Fysioterapeuten. Smerte. Konflikter i praksis. Nr. 16/september/ årgang SIDE 8. Specifik træning af nakkemuskler kan reducere smerter.

Transkript

1 Nr. 16/september/ årgang Konflikter i praksis Mediation og voldgift er nye bud på løsning af konflikter mellem ejere og lejere. Side 26 Fysioterapeuten Smerte Specifik træning af nakkemuskler kan reducere smerter. SIDE 8

2 ndhold... Fysioterapeuten Fysioterapeuten Artikler Smerter fører til dysfunktion i de dybe cervikale nakkfleksorer Genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler bør være en del af den rehabilitering, der tilbydes patienter med kroniske nakkesmerter. Skader i idræt kan forebygges Forekomsten af skader i idræt kan reduceres ganske betydeligt med forebyggende træning og god tid til heling. Alle skal tænke rehabilitering Tværfagligt samarbejde om rehabilitering er vejen frem. Men det kræver uddannelse, viser et projekt fra Himmerland. Formandsvalg i regionerne Den 1. oktober er sidste frist for opstilling af kandidater til formandsposterne i Danske Fysioterapeuters fem regioner. Tre trin til løsning af konflikter mellem ejere og lejere Hovedbestyrelsen har netop godkendt en tretrins strategi om rådgivning, mediation og voldgift i sager mellem ejere og lejere i praksissektoren Kirken inviterer til babysalmesang og -massage Susanne Lomholt er ikke bare sognepræst i Karlebo Sogn. Hun er også uddannet fysioterapeut. De to ting kombineres, når hun den 25. september kl slår Egedal Kirkes døre op for babysalmesang og -massage, formentlig inspireret af mange biografers store succes med at lokke mødre på barselsorlov til babybio. Ifølge Fredensborg Ugenyt virker kombinationen af kropskontakt og salmerytme meget afslappende på barnet, samtidig med at det giver forældrene en god mulighed for at genopfriske børnesalmer og sange. Det faste Fysnyt Litteratur DFnyt Debat Kalender Uddannelse Job Arkivfoto: Constance Bannister/Polfoto 4, Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

3 kan reducere smerter. Mediation og voldgift er nye bud på løsning af konflikter mellem ejere og lejere. Side 26 Nr. 16/september/ årgang Konflikter i praksis Fysioterapeuten Smerte Specifik træning af nakkemuskler SIDE 8 FOR SI DE: HANS NELEMAN/CORBIS Udgiver: Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon Redaktionen@fysio.dk Redaktion: Informationschef Mikael Mølgaard, ansv.red. mm@fysio.dk Faglig redaktør Vibeke Pilmark vp@fysio.dk Journalist Anne Guldager ag@fysio.dk Sekretær Jonna Søgaard Harup jsh@fysio.dk Sundhedspolitisk konsulent Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Webredaktør: Anne Larsen al@fysio.dk Forretnings-, uddannelsesog stillingsannoncer: Panorama Media a/s info@panoramamedia.dk Kontrolleret oplag Kontrolleret af: I perioden 1. juli juni årgang. Layout, repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Svanemærket trykkeri, licens Redaktionspanel: Kristian Thorborg Martin B. Josefsen Vibeke Grandt Marianne Telling Karen Langvad Mark Theilmann Gitte Arnbjerg Rikke Hjulmand ISSN Af Johnny Kuhr formand for Danske Fysioterapeuter Leder... Fysioterapeuten Masser af fysisk aktivitet Fysioterapeuten I sidste uge tog Danmarks Radio fat på sin store motionssatsning Kom i gang Danmark. I tv, radio og på Internettet får danskerne serveret budskabet om, at det er sjovt og nødvendigt at motionere. I den forbindelse har fysioterapeut Lotte Paarup fået opgaven at give bud på, hvordan man får motion ind i hverdagen. Så opgaven er i gode hænder. Initiativet er en del af kampagnen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med Danske Fysioterapeuter har sat i gang for at få danskerne til at bevæge sig mere. Tidligere på året blev Haven - det grønne motionsrum lanceret, og senest blev der åbnet 500 nye motionsruter i landets 98 kommuner. Det er mange gode initiativer, der er sat i værk i en god sags tjeneste. Det er der al mulig grund til at kippe med flaget for. Spørgsmålet er imidlertid, om det så er nok? Det mener jeg ikke, det er. Statens Institut for Folkesundhed opgjorde i 2006 de negative effekter af fysisk inaktivitet: dødsfald om året er relateret til fysisk inaktivitet, og danskerne lever stadig tre år kortere end befolkningen i de andre nordiske lande. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Og fysisk inaktivitet koster hvert år 3,1 millioner ekstra fraværsdage. Selvom der heldigvis er sket en lille stigning i antallet af danskere, der er fysisk aktive i deres fritid, så bør der satses markant på dette område. Ikke alene ved de gode initiativer, som følger med kampagnen, men ved at tænke fysisk aktivitet ind som et helt naturligt element i den måde, vi indretter vores samfund på. Målsætningen om fysisk aktivitet bør være helt fremme, når vi indretter skoler, plejehjem og daginstitutioner. Og tilbudene om at være fysisk aktiv skal være let tilgængelige, også for den del af befolkningen, der ikke selv er opsøgende i forhold til sundhed. Det kan lade sig gøre at ændre folks adfærd, hvis blot viljen er til stede. Det viser erfaringerne fra arbejdet med trafiksikkerhed, hvor antallet af dødsfald blev reduceret med over 800 om året fra 1970 til 2005, samtidig med at trafikmængden voksede. Regeringen har bebudet en forebyggelsesplan. Danske Fysioterapeuters klare anbefaling er, at den kommer til at indeholde en national handleplan for fysisk aktivitet. Det er både klogt og nødvendigt. Og det kan sagtens lade sig gøre.

