Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS)

Transkript

1 København, efteråret E2014 Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS) Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Modul 3 Koordinator: Lektor Anne Larson, anne@dpu.dk Undervisere: Lektor Pia Cort, cort@dpu.dk Adjunkt Christian Sandbjerg Hansen, csh@dpu.dk Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen, lihe@dpu.dk Lektor Jens Erik Kristensen, jek@dpu.dk Lektor Anne Larson, anne@dpu.dk Vejledere: Lektor Pia Cort, cort@dpu.dk Lektor Anne Larson, anne@dpu.dk Modulet har til hensigt at give en indføring i sociologiske og politologiske teorier samt aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder med henblik på at give de studerende indsigt i de samfundsmæssige vilkår for voksnes læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet. Kompetencemål: Viden og forståelse: Overblik over og indsigt i centrale sociologiske og politologiske teorier Overblik over og indsigt i aktuelle uddannelsespolitiske temaer 1

2 Færdigheder: Færdigheder i at vurdere betydningen af uddannelsespolitiske tiltag for kompetenceudvikling på baggrund af centrale sociologiske og politologiske teorier Færdigheder i at vurdere kvantitative og komparative undersøgelser af uddannelsespolitiske temaer i relation til kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet Kompetencer: Kompetence til at formulere en problemstilling i relation til kompetenceudvikling Modulet omhandler: udvalgte sociologiske og politologiske teorier, der bestemmer voksnes læring og voksenuddannelsernes placering i samfundet og deres betydning for den enkeltes kompetenceudvikling udvalgte aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder i relation til voksenuddannelse og kompetenceudvikling introduktion til komparative og kvantitative undersøgelser Tilrettelæggelsesform: Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenteroplæg, selvstudium, e-learning ( ) og vejledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervisningsgang samt til at fungere som opponent på en af de andre gruppers oplæg. Der opfordres desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til de enkelte temaer og tekster. Eksamen og vejledning Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til anslag inklusive mellemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges antallet af sider til 20 sider ved to studerende og 25 studerende ved 3 studerende. Det mundtlige forsvar er fortsat individuelt. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen I forbindelse med eksamensopgaven ydes der vejledning svarende til 5 arbejdstimer (inklusive vejleders forberedelse). Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i voksnes læring og kompetenceudvikling: _Masteruddannelse%20i%20voksnes%20l%E6ring%20og%20kompetenceudvikling.html 2

3 Praktiske informationer: Grundbogen til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen under Undervisning og Timeplaner (tidligst i juli måned). Grundbøger: Jarvis, P. (2007). Globalisation, Lifelong Learning and the Learning Soceity. Sociological perspectives. Oxon: Routledge. Lima, L.C. & Guimarães, P. (2011). European Strategies in Lifelong Learning: A Critical Introduction. Leverkusen: Barbara Budrich Publishers Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet): Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning A new paradigm for undergraduate education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), (Kan hentes her: Bauman, Z. (1994). Modernitet og Holocaust (kap ). København: Hans Reitzels forlag.lyon, D. (1995). Postmodernitet. En introduktion (s 32-53). Frederiksberg: Det lille forlag. Biesta, G.J.J. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder etik, politik, demokrati (s ). Århus: Forlaget Klim Bourdieu, P. (1995, opr.1979). Distinksjonen (s ). Oslo: Pax. Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s , 37-56). København: Hans Reitzels Forlag. Brinkkjær, U. & Nørholm, M. (2000). Hvorfor er det så svært at omsætte teori til praktik?. I: S. G. Olesen (red): Pædagogiske praktikker (s ). Viborg: Forlaget PUC Centeno, V. (2011). Lifelong learning: a policy concept with a long past but a short history. International Journal of Lifelong Education, 30(2), Chouliaraki, L. & Bayer, M. (red.)(2001). Basil Bernstein: Pædagogik, diskurs og magt (s , ). København/Viborg: Akademisk/Nørhaven. Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a common vocational training policy turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), Durkheim, E. (1975 opr.1911). Pædagogikkens væsen og metode. I: E. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s ). København: Carit Andersens Forlag. Durkheim, E. (1975, opr. 1922). Pædagogik og sociologi. I: E. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s ). København: Carit Andersens Forlag. Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu. En introduktion (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Findsen, B. & Formosa, M. (2011). Lifelong Learning and the Emerging of the Learning Society I: B. Findsen & M. Formosa (eds.), Lifelong Learning in Later Life. A handbook of Older Adult Learning (s ). Rotterdam: Sense Publishers. Foucault, M. (2009, opr. 1979). Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger på Collège de France 1979 (s ). København: Hans Reitzels Forlag Gamdrup, P. (1975). Introduktion til Durkheim. I: E. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s. 5-30). København: Carit Andersens Forlag. Graae, A. & Willig, R. (2009). De sociale kritikkers infrastruktur. Interview med sociolog Rasmus Willig. Kulturo 15(29), Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium. Compare Education, 36(3),

