Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS)

Transkript

1 København, efteråret E2012 Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS) Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Modul 3 Koordinator: Lektor Anne Larson, anne@dpu.dk Undervisere: Adjunkt Pia Cort, cort@dpu.dk Lektor Søren Ehlers, ehlers@dpu.dk Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen, lihe@dpu.dk Professor Mads Meier Jæger, mmj@dpu.dk Lektor Kasper Kofod, kako@dpu.dk Lektor Jens Erik Kristensen, jek@dpu.dk Lektor Anne Larson, anne@dpu.dk Ekstern lektor Jette Steensen, jksteensen@yahoo.com Modulet har til hensigt at give en indføring i sociologiske og politologiske teorier samt aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder med henblik på at give de studerende indsigt i de samfundsmæssige vilkår for voksnes læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet. Efter gennemført modul kan den studerende: Demonstrere overblik over og indsigt i centrale sociologiske og politologiske teorier samt aktuelle uddannelsespolitiske temaer Vurdere kvantitative og komparative undersøgelser af uddannelsespolitiske temaer i relation til kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet Vurdere betydningen af uddannelsespolitiske tiltag for kompetenceudvikling på baggrund af centrale sociologiske eller politologiske teorier Formulere en problemstilling i relation til kompetenceudvikling.

2 Modulet omhandler: Udvalgte sociologiske og politologiske teorier, der bestemmer voksnes læring og voksenuddannelsernes placering i samfundet og deres betydning for den enkeltes kompetenceudvikling Udvalgte aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder i relation til voksenuddannelse og kompetenceudvikling Introduktion til komparative og kvantitative undersøgelser. Tilrettelæggelsesform: Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenteroplæg, selvstudium, e-learning og vejledning. Studiegrupperne eller dele af dem vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervisningsgang Der opfordres desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til de enkelte temaer og tekster. Eksamen og vejledning Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter og litteraturliste (en normalside svarer til anslag inklusive mellemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt i den afleverede opgave. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen I forbindelse med eksamensopgaven ydes der vejledning svarende til 5 arbejdstimer (inklusive vejleders forberedelse). Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i voksenuddannelse. Grundbog: Morgan-Klein, B. & Osborne, M. (2007). The Concepts and Practices of Lifelong Learning. London: Routledge. Øvrig litteratur: Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori ( ). København: Hans Reitzels Forlag. Bauman, Z. (2001). The Individualized Society (s ). Cambridge: Polity Press. Bauman, Z. (1999). In Search of Politics (s. 9.57). California: Stanford University Press. Beck, U. (2002). Fagre nye arbejdsverden (s & ). København: Hans Reitzels Forlag, Bourdieu, P. (1991). Principper for overvejelser over læseplanen. Dansk pædagogisk Tidsskrift 39(6), Bourdieu P. (1995, opr. 1979). Valget af det nødvendige. I: P. Bourdieu, Distinksjonen (s ). Oslo: Pax. Callewaert, S. & Elle, B. (1991). Noter fra en samtale med Bourdieu i juni Dansk pædagogisk Tidsskrift 39(6), Coleman, J.S. (1988). Social capital in the creation of human capital. American Journal of Sociology 94 (Supplement), S95-S120.

3 Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a common vocational training policy turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2(2), Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal. 9(3), Esmark. K.(2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu. En introduktion (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism (s. 9-34). Cambridge, UK: Polity Press. Foucault, M. (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry, 8(4), Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium, Compare Education, 36(3), Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen. Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s , ). København: Hans Reitzels Forlag. Jakobsen, M.H. (2007). Zygmunt Bauman. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori (s ). København: Hans Reitzels Forlag Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative Education, 36(3), Jæger, M. M. & Holm, A. (2004). Penge, (ud)dannelse, forbindelser eller brains: En test af fire forældreressourcers betydning for unges uddannelsesvalg i Danmark. Dansk Sociologi, 15(3), Karlson, K. B. & Jæger, M. M. (2011). Kassen, kulturen og kontakterne: Økonomisk, kulturel og social kapital i to generationer. Dansk Sociologi 22(3), Klausen, K.K. (2001). Skulle det være noget særligt organisation og ledelse I det offentlige (s ). København: Børsens Forlag. Kristensen, J. E. (2008): Krise, kritik og samtidsdiagnostik, Dansk Sociologi 19(4), Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education governing a new policy space (s. 7-18, 51-68). Oxford: Symposium Books. Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how lifelong learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), Pepin, L. (2011). Education in the Lisbon Strategy: Assessment and prospects. European Journal of Education 46(1), Ploug, N. (2007). Forskning i social arv. I: N. Ploug (red), Social arv og social ulighed (s. 9-25). København: Hans Reitzels Forlag. Ploug, N. (2007). Teorier om betydningen af social baggrund og chanceulighed. I: N. Ploug (red): Social arv og social ulighed (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Rasborg, K. (2007). Ulrich Beck. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Reich, R.B. (2006/opr. 1991). Why the rich are getting richer and the poor, poorer I: H. Lauder, P. Brown, J.-A. Dillabough & A.H. Halsey (eds.), Education, Globalization and Social Change. Oxford: Oxford University Press. Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (s ). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

