Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ambulatorium for Mani og Depression er tilknyttet afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov og hører ind under, Psykiatri og Social, Region Midtjylland. Århus Universitetshospital, Risskov er inddelt i 5 afdelinger: Afdeling Q, som er afdeling for depression og angst. Afdeling P, som er afdeling for psykoser. Afdeling M, som er afdeling for organiske lidelser og akutmodtagelse. Afdeling R, som er afdeling for retspsykiatri. Børne- ungdomspsykiatrisk Center (BUC). Hver afdeling har tilknyttet ambulante enheder. Yderligere oplysninger om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Ambulatorium for Mani og Depression hører under afdeling Q, som desuden består af fire sengeafsnit, Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri, Klinik for OCD og Angstlidelser samt Klinik for Selvmordsforebyggelse. Ambulatoriet er delt på 3 adresser. Vi har studerende på 2 adresser: Børglumvej 5-11, 8240 Risskov. Tlf Skovagervej 2, indgang 34, 2. sal, 8240 Risskov. Tlf Ambulatorium for Mani og Depression har udrednings- og behandlingsopgaver i forhold til patienter med affektive lidelser. I ambulatoriet er der ansat en ledende sygeplejerske, en ledende overlæge, sygeplejersker, psykiatere, psykologer og sekretærer. Patienterne kan henvises til ambulatoriet i forbindelse med udskrivning fra Psykiatrisk Hospital. Desuden kan praktiserende læge og speciallæge henvise patienter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De primære samarbejdspartnere i det affektive ambulatorium er patienten og dennes pårørende. Internt samarbejde Ambulatoriet er organiseret tværfagligt. Den endelige behandling planlægges på tværfaglige behandlingskonferencer. Hver patient bliver tilknyttet en behandler, som har ansvaret for at udføre den behandling, der planlægges på de fælles konferencer. I planlægningen af behandlingen gør vi brug af de faglige kompetencer, som hver faggruppe repræsenterer. Ambulatoriet kan have opgaver af informerende, koordinerende og undervisende karakter i forhold til samarbejdspartnere i eget system samt eksternt i lokalsamfundet. Side 1 af 9

2 Eksternt samarbejde Ambulatoriet har samarbejde med social- og hospitalspsykiatrien, patienternes egen læge, hjemmeplejen, privat praktiserende psykiatere samt kommunale sagsbehandlere. Disse samarbejdsrelationer er essentielle for at bevare kontinuiteten i behandlingsforløbene for den enkelte patient. Patientkategorier/borgerkategorier Patienter der henvises til Ambulatoriet er patienter med affektive lidelser som depression og affektiv bipolar sindslidelse. Målgruppen i Ambulatoriet er patienter med svær psykisk sygdom i alderen år. Det er den psykiske tilstand og sværhedsgraden og ikke udelukkende diagnosen, der er afgørende for om patienten tilhører målgruppen. Patienter med mindre komplekse psykiske lidelser henvises til behandling hos almen praktiserende læge eller privat praktiserende psykiater. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Relationen til patienten er et vigtigt middel til at opnå en behandlingsalliance. Der arbejdes fokuseret og struktureret med patientens problemer i forhold til den affektive lidelse. Udredning og behandling planlægges i samarbejde med patienten og dokumenteres i behandlingsplanen og EPJ. Målet er at skabe tydelighed og åbenhed omkring behandlingen. Behandlingen af den psykiske syge bør hele tiden være dynamisk og tilpasse patientens tilstand. Målet er at øge patientens egne kompetencer i form af øget sygdomsindsigt, mestring og reducering af symptomer. Psykoedukation er en del af vores tilbud. Dette kan tilrettelægges som individuel behandling eller i grupper. Mange patienter profiterer af, at møde andre patienter i samme situation. I forbindelse med nyhenviste patienter foregår der indledningsvis et udredningsarbejde. Udredningen bliver primært varetaget af vores læger eller psykologer. Vores grundlæggende tilgang til patienten er bredt teoretisk funderet og inspireret af såvel en kognitiv som psykodynamisk tilgang. Vi tilstræber, at vores behandling er evidensbaseret. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De ansatte sygeplejersker i ambulatoriet udøver højt specialiseret sygepleje. Det forventes ikke, at de studerende kan opnå samme niveau. Nedenstående er områder, som de studerende kan arbejde med. Introduktionsperiode Den første uge følges du med sygeplejersker både ved ambulante samtaler og ved hjemmebesøg og har ikke selvstændige opgaver. Du får i løbet af den kliniske studieperiode mulighed for med stadig større Side 2 af 9

3 selvstændighed at observere, bidrage til eller udføre sygepleje i relation til nedenstående sygeplejefaglige opgaver/ fænomener. Sygeplejefaglige opgaver i et patientforløb er knyttet til etableringsfasen, behandlingsfasen og den afsluttende fase. Etableringsfasen - Etablere kontakt og tillid, så der kan skabes en bæredygtig alliance - Observation herunder anvendelse af udvalgte skemaer - Vurdering af patientens psykiske tilstand, psykosociale årsager og funktionsniveau - Varetage kontaktperson funktionen som studerende - Reflektere over egne holdninger, handlinger, tanker og følelser - Afklare hvem gør hvad. Eksempelvis arbejdsdeling mellem læge, sygeplejerske og bostøtte - Deltage i udfærdigelse af behandlingsplan - Inddrage netværk herunder familie og professionelle Behandlingsfasen - Løbende observation og vurdering af patientens psykiske tilstand - Kognitive mestringsstrategier, f.eks. social færdighedstræning, struktur og ugeskemaer - Sygepleje knyttet til varetagelse af hverdagssituationer f.eks. indkøb og rengøring - Indhente beskrivelse af patientens livshistorie - Psykoedukation i forhold til mestring af depression, mani og angst - Målrettede samtaler i forhold til mestring af patients dagligdag og lindring af symptomer - Støttende samtaler f.eks. containe, give håb, lindre og aflede. - Målrettet kommunikation med patienter med fokus på ensomhed, angst og social isolation - Vejledning i forhold til KRAM faktorerne - Tilbagefaldsforebyggelse - Inddrage samarbejdspartnere efter behov f.eks. bostøtte, sagsbehandler og praktiserende læge. - Understøtte compliance omkring den medicinske behandling - observere og vurdere virkning og bivirkning af psykofarmaka Afsluttende fase - Afvikling af relationen til patienten Deltagelse i møder - Behandlingskonferencer, morgenmøder for patienter osv. Typiske patientforløb/borgerforløb Ambulatoriet er organiseret i mindre teams, der dels har forskellige funktioner og dels har til huse på forskellige adresser. Teamet på Tretommervej udreder og behandler primært patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse. På Skovagervej og på Børglumvej er der tværfagligt sammensatte teams, der udreder og behandler de øvrige patienter, der tilhører ambulatoriets målgruppe. Side 3 af 9

4 På Børglumvej er der et mobilteam, der ligeledes er tværfagligt sammensat, men med en overvægt af sygeplejersker. Mobilteamet har mulighed for at køre ud til patienter og har udelukkende korte og intensive forløb. Intensitet, varighed og hvor hastende opgaven er, afgør hvilket team patienter bliver udredt og/eller behandlet i. Behandlingen kan omfatte: - Observation, udredning og diagnosticering - Udarbejdelse af behandlingsplan i samarbejde med tværfaglige team, patienten og patientens pårørende. Der kan samarbejdes med andre nøglepersoner, som varetager behandlings- og støtteopgaver i forhold til patienten - Vurdering af den psykiske tilstand og monitorering af den medikamentelle behandling herunder vurdering af bivirkninger - Samtaler og vejledning med sigte på behandling - Psykoedukation individuelt og i grupper - Afklaring af kompetencer og sociale færdigheder - For nogle patienter vil der være tilbud om psykoterapi individuelt eller i grupper - Samarbejde med patientens almen praktiserende læge, hjemmeplejen og pårørende - Hjælp til social afklaring