4 Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s , ). København: Hans Reitzels Forlag. Jarvis, P. (2014). From adult education to lifelong learning and beyond. Comparative Education, 50(1), Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Lawn, M. & Grek, Sotiria (2012). Europeanizing Education governing a new policy space (s. 7-18, ). Oxford, UK: Symposium Books. Lund, H.H. (2009). Nyliberalismen i Danmark og den offentlige sektor. I: A. Lundkvist (red.), Dansk nyliberalisme (s ). København: Frydenlund. McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th ed. (s ). New York: Wiley Moore, R. (2013) Basil Bernstein. The thinker and the field (s ). Oxon, UK: Routledge. Mouritsen, P. (2009). Politisk teori efter I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten (s ).København: Hans Reitzels Forlag. Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (s ). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Tuschling, A. & Engemann, C. (2006): From Education to Lifelong Learning. The emerging regime of learning in the European Union. I: Educational Philosophy and Theory, nr. 4, Vejrup-Hansen, P. (2012). Statistik med Excel (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur Wandall, J. (2013). Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, I M. Chatterij (ed.), Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Accountability and Equity (s ). Bingley, UK: Emerald Group Publishing (Kan hentes her: Willig, R. (2009). Umyndiggørelse (s ) København: Hans Reitzels Forlag Winther-Jensen,T. (2004) Sammenligning- hvilke metoder?. In T. Winther-Jensen, Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring (s ). København: Akademisk Forlag. Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Modern Democracies (s. 1-24, ). Washington, D.C.: Georgetown University Press Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Public Policy, 15(4), Videoer Dunn, N.( ). Excel 2010 Tutorial: Creating a Basic Worksheet: Subjectmoney ( ). Excel 2010 Tutorial for Beginners - Part 1 - Excel For Noobs: Forslag til supplerende litteratur: 4

5 Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s ) (2. reviderede udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a common vocational training policy turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), Cort, P. (2009). The open method of coordination in vocational education and training: a triangle of EU governance. I:R. Desjardins & K. Rubenson(Eds), Research of vs. Research for Education Policy. In an Era of Transnational Policy-Making. Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), Elias, N. (1994, opr. 1939). The Civilizing Process, (Revised edition.) (s ). Oxford: Blackwell. Foucault, M. (2008, opr. 1978). Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de France 1978 (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen. Hansen, C.S. (2014). Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver på klasse. København: Forlaget Hexis. Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic and Social Review, 37(3), Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3), Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet uddannelse i videnssamfundet (s ). København: Gyldendal. Larson, A. (2011). Lifelong learning From European policy to national legislation. Paper presenterd at the ECER conference in Berlin, 12 th 16 th September Prieur, A. & L. Rosenlund (2010): Kulturelle skel i Danmark. Dansk Sociologi, nr. 2, Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P. Alheit, R. Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K. Rubenson (red.). Shaping an emerging reality researching lifelong learning (s ). Roskilde: Roskilde University Press. Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how lifelong learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Public Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score Rapportserie; 2000:4. Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and Methods in Political Science (s.1-16) (2 nd edition). Hampshire:Palgrave Macmillan. Thomsen, J.P. (2010): Klasse og kultur på danske universitetsuddannelser. Dansk Sociologi, nr. 1,

6 Weber, M.(2003, opr. 1922). Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I: H. Andersen, H.H. Bruun & L.B. Kaspersen (red.), Max Weber. Udvalgte tekster. Bind 2 (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Weber, M. (2003, opr. 1922). Det legitime herredømmes tre rene typer. I: H. Andersen, H.H. Bruun & L.B. Kaspersen (red.), Max Weber. Udvalgte tekster. Bind 2 (s ). København: Hans Reitzels Forlag- Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2),