4 Robertson, S., Novelli, M., Dale, R., Tikly,L., Dachi, H. & Alphonce, N. (2007). Globalisation, Education and Development: Ideas, Actors and Dynamics (s ). London: Department for International Development. Steensen, J. (2009). Trajectories in a changing Field. I: H. B. Holmarsdottir & M. O`Dowd, Nordic Voices Teaching and Researching Comparative and International Education in the Nordic Countries (s ). Rotterdam: Sense Publishers. Tuijnman, A. & A.-K. Bostrøm (2002). Changing notions of lifelong education and lifelong learning. International Review of Education 48(1-2), Undervisningsministeriet (2010), Den danske kvalifikationsramme for livslang læring (s. 1-8). København: Undervisningsministeriet. Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Modern Democracies (s. 1-24, ). Washington, D.C.: Georgetown University Press Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Public Policy 15(4), Forslag til supplerende litteratur: Bengtsson, J. (2008), National Strategies for Implementing Life Long Learning (LLL): An International Perspective. PASCAL International Observatory. Tilgængelig via: nting%20lll%20-%20jarl%20bengtsson.pdf Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s ). København: Hans Reitzels Forlag (2. reviderede udgave). Björklund, A. & Salvanes, K. (2010). Education and Family Background: Mechanisms and Policies. IZA Discussion Paper No (tilgængelig via: Black, S. & Devereaux, P. J. (2010). Recent Developments in Intergenerational Mobility. NBER Working Paper (Tilgængelig via: Bleiklie, I. (1998). Justifying the Evaluative State: New Public Management Ideals in Higher Education. European Journal of Education. 33(3), Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the Knowledge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). Globalization and Education: An Introduction. I: N.C. Burbules & C.A. Torres (red.), Globalisation and education. Critical Perspectives (s. 1-26). New York: Routledge. Cort, P. (2008). The open method of coordination a triangle of EU governance. I: R. Desjardins & K. Rubenson (Eds), Research of vs. Research for Education Policy: In an Era of Transnational Policy-Making (s ). Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller. Ehlers, S. (2009). Livslang læring som politisk strategi i 1900-tallets Danmark. Samspillet mellem civilsamfund, stat og marked. Uddannelseshistorie 2009, Selskabet for Skole- og uddannelseshistorie. Tilgængelig via Ehlers, S., Wärwik, G.-B. & Larson, A. (2011). Effektive Strategier for livslang læring i de nordiske lande. København: Nordisk Ministerråd. European Commission (1995), White Paper on Education and Training: Teaching and Learning. Towards the Learning Society. Brussels: European Commission. European Commission (2010), Peer Learning Seminar: Critical factors for implementation of lifelong learning strategies and policies. Brussels: European Commission. Foucault, M. [1978] (2008): Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de France 1978 (4. og 5.forelæsning om gouvernementalitetens historie i februar 1978) (s ). København: Hans Reitzels Forlag.

