangler faciliteter til børneaktiviteter, og ser en mulighed for at kunne rejse penge (EU midler) til genrejsningen med det formål at skabe nogle særlige rammer for aktiviteter for børn. Arkitekt Poul Erik Clausen, formand for Træskibs Sammenslutningen (TS) og Ebeltoft Træskibslaug samt medlem af bestyrelsen for Landsforeningen Kystkultur Thorkild Hansen har afholdt personligt møde med Poul Erik Clausen den 8. oktober 2009 og orienteret om initiativ og overvejelser om genrejsningen. Poul Erik Clausen har tidligere, dengang Lystøndeskuret kom til Ebeltoft, været direkte involveret i evt. afklaring om anvendelse og placering af bygningen og kender derfor historien og bygningen godt.

9 9 Poul Erik Clausen ser flere muligheder for placering og anvendelse, bl.a. på plænen ved Trafikhavnen eller på Halvøen, i øvrigt i tråd med de ideer og overvejelser Lystøndeudvalget har gjort sig. Han er varm fortaler for at aktivitetsfladen bliver en kombination af events som foregår på plænen nu og anvendelse f.eks. som værkstedsfacilitet til jollebyggeri og restaurering, primært i vinterhalvåret, således at Lystøndeskuret bliver et levende sted, som tiltrækker og giver oplevelser til både fastboende og turister. Arkitekt Thorkild Pugh formand for Skudehavnen og Foreningen Ålekvasen Rigmor Thorkild Hansen har afholdt personligt møde med Thorkild Pugh den 8. oktober og drøftet hans tilgang til Lystøndeskuret. Som formand for Skudehavnen gør han opmærksom på, at man mangler landareal til sikring af skudehavnens udvikling. Placering af Lystøndeskuret i området ved Materielgården vil derfor alene af den årsag være uhensigtsmæssig. Thorkild Pugh kan se flere mulige placeringer i tråd med dem ser, og han peger især på plænen ved Trafikhavnen som et naturligt sted, hvor Skuret kan rumme de aktiviteter, som i forvejen foregår der plus evt. andre relevante aktiviteter. Modehandler Hanne Slot, formand for Ebeltoft Handelsstandsforening Anne-Mette Skifter har afholdt personligt møde med Hanne Slot den 18. september og drøftet handelsstandsforeningens tilgang til Lystøndeskuret. Hanne Slot giver udtryk med begejstring for at nogen har taget initiativ til at få genrejst Lystøndeskuret. Hun er overbevist om at der vil blive stor søgning og efterspørgsel på brug af huset. Hanne Slot peger på to mulige placeringer. På plænen ved trafikhavnen og ved den kommende bystrand. Hun ser følgende muligheder til anvendelse i relation til Handelsstandsforeningen, nemlig at Lystøndeskuret kan anvendes ved f.eks. Messer, vinog ølfestivaller og lignende. Tømrermester Ole Brus Sørensen, formand for Ebeltoft Håndværker- og Borgerforening Thorkild Hansen har den afholdt telefoninterview med Ole Brus og orienteret om initiativ og ideer til anvendelse og placeringsmuligheder, herunder vores ide om at forsøge at inspirere Nationalparken til at etablere et delformidlingscenter. Ole Brus gav som formand for Håndværker- og Borgerforeningen udtryk for at foreningen ser positivt på genrejsningen med mulighed for at rumme en række af de nævnte aktiviteter. De vil bakke initiativet op, og Ole Brus gav udtryk for at placering på plænen umiddelbart lød som en god løsning, hvis bygningen kan indpasses under de gældende rammer for området Genrejsningsmuligheder Placering Forsvarets Bygningstjeneste overdrog ved skrivelse af 1.marts 2000 Lystøndeskuret til den daværende Ebeltoft Kommune med henblik på genrejsning i Ebeltoft. I årene umiddelbart efter modtagelsen af Lystøndeskuret blev der arbejdet med planer om genrejsning i havneområdet i Ebeltoft bl.a. med det konkrete formål at rumme Ebeltoft Ro og -kajakklub. Af forskellige årsager blev genrejsningsprojektet ikke gennemført, men i forbindelse med genoptagelse af planerne om at genrejse Lystøndeskuret, mener, at det vil være helt naturligt at tage fat, hvor man i sin tid slap projektet. Derfor tager vi udgangspunkt i at finde en ideel anvendelses- og placeringsmulighed i forbindelse med Ebeltofts Havnefront, som rummer Syddjurs Kommunes mest omfattende maritime miljø og en værdifuld maritim kulturarv, som kan videreudvikles og styrkes bl.a. med genrejsning og aktiv anvendelse af Lystøndeskuret. I dette udkast til genrejsningsprojektet har vi valgt at behandle placering og anvendelse i to separate afsnit, men vi er meget bevidste om, at placerings- og anvendelsesmulighed i virkeligheden er udelelige størrelser, idet størsteparten af et givent driftskoncept typisk vil være relateret til konkrete brugergruppers behov i et givent geografisk område. I relation til overvejelserne om placering skal man foruden det arkitektoniske udtryk - være opmærksom på Lystøndeskurets størrelse og bygningsprofil, og man bør blandt andet af økonomiske årsager lægge vægt på i hvilket omfang der i forvejen findes understøttende servicefaciliteter, som f.eks. parkering og offentlige toiletter.

