Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Organisering af afdeling Q består af afdelingsledelsen; Ledende overlæge Poul Erik Buchholtz og oversygeplejerske Asger Bjerre. Hertil hører en administrativ stab og en virtuel enhed for kvalitet- og kompetenceudvikling. Afdeling Q har 4 sengeafsnit: Q1: Unipolar lidelser og subspeciale i personlighedsforstyrrelser, herunder KISS. Q2: Bipolar lidelser Q3: Bipolar lidelser Q4: Bipolar lidelser Afdeling Q har Ambulatorium for Mani og Depression, med underafdelingerne: Mobilt team ECT afdeling Afdeling Q har yderligere 4 klinikker: Klinik for personlighedsforstyrrelser (som samarbejder med KISS Q1) Klinik for Traumatiserede Flygtninge Klinik for Angst og Tvangslidelser Klinik for Selvmordsforebyggelse Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med ECT afdelingen, fysioterapien, Ambulatorium for Mani og Depression, psykologer, Klinik for selvmordsforebyggelse, Klinik for personlighedsforstyrrelse, Klinik for Traumatiserede flygtninge og Klinik for angst og tvangslidelser. Vi samarbejder endvidere med kommunale bostøtter, præster og praktiserende læger. Patientkategorier/borgerkategorier Sengeafsnittene har diagnosebaseret visitation for indlæggelse for personer over 18 år. Q1 modtager patienter med diagnosen unipolar depression og har subspeciale KISS, som står for Koordineret Intensiv teambaseret behandling af Selvskadende og Suicidale patienter. Side 1 af 7

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er mange og komplekse problemstillinger i den psykiatriske sygepleje til patienter med depression og angst. Patienterne er i forbindelse med den akutte indlæggelse ofte præget af: nedsat kognitiv funktion angst isolation suicidale tanker og/eller planer at være stærkt forpinte selvskadende adfærd Den jeg-støttende sygepleje er en central tilgang. Det centrale i sygeplejen er: Patient-sygeplejerske relationen, der bygger på en bæredygtig kontakt mellem patient, sygeplejerske og pårørende Kontinuitet i plejen, som skal sikre individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb Mindstemiddelsprincippet, som skal tilgodese anvendelse af den mindst indgribende og samtidig mest effektive indsats Kvalitetssikring, som skal sikre en faglig begrundet og dokumenteret indsats Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den psykiatriske patient er et medmenneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jeg-funktion forstås menneskets evne til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg funktionen gør mennesket i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv som samfundsborger i et socialt fællesskab, som i størst mulig grad er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af jeg-støttende sygepleje. Det kan f.eks. være skærmning, containing, grænsesætning, optræning i daglige og/eller sociale færdigheder samt psykoedukation. Målet er at øge patienternes egenomsorgskapacitet, samt forbedre deres livskvalitet. De sygeplejefaglige arbejdsopgaver tager udgangspunkt i mindst indgribende tilbud i forhold til patientens integritet. Tilbuddet skal samtidig effektivt opfylde patientens behov for omsorg og behandling herunder varetagelse af fysiologiske, åndelige og sociale behov. Afdeling Q benytter EPJ som dokumentationsredskab. Her dokumenteres observationer, handlinger og evalueringer på baggrund af opstillede sygeplejemål. Side 2 af 7

3 Typiske patientforløb/borgerforløb Afdeling Q modtager patienter fra 18 år og opefter til udredning, diagnosticering samt behandling af depression, angst og personlighedsforstyrrelse. I afdeling Q1 indlægges patienterne enten frivilligt eller med tvang. Efter visitation indlægges patienter via modtagelsen. I modtagelsen kan patienterne overnatte i 1-3 nætter. Det tilstræbes, at patienterne forbliver indlagt på samme afdeling under hele forløbet. Den gennemsnitlige indlæggelsesperiode er på ca. 23 dage. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og to kontaktpersoner. Kontaktpersonerne følger patienten under hele indlæggelsesforløbet og sikrer kontinuiteten i behandlingen. Kontaktpersonerne er ansvarlige for den behandlings-/plejeplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten. Planen evalueres og følges op med jævnlige samtaler under indlæggelsen. Det er vores hensigt, at samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret. Der afholdes ugentlige behandlingsplanskonferencer i afsnittet, med deltagelse af tværfaglige samarbejdspartnere. Foruden den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og social samvær et led i behandlingen. Hverdagen struktureres, så den bliver tryg og overskuelig for patienten. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema/dagsskema, som bliver tilpasset patientens tilstand, formåen og interesse. I slutningen af indlæggelsesforløbet laves en udskrivningsplan, hvor eventuelle samarbejdspartnere inddrages. Dette kan f.eks. være bostøtter, Mobilteam i Ambulatorium for Mani og Depression eller egen læge. Sygeplejemetoder Patientrettede metoder: Sygeplejeprocessen Jeg-støttende sygepleje Kontaktperson ordning Relationsbehandling Observation af patient Skærmning Miljøterapi Side 3 af 7

