Søren P. Rasmussen Simon Pihl Sørensen Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Jakob Engel-Schmidt. Birgitte Hannibal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søren P. Rasmussen Simon Pihl Sørensen Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Jakob Engel-Schmidt. Birgitte Hannibal"

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen Protokol kl. 17:00 Kommunalbestyrelsens mødesal Medlemmer Sofia Osmani Søren P. Rasmussen Simon Pihl Sørensen Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Jakob Engel-Schmidt Bodil Kornbek Jan Kaspersen Birgitte Hannibal Ib Carlsen Henrik Brade Johansen Jens Timmermann Henrik Bang Curt Købsted Mette Hoff Karsten Lomholt Dorthe la Cour Finn Riber Rasmussen Hanne Agersnap Henriette Breum Anne Jeremiassen var fraværende deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog I stedet for Anne Jeremiassen deltog Peter Broen Morten Normann Jørgensen deltog ikke under pkt. 1 Jacob Engel Schmidt deltog ikke under pkt. 4 og 5 deltog kun delvist under pkt. 6 Søren P Rasmussen deltog kun delvist under pkt. 6 Side 1 af 39

2 Indholdsfortegnelse 1. Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen 2. Strukturanalyse, genbehandling 3. Anmodning om optagelse af sag - inklusionsstop 4. Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber 5. Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune 6. Boligsocial medarbejder til flygtningeområdet 7. Ny pulje under folkeoplysning 8. Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort 9. Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Funktionærernes Boligselskab - Carlshøj C - låneoptagelse og lejeforhøjelse - vindues og altanudskiftning 11. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S ansøger om garanti for byggekreditter og lån i KommuneKredit 12. LUKKET SAG: Lyngby Idrætsby Side 2 af 39

3 Kommunalbestyrelsen Sag nr Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget har den 11. december 2014 ud fra tre fremlagte modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter (LTU) godkendt en model for genhusning på Trongårdsskolen inklusiv Fritids- og Ungdomsklubben Tronen. Udvalget ønskede at fastholde et samlet 10. klasses tilbud i genhusningsperioden. Det blev forudsat, at der dannes effektive klasser, og at antallet af linjer gennemtænkes. Det tilstræbes så vidt muligt at placere ungdomsskoleaktiviteter i tilknytning til 10. klasse-aktiviteter. Muligheden for lån af lokaler på K-Nord ønskes afdækket, såfremt der viser sig praktiske problemer. Det blev samtidig forudsat, at alle interessenter skulle inddrages i den videre proces af den praktiske udmøntning af genhusningen. Forvaltningen har umiddelbart efter beslutningen nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Trongårdsskolen (formand og næstformand for skolebestyrelsen, skoleledelse og sikkerhedsrepræsentant), LTU (skoleledelse og bestyrelsesformand ) samt forvaltningen. Der er afholdt tre møder i arbejdsgruppen, og på den baggrund forelægges der to løsningsmodeller, som er nærmere beskrevet i forhold til antal klasser og linjer, der tilbydes, de bygningsfysiske behov samt konkrete tiltag (bilag). Løsning 1: 4 spor på 10. kl. med mulighed for at udbyde 6 linjer Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper fortsætter. Det nødvendige byggeri af faglokaler er fremtidssikret. Udgift til ombygning mv. udgør kr. + udgift til flytning af inventar 1,3 mio. kr. Løsning 2 6 spor på 10. kl. med mulighed for at udbyde 7 linjer Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper ændres til princip om hjemklasser for udskolingen, dvs klassetrin. Det nødvendige byggeri af faglokaler er fremtidssikret og optimerer de i dag Side 3 af 39

4 ikke fuldt udnyttede arealer. Udgift til ombygning mv. udgør 1,8 mio. kr. + udgift til flytning af inventar 1,3 mio. kr. Der er ligeledes undersøgt en løsningsmodel 3, hvor løsning 2 suppleres med, at der også skaffes plads til modtageklasserne. Arbejdsgruppen må imidlertid konstatere, at det ikke er muligt at gennemføre denne løsning på en tilfredsstillende måde. Der udestår således en løsning vedrørende genhusning af modtageklasserne. Det er forventningen, at der kan skaffes plads på en anden folkeskole til disse. Ligeledes udestår der genhusning af ungdomsskole aktiviteterne. Da disse aktiviteter foregår udenfor skoletiden, er det dog forventningen, at der uden de store problemer kan skaffes den nødvendige plads på folkeskolerne, herunder Trongårdsskolen. Fra LTU s side er eksempelvis foreslået at etablere 3-4 satellitter i kommunen, hvor aktiviteterne kan foregå. En sådan etablering kan medvirke til, at flest mulige af de hidtidige aktiviteter kan opretholdes i genhusningsperioden med en geografisk spredning i kommunen. Ligeledes kan den medvirke til at reducere behovet for opmagasinering af materiel. Endelig skal der tages stilling til, hvor LTU s ledelse og administration skal placeres. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at placere den samlede ledelse på Trongårdsskolen, men det forudsættes, at lederen af 10. klasse befinder sig der. Den øvrige ledelse og administration forventes placeret centralt i kommunen. Der er efter kontakt til K-Nord ikke umiddelbart mulighed for at anvende faciliteter på K-Nords afdeling på Trongårdsvej. Både LTU og Trongårdsskolen (TS) vurderer, at både løsning 1 og 2 bygningsmæssigt kan realiseres. Dog har begge løsninger nogle direkte konsekvenser for både LTU og Trongårdsskolen. LTU ser fordele og ulemper i både løsningsforslag 1 og 2 og ønsker at bibeholde et så samlet og stort 10. klassestilbud som muligt og på sigt tilbyde denne ved Lyngby Idrætsby. LTU vurderer, at både løsning 1 og 2 kan realiseres. Dog har begge løsninger konsekvenser for både LTU og TS. TS peger efter omstændighederne på løsning 1 for skoleåret 2015/2016. TS opfordrer til, at der fortsat arbejdes videre med at afdække en bedre, mere visionær og varig løsning for 10. klasserne og TS. TS kan ikke tilslutte sig løsning 2 og 3, idet konsekvenserne for læringsmiljøet og trivslen på skolen - selv efter gennemførelsen af de mindre bygningsmæssige Side 4 af 39

5 ændringer -vurderes som uholdbar. Det er TS s vurdering, at skolen fratages muligheden for undervisningsdifferentiering gennem holddeling for klasse, når parallellægning ikke bliver mulig. Vilkårene i løsning 2 og 3 betyder efter TS s vurdering et 10. klassestilbud, hvis markedsføring overfor kommende 10.klasses elever og forældre, TS ikke vil kunne bakke op om. I afsnit 6 peger forvaltningen på mulig kapacitet til modtageklassen ved anvendelse af Tronen (klublokaler). Lokalerne er målt op i m3 luft og vurderes af TS som uegnede til egentlige undervisningsformål. Tronen er desuden placeret midt i indskolingens legeområde, og TS vurderer det som uforsvarligt at placere modtageklasse-elever i den sammenhæng. Forvaltningen er ikke enig i denne vurdering, men har valgt ikke at medtage dette forslag i de to løsningsforslag. Forvaltningen bemærker, at andre skoler i kommunen har et klasselokale pr. klasse. I model 2 lægges op til, at skolens faglokaler og lokaler i almindelighed opgraderes, således at både skolen og børnene i høj grad vil få gavn af dette. Ved model 2 vil Trongårdsskolen blive fuldt ud udnyttet (arealoptimeret), hvormed der ingen yderligere lokaler er at optimere med. Ved i højere grad at gøre brug af de lærerforberedelsespladser, der i dag findes, samt lærerværelset på Trongårdsskolen, vurderer forvaltningen, at dette kan løse eventuelle udfordringer. Økonomiske konsekvenser Der er ikke afsat budget til genhusning af LTU. Udgiften til løsning 1 udgør kr. og løsning 2 udgør kr. Hertil kommer udgifter til flytning af inventar til ca. 1,3 mio. kr. uanset valg af løsningsmodel. Opmagasinering vurderes at kunne ske i andre kommunale ejendomme - dog som uopvarmet opbevaring og dermed med en risiko for at inventaret ikke kan holde sin stand. Der gøres opmærksom på, at udgiften til leje af stillads på ejendommen LTU kun er budgetlagt for Kontrakten for leje udløber i februar 2015 og vil skulle forlænges ½ år frem til den nye ejers overtagelse, hvilket medfører en ikke budgetlagt udgift for kommunen på ca. 0,5 mio. kr., som håndteres ved 1. anslåede regnskab for Fra 2015 er der indarbejdet et indtægtskrav på LTU til udlejning på 1,2 mio. kr. årligt under forudsætning af genopbygning efter branden. Indtægtskravet modsvarer det budgetlagte driftsbudget for ejendommen. Da genopbygning ikke er foretaget og ejendommen nu sælges, kan lejeindtægten ikke oppebæres, hvorfor der heller ikke herfra kan hentes et finansieringsbidrag til genhusningsudgifterne på Trongårdsskolen, der derfor må tilvejebringes på anden vis. Side 5 af 39

6 Den manglende lejeindtægt i 2015 medtages i 1. anslåede regnskab for 2015 og den manglende lejeindtægt for medtages i det administrative budgetforslag for Forvaltningen foreslår på baggrund heraf, at udgiften på 1,3 mio. kr. til flytning finansieres dels af den samlede ramme for drift og vedligehold (aktivitetsområde Kommunale Ejendomme) og mindreforbrug på LTU's institutionsdrift efter nærmere fordeling. Udgiften til ombygning på enten kr. eller kr. afhængigt af valg af løsningsmodel foreslås finansieret af den afsatte anlægsbevilling til etablering af LTU på Lyngby Stadion, hvortil der i investeringsoversigten er afsat 27,8 mio. kr. i anlægssum, idet der af det afsattte budget på 45,8 mio. kr. anvendes ca. 18 mio. kr. til idrætsbørnehave. Der er samlet frigivet 6,5 mio. kr. (4,0 mio. kr. vedr. sydtribune og 2,5 mio. kr. vedr. projektering og udbud af både idrætsdaginstitution og ungdomsskole samt 10. klasse). Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget, for så vidt angår det faglige og pædagogiske indhold i forslaget. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, for så vidt angår henholdsvis anvendelsen af kommunens ejendomme og finansiering. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler en løsningsmodel for genhusning 2. Økonomiudvalget beslutter en løsningsmodel for genhusning af LTU på Trongårdsskolen 3. Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at den afledte udgift til ombygning finansieres af anlægsbevillingen til etablering af LTU på Lyngby Stadion, samt at udgiften på 1,3 mio. kr. til flytning finansieres af den samlede ramme for drift og vedligehold (aktivitetsområde Kommunale Ejendomme) og mindreforbrug på LTU's institutionsdrift efter nærmere fordeling. Børne- og Ungdomsudvalget den 15. januar 2015 Ad. 1. V foreslår, at de nævnte arealer ved Tronen og tandplejen indarbejdes i forslaget, så et 10. klassestilbud med 5 spor bevares videst muligt i nuværende form, og der fortsat skabes pladser til elever fra andre kommuner. For stemmer 3 (V, Ø). Imod stemmer 4 (C og A). A og C anbefaler løsningmodel 1. Imod stemmer V og Ø. Side 6 af 39

