Fysioterapeuten. Smerte. Konflikter i praksis. Nr. 16/september/ årgang SIDE 8. Specifik træning af nakkemuskler kan reducere smerter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysioterapeuten. Smerte. Konflikter i praksis. Nr. 16/september/2007 89. årgang SIDE 8. Specifik træning af nakkemuskler kan reducere smerter."

Transkript

1 Nr. 16/september/ årgang Konflikter i praksis Mediation og voldgift er nye bud på løsning af konflikter mellem ejere og lejere. Side 26 Fysioterapeuten Smerte Specifik træning af nakkemuskler kan reducere smerter. SIDE 8

2 ndhold... Fysioterapeuten Fysioterapeuten Artikler Smerter fører til dysfunktion i de dybe cervikale nakkfleksorer Genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler bør være en del af den rehabilitering, der tilbydes patienter med kroniske nakkesmerter. Skader i idræt kan forebygges Forekomsten af skader i idræt kan reduceres ganske betydeligt med forebyggende træning og god tid til heling. Alle skal tænke rehabilitering Tværfagligt samarbejde om rehabilitering er vejen frem. Men det kræver uddannelse, viser et projekt fra Himmerland. Formandsvalg i regionerne Den 1. oktober er sidste frist for opstilling af kandidater til formandsposterne i Danske Fysioterapeuters fem regioner. Tre trin til løsning af konflikter mellem ejere og lejere Hovedbestyrelsen har netop godkendt en tretrins strategi om rådgivning, mediation og voldgift i sager mellem ejere og lejere i praksissektoren Kirken inviterer til babysalmesang og -massage Susanne Lomholt er ikke bare sognepræst i Karlebo Sogn. Hun er også uddannet fysioterapeut. De to ting kombineres, når hun den 25. september kl slår Egedal Kirkes døre op for babysalmesang og -massage, formentlig inspireret af mange biografers store succes med at lokke mødre på barselsorlov til babybio. Ifølge Fredensborg Ugenyt virker kombinationen af kropskontakt og salmerytme meget afslappende på barnet, samtidig med at det giver forældrene en god mulighed for at genopfriske børnesalmer og sange. Det faste Fysnyt Litteratur DFnyt Debat Kalender Uddannelse Job Arkivfoto: Constance Bannister/Polfoto 4, Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

3 kan reducere smerter. Mediation og voldgift er nye bud på løsning af konflikter mellem ejere og lejere. Side 26 Nr. 16/september/ årgang Konflikter i praksis Fysioterapeuten Smerte Specifik træning af nakkemuskler SIDE 8 FOR SI DE: HANS NELEMAN/CORBIS Udgiver: Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon Redaktion: Informationschef Mikael Mølgaard, ansv.red. Faglig redaktør Vibeke Pilmark Journalist Anne Guldager Sekretær Jonna Søgaard Harup Sundhedspolitisk konsulent Ann Sofie Orth Webredaktør: Anne Larsen Forretnings-, uddannelsesog stillingsannoncer: Panorama Media a/s Kontrolleret oplag Kontrolleret af: I perioden 1. juli juni årgang. Layout, repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Svanemærket trykkeri, licens Redaktionspanel: Kristian Thorborg Martin B. Josefsen Vibeke Grandt Marianne Telling Karen Langvad Mark Theilmann Gitte Arnbjerg Rikke Hjulmand ISSN Af Johnny Kuhr formand for Danske Fysioterapeuter Leder... Fysioterapeuten Masser af fysisk aktivitet Fysioterapeuten I sidste uge tog Danmarks Radio fat på sin store motionssatsning Kom i gang Danmark. I tv, radio og på Internettet får danskerne serveret budskabet om, at det er sjovt og nødvendigt at motionere. I den forbindelse har fysioterapeut Lotte Paarup fået opgaven at give bud på, hvordan man får motion ind i hverdagen. Så opgaven er i gode hænder. Initiativet er en del af kampagnen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med Danske Fysioterapeuter har sat i gang for at få danskerne til at bevæge sig mere. Tidligere på året blev Haven - det grønne motionsrum lanceret, og senest blev der åbnet 500 nye motionsruter i landets 98 kommuner. Det er mange gode initiativer, der er sat i værk i en god sags tjeneste. Det er der al mulig grund til at kippe med flaget for. Spørgsmålet er imidlertid, om det så er nok? Det mener jeg ikke, det er. Statens Institut for Folkesundhed opgjorde i 2006 de negative effekter af fysisk inaktivitet: dødsfald om året er relateret til fysisk inaktivitet, og danskerne lever stadig tre år kortere end befolkningen i de andre nordiske lande. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Og fysisk inaktivitet koster hvert år 3,1 millioner ekstra fraværsdage. Selvom der heldigvis er sket en lille stigning i antallet af danskere, der er fysisk aktive i deres fritid, så bør der satses markant på dette område. Ikke alene ved de gode initiativer, som følger med kampagnen, men ved at tænke fysisk aktivitet ind som et helt naturligt element i den måde, vi indretter vores samfund på. Målsætningen om fysisk aktivitet bør være helt fremme, når vi indretter skoler, plejehjem og daginstitutioner. Og tilbudene om at være fysisk aktiv skal være let tilgængelige, også for den del af befolkningen, der ikke selv er opsøgende i forhold til sundhed. Det kan lade sig gøre at ændre folks adfærd, hvis blot viljen er til stede. Det viser erfaringerne fra arbejdet med trafiksikkerhed, hvor antallet af dødsfald blev reduceret med over 800 om året fra 1970 til 2005, samtidig med at trafikmængden voksede. Regeringen har bebudet en forebyggelsesplan. Danske Fysioterapeuters klare anbefaling er, at den kommer til at indeholde en national handleplan for fysisk aktivitet. Det er både klogt og nødvendigt. Og det kan sagtens lade sig gøre.