7 Undervisningsplan oversigt Dato Emne Underviser 1. seminar Uddannelse og samfund en introduktion Torsdag 18. september, Introduktion til modulet Anne Larson Teori og praksis på samfundsniveau en videnskabsteoretisk tilgang Fredag 19. september, Læring som uddannelsessystemets paradigme Den sociale produktion af det moderne menneske Lørdag 20. september, 9-15 Livslang læring som begreb og fænomen Uddannelsens rolle i samfundet et teoretisk perspektiv 2. seminar Fra velfærdsstat til konkurrencestat Torsdag 9. oktober, New Public Management og neoliberalisme i relation til uddannelse Om opgaven på modul 3 Fredag 10. oktober, Samtidsanalyse en introduktion til centrale begreber og metoder hos Foucault 3. seminar Kompetenceudvikling et sociologisk perspektiv Torsdag 30. oktober, Planlægning af kvantitative analyser Introduktion til Bernsteins be- Christian Sandbjerg Hansen Jakob Wandall Christian Sandbjerg Hansen Anne Larson Pia Cort Pia Cort Anne Larson & Pia Cort Jens Erik Kristensen Anne Larson Pia Cort greber Fredag 31. oktober, Pierre Bourdieu Christian Sandbjerg Hansen 4. seminar Uddannelsespolitik i en global verden onsdag 19. november, Torsdag 20. november, Fredag 21. november, 9-15 Qualitative research methods: a SWOT analysis of challenges in qualitative approaches John McLeod Globalisering og europæisering Pia Cort Introduktion til simple statistiske analyser Anne Larson Politiske beslutningsprocesser Anne Larson og implementering Introduktion til komparative Lis Hemmingsen analyser Opsamling på modulet Anne Larson & Pia Cort Evaluering af modulet Anne Larson & Pia Cort 7

8 1. lektion: Introduktion til modulet Torsdag 18. september 2014, Undervisere: Anne Larson og Pia Cort Efter lektionen vil de studerende have: fået en overordnet forståelse for, hvad der karakteriserer henholdsvis sociologiske og politologiske teorier og tilgange dannet sig et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer Udover en generel introduktion til modulet, vil de studerende blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling. Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret. Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Mouritsen, P. (2009). Politisk teori efter I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Forslag til supplerende læsning: Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s ) (2. reviderede udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and Methods in Political Science (s.1-16) (2 nd edition). Hampshire:Palgrave Macmillan. Læs teksten af Mouritsen med særligt fokus på, hvad der karakteriserer politisk teori og de forskellige retninger inden for denne. Læs teksten af Hansen med særligt fokus på hvad der karakteriserer uddannelsessociologi, og hvilke temaer, det er, han tager op i kapitlet. Forbered dig på etableringen af studiegrupper ved at overveje: 1) om du allerede er i en studiegruppe fra de tidligere moduler, som I ønsker at fortsætte med, 2) hvad der har betydning for dig i forbindelse med studiegrupper (f.eks. geografisk eller faglig nærhed, mødeintensitet og form). 8

9 2. lektion: Teori og praksis på samfundsniveau en videnskabsteoretisk tilgang Torsdag 19. september 2014, Underviser: Christian Sandbjerg Hansen Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende: have udviklet indsigt i sammenhængen mellem teori og praksis være i stand til at udfordre, præcisere og nuancere det udbredte krav om sammenhæng mellem teori og praksis. Undervisningen vil bestå i en indholdsmæssig refleksion af begreber om teori og praksis. Forskellen i deres indhold kobles videre til forskel i perspektiv herunder det forskellige forhold til praksis tidsdimension og nødvendighed. Vi kommer herunder ind på at især teoribegrebet også har symbolske betydninger, der ofte bidrager til at gøre diskussioner af teori-praksis relationer upræcise. Desuden introduceres mere grundlæggende til pædagogisk sociologiske betragtninger af forholdet mellem samfund og individ. Brinkkjær, U. & Nørholm, M. (2000). Hvorfor er det så svært at omsætte teori til praktik?. I: S. G. Olesen (red): Pædagogiske praktikker (s ). Viborg: Forlaget PUC Durkheim, E. (1975 opr.1911). Pædagogikkens væsen og metode. I: E. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s ). København: Carit Andersens Forlag. Læs teksterne med henblik på at få styr på: Hvordan Durkheim skelner mellem videnskab, kunst og praktisk teori Hvilke implikationer denne skelnen har for Brinkkjær & Nørholms argumentation ift. hvad teori og praksis er Og i den forbindelse, hvilke konsekvenser dette har for forståelsen af relationerne mellem a) videnskab og professionel handlen, og b) videnskab og samfund. 9