7 Morten Normann Jørgensen (F) var inhabil, og deltog ikke i behandlingen af punktet. Anne Jeramiassen (I) var fraværende. Økonomiudvalget den 15. januar Ad 2. V foreslår, at de nævnte arealer ved Tronen og tandplejen indarbejdes i forslaget, så et 10. klassetilbud med 5 spor bevares videst muligt i nuværende form, og der fortsat skabes pladser til elever fra andre kommuner. For stemmer 3 (V og R) Imod stemmer 6 C,A, F og I). F bemærker, at løsningen vil beslaglægge for stor en del af det afsatte rådighedsbeløb til en permanent løsning på Stadion. V forslår en øjeblikkelig outsourcing til en erhvervsskole, hvor samarbejdet med nabokommunerne og kvaliteten i det nuværende tilbud fastholdes. Det forudsættes, at outsourcingspartneren kan håndtere den midlertidige placering. For stemmer 2 ( V) Imod stemmer 5 (C, A og F) 2 (I og R) undlod at stemme. Et flertal på 6 (A, C, I og F) anbefaler løsningsmodel 1, idet nednormering til 4 klasser alene vedrører skoleåret 2015/ (V og R) undlod at stemme. Ad 3. Anbefalet. Imod stemte F. F bemærker, at løsningen vil beslagligge for stor en del det afsatte rådighedsbeløb til en permanent løsning på Stadion. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Godkendt med 18 stemmer (V, A, C, B, O, I). Imod stemte 2 (F og Ø) idet det Side 7 af 39

8 bemærkes, at løsningen vil beslaglægge for stor en del af det afsatte rådighedsbeløb til en permanent løsning på Stadion. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Morten Normann Jørgensen (F) deltog ikke i behandling af sagen. Bilagsfortegnelse 1. Notat om genhusning af LTU på Trongårdskolen - Side 8 af 39

9 Kommunalbestyrelsen Sag nr Strukturanalyse, genbehandling Sagsfremstilling Sagen forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen for så vidt angår stillingtagen til pkt. 3. Børne- og Ungdomsudvalget drøftede den 4. december 2014 forskellige forslag til håndtering af de aktuelle og fremtidige kapacitetsudfordringer på skole- og dagtilbudsområdet. Forslagene var baseret på analyse af: Udviklingen i børne- og elevtallet Kapacitet Anvendelse af arealer og bygninger Driftsøkonomi for skoler og dagtilbud Salg af udvalgte ejendomme LTK's strategier og politikker for området Gældende lovgivning Børne- og Ungdomsudvalget har efterfølgende stillet en række opklarende og perspektiverende spørgsmål til de fremsatte forslag til brug for drøftelse af de enkelte forslag og delelementer heri ved mødet i januar. Svarene herpå fremgår af det vedlagte bilag. Der mangler dog en fuldstændig besvarelse af enkelte spørgsmål, herunder især en beregning vedr. vandreklasser på klassetrin, hvor Brøndum & Fliess har forstået spørgsmålsformuleringen anderledes. Det manglende svar fremsendes efter nytår. Ligeledes vil det i en række tilfælde være nødvendigt med yderligere analyser for at nå frem til en nøjagtig beregning af effektiviseringspotentialet. I forhold til effektiviseringspotentiale er der de største muligheder i en ændret klassedannelse (herunder sammenlægninger af eksisterende klasser), med et klassedannelsesprincip på 25 eller 26 elever, jfr. svaret på spm. 17 en konsekvent arealoptimering, bl.a. ved anvendelse af vandreklasser i udskolingen samt eventuelt placering af daginstitutioner på skolernes arealer reduktion/nedlæggelse af dagpleje sammenlægning af dagtilbud samt ændret struktur vedr. dagtilbud ændret struktur for specialtilbuddene. I forhold til håndtering af de kapacitetsmæssige udfordringer vurderes der på Side 9 af 39

10 skoleområdet at være størst potentiale i større klasser samt vandreklasseprincip. På dagtilbudsområdet vurderes potentialet at være størst ved fysisk samling af dagtilbud, især på skolerne. Såfremt der ønskes større skoledistrikter med flere selvstændige skoler i samme distrikt, kan dette kun ske ved at søge om dispensation. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser varierer, afhængigt af hvad Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om at arbejde videre med. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Kommunalbestyrelsen for så vidt angår pkt. 3. Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter svarene på de stillede spørgsmål 2. træffer beslutning om, hvilke forslag der skal sendes i høring, og hvilke der skal arbejdes videre med 3. tager stilling til, hvorvidt der skal ansøges om dispensation til større skoledistrikter bestående af flere selvstændige skoler via Folkeskolelovens forsøgsparagraf 55. Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Ad. 1. Drøftet Ad. 2 På småbørnsområdet: 1) Opførelse af en idrætsdaginstitution på Lyngby Stadion med op til 150 børn, som tidligere principgodkendt. Der tages højde for fleksible muligheder for at skifte mellem børnehave og vuggestuepladser, så det stigende kapacitetspres imødekommes. 2) Ledelsesmæssig sammenlægning af følgende institutioner: hhv. Børnehuset Bulderby og Børnehuset Lille Ørholm, Børnehuset Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej, Børnehuset Askevænget og Børnehuset Skovbakken. 3) Flytning fra utidssvarende og omkostningsineffektive daginstitutioner, som modsvares af nye tidssvarende løsninger. 4) Dagplejen bevares som nuværende tilbud, hvor alle børn kan ønske en plads, men ordningens volumen reduceres til samlet pladser. De resterende Side 10 af 39

11 pladser placeres i dagtilbudsregi. Besparelsen heraf - samt den afledte ledelses og tilsynsbesparelse ved at forankre det tilbageværende dagplejetilbud til udvalgte daginstitutioner - fremlægges af forvaltningen i særskilt notat. Udvalget ønsker, at der sker en styrket indsats i overgangen mellem dagplejetilbud og daginstitutioner. På Skoleområdet: 1) Der dannes større skoledistrikter, hvis det er muligt. Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt der - hvis muligt - skal dannes ét stort, to, tre eller fire distrikter. Hvis antallet af skoledistrikter ikke kan reduceres ses nærmere på skoledistrikternes nuværende grænser. 2) Der anvendes fremover vandreklasser fra og med 6. klasse på de skoler og i de tilfælde, hvor det kan frigøre nødvendig lokalekapacitet. 3) Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen sammenlægges organisatorisk og administrativt. Der foretages i den forbindelse en samlet administrativ besparelse på 1 mio. kr. på den samlede enhed. For stemmer 7, (A, C, V og F). Imod stemmer 1 (Ø). 4) Der arbejdes videre med muligheden for 25 elever ved klassedannelse. For stemmer 6 (A, C og V). Imod stemmer 2 (F og Ø). Alle forslag forelægges udvalget i særskilte sager, der underlægges den nødvendige høringsproces, hvor relevante institutioner og brugere inddrages. Skoler og daginstitutioner informeres om beslutningerne. Udvalget får tilsendt samlet økonomisk beregning. Ad. 3. Anbefalet til Kommunalbestyrelsen med de faldne bemærkning. Anne Jeremiassen (I) var fraværende Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Ad 1 og 2. Tilbagesendt til Børne- og Ungdomsudvalget. Ad 3. Anbefalet. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Side 11 af 39

12 Godkendt. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Bilagsfortegnelse 1. Strukturanalyse 2. Brevudkast Undervisningsministteriet Side 12 af 39

13 Kommunalbestyrelsen Sag nr Anmodning om optagelse af sag - inklusionsstop Sagsfremstilling Morten Normann Jørgensen har i af 9. januar 2015 på vegne af SF anmodet om en sag på førstkommende ordinære KMB med følgende ordlyd: SF ønsker et inklusionsstop SF konstaterer, at vi nu - fire år efter inklusionshandleplanen blev sat i gang i Lyngby-Taarbæk - stadig drøfter løsninger, der ikke er i nærheden af at være tilstrækkelige, hvis inklusionen skal lykkedes i det omfang, det er forudsat. Hundredevis af børn, der for få år siden ville have fået tilbudt et specialtilbud med specialiserede ressourcer og en solid normering, placeres i dag i en almenklasse. Langt de fleste får ikke en eneste - eller meget få - støttetime(r). Dertil kommer, at et flertal - uden om SF - nu har besluttet at øge klassekvotienterne strukturelt ved klassedannelse, selvom de i forevejen har været stødt stigende over de seneste fire år. Dét vil reelt betyde lærerfyringer og klassekvotienter på op til 28 elever, for ellers kan besparelsen ganske enkelt ikke hentes hjem. Derudover stiller folkeskolereformen et væld af nye krav, ligesom lærerne har betydelig mindre tid til at forberede en god undervisning, der tager højde for det enkelte barns behov og niveau. Der er samlet set tale om en indsats og nogle rammer, der i SF's optik ligger så langt fra at stemme overens med hensigten om, at sikre bedst mulig trivsel for alle børn, at der er brug for et wakeup call. Med den forståelse af inklusion der praktiseres i Lyngby-Taarbæk Kommune i dag, er SF ikke for inklusion. SF ønsker en anden vej, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og i den virkelige verden frem for en dybt naiv og virkelighedsfjern inklusionsstrategi, som er styringsværktøjet i dag. SF mener at tiden er inde til, at Kommunalbestyrelsen stopper op spørger sig selv, om vi kan stå ved den indsats, eller manglen på samme, der finder sted i dag, eller om ikke det er nu der er brug for et.. lad os kalde det paradigmeskifte (så er alle med). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Sagen blev oversendt til Børne- og Ungdomsudvalget. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Side 13 af 39