4 fysnyt Syv patienter fik erstatning PATIENTFORSIKRING statning fra Patientforsikringen for skader opstået som følge af ergo- eller fysioterapeutisk behandling i primærsektoren. Patientforsikringen har udsendt sin årsberetning for 2006, og af den fremgår det, at patienterne i en tredjedel af de i alt 21 afgørelser vedrørende ergo-/fysioterapi i primærsektoren er blevet tilkendt erstatning. Den hyppigste årsag til skader opstået efter behandling i primærsektoren er, at patientens sygdom har fået lov at udvikle sig, fordi der enten er givet for lidt eller forkert behandling. Således fik eksempelvis en I 2006 fik syv patienter er- ALLOPLASTIK Manglende opfølgning kommer let til at betyde, at de cirka danskere, der hvert år får indopereret en ny hofte, ikke får det fulde udbytte af operationen. Sygeplejerske og ph.d.-studerende Britta Hørdam har i et studie med 320 patienter undersøgt effekten af en telefonisk opfølgning efter fysnyt udskrivelsen fra sygehuset. Halvdelen af patienterne fik ingen opfølgning ud over det sædvanlige tilbud om konsultation i ambulatoriet, mens den anden halvdel modtog en opringning fra en specialesygeplejerske henholdsvis to og ti uger efter operationen. Patienterne blev i et struktureret interview spurgt om smerter, svimmelhed, hævede ben, funktionsevne, og om de fulgte et træningsprogram. Det viser sig, at de patienter, der blev ringet op, får 46-årig mand tilkendt en erstatning, fordi hverken fysioterapeut eller praktiserende læge havde levet op til bedste specialiststandard og i tide henvist ham til videre udredning. Patienten blev senere opereret for en diskusprolaps, men havde efter operationen fortsat dropfod og smerter i benet. Var operationen foregået tidligere, havde resultatet sandsynligvis været betydeligt bedre, fremgår de af afgørelsen. Patientforsikringen træffer afgørelser i sager, der omfatter skader sket på offentlige og private sygehuse og hos autoriserede sundhedspersoner - f.eks. fysioterapeuter, praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer mv. Forsikringen træffer også afgørelser i sager, der drejer sig om skader opstået i forbindelse med brugen af medicin. På patientforsikringen.dk kan du downloade årsberetningen og finde en lang række offentliggjorte afgørelser. Medarbejdernes egen fysioterapeut TRIVSEL På Bispebjerg Hospital har man ansat en fysioterapeut, der skal hjælpe medarbejdere med ondt i ryggen eller andre skavanker til hurtigt at blive klar igen. Hospitalets hus-fys, Michael Skriver, skal på fuld tid tage sig af dårlige rygge, knæskader og andre skavanker hos medarbejderne. Og han behandler ikke kun skader, der er opstået i forbindelse med arbejdet: Jeg tager mig af alle akut opståede skader, som helt eller delvis forhindrer medarbejderne i at udføre deres arbejde. Også et hold i ryggen, som medarbejdere har fået af havearbejde i weekenden, kan jeg kigge på, fortæller den nyansatte fysioterapeut til Særtryk, der er sygehusets interne blad. Målet med hurtig rådgivning og behandling er at nedbringe medarbejdernes sygefravær og få dem hurtigere på fode igen. Telefonkontakt hjælper hoftepatienter WCPT Verdensorganisationen for fysioterapeuter omfatter seks subgrupper, der har som mål at udbrede kendskab til et veldefineret område af fysioterapi og udveksle forskningsviden. Det drejer sig om: - International Association of Physical Therapists working with Old People (IPTOP) - International organisation of Physical Therapists in Women s Health (IOPTWH). - International Federation of BØRN Fysioterapeut, ph.d., seniorforsker Birgit Juul-Kristensen fra Rigshospitalet, har fået bevilget kr. fra Sahva Fonden til projektet Har børn og unge voksne med generel hypermobilitet en det fysisk, mentalt og socialt meget bedre. De får bedre egenomsorgsevne og begynder at gøre de ting, som de plejede at gøre før operationen, fortæller Britta Hørdam til Sygeplejersken. Britta Hørdam offentliggør senere på året en ph.d.-afhandling om rehabilitering af hofteopererede patienter over 65 år. I afhandlingen vil der blandt andet blive sat tal på den samfunds- og sundhedsøkonomiske gevinst, der er ved at tilbyde opfølgende telefonkontakt til patienterne. Subgrupper i Verdensorganisationen Sports Physiotherapy (IFSP). - International Federation of Orthopaedic Therapists (IFOMT). - International Acupuncture Association of Physical Therapists (IAAPT). - International Private Practitioners Association (IPPA). - International Organisation of Physical Therapists in Paediatrics (IOPTP). Læs mere på Penge til forskning i hypermobilitet reduceret motorisk funktion og et mere led- og muskelbelastende bevægemønster end børn og unge voksne, der ikke har generel hypermobilitet - et deskriptivt tværsnitsstudie. 4 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

5 xxx POWER POWER POWER Fysioterapeuten. nr. 16. september

6 fysnyt Europæisk kongres om læring Bestem fremtidens forskningssatsning STOCKHOLM I september 2008 afholdes en europæisk kongres for fysioterapeuter. Kongressen sætter fokus på livslang læring og henvender sig til både forskere, undervisere og fysioterapeuter, der i deres praksis underviser og vejleder patienter. Indsend abstract inden 2. januar Prisopgave om ulykker ARTIKEL Foreningen for Fremme af Bevægeapparatets Årti har indstiftet en prisopgave på kr. Prisens formål er at belønne personer eller organisationer, der har gennemført eller er i gang med projekter, der skaber ny viden eller implementerer eksisterende viden om forskning, forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomme og skader i bevægeapparatet. Læs mere på ffy.dk/nyheder Kæbefunktion i svensk fagblad FYSIOTERAPI I det sidste svenske fagblad Fysioterapi nr. 8 bringes et par artikler om behandling af nakke- og kæbeproblemer. Bladets journalist har været på besøg på klinik for oral fysiologi på den odontologiske afdeling på universitetet i Umeå. I artiklen fortæller professor Olof Eriksen om sine erfaringer med patientgruppen, og man følger en patient, der går til behandling på stedet. De to fysioterapeuter, der er ansat på klinikken, arbejder tæt sammen med tandlæger og har siden 2004 behandlet cirka 200 patienter. Fysioterapi nr. 8, Side Netværk for sundhed og livsstil EFTERLYSNING Fysioterapeut Ida Stephens ønsker at oprette et netværk for fysioterapeuter, der arbejder med sundhed og livsstil. Ida Stephens er nyansat sundhedsfaglig konsulent i AOF Danmark, og det er blandt andet hendes opgave at holde sig ajour med den nyeste viden på områderne sundhedsfremme og fysnyt forebyggelse og give sundhedsfaglig sparring FORSK2015 Hvilke forskningsmæssige udfordringer står det danske samfund over for i de kommende årtier? Hvilken forskning skal prioriteres? Dette er spørgsmål, som videnskabsministeren vil have forskere, erhvervsfolk, foreninger, organisationer og almindelige borgere til at svare på. FORSK2015 er et helt nyt initiativ, der skal føre til en kortlægning af fremtidens forskningsbehov. På hjemmesiden forsk2015 kan man læse mere om projektet og indsende ideer til vigtige fremtidige forskningssatsninger. til de forskellige AOF afdelinger. Ida Stephens vil gerne i kontakt med andre fysioterapeuter, der interesserer sig for området og/eller arbejder med sundhedsfremme i f.eks. i en kommune, patientforening, sundhedsorganisation, BST/ AT, fysioterapeutskolerne osv. Eventuelt interesserede kan kontakte Ida Stephens på tlf eller mail: Temadag og årsmøde i forskningsselskabet REHABILITERING Ergoterapeuternes og fysioterapeuternes forskningsselskaber har besluttet at afholde en fælles temadag med fokus på de udfordringer, der er i klinisk forskning i rehabilitering. Temadagen afholdes d. 16. november, dagen før Dansk Selskab for Forskning i Fysioterapis årsmøde d. 17. november. Ergoterapeut, ph.d. Åse Brandt indleder temadagen med et oplæg om rehabiliteringsbegrebet. Herefter følger overlæge Christian Gluud, der gennemgår fejlmuligheder i forskningsresultater og ergoterapeut og leder af Forskningsinitiativet for Ergoterapi ved Syddansk Universitet fortæller om andre muligheder for studiedesign end RCT. Professor, fysioterapeut Kåre Birger Hagen fra Oslo gennemgår rehabiliteringsforskning med forskellige design. Årsmødet indledes d. 17. november med fire foredrag og posterpræsentationer og fortsætter efter frokost med uddeling af Forskningsfondens Særlige Pris, der overrækkes af næstformand i Danske Fysioterapeuter Birgitte Kure. Indsendelse af abstrakt senest d. 15. oktober. Læs mere om temadagen og årsmødet på hvor du også kan tilmelde dig. 6 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