5 Frølund Thomsen, J.P. (2010). Politologi. En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Green, A. (2006 opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P. Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (red.), Education, Globalisation & Social Change (s ). Oxford: Oxford University Press. Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (red.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3) Hood, C. (1991). A public management for all seasons?. Public Administration, 69, Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. European Educational Research Journal, 6(1), Kelstrup, M., Sindberg Martinsen, D. & Wind, M. (2008). Europa i forandring, En grundbog om EUs politiske og retlige system. København: Hans Reitzels Forlag. Mundy, K. (2005). Globalization and Educational Change: New Policy Worlds. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (red.), International Handbook of Educational Policy (3-17). Dordrecht: Springer. Pechar, H. & Andres, L. (2008). Higher Education Funding and Welfare Regimes: International Comparative Pespective. Paper presented at the annual meeting of the American Educational Research Association. New York. March 24, Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in Education. 1(2), pp Randle, K. & Brady, N. (1997). Further Education and the New Managerialism. Journal of Further and Higher Education, 21(2) Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the OECD and UNESCO I: S. Ehlers, Milestones towards lifelong learning systems ( ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Public Management. Score Rapportserie 2000:4. Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (red.), Theory and Methods in Political Science (s.1-16). Hampshire:Palgrave Macmillan (2 nd edition). Tjeldvoll, A. (1998). Quality of Equality? Scandinavian Education Towards the Year 2000 I: A. Tjeldvoll (red.), Education and the Scandinavian Welfare State in the Year Equalty, Policy, and Reform (s. 3-25). New York: Garland Publishing. Torres, C.A. (2002). Globalisation, Education, and Citizenship: Solidarity versus Markets? American Educational Research Journal, 39(2), Wells, A.S. & Holme, J.J. (2005). Marketization in education: Looking back to move forward with a stronger critique. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (red.), International Handbook of Educational Policy (s ). Dordrecht: Springer. Wielemans, W. (2004). Critical Energy in Higher Education facing Globalisation and Changing Nation States. I: E. Buk-Berge, S. Holm-Larsen & S. Wiborg (red.), Education Across Borders (s ). Oslo: Didakta Norsk Forlag. Winther, S.C. & Nielsen, V. L. (2010). Implementering af politik. København: Academica. Winther-Jensen, T. (2004). Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring. København: Akademisk Forlag

6 1. lektion: Introduktion til modulet Torsdag 13. september 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen dannet sig et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer fået en overordnet forståelse for, hvad der karakteriserer henholdsvis sociologiske og politologiske teorier og tilgange De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling. Desuden inddrages kort den aktuelle diskurs om livslang læring samt begrebet videnssamfund. Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret. Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori ( ). København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Forslag til supplerende læsning: Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s ). København: Hans Reitzels Forlag (2. reviderede udgave). Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in Education. 1(2), pp Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the OECD and UNESCO I: S. Ehlers, Milestones towards lifelong learning systems ( ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (red.), Theory and Methods in Political Science (s.1-16). Hampshire:Palgrave Macmillan (2 nd edition). De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er opført som knyttet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væsentligt i forbindelse med en studiegruppe.

7 2. lektion: Modernitet Torsdag 13. september, Underviser: Kasper Kofod Bi-lærer: Anne Larson Fået indsigt i sammenhængen mellem senmodernitetens vilkår for det moderne menneske, samt Fået indsigt i, hvordan der under disse vilkår er et pres på velfærdsstatens institutioner med en stigende social differentiering. Med udgangspunkt i en indsigt i menneskets vilkår i de senmoderne samfund fokuseres der på, hvordan det moderne menneske er frisat fra traditionens bindinger og er kastet ud i et livslangt projekt med at skabe sin identitet. Det moderne samfund er bl.a. kendetegnet ved et pres mod velfærdsstaten, som blev opbygget efter den anden verdenskrig. Det betyder, at vi i disse år er vidne til en stigende differentiering i samfundene mellem de globale fuldt beskæftigede og de lokale underbeskæftigede borgere. Presset på velfærdsstaten med diverse neoliberale modeller, f.eks. New Public Management, og individualiseringen af individet betyder, at individerne skal håndtere spændingen mellem velfærdsstatens sikkerhed og den individuelle selvudfoldelses frihed, mellem lighedens tryghed og en stigende uligheds utryghed. Bauman, Z. (2001). The Individualized Society (s ). Cambridge: Polity Press. Bauman, Z. (1999). In Search of Politics (s. 9.57). California: Stanford University Press. Beck, U. (2002). Fagre nye arbejdsverden (s & ). København: Hans Reitzels Forlag, Jakobsen, M.H. (2007). Zygmunt Bauman. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori (s ). København: Hans Reitzels Forlag Rasborg, K. (2007). Ulrich Beck. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Reich, R.B. (2006/opr. 1991). Why the rich are getting richer and the poor, poorer I: H. Lauder, P. Brown, J.-A. Dillabough & A.H. Halsey (eds.), Education, Globalization and Social Change. Oxford: Oxford University Press. De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur.