14 Kommunalbestyrelsen Sag nr Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 18. december 2014, at kommunen tilslutter sig den aftale, der er indgået mellem en række kommuner og Boligselskabernes Landsorganisation om aflysning af servitutter om tilbagekøbsrettigheder tinglyst på ejendomme for en række almennyttige boligorganisationers afdelinger mod betaling af et nærmere defineret frikøbsbeløb. Protokollatet fra Kommunalbestyrelsesmødet den 18. december 2014 vedlægges som bilag. Det fremgår samtidig af sagen, at det endelige frikøbsbeløb til den enkelte kommune først vil foreligge opgjort, når grundlaget for beregningen er revisionsmæssigt gennemgået og i øvrigt korrigeret for fejl i selve datagrundlaget, men at forvaltningen vil vende tilbage med en sag om provenuets bevilling og nærmere anvendelse. Arbejdet med aflysning kan herefter påbegyndes. Som led i at kunne vende tilbage med en opgørelse over det forventede endelige provenu vil der imidlertid skulle ske en kalkulation og budgettering af bl.a. de omkostninger, som er forbundet med aflysningen af klausulerne til dels revision og landinspektør m.v., dels til finansiering af det forventede arbejde i forvaltningen, som er forbundet med aflysningen. I Lyngby-Taarbæk Kommune menes alle deklarationer om tilbagekøbsret med undtagelse af Granåsen at være pålagt af Københavns Kommune inden 1957, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune ved køb af arealer fra Københavns Kommune samtidig fik overført påtaleretten til tilbagekøbsdeklarationer på de af Københavns Kommune allerede solgte grunde, bl.a. til almene boligorganisationer. Tilbagekøbsdeklarationer overtaget fra Københavns Kommune i 1957 er tinglyst på en række ejendomme. I en årrække har det været muligt at foretage frikøb af deklarationen mod betaling af frikøbsvederlag. I disse sager omfatter en deklaration ofte mere end en ejendom, hvorfor der kræves stor akkuratesse ved arbejdet med påtegning af deklarationer, inden deklaration aflyses/relakseres af tingbogen. Bliver en deklaration ved en fejl aflyst af tingbogen, er det usandsynligt, at den igen kan indføres/tinglyses, hvis ejeren ikke er indstillet på det. Side 15 af 39

15 I den sammenhæng kan det f.eks. illustrere tingene ved at at nævne den relativt store ejerlejlighedsforening Eremitageparken, hvor der også er tinglyst tilbagekøbsdeklarationer. Når der foretages frikøb for en lejlighed, kan én relaksation ved akkuratesse og på rette tidspunkt af dagen foretages på ca. 3 timer. Ydermere blev de fleste arealer til almene boligorganisationer imidlertid tilsyneladende af Københavns Kommune solgt med tinglyst tilbagekøbsdeklaration inden udstykning, således at samme deklarationer nu er tinglyst på flere forskellige ejendomme. Det er uvist, hvor stort arbejde der vil være forbundet med at afdække deklarationernes omfang - men det vurderes under alle omstændigheder at ville være omfattende i væsentlig grad. I den forbindelse kan henvises eksempelvist til netop afsluttet arbejde vedr. en almennyttig boligorganisation med at få afklaret, om et antal tilbagekøbsdeklarationer fra omkring 1948 fejlagtigt er tinglyst på ejendomme, de ikke omhandler. Da tinglysningskontorerne i dag er nedlagt efter overgangen til digital tingbog og gamle papirbøger destrueret, kan historikken i sådanne sager ikke afdækkes eller i heldigste fald kun afdækkes med en meget omfattende indsats. Dertil kommer, at det ikke af tingbogen kan ses, om en deklaration omfatter hele eller kun en del af den pågældende ejendom. Efter dette udredningsarbejde kan der derfor blive tale om både aflysning af hele deklarationer og relaksationer af deklarationer. Institutioner omfattes ikke af frikøbsordningen, hvilket muligvis kan give udfordringer, da de formentlig skal udstykkes (og værdiansættes), inden tilbagekøbsdeklarationen kan relakseres fra restejendommen. Det er forvaltningens vurdering, at arbejdet med aflysninger således dels vil kræve størrelsesordenen et par årsværk (juridisk ekspertise samt advokatsekretærbistand) i op til to år, hvilket - sammen med omkostningerne til revision m.v. - således peger på et budgetmæssigt behov for i ramme af kommunens juridiske område skønsmæssigt at afsætte 3 mio. kr. til formålet fordelt ligeligt over 2015 og Økonomiske konsekvenser Det foreløbigt anslåede bruttoprovenu til kommunen udgør over 150 mio. kr. Forvaltningen peger derfor på, at der af det forventede provenu afsættes 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016 til formålet af det anslåede provenu, som samtidig bevilges. Side 16 af 39

16 Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der bevilges 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016 til formålet. Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Anbefalet for så vidt angår Sagen genbehandles i tredje kvartal 2015 for så vidt angår Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Godkendt for så vidt angår Sagen genbehandles i 3. kvartal 2015 for så vidt angår Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Bilagsfortegnelse 1. Protokollat KMB sag Notat om aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber af Side 17 af 39

17 Kommunalbestyrelsen Sag nr Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Sagsfremstilling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 19. august 2014 at udarbejde en turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med turismeerhvervet. Hermed fremlægges forslag til Turismestrategi (bilag). Den 10. november 2014 afholdt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget workshop med turismeerhvervet på baggrund af forvaltningens foreløbige udkast til turismestrategi. Formålet var at kvalificere udkastet, så den endelige strategi også afspejler turismeerhvervets interesser og kan være et fælles udgangspunkt for det videre arbejde. Referat af turismestrategisk aften den 10. november 2014 er vedlagt sagen (bilag). Med afsæt i dialogen med turismeerhvervet fremlægger forvaltningen forslag til Turismestrategi Hovedmålet i strategien er at øge erhvervslivets indtægter fra turisme. De operationelle mål er henholdsvis at få flere 24-timersturister, og at få dem til at blive i lidt længere tid. Med afsæt i dialogen med erhvervet peger turismestrategien på, at turismen i området kan fremmes ved 1. at synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister og for dem, som kun besøger området kortvarigt 2. at gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud 3. at styrke netværket mellem turismeaktørerne med henblik på samarbejde om nye, fælles initiativer 4. at huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer 5. Turismestrategien fremlægges som den fælles platform, der kan samle parterne om flere fælles indsatser. Udgangspunktet er, at turismeindsatsen skal løftes af turismeaktørerne med en understøtning fra kommunens side. For at understøtte det konkrete arbejde lægger strategien op til, at kommunen afsætter et kvart årsværk til varetagelse af en tovholderfunktion. Tovholder indkalder til ca. to årlige netværksmøder m.h.p. at facilitere et tværgående turismenetværk. Tovholder vil også udarbejde en årlig handlingsplan samt en halvårlig status. Første handlingsplan forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i 1. kvartal Side 18 af 39

18 Turismestrategien anvendes dermed som afsæt for den videre dialog med relevante aktører om relevante indsatser. Økonomi Layout og tryk af turismestrategien sker inden for de eksisterende økonomiske rammer. Der er afsat kr. til henholdsvis byliv og turisme i budget Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at forslag til Turismestrategi godkendes. Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget den 2. december Anbefalet. Kommunalbestyrelsen den 18. december 2014 Sagen tilbagesendes til Kultur- og Fritidsudvalget samt til Teknik- og Miljøudvalget. Teknik- og Miljøudvalget den 6. januar 2015 Anbefalet, idet udvalget understøtter de af turismestrategien afledte initiativer inden for udvalgets område. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende Kultur- og Fritidsudvalget den 7. januar 2015 Udvalget peger på, at der med fordel kan indgå mere om kommunens musikliv og øvrige arrangementer, at kommunens righoldige foreningsliv - herunder idrætsforeninger - fremhæves, samt at tovholders opgaver udtrykkeligt indeholder dette aspekt. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Sagen tilbagesendes til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget med henblik på behandling af Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger. Jacob Engel- Schmidt (V) var fraværende. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Side 19 af 39

19 Bilagsfortegnelse 1. Referat af Turismestrategisk aften i Lyngby-Taarbæk Kommune den 10. november Forslag til Turismestrategi Side 20 af 39

20 Kommunalbestyrelsen Sag nr Boligsocial medarbejder til flygtningeområdet Sagsfremstilling På baggrund af den markante stigning i antal flygtninge som Lyngby-Taarbæk Kommune kommer til at modtage i 2014 er der behov for ansættelse af en boligsocial medarbejder, der kan bidrage med modtagelse og indkvartering samt andre sociale opgaver i relation til modtagelsen og integrationen. Lyngby-Taarbæk Kommune modtog 54 flygtninge i Antallet for 2015 er endnu ikke udmeldt, men forventningen er, at tallet bliver væsentligt højere, da dette er tilkendegivet overfor landets kommuner på grund af situationen i Syrien. De syriske flygtninge sagsbehandles væsentligt hurtigere i Udlændingestyrelsens asylsystem end tidligere, og det betyder bl.a., at de flygtninge der modtages, har meget lidt forhåndskendskab til danske forhold og dermed tilsvarende større behov for hjælp til at agere i offentlige og samfundsmæssige sammenhænge. Tilsvarende bliver ansøgningerne om familiesammenføring behandlet hurtigere end tidligere, hvilket betyder, at når familien ankommer, har den først ankomne flygtninge kun i begrænset omfang mulighed for at hjælpe resten af familien med kontakten til de offentlige myndigheder. Det foreslås, at den boligsociale medarbejder i første omgang ansættes i en 2 årig periode, så der er mulighed for at tilpasse funktionen til det aktuelle antal flygtninge, der ankommer, og som skal midlertidigt indkvarteres. Økonomiudvalget vil i marts måned 2015 få forelagt en sag, som yderligere beskriver situationen på flygtningeområdet og ikke mindst behovet for beskrivelse af et serviceniveau i forhold til de respektive ydelser, samt det økonomiske aspekt på flygtningeområdet, hvor der både ydes direkte tilskud, refusion, resultattilskud etc.. Den økonomiske oversigt skal bidrage til at give et samlet overblik over diverse tilskudsformer og de kommunale udgifter indenfor de forskellige områder. Økonomiske konsekvenser Ansættelse af en boligsocialmedarbejder forventes at udgøre 0,5 mio kr. årligt. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Side 21 af 39