7 xxx NYHED CaddiTeamet har på baggrund af ere ønsker nu udviklet en ny hjemmeside med for ytninger. Et IT-baseret redskab til alle, der arbejder med for ytninger. Caddimoving vil blive repræsentant for viden om for ytninger og hjælpemidler. Prøv systemet HELT GRATIS og uforpligtende i 14 dage. Caddimoving Frederiksgade 35 c DK-8700 Horsens tlf.: fax: web: e-post: Sunde for ytninger giver sundere medarbejdere Fysioterapeuten. nr. 16. september

8 smerter Smerter fører til dysfunktion i de dybe cervikale nakkefleksorer Genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler bør være en del af den rehabilitering, der tilbydes patienter med kroniske nakkesmerter TEKST OG FOTO AF FYSIOTERAPEUT, PH.D. DEBORAH FALLA, AALBORG UNIVERSITET indgang I den oprejste neutrale stilling er den passive modstand mod bevægelse i den cervikale rygsøjle minimal (1). De cervikale segmenter støttes af muskulaturen omkring rygsøjlen. Det drejer sig fortil om m. longus colli og bagtil m. semispinalis cervicis og den cervikale del af mm. multifidi (2-5). Især m. longus colli har en vigtig postural funktion, idet den støtter og udretter den cervikale lordose (4). Den kranio-cervikale del af columna støttes desuden af musklerne, som insererer på kraniet og spænder over de øvre cervikale bevægelsessegmenter. Det drejer sig for eksempel fortil om m. longus capitis og bagtil de suboccipitale Den nedsatte funktion i de dybe ekstensorer m. semispinalis og m. splenius cervikale muskler, der forekommer capitis (6). De dybe musklers betydning for opretholdelsen af den cervikale hos mennesker med nakkesmerter har vist sig at være uafhængig af holdning blev bekræftet i et studie med årsagen til nakkesmerter. anvendelse af en computermodel, som afslørede områder med lokal segmental instabilitet, hvis det kun var de store overfladiske muskler, der blev stimuleret til bevægelse. Dette gjorde sig særligt gældende i næsten oprejste eller neutrale udgangsstillinger (7). Det viste sig således, at der kræves dyb cervikal muskelaktivitet i samspil med aktivitet i de overfladiske muskler for at stabilisere de cervikale segmenter især i midtrange position. Der har i de senere år været en stigende interesse blandt forskere for at finde ud af, hvordan funktionen i de dybe cervikale fleksorer påvirkes hos mennesker med nakkesmerter. Dette i erkendelse af den betydning de dybe cervikale muskler har for den posturale kontrol af de cervikale segmenter (3,4) og den hidtil anekdotiske dokumentation for nedsat funktion af disse muskler hos patienter med nakkesmerter (8). Med udviklingen af en elektrode- og elektromyografisk teknik, der kan måle aktivitet i de dybe cervikale fleksormuskler (9), har studier nu kunnet bekræfte, at der er en nedsat aktivering af disse muskler hos patienter indgang med nakkesmerter. Denne forskning har betydet, at der er udviklet specifikke øvelser til genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler. Disse øvelser har vist positive resultater, når de er blevet testet i kliniske undersøgelser (10-15). Formålet med denne artikel er at gennemgå og vurdere den foreliggende evidens for sammenhængen mellem forandringer i den dybe cervikale muskelfunktion og nakkesmerter og at beskrive en tilgang til behandling, der inddrager specifik genoptræning af disse muskler. FORANDRINGER I MUSKELFUNKTION Nedsat kranio-cervikal styrke og udholdenhed Mennesker med nakkesmerter har nedsat udholdenhed i den kranio-cervikale muskulatur ved forskellige længde-spændingsforhold i musklerne (16,17). Dertil kommer, at de har sværere ved at fastholde en given kontraktion især ved lav belastning (17), hvilket kan afspejle andre udtrætningsfænomener i musklerne som for eksempel muskeltremor (18). Denne dysfunktion i de kranio-cervikale fleksorer ved lav intensitet, som er observeret hos mennesker, der lider af nakkesmerter, kan have en negativ indflydelse på stabiliteten i den cervikale rygsøjle, især i forbindelse med længerevarende statiske stillinger, som er påkrævet i mange job. Forandringer i muskelaktiveringen Nedsat funktion i de dybe cervikale fleksormuskler er blevet observeret direkte (19) og indirekte (20-25), når patienter med nakkesmerter udfører en kranio-cervikal fleksionstest. Den kranio-cervikale fleksiontest (20) er en klinisk test, der skal afdække nedsat rekruttering af de dybe cervikale fleksormuskler. Patienten skal i testen indtage fem forskellige stillinger med stigende progression. I disse udgangsstillinger stilles der krav til aktivering af de dybe muskler m. longus capitis og 8 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