8 3. lektion: Social arv i uddannelse: Årsager, mekanismer og konsekvenser (fælles forelæsning for alle masteruddannelser) Fredag 14. september, (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe kl. 9.30, og slutter med fælles frokost ). Underviser: Mads Meier Jæger Bygning A, Aulaen Formålet med forelæsningen er at introducere de studerende til den nyeste forskning i social arv i uddannelse. Hvilke aspekter af den sociale arv er særlig vigtige for unges uddannelsesvalg, hvilke mekanismer skaber en sammenhæng mellem social baggrund og uddannelse, og hvad er konsekvensen af social arv og (lav) uddannelse for senere livschancer (fx på arbejdsmarkedet, helbred og fertilitet)? (1) Definition(er) af social arv; (2) omfanget af social arv i uddannelse i Danmark og internationalt; (3) økonomiske, kulturelle, sociale og biologiske aspekter ved den sociale arv; (4) mekanismer, som skaber social arv; (5) indsatser, som (måske) kan bryde den sociale arv i uddannelse; og (6) konsekvenser af (lav) uddannelse for livschancer og livskvalitet. Jæger, M. M. & Holm, A. (2004). Penge, (ud)dannelse, forbindelser eller brains: En test af fire forældreressourcers betydning for unges uddannelsesvalg i Danmark. Dansk Sociologi, 15(3), Karlson, K. B. & Jæger, M. M. (2011). Kassen, kulturen og kontakterne: Økonomisk, kulturel og social kapital i to generationer. Dansk Sociologi 22(3), Ploug, N. (2007). Forskning i social arv. I: N. Ploug (red), Social arv og social ulighed (s. 9-25). København: Hans Reitzels Forlag. Ploug, N. (2007): Teorier om betydningen af social baggrund og chanceulighed. I: N. Ploug (red): Social arv og social ulighed (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Forslag til supplerende læsning: Björklund, A. & Salvanes, K. (2010). Education and Family Background: Mechanisms and Policies. IZA Discussion Paper No (kan hentes her: Black, S. & Devereaux, P. J. (2010). Recent Developments in Intergenerational Mobility. NBER Working Paper (kan hentes her:

9 4. lektion: Formuleringen af en transnational policy: Livslang læring Fredag 14. september 2012, Underviser: Søren Ehlers Bi-lærer: Anne Larson Erhvervet kendskab til udviklingen af en konkret transnational policy Forståelse for de bagvedliggende (økonomisk inspirerede) teorier. Forelæsningen behandler den tænkning i human capital og social capital, der fik EU til at gøre livslang læring til et strategisk mål. Coleman, J.S. (1988). Social capital in the creation of human capital. American Journal of Sociology 94 (Supplement), S95-S120. Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how lifelong learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), Tuijnman, A. & A.-K. Bostrøm (2002), Changing notions of lifelong education and lifelong learning. International Review of Education 48(1-2), Forslag til supplerende læsning: Ehlers, S. (2009). Livslang læring som politisk strategi i 1900-tallets Danmark. Samspillet mellem civilsamfund, stat og marked. Uddannelseshistorie 2009, Selskabet for Skole- og uddannelseshistorie. Tilgængelig via European Commission (1995), White Paper on Education and Training: Teaching and Learning. Towards the Learning Society. Brussels: European Commission. Frølund Thomsen, J.P. (2010). Politologi. En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Kelstrup, M., Sindberg Martinsen, D. & Wind, M. (2008). Europa i forandring, En grundbog om EUs politiske og retlige system. København: Hans Reitzels Forlag. Find via internettet eller via den supplerende læsning definitioner af begreberne the learning society og subsidarity og diskuter i studiegruppen, om de to tilgange kan forenes.