10 10 Efterfølgende redegøres for de placeringsmuligheder i Ebeltoft, som har overvejet. Placering på Halvøen og plænen ved Trafikhavnen har ved begge de afholdte statusmøder været drøftet meget overordnet med kommunens Planafdeling. Placeringsmulighederne fremgår af oversigtskortet, bilag 5 side 23. Det understreges, at er helt åben over for placering af Lystøndeskuret i et af Syddjurs Kommunes andre kystkulturelle miljøer eller tæt ved et af disse, hvis der viser sig placeringsog anvendelsesmulighed, som ud fra en helhedsbetragtning om bevaring og benyttelse vil være bedre end de muligheder, der kan peges på i Ebeltoft. Vi forventer, at der på et eventuelt offentligt møde om mulighederne for Lystøndeskurets genrejsning vil fremkomme yderligere ideer og forslag til, placerings- og anvendelsesmulighed som vil indgå i det videre arbejde med genrejsningsprojektet I området ved den nuværende Materielgård Materielgården skal ikke på længere sigt anvendes af Kommunen. Masterplanen for Havnefronten rummer mulighed for placering og udbygning af servicefaciliteter relateret til bl.a. vandsport. Placering her er formentlig mulig, men forekommer ikke hensigtsmæssig, bl.a. fordi det ikke er et sted, hvor offentligheden naturligt vil færdes. Desuden er der knaphed på landarealer og servicefaciliteter samtidig med et stigende behov for samme i relation til Skudehavnens aktiviteter, som på den baggrund bør have en fortrinsstilling til øget landareal I den sydøstlige del af Fiskerihavnen Området er omfattet af lokalplan 245 og rummer bl.a. det gule havnehus, som af Kommunen er udlejet til aktive fiskere til bl.a. henstilling af fiskegrej, samt fiskerihavnens eneste bedding, der er kommunalt ejet. Resten af området henligger som uplejede arealer med små skure, oplægning af garn og andre fiskeredskaber m.v. Placeringsmuligheden her er ikke uinteressant, men meget problematisk. Pladsen er knap og området meget sårbart. Lystøndeskuret vil blive meget klemt og samtidig dominerende. Det samlede område vil derfor risikere at fremstå som overbebygget, og miste noget af sin intimitet og egenart. Det største problem ved placering her er dog, at Fiskerihavnens autentiske miljø med aktive fiskere, lugten af fisk, tjære og tovværk livsnerven på Havnefronten i Ebeltoft gennem århundreder - allerede er truet. Det skyldes primært to ting, nemlig udfasning af erhvervsmæssigt drevne fiskekuttere, lavere besøgsfrekvens af fremmede fiskerfartøjer samt en stigende urbanisering af havneområdet. De i forvejen relativt få bygninger, skure og landarealer, der tjener som servicefaciliteter for de faldende fiskeriaktiviteter forsvinder og/eller konverteres til boliger, butikker, glaspusterier m.v., og havnebassinet risikerer gradvist at blive overtaget af sejlbåde af glasfiber og lignende både til hobbyfiskeri. Hvis der gøres en aktiv indsats for at ændre denne udvikling, bl.a. planmæssige dispositioner, vil der også i fremtiden kunne foregå erhvervsfiskeri fra havnen, både med udgangspunkt i lokale fiskefartøjer, med udefra kommende både, som opererer i Kattegat, samt nye erhvervsaktiviteter, som f.eks. landing og håndtering af muslinger fra kommende muslingefarme eller lignende akvakulturprojekter. Desuden er der tilsyneladende en stigning i hobbyfiskeriet med anvendelse af små trækuttere og andre fiskefartøjer af træ, som indebærer, at det autentiske fiskermiljø under de rette forudsætninger kan leve videre. Endelig er der for nylig etableret en forening med det formål at restaurere og sejle med den gamle ålekvase Rigmor. Dermed er der skabt grobund for bevaring og videreudvikling af Fiskerihavnens miljø med udgangspunkt i bl.a. restaurering, bevaring og sejllads/hobbyfiskeri med andre gamle fiskefartøjer. For at bevare Fiskerihavnen med mulighed for erhvervsfiskeri, et stigende hobbyfiskeri samt træskibsbevarende aktiviteter i fremtiden er det nødvendigt at bevare og udvikle servicefaciliteterne, herunder beddingen og ikke mindst sikre, at de knappe, ubebyggede landarealer kun i meget begrænset omfang bebygges og anvendes til andre formål end understøtning af Fiskerihavnens naturlige, fremtidige aktiviteter. Livsnerven, som formidler lokalområdets kystkultur, vil således kunne bevares og udvikles på langt sigt til gavn og glæde for både fastboende, fiskerierhvervet og turisterhvervet. Ikke mindst af den årsag vil det være uhensigtsmæssigt at lade Lystøndeskuret optage et relativt stort areal i dette område.