10 3. lektion: Læring som uddannelsessystemets paradigme - Hvilken betydning kan måling af learning outcomes få for den pædagogiske praksis? Hvilke erfaringer med tests og prøver er gjort i Danmark?- Fællesforelæsning Fredag 19. september 2014, (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe kl foran festsalen, og slutter med fælles frokost i aulaen ). Underviser: Jakob Wandall, NordicMetrics Modulet har til hensigt at give indføring i Globaliseringens betydning for dansk skolepolitik, paradigmeskiftet fra undervisning mod læring, om metoder til måling af læring og hvordan man i Danmark udnytter test og prøver i en pædagogisk kontekst med den engelsktalende verden som reference. Efter gennemført modul kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i: Globaliseringens betydning for den Dansk uddannelsespolitik på skoleområdet Komparativ uddannelseslære med fokus på Norden og de engelsktalende lande Måling af læring med forskellige psykometriske instrumenter og metoder Anvendelse af test og prøver i en pædagogisk og en styringsmæssig kontekst. Modulet omhandler globaliseringens gennemslag i dansk uddannelsespolitik med hensyn til fokusskiftet fra input (undervisning, curriculum) til output (learning outcome, målt læring) med særligt henblik på anvendelse af og tænkemåder om test og prøver i den danske skole. Litteratur knyttet til undervisningen: Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning A new paradigm for undergraduate education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), (Kan hentes her: Wandall, J. (2013). Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, I M. Chatterij (ed.), Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Accountability and Equity (s ). Bingley, UK: Emerald Group Publishing (Kan hentes her: Evt. læsning af artikler. 10

11 4. lektion: Den sociale produktion af det moderne menneske Fredag 19. september 2014, Underviser: Christian Sandbjerg Hansen Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende: have forståelse for, hvad der ligger i begreber om modernitet være i stand til at anvende begrebet på en reflekteret og nuanceret måde Undervisningen vil gå i kødet på det modernitets-begreb som optræder i betegnelser som modernitet, senmodernitet og postmodernitet samt diskutere de historiske og mentale bevægelser der ligger bag begrebets relative popularitet. Bauman, Z. (1994). Modernitet og Holocaust (kap ). København: Hans Reitzels forlag.lyon, D. (1995). Postmodernitet. En introduktion (s 32-53). Frederiksberg: Det lille forlag. Forslag til supplerende læsning: Elias, N. (1994, opr. 1939). The Civilizing Process, (Revised edition.) (s ). Oxford: Blackwell. Weber, M.(2003, opr. 1922). Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I: H. Andersen, H.H. Bruun & L.B. Kaspersen (red.), Max Weber. Udvalgte tekster. Bind 2 (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Weber, M. (2003, opr. 1922). Det legitime herredømmes tre rene typer. I: H. Andersen, H.H. Bruun & L.B. Kaspersen (red.), Max Weber. Udvalgte tekster. Bind 2 (s ). København: Hans Reitzels Forlag- Læs teksterne med henblik på: At få et overblik over hvad der menes med modernitet og hvilke historiske linjer, samfundsmæssige paradokser og moralske dilemmaer, der udmønter sig i de såkaldt moderne samfund (særligt i teksten af Lyon). Læs desuden særligt teksterne af Bauman med henblik på at indfange hvilke sociale mekanismer, han peger på som afgørende for den legitime udøvelse af vold og magt (særligt hvordan Bauman bruger Weber og Milgram/Zimbardo) i sin argumentation). Overvej hvordan disse historiske, samfundsmæssige og moralske forhold er relevante for dit arbejdsområde og hvordan teksterne hjælper til at kunne analysere disse. 11