10 5. lektion: Globalisering og videnssamfund Lørdag, 15. september 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen Fået kendskab til forskellige forventninger til og perspektiver på globalisering Forståelse for, hvordan forventninger til globalisering har betydning for den måde, vi i dag tænker voksenuddannelse og kompetenceudvikling En præsentation af teorier om globalisering, de bagvedliggende antagelser og ideologier, samt refleksioner over, hvad det indebærer for voksenuddannelsens betydning og organisering. Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative Education, 36(3), Robertson, S., Novelli, M., Dale, R., Tikly,L., Dachi, H. & Alphonce, N. (2007). Globalisation, Education and Development: Ideas, Actors and Dynamics (chapter 7, p ). London: Department for International Development. Forslag til supplerende læsning: Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the Knowledge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). Globalization and Education: An Introduction. I: N.C. Burbules & C.A. Torres (red.), Globalisation and education. Critical Perspectives (s. 1-26). New York: Routledge. Green, A. (2006 opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P. Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (red.), Education, Globalisation & Social Change (s ). Oxford: Oxford University Press. Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. European Educational Research Journal, 6(1), Mundy, K. (2005). Globalization and Educational Change: New Policy Worlds. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (red.), International Handbook of Educational Policy (3-17). Dordrecht: Springer. Torres, C.A. (2002). Globalisation, Education, and Citizenship: Solidarity versus Markets?. American Educational Research Journal, 39(2), Wielemans, W. (2004). Critical Energy in Higher Education facing Globalisation and Changing Nation States. I: E. Buk-Berge, S. Holm-Larsen & S. Wiborg (red.), Education Across Borders (s ). Oslo: Didakta Norsk Forlag. På baggrund af artiklerne af Jarvis og Robertson m.fl. overvejes følgende: Hvad er argumenterne for, at vi lever i en globaliseret verden? Hvilken kobling ser artiklerne mellem globaliseringen og videnssamfundet? Oplever de studerende, at globaliseringen har betydning for deres praksis i relation til kompetenceudvikling?

11 6. lektion: Komparative analyser Lørdag, 15. september 2012, Underviser: Lis Hemmingsen Bi-lærer: Anne Larson Erhvervet indsigt i internationale sammenlignende studier inden for pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold Fået en fornemmelse for de erkendelsesinteresser, der ligger bag sådanne studier Fået indblik i de metoder, der er blevet udviklet inden for området. Undervisningen vil bestå i en gennemgang af den faglige tradition for internationale sammenlignende analyser af uddannelsesforhold og pædagogiske forhold. Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium, Compare Education, 36(3), Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), Forlag til supplerende litteratur: Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (red.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Winther-Jensen, T. (2004). Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring. København: Akademisk Forlag I forbindelse med læsningen af teksterne til undervisningen overvejes: 1. Muligheden/relevansen af at foretage en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det videre studie? 2. Hvad vil fokus være og hvad kunne denne undersøgelse bidrage med 3. Hvordan kunne det gribes an?

12 lektion: Michel Foucault Torsdag, 4. oktober 2012, (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokostpause) Underviser: Jens Erik Kristensen Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionerne vil de studerende have: Erhvervet indsigt i Michel Foucaults forfatterskab, dets centrale problemstillinger og analysestrategier Erhvervet forståelse for nøglebegreber som viden, diskurs, magt, ledelse (gouvermentalitet), subjektivering, problematisering, sandhed m.v. Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske problematikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller gøre sig til subjekt? I tilknytning hertil vil den sene Foucaults begreb om ledelse og ledelsesrationalitet (gouvernmentalité) blive nærmere uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Desuden vil der blive redegjort for Foucaults historisk-filosofiske og samtidsdiagnostiske analysestrategier (historisk epistemologi, arkæologi, genealogi), og der vil afslutningsvis blive givet eksempler på disse strategiers brug og mere generelt på aktualiteten i hans indsigter og analysestrategier på det pædagogiske felt. Foucault, M. (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry, 8(4), Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori ( ). København: Hans Reitzels Forlag. Forslag til supplerende læsning: Foucault, M. [1978] (2008): Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de France 1978 (4. og 5.forelæsning om gouvernementalitetens historie i februar 1978) (s ). København: Hans Reitzels Forlag. De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to tekster af henholdsvis Kristensen & Hermann samt Foucault (1983).

