Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS)

Transkript

1 København, efteråret E2015 Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS) Masteruddannelsen i Voksnes læring og kompetenceudvikling Modul 3 Koordinatorer: Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Undervisere: Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, lohes@edu.au.dk Professor Kathrin Hjort, Katrin Hjort, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Lektor Jens Erik Kristensen, jek@edu.au.dk Lektor Steen Nepper Larsen, stla@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Lektor Dirk Michel-Schergtes, dimi@edu.au.dk Professor Emeritus Thyge Winther-Jensen, twj@edu.au.dk Vejledere: Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Modulet har til hensigt at give en indføring i sociologiske og politologiske teorier samt aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder med henblik på at give de studerende indsigt i de samfundsmæssige vilkår for voksnes læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet. 1

2 Kompetencemål: Viden og forståelse: Overblik over og indsigt i centrale sociologiske og politologiske teorier Overblik over og indsigt i aktuelle uddannelsespolitiske temaer Færdigheder: Færdigheder i at vurdere betydningen af uddannelsespolitiske tiltag for kompetenceudvikling på baggrund af centrale sociologiske og politologiske teorier Færdigheder i at vurdere kvantitative og komparative undersøgelser af uddannelsespolitiske temaer i relation til kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet Kompetencer: Kompetence til at formulere en problemstilling i relation til kompetenceudvikling Modulet omhandler: Udvalgte sociologiske og politologiske teorier, der bestemmer voksnes læring og voksenuddannelsernes placering i samfundet og deres betydning for den enkeltes kompetenceudvikling Udvalgte aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder i relation til voksenuddannelse og kompetenceudvikling Introduktion til komparative og kvantitative undersøgelser Tilrettelæggelsesform: Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenteroplæg, selvstudium, e-learning ( ) og vejledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervisningsgang samt til at fungere som opponent på en af de andre gruppers oplæg. Der opfordres desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til de enkelte temaer og tekster. Eksamen og vejledning Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til anslag inklusive mellemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges antallet af sider til 20 sider ved to studerende og 25 studerende ved 3 studerende. Det mundtlige forsvar er fortsat individuelt. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen 2

3 Der ydes i forbindelse med eksamensopgaven individuel vejledning. Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen i Voksnes læring og kompetenceudvikling. Studieordningen kan findes på studieportalen her: Praktiske informationer: Kompendium udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen under Undervisning og Timeplaner i august Kan findes i kompendiet 3

4 Undervisningsplan oversigt Dato Emne Underviser 1. seminar: Uddannelse og samfund en introduktion Onsdag 16. september, Introduktion til modulet Anne Larson & Pia Cort Torsdag 17. september, Uddannelsens rolle i samfundet et teoretisk perspektiv Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter Teori og praksis på samfundsniveau Pia Cort Kathrin Hjort Dirk Michel-Schertges 2. seminar: Global og europæisk policy Onsdag 7. oktober, Globalisering og europæisering Pia Cort Livslang læring Anne Larson Torsdag 8. oktober, Den sociale produktion af Dirk Michel-Schertges det moderne menneske NPM og neoliberalisme Pia Cort Fredag 9. oktober, Politiske beslutningsprocesser Anne Larson og implementering Pædagogisering af samfundet Pia Cort 3. seminar: Kompetenceudvikling i et sociologisk perspektiv Torsdag 5. november, Bourdieu I Lotte Hedegaard-Sørensen Bourdieu II Lotte Hedegaard-Sørensen Fredag 6. november, Kognitiv kapitalisme Jens Erik Kristensen Governmentality Jens Erik Kristensen Lørdag 7. november, 9.30 Kvantitative analyser i Anne Larson praksis Kollektiv vejledning Pia Cort & Anne Larson 4. seminar: Empiriske analyser Torsdag 26. november, 10- Pædagogik er at ville noget Steen Nepper Larsen 16 med nogen syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik Tolkning af kvantitative data Anne Larson Fredag 27. november, Komparativ metode Thyge Winther-Jensen Opsamling på modulet Anne Larson Evaluering af modulet Anne Larson 4