21 Forvaltningen anbefaler, at der bevilliges 0,5 mio kr. årligt til ansættelse af en boligsocial medarbejder i en 2 årig periode. Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Anbefalet. Omkostningen skal afholdes indenfor rammen. Curt Købsted deltog i behandlingen af sagen. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F) Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Curt Købsted foreslog, at sagen blev udsat. For stemte 1 (O). Imod stemte 20 (V, A, C, I, F, B og Ø). Sagen blev godkendt. For stemte 18 (V, A, C, I, F, B, Ø). Imode stemt 1 (O) Jacob Engel-Schmidt og Søren P. Rasmussen (V) var fraværende ved afstemning om godkendelse af sagen. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Side 22 af 39

22 Kommunalbestyrelsen Sag nr Ny pulje under folkeoplysning Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen behandlede den 26. juni 2014 en ny tilskudsmodel for de frivillige folkeoplysende foreninger, jf. vedlagte protokoludskrift (bilag). I den forbindelse blev det besluttet, at for "at ligestille alle foreninger og give mulighed for aktivitetsrettet støtte til fx stævner, mesterskaber, lejrdeltagelse og kurser lægges Idrætsfonden på i alt kr. ind under folkeoplysningsrammen og folkeoplysningsudvalget og kan fremover søges af både idrætsforeninger m.v. og børne- og ungdomsforeninger, herunder spejderne. Der udarbejdes i samarbejde med de frivillige foreninger et forslag til retningslinjer for en uddeling, der dels understøtter involvering af de frivillige foreninger i forbindelse med selve tilskudstildelingen, dels understøtter en enkel og effektiv tilskudsadministration. Samtidigt kan puljen forhøjes med fx i alt kr., finansieret af det samlede tilskud til de frivillige foreninger". Forvaltningen har derfor afholdt møder med repræsentanter fra de folkeoplysende foreninger, som foreslår, at beløbet deles i to puljer: 1. Idrætspulje for idrætsforeningerne. Puljen administreres af FIL og benyttes til at yde tilskud til deltagelse i ekstraordinære aktiviteter, der udgiftsmæssigt ikke kan afholdes inden for en idrætsforenings normale budget, og hvortil der ikke på anden vis ydes særskilt kommunal støtte til internationale mesterskaber og turneringer mv. 2. Pulje til støtte af lederuddannelse for de øvrige børne- og ungdomsforeninger. Puljen administreres af et udvalg med repræsentanter fra de uniformerede børne- og ungdomsforeninger (Samrådet) og de øvrige børne- og ungdomsforeninger. Puljens primære formål er at støtte ledertræning/- uddannelse. Udkast til retningslinjer for uddeling af henholdsvis idrætspulje og pulje til støtte af lederuddannelse er vedlagt sagen (bilag). Opdelingen er foreslået af repræsentanterne, der peger på, at der eksisterer forskellige behov for ekstra tilskud udover et fast medlemstilskud, som følger med den nye tilskudsordning for de frivillige folkeoplysende foreninger. Endvidere ser de det svært at skabe en samlet pulje, der understøtter en enkel, lige og effektiv tilskudsadministration, hvis puljen på en gang skal indeholde støtte til både Side 23 af 39

23 stævner, mesterskaber, lejrdeltagelse og kurser. Forvaltningen tilslutter sig denne tanke og peger med hensyn til puljernes størrelse på, at de - inden for den af kommunalbestyrelsen skitserede økonomiske ramme - fastlægges til hver at udgøre, i størrelsesordenen, kr. Økonomiske konsekvenser Puljerne på tilsammen kr. finansieres ved at lægge det afsatte budget for den nuværende Idrætsfonden, som er placeret under budgetområdet "Idræt", ind under budgetrammen for folkeoplysning, samt forhøje puljen finansieret fra den samlede pulje for medlemstilskud i 2016, jf. ovenstående. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der under folkeoplysningsrammen etableres de beskrevne puljer til fordeling efter de skitserede retningslinjer. Kultur- og Fritidsudvalget den 7. januar 2015 Anbefalet. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V). Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Anbefalet. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Godkendt. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Bilagsfortegnelse 1. Protokol KMB Retningslinjer for idrætspuljen 3. Retningslinjer for kommunal pulje til støtte af lederuddannelse Side 24 af 39

24 Kommunalbestyrelsen Sag nr Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort Sagsfremstilling Hospitaler, almen praksis og kommunerne i de fem regioner arbejder med at implementere det Fælles Medicinkort (FMK). FMK er en fælles oversigt over den medicin den enkelte borger får, som borgeren og de tre parter i sundhedsvæsenet har adgang til, så alle altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinlister. Det er den praktiserende læges ansvar, at FMK stemmer overens med den ordinerede medicin. I forbindelse med kommunernes implementering af FMK på ældreområdet har kommunerne i mange tilfælde oplevet uoverensstemmelse mellem kommunernes egne medicinlister og medicinop-lysningerne i FMK. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK, og dermed sikre at borgerne får den korrekte medicin, er det i mange sammenhænge nødvendigt, at en læge foretager den nødvendige oprydning på medicinkortet. KL, Danske Regioner (DR)og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har derfor indgået en aftale (bilag) om, at de praktiserende læger honoreres for denne indsats som grundlag for implementeringen af FMK. Denne indsats indgår ikke i den eksisterende overenskomst for almen praksis. Kommunerne er af KL ved brev 6. januar (bilag) bedt om at melde tilbage senest 28. januar 2015, om de kan tilslutte sig aftalen og de økonomiske konsekvenser af den. Aftalen består af tre elementer: En implementeringsaftale om lægernes varetagelse af oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK efter kommunens anmodning Der udarbejdes snarligt en rammeaftale om kvalitetssikring, som kommunerne igennem Praksisplanudvalget kan vælge at tiltræde En generel beskrivelse af lægernes forpligtigelser og dertil hørende honorering i forbindelse med anvendelsen af FMK. Oprydningen af en medicinliste bestilles af kommunen og består i, at lægen på kommunens foranledning forholder sig til den eksisterende medicinliste, epikriser og andre relevante notater og rydder op i de løse recepter, således at medicinkortet afspejler den aktuelle medicinering. Det anslås, at der er borgere, som omfattes af aftalen. Aftalen betyder, at kommunerne og regionerne samlet afsætter en pulje på hver 15 mio. kr. til oprydningsopgaven. Kommunen og regionen betaler hver 50 pct. af de 300 kr. som ydelsen koster pr. borger. Kommunerne og regionerne skal selv Side 26 af 39

25 finansiere puljen. Den enkelte kommunes andel er beregnet efter det antal ydernumre til praktiserende læger, der er i den enkelte kommune (bilag). Samlet set estimeres det, at aftalen vil give Lyngby-Taarbæk Kommune merudgifter svarende til kr., der i dag ikke er budgetteret. Da beregningerne ikke tager højde for demografiske forskelle, kan udgifter for Lyngby-Taarbæk Kommune dog forventes af være lidt højere, da der er relativt flere ældre. Samtidig kan kommunen få behov for at efterspørge flere læger om ordinationen til den samme borger, da lægerne kun er ansvarlig for egen ordination. Hvis der skal laves eftersyn af medicinen for alle de borgere, som kommunen i dag håndterer medicin for, vil den samledes forventede maksimale udgift udgøre kr. Da henvendelsen fra KL er sendt med kort varsel, kan sagen ikke nå at behandles i Social- og Sundhedsudvalget. Sagen går derfor direkte til Økonomiudvalget for senere godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser De forventede udgifter, hvis kommunen tilslutter sig aftalen, vurderes at være kr. De kr. er den vurderede maksimale udgift, hvis alle borgere, hvor kommunen håndterer medicin, skal have tjekket medicinlisterne. Der er i dag ikke budgetteret med denne udgift. Hvis kommunalbestyrelsen tilslutter sig aftalen, vil udgifterne blive indarbejdet med første anslået regnskab. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, 1. at kommunen tilslutter sig implementeringsaftalen 2. at merudgifterne på anslået kr. indregnes i første anslået regnskab. Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Ad 1-2. Anbefalet. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Godkendt. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Side 27 af 39

26 Bilagsfortegnelse 1. Udkast til enighed mellem KL DR PLO vedr FMK i kommunerne 2. Brev Oprydning i forbindelse med igangsætning af det Fælles Medicinkort 3. Estimat af byrdefordeling region hovedstaden Side 28 af 39

27 Kommunalbestyrelsen Sag nr Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Sagsfremstilling I januar 2015 skal en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen træde i kraft. Sundhedsaftalen definerer rammer for snitflader, samarbejder og udviklingsmål mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Aftalen skal gælde for perioden Aftalen er derfor udsendt til godkendelse i alle kommuner og i regionsrådet. For første gang indgås én sundhedsaftale på tværs af alle kommuner i regionen. Som noget nyt består den af en polisk del og en administrativ del. Den politiske del sætter de overordnede målsætninger, mens den administrative del skal imødekomme målsætningerne. På møde i oktober 2014 fik Social- og Sundhedsudvalget forelagt en orientering om arbejdet. Den politiske del af aftalen med de overordnede mål og indikatorer for målopfyldelse blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 5. september 2014 efter at have været i politisk høring. Sundhedskoordinationsudvalget er det politiske samarbejdsorgan mellem region, kommuner og almen praksis. Efterfølgende har den administrative del af sundhedsaftalen været i høring. Lyngby-Taarbæk Kommune har bidraget med kommentarer til et fælles høringssvar, som blev afgivet på vegne af kommunerne i planområde Midt omkring Herlev og Gentofte hospitaler (bilag). Sundhedskoordinationsudvalget godkendte forslaget til sundhedsaftalens administrative del på sit møde den 25. november Dermed foreligger det endelige forslag til sundhedsaftale, som Sundhedskoordinationsudvalget nu sender til politisk godkendelse i regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser (bilag). Overordnet er det forvaltningens opfattelse, at forslaget til sundhedsaftale indeholder relevante målsætninger og indsatser på de områder, hvor der er behov for, at kommunerne sammen med regionen og almen praksis kan skabe mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Dermed følger også, at sundhedsaftalen er meget ambitiøs, og indeholder rigtig mange indsatser. I høringssvaret på den administrative del af aftalen har kommunerne i planområde Midt omkring Herlev og Gentofte hospitaler derfor givet udtryk for, at der er nogle områder, som er mere væsentlige at fokusere på end andre Et væsentligt punkt er, at alle opgaveoverdragelser fra sygehus til kommune skal Side 29 af 39