11 På plænen ved Trafikhavnen Siden det daværende Ebeltoft Kul-Kompagni A/S store oplagsplads hvis markante træbygninger og kran til bl.a. håndtering af kul for mange år siden blev revet ned, har området fungeret som en helt åben og fleksibel plads græsplæne og asfalt - med mulighed for teltslagning og afholdelse af offentlige såvel som private arrangementer, f.eks. jazz på havnen, langturssejlernes årlige event, maritime dage og mange andre aktiviteter, som afvikles her. Her er både parkeringsmulighed og toiletfaciliteter, og ikke mindst nærhed til det autentiske fiskerihavnsmiljø. I kraft af at være ubebygget rummer pladsen fleksible anvendelsesmuligheder, og den tjener bl.a. som opholdsareal for både sejlende og kørende turister og som en tryg legeplads for børnene. Pladsen er dog samlet set så stor (en meget stor del er p.t. asfalteret og fungerer som køreog uautoriseret parkeringsareal), at man sagtens kan forestille sig både placering af Lystøndeskuret og bevarelse af så stort et udenomsareal, at både fleksibiliteten og udsynet til Vigen bevares. Placering af Lystøndeskuret på plænen var inde i overvejelserne i forbindelse med Masterplanen for Havnefronten, men kom ikke med. I forbindelse med høringsfasen om Masterplanen for Ebeltoft Havnefront kom der indsigelse fra boligejere i området mod placering af Lystøndeskuret på plænen. Det er vores indtryk, at der på daværende tidspunkt var oplysninger fremme om, at bygningen er meter høj, hvilket var en forkert oplysning. Bygningen er kun 9.5 m høj. Placeringen var heller ikke på det tidspunkt forankret i et konkret formål og dokumenteret brugerbehov, som det vil være tilfældet nu. Dertil kommer,at en stor del af Lystøndeskurets naturlige aktiviteter som et fremtidigt Havnefrontens Forsamlingshus i forvejen foregår netop her, og alene af den årsag vil placeringsmuligheden være interessant. Den gamle maritime produktionsbygning vil samtidig være med til at genskabe indtrykket af en trafikhavn med erhvervsaktiviteter, men med respekt for frie opholdsarealer og udsyn over Vigen. Såfremt det kunne lykkes at etablere et delformidlingscenter vedrørende vandet og kystkulturen for Nationalpark Mols Bjerge i en del af Lystøndeskuret vil det muligvis begrænse mulighederne for andre aktiviteter, afhængig af størrelsen af det areal et formidlingscenter vil lægge beslag på. Det samme gør sig gældende hvis DokBio etableres i Lystøndeskuret. En løsning på arealproblematikken kunne måske være at skaffe mere gulvareal og samtidig løse opvarmningsproblematikken ved at etablere en indskudt etage kombineret med vægge af isoleringsglas i en del af bygningen selvfølgelig uden at sløre de flotte trækonstruktioner for meget. Og begge de nævnte aktiviteter, hvis de bliver aktuelle, vil kunne gå hånd i hånd med en lang række af de andre påtænkte aktiviteter. Vi kunne forestille os mulighed for at anvende et mindre, fleksibelt areal i Lystøndeskuret til restaurering af træbåde, nybygning af joller m.v., som jolleklubben mangler faciliteter til. Denne aktivitet vil udgøre et naturligt og autentisk element i relation til formidling af kystkulturen, og kan sikkert godt foregå sideløbende med anvendelse som Forsamlingshus, idet de fleste arrangementer typisk vil foregå i sommerhalvåret, mens jollebyggeri og restaurering primært vil foregå i vinterhalvåret. På samme måde kunne et mindre, fleksibelt areal måske tænkes anvendt til udøvende kunstnere. Der vil formentlig kunne opnås tilladelse til placering på plænen, idet der må bygges i op til 9,5 meters højde, svarende til højden på de nyopførte 2 1/2 etages boliger på havnevej. Hvis der kan opnås dispensation til en sokkelkote på 1,0 m mod kravet på 1,6 m over dansk normalvandstand vil bygningens højde kunne rummes indenfor nugældende lokalplan. Lystøndeskuret fremtræder under alle omstændigheder med en markant profil uanset hvor det placeres, men det er en original, bevaringsværdig maritim bygning, som på trods af områdets sårbarhed kan forsvares opført her. Det vil derfor være interessant i den kommende undersøgelsesfase at undersøge, om ikke Skuret kan opføres med udgangspunkt i den gældende lokalplan, alternativt om der kan tilvejebringes planmæssige rammer for placering her.