4 MDI-depressionsspørgskema Hamilton depressionsspørgeskema Selvmordsrisikovurdering Bröset skema til risikovurdering i forhold til udadreagerende adfærd Personalet anvender: Daglig refleksionstid Supervision af personale Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Temadage for personalet Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet ved Afdeling Q. Ved afdelingen er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. På afdeling Q1 hedder kvalitetssygeplejersken Else Grøn. Kvalitetsnetværket i Afdeling Q arbejder ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling Q kan rettes til Kvalitets- og udviklingsleder, Dorte B. Liboriussen på: dorlib@rm.dk Der er ved Afdeling Q ansat en forskningssygeplejerske Mette Kragh, der dels selv driver forskning og dels støtter sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle i afdelingen med at komme i gang med kliniske projekter. Aktuel udviklings, kvalitet og forskningsarbejde ved Afdeling Q: Der arbejdes kontinuerligt med Den Danske Depressionsdatabase og ud fra en kvalitetsvurdering (fx. journalaudit) vil temaerne veksle. Temaerne kan være: Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Risikovurdering ved hjælp af Brøsetskemaer Vurdering af selvmordsrisiko Vurdering vedrørende sociale støttebehov Hamilton KRAM faktorer Patientidentifikation Planlagt opfølgning (udskrivelse) Gennemførelse af eftersamtaler ved anvendelse af tvang Udarbejdelse af fælles behandlingsplaner mellem lokalpsykiatri og sengeafsnit Side 4 af 7

5 Overordnede temaer for afdeling Q: Årlige patientsikkerhedsrunder i enhederne Arbejdsgangsanalyser som redskab til udvikling af klinisk praksis Handleplaner Påtænkt forskningsprojekt i afd. Q1 ved Mette Kragh og Camille S. Wihlborg: Vågeterapi Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder sender velkomst brev ud ca. 14 dag før start på den kliniske undervisningsperiode. Her medfølger plan for de første dage af introduktionen. Desuden vedlægges tjenestetidsplan for den første uge. Videre plan udarbejdes i samarbejde med klinisk vejleder. De første 3 dage er introduktionsdage, hvor den studerende vil blive vist rundt på afsnittet samt på hospitalsområdet. Den studerende vil komme til at fungere som medkontaktperson for en eller to patienter. På introduktionens 3. dag er den studerende med som føl i afsnittet. Efterhånden som den studerende lærer afsnittet og patienterne at kende, får denne under vejledning fra personalet i plejegruppen gradvist større ansvar. 3. dag vil der blive afholdt en planlægningssamtale, hvor klinisk vejleder i samarbejde med den studerende udarbejder en grovskitse til en individuel klinisk studieplan. En beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger medbringes og anvendes til samtalen. Gensidige forventninger vil blive drøftet ved samtalen. Indenfor de første 2 uger udarbejder den studerende en individuel klinisk studieplan. Til støtte for udarbejdelsen af denne, er der i den generelle kliniske studieplan beskrevet forskellige læringsmuligheder. Klinisk vejleder bistår med vejledning i forhold til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan Klinisk vejleder vil i samarbejde med den studerende følge op på de individuelle læringsmål i ugeplanen. Det vil især ske på den ugentlige vejledningssamtale Den individuelle kliniske studieplan og ugeplan vil blive brugt som et arbejdsredskab ved de ugentlige vejledninger, hvor de mål og fokusområder, der er udvalgt, bliver evalueret. Den studerende opsamler efterfølgende refleksioner fra disse samtaler i eportfolio, således at den læringsmæssige udvikling kan følges. Den daglige vejledning foregår om morgenen og om eftermiddagen i studieunit og i løbet af dagen med den daglige vejleder, som er medkontaktperson til patienten sammen med den studerende. Side 5 af 7