28 være aftalt, og at aftalerne skal være gennemsigtige i forhold til økonomi og opgaveomfang. Det gælder såvel somatik, psykiatri og svangreomsorgen i sundhedsplejen. Det er desuden vigtigt med øget fokus på opgaveflytninger indenfor sygehuset med konsekvens for kommunerne. Det kan f.eks. være når sygehusene omlægger til mere ambulant aktivitet eller ønsker at nedbringe anvendelsen af højt specialiserede (og dyre) rehabiliteringstilbud til hjerneskadede, og dermed omlægger serviceniveauet. Det har store konsekvenser for kommunernes opgaveløsning. Et andet væsentligt punkt er at få indgået aftale om delegering af lægefagligt ansvar til kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer. Det er væsentligt, da mange kommuner, som i Lyngby-Taarbæk Kommune, har etableret en akut sygeplejefunktion. Som noget nyt bliver sundhedsaftalen fulgt op af en implementeringsplan, hvor de enkelte indsatser skal prioriteres tidsmæssigt indenfor aftaleperioden. Det er et rigtig godt værktøj i forhold til at sikre mere forpligtelse og fremdrift i aftaleperioden. Det samlede indtryk af planen er imidlertid også, at rigtig mange indsatser skal igangsættes i Kommunerne i planområde Midt har i sit høringssvar givet udtryk for bekymring i forhold til det arbejdspres, planen vil kunne medføre i 2015 (bilag). Desuden ses der tendens til, at indsatser på børneområdet, herunder svangre- og barselsområdet, udskydes til sidste del af planperioden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Fx i forhold samarbejdet mellem hospital og kommuner om nyfødte, hvor der er behov for at koordinere indsatsen yderligere for at nedbringe andelen af genindlæggelser. I forhold til organiseringen af implementeringsarbejdet pågår der for øjeblikket drøftelser om, hvorvidt der skal etableres fælles samordningsudvalg for somatik og psykiatri. Samordningsudvalgene er samarbejdsfora mellem hospital, almen praksis og kommuner. I dag er der adskilte samordningsudvalg for somatik og psykiatri. Drøftelserne er ikke tilendebragt, men generelt er holdningen, at det er mest hensigtsmæssigt at opretholde adskillelsen mellem somatik og psykiatri. Det er også forvaltningens opfattelse, at tiden ikke er moden til fælles samordningsudvalg. Udfordringen vil være, at psykiatrien vil have tendens til at blive nedprioriteret i et sådant fælles udvalg. Sideløbende med sundhedsaftaleprocessen er der igangsat et arbejde, som skal munde ud i en ny praksisplan. Praksisplanen definerer rammerne for almen praksis virke. De dele af sundhedsaftalen, som beskriver almen praksis opgaver, skal indarbejdes i den kommende praksisplan, og på den måde vil de praktiserende læger fremadrettet både blive mere forpligtede og opnå større ejerskab til sundhedsaftalen. Side 30 af 39

29 Økonomiske konsekvenser Der ikke foretaget en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser, som er forbundet med at udvikle og implementere de enkelte indsatser i sundhedsaftalen. Mange indsatser fokuserer på at optimere arbejdsgange og processer, og fastlægge ansvar for hvem der gør hvad på eksisterende samarbejdsområder, hvilket typisk ikke vil kræve store investeringer. Af opgaver som kan være særligt udgiftsdrivende, kan der umiddelbart peges på fx indsatsen om afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift og tværsektoriel forskningsindsats. Fagligt set er der områder, der vurderes som væsentlige områder. Det er i implementeringsplanerne, at de mange målsætninger skal konkretiseres. I denne proces vil parterne skulle sætte ambitionsniveauet i forhold til den økonomi, der er til rådighed. Sundhedsaftalerne sætter et fagligt ambitionsniveau, men ressourcetrækket blandt kommuner og region først fastsættes med implementeringsplanerne. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at kommunalbestyrelsen godkender forslag til sundhedsaftale for perioden Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Anbefalet, idet udvalget ønsker at der udarbejdes en prioritering blandt de forskellige forslag til indsatser som grundlag for implementeringen i kommunen. Herunder at potentialer og omkostninger for de enkelte indsatser gøres klart. Udvalget ønsker, at indsatser til at styrke sammenhæng mellem hospitaler og kommuner omkring svangreindsatsen prioriteres tidligt i aftaleperioden, så genindlæggelser i højere grad kan undgås. Ligeledes skal delegering og samarbejde omkring lægefagligt ansvar prioriteres i aftaleperioden, så kommunernes sygeplejefaglige indsatser i fx akuttilbud kan styrkes. Søren P Rasmussen (V) var fraværende. Istedet deltog Henriette Breum (V). Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Anbefalet. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. Side 31 af 39

30 Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Godkendt. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Bilagsfortegnelse 1. Samlet udkast til SA3 2. Høringssvar adm. sundhedsaftale - midtklyngen Side 32 af 39

31 Kommunalbestyrelsen Sag nr Funktionærernes Boligselskab - Carlshøj C - låneoptagelse og lejeforhøjelse - vindues og altanudskiftning Sagsfremstilling Boligkontoret Danmark har i brev af 17. december 2014 på vegne af Funktionærernes Boligselskab, afdeling 1 - benævnt Carlshøj C søgt om godkendelse af finansiering og huslejeforhøjelse som følge af udskiftning af vinduer og altanpartier i afdelingen, beliggende på Lyngvej og Carlshøjvej. Den samlede udgift til projektet vil udgøre i alt kr., der er tænkt finansieret som følger: Salg af energibesparelse kr. Trækningsret i Landsbyggefonden kr. 30-årigt realkreditlån kr. I alt kr. Den nuværende gennemsnitlige årlige m²-leje udgør 721 kr. og vil som følge af projektet stige med 96 kr. til 817 kr. Beboerne har på et afdelingsmøde den 24. april 2014 godkendt projektet, finansieringen og den deraf afledte huslejestigning. Boligorganisationens bestyrelse har ligeledes godkendt projektet og de økonomiske konsekvenser. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at finansiering og huslejeforhøjelse som følge af udskiftning af vinduer og altanpartier i Carlshøj C imødekommes. Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Anbefalet. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. Side 33 af 39

32 Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Godkendt. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Bilagsfortegnelse 1. Kommuneansøgning beboermøde referat 3. Vedtaget renoveringsprojekt Side 34 af 39

33 Kommunalbestyrelsen Sag nr BIOFOS Lynettefællesskabet A/S ansøger om garanti for byggekreditter og lån i KommuneKredit Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 30. maj 2013, jf. det vedlagte protokoludskrift (bilag) gennem det oprindelige medejerskab af Lynetten I/S at deltage som ejer i selskabet en fælles aktieselskabsbaseret rensekoncern (der nu hedder BIOFOS Lynettefællesskabet A/S). En første garantiudstedelse fra ejerkommunerne til selskabets låneoptagelse blev behandlet af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2013, jf. det vedlagte protokoludskrift (bilag). Bestyrelsen for BIOFOS Lynettefællesskabet A/S har nu - den 11. april og 21. november godkendt anlægsinvesteringer på henholdsvis 150,0 mio. kr. i 2014 og 242,8 mio. kr. i 2015, jf. den vedlagte skrivelse af 5. december 2014 (bilag). Finansiering af investeringer, der ikke kan indeholdes i investeringsprisloftet i henhold til vandsektorlovens bestemmelser herom, skal lånefinansieres. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S har behov for en ramme for byggekreditter, som efterfølgende konverteres til lån - 55 mio. kr. for 2014 og 85 mio. k r. for Byggekreditter og lån ønskes optaget i KommuneKredit med kommunal garanti for at sikre en finansiering, som i sidste ende vil komme borgere og virksomheder i BIOFOS Lynettefællesskabet A/S' opland til gode. Kommunerne har i forbindelse med stiftelse af "Vores Rens-koncernen" (Nu: BIOFOS-koncernen) indgået en ejeraftale, hvor det bl.a. er aftalt følgende i pkt. 8.3: Garantier for lån, der optages af et Renseselskab, stilles af de Kommuner, hvor det enkelte Renseselskab har sit primære forsyningsområde og i overensstemmelse med deres indbyrdes ejerandele. Beslutning om at stille garanti træffes ved enstemmighed mellem de Kommuner, der skal stille garantien. På den baggrund anmodes de 8 ejer-kommuner i BIOFOS Lynettefællesskabet A/S at stille garanti som nærmere anført i bilag til skrivelsen. Da Lyngby-Taarbæk Side 35 af 39

34 Kommune kun er ejer med 0,26 %, skal der alene stilles garanti for 0,143 mio. kr. vedr og 0,221 mio. kr. vedr Et sådant forsyningsselskab kan optage lån i Kommunekredit, såfremt ejeren (en eller flere kommuner) stiller garanti for sådanne lån, og kommunernes almindelige låneadgang påvirkes ikke heraf. En kommune kan dog kun stille garanti for sådanne lån, som opfylder betingelserne for kommunal låntagning med hensyn til lånetyper og løbetider. For annuitetslån, serielån og indekslån er den maksimale løbetid 25 år, mens den maksimale løbetid for stående lån og afdragsfri lån er 15 år med et afdragsbeløb, der højest giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Som grundlag for kommunalbestyrelsens garantistillelse vil det blive meddelt selskabet, at kommunalbestyrelsen ved garantistillelsen forudsætningsvis lægger til grund, at de lån, som selskabet optager i kommunekredit opfylder betingelserne for kommunal låntagning. Kommunen vil, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 22. november 2011, pro anno opkræve en markedsrelateret provisionssats af sådanne garantibeløb. Økonomiske konsekvenser Garantiprovisionen (p.t. 1 % pro anno af garantibeløbet) tilfalder kassen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. kommunen stiller de ønskede garantier 2. der gives indtægtsbevilling vedr. garantiprovenu i forbindelse med 1. anslået regnskab Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Ad 1-2. Anbefalet. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Side 36 af 39