12 12 Argumenterne er bl.a. at aktiviteterne i forvejen foregår her, at bygningen i virkeligheden minder om dele af det oprindelige anlæg på Trafikhavnen samt det faktum, at Kommunen har en forpligtelse til at genrejse denne bevaringsværdige maritime bygning et passende sted i Ebeltofts maritime miljø til gavn for Kommunens borgere og den kulturelle udfoldelse. I den afsluttende arbejdsfase har lystøndeudvalget analyseret planforholdene på stedet og udarbejdet et notat, hvis konklusion fremgår her. Se hele notatet, bilag 9, side Konklusion finder, at genopførelse af Lystøndeskuret på Græsplænen ved Trafikhavnen vil kunne forstærke det maritime miljø på havnen samtidigt med, at man får bevaret et smukt, gammelt havnerelateret hus. Såfremt huset indrettes til et Havnens Forsamlingshus vil mange foreninger og borgere kunne nyde godt af dette multianvendelige hus, der vil kunne bruges som omdrejningspunkt for diverse arrangementer, udstillinger, reparation af træbåde i vinterhalvåret m.v. For at åbne mulighed for opførelse af Lystøndeskuret på Græsplænen vurderer, at der skal udarbejdes Tillæg til Lokalplan nr. 245 med tilhørende Kommuneplantillæg indeholdende følgende ændringer: - - Udlæggelse af et nyt byggefelt på en sådan måde, at der opnås en harmonisk udvikling af havnearealet, samtidigt med at udenomsarealerne fortsat er hensigtsmæssige til diverse arrangementer Nærmere vurdering og gerne forskønnelse af parkeringsarealerne i området En bygningshøjde til kip på ca. 9,5m fra sokkeloverkant (fastlægges endeligt efter nærmere opmåling og fastlæggelse af niveauplanet) Mulighed for 2 etager internt i dele af Lystøndeskuret Mulighed for at Lystøndeskuret kan genopføres med sin oprindelige taghældning på ca. 25º - 26º I området ved den kommende Ebeltoft Bystrand Masterplanen for Havnefronten rummer mulighed for at etablere en bred sandstrand Bystranden. En strandbred, som mod syd grænser op til Fregatmuseet og mod nord til stranden foran Hotel Ebeltoft Strand. Det er en mulighed, at der ca. midt på Bystranden, nemlig for enden af Jernbanegade etableres et byrum og fra stranden her bygges en klassisk badebro i stil med den badebro, som helt frem til midten af 60 erne var etableret foran det daværende Hotel Vigen. Som led i at skabe byrummet kunne Lystøndeskuret f.eks. placeres tæt ved og vinkelret på Bystranden lige nord for Fregatmuseet og derved danne den sydlige mur i byrummet. Med denne placering vil Havnefrontens Forsamlingshus ligge meget centralt og kunne blive et naturligt omdrejningspunkt for byens mange events. En indvending kunne være, at når tiden er moden til at nedrive posthuset og bygningen med turistkontoret, så bør man tilstræbe at der opføres et byggeri af høj arkitektonisk klasse på linje med Glasmuseet og Fregatmuseet. I den forbindelse kunne Lystøndeskuret virke som et forstyrrende element. Placering i dette område må derfor anses som værende mindre hensigtsmæssigt Andre områder Placering på den nordlige del af Den Kommunale Halvø kan formentlig være en mulighed, idet der er reserveret plads til et 5000 m2 stort kulturhus. Her kunne sikkert skabes et miljø, som Lystøndeskuret kunne indgå i. Problemet er blot at der formentlig er lange udsigter med hensyn til at etablere et kulturhus på Halvøen, og dermed er muligheden for at tilvejebringe byggemodning og servicefaciliteter ikke umiddelbart til stede. Med placering på Halvøen vil Skuret stadig kunne rumme aktiviteterne som Havnefrontens Forsamlingshus. Med netop denne placering kunne man også forestille sig, at Skuret i højere grad kunne danne basis for et helt andet anvendelsesformål, nemlig som omdrejningspunkt for f.eks. at skabe et Maritimt Friland på en del af Halvøen. Et større