12 5. lektion: Livslang læring som begreb og fænomen Lørdag 20. september 2014, (Bemærk at undervisningen allerede begynder kl. 9) Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende: have indsigt i forskellige forståelser af begrebet livslang læring have viden om den hvordan indholdet i begrebet og det politiske fokus har udviklet sig have kendskab til forskellige internationale organisationers fokus på livslang læring I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et pædagogisk og et politisk begreb med fokus på sidstnævnte. Der lægges vægt på betydningen af at skelne mellem forskellige forståelser af begrebet. Desuden redegøres for brugen af begrebet og de udfordringer, det kobles til hos henholdsvis UNESCO, OECD, EU samt i dansk sammenhæng. Centeno, V. (2011). Lifelong learning: a policy concept with a long past but a short history. International Journal of Lifelong Education, 30(2), Findsen, B. & Formosa, M. (2011). Lifelong Learning and the Emerging of the Learning Society I: B. Findsen & M. Formosa (eds.), Lifelong Learning in Later Life. A handbook of Older Adult Learning (s ). Rotterdam: Sense Publishers. Jarvis, P. (2014). From adult education to lifelong learning and beyond. Comparative Education, 50(1), Forslag til supplerende læsning: Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a common vocational training policy turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), Larson, A. (2011). Lifelong learning From European policy to national legislation. Paper presenterd at the ECER conference in Berlin, 12 th 16 th September Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P. Alheit, R. Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K. Rubenson (red.). Shaping an emerging reality researching lifelong learning (s ). Roskilde: Roskilde University Press. Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how lifelong learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), Læs teksterne af Centeno, Findsen & Formosa samt Jarvis med særligt fokus på udviklingen i forståelsen og brugen af begrebet livslang læring. 12

13 6. lektion: Uddannelsens rolle i samfundet et teoretisk perspektiv Lørdag 20. september 2014, Underviser: Pia Cort Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende: have fået indsigt i hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af forskellige grupper have fået indsigt i nogle af de bagvedliggende forståelser som dannelsesbegrebet og uddannelse som menneskelig kapital Undervisningen vil bestå i en redegørelse for og diskussion af, i hvilket omfang og på hvilke måder i udgangspunktet selvstændige bevægelser med hensyn til uddannelsernes rolle er løbet sammen. Biesta, G.J.J. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder etik, politik, demokrati (s ). Århus: Forlaget Klim Durkheim, E. (1975, opr. 1922). Pædagogik og sociologi. I: E. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s ). København: Carit Andersens Forlag. Gamdrup, P. (1975). Introduktion til Durkheim. I: E. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s. 5-30). København: Carit Andersens Forlag. Forslag til supplerende læsning: Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet uddannelse i videnssamfundet (s ). København: Gyldendal. De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres de forskellige motiver for uddannelse, der behandles i teksterne samt sammenlignes mellem de to teksters forståelse af uddannelse og dens rolle i samfundet. 13

14 7. lektion: New Public Management og neoliberalisme i relation til uddannelse Torsdag 9. oktober 2014, Underviser: Pia Cort Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende have erhvervet kendskab til tænkningen bag New Public Management, herunder neoliberalisme have indsigt i, hvordan neoliberal tankegang og New Public Management har haft indflydelse på dansk uddannelsespolitik have kendskab til aktuel samfundsudvikling eksemplificeret ved velfærdsstatens udfordringer New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske samfund også inden for uddannelsespolitikken. Idéerne bag NPM vil blive præsenteret og diskuteret, ligesom eksempler på NPM i dansk uddannelsespolitik vil blive præsenteret og diskuteret. Endvidere vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens udfordringer og statens ændrede rolle. Graae, A. & Willig, R. (2009). De sociale kritikkers infrastruktur. Interview med sociolog Rasmus Willig. Kulturo 15(29), Lund, H.H. (2009). Nyliberalismen i Danmark og den offentlige sektor. I: A. Lundkvist (red.), Dansk nyliberalisme (s ). København: Frydenlund. Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten (s ).København: Hans Reitzels Forlag. Willig, R. (2009). Umyndiggørelse (s ) København: Hans Reitzels Forlag Forlag til supplerende litteratur: Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen. Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3), Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Public Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score Rapportserie; 2000:4. Læs Ove Kaj Pedersen med henblik på at forstå baggrunden for fremkomsten af neoliberalisme og New Public Management. Læs Lund med henblik på at forstå nyliberalismens faser i Danmark og den særlige danske variant af nyliberalisme. Læs Willig med henblik på at forstå konsekvenserne for de ansatte ved indførelse af NPM i den offentlige sektor. Overvej om du i din egen praksis kan finde eksempler på NPM. 14