4 fysnyt Syv patienter fik erstatning PATIENTFORSIKRING statning fra Patientforsikringen for skader opstået som følge af ergo- eller fysioterapeutisk behandling i primærsektoren. Patientforsikringen har udsendt sin årsberetning for 2006, og af den fremgår det, at patienterne i en tredjedel af de i alt 21 afgørelser vedrørende ergo-/fysioterapi i primærsektoren er blevet tilkendt erstatning. Den hyppigste årsag til skader opstået efter behandling i primærsektoren er, at patientens sygdom har fået lov at udvikle sig, fordi der enten er givet for lidt eller forkert behandling. Således fik eksempelvis en I 2006 fik syv patienter er- ALLOPLASTIK Manglende opfølgning kommer let til at betyde, at de cirka danskere, der hvert år får indopereret en ny hofte, ikke får det fulde udbytte af operationen. Sygeplejerske og ph.d.-studerende Britta Hørdam har i et studie med 320 patienter undersøgt effekten af en telefonisk opfølgning efter fysnyt udskrivelsen fra sygehuset. Halvdelen af patienterne fik ingen opfølgning ud over det sædvanlige tilbud om konsultation i ambulatoriet, mens den anden halvdel modtog en opringning fra en specialesygeplejerske henholdsvis to og ti uger efter operationen. Patienterne blev i et struktureret interview spurgt om smerter, svimmelhed, hævede ben, funktionsevne, og om de fulgte et træningsprogram. Det viser sig, at de patienter, der blev ringet op, får 46-årig mand tilkendt en erstatning, fordi hverken fysioterapeut eller praktiserende læge havde levet op til bedste specialiststandard og i tide henvist ham til videre udredning. Patienten blev senere opereret for en diskusprolaps, men havde efter operationen fortsat dropfod og smerter i benet. Var operationen foregået tidligere, havde resultatet sandsynligvis været betydeligt bedre, fremgår de af afgørelsen. Patientforsikringen træffer afgørelser i sager, der omfatter skader sket på offentlige og private sygehuse og hos autoriserede sundhedspersoner - f.eks. fysioterapeuter, praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer mv. Forsikringen træffer også afgørelser i sager, der drejer sig om skader opstået i forbindelse med brugen af medicin. På patientforsikringen.dk kan du downloade årsberetningen og finde en lang række offentliggjorte afgørelser. Medarbejdernes egen fysioterapeut TRIVSEL På Bispebjerg Hospital har man ansat en fysioterapeut, der skal hjælpe medarbejdere med ondt i ryggen eller andre skavanker til hurtigt at blive klar igen. Hospitalets hus-fys, Michael Skriver, skal på fuld tid tage sig af dårlige rygge, knæskader og andre skavanker hos medarbejderne. Og han behandler ikke kun skader, der er opstået i forbindelse med arbejdet: Jeg tager mig af alle akut opståede skader, som helt eller delvis forhindrer medarbejderne i at udføre deres arbejde. Også et hold i ryggen, som medarbejdere har fået af havearbejde i weekenden, kan jeg kigge på, fortæller den nyansatte fysioterapeut til Særtryk, der er sygehusets interne blad. Målet med hurtig rådgivning og behandling er at nedbringe medarbejdernes sygefravær og få dem hurtigere på fode igen. Telefonkontakt hjælper hoftepatienter WCPT Verdensorganisationen for fysioterapeuter omfatter seks subgrupper, der har som mål at udbrede kendskab til et veldefineret område af fysioterapi og udveksle forskningsviden. Det drejer sig om: - International Association of Physical Therapists working with Old People (IPTOP) - International organisation of Physical Therapists in Women s Health (IOPTWH). - International Federation of BØRN Fysioterapeut, ph.d., seniorforsker Birgit Juul-Kristensen fra Rigshospitalet, har fået bevilget kr. fra Sahva Fonden til projektet Har børn og unge voksne med generel hypermobilitet en det fysisk, mentalt og socialt meget bedre. De får bedre egenomsorgsevne og begynder at gøre de ting, som de plejede at gøre før operationen, fortæller Britta Hørdam til Sygeplejersken. Britta Hørdam offentliggør senere på året en ph.d.-afhandling om rehabilitering af hofteopererede patienter over 65 år. I afhandlingen vil der blandt andet blive sat tal på den samfunds- og sundhedsøkonomiske gevinst, der er ved at tilbyde opfølgende telefonkontakt til patienterne. Subgrupper i Verdensorganisationen Sports Physiotherapy (IFSP). - International Federation of Orthopaedic Therapists (IFOMT). - International Acupuncture Association of Physical Therapists (IAAPT). - International Private Practitioners Association (IPPA). - International Organisation of Physical Therapists in Paediatrics (IOPTP). Læs mere på Penge til forskning i hypermobilitet reduceret motorisk funktion og et mere led- og muskelbelastende bevægemønster end børn og unge voksne, der ikke har generel hypermobilitet - et deskriptivt tværsnitsstudie. 4 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

5 xxx POWER POWER POWER Fysioterapeuten. nr. 16. september

6 fysnyt Europæisk kongres om læring Bestem fremtidens forskningssatsning STOCKHOLM I september 2008 afholdes en europæisk kongres for fysioterapeuter. Kongressen sætter fokus på livslang læring og henvender sig til både forskere, undervisere og fysioterapeuter, der i deres praksis underviser og vejleder patienter. Indsend abstract inden 2. januar Prisopgave om ulykker ARTIKEL Foreningen for Fremme af Bevægeapparatets Årti har indstiftet en prisopgave på kr. Prisens formål er at belønne personer eller organisationer, der har gennemført eller er i gang med projekter, der skaber ny viden eller implementerer eksisterende viden om forskning, forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomme og skader i bevægeapparatet. Læs mere på ffy.dk/nyheder Kæbefunktion i svensk fagblad FYSIOTERAPI I det sidste svenske fagblad Fysioterapi nr. 8 bringes et par artikler om behandling af nakke- og kæbeproblemer. Bladets journalist har været på besøg på klinik for oral fysiologi på den odontologiske afdeling på universitetet i Umeå. I artiklen fortæller professor Olof Eriksen om sine erfaringer med patientgruppen, og man følger en patient, der går til behandling på stedet. De to fysioterapeuter, der er ansat på klinikken, arbejder tæt sammen med tandlæger og har siden 2004 behandlet cirka 200 patienter. Fysioterapi nr. 8, Side Netværk for sundhed og livsstil EFTERLYSNING Fysioterapeut Ida Stephens ønsker at oprette et netværk for fysioterapeuter, der arbejder med sundhed og livsstil. Ida Stephens er nyansat sundhedsfaglig konsulent i AOF Danmark, og det er blandt andet hendes opgave at holde sig ajour med den nyeste viden på områderne sundhedsfremme og fysnyt forebyggelse og give sundhedsfaglig sparring FORSK2015 Hvilke forskningsmæssige udfordringer står det danske samfund over for i de kommende årtier? Hvilken forskning skal prioriteres? Dette er spørgsmål, som videnskabsministeren vil have forskere, erhvervsfolk, foreninger, organisationer og almindelige borgere til at svare på. FORSK2015 er et helt nyt initiativ, der skal føre til en kortlægning af fremtidens forskningsbehov. På hjemmesiden forsk2015 kan man læse mere om projektet og indsende ideer til vigtige fremtidige forskningssatsninger. til de forskellige AOF afdelinger. Ida Stephens vil gerne i kontakt med andre fysioterapeuter, der interesserer sig for området og/eller arbejder med sundhedsfremme i f.eks. i en kommune, patientforening, sundhedsorganisation, BST/ AT, fysioterapeutskolerne osv. Eventuelt interesserede kan kontakte Ida Stephens på tlf eller mail: Ida@aof-danmark.dk Temadag og årsmøde i forskningsselskabet REHABILITERING Ergoterapeuternes og fysioterapeuternes forskningsselskaber har besluttet at afholde en fælles temadag med fokus på de udfordringer, der er i klinisk forskning i rehabilitering. Temadagen afholdes d. 16. november, dagen før Dansk Selskab for Forskning i Fysioterapis årsmøde d. 17. november. Ergoterapeut, ph.d. Åse Brandt indleder temadagen med et oplæg om rehabiliteringsbegrebet. Herefter følger overlæge Christian Gluud, der gennemgår fejlmuligheder i forskningsresultater og ergoterapeut og leder af Forskningsinitiativet for Ergoterapi ved Syddansk Universitet fortæller om andre muligheder for studiedesign end RCT. Professor, fysioterapeut Kåre Birger Hagen fra Oslo gennemgår rehabiliteringsforskning med forskellige design. Årsmødet indledes d. 17. november med fire foredrag og posterpræsentationer og fortsætter efter frokost med uddeling af Forskningsfondens Særlige Pris, der overrækkes af næstformand i Danske Fysioterapeuter Birgitte Kure. Indsendelse af abstrakt senest d. 15. oktober. Læs mere om temadagen og årsmødet på hvor du også kan tilmelde dig. 6 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