5 1. lektion: Introduktion til modulet Onsdag 16. september 2014, Undervisere: Anne Larson og Pia Cort Efter lektionen vil de studerende have: fået en overordnet forståelse for, hvad der karakteriserer henholdsvis sociologiske og politologiske teorier og tilgange dannet sig et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling. Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret. Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori ( ). København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Forslag til supplerende læsning: Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s ) (2. reviderede udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in Education 1(2), Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the OECD and UNESCO. I: S. Ehlers (Ed.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and Methods in Political Science (s.1-16) (2 nd edition). Hampshire:Palgrave Macmillan. De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er opført som knyttet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væsentligt i forbindelse med en studiegruppe. 5

6 2. lektion: Uddannelsens rolle i samfundet et teoretisk perspektiv Onsdag 16. september 2014, Undervisere: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende: have fået indsigt i hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af forskellige grupper have fået indsigt i nogle af de bagvedliggende forståelser som dannelsesbegrebet og uddannelse som menneskelig kapital Undervisningen vil bestå i en redegørelse for og diskussion af, i hvilket omfang og på hvilke måder i udgangspunktet selvstændige bevægelser med hensyn til uddannelsernes rolle er løbet sammen. Biesta, G. (2011) God uddannelse i målingens tidsalder etik, politik, demokrati, Forlaget Klim. Kapitel 1: Hvad er uddannelse til for? pp Durkheim, E. (1950) Opdragelse, uddannelse og sociologi. Samfund. Introduktion af Peter Gamdrup, pp samt kapitel 3: Pædagik og sociologi, pp Forslag til supplerende læsning: Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet uddannelse i videnssamfundet (s ). København: Gyldendal. De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres de forskellige motiver for uddannelse, der behandles i teksterne samt sammenlignes mellem de to teksters forståelse af uddannelse og dens rolle i samfundet. 6

7 3. lektion: Fælles forelæsning - Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter Torsdag 17. september, Kl byder instituttet på morgenkaffe ved festsalen. Kl foredrag i Festsalen (A220) Kl Byder instituttet på en lettere frokost i aulaen Undervisere: Kathrin Hjort Formålet med forelæsningen er at oplyse om de aktuelle transformationer af organiseringen af velfærd (sundhed, uddannelse og social sikring) i Danmark og de øvrige Nordiske lande med henblik på en debat af de demokratiske konsekvenser for borgerne set fra forskellige perspektiver. Målet er at bidrage til, at de studerende kvalificerer sig til at analysere og navigere i forhold til de mange konflikter og dilemmaer, der rejser sig i professionelt arbejde i den såkaldte konkurrence- eller konglomeratstat, som bygger på forskellige partnerskaber eller hybride konstruktioner mellem stat, marked og civile kræfter. Præsentation og diskussion af forskningsartikler omhandlende forandringer i velfærdsorganisering og velfærdsorganisationer. Hjort, K. (i trykken). Skal man være rask for at være syg? om at forhandle sig til velfærd. Gjallerhorn 2015(1). EFTERSENDES Hjort, K. (2014). Adgang til omsorg og læring om nogle af konkurrencestatens konsekvenser I: K. Illeris (red): Læring i konkurrencestaten kapløb eller bæredygtighed (s ). København: Samfundslitteratur Hjort, K. (2014). Det affektive arbejde Omsorg som global forretning. Klinisk Sygepleje, 28(3), Hjort, K. (2013): Det affektive arbejde og adgang til omsorg. Dansk Sociologi 24(3), Forslag til supplerende læsning: Hjort, K. (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Hjort, K. (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Hjort, K. (2008): Demokratiseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag Hjort, K. (2012): Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur 7