9 smerter A m. longus colli i indre bevægebane. Som det kan forudses ud fra de anatomiske forhold, har et studie vist et stærkt lineært forhold mellem aktivitet i musklerne mm. longus capitis og longus colli og testens trinvise progression hos mennesker uden smerter (9). Elektromyografiske studier har vist, at mennesker med nakkesmerter har nedsat aktivering af de dybe cervikale fleksormuskler, når de udfører den kraniocervikale fleksionstest. Den nedsatte aktivering ses i kombination med en øget aktivering af de overfladiske muskler m. sternocleidomastoideus og den forreste del af mm. scalenei, og tyder på en reorganisering af den motoriske strategi i udførelsen af testen (19). Dette skyldes muligvis en målelig kompensation for ringe passiv eller aktiv segmental støtte (26). B Forsinket aktivering Når rygsøjlens stabilitet udfordres, som for eksempel ved en hurtig armbevægelse, ses en kompensatorisk forsinket reaktion i aktiveringen af de dybe cervikale fleksormuskler hos mennesker med nakkesmerter (27). Denne kompensatoriske aktivering af fleksormusklerne kommer hos smertepatienter væsentligt senere end man kan forvente af en feedforward-kontraktion under bevægelse, hvilket tyder på en signifikant defekt i den automatiske feedforward-kontrol af den cervikale rygsøjle. Når man tager de dybe cervikale musklers posturale funktion i betragtning, kan denne mangel på kontrol øge sårbarheden overfor yderligere belastning i den cervikale rygsøjle (27). Forandringen er således ikke blot en forsinkelse, som kan forklares med faktorer, såsom nedsat ekscitabilitet i de motoriske nerveceller, men snarere er tegn på, at der anvendes en ny strategi i den neuromuskulære kontrol af den cervikale rygsøjle. C Figur 1 A. Udgangsstillingen for den kranio-cervikale fleksionstest med hovedet og nakken hvilende i en neutral midterstilling. B. Terapeuten skal omhyggeligt observere for korrekt rotationsbevægelse i den kranio-cervikale fleksion. Korrekt udførelse af testen bør vise et mønster af stigende kranio-cervikal fleksion i hvert trin af testen. C. Retraktion af hoved og nakke er den mest almindelige substitution, der bruges af patienter for at nå trykmålene. Kropsholdning Som beskrevet ovenfor har m. longus colli en vigtig rolle i den posturale kontrol, idet den støtter og udretter den cervikale lordose (4). Selv om der ikke er stærk evidens for, at patienter med nakkesmerter har ændringer i den posturale kontrol i den siddende stilling (26-31), har mennesker med nakkesmerter tendens til at flektere mere i nakken, når de bliver distraheret (13) i forbindelse med udefrakommende påvirkninger (f.eks. armbevægelser). En vedvarende fleksionsholdning af rygsøjlen er blevet forbundet med øget cervikal kompressionsbelastning og en creep-respons i vævene (32,33). Det ville derfor være rimeligt at antage, at en vedvarende foroverbøjet hovedstilling i forbindelse med længerevarende siddende stilling kunne forværre, om ikke forårsage, nakkesmerter. Nyere forskning har således vist, at der hos patienter med nakkesmerter forekommer nedsat funktion i de dybe cervikale muskler, som ellers anses for at være funktionelt vigtige for stabilitet og kontrol af nakken. Den nedsatte aktivering af de dybe cervikale fleksor- Fysioterapeuten. nr. 16. september

10 smerter A B C Figur 2 A. Genoptræning af koordinationen af de dybe og overfladiske cervikale fleksormuskler i opretstående stillinger kan opnås ved en kontrolleret ekscentrisk bevægelse af fleksorerne til cervikal ekstension. B. Kranio-cervikal fleksion anvendes for at påbegynde hovedets tilbagevenden til neutral stilling. C. Hvis patienten søger tilbage til neutral position med en dominant bevægelse af m. sternocleidomastoideus, der resulterer i øvre cervikal ekstension, er det udtryk for en dårlig bevægelsesstrategi i forbindelse med at føre nakken tilbage til neutral stilling. muskler har vist sig at være uafhængig af årsagen til nakkesmerter (22), den optræder tidligt i smerteforløbet (34), og forsvinder ikke automatisk, hvis symptomerne formindskes eller forsvinder (10, 34). Samlet set indikerer denne viden behovet for at inddrage undersøgelse og genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler i rehabiliteringen af patienter med nakkesmerter. Den terapeutiske vurdering af muskelfunktionen i de dybe cervikale fleksormuskler vil blive behandlet i det følgende. Det er ikke målet med denne artikel at beskrive genoptræning af ekstensorerne i cervikalcolumna og de humero-skapulære muskler, men det må understreges, at genoptræning af disse muskler bør være en integreret del af behandlingen af patienter med nakkesmerter, og bør derfor indgå i rehabiliteringsprogrammet (se Jull et al (35) for en detaljeret beskrivelse af vurdering og rehabilitering af ekstensormusklerne og de humeroskapulære muskler). VURDERING OG GENOPTRÆNING Den kranio-cervikale fleksionstest (20) kan anvendes i klinikken til at angive et indirekte mål for de dybe cervikale musklers aktivering (9) og til at teste koordinationen mellem de dybe og de overfladiske cervikale fleksormuskler. Da der ikke i den kliniske anvendelse af testen kan opnås et direkte mål for graden af aktivering af de dybe cervikale fleksormuskler, anvendes en luftfyldt tryksensor ((Pressure Biofeedback Unit, Chattanooga Group Inc, USA), som placeres suboccipitalt til at registrere udretningen af den cervikale lordose, som opstår i forbindelse med kontraktionen af mm. longus colli. Patienten guides via feedback fra tryksensoren til sekventielt at nå fem gradvist stigende trykmål med 2 mmhg stigningsintervaller; fra et udgangspunkt på 20 mmhg til det endelige mål på 30 mmhg. Den kliniske test er baseret på terapeutens færdigheder i bevæge- og muskelanalyse. Testen udføres som regel fra rygliggende stilling. Testens første trin omfatter analyse af det kranio-cervikale bevægemønster, når patienten forsøger at foretage en nikkebevægelse og herunder passere fem gradvist stigende trin af kranio-cervikal fleksion. Terapeuten skal omhyggeligt observere for korrekt rotationsbevægelse i den kranio-cervikale fleksion (figur 1a,b), samt identificere substitutionsstrategier for at nå trykmålene, som for eksempel retraktion af hoved og nakke (figur 1c). Dette observeres som en formindskning af den kranio-cervikale fleksionsgrad ved stigende trykmål, snarere end en øgning af graden. Den anden typiske variation er en overanstrengelse af de overfladiske cervikale fleksormuskler (m. sternocleidomastoideus, m. hyoideus eller mm scalenei) for at udføre opgaven. Der vil dog kunne observeres en 10 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