13 9. lektion: Om opgaven på modul 3 Fredag, 5. oktober 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen De studerende vil efter lektionen have: Fået en forståelse for, hvad der forventes af en opgave på modul tre Gjort sig nogle indledende overvejelser vedrørende deres egen eksamensopgave på modulet. Med udgangspunkt i tidligere eksamensopgaver fra modul tre samt de studerende egne foreløbige idéer til deres egne eksamensopgaver diskuteres, hvad der karakteriserer en god modul-3 opgave. Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (s ). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Eksempel på tidligere modul-3 opgave (uploades på Blackboard senest ultimo september) De studerende forventes inden sessionen at have genopfrisket den akademiske opgave som genre ved at læse Rienecker & Jørgensen, samt at have reflekteret over tema/emne for egen opgave på modul 3.

14 10. lektion: Europæisering af uddannelsespolitikken Fredag, 5. oktober 2012, Underviser: Pia Cort Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende kunne Redegøre for begrebet europæisering Beskrive den historiske udvikling i europæisk uddannelsespolitik Beskrive de styringsformer, som bidrager til at uddannelsespolitikken europæiseres I lektionen præsenteres en diskursiv analyse af det Europæiske Fællesskabs uddannelsespolitik fra vedtagelsen af Rom Traktaten i 1957 frem til vedtagelsen af strategien Education and Training 2020 i maj Fokus er på dominerende diskurser samt de styringsformer via hvilke det Europæiske Fællesskab over tid har søgt at implementere en fælles uddannelsespolitik. Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a common vocational training policy turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education governing a new policy space (s. 7-18, 51-68). Oxford: Symposium Books. Forslag til supplerende læsning: Cort, P. (2008). The open method of coordination a triangle of EU governance. I: R. Desjardins & K. Rubenson (Eds), Research of vs. Research for Education Policy: In an Era of Transnational Policy-Making (s ). Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller. De studerende forventes inden undervisningen af have læst teksterne samt overvejet om/hvordan dansk uddannelsespolitik er under indflydelse af EU s uddannelsespolitik. Find konkrete eksempler evt. i tilknytning til egen praksis.

15 11. lektion: Planlægning af kvantitative analyser Torsdag, 25. oktober 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen Erhvervet viden om planlægning af kvantitative analyser Fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser Opnået færdighed i at planlægge mindre kvantitative undersøgelser. Fokus i lektionen vil ligge på de overvejelser, der er nødvendige forud for gennemførelsen af en kvantitativ undersøgelse, med særlig vægt på spørgeskemaundersøgelser: Hvordan konstrueres et spørgeskema, og hvordan udvælges respondenter til en undersøgelse, så undersøgelsen bliver repræsentativ? Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Som forberedelse til undervisningen læses teksten af Erik Jørgen Hansen. De studerende bedes overveje hvilken undersøgelse, der ville være relevant at gennemføre i/for deres praksis, og på baggrund af teksten i den forbindelse desuden overveje: Hvilket forskningsspørgsmål/problemformulering kunne være relevant? Hvem ville det være relevant at spørge? Hvilke fem spørgsmål ville være de centrale, og hvordan kunne de formuleres? Svarene på ovenstående spørgsmål vil blive diskuteret i forbindelse med undervisningen.

16 12. lektion: Voksenuddannelse i velfærdsstaten Torsdag, 25. oktober 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen Erhvervet kendskab til forskellige velfærdsstatsmodeller Fået forståelse for betydningen af de forskellige velfærdsstatsmodeller for design og implementeringen af livslang læring. De studerende vil i lektionen blive præsenteret for de forskellige velfærdsstatsmodeller udviklet af Gøsta Esping-Andersen med et særligt fokus på den nordiske eller socialdemokratiske velfærdsstatsmodel og dens indflydelse på nordisk uddannelsespolitik. Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism (s. 9-34). Cambridge, UK: Polity Press. Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen. Forslag til supplerende læsning: Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), Pechar, H. & Andres, L. (2008). Higher Education Funding and Welfare Regimes: International Comparative Pespective. Paper presented at the annual meeting of the American Educational Research Association. New York. March 24, Tjeldvoll, A. (1998). Quality of Equality? Scandinavian Education Towards the Year I: A. Tjeldvoll (red.), Education and the Scandinavian Welfare State in the Year Equalty, Policy, and Reform (s. 3-25). New York: Garland Publishing. På baggrund af teksten af Esping-Andersen overvejes følgende spørgsmål: Hvad karakteriserer den nordiske velfærdsstat? På hvilke områder afviger Danmark fra den traditionelle nordiske velfærdsstat? Hvilken betydning har velfærdsmodellen for uddannelsespolitikken? Hvordan spiller den danske velfærdsmodel ind på organiseringen af kompetenceudviklingen i de studerende praksis?