8 4. lektion: Teori og praksis på samfundsniveau Torsdag den 17. september, Underviser: Dirk Michel-Schertges - To get an understanding of the relation of theory and praxis; - To realize forms of mastery and domination embedded in the division of theory and praxis, manual and intellectual labour; - To be able to distinguish between practice, praxis and theory and be able to discuss the consequences for education and socialization. Theory and praxis are often understood as to different entities. The session will question this fragmentized notion between manual and intellectual labour and show the inevitable interrelatedness between theory and praxis, whilst distinguishing between (social) praxis and practice. On the background of the framework of Critical Theory the notion of theory as social praxis and its possible consequences for educational policy with respect to academic uddannelse and practitioners will be discussed. Marcuse, Herbert (1978). Some social Implications of Modern Technology, in: Arato, Andrew/ Gebhardt, Eike: The Essential Frankfurt School Reader. Oxford: Basil Blackwell, pp Michel, Dirk (2009). The institution, social creativity and subjectivity, in: Crouch, Christopher (ed.) Subjectivity, Creativity and the Institution. Boca Raton: Brown Walker Press, pp Sohn-Rethel (1973). Intellectual and Manual Labour, in: Radical Philosophy No. 6, pp Forslag til supplerende læsning: Horkheimer, Max (2002). Traditional and Critical Theory, in: Horkheimer, Max: Critical Theory, Selected Essays. New York: Contiunuum, pp Lefebvre, Henri (1971). Everyday Life in the Modern World. New York/Evanston/San Francisco/London: Harper & Row, Publishers. Sohn-Rethel (1975). Håndens og Åndens Arbejde. København: Bibliotek Rhodos. Read Intellectual and Manual Labour (Sohn-Rethel) and The institution, social creativity and subjectivity (Michel) and reflect about the consequences resulting of these articles for (educational) praxis. 8

9 5. lektion: Globalisering og europæisering Onsdag den 7. oktober, Undervisere: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende: Have kendskab til udvalgte teorier om globalisering Have indsigt i forskellige forventninger til og perspektiver på globalisering Have forståelse for, hvordan forventninger til globalisering har betydning for den måde, vi i dag tænker voksenuddannelse og kompetenceudvikling Have indsigt i europæiseringen af dansk uddannelsespolitik Undervisningen vil bestå i en præsentation af teorier om globalisering, de bagvedliggende antagelser og ideologier, samt diskussion af, hvad det indebærer for voksenuddannelsesområdet. Desuden inddrages konkrete eksempler på international og europæisk indflydelse på dansk uddannelsespolitik. Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a common vocational training policy turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education governing a new policy space (s. 7-18, 51-68). Oxford: Symposium Books. Rizvi, F. & Lingard, B. (2010). Perspectives on globalization and globalizing educating policy analysis. In Globalizing Education Policy. New York: Tyler & Francis, pp Forslag til supplerende læsning: Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the Knowledge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), Green, A. (2006, opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P. Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (Eds.), Education, Globalisation & Social Change (s ). Oxford: Oxford University Press. Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. European Educational Research Journal 6(1), Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative Education, 36(3), De studerende forventes at have læst de tre tekster af henholdsvis Cort, Lawn & Grek og Robertson m.fl., og i den forbindelse have reflekteret over, hvilke konsekvenser en øget globalisering har for deres praksis. 9

10 6. lektion: Livslang læring som begreb og fænomen Onsdag den 6. oktober, Undervisere: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende: Have indsigt i forskellige forståelser af begrebet livslang læring Have viden om de skiftende udfordringer livslang læring som politisk begreb er blevet koblet med Have kendskab til forskellige internationale organisationers fokus på livslang læring I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et pædagogisk og et politisk begreb, ligesom der lægges vægt på betydningen af at skelne mellem forskellige forståelser af begrebet. Desuden redegøres for brugen af begrebet og de udfordringer, det kobles til hos henholdsvis UNESCO, OECD, EU samt i dansk sammenhæng. Rasmussen, P. (2009). "Lifelong learning as social need and policy discourse". I: Dale, R. & Robertson, S. (eds.), Globalisation & Europeanisation in Education (85-99). Oxford, UK: Symposium Books. Rubenson, K. (2006). "Constructing the lifelong learning paradigm: competing visions from the OECD and UNESCO". I: Ehlers, S. (ed.), Milestones towards lifelong learning systems ( ). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Schuetze, H.G. (2006). "International concepts and agendas of lifelong learning". Compare 36(3), Forslag til supplerende læsning: Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P. Alheit, R. Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K. Rubenson (red.). Shaping an emerging reality researching lifelong learning (s ). Roskilde: Roskilde University Press. Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how lifelong learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over følgende spørgsmål: Hvilken rolle spiller livslang læring i den aktuelle danske uddannelsespolitik? Hvilken betydning spiller det politiske fokus på livslang læring i din/jeres praksis? Hvilken betydning får det politiske fokus på livslang læring for det enkelte individ? 10