11 smerter A øget aktivitet af de overfladiske fleksormuskler, men den bør ikke være dominant. Fysioterapeuten bør i alle testens trin observere eller palpere de overfladiske fleksormusklers medvirken i bevægelsen. I forbindelse med analysen af patientens kranio-cervikale fleksionsmønster skal klinikeren notere og registrere det niveau af testen, som kan opnås med et korrekt bevægelsesmønster, uden at de overfladiske fleksormuskler tager over. Testens andet trin består af en vurdering af de kraniocervikale fleksormusklers udholdenhed. Vurderingen af udholdenheden skal betragtes som en progression af testen, og udføres kun, hvis patienten er i stand til at udføre den korrekte bevægelsesstrategi i den initiale fase af testen. Terapeuten identificerer det punkt, som patienten kan fastholde i 10 sekunder uden at benytte sig af retraktion, uden tydelig brug af de overfladiske nakkefleksorer og uden en hurtig, rykvis kranio-cervikal fleksionsbevægelse. Test og genoptræning Hvis den kranio-cervikale fleksionstest afslører et mangelfuldt bevægelsesmønster, har genindlæring af et korrekt bevægelsesmønster første prioritet i genoptræningen. Kranio-cervikal fleksion udføres som en langsom aktiv bevægelse, hvor der lægges vægt på præcision og kontrol. Patienten skal være i stand til at aktivere m. longus capitis og m. longus colli hensigtsmæssigt for at kunne udføre en korrekt kranio-cervikal fleksion. Fleksionen skal således udføres med en rotation af kraniet uden uønsket overdreven aktivering af de overfladiske cervikale fleksorer. Når patienten kan foretage en korrekt kranio-cervikal fleksionsbevægelse, suppleres træningen med udholdenhedsøvelser med lav belastning for at træne de dybe muskler i overensstemmelse med deres funktionelle stabiliserende rolle. Træning af udholdenhed påbegyndes ved det punkt, som patienten formår at opnå og fastholde med et korrekt kranio-cervikalt fleksionsmønster. For hvert punkt øges fastholdelsestiden op til 10 sekunder, og der udføres 10 repetitioner. Når dette kan udføres tilfredsstillende, arbejdes frem mod næste punkt. Øvelserne kan progredieres til siddende eller stående stilling, så snart patienten viser fremgang i træningen af de kranio-cervikale fleksormuskler i liggende stilling. Som vist i figur 2a kan patienten udføre en ekscentrisk bevægelse af fleksormusklerne, når nakken langsomt sænkes i ekstension. B C D Figur 3 For at genoptræne styrken og udholdenheden af de overfladiske og dybe cervikale muskler kan patienten udføre aktive løft af hovedet. Øvelsen påbegyndes med kranio-cervikal fleksion (A, B), efterfulgt af cervikal fleksion for at løfte hovedet ganske lidt fra sengen (C). Puder kan anvendes til at reducere belastningen ved øvelsen (D). Fysioterapeuten. nr. 16. september

12 smerter Bevægelsen bør igangsættes med et hageløft, mens patienten strækker halsen langsomt. Dette efterfølges af en koncentrisk bevægelse af de samme muskler for at for at bringe hovedet tilbage til neutral stilling, hvilket må påbegyndes med kranio-cervikal fleksion (figur 2b), snarere end en dominant bevægelse af m. sternocleidomastoideus (figur 2c). Øvelsen kan progredieres ved at øge bevægebanen for hovedets ekstension. Derudover kan isometriske hold i bevægebanen kobles til øvelsen i siddende stilling. Genindlæring af den posturale kontrol Genindlæring af den posturale kontrol er en vigtig del af genoptræningen, og bør påbegyndes fra den første behandling. For at genindlære en rank holdning i siddende stilling instrueres patienten i at kippe bækkenet til neutral stilling med en lav lændelordose. Det er bydende nødvendigt, at patienten får den ranke kropsholdning ved at placere lændebækkenområdet korrekt, og ikke ved at øge ekstensionen i thorakolumbaldelen. Yderligere korrigering fakta om... Du kan downloade Kirsten Kaya af den thorakale kropsholdning og Roessler og Pernille Vibe Rasmussens artikel Slidgigt og fysisk aktiserne efter behov. scapulas stilling bør inddrages i øvelvitet - nye erfaringer i at leve med Patienten bør desuden instrueres smerte fra at forlænge den cervikale lordose. i at udføre et occipitalt løft for Specifikke øvelser til genindlæring af kropsholdningen, hvor der i starten lægges vægt på at finde en neutral lænde-bækkenstilling, har vist sig at øge aktiveringen af de lumbale mm. multifidi og de dybe cervikale fleksormuskler (36). Øvelser til korrektion af kropsholdningen bør derfor betragtes som en del af genoptræningen, og er enkle redskaber, som patienten kan bruge i løbet af dagen til at genetablere en hensigtsmæssig funktion i den cervikale rygsøjles dybe posturale muskler. Progression af øvelserne Som en yderligere progression kan patienten træne styrke og udholdenhed af de kranio-cervikale og cervikale fleksormuskler ved at foretage et løft af hovedet. Det er nødvendigt at sikre, at denne øvelse påbegyndes med kranio-cervikal fleksion efterfulgt af cervikal fleksion for at løfte hovedet ganske lidt fra sengen (figur 3a,b,c). Under den isometriske kontraktion skal den kranio-cervikale fleksinsstilling fastholdes. Hvis patienten ikke formår at foretage dette løft af hovedet, kan belastningen på nakkefleksorerne reduceres ved at lade vedkommende udføre opgaven i en udgangsstilling, hvor overkroppen er lejret i en vinkel på 45 grader i forhold til horisontalplanet. I klinikken kan terapeuten sørge for dette ved at anvende en justerbar behandlingsbriks. Hjemme vil patienten være nødt til at bruge puder for at opnå en lignende effekt (figur 3d). EFFEKT AF TRÆNING Træning af de dybe cervikale fleksormuskler med anvendelse af specifikke øvelser, som beskrevet ovenfor, har vist sig at være effektive til at reducere nakkesmerter og hovedpine (10). Denne indfaldsvinkel til behandling af nakkesmerter er desuden blev understøttet i en række kliniske forsøg, som har undersøgt virkningen af specifikke øvelser til genoptræning af den cervikale muskelfunktion (12,13,15). Disse studier viser, at træning af de dybe kranio-cervikale fleksorer m. longus colli og m. longus capitis med lav belastning, er effektiv til at øge aktiveringen af den dybe muskulatur, så musklerne sætter hurtigere ind, når cervikalcolumna udsættes for udefrakommende påvirkninger, der udfordrer den posturale stabilitet (11). Træningen forbedrer desuden evnen til at fastholde en rank stilling i den cervikale rygsøjle under længerevarende siddende stilling (13). Der blev derimod ikke opnået de samme gode resultater med seks ugers træning med større belastninger kombineret med udholdenhedstræning af de cervikale muskler (11,13). EN KOMPONENT UD AF FLERE Denne artikel beskriver et progressivt øvelsesprogram til genoptræning af de kranio-cervikale fleksormuskler. Genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler hos mennesker med kroniske nakkesmerter har i studier vist sig at formindske nakkesmerter og forbedre forskellige dele af muskelfunktionen. Ikke desto mindre skal specifikke øvelser betragtes som én komponent i et multimodalt rehabiliteringsforløb for patienter med nakkesmerter, som inkluderer uddannelse og afklaring af forsikringsforhold, manuel terapi, tilskyndelse til normal aktivitet, samt ergonomiske strategier. En komplet referenceliste kan downloades fra fysio.dk->fysioterapeuten->artikelbilag 12 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