17 lektion: Pierre Bourdieu Fredag, 26. oktober 2012, (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokostpause) Underviser: Jette Steensen Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende: med udgangspunkt i centrale begreber i Bourdieus teori være i stand til at forholde sig kritisk konstruktivt til voksenuddannelse og de politiske krav om livslang læring. Bourdieus centrale værker og begreber præsenteres og diskuteres i relation til såvel uddannelsespolitisk tænkning som konkret uddannelsespraksis. Formiddag: Bourdieu P. (1995, opr. 1979). Valget af det nødvendige. I: P. Bourdieu, Distinksjonen (s ). Oslo: Pax. Esmark. K.(2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu. En introduktion (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Eftermiddag: Bourdieu, P. (1991). Principper for overvejelser over læseplanen. Dansk pædagogisk Tidsskrift 39(6), Callewaert, S. & Elle, B.(1991). Noter fra en samtale med Bourdieu i juni Dansk pædagogisk Tidsskrift 39 (6), Steensen, J. (2009). Trajectories in a changing Field. I: H. B. Holmarsdottir & M. O`Dowd, Nordic Voices Teaching and Researching Comparative and International Education in the Nordic Countries (s ). Rotterdam: Sense Publishers. Grundig læsning af alle tekster med henblik på analyse af konsekvenser for voksenuddannelse

18 15. lektion: Fortolkning af kvantitative analyser Torsdag, 15. november 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen Formålet med sessionen er, at gøre de studerende i stand til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser samt selv at gennemføre simple kvantitative undersøgelser. Erhvervet viden om fortolkning af kvantitative analyser Fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser Opnået færdighed i at gennemføre simple statistiske analyser af data fra mindre kvantitative undersøgelser. Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s ). København: Hans Reitzels Forlag. For deltagere uden basalt brugerniveau i Excel udleveres i starten et forberedelsesmateriale som forventes gennemarbejdet inden lektionen.

19 16. lektion: Implementeringen af livslang læring og nationale kvalifikationsrammer Torsdag, 15. november 2012, Underviser: Søren Ehlers Bi-lærer: Anne Larson Fået kendskab til barrierer for implementeringen af transnationale policies Forelæsningen behandler 1) de nordiske strategier for implementering af livslang læring og 2) Danmarks erfaringer med implementeringen af en national kvalifikationsramme. Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal. 9(3), Pepin, L. (2011). Education in the Lisbon Strategy: Assessment and prospects. European Journal of Education 46(1), Undervisningsministeriet (2010). Den danske kvalifikationsramme for livslang læring. København: Undervisningsministeriet. Forslag til supplerende læsning: Bengtsson, J. (2008), National Strategies for Implementing Life Long Learning (LLL): An International Perspective. PASCAL International Observatory. Tilgængelig via: nting%20lll%20-%20jarl%20bengtsson.pdf Ehlers, S., Wärwik, G.-B. & Larson, A. (2011). Effektive Strategier for livslang læring i de nordiske lande. København: Nordisk Ministerråd. European Commission (2010). Peer Learning Seminar: Critical factors for implementation of lifelong learning strategies and policies. Brussels: European Commission. Winther, S.C. & Nielsen, V. L. (2010). Implementering af politik. København: Academica. Pepins forklaring på Lissabonstrategien manglende gennemslagskraft diskuteres i studiegruppen med udgangspunkt i en fremlæggelse. Derefter diskuteres Corts kritik af NQFs med udgangspunkt i en tilsvarende fremlæggelse.