35 Godkendt. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Bilagsfortegnelse 1. Brev til 8 LF-kommuner om garanti for byggekreditter og lån 2. Protokollat KMB sag Protokollat KMB sag 3 Side 37 af 39

36 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 1 - Modeller for KOMMUNE genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Center Bilag 1 for - Side Arealer -1 af og 8 Ejendomme Journalnr. : Dato... : Skrevet af : TINAE N O T A T om Flytning af LTU til Trongårdsskolen - beskrivelse af modeller 1. BAGGRUND Børne- og Ungdomsudvalget har den 11. december 2014 ud fra tre fremlagte modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter (LTU) godkendt en model for genhusning på Trongårdsskolen (TS) incl. Tronen. Udvalget lagde i sin beslutning vægt på følgende: et ønske om at fastholde et samlet 10. klasses tilbud i genhusningsperioden en forudsætning om, at der dannes effektive klasser, og at antallet af linjer gennemtænkes at det så vidt muligt tilstræbes at placere ungdomsskoleaktiviteter i tilknytning til 10. klasseaktiviteter muligheden for lån af lokaler på K-Nord ønskes afdækket, såfremt der viser sig praktiske problemer. Det blev samtidig forudsat, at alle interessenter skulle inddrages i den videre proces af den praktiske udmøntning af genhusningen. 2. PROCES Forvaltningen har umiddelbart efter beslutningen nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Trongårdsskolen (formand og næstformand for skolebestyrelsen og skoleledelsen) og LTU (skoleledelsen og sikkerhedsrepræsentant). Der er afholdt tre møder i arbejdsgruppen og der er arbejdet med 3 løsningsmodeller, som er nærmere beskrevet nedenfor i forhold til det antal klasser og linjer, der tilbydes. Derudover beskrives de bygningsfysiske behov, forslag til konkrete tiltag og principper for ombygning af lokaler samt de vurderede udgifter. 3. FORUDSÆTNINGER Udover de politisk besluttede forudsætninger beskrevet ovenfor har arbejdsgruppens vigtigste forudsætning været, at bruge skolens m2 bedst muligt over en hel dag, idet 10. klasserne bruger skolen om dagen og ungdomsskolen skal kunne bruge skolens faciliteter og arealer om aftenen. Arbejdsgruppen har fysisk besigtiget Trongårdsskolen og samlet vurderet, hvor der er lokaler, som ikke udnyttes optimalt, og som enten umiddelbart eller via en bygningsforbedring kunne bruges mere optimalt. Herved skabes fremtidssikrede kvalitative løsninger for TS ud over genhusningsperioden. Eksemplerne på optimering er at flytte fastspændt inventar, som muliggør en klasseundervisning på 24 elever i stedet for 16 personer. Side 1 af 8

37 Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Bilag 1 - Side -2 af 8 at sætte en fleksibel skillevæg op til at danne to rum, så to funktioner kan gennemføres simultant. at opgradere et lokale lyd- og lysmæssigt, så en reel klasseundervisning kan finde sted. Desuden er der vurderet på skolens brug af lokalerne. Det kan konstateres, at der er en del timer i løbet af dagen, hvor der ikke undervises i klasselokalerne, men de står til rådighed som mulighed for at 1-2 lærere kan forberede sig. Dette klasseprincip omtales funktionsprincippet. Endelig indgår det som forudsætning i modellerne, at der til næste skoleår vil være 13 hjemklasser til 17 klasselokaler. Samlet set er det disse forudsætninger, der ligger til grund for arealoptimeringsløsningerne 1 og 2, som beskrives nedenfor. 4. LØSNINGSMODELLER I KORTE TRÆK Løsning 1: klasses spor med mulighed for at udbyde 6 linjer. Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper opretholdes. Det nødvendige byggeri og byggeforbedringer er fremtidssikret, og kan indgå i skolens daglige virke, efter genhusningsperioden. Etableringspris for fremtidssikret byggeri: kr. ex. moms. Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces. Dertil kommer flytteudgifter på kr. Dertil kommer opbevaring af ubenyttet inventar fra LTU. Løsning 2: klasses spor med mulighed for at udbyde 7 linjer. Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper opretholdes ikke, og der lægges i stedet op til, at hjemklasse princippet bruges i stedet. Hjemklasseprincippet indebærer, at hver klasse har sit hjemklasselokale. Det nødvendige byggeri og de foreslåede byggeforbedringer er fremtidssikrede, og kan indgå i skolens daglige virke, efter LTU er flyttet ud. Etableringspris for fremtidssikret byggeri: kr. ex. moms. Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces. Dertil kommer flytteudgifter på kr. Dertil kommer opbevaring af ubenyttet inventar fra LTU. Løsning 3: klasses spor med mulighed for at udbyde 7 linjer, samt 1 modtageklasse. Side 2 af 8

38 Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Bilag 1 - Side -3 af 8 Modtageklassen har imidlertid både brug for et klasselokale, tre grupperum á 30 m2 samt at der er særlige hensyn at tage til eleverne. Arbejdsgruppen konstaterer, at det ikke er muligt umiddelbart at gennemføre denne løsning på en tilfredsstillende måde. Hvis der skal arbejdes videre med denne løsning kan klubbens lokaler på Tronen eller svømmeklubbens mindre administrative lokaler eventuelt inddrages - under forudsætning af investeringer i nyt inventar og yderligere ombygning. Der er derfor ikke arbejdet videre med denne model. 5. OPSUMMERING OG TILKENDEGIVELSER LTU OG TS LTU vurderer, at både løsning 1 og 2 kan realiseres. Dog har begge løsninger konsekvenser for både LTU og TS. LTU ser fordele og ulemper i både løsningsforslag 1 og 2 og ønsker at bibeholde et så samlet og stort 10. klasses tilbud som muligt, der kan sikre et fortsat stort elevgrundlag i gen husningsperioden og ved indflytning i den nye bygning i Lyngby Idrætsby. TS peger under omstændighederne på løsning 1 for skoleåret 2015/2016. TS opfordrer til, at der fortsat arbejdes videre med at afdække en bedre, mere visionær og varig løsning for 10. klasserne og TS. TS kan ikke tilslutte sig løsning 2 og 3, idet konsekvenserne for læringsmiljøet og trivslen på skolen - selv efter gennemførelsen af de mindre bygningsmæssige ændringer vurderes som uholdbar. Det er TS s vurdering, at skolen fratages muligheden for undervisningsdifferentiering gennem holddeling for klasse, når parallellægning ikke bliver mulig. Vilkårene i løsning 2 og 3 betyder efter TS s vurdering et 10. klassestilbud, hvis markedsføring overfor kommende 10.klasses elever og forældre, TS ikke vil kunne bakke op om. I afsnit 6 peger forvaltningen på mulig kapacitet til modtageklassen ved anvendelse af Tronen (klublokaler). Lokalerne er målt op i m3 luft og vurderes af TS som uegnede til egentlige undervisningsformål. Tronen er desuden placeret midt i indskolingens legeområde, og TS vurderer det som uforsvarligt at placere modtageklasse-elever i den sammenhæng. forvaltningen er ikke enige i dette synspunkt Forvaltningen bemærker, at andre skoler i kommunen har 1 klasselokale pr. klasse. I model 2 lægges op til, at skolens faglokaler og lokaler i almindelighed opgraderes, således at både skolen og børnene i høj grad vil få gavn af dette. Ved model 2 vil Trongårdsskolen arealmæssigt blive fuldt optimeret.. Forvaltningen vurderer, at ved i højere grad at gøre brug af de eksisterende lærerforberedelsespladser samt lærerværelset på Trongårdsskolen, kan eventuelle udfordringer håndteres, ligesom der gøres opmærksom på, at der ikke foreligger politisk vedtagne principper om etablering af et bestemt antal lærerarbejdspladser. Forvaltningen er ikke enige i vurderingen af Tronens egnethed til undervisningsformål, idet forvaltningen dog vurderer, at dette vil forudsætte nytænkning af indretning og inventar, jf. nedenfor og har sammen med arbejdsgruppen valgt ikke at medtage dette i de to løsningsforslag. 6. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Forvaltningen bemærker, at det vil være muligt at inddrage Tronen og/eller svømmeklubbens lokaler i en løsning, såfremt det måtte blive nødvendigt. Dette vil selvfølgelig ikke skulle ske Side 3 af 8

39 Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Bilag 1 - Side -4 af 8 på bekostning af de aktiviteter, der er de to nævnte steder. Forvaltningen gør i den forbindelse opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke har været dialog med svømmeklubben om denne mulighed. 7. UDDYBENDE MODELBESKRIVELSER Løsningsmodel 1 En prøvekørsel på en simuleret fagfordeling og en heraf afledt skemalægning viser, at løsningsmodel 1 kan gennemføres, hvor princippet om årgangs parallellægning af fag i videst muligt omfang opretholdes. Modellen er baseret på klasser og tilbud om 6 linjefag. nuværende pædagogiske og organisatoriske principper fastholdes byggeriet er i høj grad fremtidssikret. Tilbud: 6 linjefag tilbydes: TEC 10, Sport 10, Medie & kommunikation, Kunst & design, Science og international. Handel og Innovation udgår. Bygningsfysiske behov for 10. klasse: 4 ekstra lokaler i alt (4 af linjerne er halve klasser og bruger i alt 2 lokaler). Konkrete tiltag: 10. klasserne placeres i udskolingen, da inventar passer sammen med de større elever. I udskolingen er der i dag 17 lokaler som bruges af de 13 nuværende udskolingsklasser + 1 AKT lokale ved indgangen til indskolingen, som bruges til ekstra læringsforløb i indskolingen. Ved opdeling af læringscenteret vil der i alt være 17 lokaler og yderligere 1 faglokale til rådighed. Herved er der 4 lokaler til 10. klasserne under forudsætning af: - Princippet om lærerens faglokale, hvor eleverne går til lærerens lokale og hvor læreren forbereder sig når der ikke er undervisning, udfordres. Der er derfor ekstraordinært tilbudt et AKT lokale som supplement til lærernes forberedelse. Læringscentret opdeles til to rum. Læringscenteret står i dag som et stort og ikke optimalt udnyttet rum i skolen. Ved opdeling af læringscenteret, vil en mindre del af centeret kunne indrettes til medielokale. Når 10. klasserne flytter ud vil det være muligt at differentiere læringscenteret i en stillezone og en uformel zone. Kunst og Design kan tilbydes i det nuværende billedkunstlokale, da billedkunst for 0-3. klasse kan flyttes over i det opdelte indskolingslokale. Et lokale i indskolingen opdeles til 2 lokaler, så der gøres plads til Natur og Teknologi samt billedkunst for de mindste elever. Der bygges en fleksibel skillevæg, så optimering af brug af lokalet over sikres. De bruger i dag biologi og dette vil nu blive brugt til Science for 10. klasser samt biologiundervisning for 6.-9.årgang. Lærerpult der er fastmonteret i gulv i biologilokalet flyttes, så der bliver plads til undervisning af 24 elever i stedet for de nuværende 16 elever. Side 4 af 8