11 7. lektion: Den sociale produktion af det moderne menneske Torsdag den 8. oktober, Underviser: Dirk Michel-Schertges - To get an understanding what is modernity and what are the core elements of this societal concept; - To see and be able to discuss critically contemporary formation of society in connection to the (re-)production of the social status quo and the role of the individual in society s organization - To be able to discuss role of the individual in society s organization The session will deal with positioning the modern man in contemporary society. Thus, it is crucial to identify first of all: what is modernity beside other societal concepts and, secondly, what is the essential modern attitude concerning the human in Western societies. Besides agencies of socialization, the relation between individual and society and the mode of organization will be discussed. Lefebvre, Henri (1995) Eleventh Prelude: What is Modernity? In: Lefebvre Henri: Introduction to Modernity: Twelve Preludes. London and New York: Verso, pp Türk, Klaus (1999). The Critique of the Political Economy of Organization - A Contribution to the Analysis of the Organizational Social Formation, in: International. Journal of Political Economy, vol. 29, no. 3, Fall 1999, pp Horkheimer, Max (2004). Eclipse of Reason. New York: Continuum, chapter 1: pp Forslag til supplerende læsning: Horkheimer, Max/Adorno, Theodor W. (2003) Oplysningens dialektik: filosofiske fragmenter. København: Samlerens Bogklub. Horkheimer, Max (2004). Eclipse of Reason. New York: Continuum Read Eleventh Prelude: What is Modernity? (Lefebvre) and The Critique of the Political Economy of Organization (Türk) and reflect on the actuality of these two approaches. 11

12 8. lektion: New Public Management og neoliberalisme i relation til uddannelse Torsdag 8. oktober 2014, Undervisere: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende have erhvervet kendskab til tænkningen bag New Public Management, herunder neoliberalisme have indsigt i, hvordan neoliberal tankegang og New Public Management har haft indflydelse på dansk uddannelsespolitik have kendskab til aktuel samfundsudvikling eksemplificeret ved velfærdsstatens udfordringer New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske samfund også inden for uddannelsespolitikken. Idéerne bag NPM vil blive præsenteret og diskuteret, ligesom eksempler på NPM i den offentlige sektor vil blive præsenteret og diskuteret. Endvidere vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens udfordringer og statens ændrede rolle. De sociale kritikkers infrastruktur. Et interview med Rasmus Willig. Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten. Hans Reitzel. Kapitel 2: Institutionel konkurrenceevne, pp Lund, H.H. (2009) Nyliberalismen i Danmark og den offentlige sektor. I Lundkvist, A. (ed) Dansk nyliberalisme. Frydenlund. Willig, R. (2009) Umyndiggørelse. Hans Reitzel. Kapitel 1: Mange føler at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier. Forslag til supplerende læsning: Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen. Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3), Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Public Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score Rapportserie; 2000:4. 12

13 Læs Ove Kaj Pedersen med henblik på at forstå baggrunden for fremkomsten af neoliberalisme og New Public Management. Læs Lund med henblik på at forstå nyliberalismens faser i Danmark og den særlige danske variant af nyliberalisme. Læs Willig med henblik på at forstå konsekvenserne for de ansatte ved indførelse af NPM i den offentlige sektor. Overvej om du i din egen praksis kan finde eksempler på NPM. 13

14 9. lektion: Politiske beslutningsprocesser og implementering Fredag den 9. oktober, Undervisere: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende have: Erhvervet kendskab til forskellige teorier om og tilgange til studiet af beslutningsprocesser og implementering Fået forståelse for faktorer, der påvirker udformningen og implementeringen af den konkrete uddannelsespolitik Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningsprocesser præget af uklarhed og policy netværk. Desuden præsenteres forskellige tilgange til analyse af implementering af policy. Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Modern Democracies (s. 1-24, ). Washington, D.C.: Georgetown University Press Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Public Policy, 15(4), Forslag til supplerende læsning: Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic and Social Review, 37(3), Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), De studerende forventes at have læst de to tekster af Zahariadis samt at have reflekteret over: Hvordan de i deres praksis er underlagt forskellige former for policy Hvorfra denne policy kommer I hvilket omfang der er sammenhæng mellem de politiske mål og virkeligheden i deres praksis 14