7 xxx NYHED CaddiTeamet har på baggrund af ere ønsker nu udviklet en ny hjemmeside med for ytninger. Et IT-baseret redskab til alle, der arbejder med for ytninger. Caddimoving vil blive repræsentant for viden om for ytninger og hjælpemidler. Prøv systemet HELT GRATIS og uforpligtende i 14 dage. Caddimoving Frederiksgade 35 c DK-8700 Horsens tlf.: fax: web: e-post: info@caddi.com Sunde for ytninger giver sundere medarbejdere Fysioterapeuten. nr. 16. september

8 smerter Smerter fører til dysfunktion i de dybe cervikale nakkefleksorer Genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler bør være en del af den rehabilitering, der tilbydes patienter med kroniske nakkesmerter TEKST OG FOTO AF FYSIOTERAPEUT, PH.D. DEBORAH FALLA, AALBORG UNIVERSITET indgang I den oprejste neutrale stilling er den passive modstand mod bevægelse i den cervikale rygsøjle minimal (1). De cervikale segmenter støttes af muskulaturen omkring rygsøjlen. Det drejer sig fortil om m. longus colli og bagtil m. semispinalis cervicis og den cervikale del af mm. multifidi (2-5). Især m. longus colli har en vigtig postural funktion, idet den støtter og udretter den cervikale lordose (4). Den kranio-cervikale del af columna støttes desuden af musklerne, som insererer på kraniet og spænder over de øvre cervikale bevægelsessegmenter. Det drejer sig for eksempel fortil om m. longus capitis og bagtil de suboccipitale Den nedsatte funktion i de dybe ekstensorer m. semispinalis og m. splenius cervikale muskler, der forekommer capitis (6). De dybe musklers betydning for opretholdelsen af den cervikale hos mennesker med nakkesmerter har vist sig at være uafhængig af holdning blev bekræftet i et studie med årsagen til nakkesmerter. anvendelse af en computermodel, som afslørede områder med lokal segmental instabilitet, hvis det kun var de store overfladiske muskler, der blev stimuleret til bevægelse. Dette gjorde sig særligt gældende i næsten oprejste eller neutrale udgangsstillinger (7). Det viste sig således, at der kræves dyb cervikal muskelaktivitet i samspil med aktivitet i de overfladiske muskler for at stabilisere de cervikale segmenter især i midtrange position. Der har i de senere år været en stigende interesse blandt forskere for at finde ud af, hvordan funktionen i de dybe cervikale fleksorer påvirkes hos mennesker med nakkesmerter. Dette i erkendelse af den betydning de dybe cervikale muskler har for den posturale kontrol af de cervikale segmenter (3,4) og den hidtil anekdotiske dokumentation for nedsat funktion af disse muskler hos patienter med nakkesmerter (8). Med udviklingen af en elektrode- og elektromyografisk teknik, der kan måle aktivitet i de dybe cervikale fleksormuskler (9), har studier nu kunnet bekræfte, at der er en nedsat aktivering af disse muskler hos patienter indgang med nakkesmerter. Denne forskning har betydet, at der er udviklet specifikke øvelser til genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler. Disse øvelser har vist positive resultater, når de er blevet testet i kliniske undersøgelser (10-15). Formålet med denne artikel er at gennemgå og vurdere den foreliggende evidens for sammenhængen mellem forandringer i den dybe cervikale muskelfunktion og nakkesmerter og at beskrive en tilgang til behandling, der inddrager specifik genoptræning af disse muskler. FORANDRINGER I MUSKELFUNKTION Nedsat kranio-cervikal styrke og udholdenhed Mennesker med nakkesmerter har nedsat udholdenhed i den kranio-cervikale muskulatur ved forskellige længde-spændingsforhold i musklerne (16,17). Dertil kommer, at de har sværere ved at fastholde en given kontraktion især ved lav belastning (17), hvilket kan afspejle andre udtrætningsfænomener i musklerne som for eksempel muskeltremor (18). Denne dysfunktion i de kranio-cervikale fleksorer ved lav intensitet, som er observeret hos mennesker, der lider af nakkesmerter, kan have en negativ indflydelse på stabiliteten i den cervikale rygsøjle, især i forbindelse med længerevarende statiske stillinger, som er påkrævet i mange job. Forandringer i muskelaktiveringen Nedsat funktion i de dybe cervikale fleksormuskler er blevet observeret direkte (19) og indirekte (20-25), når patienter med nakkesmerter udfører en kranio-cervikal fleksionstest. Den kranio-cervikale fleksiontest (20) er en klinisk test, der skal afdække nedsat rekruttering af de dybe cervikale fleksormuskler. Patienten skal i testen indtage fem forskellige stillinger med stigende progression. I disse udgangsstillinger stilles der krav til aktivering af de dybe muskler m. longus capitis og 8 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