13 13 maritimt område med liv og aktivitet og i særdeleshed mulighed for at anvende værkstedsfaciliteter indrettet i Lystøndeskuret til restaurering af gamle træbåde, nybygning af joller m.v., som sikkert i et vist omfang kan foregå sideløbende med anvendelse som Forsamlingshus, idet de fleste arrangementer typisk vil foregå i sommerhalvåret mens jollebyggeri og restaurering primært vil foregå i vinterhalvåret. Placering på den gamle Festplads ved Kulturministeriet kunne måske også være en mulighed, hvis man vil fravige nærhed til havnemiljøet. Sammen med Kulturministeriet og det nye Aktivitetshus vil Lystøndeskuret kunne indgå i en egentlig Kulturby og danne rammen om mange forskelligartede aktiviteter. Måske kunne en del af Skuret være en fast platform for f.eks. aktiviteter rettet mod børn lige fra klatrevæg til børnebibliotek. Området ved Nappedam Lystbådehavn har været drøftet, men placering direkte ved vandet i dette åbne kystlandskab vil muligvis slet ikke være mulig. Endelig har fået en henvendelse fra Sletter Hage Fyrs Venner, som forestiller sig at Lystøndeskuret kunne opføres ved Sletter Hage Fyr og danne rammen omkring maritime udstillinger samt bruges til forskellige praktiske formål. Det er vores forventning, at der i forbindelse med et eventuelt kommende offentligt møde om Lystøndeskuret vil fremkomme andre forslag til placering end ovennævnte Hvis ikke Lystøndeskuret kan genrejses i Syddjurs Kommune Det kan ikke udelukkes, at genrejsning på en egnet grund til et relevant formål ikke umiddelbart lader sig realisere i Syddjurs Kommune. Det kan også vise sig vanskeligt at skaffe den nødvendige kapital til genrejsningen. Hvis den situation skulle opstå, bør det besluttes, at Lystøndeskuret skal tilbageleveres til giveren, hvis det er muligt, alternativt videregives til en relevant, fremtidig ejer, f.eks. andre maritime Institutioner/foreninger i Danmark. 4. Ejerforhold, aftaler medbrugere, organisering samt driftsbudget 4.1. Ejerforhold en selvejende institution Lystøndeskuret er Syddjurs Kommunes ejendom. Kommunalt ejerskab vil formentlig af flere årsager være uhensigtsmæssigt, bl.a på grund af begrænset mulighed for at tilvejebringe fondsmidler til finansiering af projektet. Det vil derfor være oplagt, at Kommunen overdrager Lystøndeskuret til en selvejende institution eller eventuelt en forening med et almennyttigt formål. Vi har taget udgangspunkt i etablering af en selvejende fond, som drives med udgangspunkt i helt sædvanlige vedtægter for en sådan institution. Fondens overordnede vision og formål er at: Lystøndeskuret skal bevares og som en del af den nationale, maritime kulturarv genrejses tæt Ved vandet på Havnefronten i Ebeltoft. Lystøndeskuret skal understøtte Søkøbstaden Ebeltofts position som en aktiv og levende havneby og danne rammen om anderledes oplevelser og det gode liv. I kraft af sin placering og brede forankring i foreningslivet skal Lystøndeskuret være Havnefrontens naturlige omdrejningspunkt og mødested med en mangfoldighed af folkelige og kulturelle aktiviteter til glæde og gavn for kommunens borgere, forretningslivet og turisterne Aftaler med brugere Som det fremgår under pkt er der bred interesse fra potentielle brugere for at anvende Lystøndeskuret i et eller andet omfang, næsten uanset hvor det placeres på Havnefronten i Ebeltoft. Som nævnt er der underskrevet hensigtserklæringer med en række af dem vedrørende fremtidig anvendelse af Lystøndeskuret, hvis det lykkes at få det genrejst. Se oversigten, særskilt bilag nr. 9.6, med en samlet oversigt over forventede brugere og aktiviteter. Som det fremgår af oversigten vil projektet i givet fald blive meget bredt forankret i forenings- og kulturlivet og rumme en mangeartet aktivitetsflade, og repræsentere et meget betydeligt antal foreningsmedlemmer og andre potentielle brugere Organisation Den overordnede tilrettelæggelse af driften af Havnefrontens Forsamlingshus vil varetages af fondens bestyrelse. Den daglige drift kunne man tænke sig bliver varetaget af et driftsudvalg med medlemmer fra husets primære brugergrupper. Det kunne måske

14 14 være en mulighed, at booking og koordinering af huset anvendelse blev outsourcet og lå i Kommunalt regi, f.eks. under Kulturministeriet/Aktivitetshuset. 4.4 Driftsbudget Driftsmæssige forudsætninger, opsummering Lystøndeskuret etableres og drives som en selvejende fond med uafhængighed og demokratisk ledelse gennem etablering af en relevant og bred bestyrelse. Fonden vil i kraft af den lave omsætning være skattefri. Fondens indtægter vil være kontingent og lejeindtægt fra foreninger som anvender Lystøndeskuret, lejeindtægter fra eventarrangører, forretningsdrivende, privatpersoner og evt. faste brugere samt i et vist omfang sponsorater. De foreninger, som indgår i et forpligtende samarbejde med Fonden til Lystøndeskurets bevarelse, kan udforme deres vedtægter således at de jfr. Folkeoplysningslovens bestemmelser i et vist omfang kan få kommunal refusion af udgiften til lokaleleje. På udgiftssiden påregnes lave omkostninger idet Lystøndeskuret er en meget robust bygning med enkle installationer, som ikke kræver megen vedligeholdelse. Det er hensigten at indgå aftale med kommunen om at lokalebooking og administration kan varetages af Kulturministeriets ledelse. Der kalkuleres med at Lystøndeskuret skal forsynes med basisinventar som borde, stole, scenepodier, lyd- og lysudstyr, varmekanon. Relevante serviceydelser som ekstra toiletter, rengøring, catering m.v. sørger de enkelte brugere selv for i relation til aktuelle aktiviteter. Udgift til el, vand og vandafledningsafgift betales efter forbrug af de enkelte brugere. Udgifter Leje af grund og vedligehold af udenomsarealer (kommunen) Administration (herunder hjemmeside), regnskab, møder Revision Faste afgifter til el, vand og vandafledning Forsikring Ind- og udvendig vedligeholdelse af bygningen (en gang trætjære samt maling af vinduer hvert femte år) samt serviceaftaler/vedligeholdelse af tekniske installationer Årlig udgift Indtægter Lejeindtægter/ Kontingent fra foreninger med faste brugsaftaler, 5 foreninger a gennemsnitligt Lejeindtægt fra eventarrangører, foreninger med sporadisk behov samt forretningsdrivende og private (f.eks pr. dag, 20 dage/år) Årlig indtægt Anlægsudgift og finansiering Grundlag for noverslag over anlægsudgifter På nuværende tidspunkt har vi ikke et helt sikkert grundlag for at beregne anlægsudgiften for genrejsningen. Der skal foretages en registrering af bygningsdelenes tilstand før et endeligt budget for restaurering og genrejsning kan udarbejdes. Vi har efterfølgende opstillet en række forudsætninger, som bl.a. bygger på tidligere vurderinger og kalkulationer udført af tømrermester Thorkild Brouer, der i sin tid stod for nedtagning af Lystøndeskuret. Med bl.a. udgangspunkt i disse vurderinger og beregninger, har vi udarbejdet efterfølgende overslag over anlægsudgiften Forudsætninger for anlægsbudgettet, opsummering Byggegrund stilles vederlagsfrit til rådighed af kommunen. Eventuel omkostning til miljøoprensning af grunden afholdes i givet fald af kommunen. Der kalkuleres med ca. et år til hele restaurerings- og genopførelsesfasen, excl. sagsbehandlingstid for eventuel lokalplanfase samt byggesagsbehandling.