15 10. lektion: Pædagogisering af samfundet Torsdag den 9. oktober, Underviser: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende have: Erhvervet forståelse for begreberne pædagogisering, det totalt pædagogiserede samfund, bekendelsessamfund Fået indsigt i hvordan livslang læring, kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtalen kan forstås i denne optik. I sidste del af sit forfatterskab lancerede den engelske uddannelsessociolog, Basil Bernstein, begrebet det totalt pædagogiserede samfund. Med dette begreb beskriver Bernstein, hvordan pædagogikken er blevet over- og omsiggribende i en global markedsøkonomi og intervenerer i alle livets forhold, så det enkelte individ uafladeligt skal forholde sig til sin egen udvikling og vækst. I det totalt pædagogiserede samfund bliver vejlederen/coachen en central figur, som individet kan bekende sig til for at komme til en forståelse af sig selv og egne kompetencer. Bonal, X. & Rambla, X. (2003) Captured by the Totally Pedagogised Society: Teachers and teaching in the knowledge economy. In Globalisation, Societies and Education 1:2, pp Fejes, A. & Dahlstedt, M. (2013) The Confessing Society. London: Routledge. Kapitel 4: Lifelong Guidance. Singh, P. (2002) Pedagogising Knowledge: Bernstein s Theory of the Pedagogic Device. In British Journal of Sociology of Education, vol. 23, no. 4, pp Læs den angivne litteratur og om du kan finde eksempler på den totale pædagogisering fra dit eget (arbejds)liv. 15

16 11. lektion: Bourdieu teori og centrale begreber Torsdag den 5. november, Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Efter lektionerne vil de studerende have: Indblik i Bourdieus refleksive sociologi og praktikteori og vil have forudsætningerne for at forstå, hvordan Bourdieus teori og metodologi fremhæver, hvordan uddannelsessystemer og institutioner er indlejret i samfundsmæssige strukturer og udgør væsentlige bidrag til at fastholde social reproduktion. Undervisningen indeholder en gennemgang af Bourdieus centrale begreber som magt, felt, kapital og habitus. Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s ). Wilken, Lisanne (2005) Habitus, kapital og felt, Bourdieus greb til en analyse af praksis, I: Esmark, Laustsen, Åkerstrøm (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag. Supplerende litteratur: Bourdieu, P. (1997) Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen. Hans Reitzel. Hedegaard-Sørensens og Wilkens tekster forventes læst, mens Bourdieus tekst Af praktiske grunde indgår som mere sekundær litteratur. 16

17 12. lektion: Bourdieu i aktuel forskning Torsdag den 5. november, Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Efter lektionerne vil de studerende have: Indblik i, hvordan Bourdieus teori og metodologi kan indgå som analytisk ramme for empiriske undersøgelser. I undervisningen præsenteres to empiriske undersøgelser, hvor Bourdieus teori og metodologi har udgjort det analytiske afsæt. Dels gennemgås en empirisk undersøgelse af samarbejdet mellem specialskolelærere og lærere på en specialskole og dels gennemgås en empirisk undersøgelse af læreres arbejde med differentiering af undervisning og læreres kompetenceudvikling i relation til differentiering. Hedegaard-Sørensen, L. (2013.) Situeret professionalisme på handicapområdet fra manual til situerede skøn og refleksion. I: Bonfils, I., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S.(Red.), Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, Akademisk forlag. Hedegaard-Sørensen. L. (2013) Samarbejdets kunst: flerfagligt samarbejde om komplicerede undervisningssituationer, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr.61 (4). Teksterne forventes læst med en læsning, der fokuserer på, hvordan Bourdieus teori og metodologi indgår i empiriske analyser. 17

18 13. lektion: Globalisering, vidensøkonomi og kognitiv kapitalisme Fredag den 6. november, Underviser: Jens Erik Kristensen Formålet er at give de studerende indsigt i de nogle af de politisk-økonomiske teoridannelser og samfundsdiagnoser, der dannede baggrunden for den lærings- og kompetencepolitiske vending i den transnationale uddannelsespolitik fra 1990 erne og frem og som sådan har bidraget til at ændre forståelsen af voksnes læring og kompetenceudvikling. En økonomisering af pædagogik og uddannelse har været den dominerende tendens de seneste årtier, hvor økonomi og konkurrencedygtighed har fortrængt efterkrigstidens ideer om demokrati og lighed som pædagogiske idealer. Det er ikke blot sket med henvisning til globaliseringen og de nye globaløkonomiske konkurrencevilkår, men fremfor alt til fortællinger om økonomiens transformation til en vidensøkonomi, en vidensbaseret økonomi eller en lærende økonomi, og til samtidige diagnoser af industrikapitalismens hamskifte til en kognitiv kapitalisme med de implikationer dette har for kravene til arbejdskraften, til uddannelsessystemet og til voksnes efter- og videreuddannelse. I denne session skal vi se nærmere på disse fortællinger. Det vil ske med afsæt i OECD s rapport om Knowledge Based Economy fra 1996, der kom til at danne grundlaget for mange af de senere årtiers diskussion af vidensøkonomi og videnssamfund. OECD Knowledge-based economy. Paris: OECD: 1-20 Kristensen, Jens Erik & Steen Nepper Larsen Økonomiens metamorfoser og kapitalismens hamskifte om vidensøkonomi og kognitiv kapitalisme. Kritik nr. 190: Læs teksterne og sammenligning OECD s fortælling med teserne om den kognitive kapitalisme 18

19 Lektion 14: Guvernementalitet fra homo eoconomicus til investering i human kapital Fredag den 6. november, Underviser: Jens Erik Kristensen Efter lektionerne vil de studerende have: Erhvervet indsigt i Michel Foucaults forfatterskab, dets centrale problemstillinger, analysestrategier og aktuelle relevans i det pædagogiske felt Erhvervet forståelse for relevante nøglebegreber hos Foucault så som viden, magt, subjektivitet m.v., samt klassisk-liberal og neoliberal guvernementalitet m.v. Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske problematikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller gøre sig til subjekt gennem viden, magt, ledelsesteknologier og selvteknologier? Der vil kort blive redegjort for Foucaults historiske og samtidsdiagnostiske analysestrategier (historisk epistemologi, arkæologi, genealogi). I forlængelse heraf vil især den sene Foucaults begreb om og historisk-genealogiske analyser af guvernmentalitet (ledelses- og regeringskunster) blive uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Det vil ske med særligt henblik på hans analyse af den neoliberale teori om human kapital, der ikke blot rummer et radikalt nyt syn på formålet med uddannelse, men også på det menneske eller subjekt, der uddanner sig. Teorien har været grundlæggende for de seneste årtiers transnationale uddannelsestænkning og for den lærings- og kompetencepolitiske vending fra 1990 erne og frem. Der vil afslutningsvis blive givet eksempler på den guvernementale analytiks relevans på andre områder af det pædagogiske praksisfelt. Foucault, Michel (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), Foucault, Michel [1979] (2009): Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger ved Collège de France 1979, Kbh.: Hans Reitzels Forlag: 9. forelæsning s (24 sider) Kristensen, Jens Erik. & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Kaspersen, Lars Bo & Loftager, Jørn (red.) (2009): Klassisk og moderne politisk teori. Kbh. Hans Reitzels Forlag, s (24 sider) De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to primærtekster samt oversigtsteksten af Kristensen & Hermann. 19

20 15. lektion: Kvantitative analyser i praksis Lørdag 7. november kl Undervisere: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende: Have indblik i udfordringer og faldgrupper i forbindelse med planlægning af kvantitative analyser Have færdighed i at planlægge mindre kvantitative undersøgelser Have kendskab til forskellige former for sampling af respondenter Være i stand til at konstruere et spørgeskema Have fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser Fokus i lektionen vil ligge på de overvejelser, der er nødvendige forud for gennemførelsen af en kvantitativ undersøgelse, med særlig vægt på spørgeskemaundersøgelser: Hvordan konstrueres et spørgeskema, og hvordan udvælges respondenter til en undersøgelse, så undersøgelsen bliver repræsentativ? Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Som forberedelse til undervisningen læses teksten af Erik Jørgen Hansen. De studerende bedes overveje hvilken undersøgelse, der ville være relevant at gennemføre i/for deres praksis, og på baggrund af teksten i den forbindelse desuden overveje: Hvilket forskningsspørgsmål/problemformulering kunne være relevant? Hvem ville det være relevant at spørge? Hvilke fem spørgsmål ville være de centrale, og hvordan kunne de formuleres? 20

21 16. lektion: Kollektiv vejledning Lørdag den 7. november, Undervisere: Anne Larson & Pia Cort De studerende vil efter lektionen have: Fået en forståelse for, hvad der forventes af en opgave på modul tre Gjort sig nogle indledende overvejelser vedrørende deres egen eksamensopgave på modulet. I denne session skal de studerende fremlægge deres foreløbige overvejelser om opgaven på modul 3. Alle vil have til opgave at bidrage konstruktivt til kvalificeringen af opgaveskrivning. Konstruktivt vil sige, at de studerende kommer med konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes videre f.eks. i forhold til relevante teorier, relevant litteratur, relevante metoder etc. Underviserne vil ligeledes give feedback på opgaveforslag. Studieordningens beskrivelse af læringsmål samt krav til eksamensopgave: 1. Vælg en problemstilling, som du/i vil arbejde med. 2. Lav en skitse til indledning, hvor relevansen af den valgte problemstilling begrundes. 3. Overvej i hvilken udstrækning arbejdet med den valgte problemstilling kan dække modulets læringsmål (jf. studieordning) 4. Analyser hvilke dele af undervisningen og den læste litteratur i modulet, der vil kunne belyse den valgte problemstilling. Beskriv hvilke dele, som kan belyse hvad? 5. Overvej hvilken anden litteratur, som det vil være relevant at inddrage. Besvarelsen af ovenstående spørgsmål formuleres skriftligt. Oplæggene sendes til Anne Larson og Pia Cort senest den 5. november. 21

22 17. lektion: Pædagogik er at ville noget med nogen syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik Torsdag 26. november, Kl byder instituttet på morgenkaffe ved festsalen. Kl forelæsning i Festsalen Kl byder instituttet på en lettere frokost i aulaen Undervisere: Steen Nepper Larsen At de studerende bliver i stand til at opnå en indsigt i sammenhængene mellem pædagogik, dannelse og kognitiv kapitalisme. At berede vejen for en kritisk praxis på baggrund af en teoretisk indsigt. At blive et værdigt og sprogkritisk menneske. At sabotere enhver forestilling om at målstyringen af de såkaldt højere uddannelser er et tilforladeligt og vederkvægende tiltag. At tage livtag med en række aktuelle og uombaggåelige spørgsmål: Hvordan hænger en samtidsdiagnostik sammen med et forsøg på at revitalisere en samtidskritisk dannelsestænkning? Hvad sker der med den stadigt mere hjemløse drøm om akademisk dannelse på universitetet, når de studerende opdrages til at skulle inkarnere og senere faldbyde deres humane kapital på markedet? Dybt indfiltret i det guvernementale og biopolitiske kontrolsamfund må der spørges: Hvordan kan kritik og modstand tænkes og artikuleres? Larsen, S. N. (2002). Dannelse er mere end uddannelse. Asterisk 2002(4). rki/nr4april2002/ amp-type-doc.pdf Larsen, S. N. (2008): Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet. København: Gnosis, (DPU). Larsen, S. N. (2014): At ville noget med nogen kritiske tanker om pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet. I: T.A. Rømer, S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Uren pædagogik II. Aarhus: Klim. Larsen, S. N. (2014): Et forsvar for fagligheden, Fagligt Forum, Dansk Magisterforening. Larsen, S. N. (2014): Compulsory Creativity: A Critique of Cognitive Capitalism, Culture Unbound Vol.6. Forslag til supplerende læsning: Larsen, S. N. (2013): Dannelse en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Munkebo: Fjordager. 22

23 Larsen, S. N. (2014): Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om undervisning, forskning, formidling og professionsarbejde. I: S. N. Larsen & Stig Skov Mortensen (red.), Universitetsverdenen - flerstemmige visioner. Aalborg: Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse. Larsen, S. N.epper (2014): Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en kliché?. I: C. Aabro, (red.), Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg. København: Dafolo Forlag. Larsen, S. N. (2014): Kritik et essay, Social Kritik nr.140. Larsen, S. N. (2015): Top-Down University Governance Eradicates Thinking and Good Teaching. I: E. Westergaard & J. S. Wiewiura (eds.), On the Facilitation of the Academy. Rotterdam: Sense Publishers. Larsen, S. N. (2015 i proces). Negative konsekvenser af målstyringen af (ud)dannelse for universitetsansatte og -studerende?. I: M. F. Andersen & L. Tanggaard (red.), Det moderne arbejdsliv (foreløbig arbejdstitel). Aarhus: Klim. I den bedste af alle verdenen køber og læser de studerende den opgivne litteratur inden seancen. De aktiverer og læser også de 4 www-links. Men jeg forventer selvfølgelig ikke, at samtlige 219 sider, der gemmer sig bag 2008-linket læses af andre end særligt hengivne læseheste. Den lille SNL-SSM-unibog fra 2014 har jeg til salg på mit kontor i D247 for sølle 30 kr. Nogle dage inden udsendes nogle power-point-overflødiggørende og oversigtsgivende følgesedler til foredraget. De bedes medbragt på dagen enten i elektronisk eller printet version 23

24 18. lektion: Tolkning af kvantitative data Torsdag 20. november 2014, Undervisere: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende have: Erhvervet viden om fortolkning af kvantitative analyser Fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser Hovedvægten i undervisningen vil ligge på tolkning af statistiske begreber som signifikans, regressionskoefficienter, odds ratio og lignende. Hvordan beregnes disse parametre, og hvad betyder de. Hansen, B.M. & Hansen, S.W. (2012). Bivariat analyse. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen & R. Klemmensen (red.), Metoder i statskundskab (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, E.J., & Andersen B.H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Forslag til supplerende læsning: Gundelach, P. (2013). Simpel tabelanalyse. København: Samfundslitteratur. Forberedelsen til denne session består udelukkende i at læse teksterne af Hansen & Hansen samt Hansen & Andersen. 24

25 Lektion 19: Introduktion til komparative metode Fredag 27. november, Underviser: Thyge Winther-Jensen Efter lektionen kan den studerende: påpege skiftende erkendelsesinteresser bag internationale og sammenlignende studier inden for pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold, begrunde brug og anvendelighed af de metoder, der er blevet udviklet inden for området, Belysning og udlægning af faglige traditioner og metoder samt globale udfordringer til internationale og sammenlignende analyser af uddannelsesforhold. Delors, J. (1996) Education: the new utopia, i Learning: the treasure within, (s ). Paris: UNESCO. Winther-Jensen, T. (2004). Sammenligning hvilke metoder? i Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring. (s ). København: Akademisk Forlag. Winther-Jensen, T. (2006). World system and lifelong learning: a comment i S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Forslag til supplerende litteratur: Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making i S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), Winther-Jensen, T (2004) Voksenpædagogik grundlag og ideer. København: Akademisk Forlag. I forbindelse med læsning af teksterne til undervisningen at overveje: 1. Muligheden/relevansen af en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det videre studium? 2. Hvad skal tema/problem/begreb være og hvad kunne formålet med undersøgelsen være? 3. Hvordan kunne det gribes an? 25

26 20. lektion: Opsamling på modulet samt evaluering Fredag 27. november, Undervisere: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende have: Fået en forståelse for, hvordan samfundsmæssige forhold påvirker den måde, vi i det daglige tænker kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Fået en forståelse for, hvordan den måde vi tænker kompetenceudvikling i forhold til det enkelte individ og organisationer influerer på samfundet og grupper i samfundet. Lektionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i relation til kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Bemærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale evaluering af modulet. De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet, der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer tænkes på temaer, undervisningsformer, litteratur o.lign. 26