15 8. lektion: Om opgaven på modul 3 Torsdag 10. oktober 2014, Undervisere: Anne Larson og Pia Cort De studerende vil efter lektionen have: Fået en forståelse for, hvad der forventes af en opgave på modul tre Gjort sig nogle indledende overvejelser vedrørende deres egen eksamensopgave på modulet. Med udgangspunkt i tidligere eksamensopgaver fra modul tre samt de studerende egne foreløbige idéer til deres egne eksamensopgaver diskuteres, hvad der karakteriserer en god modul-3 opgave. Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (s ). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Eksempel på tidligere modul-3 opgave (uploades på Blackboard senest ultimo september) De studerende forventes inden sessionen at have genopfrisket den akademiske opgave som genre ved at læse Rienecker & Jørgensen, samt at have reflekteret over tema/emne for egen opgave på modul 3. 15

16 lektion: Samtidsanalyse en introduktion til centrale begreber og metoder hos Foucault Fredag 11. oktober 2014, (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokostpause) Underviser: Jens Erik Kristensen Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionerne vil de studerende have: Erhvervet indsigt i Michel Foucaults forfatterskab, dets centrale problemstillinger, analysestrategier og aktuelle relevans i det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt Erhvervet forståelse for nøglebegreber som viden, diskurs, magt, guvermentalitet, subjektivering, problematisering, sandhed m.v. Der redegøres for Foucaults anliggender og de historisk-analytiske problematikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller gøre sig til subjekt? I tilknytning hertil vil den sene Foucaults begreb om magt og/som guvernmentalitet blive nærmere uddybet med særligt henblik på hans analyse af neoliberalismen og teorien om humankapital, der har ligget til grund for de seneste årtiers transnationale uddannelsespolitik og for ideen om livslang læring og kompetenceudvikling. Foucault, M. (2009, opr. 1979). Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger på Collège de France 1979 (s ). København: Hans Reitzels Forlag Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Tuschling, A. & Engemann, C. (2006): From Education to Lifelong Learning. The emerging regime of learning in the European Union. I: Educational Philosophy and Theory, nr. 4, Forslag til supplerende læsning: Foucault, M. (2008, opr. 1978). Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de France 1978 (s ). København: Hans Reitzels Forlag. De studerende forventes inden undervisningen af have læst de tre tekster - start med oversigtsartiklen af Kristensen & Hermann, dernæst Foucault-teksten og Tuschling/Engemann. Fokus i undervisning vil være på humankapital-teorien om ideen om at være entreprenør for sin egen humankapital og denne tankes relation til livslang læring og kompetenceudviklings-regimet. 16

17 11. lektion: Planlægning af kvantitativt orienterede analyser Torsdag 30. oktober 2014, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende: have indblik i udfordringer og faldgrupper i forbindelse med planlægning af kvantitative analyser have færdighed i at planlægge mindre kvantitative undersøgelser have kendskab til forskellige former for sampling af respondenter være i stand til at konstruere et spørgeskema have fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser Fokus i lektionen vil ligge på de overvejelser, der er nødvendige forud for gennemførelsen af en kvantitativ undersøgelse, med særlig vægt på spørgeskemaundersøgelser: Hvordan konstrueres et spørgeskema, og hvordan udvælges respondenter til en undersøgelse, så undersøgelsen bliver repræsentativ? Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Læs teksten af Hansen & Andersen med fokus på, hvilke faldgrupper skal man især være opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaer. Overvej desuden hvordan du eventuelt kunne benytte dig af kvantitativ metode i din modulopgave eller i den kommende masteropgave: 1) Hvilket forskningsspørgsmål/problemformulering kunne være relevant? 2) Hvem ville det være relevant at spørge? Og 3) hvad skulle de spørges om? 17