40 Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Bilag 1 - Side -5 af 8 Den faglige parallelle skemalægning opretholdes. Parallellægning af linjetimer kan opretholdes for 6-9. klasserne. På baggrund af elevernes tidligere valg af linjer i 10. klasse samt inkluderende 10. klasseforløb, forventes elever nok til en hel klasse på henholdsvis linjerne TEK10 og Sport10. Hvis det eksistere udbud af linjer fastholdes, skal de øvrige elever fordeles på 2 klasser, hvilket ikke er muligt indenfor de tildelte lærerressourcer Det lægges derfor til grund, at der kun udbydes 6 linjer, fordelt på 4 klasser. Det betyder at Handel og Innovation udgår som linje. Da 10. klasserne vil indgå som en afdeling på Trongårdsskole, vil kun afdelingslederen skulle genhuses på Trongårdsskolen, og vil indgå på lige fod med det øvrige administrative personale på Trongårdsskolen. Modellen indeholder ikke konkrete overvejelser angående ungdomsskolen, da det ikke har kunnet nås i den korte proces arbejdsgruppen har haft mulighed for. LTU har lagt op til en satellitløsning, hvor flere skoler kommer i spil til at tilbyde det fremtidige ungdomsskoletilbud, da de specieltilbud ungdomsskolen har i dag, ikke umiddelbart kan placeres på Trongårdsskolen. Dette skal derfor håndteres efterfølgende. Økonomioversigt løsningsmodel 1 Etableringsomkostninger Udgifter kr. Inddrage AKT til lærerforberedelse (opstilling af inventar fra LTU mv. ) Ombygning til Medie & kommunikation i læringscenteret Ombygning Kunst & design i billedkunst: Opdeling af lokale i indskolingen til natur & teknik og billedkunst med foldevæg Flytning af lærerpult i biologi: Forøget udgifter til renovationsskur: Opbevaring af overskydende inventar: 0 Etableringsomkostning i alt Øvrige udgifter: Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces. Flytteudgifter på kr. Side 5 af 8

41 Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Bilag 1 - Side -6 af 8 Løsningsmodel 2 Beskrivelse: 6 stk. 10. klasser og tilbud om 7 linjefag. Nuværende pædagogiske og organisatoriske principper fastholdes ikke, men omlægges i stedet til hjemklasseprincip. Princippet om årgangs parallellægning af fag ophæves. Stor udnyttelsesgrad af alle klasselokaler - 1 klasse pr. klasselokale. Byggeriet er fremtidssikret. Tilbud: 7 linjefag tilbydes: Tec 10, Sport 10, medie, Kunst/Design, Science og international samt Handel og Innovation. Andelen af 10. klasseelever vil udgøre bliver 1/3 af alle eleverne i udskolingen. Det medfører et større pres både socialt og i anvendelsen af fællesarealer ude og inde. Der er i forvejen et trafikalt pres omkring Trongårdsskolen og med K-Nords udvikling i elevtal, vil der dagligt være 2300 elever, lærere og ansatte, der skal til og fra området. Bygningsfysiske behov 6 ekstra lokaler i alt (4 af linjerne er hele klasser). Opbygning af 2 særlige rum til medie og Kunst & Design. Konkrete tiltag: Der er valgt at fokusere på at placere 10. klasserne i udskolingen, da inventar passer sammen med de større elever. Der er brug for 6 klasselokaler og et faglokale til 10. klasse. Dette løses ved I udskolingen er der i dag 17 lokaler som bruges af de 13 nuværende udskolingsklasser på TS. Herved er der 4 lokaler til 10. klasserne En opdeling af læringscenteret giver et ekstra faglokale til rådighed. En inddragelse og ombygning af IT lokalet, hvilket giver 1 et ekstra klasselokale til rådighed. inddragelse af AKT lokale, der ligger ved indskolingen, til klasselokale. Denne løsning forudsætter: Princippet om lærerens faglokale, hvor eleverne går til lærerens lokale og hvor læreren forbereder sig når der ikke er undervisning, kan ikke lade sig gøre. Der er derfor ekstraordinært tilbudt et mindre AKT lokale som supplement til lærernes forberedelse. Der vil blive pres på de 3 lærerforberedelseslokaler. Det er forvaltningens vurdering, at lærerforberedelse også bør kunne ske på lærerværelset, de tilstødende mindre gruppe/ møde/ lærerforberedelseslokaler til lærerværelset samt i Læringscentret. Læringscentret opdeles til to rum. Læringscenteret står i dag som et stort og ikke optimalt udnyttet rum i skolen. Ved opdeling af læringscenteret, vil den mindre del af centeret indgå til medielokale. Når 10. klasserne flytter ud vil det være muligt at differentiere læringscenteret i en stillezone og en uformel zone. Side 6 af 8

42 Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Bilag 1 - Side -7 af 8 Kunst og Design kan tilbydes i det nuværende billedkunstlokale, da billedkunst for 0-3. klasse kan flyttes over i det opdelte indskolingslokale. Et lokale i indskolingen opdeles til 2 lokaler, så der gøres plads til Natur og Teknologi samt billedkunst for de mindste elever. Der bygges en fleksibel skillevæg, så optimering af brug af lokalet over dagen sikres. De bruger i dag biologi og dette vil nu blive brugt til Science for 10. klasser samt biologiundervisning for 6.-9.årgang. Lærerpult der er fastmonteret i gulv i biologilokalet flyttes, så der bliver plads til undervisning af 24 elever i stedet for de nuværende 16 elever. På grund af det øgede antal elever er det nødvendigt i et samlet udskolingsregi at tilbygge 3-4 toiletter. Placering er ikke angivet på nuværende tidspunkt. Der er brug for at inddrage og ombygge IT lokalet, som ligger op ad atrium. Lokalet er ca. 70 m2 og kan arealmæssigt godt bruges til et klasselokale. Dog skal lokalet ombygges, så det kan bruges til et klasselokale, da lyd og lys i dag er en stor udfordring til længere ophold i lokalet. Ved ombygning af lokalet fremtidssikres brugen af dette lokale til andre formål fremover. Ved denne model kan den nuværende faglige parallellægning ikke opretholdes, og nuværende parallel skemalægning kan ikke opretholdes for 6-9. klasserne. Skolebestyrelsen på Trongårdskolen vurderer, at med en så høj belægning af lokalerne kan de mest basale muligheder for at holddele og dermed optimere læringssituationen for eleverne ikke være tilstede. På baggrund af elevernes tidligere valg af linjer i 10. klasse samt inkluderende 10. klasseforløb, forventes elever nok til en hel klasse på henholdsvis linjerne TEK10 og Sport10. De øvrige fem linjer skal derefter fordeles på 2 klasser, hvilket ikke er muligt indenfor de tildelte lærerressourcer. Det anbefales derfor, at der udbydes 6 linjer i 4 klasser. Da 10. klasserne vil indgå som en afdeling på Trongårdsskole, vil kun afdelingslederen skulle genhuses på Trongårdsskolen, og vil indgå på lige fod med det øvrige administrative personale på Trongårdsskolen. Der er i dag 2 større lærerforberedelseslokaler. På grund af den optimerede benyttelse af klasselokalerne er der inddraget ekstra lærerarbejdspladser i det mindre AKT lokale i indskolingen. Modellen indeholder ikke konkrete overvejelser angående ungdomsskolen, da det ikke har kunnet indgå i den korte proces. LTU har lagt op til en satellitløsning, hvor flere skoler kommer i spil til at tilbyde det fremtidige ungdomsskoletilbud, da de specieltilbud ungdomsskolen har i dag, ikke umiddelbart kan placeres på Trongårdsskolen. Økonomioversigt løsningsmodel 2 Side 7 af 8

43 Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på Trongårdsskolen Bilag 1 - Side -8 af 8 Etableringsomkostninger Udgifter kr. Ombygning til Medie & kommunikation i læringscenteret Ombygning Kunst & design i billedkunst: Opdeling af lokale i indskolingen til natur & teknik og billedkunst med foldevæg Flytning af lærerpult i biologi: Forøget udgifter til renovationsskur: Etablering af 3-4 toiletter i henhold til bygningsreglement Indkøb af bærbare computere (i forbindelse med udflytning af it-lokale) Ombygning af IT lokalet ved atrium Etableringsomkostning i alt Øvrige udgifter: Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces. Flytteudgifter på kr. Side 8 af 8

44 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -1 af december 2014 Lyngby-Taarbæk Kommune Strukturanalyse Spørgsmål og svar Forudsætning for alle spørgsmål og svar: Der skal fortsat udelukkende være skoler med klasser fra klasse (Taarbæk Skole klasse). Lbnr. Spørgsmål Svar Følgende figur fremgår af side 20 i Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014: 1 Jeg forstår ikke at der på side 3 er nævnt der er en underkapacitet i 2015 på 100, med mindre at der også er det i 2014, for på side 20 falder antallet af børn med 9. Vi må nu kende alle børnene ud over tilflytter i 2015, i det enten er de født eller mødrene gravide. Figuren viser det samlede antal 0-2 årige, jf. befolkningsprognosen. Det skal bemærkes, at ikke alle 0-2 årige modtager et pasningstilbud. På grund af prognoseusikkerhed er det i analysen forudsat, at der anvendes en højt sat dækningsgrad for de 0-2 årige (dvs. andelen af 0-2 årige, der modtager et pasningstilbud). Dette er gjort for at skabe robusthed i forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningsprognose. 1

