Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M3 er placeret på Aarhus Universitets Hospital, Risskov og er organisatorisk en del af afdeling M, Afdelingen for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse. modtager patienter akut og elektiv alle døgnets 24 timer og er normeret til 16 patienter. Næsten alle patientstuer har eget bad og toilet. Afsnittet er beliggende indgang 62 i stueetagen. Yderligere oplysninger om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på eller på afdeling M's hjemmeside: Psykiatrisk modtagelse visiterer til de psykiatriske afsnit på Risskov. Modtagelsen råder over M1 (modtagerafsnit), som har 10 senge pladser. Patienterne kan indlægges med mulighed for observation i maksimum 48 timer med henblik på videre visitation. Afdeling for Organiske Lidelser (M) er fordelt på to forskellige sengeafsnit, modtagelsen og ambulatorium: M2 (Geronto) med plads til 17 patienter. M3 (Organiske lidelser, ADHD, Oligofreni, dobbelt diagnoser, geronto psykiatri og misbrugspsykiatri) med 16 senge samt yderligere en seng til den brugerstyrede seng. Ambulatorier: MA og dækker bl.a. Geronto, Rusmiddelpsykiatri og Oligofreni. Afdeling for mani og depression(q) er fordelt på fire sengeafsnit med plads til enten 16/17 patienter samt pladser forbeholdt den brugerstyrede seng Afdeling for psykoser (P) er fordelt på 4 sengeafsnit med plads til 16/17 patienter samt pladser forbeholdt den brugerstyrede seng, Børn og unge psykiatri (BUC) er fordelt på 4 sengeafsnit samt tilknyttede ambulatorier. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Interne samarbejdspartnere: Afdelingsledelsen i afdeling M Læger Afdeling Ms ambulatorie Psykiatrisk modtagelse Somatisk behandlergang ECT afdelingen Fysioterapeut Ergoterapeut Psykolog Præst Side 1 af 9

2 Diætist De psykiatriske specialklinikker Sekretær Øvrige afsnit på hospitalet Eksterne samarbejdspartnere: Socialpsykiatriske bosteder Ambulant psykose enhed Ambulatorium for Mani og Depression Primær sundhedstjeneste Somatiske sygehuse Politiet Århus Kommune og andre kommuner i optageområdet Praktiserende læger Psykiatere Misbrugsklinikken Alkoholrådgivningen m.fl. Forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege Samt vigtige samarbejdsrelationer som patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk Personale med ledelses- samt nøglepersons funktioner på M3: Afdelingssygeplejerske Overlæge samt læger i uddannelses stillinger Lægesekretær Klinisk sygeplejespecialist Klinisk vejleder Superbrugere i EPJ Arbejdsmiljørepræsentant Uddannelsesansvarlig Nøglepersoner i forhold til forskellige faglige områder Projektgruppen som arbejder med forebyggelse og kvalificering af tvang i psykiatrien Patientkategorier/borgerkategorier Afdeling M3 tilbyder behandling til en bred gruppe af patienter med psykiatriske lidelser. Der modtages patienter fra 18 år og opefter til udredning, diagnosticering og behandling. Patienterne modtages ud fra et geografisk optageområde, som afhænger af diagnose. Primære diagnoser på afdelingen: Dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og misbrug som diagnose) Organiske psykiske lidelser: Oligofreni og Hjerneskader, hver der tilstøder psykiatrisk lidelse Side 2 af 9

3 Demens /delir Gerontopsykiatri (personer over 68 år) Rusmiddels problemstillinger ADHD Brugerstyrede seng som er et tilbud til patienten om at blive indlagt, når han/hun har brug for det. Dog skal sengen være ledig og indlæggelse kan kun ske efter særlig kontrakt. Ud over ovennævnte patientgrupper, kan der indlægges patienter med spiseforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse og patienter med selvskadende adfærd, som har en organisk grunddiagnose. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der arbejdes på afdeling M3 med en meget bred patientgruppe og der vil derfor forekomme et bredt udsnit af psykologiske, fysiologiske, medicinske, kulturelle og sociale problemstillinger. Disse har alle indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der ses store variationer af de kliniske problemstillinger hos den enkelte patient, hvorfor der også er mange forskellige behandlingsforløb. De enkelte behandlingsforløb afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, rusmiddelafhængighed, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, compliance, fysiologiske behov samt somatisk sygdom. Sygeplejen i afdelingen retter sig mod disse problemstillinger samt mod observation af virkning og bivirkning af given behandling. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen på M3 er struktureret ud fra kontaktpersonfunktionen, således at den enkelte sygeplejerske typisk har 2 til 4 patienter ad gangen alt afhængigt af plejetyngden og antallet af patienter. Kontaktpersonen er ansvarlig for sygeplejen til patienten og er sammen med lægen ansvarlig for iværksættelse og gennemførelse af det/de behandlingstilbud og tiltag patienten tilrådes. Målet med behandlingen er i samarbejde med patienten at styrke dennes ressourcer for derigennem at sikre størst mulig autonomi i patientens nuværende og fremtidige mestring af egen livssituation. Formålet med sygeplejen er at skabe gode rammer, tryghed og struktur samt bevare, genskabe eller øge livskvalitet for den enkelte patient. Dette søges opnået gennem pleje, dialog, information, vejledning og undervisning. Samarbejde med de pårørende om deres rolle i patientens liv er central. En del af dette samarbejde består af pårørendesamtale, tilbud om deltagelse i pårørendegrupper og samarbejde med primærsektoren. De sygeplejefaglige opgaver i M3 tager sit afsæt i, at sygeplejersken: etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten undersøger og sikrer at patientens grundlæggende behov dækkes undersøger, indsamler og dokumenterer data med betydning for patientens samlede livssituation er observerende og interagerende og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats Side 3 af 9

4 videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra indsamlede data i behandlergruppen. Sigtet er, at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede udfører lægelige ordinationer arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer Den sygeplejestuderende vil deltage i ovennævnte opgaver alt efter faglige kompetencer og læringsudvikling. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne henvises typisk via egen læge, vagtlæge eller læger fra anden instans og forgår typisk gennem psykiatrisk modtagelse. Der vil blive vurderet om patienten kan observeres, udredes, diagnosticeres og behandles i et ambulant forløb eller skal indlægges. Patienterne bliver enten indlagt frivilligt eller under tvang. Planlagt indlæggelse på sengeafsnittet sker udelukkende med henblik på udredning, diagnosticering og opstart af behandling. Der er mulighed for akut indlæggelse (herunder på rød eller gul tvang), men typisk modtages patienterne først efter forvisitation i modtagelsen. Omhyggelig visitation er nødvendig for at hindre unødig indlæggelse. Indlæggelsestiden varierer fra få dage til måneder. Under indlæggelsen vil patienten blive tilknyttet en læge og 3-4 kontaktpersoner fra plejegruppen. Kontaktpersonerne følger patienten under hele forløbet for at sikre kontinuitet i behandlingen og plejen. Behandlingsplanen bliver fulgt op med samtaler og vil derigennem bliver tilrettet den enkelte patients behov. I observations- og udredningsperioden kan der eksempelvis indgå observationer (adfærd, søvn, døgnrytme), tests (MoCCA, MMSE, GDS, Barthel, Trandex, MDQ, IPDE, Ham-D), somatiske undersøgelse, MR-, PETeller CT-scanning, EEG, neurologiske undersøgelser, neuropsykologiske tests samt grundig anamnestisk udredning af familiære dispositioner og livsforløb. Foruden den medicinske behandling er miljøterapi, aktiviteter og social samvær et vigtigt led i behandlingen. For nogle patienter udarbejdes et ugeskema med henblik på at give patienten struktur, tryghed og overskuelighed i hverdagen. Skemaet bliver tilpasset patientens tilstand, formåen og motivation. I slutningen af indlæggelsesforløbet udarbejdes relevante udskrivelsesdokumenter. Relevante samarbejdspartnere inddrages i udskrivelsesprocessen for at opnå den bedste overgang for patienten fra indlæggelse til igen at være hjemme. Side 4 af 9

5 Metoder i klinisk praksis Den metodiske tilgang til løsning af de sygeplejefaglige problemstillinger på afdelingen indebærer både almene sygeplejemetoder og metoder specielt målrettet sygepleje til den psykiatriske patient. I sygeplejepraksis kan følgende kliniske metoder forekomme: Sygeplejeprocessen Relations behandling Kontaktpersonsprincippet Jeg-styrkende og Jeg-støttende sygepleje Observation af patienten Miljøterapi Skærmning Konflikthåndtering Kognitiv behandling Psykoedukation Rating Social færdighedstræning Af refleksionsmetoder der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis kan nævnes: Supervision Sygeplejefaglig vejledning Kollegial supervision og sparring Daglig rapport Behandlingskonference Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Den kliniske sygeplejespecialist arbejder i afdelingen med at fremme udvikling og implementere evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland. Der forekommer løbende forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Afdeling M er en fuldgyldig universitetsafdeling under Aarhus Universitetshospital, Risskov og prioriterer som sådan deltagelse i den kliniske forskning ved Afdeling M. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan henvises til: Psykiatrisk forskningsbibliotek Center for Psykiatrisk Forskning Psykinfo Side 5 af 9