gennem kontakt til den kommunale socialforvaltning - Forældre- og familiesamtaler med henblik på hjælp til afklaring af eventuelle problemstillinger i forhold til patientens børn, der er under 18 år, herunder hjælp til formidling af kontakt til den kommunale socialforvaltning - Samarbejde med patientens professionelle støttepersoner f.eks. sagsbehandlere, hjemmesygeplejersker og bostøtter - Samarbejde omkring ansøgning til kommunale socialpsykiatriske tilbud - Henvisning til anden behandlings- eller støttetilbud Når patienten bliver henvist til ambulatoriet, visiteres de til de respektive teams. Efter behandlerens første samtale med patienten, tages behandlingen op på behandlingskonference, hvor der lægges plan for den videre behandling. I samarbejde med patienten dokumenteres aftaler i en behandlingsplan. Alle samtaler, eksklusiv individuel psykoedukation, regulering af medicinsk behandling og anden kontakt vedrørende behandlingen foregår i samarbejde mellem patienten og behandleren. Når behandlingsforløbet afsluttes, overdrages det videre behandlingsforløb oftest til egen læge eller privat praktiserende psykiater. Sygeplejemetoder Det kliniske arbejde i ambulatoriet er meget selvstændigt, hvorfor det fordres, at behandleren har en bred klinisk erfaring. En betydelig del af arbejdet baseres på den faglige vurdering, suppleret med observationer eksempelvis via rating-scales. Det samlede behandlingstiltag synliggøres og dokumenteres i den fælles behandlingsplan, der udarbejdes til den enkelte patient. Der arbejdes med forskellige referencer især med Side 4 af 9

5 fokus på den psykodynamiske og kognitive tilgang. Der arbejdes med: - Behandlingsplaner med udgangspunkt i patientens problemer, ressourcer og mål - Vurdering af selvmordsrisiko - Vurdering af psykisk tilstand ved hjælp af observationer, kommunikation og rating-scales - Vurdering af medicinsk compliance ved hjælp af kommunikation og blodprøvekontrol - Vurdering af somatisk tilstand ved hjælp af vægtkontrol og standardblodprøver. Der screenes blandt andet for metabolisk syndrom - Psykoedukation, individuelt og i grupper - Klarlægge tidlige advarselssignaler og symptomer i samarbejde med patienten samt finde strategier, mestringsplaner og handlemuligheder for at forbygge tilbagefald af sygdom I det kliniske arbejde anvendes sygeplejeprocessen som en integreret del af sygeplejerskernes arbejdsmetode. Der afholdes mono og tværfaglige møder og konferencer. Der afholdes behandlingskonference én gang ugentligt. Al dokumentation skrives af alle faggrupper i ambulatoriet i den elektronisk patientjournal (EPJ). Der afventes afklaring af juridiske retningslinjer ved dokumentation i EPJ for sygeplejestuderende. Den studerende aftaler derfor indtil videre dokumentation med klinisk vejleder. Der er flere fora, hvor der er fælles refleksion over behandlingen og de relationelle forhold f.eks. fælles faglig sparring og supervision. Supervision hver14. dag er med fokus på patientrelationen. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdeling Q er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner ansat i afdeling Q s forskellige enheder, som skal understøtte de kvalitetsfremmende tiltag. At arbejde med kvalitetsudvikling involverer alle medarbejdere, og her har ledelsen og nøglepersonerne en væsentlig implementerings- og undervisningsopgave. Afdeling Q ønsker at fremme den kliniske forskning for alle faggrupper. Et lokalt forskningsråd koordinerer og initierer projekter i afdeling Q. Der ønskes på sigt stillinger delt mellem kliniske opgaver og forskningsopgaver. I 2012 er status, at der er en sygeplejerske ansat med en sådan delt funktion. Som medarbejder har man mulighed for at søge frihed til forskning i perioder, hvor der kan kompenseres økonomisk fra en forskningspulje. Der vil løbende være mange lokale projekter i gang, som også involverer regionalt, nationalt og internationalt samarbejde. I 2012 arbejdes der med kvalitetsudvikling knyttet til blandt andet: - Selvmordsrisikovurdering/dokumentation ved afslutning af patientforløb Side 5 af 9