18 12. lektion: Basil Bernstein Torsdag 30. oktober 2014, Underviser: Pia Cort Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende: have indblik i Bernsteins begreb om pædagogik have færdigheder i analyse af forholdet mellem samfundsmæssige diskurser og klasserumsinteraktion med brug af centrale begreber fra Bernsteins teori. Præsentation af udvalgte centrale begreber i Basil Bernsteins uddannelsessociologi og diskutere forholdet mellem politik og praksis på baggrund af Bernsteins pædagogiske anordning Chouliaraki, L. & Bayer, M. (red.)(2001). Basil Bernstein: Pædagogik, diskurs og magt (s , ). København/Viborg: Akademisk/Nørhaven. Moore, R. (2013) Basil Bernstein. The thinker and the field (s ). Oxon, UK: Routledge. I læsning af Bernstein fokuser på hans definition af centrale begreber samt hvordan de relaterer til hinanden. I bedes desuden overveje følgende spørgsmål: Hvordan kan Bernsteins begreber om rammesætning og klassifikation bruges til at belyse jeres egen praksis Hvad er rekonstekstualisering? Illustrer med et eksempel. Hvad er forholdet mellem politik og praksis i den pædagogiske anordning? Er politikken determinerende for praksis i Bernsteins optik? 18

19 lektion: Pierre Bourdieu Fredag 31. oktober 2014, (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokostpause) Underviser: Christian Sandbjerg Hansen Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionerne vil de studerende: have indsigt i centrale begreber i Bourdieus praktikteori være i stand til at forholde sig kritisk reflekteret til forventningerne om livslang læring for alle Undervisningen vil bestå i en præsentation af begreberne habitus, kapital og felt samt diskussion af deres anvendelse i analyser af uddannelse og samfund. Formiddag: Bourdieu, P. (1995, opr.1979). Distinksjonen (s ). Oslo: Pax. Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Eftermiddag: Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu. En introduktion (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s.37-56). København: Hans Reitzels Forlag. Forslag til supplerende læsning: Hansen, C.S. (2014). Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver på klasse. København: Forlaget Hexis. Prieur, A. & L. Rosenlund (2010): Kulturelle skel i Danmark. Dansk Sociologi, nr. 2, Thomsen, J.P. (2010): Klasse og kultur på danske universitetsuddannelser. Dansk Sociologi, nr. 1, Læs teksterne med henblik på, 1) at begribe den grundlæggende forståelse af relationen mellem samfund og individ, samt de vigtigste differentieringsprincipper i moderne samfund og de mekanismer, der vedligeholder og/eller forandrer disse. 2) At forstå hvordan uddannelsessystemet virker i differentierede samfund. 19

20 15. lektion: Fællesforelæsning Onsdag 19. november 2014, (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe uden for Festsalen kl. 9.30, og slutter med fælles frokost i aulaen ). Bemærk endvidere, at sessionen foregår på engelsk. Underviser: John McLoed, professor emeritus, Abertay University, UK. What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is it of less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches in research? What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Using a SWOT analysis framework, the lecture explores the Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats of qualitative approaches in research. The session is organized as a lecture followed by question-and-answerperiod. McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th ed. (s ). New York: Wiley No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general familiarity with issues in research methodology 20

21 16. lektion: Europæisering af uddannelsespolitikken Onsdag 19. november 2014, Underviser: Pia Cort Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende kunne Redegøre for begrebet europæisering Beskrive den historiske udvikling i europæisk uddannelsespolitik Beskrive de styringsformer, som bidrager til at uddannelsespolitikken europæiseres I lektionen præsenteres en diskursiv analyse af det Europæiske Fællesskabs uddannelsespolitik fra vedtagelsen af Rom Traktaten i 1957 frem til vedtagelsen af strategien Education and Training 2020 i maj Fokus er på dominerende diskurser samt de styringsformer via hvilke det Europæiske Fællesskab over tid har søgt at implementere en fælles uddannelsespolitik. Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a common vocational training policy turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), Lawn, M. & Grek, Sotiria (2012). Europeanizing Education governing a new policy space (s. 7-18, ). Oxford, UK: Symposium Books. Forslag til supplerende læsning: Cort, P. (2009). The open method of coordination in vocational education and training: a triangle of EU governance. I:R. Desjardins & K. Rubenson(Eds), Research of vs. Research for Education Policy. In an Era of Transnational Policy-Making. Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller Læs teksterne og overvej hvordan dansk uddannelsespolitik er under indflydelse af EU s uddannelsespolitik. Find konkrete eksempler evt. i tilknytning til egen praksis. 21