6 Folkesundhed og udviklingsafdelingen (CFK) Den Danske Kvalitetsmodel udgave 2, der er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, vil til efteråret 2012 være under implementering på afdelingerne. Der er til vores afdeling tilknyttet en sygeplejespecialist, der varetager denne opgave. Sygeplejespecialisten samarbejder med nøglepersoner på afdelingen. Nøglepersonerne har stor klinisk indsigt i det enkelte område, der er ansvarlige for. Der vil undertiden foregå mindre udviklingsprojekter, hvor fagpersoner med særlig kompetence og interesse fra de enkelte enheder indgår i ad hoc grupper sammen med sygepleje specialisten. Der er i øjeblikket aktive forskningsprojekter på M3, men afsnittet arbejder på at finde et forskningsområde, med henblik på opstart af eget forskningsprojekt. arbejder tæt sammen med den af den kliniske professor etablerede Klinisk psykiatrisk Forskerskole. Den retter sig primært mod medicinstuderende, psykologstuderende, yngre læger og sygeplejersker. Medlemmer af forskerskolen arbejder tæt sammen med afdelingens medarbejdere om samtlige ovenstående aktuelle projekter. I afsnittet findes et udviklingsprojekt, som arbejder med at nedbringe og kvalificere tvangsforanstaltninger. Der indsamles løbende data i projektet, og det sker som et led i monitorering af effekten af interventionerne. Et Satspuljeprojekt vedrørende den brugerstyrede seng, har tilknyttet to ph.d. studerende, som også indsamler data til deres forskningsprojekter. Disse aktiviteter foregår uden deltagelse af personale fra afsnittet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den studerende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder, som i samarbejde med de øvrige sygeplejersker (daglig vejledere) i afdelingen er ansvarlig for den kliniske undervisning. I det daglige arbejde, vil den sygeplejestuderende fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau i studieforløbet forventes den studerende at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Den kliniske vejleder vil: introducere den studerende deltage i planlægningsmødet og vejlede den studerende ved udarbejdelse af individuel klinisk studieplan og ugeplaner Gennemføre ugesamtaler/ individuelt eller som refleksionssamtaler med flere studerende, som blandt Side 6 af 9

7 andet bruges til at vejlede og evaluerer, hvor langt den/de studerende er nået i forhold til egne mål, afdelingens mål og læringsudbytte beskrevet i modulbeskrivelsen vejlede til seminar samt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde vejlede den studerende i planlægning af den kliniske uddannelse i forhold til ønsker og behov i forhold til patientgrupperne på afdelingen hjælpe den studerende med at analysere og evaluere udvalgte problemstillinger støtte den studerende i refleksion over specifikke problemstillinger i løbet af den kliniske undervisningsperiode følges med den studerende i klinisk praksis Den daglige vejleder vil: tilbyde daglig sparring om plejen til de(n) patient(er), som den studerende er tildelt hjælpe den studerende til at se læringsmuligheder udfordre den studerende på handlinger og begrundelser for disse følges den studerende, så det er muligt for den studerende at se sygepleje udført, få vejledning på egen udført pleje eller indgå et samarbejde med daglig vejleder om udførelsen af pleje løbende introducere til og vejlede i afsnittets procedurer være i dialog med den kliniske vejleder om den studerendes udvikling og aktuelle niveau Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: Introduktionsperioden. Øvelsesperioden. Selvstændighedsperioden. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvis i dagvagt, men aftens- eller/og weekendvagter vil forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Den studerende introduceres til vejledningsmulighederne i afsnittet: Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Den studerende forventes at opsøge før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller daglig vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Dette kan ske i forbindelse med den ugentlige evaluering. Den kliniske vejleder yder introduktion, vejledning og evaluering på seminar samt afdelingens studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. Side 7 af 9

8 Den kliniske vejleder drøfter afvikling af den interne kliniske prøve med den studerende. Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til den studerende i forberedelsen til den ugentlige individuelle vejledning: Hvordan trives du med at være på afdeling M3? Hvilke teorier(er) kan hjælpe dig i forhold hertil, og hvordan vil du bruge den/dem i praksis? Hvilke studiemetoder kan du evt. benytte? Hvordan vil du takle en evt. liggende situation i fremtiden? Hvilke positive oplevelser eller indtryk har du fået siden sidst? Hvad var medvirkende til dette? Hvilket område vil du have fokus på i den kommende uge? Hvordan vil du arbejde med det? Medbring en skriftlig praksissituation fra hverdagen på afdelingen, du gerne vil have vejledning på. Evaluering af ugen Forventninger til den studerende Er til stede på afdelingen gennemsnitligt 30 timer ugentligt primært i dagvagter. Aften- og weekendvagter vil forekomme. At den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, bliver brugt på eventuelle undervisningstilbud, litteraturlæsning, udarbejdelse og forberedelse af skriftligt materiale og til planlagt studieaktiviteter. Deltager aktivt i afdelingens opgaver fx: o Indgår i praksisfællesskabet o Deltager i diverse opgaver på afdelingen o Deltager i planlægningen af vagtplanen Inden planlægningsmødet skal den studerende have: o Læst modulbeskrivelsen o Læst den generelle kliniske studieplan o Nedskrevet sine overordnede mål for perioden o Udarbejdet første udkast til individuel klinisk studieplan og ugeplan for de første 2 uger Opsøger før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Er opsøgende i forhold til læringsmuligheder på afdelingen (klinisk praksis). Afholder seminar, deltager aktivt i medstuderendes seminarer samt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde. Løbende opdaterer eportfolio. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder på M3 hedder Louise Bech Nielsen. Hun har erfaring fra psykiatrisk modtagelse samt specialeerfaring fra afdeling M3 og har klinisk vejleder uddannelsen fra Hun er i 2010 påbegyndt psykoterapeutisk uddannelse, som er en 4-årig uddannelse. Klinisk vejleder deltager løbende i temadage, der udbydes af relevans for sygeplejestudiet og deltager årligt i 1-2 konferencer, hvor temaet er uddannelse og læring. Udover hendes klinisk vejlederfunktion for sygeplejestuderende på modul 8 og 12, er hun også vejleder for social og sundhedsassistentelever på M3. Side 8 af 9

9 Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Obligatoriske studieaktiviteter: Den studerende har ifølge bekendtgørelsen pligt til at deltage i klinisk undervisning. Vi har derfor beskrevet, hvilke studieaktiviteter, den studerende skal deltage i, for at blive indstillet til intern klinisk prøve. eportfolio: eportfolio er den studerendes studieredskab, som skal anvendes gennem hele uddannelsen. I samarbejde med den kliniske vejleder er den studerende ansvarlig for, at eportfolio anvendes. En ajourført eportfolio er en vigtig forudsætning for, at den studerende kan modtage en kvalificeret vejledning i sit studieforløb. Planlægningsmøde: Til planlægningsmødet skal den studerende have læst modulbeskrivelsen, den generelle kliniske studieplan og have nedskrevet sine overordnede mål for perioden samt have udarbejdet et første udkast til individuel klinisk studieplan og ugeplan for de første 2 uger. Individuel klinisk studieplan: (se vejledning til udformning i eportfolio) Efter planlægningsmødet justerer den studerende sit første udkast til individuel klinisk studieplan. Studieplanen justeres undervejs, så det er muligt for vejlederen at følge med i, hvor langt den studerende er nået og hvad den studerende arbejder med. Studieplanen skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene, der er skitseret i modulplanen, kan nås. Den studerende skal i ugeplanerne beskrive, hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud der tages i anvendelse samt en evaluering af ugeplanen. Ugeplanerne skives i eportfolio, så den daglige vejledere kan orientere sig om, hvad den enkelte studerende arbejder med på et givet tidspunkt. Den studerende skal følge sin studieplan og kunne argumentere for afvigelser/ændringer. Obligatoriske studiemetoder: Den studerende skal udarbejde de planlagte studiemetoder i henhold til beskrivelsen i bilag til modulbeskrivelsen for Modul 12, herunder studieaktivitet om udvikling af klinisk sygepleje og deltagelse i seminarer. Andre aktiviteter: Oplæg til sygeplejekonference/lægekonference på afdelingen Dokumentation af selvlagt pensum i eportfolio. Udarbejdet af: Louise Bech Nielsen, afsnit M3, AUH Risskov august 2014 Godkendt af: Afdelingssygeplejerske Birgitte Jensen Godkendt af 25. august Revideret i oktober Side 9 af 9