13 Formidler du træning og bevægelse? EXOR - Markedets bedste software til udarbejdelse af træningsprogrammer! NYHED! Vi præsenterer nu Exor 3,0 og Exor Live Læs meget mere og prøv programmerne gratis på. Exercise Organizer AS, Brostykkevej 148, 2650 Hvidovre Tlf: E-post: 3276_Exor.indd :34:45

14 træning Skader i idræt kan forebygges Forekomsten af skader i idræt kan reduceres ganske betydeligt med forebyggende træning og god tid til heling TEKST OG FOTO CAND. SCIENT., FOTOJOURNALIST GEERT MØRK indgang En million danskere kommer til skade ved idrætsaktiviteter i løbet af et år. Over skader medfører besøg på skadestuen, blandt andet fordi ca af skaderne har medført knoglebrud. Topscoreren blandt skader er håndbold med 8,3 skader per aktivitetstimer. Ishockey og fodbold følger på 2. og 3. pladserne med hhv. 4,7 og 4,1 skader per timer. Skader i individuelle sportsgrene er mere sjældne. F.eks. er der i badminton og tennis kun omkring 2,8 skader per aktive timer på banen. Der gælder lidt specielle forhold for kvinder inden for gymnastik og ridesport, der alene tæller 25 procent af alle skader! I en ny ph.d.-afhandling undersøges effekten af specifik neu- Sundhedsstyrelsen vurderer i rapporten Sport Uden Skader fra 1999, at de romuskulær træning på kvindelige direkte omkostninger ved idrætsskader elite fodbold- og håndboldspillere. beløber sig til omkring 175 millioner kroner om året, og at de totale omkostninger for samfundet ligger i nærheden af 1 milliard kroner plus en række personlige og sociale omkostninger for de skadede idrætsudøvere. Der er altså masser af gode grunde til at fokusere på skadesforebyggende træning. At der faktisk er en dokumenteret effekt af denne form for træning viste bl.a. et stort projekt i Vejle Amt i perioden Projektet omhandlede 49 klubber, 350 hold og deltagere inden for håndbold, fodbold og badminton. Deltagerne blev delt i to grupper, hvor den ene fungerede som kontrolgruppe, og den anden som testgruppe. Trænerne i testgruppen blev sendt på kurser i skadeforebyggende træning og akut skadehjælp efter et program, der var udarbejdet af fysioterapeuter og instruktører. Under træningen deltog en instruktør og indgang fysioterapeut fra projektgruppen ude i klubberne for at give gode råd og vejledning. Efter forsøgets afslutning viste det sig, at antallet af skader var faldet betragteligt i alle tre idrætsgrene i forhold til kontrolgruppen: 30 procent færre skader i håndbold 10 procent færre skader i fodbold 57 procent færre skader i badminton SPÆNDENDE DANSK PHD-AFHANDLING I en ny ph.d.-afhandling har cand.scient. Mette Zebis undersøgt effekten af specifik neuromuskulær træning på kvindelige elite fodbold- og håndboldspillere. Deltagerne blev testet i en bevægelse (retningsskift/fodfinte bevægelse), hvor man registrerer, at flest korsbåndsskader sker. Muskelaktiviteten (EMG) i afsætsbenet samt knæleds- og hofteledsvinklen blev registreret under denne bevægelse. Spillerne blev testet igennem to sæsoner, hvor den første sæson fungerede som kontrol, hvor deltagerne ikke havde udført specifik profylaktisk træning og derefter igennem en interventionssæson, hvor der blev udført skadesforebyggende træning. Programmet er i hovedtrækkene designet af den norske fysioterapeut Grethe Myklebust fra Senter for Idrettsskadeforskning (www.klokavskade.no) Mette Zebis har i sin undersøgelse dokumenteret, at muskelaktiviteten gennem træning øges i den mediale hasemuskel (semitendinosus), hvorved risikoen for at udvikle en dynamisk valgus (kalveknæ) i knæet reduceres, og derved også risikoen for at pådrage sig en korsbåndsskade. SKADESFOREBYGGELSE VIGTIGT Mette Zebis har i sit projekt benyttet profylaktisk træ- 14 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

15 xxx Øvelserne i det fem-trins forebyggende træningsprogram som Grethe Myklebust fra Norge har udviklet foregår bl.a. på vippebræt og balancemåtter og med masser af boldkontakt Mette Zebis instruerer det danske U19 fodboldlandshold for kvinder under træning i Vejle Fysioterapeuten. nr. 16. september

16 træning ning i bl.a. GOG, Team København og HIK håndbold, samt på Vejle og Skovlunde elitefodboldhold. Og der er god grund til at fokusere på skadesforebyggende træning, viser en ny doktorafhandling af idrætsforsker Martin Hägglund på Linköpings Universitet i Sverige. Han har undersøgt forekomsten af skader i den danske Superliga og i Allsvenskan og fundet, at tre ud af fakta om... fire spillere bliver skadet i forbindelse Vejle-projektet er omtalt på med træning eller kamp i løbet af en sæson. Skaderne er især småskader coachsupport/skade-artikelv2.htm som fibersprængninger, forslåede muskler og overbelastede led. Et særligt problem i denne forbindelse er, at ca. 20 procent af skaderne opstår, fordi spillerne har genoptaget træning og kamp, inden skaderne har været helet fuldstændigt, ofte på baggrund af pres fra både trænere og sponsorer mener Martin Hägglund. Et stort svensk studie af Hägglund og professor i idrætsmedicin Jan Ekstrand af divisionsklubber har dokumenteret, at en kontrolleret og systematisk styret genoptagelse af kampdeltagelse hos skadede spillere mindsker risikoen for tilbagefald med hele 75 procent. Klubber med store ressourcer til genoptræning har typisk lavere risiko for tilbagefaldsskader, og Martin Hägglund nævner Benfica som et eksempel, hvor tilbagefaldet kun er omkring 9 procent. Af særlig interesse for danske sportsfysioterapeuter har Martin Hägglund fundet, at danske elitefodboldspillere kommer mere til skade end de svenske kolleger. Årsagen er sandsynligvis, at danskerne træner anderledes end svenskerne, der har en længere og mere intens træningsperiode forud for sæsonen. Det burde give stof til eftertanke i danske klubber, især når danskerne har en højere skadesfrekvens pga. for hurtig tilbagevenden til kamp og en dobbelt så høj risiko for at udvikle en alvorlig skade i forhold til svenskerne. Martin Hägglund, Waldén, Ekstrand: Injury incidens and distribution in elite football a prospective study of the Danish and the Swedish top divisions Scan. J. Medicine & Science in Sports, 2005: 15: Hvor ofte har du tænkt, at en briks ikke er nok? Du er ikke den eneste! Kroppe er forskellige og aldrig flade som brikse. Og det er bevist, at man faktisk spænder i musklerne, når man ligger ned på et fladt underlag. Derfor bruger mere end professionelle massører, fysioterapeuter, kiropraktorer m.fl. over hele kloden idag bodycushion. Systemet er et kvalitetssystem til understøttelse af klientens unikke krop, og gør det muligt, at ligge i en hvilken som helst stilling, uden unødigt tryk på det bløde væv. Dette skyldes, at det støtter kroppens skelet og derved aflaster nakke, bryst, mellemgulv og lænd samtidig med at rygsøjlen støttes og afspændes. Lær systemet bedre at kende. Ring eller klik ind på og bestil bodycushion eller vores brochure. Vi er også i Forum 5-7 oktober! Og her er et par andre ting, der kan gøre arbejdet endnu lettere... - god behandling starter her Triggerpunkt redskaber vaskemiddel - specielt Stort udvalg af kvalitets Flonel og engangsbetræk til brikse og BodyMindCompany ApS H.P. Christensensvej Helsingør 16 til Fysioterapeuten. aflastning af dine til lagener nr. 16. med september massageolier og -cremer. -cremer. hovedstøtter. Telefon Hjemmside massageolier 2007 og tommeltotter.