9 smerter A m. longus colli i indre bevægebane. Som det kan forudses ud fra de anatomiske forhold, har et studie vist et stærkt lineært forhold mellem aktivitet i musklerne mm. longus capitis og longus colli og testens trinvise progression hos mennesker uden smerter (9). Elektromyografiske studier har vist, at mennesker med nakkesmerter har nedsat aktivering af de dybe cervikale fleksormuskler, når de udfører den kraniocervikale fleksionstest. Den nedsatte aktivering ses i kombination med en øget aktivering af de overfladiske muskler m. sternocleidomastoideus og den forreste del af mm. scalenei, og tyder på en reorganisering af den motoriske strategi i udførelsen af testen (19). Dette skyldes muligvis en målelig kompensation for ringe passiv eller aktiv segmental støtte (26). B Forsinket aktivering Når rygsøjlens stabilitet udfordres, som for eksempel ved en hurtig armbevægelse, ses en kompensatorisk forsinket reaktion i aktiveringen af de dybe cervikale fleksormuskler hos mennesker med nakkesmerter (27). Denne kompensatoriske aktivering af fleksormusklerne kommer hos smertepatienter væsentligt senere end man kan forvente af en feedforward-kontraktion under bevægelse, hvilket tyder på en signifikant defekt i den automatiske feedforward-kontrol af den cervikale rygsøjle. Når man tager de dybe cervikale musklers posturale funktion i betragtning, kan denne mangel på kontrol øge sårbarheden overfor yderligere belastning i den cervikale rygsøjle (27). Forandringen er således ikke blot en forsinkelse, som kan forklares med faktorer, såsom nedsat ekscitabilitet i de motoriske nerveceller, men snarere er tegn på, at der anvendes en ny strategi i den neuromuskulære kontrol af den cervikale rygsøjle. C Figur 1 A. Udgangsstillingen for den kranio-cervikale fleksionstest med hovedet og nakken hvilende i en neutral midterstilling. B. Terapeuten skal omhyggeligt observere for korrekt rotationsbevægelse i den kranio-cervikale fleksion. Korrekt udførelse af testen bør vise et mønster af stigende kranio-cervikal fleksion i hvert trin af testen. C. Retraktion af hoved og nakke er den mest almindelige substitution, der bruges af patienter for at nå trykmålene. Kropsholdning Som beskrevet ovenfor har m. longus colli en vigtig rolle i den posturale kontrol, idet den støtter og udretter den cervikale lordose (4). Selv om der ikke er stærk evidens for, at patienter med nakkesmerter har ændringer i den posturale kontrol i den siddende stilling (26-31), har mennesker med nakkesmerter tendens til at flektere mere i nakken, når de bliver distraheret (13) i forbindelse med udefrakommende påvirkninger (f.eks. armbevægelser). En vedvarende fleksionsholdning af rygsøjlen er blevet forbundet med øget cervikal kompressionsbelastning og en creep-respons i vævene (32,33). Det ville derfor være rimeligt at antage, at en vedvarende foroverbøjet hovedstilling i forbindelse med længerevarende siddende stilling kunne forværre, om ikke forårsage, nakkesmerter. Nyere forskning har således vist, at der hos patienter med nakkesmerter forekommer nedsat funktion i de dybe cervikale muskler, som ellers anses for at være funktionelt vigtige for stabilitet og kontrol af nakken. Den nedsatte aktivering af de dybe cervikale fleksor- Fysioterapeuten. nr. 16. september

10 smerter A B C Figur 2 A. Genoptræning af koordinationen af de dybe og overfladiske cervikale fleksormuskler i opretstående stillinger kan opnås ved en kontrolleret ekscentrisk bevægelse af fleksorerne til cervikal ekstension. B. Kranio-cervikal fleksion anvendes for at påbegynde hovedets tilbagevenden til neutral stilling. C. Hvis patienten søger tilbage til neutral position med en dominant bevægelse af m. sternocleidomastoideus, der resulterer i øvre cervikal ekstension, er det udtryk for en dårlig bevægelsesstrategi i forbindelse med at føre nakken tilbage til neutral stilling. muskler har vist sig at være uafhængig af årsagen til nakkesmerter (22), den optræder tidligt i smerteforløbet (34), og forsvinder ikke automatisk, hvis symptomerne formindskes eller forsvinder (10, 34). Samlet set indikerer denne viden behovet for at inddrage undersøgelse og genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler i rehabiliteringen af patienter med nakkesmerter. Den terapeutiske vurdering af muskelfunktionen i de dybe cervikale fleksormuskler vil blive behandlet i det følgende. Det er ikke målet med denne artikel at beskrive genoptræning af ekstensorerne i cervikalcolumna og de humero-skapulære muskler, men det må understreges, at genoptræning af disse muskler bør være en integreret del af behandlingen af patienter med nakkesmerter, og bør derfor indgå i rehabiliteringsprogrammet (se Jull et al (35) for en detaljeret beskrivelse af vurdering og rehabilitering af ekstensormusklerne og de humeroskapulære muskler). VURDERING OG GENOPTRÆNING Den kranio-cervikale fleksionstest (20) kan anvendes i klinikken til at angive et indirekte mål for de dybe cervikale musklers aktivering (9) og til at teste koordinationen mellem de dybe og de overfladiske cervikale fleksormuskler. Da der ikke i den kliniske anvendelse af testen kan opnås et direkte mål for graden af aktivering af de dybe cervikale fleksormuskler, anvendes en luftfyldt tryksensor ((Pressure Biofeedback Unit, Chattanooga Group Inc, USA), som placeres suboccipitalt til at registrere udretningen af den cervikale lordose, som opstår i forbindelse med kontraktionen af mm. longus colli. Patienten guides via feedback fra tryksensoren til sekventielt at nå fem gradvist stigende trykmål med 2 mmhg stigningsintervaller; fra et udgangspunkt på 20 mmhg til det endelige mål på 30 mmhg. Den kliniske test er baseret på terapeutens færdigheder i bevæge- og muskelanalyse. Testen udføres som regel fra rygliggende stilling. Testens første trin omfatter analyse af det kranio-cervikale bevægemønster, når patienten forsøger at foretage en nikkebevægelse og herunder passere fem gradvist stigende trin af kranio-cervikal fleksion. Terapeuten skal omhyggeligt observere for korrekt rotationsbevægelse i den kranio-cervikale fleksion (figur 1a,b), samt identificere substitutionsstrategier for at nå trykmålene, som for eksempel retraktion af hoved og nakke (figur 1c). Dette observeres som en formindskning af den kranio-cervikale fleksionsgrad ved stigende trykmål, snarere end en øgning af graden. Den anden typiske variation er en overanstrengelse af de overfladiske cervikale fleksormuskler (m. sternocleidomastoideus, m. hyoideus eller mm scalenei) for at udføre opgaven. Der vil dog kunne observeres en 10 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

11 smerter A øget aktivitet af de overfladiske fleksormuskler, men den bør ikke være dominant. Fysioterapeuten bør i alle testens trin observere eller palpere de overfladiske fleksormusklers medvirken i bevægelsen. I forbindelse med analysen af patientens kranio-cervikale fleksionsmønster skal klinikeren notere og registrere det niveau af testen, som kan opnås med et korrekt bevægelsesmønster, uden at de overfladiske fleksormuskler tager over. Testens andet trin består af en vurdering af de kraniocervikale fleksormusklers udholdenhed. Vurderingen af udholdenheden skal betragtes som en progression af testen, og udføres kun, hvis patienten er i stand til at udføre den korrekte bevægelsesstrategi i den initiale fase af testen. Terapeuten identificerer det punkt, som patienten kan fastholde i 10 sekunder uden at benytte sig af retraktion, uden tydelig brug af de overfladiske nakkefleksorer og uden en hurtig, rykvis kranio-cervikal fleksionsbevægelse. Test og genoptræning Hvis den kranio-cervikale fleksionstest afslører et mangelfuldt bevægelsesmønster, har genindlæring af et korrekt bevægelsesmønster første prioritet i genoptræningen. Kranio-cervikal fleksion udføres som en langsom aktiv bevægelse, hvor der lægges vægt på præcision og kontrol. Patienten skal være i stand til at aktivere m. longus capitis og m. longus colli hensigtsmæssigt for at kunne udføre en korrekt kranio-cervikal fleksion. Fleksionen skal således udføres med en rotation af kraniet uden uønsket overdreven aktivering af de overfladiske cervikale fleksorer. Når patienten kan foretage en korrekt kranio-cervikal fleksionsbevægelse, suppleres træningen med udholdenhedsøvelser med lav belastning for at træne de dybe muskler i overensstemmelse med deres funktionelle stabiliserende rolle. Træning af udholdenhed påbegyndes ved det punkt, som patienten formår at opnå og fastholde med et korrekt kranio-cervikalt fleksionsmønster. For hvert punkt øges fastholdelsestiden op til 10 sekunder, og der udføres 10 repetitioner. Når dette kan udføres tilfredsstillende, arbejdes frem mod næste punkt. Øvelserne kan progredieres til siddende eller stående stilling, så snart patienten viser fremgang i træningen af de kranio-cervikale fleksormuskler i liggende stilling. Som vist i figur 2a kan patienten udføre en ekscentrisk bevægelse af fleksormusklerne, når nakken langsomt sænkes i ekstension. B C D Figur 3 For at genoptræne styrken og udholdenheden af de overfladiske og dybe cervikale muskler kan patienten udføre aktive løft af hovedet. Øvelsen påbegyndes med kranio-cervikal fleksion (A, B), efterfulgt af cervikal fleksion for at løfte hovedet ganske lidt fra sengen (C). Puder kan anvendes til at reducere belastningen ved øvelsen (D). Fysioterapeuten. nr. 16. september

12 smerter Bevægelsen bør igangsættes med et hageløft, mens patienten strækker halsen langsomt. Dette efterfølges af en koncentrisk bevægelse af de samme muskler for at for at bringe hovedet tilbage til neutral stilling, hvilket må påbegyndes med kranio-cervikal fleksion (figur 2b), snarere end en dominant bevægelse af m. sternocleidomastoideus (figur 2c). Øvelsen kan progredieres ved at øge bevægebanen for hovedets ekstension. Derudover kan isometriske hold i bevægebanen kobles til øvelsen i siddende stilling. Genindlæring af den posturale kontrol Genindlæring af den posturale kontrol er en vigtig del af genoptræningen, og bør påbegyndes fra den første behandling. For at genindlære en rank holdning i siddende stilling instrueres patienten i at kippe bækkenet til neutral stilling med en lav lændelordose. Det er bydende nødvendigt, at patienten får den ranke kropsholdning ved at placere lændebækkenområdet korrekt, og ikke ved at øge ekstensionen i thorakolumbaldelen. Yderligere korrigering fakta om... Du kan downloade Kirsten Kaya af den thorakale kropsholdning og Roessler og Pernille Vibe Rasmussens artikel Slidgigt og fysisk aktiserne efter behov. scapulas stilling bør inddrages i øvelvitet - nye erfaringer i at leve med Patienten bør desuden instrueres smerte fra at forlænge den cervikale lordose. i at udføre et occipitalt løft for Specifikke øvelser til genindlæring af kropsholdningen, hvor der i starten lægges vægt på at finde en neutral lænde-bækkenstilling, har vist sig at øge aktiveringen af de lumbale mm. multifidi og de dybe cervikale fleksormuskler (36). Øvelser til korrektion af kropsholdningen bør derfor betragtes som en del af genoptræningen, og er enkle redskaber, som patienten kan bruge i løbet af dagen til at genetablere en hensigtsmæssig funktion i den cervikale rygsøjles dybe posturale muskler. Progression af øvelserne Som en yderligere progression kan patienten træne styrke og udholdenhed af de kranio-cervikale og cervikale fleksormuskler ved at foretage et løft af hovedet. Det er nødvendigt at sikre, at denne øvelse påbegyndes med kranio-cervikal fleksion efterfulgt af cervikal fleksion for at løfte hovedet ganske lidt fra sengen (figur 3a,b,c). Under den isometriske kontraktion skal den kranio-cervikale fleksinsstilling fastholdes. Hvis patienten ikke formår at foretage dette løft af hovedet, kan belastningen på nakkefleksorerne reduceres ved at lade vedkommende udføre opgaven i en udgangsstilling, hvor overkroppen er lejret i en vinkel på 45 grader i forhold til horisontalplanet. I klinikken kan terapeuten sørge for dette ved at anvende en justerbar behandlingsbriks. Hjemme vil patienten være nødt til at bruge puder for at opnå en lignende effekt (figur 3d). EFFEKT AF TRÆNING Træning af de dybe cervikale fleksormuskler med anvendelse af specifikke øvelser, som beskrevet ovenfor, har vist sig at være effektive til at reducere nakkesmerter og hovedpine (10). Denne indfaldsvinkel til behandling af nakkesmerter er desuden blev understøttet i en række kliniske forsøg, som har undersøgt virkningen af specifikke øvelser til genoptræning af den cervikale muskelfunktion (12,13,15). Disse studier viser, at træning af de dybe kranio-cervikale fleksorer m. longus colli og m. longus capitis med lav belastning, er effektiv til at øge aktiveringen af den dybe muskulatur, så musklerne sætter hurtigere ind, når cervikalcolumna udsættes for udefrakommende påvirkninger, der udfordrer den posturale stabilitet (11). Træningen forbedrer desuden evnen til at fastholde en rank stilling i den cervikale rygsøjle under længerevarende siddende stilling (13). Der blev derimod ikke opnået de samme gode resultater med seks ugers træning med større belastninger kombineret med udholdenhedstræning af de cervikale muskler (11,13). EN KOMPONENT UD AF FLERE Denne artikel beskriver et progressivt øvelsesprogram til genoptræning af de kranio-cervikale fleksormuskler. Genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler hos mennesker med kroniske nakkesmerter har i studier vist sig at formindske nakkesmerter og forbedre forskellige dele af muskelfunktionen. Ikke desto mindre skal specifikke øvelser betragtes som én komponent i et multimodalt rehabiliteringsforløb for patienter med nakkesmerter, som inkluderer uddannelse og afklaring af forsikringsforhold, manuel terapi, tilskyndelse til normal aktivitet, samt ergonomiske strategier. En komplet referenceliste kan downloades fra fysio.dk->fysioterapeuten->artikelbilag 12 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

13 Formidler du træning og bevægelse? EXOR - Markedets bedste software til udarbejdelse af træningsprogrammer! NYHED! Vi præsenterer nu Exor 3,0 og Exor Live Læs meget mere og prøv programmerne gratis på. Exercise Organizer AS, Brostykkevej 148, 2650 Hvidovre Tlf: E-post: info@exor.dk _Exor.indd :34:45

14 træning Skader i idræt kan forebygges Forekomsten af skader i idræt kan reduceres ganske betydeligt med forebyggende træning og god tid til heling TEKST OG FOTO CAND. SCIENT., FOTOJOURNALIST GEERT MØRK indgang En million danskere kommer til skade ved idrætsaktiviteter i løbet af et år. Over skader medfører besøg på skadestuen, blandt andet fordi ca af skaderne har medført knoglebrud. Topscoreren blandt skader er håndbold med 8,3 skader per aktivitetstimer. Ishockey og fodbold følger på 2. og 3. pladserne med hhv. 4,7 og 4,1 skader per timer. Skader i individuelle sportsgrene er mere sjældne. F.eks. er der i badminton og tennis kun omkring 2,8 skader per aktive timer på banen. Der gælder lidt specielle forhold for kvinder inden for gymnastik og ridesport, der alene tæller 25 procent af alle skader! I en ny ph.d.-afhandling undersøges effekten af specifik neu- Sundhedsstyrelsen vurderer i rapporten Sport Uden Skader fra 1999, at de romuskulær træning på kvindelige direkte omkostninger ved idrætsskader elite fodbold- og håndboldspillere. beløber sig til omkring 175 millioner kroner om året, og at de totale omkostninger for samfundet ligger i nærheden af 1 milliard kroner plus en række personlige og sociale omkostninger for de skadede idrætsudøvere. Der er altså masser af gode grunde til at fokusere på skadesforebyggende træning. At der faktisk er en dokumenteret effekt af denne form for træning viste bl.a. et stort projekt i Vejle Amt i perioden Projektet omhandlede 49 klubber, 350 hold og deltagere inden for håndbold, fodbold og badminton. Deltagerne blev delt i to grupper, hvor den ene fungerede som kontrolgruppe, og den anden som testgruppe. Trænerne i testgruppen blev sendt på kurser i skadeforebyggende træning og akut skadehjælp efter et program, der var udarbejdet af fysioterapeuter og instruktører. Under træningen deltog en instruktør og indgang fysioterapeut fra projektgruppen ude i klubberne for at give gode råd og vejledning. Efter forsøgets afslutning viste det sig, at antallet af skader var faldet betragteligt i alle tre idrætsgrene i forhold til kontrolgruppen: 30 procent færre skader i håndbold 10 procent færre skader i fodbold 57 procent færre skader i badminton SPÆNDENDE DANSK PHD-AFHANDLING I en ny ph.d.-afhandling har cand.scient. Mette Zebis undersøgt effekten af specifik neuromuskulær træning på kvindelige elite fodbold- og håndboldspillere. Deltagerne blev testet i en bevægelse (retningsskift/fodfinte bevægelse), hvor man registrerer, at flest korsbåndsskader sker. Muskelaktiviteten (EMG) i afsætsbenet samt knæleds- og hofteledsvinklen blev registreret under denne bevægelse. Spillerne blev testet igennem to sæsoner, hvor den første sæson fungerede som kontrol, hvor deltagerne ikke havde udført specifik profylaktisk træning og derefter igennem en interventionssæson, hvor der blev udført skadesforebyggende træning. Programmet er i hovedtrækkene designet af den norske fysioterapeut Grethe Myklebust fra Senter for Idrettsskadeforskning ( Mette Zebis har i sin undersøgelse dokumenteret, at muskelaktiviteten gennem træning øges i den mediale hasemuskel (semitendinosus), hvorved risikoen for at udvikle en dynamisk valgus (kalveknæ) i knæet reduceres, og derved også risikoen for at pådrage sig en korsbåndsskade. SKADESFOREBYGGELSE VIGTIGT Mette Zebis har i sit projekt benyttet profylaktisk træ- 14 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

15 xxx Øvelserne i det fem-trins forebyggende træningsprogram som Grethe Myklebust fra Norge har udviklet foregår bl.a. på vippebræt og balancemåtter og med masser af boldkontakt Mette Zebis instruerer det danske U19 fodboldlandshold for kvinder under træning i Vejle Fysioterapeuten. nr. 16. september

16 træning ning i bl.a. GOG, Team København og HIK håndbold, samt på Vejle og Skovlunde elitefodboldhold. Og der er god grund til at fokusere på skadesforebyggende træning, viser en ny doktorafhandling af idrætsforsker Martin Hägglund på Linköpings Universitet i Sverige. Han har undersøgt forekomsten af skader i den danske Superliga og i Allsvenskan og fundet, at tre ud af fakta om... fire spillere bliver skadet i forbindelse Vejle-projektet er omtalt på med træning eller kamp i løbet af en sæson. Skaderne er især småskader coachsupport/skade-artikelv2.htm som fibersprængninger, forslåede muskler og overbelastede led. Et særligt problem i denne forbindelse er, at ca. 20 procent af skaderne opstår, fordi spillerne har genoptaget træning og kamp, inden skaderne har været helet fuldstændigt, ofte på baggrund af pres fra både trænere og sponsorer mener Martin Hägglund. Et stort svensk studie af Hägglund og professor i idrætsmedicin Jan Ekstrand af divisionsklubber har dokumenteret, at en kontrolleret og systematisk styret genoptagelse af kampdeltagelse hos skadede spillere mindsker risikoen for tilbagefald med hele 75 procent. Klubber med store ressourcer til genoptræning har typisk lavere risiko for tilbagefaldsskader, og Martin Hägglund nævner Benfica som et eksempel, hvor tilbagefaldet kun er omkring 9 procent. Af særlig interesse for danske sportsfysioterapeuter har Martin Hägglund fundet, at danske elitefodboldspillere kommer mere til skade end de svenske kolleger. Årsagen er sandsynligvis, at danskerne træner anderledes end svenskerne, der har en længere og mere intens træningsperiode forud for sæsonen. Det burde give stof til eftertanke i danske klubber, især når danskerne har en højere skadesfrekvens pga. for hurtig tilbagevenden til kamp og en dobbelt så høj risiko for at udvikle en alvorlig skade i forhold til svenskerne. Martin Hägglund, Waldén, Ekstrand: Injury incidens and distribution in elite football a prospective study of the Danish and the Swedish top divisions Scan. J. Medicine & Science in Sports, 2005: 15: Hvor ofte har du tænkt, at en briks ikke er nok? Du er ikke den eneste! Kroppe er forskellige og aldrig flade som brikse. Og det er bevist, at man faktisk spænder i musklerne, når man ligger ned på et fladt underlag. Derfor bruger mere end professionelle massører, fysioterapeuter, kiropraktorer m.fl. over hele kloden idag bodycushion. Systemet er et kvalitetssystem til understøttelse af klientens unikke krop, og gør det muligt, at ligge i en hvilken som helst stilling, uden unødigt tryk på det bløde væv. Dette skyldes, at det støtter kroppens skelet og derved aflaster nakke, bryst, mellemgulv og lænd samtidig med at rygsøjlen støttes og afspændes. Lær systemet bedre at kende. Ring eller klik ind på og bestil bodycushion eller vores brochure. Vi er også i Forum 5-7 oktober! Og her er et par andre ting, der kan gøre arbejdet endnu lettere... - god behandling starter her Triggerpunkt redskaber vaskemiddel - specielt Stort udvalg af kvalitets Flonel og engangsbetræk til brikse og BodyMindCompany ApS H.P. Christensensvej Helsingør 16 til Fysioterapeuten. aflastning af dine til lagener nr. 16. med september massageolier og -cremer. -cremer. hovedstøtter. Telefon Hjemmside massageolier 2007 og tommeltotter.

17 litteratur Borgersamarbejde Ligeværdighed Bogen giver et bud på, hvad ligeværdigt samarbejde vil sige, og en karakteristik af ligeværdigt samarbejde, så det teoretisk og praktisk bliver mere forståeligt og brugbart for de professionelle inden for den offentlige sektor. Red. Af Lilly Jensen og Svend Erik Jensen Samarbejde og værdighed om borgersamarbejde i den offentlige sektor, Munksgaard forlag, ISBN , 312 sider. Pris: 268 kr. inkl. moms. Voksne med ADHD ADHD Voksne med ADHD er meget forskellige med vidt forskellig prognose, livsmuligheder og eventuelle komplicerende vanskeligheder. Nogle er behandlingskrævende andre er ikke. Målgruppen for bogen er primært personer, som i deres arbejde kommer i berøring med ADHD. Red. Per Hove Thomsen og Dorte Damm Et liv i kaos Hans Reitzels Forlag, ISBN , 204 sider. Pris: 269 kr. Depression Lyt til kroppen Pjecer DepessionsForeningen har udgivet to nye Stresshåndtering publikationer. Den ene er til mennesker med bipolar lidelse og til deres pårørende, og den anden henvender sig til unge voksne med depression, men kan også læses af pårørende og alle andre, der interesserer sig for emnet. Mani og depression til mennesker med bipolar lidelse og til deres pårørende. 42 sider Pris 40 kr. og Unge voksne og depression 26 sider Pris 25 kr. Begge pjecer kan bestilles hos Depressionsforeningen, , bøgerm.m. sekretariat@depressionsforeningen.dk Medicinsk sociologi Et godt helbred Sundhed er ikke blot den enkeltes anliggende, det påvirker også samfundet som helhed. Vi lever i en tid, hvor såvel epokegørende gennembrud som skandaler inden for det medicinske område, sundhedstrusler og problemer i sundhedsvæsenet påkalder sig både politisk og samfundsmæssig opmærksomhed. Forfatteren beskriver, hvordan sundhed og sygdom kan opfattes og forstås i det moderne samfund. Michael Bury Sundhed og sygdom Akademisk Forlag, ISBN , 179 sider. Pris: 249 kr. Børn Børnehøjde Anerkendelsens og værdsættelsens betydning for barnets udvikling er af samme vitale vigtighed som solen for plantens vækst. Både voksne og børn vokser og styrkes, når selvværdet og selvtilliden får bedre vækstbetingelser. Red. Berit Hertz og frank Iversen Mere anerkendelse i børnehøjde Dansk Psykologisk Forlag, 223 sider. Pris: 298 kr. Ved at lytte til kroppen kan man komme stressfølelsen til livs. Bogen giver en grundig og konkret vejledning i, hvordan vi også kan gøre noget ved det. Bag metoden ligger en viden om stress, som gør det muligt at nå ind bag symptomerne - denne viden og de konkrete bud på at lytte til kroppen adskiller denne bog fra de mange andre bøger om emnet. Mai-Britt Schwab 10 bud på at lytte til kroppen personlig stresshåndtering. Forlaget Kræftdiagnose Frydenlund, 144 sider indb. + CD med øvelser. Pris: 229 kr. Motion Baggrunden for at lave denne DVD er, at det er svært for mange at komme i gang med et aktivt hverdagsliv efter en kræftdiagnose. To kræftpatienter fortæller, hvordan de har genfundet kræfterne ved hjælp af motion. Programmet varer 40 min., kroppen arbejdes igennem med stræk-, styrke-, balance- og udholdenhedsøvelser. Rehabiliteringscenter Dallund, Pris: 50 kr. inkl. forsendelse. Evidensbaseret sygepleje Ny udgave Denne 2. udgave indeholder bl.a. to helt nye kapitler om implementering, kliniske retningslinjer og standardplejeplaner. Evidensbaseret sygepleje defineres i denne bog som både en holdning og en proces. Aina Willlman, Peter Stoltz, Christel Bathsevani. Bearbejdet til dansk af Mette Spliid Ludvigsen Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. Gads Forlag. 201 side. Pris: 245 kr. Fysioterapeuten. nr. 16. september

18 kompetence Vi skal alle tænke rehabilitering Tværfagligt samarbejde om rehabilitering er vejen frem. Men det kræver uddannelse, viser et projekt fra Himmerland AF JOURNALIST NAIA BANG FOTO LARS HORN Rehabilitering er en tværfaglig disciplin, og skal vi for alvor løfte rehabiliteringsopgaverne i samfundet, skal vi alle tænke rehabilitering. Så skal vi terapeuter fungere som aktive konsulenter, der eksempelvis klæder hjemmeplejen på til at tage aktivt del i rehabiliteringen. Vi vil gerne medvirke til at omdefinere hjemmehjælperens rolle fra at være den, der yder hjælpe med personlig pleje og rengøring til i højere grad at være den, der støtter borgeren i forhold til den enkeltes livsmuligheder. Fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er afsnitsleder for fysioterapien på Sygehus Himmerland i Terndrup, er ikke bange for at drømme store drømme, når det gælder den rehabiliteringsopgave, der i dag i langt højere grad er lagt i hænderne på de nye kommuner. Sammen med kollegaen, afdelingssygeplejerske Jette Jensen - og i samarbejde med syv himmerlandske kommuner - er han nemlig i fuld gang med et kompetenceudviklingsprojekt omkring rehabilitering. Og det viser helt klart, at der er stor gevinst for alle i at tænke meget mere helhedsorienteret, når det gælder rehabiliteringsindsatsen. Men det er ikke uden problemer. MINDSKER BEHOV FOR VARIG HJÆLP Projektet er sat i gang i 2005 af Rehabiliteringsteamet på Sygehus Himmerland i Terndrup. Målet er at styrke den tværfaglige rehabiliteringsindsats i syv kommuner, blandt andet gennem kompetenceudvikling af plejepersonalet og styrkelse af hjemmerehabiliteringen. I projektperioden, der løb frem til 31. december 2006, blev der holdt 10 kurser med i alt 210 deltagere, og der blev gennemført 53 hjemmerehabiliteringsforløb med borgere fra de medvirkende kommuner, hvor personalet fik løbende supervision undervejs. Der blev gennemført 180 besøg af rehabiliteringsteamet i borgernes hjem. 18 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

19 Kommunerne skal være klar over, at det tager tid at indarbejde nye arbejdsrutiner - og den tid må de bevilge, forklarer fysioterapeut Lisbeth Møller Christensen, Aalborg Kommune. Fysioterapeuten. nr. 16. september

20 kompetence øvelser, hvor hun rækker tunge og sådan noget. Det fandt vi ud af, at det kunne vi jo lige så godt lave, mens hun var i bad. Så bliver tiden brugt godt, fortæller Tina Hviid og fortsætter: Jeg træner simpelt hen rehabilitering på en helt anden måde i dag, hvor jeg ved noget mere. Ja, vi lærte jo blandt andet, at man ikke altid kan gå frem efter den samme opskrift - for nogle mennesker er det ikke nødvendigvis målet at komme op at gå. Det er spørgsmålet, hvad der giver livskvalitet for den enkelte, påpeger Elly Bjerring. Nu er man jo typisk visiteret til den enkelte borger - der for eksempel har apopleksi - men det handler jo i virkeligheden om at tage hånd om hele familien. Derfor mener jeg også, det er fint med en kompetenceudviklingsforløb som det, vi lige har været på - men i virkeligheden burde rehabilitering være en langt større del af vores grunduddannelse. Vi skal simpelt hen have det på rygraden, understreger Tina Hviid. Jeg er overbevist om, at der på lang sigt er penge at spare for kommunerne, hvis de i højere grad tænker rehabilitering ind i hjemmeplejen, understreger afsnitsleder for fysioterapien på Sygehus Himmerland i Terndrup, fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er den ene af to projektledere på Projekt Rehabilitering og apopleksi. Projektet har vist, at kursus og hjemmerehabilitering øger rehabiliteringskompetencen hos sundhedspersonalet i primærsektoren. At det styrker borgerens rehabiliteringsproces - og på sigt mindsker behovet for langvarig, udefrakommende hjælp. REHABILITERING - DET ER SPÆNDENDE Men hvad siger personalet i hjemmeplejen til at skulle tage stilling til endnu en arbejdsopgave? Social- og sundhedsassistenterne Elly Bjerring og Tina Hviid, der begge arbejder på Hobro Alderdomshjem, har for nylig været på kursus i rehabilitering - og de er begejstrede. Ikke mindst for at få nogle flere redskaber at arbejde med i forhold til beboerne. Det er dejligt at få lov til at arbejde med det hele menneske - også det psykiske og det sociale - alt det, der har indflydelse på et godt liv, forklarer Elly Bjerring, der arbejder i en leve-bo-gruppe. Tina Hviid, der arbejder på en aflastningsafdeling, fortæller: Vi har for nylig fået nogle apopleksi-patienter på afdelingen, og her har jeg prøvet at arbejde med nogle af de øvelser, jeg lærte på kurset. Og det virker rigtig godt. Samtidig er det rart at vide noget mere om apopleksi og om hjerneskader mere generelt. Det er jo de skjulte handicaps, der er sværest at tackle, og jo mere vi ved, jo bedre kan vi hjælpe beboeren. IND I GRUNDUDDANNELSEN Jeg har en beboer med dysfagi, og hun skal lave nogle SUPER-BRUGERE En af dem, der arbejder med rehabilitering i dagligdagen, er ergoterapeut Lene Brun, Sundhedscentret i Hobro. Det kompetenceudviklingsprojekt, som de seks kommuner og folkene på Terndrup Sygehus gennemfører, er både et nødvendigt og godt projekt. Jeg har arbejdet inden for området i mange år og har altid syntes, at det ville være godt, hvis hjemmeplejen kunne tage over der, hvor vi slipper borgeren, påpeger Lene Brun. Hun er helt enig med Tina Hviid om, at social- og sundhedspersonalet ikke kan få for meget viden om rehabilitering. Det vil være godt at styrke rehabiliteringsdelen på social- og sundhedspersonalets grunduddannelse. Hjemmeplejen har brug for, at alle personalegrupper har forståelse for rehabiliteringen, påpeger Lene Brun og fortsætter: Desuden skal lederne nøje udvælge de personer, man nu sender på de her rehabiliteringsforløb. De skal bagefter fungere som superbrugere, der kan være med til at motivere kollegerne til at tænke rehabilitering ind i arbejdet. Og disse superbrugere bør i øvrigt også lønnes herefter. Hverken Lene Brun eller Lisbeth Møller Christensen er bange for, at de en dag vil stå uden arbejde, hvis de er for dygtige til at lære fra sig til plejepersonalet. Vi skal hjælpe hinanden, og jeg bliver under ingen omstændigheder en dårligere terapeut af, at andre lærer noget af det, jeg kan, påpeger Lisbeth Møller Christensen. Lene Brun er helt enig: Nej, tværtimod! Jeg har en klar opfattelse af, at plejepersonalet kan bidrage med en masse - det vil på ingen måde udvande mine arbejdsopgaver. Til gengæld 20 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007