15 15 Hvis muligt skal Lystøndeskuret være genrejst og klart til brug foråret 2012 med mulighed for at indgå som en væsentlig facilitet i forbindelse med arrangementet Nordisk Kystkulturuge, som er planlagt at finde sted i Ebeltoft. Hvis muligt placeres Lystøndeskuret på plænen ved trafikhavnen således at de eksisterende offentlige toiletfaciliteter kan anvendes som daglig basis for brugerne af huset. Eksisterende offentlige parkeringspladser på havnen og i det bynære område betjener Lystøndeskurets brugere. Ren- og vedligeholdelse af udenomsarealer udføres ligesom i dag af Kommunen. Restaureringsfasen synliggøres og formidles og fortælleværdien af projektet dokumenteres i det omfang, det er muligt. En del af restaureringsarbejdet, bl.a. restaurering af alle vinduerne skal nødvendigvis foregå på et snedkerværksted. Restaurering af de bærende konstruktioner kan tænkes at foregå på pladsen, hvor bygningen skal rejses. Bygningen opføres så tæt på den originale udførelse som muligt, i fuld højde og med opmuring af de oprindelige tre skorstene. Fundament påregnes udført uden pilotering. 100% genanvendelse ved restaurering af alle de store spærkonstruktioner samt vinduerne. Vinduerne skal dog gennemgå en kraftig restaurering. 50% genanvendelse af den udvendige klinkbeklædning. 50% genanvendelse af tømmer til gavl- og langsider samt tagåse Nye tagbrædder incl. papdækning. 50% genanvendelse af porte og døre. Ny el- og vvs installation, herunder brandsikring/sprinkleranlæg. Eventuelt særlige indretningskrav og særlige tekniske installationer, f.eks. i relation til DokBio er ikke medregnet. Værdien af Lystøndeskurets originale bygningsdele er ikke indkalkuleret i overslaget, men fastsættes til , som ved vederlagsfri overdragelse fra Syddjurs Kommune til en nystiftet, selvejende fond, vil udgøre fondens egenkapital, hvilket svarer til lovens mindstekrav til etablering af en selvejende fond.. Alle delpriser er excl. moms 5.3. Anlægsbudget Projektering, herunder rådgivendearkitekt, ingeniør, geoteknisk undersøgelse m.v. Advokatbistand vedrørende etablering af selvejende fond m.v. Revisor Møder, dokumentation, administration m.v. Byggepladsetablering, drift og afrigning, herunder skurvogn, opbevarings- og affaldscontainere, strøm m.v. Flytning af bygningsdele, herunder kranleje, fra opmagasinering på Færgegården til byggeplads og værksted. Registrering af bygningsdele, mængdeberegning, planlægning af indkøb samt restaurering af buespærkonstruktioner incl. materialer Restaurering og montering af 16 vinduespartier, incl. glas og malerbehandling Restaurering og montering af porte og døre Opgravning og genetablering af eksist. jordvarmeslanger til offentligt toilet ved Trafikhavnen, hvor Lystøndeskuret forventes placeret Afrømning af muld og udgravning til fundament, herunder bortkørsel af overskudsjord Indvendig og udvendig kloakering, herunder omfangsdræn samt tomrørsinstallation til el og VVS Støbning af betonfundament, herunder evt. isolering og afretningslag, fundament kan eventuelt etableres med insitustøbte pælefundamenter og præfabrikerede gulvelementer Kranleje til rejsning af spærkonstruktionerne Rejsning af bærende konstruktioner, restaurering og montering af gavle og langsider samt udførelse af tagkonstruktion Udvendig lodret og klinkbeklædning incl. 50% nye brædder samt to

16 I alt excl. moms Moms 25% Byggesum i alt gange malerbehandling med trætjære/linoliemaling, incl. stilladsleje Tolags papdækning Opmuring af tre skorstene El installation incl. Armaturer og scenelys VVS installation incl. tagrender, nedløb, fodzink og inddækninger, sprinkleranlæg Afsat til fleksibel rumopdeling, scenemoduler og basisinventar Anlæg af udenomsarealer med græs, belægningssten, byrumsmøblering, belysning og skiltning Diverse forudsete udgifter Finansiering Pengene til genrejsningsprojektet forventes tilvejebragt gennem fundraising, dels fra offentlige puljemidler dels fra relevante fonde samt private sponsorer m.v. Projektet har meget overordnet været drøftet med LAG sekretariat, og på den baggrund påregner vi, at der ansøges om LAG støttemidler samt kommunal medfinansiering. 6. Genrejsningsprojektet 6.1. Projektorganisation Organiseringen afhænger helt af projektets endelige udformning og ejerskabet, men vi forestiller os, at der etableres en overordnet styregruppe med deltagere fra, Syddjurs Kommune og evt. den eller de største brugere Udarbejdelse af projektgrundlag Først når der er truffet afgørelse om lystøndeskurets anvendelse og placering, kan der udarbejdes et projekt med henblik på myndighedsbehandling og udbud. Som grundlag findes de gamle tegninger fra skurets opførelse samt en skitseopmåling og fotoregistrering i forbindelse med bygningens nedtagning Myndighedsgodkendelser, herunder evt. lokalplan samt udbud Myndighedsgodkendelse i forhold til planlægningen: Plænen, Fiskerihavnen, Bystranden, Den Kommunale Halvø og Nappedam: Med en anvendelse som Havnefrontens Forsamlingshus åbner de eksisterende lokalplaner muligheder for placering af lystøndeskuret. Der er dog andre forhold i lokalplanerne med hensyn til specielt byggefelter og højder, som sikkert betyder, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for den endelige placering. Materielgården: Der er ingen lokalplan for området i dag, og da området i henhold til kommuneplanen kan anvendes til bolig og erhverv, skal der helt sikkert udarbejdes en lokalplan, hvis Lystøndeskuret ønskes opført her. Den gamle festplads: Der foreligger en lokalplan for området, men vi har ikke på nuværende tidspunkt overblik over skuret kan placeres der. Sletterhage fyr: En placering i nærheden af fyret vil forudsætte enten en landzonetilladelse samt dispensation fra strandbeskyttelseslinien eller udarbejdelse af en lokalplan. Det forventes, at tidshorisonten for udarbejdelse af en lokalplan vil være på mindst et halvt år. Myndighedsgodkendelse af bygningen:

17 17 Da Lystøndeskuret i store træk ønskes genopført som det oprindeligt stod på Holmen, det vil sige som et råhus, hvor de bærende trækonstruktioner er synlige, bliver den største udfordring den brandtekniske godkendelse. Det forventes, at bygningen kan godkendes, hvis der etableres de nødvendige flugtveje og der udføres sprinkling i hele bygningen Restaurering og genrejsning I forbindelse med nedtagning og mærkning af bygningen er der tilsyneladende ikke foretaget en registrering af de enkelte bygningsdele og disses bygningsfysiske tilstand forud for opmagasinering. Derfor er det ganske vanskeligt at danne sig et overblik over i hvilket omfang der skal restaureres, retableres og suppleres ved en genopstilling af bygningen. Den mest pålidelige kilde til oplysning om bygningsdelenes stand m.v. er som tidligere nævnte Tømrermester Thorkild Brouer, hvis firma stod for nedtagning af bygningen, da den i sin tid kom til Ebeltoft. Han har en del fotos taget under demonteringen samt lavet kalkuler vedrørende genrejsning, herunder vurdering af behov for supplerende materialer. Bygningsdelene ligger nu som brikker i et puslespil, der venter på at blive helt eller delvis samlet. Som første fase i et evt. genrejsnings- og restaureringsprojekt vil det derfor være nødvendigt at få afdækket tilstanden at det opmagasinerede materiale. En sådan tilstandsvurdering omfatter: 1. De bærende konstruktioner. 2. Beklædningsmaterialer på facader, gavle og tag. 3. Porte, døre og vinduer. 4. Andet, som beslag, overflader, belægninger m.v. Efter denne gennemgang kan der udarbejdes projektforslag og summarisk overslag over restaureringsarbejder og genrejsningsarbejder, der forventelig kan forløbe således: 1. Restaurering og evt. supplering af de bærende konstruktioner. 2. Restaurering og supplering af facader og gavle. 3. Restaurering og supplering af porte, døre og vinduer. 4. Genrejsning og tilføjelse af nye bygningsdele som tagbrædder og tagpap. 5. Fundamenter og gulve. 6. Evt. retablering af ovne og skorstene. 7. El-installationer og andet teknisk udstyr. Det egentlige projektmateriale bør udarbejdes af arkitekt og ingeniør med erfaring i restaureringsarbejder på historiske bygninger. Når projekt, finansiering og tidsplan er besluttet vurderes om restaurering og genopførelse skal udbydes i licitation, herunder om dele af projektet eventuelt kan udføres som et beskæftigelsesprojekt og/eller frivilligt (gratis) arbejde med deltagelse af repræsentanter for kommende brugere. Det har været drøftet, at uanset hvor bygningen skal genopføres, kunne det være en mulighed at flytte bygningsdelene fra den nuværende oplagsplads til Den Kommunale Halvø og etablere et åbent værksted, hvor restaurering og klargøring af de enkelte bygningsdele kan finde sted. Dette delprojekt er dog forbundet med ganske store ekstraomkostninger og vil dermed fordyre det samlede projekt Formidling, dokumentation og fortælleværdi af genrejsningen Inspireret af antropologen Suzan Tugcu fra Strands, som Hans Grøn og Thorkild Hansen havde et møde med i sommer, kunne det være interessant at forsøge at etablere et samarbejde med hende og/eller Museum Østjylland om at sikre fortælleværdien, herunder også af hele genrejsningsprocessen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der udarbejdes dokumentation af genrejsningen som grundlag for at formidle husets historie til fremtidige brugere og besøgende.