17 litteratur Borgersamarbejde Ligeværdighed Bogen giver et bud på, hvad ligeværdigt samarbejde vil sige, og en karakteristik af ligeværdigt samarbejde, så det teoretisk og praktisk bliver mere forståeligt og brugbart for de professionelle inden for den offentlige sektor. Red. Af Lilly Jensen og Svend Erik Jensen Samarbejde og værdighed om borgersamarbejde i den offentlige sektor, Munksgaard forlag, ISBN , 312 sider. Pris: 268 kr. inkl. moms. Voksne med ADHD ADHD Voksne med ADHD er meget forskellige med vidt forskellig prognose, livsmuligheder og eventuelle komplicerende vanskeligheder. Nogle er behandlingskrævende andre er ikke. Målgruppen for bogen er primært personer, som i deres arbejde kommer i berøring med ADHD. Red. Per Hove Thomsen og Dorte Damm Et liv i kaos Hans Reitzels Forlag, ISBN , 204 sider. Pris: 269 kr. Depression Lyt til kroppen Pjecer DepessionsForeningen har udgivet to nye Stresshåndtering publikationer. Den ene er til mennesker med bipolar lidelse og til deres pårørende, og den anden henvender sig til unge voksne med depression, men kan også læses af pårørende og alle andre, der interesserer sig for emnet. Mani og depression til mennesker med bipolar lidelse og til deres pårørende. 42 sider Pris 40 kr. og Unge voksne og depression 26 sider Pris 25 kr. Begge pjecer kan bestilles hos Depressionsforeningen, , bøgerm.m. Medicinsk sociologi Et godt helbred Sundhed er ikke blot den enkeltes anliggende, det påvirker også samfundet som helhed. Vi lever i en tid, hvor såvel epokegørende gennembrud som skandaler inden for det medicinske område, sundhedstrusler og problemer i sundhedsvæsenet påkalder sig både politisk og samfundsmæssig opmærksomhed. Forfatteren beskriver, hvordan sundhed og sygdom kan opfattes og forstås i det moderne samfund. Michael Bury Sundhed og sygdom Akademisk Forlag, ISBN , 179 sider. Pris: 249 kr. Børn Børnehøjde Anerkendelsens og værdsættelsens betydning for barnets udvikling er af samme vitale vigtighed som solen for plantens vækst. Både voksne og børn vokser og styrkes, når selvværdet og selvtilliden får bedre vækstbetingelser. Red. Berit Hertz og frank Iversen Mere anerkendelse i børnehøjde Dansk Psykologisk Forlag, 223 sider. Pris: 298 kr. Ved at lytte til kroppen kan man komme stressfølelsen til livs. Bogen giver en grundig og konkret vejledning i, hvordan vi også kan gøre noget ved det. Bag metoden ligger en viden om stress, som gør det muligt at nå ind bag symptomerne - denne viden og de konkrete bud på at lytte til kroppen adskiller denne bog fra de mange andre bøger om emnet. Mai-Britt Schwab 10 bud på at lytte til kroppen personlig stresshåndtering. Forlaget Kræftdiagnose Frydenlund, 144 sider indb. + CD med øvelser. Pris: 229 kr. Motion Baggrunden for at lave denne DVD er, at det er svært for mange at komme i gang med et aktivt hverdagsliv efter en kræftdiagnose. To kræftpatienter fortæller, hvordan de har genfundet kræfterne ved hjælp af motion. Programmet varer 40 min., kroppen arbejdes igennem med stræk-, styrke-, balance- og udholdenhedsøvelser. Rehabiliteringscenter Dallund, Pris: 50 kr. inkl. forsendelse. Evidensbaseret sygepleje Ny udgave Denne 2. udgave indeholder bl.a. to helt nye kapitler om implementering, kliniske retningslinjer og standardplejeplaner. Evidensbaseret sygepleje defineres i denne bog som både en holdning og en proces. Aina Willlman, Peter Stoltz, Christel Bathsevani. Bearbejdet til dansk af Mette Spliid Ludvigsen Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. Gads Forlag. 201 side. Pris: 245 kr. Fysioterapeuten. nr. 16. september