6 Klinisk vejleder bistår med vejledning i forhold til de skriftlige studieaktiviteter, som beskrevet i modulbeskrivelsen. En gang om ugen har den studerende vejledning med klinisk vejleder. Det forventes af den studerende har forberedt sig skriftligt til vejledning. (Se vejledning i afdelingen). Her følges også op på den individuelle kliniske studieplan. Afdeling Q har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har efter behov mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene. Den uddannelsesansvarlige Lilian Gade Abrahamsen er ansat under Psykiatri og Social, Administrationen. Hun kan kontaktes på: Mail: liliabra@rm.dk og på tlf.: Der er et godt og udviklende læringsmiljø i afsnit Q1, som viser sig ved: at der er etableret et studieunit at der er meget respekt for den enkeltes måde at lære på at der er muligheder for refleksion før, under og efter sygeplejehandlinger at der er mulighed for refleksion sammen med klinisk vejleder, daglig vejleder og den tværfaglige personalegruppe at der er mulighed for refleksion i daglige refleksionsfora samt ved behandlingskonferencer at der er stor tværfaglighed også på uddannelsessiden, idet afsnittet udover sygeplejestuderende har ergoterapeutstuderende, lægestuderende, social- og sundhedsassistentelever og psykologistuderende at der er et stort engagement blandt hele det tværfaglige personale i forhold til at bidrage til et godt og udviklende læringsmiljø Forventninger til den studerende Den studerende skal i gennemsnitlig være i afsnittet 30 timer om ugen. Der vil i studieforløbet være enkelte aften- og weekendvagter. Den studerendes læringsmuligheder vil være i fokus i planlægningen af mødetiderne. Den studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse. Den kan bruges på afsnittet eller hjemme. Til de ugentlige vejledningssamtaler forventes det, at den studerende har forberedt sig. Det vil sige, at den studerende kommer med oplæg eller beskriver situationer, som denne ønskes vejledning på. Den studerende opfordres til at anvende afdeling Q`s vejledning til ugesamtaler. Denne forberedelse kan med fordel skrives ind i eportfolio, hvorefter den studerende skriver refleksionerne fra vejledningssamtalerne ind i ugeplanen i eportfolio. På den måde kan den læringsmæssige udvikling følges af klinisk vejleder og af underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Det forventes, at den studerende overholder de planlagte afleveringsdatoer for både IKS, seminar og Side 6 af 7

7 kommunikationsaktiviteten. Til planlægningssamtalen ønskes der en beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger, som skal danne udgangspunkt for samtalen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder i afsnit Q1 er Mathilde Dalgaard. Tlf.: mattho@rm.dk Klinisk vejleders uddannelsesmæssige baggrund og vejlederkompetencer: Bachelor i sygepleje januar 2010 Ansat i Q1 siden februar 2010 Klinisk vejleder siden februar 2013 Klinisk vejlederuddannelse 2013 Nøgleperson-uddannelse i forhold til samtaler med børn af psykisk syge Deltager i VIA s årlige sommerskoler som mentor Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturliste med anbefalet litteratur, sider, tilsendes sammen med velkomstbrevet. Du skal derudover læse samt dokumenter siders selvvalgt litteratur i din eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende skal du være studieaktiv. For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende opfylde nedenstående krav: Udarbejde den individuelle kliniske studieplan inden for de 2 første uger af det kliniske studieforløb Efter den ugentlige vejledningssamtale med klinisk vejleder ajourføre den individuelle kliniske studieplan med refleksioner og teori Være skriftligt forberedt til planlægningssamtalen Aflevere oplæg til seminar samt aktiv deltage i seminarer Udføre og deltage i kommunikationsaktiviteten Deltage i afsnittets miljøterapeutiske tilbud Vise engagement og deltage i afsnittes praksisfællesskab Være aktivt opsøgende overfor nye læringsmuligheder Udarbejdet af: Risskov Hospital Q1, juni 2013 af kliniske vejledere, Camilla Schultz Wihlborg og Mathilde Dalgaard og uddannelsesansvarlig, Lilian Gade Abrahamsen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: Sygeplejerskeuddannelsen, juli 2013 Side 7 af 7