18 Presse, marketing Som en integreret del af formidlingsopgaven forestiller vi os, at udarbejde en tids- og medieplan som grundlag for at styre presseaktiviteterne og sikre at relevante pressemeddelelser m.v. er klar med det rette indhold til rette tid. 7. Udkast til overordnet tids- og handleplan September oktober Udarbejdelse af første udkast til projektbeskrivelse. Sideløbende interview af potentielle brugergrupper (skema/spørgeramme). Sideløbende sondering af mulige finansieringskilder. 4. november Fremlæggelse af udkast til projektoplæg for bestyrelse. 26. november Statusmøde med Syddjurs Kommunes Planafdeling for afstemning af oplægget samt det videre forløb. Primo 2010 orienterede Planafdelingen det nye PUK udvalg om Lystøndeskuret og det foreliggende første udkast til et genrejsningsprojekt. I løbet af 2010 har Lystøndeudvalget som aftalt arbejdet videre med opgaven og har bl.a. afholdt møder med en lang række potentielle brugere, hvoraf flere har underskrevet hensigtserklæringer om anvendelse af Lystøndeskuret. Der er desuden udarbejdet anlægsog driftsbudgetter m.v. Den 12. november 2010 afholdt Lystøndeudvalget endnu et statusmøde med Planafdelingen og orienterede om resultatet af udvalgets seneste undersøgelser om brugerbehov, placeringsmuligheder og økonomi. Det blev aftalt, at skulle færdigbearbejde det samlede oplæg med henblik på at fremlægge det for Planafdelingen primo 2011, hvorefter Planafdelingen vil klargøre et oplæg til politisk vurdering. Der var enighed om ikke at tage initiativ til fundraising, før der foreligger politisk afklaring om projektet skal nyde fremme, og hvordan man i givet fald ønsker en videre proces tilrettelagt. I løbet af maj måned 2011 forventer at fremlægge det samlede oplæg for Planafdelingen, og et videre forløb kunne tænkes at forløbe som angivet nedenfor. Maj/juni Fremlæggelse af oplæg for PUK/politisk afklaring om det videre forløb. Juni Offentligt møde - fremlæggelse af oplæg til genrejsningsprojekt med mulighed for at få inspiration fra mødedeltagerne til anvendelse, alternative placeringer, forbedringer m.v. og skabe yderligere folkelig opbakning til projektet. Fundraising påbegyndes. August Endelig afklaring af anvendelse og placering samt konsolidering af projektet. Efteråret Stiftelse af selvejende fond, valg af bestyrelse, etablering af projektorganisation, detailplanlægning, projektering, herunder evt. lokalplanfase samt udbud (forudsat fornøden kapitalgrundlag er tilvejebragt. Ultimo 2011/ primo Genrejsningsprojektet påbegyndes med udgravning, fundamenter m.v Trækonstruktionerne restaureres og skuret genrejses i løbet af forår/sommer Ibrugtagning/åbningsarrangement evt. efterår 2012 f.eks. i forbindelse med Æblefestival, idet det ikke længere forekommer realistisk at ibrugtagning kan ske foråret 2012 i forbindelse med den forventede event Nordisk Kystkulturuge. 8. Ibrugtagning 8.1. Åbningsarrangement efterår 2012? Vi glæder os til at nå så langt, at vi kan begynde at forholde os til indholdet i denne begivenhed, og i udvalget har vi allerede haft mange ideer i spil. 9. Bilag: 9.1 To overdragelsesbreve fra Skov- og Naturstyrelsen 9.2 Afgørelse om 2-årigt mandat til PUK udvalgs afgørelse Bygningstegning august Spørgeramme til interviews af brugere 9.5 Kort over havnefronten 9.6 Oversigt over forventede brugere af og aktiviteter i Lystøndeskuret samt eksempel på en hensigtserklæring (særskilt dokument) 9.7 Placeringsskitse, Lystøndeskuret på plænen ved Trafikhavnen 9.8 Opstalt af de omgivende omkringliggende bygninger 9.9 Notat vedrørende planforhold, opførelse på plænen ved Trafikhavnen

19 19

20 Bilag

21 Bilag

22 Bilag

23 23 Spørgeramme for interviews af potentielle brugere Brugergruppe/aktivitet:... Kontaktperson / telefon nr. / mail adr.:... Mødedato / interviewer:... Interesse for at anvende Lystøndeskuret:... Forventning til placering og placeringens betydning for om der er interesse:... Forventede aktiviteter, herunder alle relevante spørgsmål som f.eks. omfang/pladsbehov/krav til service og faciliteter som scene, borde, stole, spotligths, storskærme o- lign. /tidspunkter/udskænkning af spiritus/ m.v.:..... Forventninger til økonomi:.. Særlige bemærkninger.. Aftale om tilbagemelding eller næste møde. Bilag 9.4.

24 Bilag

25 25 Placeringsskitse, Lystøndeskuret på plænen ved Trafikhavnen Bilag 9.7.