18 kompetence Vi skal alle tænke rehabilitering Tværfagligt samarbejde om rehabilitering er vejen frem. Men det kræver uddannelse, viser et projekt fra Himmerland AF JOURNALIST NAIA BANG FOTO LARS HORN Rehabilitering er en tværfaglig disciplin, og skal vi for alvor løfte rehabiliteringsopgaverne i samfundet, skal vi alle tænke rehabilitering. Så skal vi terapeuter fungere som aktive konsulenter, der eksempelvis klæder hjemmeplejen på til at tage aktivt del i rehabiliteringen. Vi vil gerne medvirke til at omdefinere hjemmehjælperens rolle fra at være den, der yder hjælpe med personlig pleje og rengøring til i højere grad at være den, der støtter borgeren i forhold til den enkeltes livsmuligheder. Fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er afsnitsleder for fysioterapien på Sygehus Himmerland i Terndrup, er ikke bange for at drømme store drømme, når det gælder den rehabiliteringsopgave, der i dag i langt højere grad er lagt i hænderne på de nye kommuner. Sammen med kollegaen, afdelingssygeplejerske Jette Jensen - og i samarbejde med syv himmerlandske kommuner - er han nemlig i fuld gang med et kompetenceudviklingsprojekt omkring rehabilitering. Og det viser helt klart, at der er stor gevinst for alle i at tænke meget mere helhedsorienteret, når det gælder rehabiliteringsindsatsen. Men det er ikke uden problemer. MINDSKER BEHOV FOR VARIG HJÆLP Projektet er sat i gang i 2005 af Rehabiliteringsteamet på Sygehus Himmerland i Terndrup. Målet er at styrke den tværfaglige rehabiliteringsindsats i syv kommuner, blandt andet gennem kompetenceudvikling af plejepersonalet og styrkelse af hjemmerehabiliteringen. I projektperioden, der løb frem til 31. december 2006, blev der holdt 10 kurser med i alt 210 deltagere, og der blev gennemført 53 hjemmerehabiliteringsforløb med borgere fra de medvirkende kommuner, hvor personalet fik løbende supervision undervejs. Der blev gennemført 180 besøg af rehabiliteringsteamet i borgernes hjem. 18 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

19 Kommunerne skal være klar over, at det tager tid at indarbejde nye arbejdsrutiner - og den tid må de bevilge, forklarer fysioterapeut Lisbeth Møller Christensen, Aalborg Kommune. Fysioterapeuten. nr. 16. september

20 kompetence øvelser, hvor hun rækker tunge og sådan noget. Det fandt vi ud af, at det kunne vi jo lige så godt lave, mens hun var i bad. Så bliver tiden brugt godt, fortæller Tina Hviid og fortsætter: Jeg træner simpelt hen rehabilitering på en helt anden måde i dag, hvor jeg ved noget mere. Ja, vi lærte jo blandt andet, at man ikke altid kan gå frem efter den samme opskrift - for nogle mennesker er det ikke nødvendigvis målet at komme op at gå. Det er spørgsmålet, hvad der giver livskvalitet for den enkelte, påpeger Elly Bjerring. Nu er man jo typisk visiteret til den enkelte borger - der for eksempel har apopleksi - men det handler jo i virkeligheden om at tage hånd om hele familien. Derfor mener jeg også, det er fint med en kompetenceudviklingsforløb som det, vi lige har været på - men i virkeligheden burde rehabilitering være en langt større del af vores grunduddannelse. Vi skal simpelt hen have det på rygraden, understreger Tina Hviid. Jeg er overbevist om, at der på lang sigt er penge at spare for kommunerne, hvis de i højere grad tænker rehabilitering ind i hjemmeplejen, understreger afsnitsleder for fysioterapien på Sygehus Himmerland i Terndrup, fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er den ene af to projektledere på Projekt Rehabilitering og apopleksi. Projektet har vist, at kursus og hjemmerehabilitering øger rehabiliteringskompetencen hos sundhedspersonalet i primærsektoren. At det styrker borgerens rehabiliteringsproces - og på sigt mindsker behovet for langvarig, udefrakommende hjælp. REHABILITERING - DET ER SPÆNDENDE Men hvad siger personalet i hjemmeplejen til at skulle tage stilling til endnu en arbejdsopgave? Social- og sundhedsassistenterne Elly Bjerring og Tina Hviid, der begge arbejder på Hobro Alderdomshjem, har for nylig været på kursus i rehabilitering - og de er begejstrede. Ikke mindst for at få nogle flere redskaber at arbejde med i forhold til beboerne. Det er dejligt at få lov til at arbejde med det hele menneske - også det psykiske og det sociale - alt det, der har indflydelse på et godt liv, forklarer Elly Bjerring, der arbejder i en leve-bo-gruppe. Tina Hviid, der arbejder på en aflastningsafdeling, fortæller: Vi har for nylig fået nogle apopleksi-patienter på afdelingen, og her har jeg prøvet at arbejde med nogle af de øvelser, jeg lærte på kurset. Og det virker rigtig godt. Samtidig er det rart at vide noget mere om apopleksi og om hjerneskader mere generelt. Det er jo de skjulte handicaps, der er sværest at tackle, og jo mere vi ved, jo bedre kan vi hjælpe beboeren. IND I GRUNDUDDANNELSEN Jeg har en beboer med dysfagi, og hun skal lave nogle SUPER-BRUGERE En af dem, der arbejder med rehabilitering i dagligdagen, er ergoterapeut Lene Brun, Sundhedscentret i Hobro. Det kompetenceudviklingsprojekt, som de seks kommuner og folkene på Terndrup Sygehus gennemfører, er både et nødvendigt og godt projekt. Jeg har arbejdet inden for området i mange år og har altid syntes, at det ville være godt, hvis hjemmeplejen kunne tage over der, hvor vi slipper borgeren, påpeger Lene Brun. Hun er helt enig med Tina Hviid om, at social- og sundhedspersonalet ikke kan få for meget viden om rehabilitering. Det vil være godt at styrke rehabiliteringsdelen på social- og sundhedspersonalets grunduddannelse. Hjemmeplejen har brug for, at alle personalegrupper har forståelse for rehabiliteringen, påpeger Lene Brun og fortsætter: Desuden skal lederne nøje udvælge de personer, man nu sender på de her rehabiliteringsforløb. De skal bagefter fungere som superbrugere, der kan være med til at motivere kollegerne til at tænke rehabilitering ind i arbejdet. Og disse superbrugere bør i øvrigt også lønnes herefter. Hverken Lene Brun eller Lisbeth Møller Christensen er bange for, at de en dag vil stå uden arbejde, hvis de er for dygtige til at lære fra sig til plejepersonalet. Vi skal hjælpe hinanden, og jeg bliver under ingen omstændigheder en dårligere terapeut af, at andre lærer noget af det, jeg kan, påpeger Lisbeth Møller Christensen. Lene Brun er helt enig: Nej, tværtimod! Jeg har en klar opfattelse af, at plejepersonalet kan bidrage med en masse - det vil på ingen måde udvande mine arbejdsopgaver. Til gengæld 20 Fysioterapeuten. nr. 16. september 2007

Smerter fører til dysfunktion i de dybe cervikale nakkefleksorer

Smerter fører til dysfunktion i de dybe cervikale nakkefleksorer Smerter fører til dysfunktion i de dybe cervikale nakkefleksorer Genoptræning af de dybe cervikale fleksormuskler bør være en del af den rehabilitering, der tilbydes patienter med kroniske nakkesmerter

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER

FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER ... og 10 andre gode grunde til at blive medlem 10 gode grunde til at blive medlem af Danske Fysioterapeuter: Du får fagbladet Fysioterapeuten 22 gange

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere