Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.
|
|
- Robert Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige og mundtlige forslag fra konferencen: Unge om frafald, som blev afholdt den 9. november 2009 hos 3F. På konferencen præsenterede eleverne deres egne svar på de to spørgsmål 3F havde stillet nemlig: Hvad skal der til for, at alle i klassen gennemfører uddannelsen? Hvad skal der til for, at alle i klassen får en praktikplads? Elevernes forslag og ideer præsenteres og tematiseres her efter fællestræk, som fremgår af overskrifterne. Som afslutning på hvert tema, har 3F uddraget essensen af forslagene og tilføjet retningslinjer for mulige aktiviteter, som kan følge op på elevernes anbefalinger. Elever fra følgende skoler deltog i konferencen: EUC Vest fra Esbjerg, Århus Tekniske Skole (ÅTS), Agri College Aalborg (Agri), Syddansk Erhvervsskole fra Odense (Syddansk), EUC Sjælland fra Køge og TEC Landtransport fra København (TEC) December 2009
2 TEMA: Det sociale sammenhold på skolen Det sociale miljøs betydning for fastholdelse, var et af de helt store og gennemgående temaer på konferencen. Og elevernes mange forslag vidner om, at der virkelig kan hentes noget, hvis man på skolen dyrker det område. Teambuilding (EUC Vest) fællesskab og styrkelse af sociale relationer kommunikation og samarbejde respekt for styrker og svagheder fede oplevelser og mange grin eleverne er aktive og ansvarlige fælles start på uddannelsen Cafe Pit stop (EUC Vest) sociale aktiviteter med plads til alle ansvar, ejerskab og indflydelse hvor alle byder ind med noget eleverne er aktive i caféen og koordinerer med andre elever og lærere ung til ung Få eleven til at føle sig som en del af fællesskabet. Bak eleven op hvis han/hun har brug for hjælp både praktisk og personligt (ÅTS) Ture hvor man kommer til at kende hinanden bedre (Agri) Sofaer i klasser det gør at man kommer til at snakke sammen om alt muligt (Agri) Plads til sjov og hinanden (Agri) Styrk det sociale miljø (TEC) teambuilding disciplin og konsekvens citat fra fremstillingen: disciplin overfor rødderne Flere studierejser Flere studieture (Syddansk) eleverne skal høres have indflydelse lad eleverne selv have ansvaret for 2 timer om ugen frie hænder og tillid Introforløb som ryster sammen
3 Der er ingen tvivl om at eleverne efterspurgte og ønskede sig et bedre socialt miljø på erhvervsskolerne, og at der er mange muligheder for at skabe en bedre grobund for mangfoldighed og sammenhold. Det er interessant at efterlysningen efter det gode sociale miljø er så stort på erhvervsuddannelsesretninger, som er præget en en-kønnet kultur. En del af efterlysningen efter et bedre socialt miljø, er muligvis forankret i et ønske om tilstedeværelse af flere elever af det modsatte køn, og samtidig også en efterspørgsel efter en mere mangfoldig kultur, som giver plads for, og virker motiverende på begge køn og elever med etnisk minoritetsbaggrund. Det gælder både for uddannelser domineret af drenge og uddannelser domineret af piger. Arbejdet med at sikre en mangfoldig kultur omfatter også underviserne. Her har skoleledelsen en særlig forpligtigelse til at lede arbejdet med udviklingen af en mangfoldig rekrutteringsstrategi samt sikre, at underviserne har den relevante viden der skal til, for at kunne begå sig i et mangfoldigt læringsmiljø. Samtidig blev der på den ene side efterspurgt mere frihed, mere medindflydelse og på den anden side fastere rammer og mere disciplin. Det kunne tyde på at der er noget usikkerhed omkring ansvarsfordelingen i forhold til arbejdet med at sikre det sociale miljø på skolerne. Det peger i retning af, at der på skolerne er behov for, at være mere præcise omkring rollefordelingen mellem undervisere og elever, så eleverne og underviserne er afklarede med, hvad de kan forvente af hinanden i læringsrummet og på skolen generelt. Det handler helt konkret om, løbende at aftale, hvem der har ansvaret for hvilket opgaver, hvorfor og hvor længe. Både de faglige opgaver og de sociale. Yderligere efterspørger eleverne helt konkret plads til at mødes på, også efter skole. Fysiske rum til social udfoldelse. Det kan være noget så konkret som en sofa i klassen, eller ret til at være på skolen efter skoletid.
4 TEMA: Mentorer og kontaktlærere Mentorordninger har været meget i fokus de seneste år. Både på erhvervsskolerne og andre steder. Konferencen viste, at eleverne virkelig sætter pris på deres mentorer og at mentorerne er med til at fastholde eleverne ikke mindst elever med anden etnisk baggrund. Elevernes Forslag: Flere mentorer og kontaktlærere (Syddansk) Forståelse for andre kulturer (Syddansk) Lytte til eleverne og forstå deres problemer og kulturelle baggrund (Syddansk) Hjælpe til at skaffe praktikpladser (Syddansk) Støtter og hjælper undervejs (og er også overbærende, når det er behovet) I forbindelse med elevernes efterspørgsel på mentorer er det relevant at overveje, hvordan det hænger sammen med den måde skolens læringsprocesser er tilrettelagt og normeret på. En mentor kan uden tvivl være et ekstra gode på skolen, men kan samtidig kan en mentor været et udtryk for, at skolen ikke kan magte opgaven med at rumme en mangfoldighed af elever. I stedet for at udvikle det pædagogiske rum for alle ansættes en mentor til at håndtere de få. Det kan være en risikofyldt strategi. For der en tendens til at de få bliver til flere og flere. En mere langsigtet strategi kan være en udvikling af skolens pædagogiske praksis i stedet. Det rokker dog ikke ved at eleverne er glad for deres mentorer. Og med god grund. Det er vigtigt at alle elever føler sig værdsatte, set, hørt og anerkendt for deres indsats. Det er vigtig for alle der deltager i en lærerproces, at have en tryg base som man kan vende tilbage til, når udfordringerne bliver for store. Opløsning af klassestrukturerne, undervisningsfri timer, mange forskellige undervisere og manglende socialt fællesskab, kan være med til at puste til usikkerheden. En mentor bliver et fast og stabilt holdepunkt i en forandringsproces. Der er vigtigt at arbejde for at sikre erhvervsskoleleverne trygge rammer for deres læreproces. Det kan være dels ved at arbejde med at forbedre elevernes psykiske arbejdsmiljø herunder sikre at normeringen af undervisertimer stemmer overens med de pædagogiske udfordringer. Dels kan det være ved at sikre kvalificerede mentorer, som kan fungere som kulturelle oversættere. En god mentor som kan hjælpe elever, med et snævert brancherelevant netværk, til at komme i kontakt med relevante nøglepersoner i forbindelse med f.eks. søgning efter praktikplads.
5 TEMA: Underviserne Det lå bag flere af indlæggene på konferencen, at eleverne igen særligt dem med anden etnisk minoritetsbaggrund havde mødt manglende forståelse hos underviserne. Det gælder både manglende forståelse for elevernes flerkulturelle baggrund og forståelse for, at elever med svage danskkundskaber kan have svært ved at forstå faglige begreber og terme. Mere rummelige, åbne og forstående overfor os med anden etnisk baggrund (Syddansk) Etniske elever har det svært og skal hjælpes (Syddansk) Ekstra hjælp det er nemmere at komme til lærerne og få hjælp i forhold til de lærere på andre moduler (Agri) Vi kender lærerne bedre og de kender os bedre Det er nemmere at søge støtte, hvis man har svært ved noget eller der er sket noget derhjemme. Lærerne er på vores niveau. Lærerne har også humor og de bliver aldrig gamle. Kend branchen, jargonen og historierne (TEC) Det er generelt for svært for eleverne at spejle sig i underviserne. Dels fordi andelen af undervisere med etnisk minoritetsbaggrund er forsvindende lille. Dels fordi underviserne er meget fokuseret på at skabe en skolekultur i modsætning til eleverne, som er mere orienterede mod en arbejdspladskultur. En del af løsningen på det eleverne efterspørger, er efteruddannelse af underviserne. Men det er ikke hele løsningen. Der er uden tvivl også behov for en holdningsændring hos grupper af undervisere. Det handler både om at være mere rummelige og anerkendende overfor minoriteter, men også at være mindre skolastiske i tilgangen til undervisningen og mere praktiske. Og endelig ønsker eleverne at underviserne kender mere til branchen, jargonen og historierne. Et rustent branchekundskab, er ikke den bedste baggrund for at undervise. Erhvervspraktik for lærerne kunne være løsningen her. Det sammen kunne en mangfoldig rekrutteringsstrategi for skolerne, når de skal ansætte nye undervisere.
6 TEMA: Skolen som arbejdsplads Vi møder kl. 7 nogle kommer kvart i og begynder at mure. Dem der møder kl. halv ni er jo bagud, når de kommer (EUC Sjælland). Dette er et helt centralt emne. Eleverne efterlyser ganske enkelt noget andet end det, de er vant til fra folkeskolen. De ønsker praktisk arbejde og en skole, som ligner en rigtig arbejdsplads. Det lyder måske banalt, men det er alligevel nødvendigt at understrege det. Her er der tale om praktiske uddannelser og derfor skal teorien være understøttende. Eleverne skal opleve teorien som nødvendig og relevant understøttelse af praksis. Ikke som teoretiske strækøvelser som svæver i det fri. Med andre ord: Færre skolastiske øvelser og mere praktisk arbejde. Og så efterlyser eleverne en anerkendende pædagogisk tilgang til undervisningen. Helt konkret har de et ønske om at deltage i læreprocesser der sætter det praktiske arbejde i centrum, og som er inkluderende og relevant for den enkelte elev og den praktiske opgave eleven er optaget af at løse. Stil store krav til eleven, men ikke urealistiske (ÅTS) Giv indflydelse til eleven, det giver motivation (ÅTS) Forklar sammenhængen i alt det eleven laver, så det giver en mening (ÅTS) Giv eleven anerkendelse og påskyndelse måske en belønning (ÅTS) Sørg for at holde eleven godt orienteret om evt. ændringer (ÅTS) udtryk kritik og krav på en venlig måde (ÅTS) Lidt mere frihed (Agri) medbestemmelse i undervisningen lange og korte dage små pauser Man sidder ikke på sin flade røv (Agri) Idrætsdage og blokke med mere praktisk arbejde blåtværksted hvor man ikke sidder ned en hel dag mange forskellige undervisningsformer Det går langsommere end på de andre moduler (om forlænget grundforløb) (Agri) det giver mere tid til det hele, så er det meget nemmere at få det hele med i de forskellige fag. Man forstår det bedre og det er nemmere at følge med styrk det faglige miljø (TEC) mindre klasseteori mere praktisk arbejde lærerbemanding efter klassens størrelse lærere der kender branchen, jargonen og historierne Der er ikke tvivl om, at det er utilstrækkeligt for en underviser, alene at være branchefagligt kvalificeret og forankret. Det pædagogiske fundament og erfaringer med produktionsskolepædagogikkens redskaber, forekommer at være yderst relevant og savnet. Der er al mulig god grund til at kigge nærmere på den pædagogiske praksis på erhvervsskolerne og gerne lad sig inspirere af nye måder at tænke læring og læringsstile på. Det er stærkt påkrævet og kan være med til at flytte eleverne langt. Og igen eleverne har valg en praktisk uddannelse og efterspørger en praktisk tilgang. Udviklingsarbejder som det der foregår på AGRI Colleges Erhvervsklar, er et rigtig godt eksempel på, hvordan der kan tages fat på den pædagogiske praksis.
7 TEMA: Lærepladser og uddannelsesgaranti Endnu et meget centralt tema på konferencen. Sagt meget enkelt, så er det uforståeligt for de unge, at de ikke kan få lov til at gøre den uddannelse færdig, de nu er begyndt på. Og det meget enkle spørgsmål bør være pejlemærket for alle, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelserne og deres placering i det samlede uddannelsesbillede. Det er ganske simpelt ikke muligt, at forklare den nuværende uddannelsesgaranti så den giver mening. Alle unge skal have mulighed for at gøre den uddannelse de er begyndt på, færdig. Samtidig er det utrolig svært for eleverne at sikre sig lærepladser, på trods af ihærdige og kreative tiltag. Hvorfor kan man ikke få garanti for at gøre den uddannelse færdig, som man er begyndt på? (TEC) 1 uge praktik i grundforløbet skaber kendskab til en arbejdsgiver og omvendt åbent hus for Arbejdsgiverne (EUC Sjælland) Brochure til arbejdsgiverne, hvor holdet/klassen præsenterer sig selv, tilskudsmulighederne og faget (EUC Sjælland) Der skal skolepraktik på alle uddannelser Skolen kan (TEC) sikre et vist antal lærepladser, som skolen skal fordele, når nye hold starter jobsøgningskursus/coaching med professionelle scorekort/fordomskort på hver enkelt elev, som firmaerne kan vælge ud fra, så de ikke bliver snydt arrangere åbent hus, for elever og virksomheder, så branche og skole mødes mere Eleven kan (TEC) sørge for at have valgt noget de har stor interesse for være mere opsøgende inden for branchen blive bedre til at skabe sig et netværk og bruge det flittigere Staten kan (TEC) reklamere mere for uddannelserne, og de firmaer der er villige til at tage lærlinge kræve ved lov at større virksomheder SKAL godkendes til at tage lærlinge Sørge for større økonomisk støtte til firmaer, der er villige til at tage lærlinge Belønne de virksomheder, der ikke har fordomme ved at tage lærlinge med anden etnisk baggrund Virksomhederne kan (TEC) være mere modige mht. at afprøve at have lærlinge reklamere mere med at de er villige til at tage lærlinge engagere sig mere med uddannelserne de har også et socialt ansvar Der er to åbenbare udfordringer som der skal tages fat på. For det første skal uddannelsesgarantien gælde den uddannelse man starter på og ikke som nu gælde for en faglig indgang. Konstruktionen omkring den nuværende uddannelsesgaranti er et politisk og administrativ kunstgreb, som alene giver en teoretisk hjemmel til påstanden om uddannelsesgaranti. Reelt er eleverne ikke garanteret,
8 at de kan afslutte den uddannelse de er startet på. Og det kan de forståeligt nok ikke være tjent med. Det er på ingen måde motiverende og slet ikke for den gruppe af elever, som også kæmper med sproglige eller kulturelle barrierer. Den anden udfordring gælder antallet af lærepladser, som hænger tæt sammen med antallet af elever, der selv sagt kan gennemføre en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Nu er tilskuddet til arbejdsgiverne sat op. Og forhåbningen er, at det skal tilvejebringe de lærepladser der mangler. Sker det ikke, må der tages andre midler i brug. I den sammenhæng kan det være relevant at få kigget skolepraktikken, og så i øvrigt overveje om der kan findes alternative modeller, hvor afhængigheden af arbejdsgiverne spiller en mindre væsentlig rolle end i dag. Yderligere vil det også være yderst relevant at kigge på fordelingen af tilskuddet til arbejdsgiverne. Det bør være sådan, at tilskuddet fordeles efter socialt taxameter, som tilgodeser arbejdsgivere som tager lærlinge med etnisk minoritetsbaggrund og andre minoriteter, der har brug for en ekstra hånd.
9 TEMA: Lærestedet og arbejdsgiveren Erhvervsuddannelserne har to læringsfora. Nemlig skolen og lærepladsen. Fokus er med rette på skoledelen det er her frafaldet er størst. Men det må ikke betyde, at vi glemmer lærepladsen og arbejdspladsen som lærested. Eleverne efterlyser også her anerkendelse og bevidsthed om hvilke opgaver, der gives til eleverne. Vis tillid til eleven (ÅTS) Ros er altid godt både personligt og arbejdsmæssigt (ÅTS) Giv eleven opgaver så eleven føler, at han/hun lærer noget (ÅTS) Tag jævnligt en snak med eleven om hvordan det går. Trives eleven eller ej? (ÅTS) Giv eleven nogle opgaver så han/hun mærker, at det bliver sværere og sværere (ÅTS) Det er ikke alle skoler der besøger deres elever på lærepladsen. Og det er heller ikke alle fagforeninger der besøger lærlingene på lærepladsen. Men her kunne begge parter hver for sig, og i et samarbejde - spille en stor rolle i dialogen med lærlingen og med virksomheden. Samtaler af denne karakter kan både omhandle det faglige, det sociale og det overenskomst stoffet.
Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af
Læs mereSkovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003
Onsdag d. 29. oktober havde Skovshoved Skole og SKUB inviteret til det første arrangement i det ud- og ombygningsprojekt, som skolen skal i gang med. Vinteren 2003 står i statusfasens tegn (se tidsplan
Læs mereI hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?
BILAG 9: Spørgeskemaundersøgelse virksomheder I hvilken grad havde du kendskab til unge med særlige behov før kontakten til Havredal gl. Skole? 0 8 6 6 4 3 Meget høj Høj Nogen Lav Slet ikke I hvilken grad
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereEvaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv
Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereFormandens beretning 2015
Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereVirksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan
Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan - Information til virksomheder om lærlinge Positive tendenser i erhvervsuddannelsen Stigning i lærlinge/elever fra 2005-2006 I løbet af det sidste
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereNoter vidensdeling 28.10.2014. Kort sagt af deltagerne:
Noter vidensdeling 28.10.2014 Kort sagt af deltagerne: 1. Vi skal kende den unge så godt som muligt, så vi bedre kan sende dem i rette tilbud Tag den unge med på råd, og forbered den unge på eks. Uddannelseskrav
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012
12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereDanske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET
Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereLæreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereVi er også elektrikere!
Vi sørger for Danmarks elektrikere Vi er også elektrikere! Der er en ting, der gør Dansk El-forbund til noget særligt. Vi beskæftiger os med dit fag. Faktisk har de fleste af os selv en baggrund som elektrikere.
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereOversigt over ansøgninger til AER 01.09.2009 inden for MI's områder
U:\Sekretariatet\Administration og lovgivning\\ 01-04-2008 Oversigt over ansøgninger til 01.09.2009 inden for MI's områder BILAG 3.1 EUC Syd Målrettet søgning efter lærepladser Vejlede EUD elever fra overgangen
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereSærligt Tilrettelagt Uddannelse STU
Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereIdestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man
BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mere10. KLASSE GRUNDFORLØB
10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende
Læs mereBrogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den
Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den I det sidste halvandet år, har vi haft et samarbejde omkring at få enkelte børn inkluderet i klubtilbud. Disse børn havde intet klubtilbud før og
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereSkolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)
Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereBilag 3a Foreløbig oversigt over igangsatte eller planlagte initiativer hos Vækstforums parter
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Christian Nordbek Afdeling: Erhvervsudvikling og Udviklingsområder E-mail: christian.brincker.nordbek@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631902 Dato:
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Selandia - CEU Svarprocent: 73% (1912 besvarelser ud af 2612 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Sjælland) Landsgennemsnit EUD ekskl.
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereUng og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse
Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereVoksenlærling - er det dig?
Voksenlærling - er det dig? A-kassen Fremtiden er faglært Indhold Voksenlærling... 3 Fakta om at blive voksenlærling... 4 Din løn... 4 Find en virksomhed... 5 Skoleuddannelsen... 5 Guide til arbejdsgiver,
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereErhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse
Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration
Læs mereDelpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere
Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. Sprog og kommunikation. 1. Skabe et anerkendende sprogbrug børn/børn, voksne/voksne og børn/voksne imellem 2. Børnene skal udvikle evnen til at afkode verbal/nonverbal kommunikation.
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs merehttps://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01
https://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01 Cykelstatistik Før første branchemøde og nu! Metal hovedstaden havde 152 medlemmer fra branchen, det er nu
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereElevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015
1 2 Indhold 1 Jeg er tilfreds med den måde, mine lærere underviser på... 3 2 Undervisningen er på et niveau, der passer fagligt til mig... 3 3 Jeg deltager aktivt i timerne og er altid forberedt... 5 4
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mere