22 17. lektion: Introduktion til simple statistiske analyser Torsdag 20. november 2014, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende have: Erhvervet viden om fortolkning af kvantitative analyser Fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser Opnået færdighed i at gennemføre simple statistiske analyser af data fra mindre kvantitative undersøgelser. Gennemførelse af enkle statistiske analyser som frekvensberegninger og undersøgelser af mulige bivariate sammenhænge. Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s , ). København: Hans Reitzels Forlag. Vejrup-Hansen, P. (2012). Statistik med Excel (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur Videoer Dunn, N.( ). Excel 2010 Tutorial: Creating a Basic Worksheet: Subjectmoney ( ). Excel 2010 Tutorial for Beginners - Part 1 - Excel For Noobs: Læs teksten af Hansen & Andersen med fokus på gennemførelsen af statistiske analyser. Hvis du ikke er erfaren i brug af Excel kan det anbefales desuden at læse teksten af Vejrup- Hansen samt se de to videoer på YouTube, der begge giver en grundintroduktion til Excel. 22

23 18. lektion: Politiske beslutningsprocesser og implementering Torsdag 20. november 2014, Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Pia Cort Efter lektionen vil de studerende have: Erhvervet kendskab til forskellige teorier om og tilgange til studiet af beslutningsprocesser og implementering Fået forståelse for faktorer, der påvirker udformningen og implementeringen af den konkrete uddannelsespolitik Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningsprocesser præget af uklarhed og policy netværk. Desuden præsenteres forskellige tilgange til analyse af implementering af policy. Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Modern Democracies (s. 1-24, ). Washington, D.C.: Georgetown University Press Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Public Policy, 15(4), Forlag til supplerende litteratur: Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic and Social Review, 37(3), Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), Læs tekste af Zahariadis fra 2003 med et fokus på, hvordan sager kommer på den politiske dagsorden, og hvordan beslutninger tages med udgangspunkt i multiple-streams teori. Læs teksten af Zahariadis fra 2006 med et særligt fokus på, hvorfor han mener, at politiske beslutninger i EU kan forstås ud fra multiple streams teorien. Overvej på baggrund af de to tekster, hvordan dansk politik i relation til livslang læring kan forstås ud fra teorien. 23

24 19. lektion: Introduktion til komparative analyser Fredag 21. november 2014, Underviser: Lis Hemmingsen Bi-lærer: Anne Larson Efter lektionen vil de studerende have: Erhvervet indsigt i internationale sammenlignende studier inden for pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold Fået en fornemmelse for de erkendelsesinteresser, der ligger bag sådanne studier Fået indblik i de metoder, der er blevet udviklet inden for området. Undervisningen vil bestå i en gennemgang af den faglige tradition for internationale sammenlignende analyser af uddannelsesforhold og pædagogiske forhold. Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium. Compare Education, 36(3), Winther-Jensen,T. (2004) Sammenligning- hvilke metoder?. In T. Winther-Jensen, Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring (s ). København: Akademisk Forlag. Forlag til supplerende litteratur: Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), I forbindelse med læsningen af teksterne til undervisningen overvejes: Winther-Jensen,T. (2004): Forholdet mellem at sammenholde og at sammenligne, find nogle eksempler på begge begreber fra din egen praksis. Hvis du skulle udføre en mindre komparativ undersøgelse hvilken af de 3 beskrevne metoder ville du da anvende? Hvad vil dine begrundelser for den valgte metode være? Grant, N. (2000). Hvad foreslår Grant at man skal være opmærksom på ved komparative undersøgelser? Muligheden/relevansen af at foretage en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det videre studie? Hvad vil fokus være og hvad kunne denne undersøgelse bidrage med Hvordan kunne det gribes an? 24

25 20. lektion: Opsamling på modulet samt evaluering Fredag, 21. november 2014, Undervisere: Anne Larson og Pia Cort Efter lektionen vil de studerende have: Fået en forståelse for, hvordan samfundsmæssige forhold påvirker den måde, vi i det daglige tænker kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Fået en forståelse for, hvordan den måde vi tænker kompetenceudvikling i forhold til det enkelte individ og organisationer influerer på samfundet og grupper i samfundet. Lektionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i relation til kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Bemærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale evaluering af modulet. De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet, der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer tænkes på temaer, undervisningsformer, litteratur eller lignende. 25