20 17. lektion: Til kritikken af den pædagogiske fornuft om kritikbegrebet generelt og i pædagogisk forskning og praksis i særdeleshed (fælles forelæsning for alle masteruddannelser) Fredag 16. november, (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe kl. 9.30, og slutter med fælles frokost ). Underviser: Jens Erik Kristensen Bygning A, lokale 220 (Festsalen) Det er forelæsningens mål at give de masterstuderende indsigt i, hvad kritik historisk har betydet og betyder i dag. Det er desuden målet at opøve de studerendes evne til at skelne mellem de forskellige kritikformer og -begreber, der har gjort og stadig gør sig gældende i pædagogisk regi. Forelæsningen vil vise, hvordan og hvorfor kritik idehistorisk set er blevet et forkætret og omstridt begreb. Der peges på 3-4 forskellige idealtypiske traditioner for kritik, der stadig gør sig gældende i dag, men begrunder deres kritiske strategier på forskellig vis. Da pædagogik og pædagogiske forhold altid også handler om at gøre værdier, idealer, ideer, målforestillinger m.v. gældende i praksis med implikationer for denne og for fremtidige generationer, har spørgsmålet om kritik været særligt påtrængende i det pædagogiske felt. Og det er bestemt ikke blevet mindre påtrængende i lyset af, at den pædagogiske forskning og det pædagogiske felt i dag hjemsøges af eksterne værdimæssige (politiske, økonomiske, teknologiske og kulturelle) investeringer som aldrig før samtidig med, at flere og flere områder af samfundet pædagogiseres. Derfor bl.a. er der brug for en kritik af samtidens pædagogiske fornuft. Kristensen, J. E. (2008): Krise, kritik og samtidsdiagnostik, Dansk Sociologi 19 (4), 5-31.

21 18. lektion: Politiske beslutningsprocesser og uddannelsespolitik Fredag, 16. november 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen Erhvervet kendskab til forskellige teorier om og tilgange til studiet af beslutningsprocesser Fået forståelse for faktorer, der påvirker udformningen af den konkrete uddannelsespolitik Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningsprocesser præget af uklarhed over for teorier om politiske beslutninger som et resultat af rationelle processer. Teorierne relateres til konkrete eksempler på dansk uddannelsespolitik. Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Modern Democracies (s. 1-24, ). Washington, D.C.: Georgetown University Press Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy, Journal of European Public Policy 15(4), Forlag til supplerende litteratur: Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), På baggrund af teksterne af Zahariadis overvejes følgende: Hvordan afviger Zahariadis teori fra rationelle teorier om hvordan beslutninger tages? Hvilken rolle spiller policy entreprenørerne ifølge Zahariadis? Hvilke grupper / organisationer kunne være potentielle entreprenører i forbindelse med uddannelsespolitikken inden for uddannelsesområdet?

22 19. lektion: New Public Management og kompetenceudvikling Lørdag, 17. november 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen Erhvervet kendskab til tænkningen bag New Public Management Fået forståelse for, hvordan New Public Management har haft indflydelse på den dansk uddannelsespolitik New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske samfund også inden for uddannelsespolitikken. De studerende vil i denne lektion blive præsenteret for de idéer, der ligger bag New Public Management, og der vil blive diskuteret eksempler på NPM i dansk uddannelsespolitik. Klausen, K.K. (2001). Skulle det være noget særligt organisation og ledelse I det offentlige (43-91). København: Børsens Forlag. Forlag til supplerende litteratur: Bleiklie, I. (1998). Justifying the Evaluative State: New Public Management Ideals in Higher Education. European Journal of Education. 33(3), Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3) Hood, C. (1991). A public management for all seasons?. Public Administration, 69, Randle, K. & Brady, N. (1997). Further Education and the New Managerialism. Journal of Further and Higher Education, 21(2) Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Public Management. Score Rapportserie 2000:4. Wells, A.S. & Holme, J.J. (2005). Marketization in education: Looking back to move forward with a stronger critique. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (red.), International Handbook of Educational Policy (s ). Dordrecht: Springer. På baggrund af artiklen af Klausen overvejes, hvad der karakteriserer New Public Management (NPM)? Hvad er baggrunden for NPM? Er der eksempler på NPM i de studerende egen praksis?

23 20. lektion: Opsamling på modulet samt evaluering Lørdag, 17. november 2012, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Lis Hemmingsen Fået en forståelse for, hvordan samfundsmæssige forhold påvirker den måde, vi i det daglige tænker kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Fået en forståelse for, hvordan den måde vi tænker kompetenceudvikling i forhold til det enkelte individ og organisationer influerer på samfundet og grupper i samfundet. Lektionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i relation til kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Bemærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale evaluering af modulet. De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet, der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer tænkes på temaer, undervisningsformer, litteratur o.lign.