6 - Hamiltons Depressionsskala D17 - Implementering af behandlingsplaner i ambulant regi - Implementering af kvalitetssikring jævnfør DDKM - Det Nationale Indikatorprojekt, NIP for Depression Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Senest 14 dage før klinikken i ambulatoriet tilsendes den studerende et velkomstbrev med mødetider. Det forventes, at den studerende har læst den generelle kliniske studieplan for inden start i klinikken samt medbringer sin klinikforberedende opgave. Den studerende skal være i klinikken 30 timer ugentligt fordelt på 4 dage. Normal dag starter kl. 8 eller Studiedage ligger fortrinsvis om fredagen. Den studerende i ambulatoriet er tilknyttet en fast klinisk vejleder. Den kliniske vejleder vil en til to gange ugentligt deltage i planlægning, evaluering, vejledning, Undervisning med de studerende. Ved disse møder drøftes skriftlige studieaktiviteter. Den kliniske vejleder er, sammen med den studerende, ansvarlig for afvikling af planlægningssamtale, afslutningssamtale, seminar, følgedage med de studerende og intern klinisk prøve. Daglige vejledere vil løbende tilbyde vejledning i form af før-, under- og eftervejledning i relation til konkrete udvalgte patientforløb med henblik på at uddrage læring af praksis. Pædagogisk tilrettelæggelse og tidsmæssige ramme Uge 1 og 2 De første uger bruges til introduktionen i ambulatoriet. Du vil i den første tid i ambulatoriet komme med til samtaler med de faste behandlere. Der arbejdes med at etablere, vedligeholde og afvikle en professionel kontakt og kommunikation. Der bliver udvalgt 2-3 patienter til dig, hvor du skal fungere som med-kontaktperson sammen med den faste behandler. De første par gange er du sammen med den faste behandler. Derefter skal du selv på hjemmebesøg eller have kontakten i ambulatoriet. Planlægningssamtale mandag i uge 2 Samtalen tager udgangspunkt i de gensidige forventninger. Til samtalen har den studerende skriftliggjort sine overvejelser om egne læringsforudsætninger samt personlige og faglige forudsætninger. Udkast til den individuelle klinisk studieplan afleveres mandag i uge 2. Du skal beskrive, hvilke mål du vil arbejde med i de forskellige uger, og hvordan du vil opnå disse. Ligeledes skal du beskrive dine overvejelser om teori i relation til mål for ugerne. Efter planlægningsmødet justerer du dit første udkast til den individuelle kliniske studieplan. Uge 5, 6, 7 og 8 Seminar og fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet afvikles på et tidspunkt i denne periode. I forhold til seminarafvikling koordineres dette med underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Side 6 af 9

7 Intern klinisk prøve ligger indenfor de sidste 2 uger. I uge 3 til 8 arbejdes med: - Opøve evnen til at målrette observationer i forhold til patienten - Opøve evnen til at redegøre mundtligt og skriftligt for observationer - Opøve evnen til at samarbejde om patienten - Opøve evnen til at identificere og genkende problemstillinger knyttet til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til patientforløbene - Opøve kontaktpersonsfunktionen, hvor den studerende får mulighed for at deltag i vurdering, planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation af patientforløbene - Iagttage og analysere organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold knyttet til patientforløbene - Deltage i koordinering af det tværsektorielle samarbejde - Ansvarlig for gennemførelse af forskellige aktiviteter, som giver mulighed for at træne/øve observation og kommunikation og afdække vejlednings og undervisningsbehov. Det kan eksempelvis være gåture, indkøbsture, cafebesøg, følge patienten til undersøgelser og besøge væresteder sammen med patienten - Til sidst i perioden forventes det, at den studerende selvstændigt kan varetage dele af plejen omkring en patient Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende til vejledning med klinisk vejleder har ajourført sin eportfolio og har forholdt sig til sin individuelle kliniske studieplan, således at disse danner udgangspunkt for vejledningen. Det forventes, at den studerende overholder tidsfristerne for aflevering af opgaver og forbereder sig til opgavegennemgang. Der forventes, at den studerende tager medansvar for egen læring. Den studerende forventes at være opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden og skabe kontakter med samarbejdspartnere internt og eksternt. Der er mange muligheder for læring internt i ambulatoriet. Det forventes, at den studerende ved afslutningen af studieperioden deltager i en opsamlingssamtale, hvor praktikstedet skriftligt og mundtligt evalueres. Det forventes at den studerende udfylder elektronisk evalueringsskema og afleverer et udskrift af dette til klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder, Jesper Porsfelt: Har arbejdet i psykiatrien i 19 år såvel som distriktssygeplejerske som leder. Afsluttede i 2004 specialuddannelsen som psykiatrisk sygeplejerske i psykiatri. Har siden 2006 været ansat som distriktssygeplejerske. Er uddannet som klinisk vejleder i efteråret Er aktuelt i gang med en sundhedsfaglig Diplomuddannelse. Side 7 af 9

8 Klinisk vejleder, Birthe Halling: Har mange års psykiatrisk erfaring indenfor socialpsykiatri, børne- og ungepsykiatri samt voksenpsykiatri. Klinisk vejleder har desuden en etårig voksenunderviseruddannelse. Klinisk vejleder, Bodil Spejlborg: Har 11 års klinisk erfaring i psykiatrisk sygepleje dels indenfor hospitalspsykiatri og dels indenfor ambulant psykiatri (de sidste 5 år). Har Diplomeksamen ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 1991, eksamen i Forskningsmetodologi i 1998 og Klinisk vejleder uddannelse Har videreuddannelse i Tværfagligt Kognitivt Terapikursus i Depression og Angstlidelser i Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturliste med anbefalet litteratur sider tilsendes sammen med velkomstbrev. Denne findes også på Afdelingens hjemmeside. Du skal læse sider selvvalgt litteratur samt dokumentere dette i din eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende opfylde nedenstående krav til studieaktivitet: Den studerende skal være aktivt opsøgende overfor læremuligheder. Individuel klinisk studieplan Den studerende skal i samarbejde med klinisk vejleder udarbejde en individuel klinisk studieplan i eportfolio inden for de første 2 uger. Denne skal kontinuerligt evalueres og justeres ved vejledningssamtaler. Planlægningssamtale Den studerende skal have udarbejdet oplæg til den individuelle kliniske studieplan. Gensidige forventninger og forudsætninger udveksles. Individuelle eller gruppe vejledningssamtaler Den studerende har forberedt sig til samtalen, der afholdes en gang om ugen. Til vejledningssamtalerne skal den individuelle kliniske studieplan evalueres og opdateres. Der vejledes omkring aktuelle problemstillinger. eportfolio Det forudsættes, at den studerende anvender eportfolio i overensstemmelse med hensigten herfor. En ajourført eportfolio er en vigtig forudsætning for, at den studerende kan modtage en kvalificeret vejledning i sit studieforløb. Seminar og fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikation Den studerende skal gennemføre eget seminar og deltage aktivt i afvikling af medstuderendes. Den studerende skal fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativaktivitet efter afdelingens kriterier. Side 8 af 9

9 Evalueringssamtalen Den studerende har forberedt sig skriftligt med udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og evalueringsskema fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Udarbejdet af de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig i Ambulatorium for Mani og Depression, september Ledelsesansvarlig, Tine Nyegaard Hansen. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, november 2012 Side 9 af 9