45 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -2 af 29 Den gennemsnitlige dækningsgrad de seneste 5 år har ligget på ca. 67 %, mens analysen opererer med en - høj - dækningsgrad på 75 %. På den måde kan strukturen håndtere en eventuel vækst. Derfor fremgår det af rapportens side 3, at: Udviklingen i forhold til vuggestue- og dagplejebørnene viser et entydigt billede: Den samlede struktur vil i de kommende år komme under pres i forhold til at tilbyde og rumme pasning af vuggestuebørnene. For Lyngby-Taarbæk Kommune som helhed vil der være en underkapacitet i forhold til antal vuggestue- og dagplejepladser på ca. 100 i 2015, ca. 130 i 2018, ca. 250 i 2021 og op til ca. 450 i Underkapaciteten skyldes et vækstbehov for pladser i specielt Lyngby og Virum. Forskellen på en dækningsgrad på 67 % og 75 % er illustreret i den efterfølgende figur: Anvendelsen af en højere dækningsgrad (75 %) betyder, at der vil være en underkapacitet i forhold til antal vuggestue- og dagplejepladser på ca. 100 i 2015 og ca. 450 i Såfremt der tages udgangspunkt i den lavere dækningsgrad (67 %) vil der være en beskeden overkapacitet i I dette tilfælde vil underkapaciteten indtræffe fra ca. 2018, hvorefter underkapaciteten vil andrage ca. 110 i 2021 og op til ca. 300 i

46 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -3 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar I den efterfølgende oversigt fremgår de institutioner, der ifølge Lyngby-Taarbæk Kommune lejer sig ind i de pågældende ejendomme. For hver institution fremgår den årlige lejeudgift. 2 Konsulenterne nævnte at vi lejede os ind i - var det 12 - institutioner? Hvilke er der tale om - egne, selvejende, private? Er de selvejende, er det jo ikke ligetil at komme ud af? Har de nogle bud på en løsning ift. selvejende? Institution Institutionstype Adresse Andedammen (Vinkelvej) - en del af BH Papillon Børnehaven Stjernedalen (selvejende) Årlig lejeudgift Vuggestue Vinkelvej 10 A, 2800 Kgs. Lyngby Børnehave Viggo Stuckenbergs Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby Carlshøj/Carlsrock Integreret institution Carlshøjvej 10, 2800 Kgs. Lyngby Firkløveren Vuggestue Sorgenfrivej 2, 2800 Kgs. Lyngby Kastanjehuset Integreret institution Parallelvej 31, 2800 Kgs. Lyngby Stoppestedet Integreret institution Lyngbygårdsvej 126, 2800 Kgs. Lyngby Grønnevej (selvejende) Mariehønen skovbørnehave (privat) Skovbakkens Børnehave BH Åkanden (selvejende) Børnehuset Eremitagen Integreret institution Grønnevej 245, 2830 Virum Børnehave Skovbrynet 44, 2830 Virum / Børnehave Geels Plads 44, 2830 Virum Integreret institution I. C. Modewegs Vej 17, 2800 Kgs. Lyngby Integreret institution Eremitageparken , 2800 Kgs. Lyngby Vandpytten Integreret institution Lundtofteparken 43, 2800 Kgs. Lyngby I alt NB. Dette skema mangler oplysninger, bl.a. om Menighedsbørnehaven og Chr. X s Allé, og vil blive justeret inden BUU-mødet. / 3

47 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -4 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Erfaringerne fra større strukturændringer på dagtilbuds- og skoleområdet fremgår af materiale og udsagn fra en række kommuner, blandt andet kan nævnes følgende: Aarhus Kommune: Områdeledelse i i alt 8 områder, som indeholder dagtilbud, skoler, fritid, sundhedspleje og skoler i hvert område. I alt er der 46 skoler, fordelt i de otte områder. Hver skole har sit eget distrikt 3 Når man står over for store ændringer, så er det tit fornuftigt, at se mod andre, der har forsøgt samme forandringer, således at man kan gå ind i forandringen med 'åbne øjne' med viden om de uhensigtsmæssigheder der følger med - eller at man kan afstå for forandringer, som andre har fundet ikke farbare. Sagt med andre ord, er det muligt, at få beskrevet nogle eksempler på lignende effektiviseringsprojekter? - som har givet god mening og nogle eksempler hvor man efterfølgende overvejer at 'rulle tilbage'. og Der ønskes en beskrivelse af erfaringer fra andre kommuner, der har gennemført større strukturændringer, herunder fordele og ulemper. Egedal Kommune: Distriktsledelse i 4 distrikter med undervisning på 13 matrikler, herunder 10. klasses center) Generelt Fredericia Kommune: Inddeling af både skoler og dagtilbud i samme distrikter. Opdeling af 5 skoler på 14 matrikler med basisskoler og udskolingsskoler Lolland Kommune: Sammenlægning af skoler til større distrikter, hvor der undervises på flere matrikler i hver skole Næstved Kommune: Områdeledelse på dagtilbudsområdet og gennemførelse af ny skolestruktur med oprettelse af ny udskolingsskole for 4 basisskoler Gribskov Kommune: Sammenlægning af skoler og etablering af børneuniverser på skoler 1. Afgørende motivering for at foreslå strukturændringer er, at der skal frigøres økonomiske ressourcer, og dette ønskes ikke gjort via en grønthøstermetode. I stedet er der gennem en ny struktur tilvejebragt et økonomisk provenu 2. Den brændende platform har været tydelig. Der har som beslutningsgrundlag foreligget et velbelyst datagrundlag 3. Det er af væsentlig betydning for processen, at der er et bredt politisk flertal bag høringsmaterialet 4. Det er endvidere af væsentlig betydning, at der er et bredt politisk flertal bag den vedtagne skoleog dagtilbudsstruktur under og efter implementeringen af ny struktur 5. Det er centralt at kommunikere med både forældre, elever og medarbejdere/ledelse hele vejen igennem om mål og proces. Kommunikationsopgaven er stor og det er centralt hele vejen igennem at holde fast i en offensiv kommunikation 6. Implementering af ny struktur kræver betydelige politiske, administrative og lokale ressourcer 4

48 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -5 af 29 Fagligt og organisatorisk 7. De faglige og økonomiske gevinster ved basis- og udskolingsskoler opleves generelt at være positive 8. Dagtilbud, fritidsklubber og skoler flugter i nogle af kommunerne skolernes distrikter, men det gælder ikke generelt. Nogle af dagtilbuddene ligger tilmed på skolerne 9. Det er ikke tilstrækkeligt alene at argumentere for en ny struktur ud fra logik, forskning og evidens, men der skal tillige tages udgangspunkt i skolernes betydning for lokale interessenter og for de nære lokalområde 10. Den aktive ledelse på skoler og dagtilbud er afgørende for en succesfuld fusion efter en strukturændring. Tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere, organisationer og ledelse er afgørende Opmærksomhedspunkter fremadrettet 11. Det tager nogle år at få den nye struktur på plads. Der skal fortsat arbejdes med udvikling af kulturen, således at både ledelse og medarbejdere oplever, at de er en del af en større skole eller dagtilbud 12. Der er forskellig praksis i kommunerne i forhold til, om skoleledere og dagtilbudsledere bliver rokeret til de nydannede skoler efter strukturændringerne, eller der vælges mellem de skoleledere, som indgår i den nye samlede skoleledelse 13. I nogle af kommunerne er en del af strukturændringens effektiviseringsgevinst tilført de berørte skoler. Dette har virket positivt på opbakning fra forældre og skoler 5

49 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -6 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Bascon-opgørelsen fra november 2014 tager afsæt i Lyngby-Taarbæk Kommunes forretningsstrategi for arealanvendelse. 4 5 I afsnittet om forudsætningerne henvises til Bascon. Betyder det, at udbygningen af Lindegårdsskolen ER indregnet i opgørelsen over skolernes lokalekapacitet? Og er en institution til 150 børn i Lyngby idrætsby (som er i projekteringsfase allerede), tænkt ind ift. kapacitetspres på 0-6 års området? Scenarie 1: er det korrekt at scenariet ikke løser nogle af problemerne vedr. stigende børnetal (altså frigør kapacitet eller udnytter bedre)? Det er ledelsesbesparelsen og de pædagogiske fordele ved større organiseret institutioner, der er bevæggrunden bag dette scenarie, ikke? Estimatet tager udgangspunkt i den eksisterende lokaleanvendelse: Hjemklasselokaler, grupperum, fælles læringsareal, faglokaler, idræt/motorik og øvrige lokaler. Hertil kommer opgørelsen af potentialer, som angiver muligheder for at skaffe mere kapacitet. Dette kræver implementeringsomkostninger i forbindelse med fx 1) flytning af enkelte funktioner og indtænke større fleksibilitet, 2) skaffe mere kapacitet gennem alternativ udnyttelse af type 1 lokaler (kontor, møder, vejledning, samtaler mv.), 3) samtænke SFO, klubber, indskoling og mellemtrin samt 4) anvende alternative boliger (fx inspektørbolig). Denne tænkning er allerede under implementering i det igangværende byggeprojekt. Bascon-opgørelsen fra november 2014 omfatter udelukkende den nuværende kapacitet det vil sige ekskl. udbygningen af Lindegårdsskolen. Bascon-opgørelsen fra november 2014 omfatter udelukkende skoleområdet, hvorfor en institution i Lyngby idrætsby ikke er medtaget. Scenarie 1 fokuserer på en organisatorisk og ledelsesmæssig sammenlægning af eksisterende institutioner, som ligger fysisk tæt på hinanden. Institutionerne samles ikke på en ny fysisk matrikel, idet de nuværende matrikler bevares. Scenariet, som tager udgangspunkt i Lyngby-Taarbæk Kommunes målsætning for børnehuse, kan sammenfattende beskrives således: 1. Understøtter forældreefterspørgslen efter integrerede institutioner 2. Øger muligheden for en målrettet indsats i forhold til udvalgte børnegrupper 3. Muliggør at der arbejdes med ressourcegrupper blandt børnene, som kræver specialiserede medarbejderressourcer 4. Muliggør mange forskelligartede aktiviteter for børnene 5. Sikrer at der i forhold til den enkelte medarbejder er både kolleger til faglig og pædagogisk sparring og at der er rum og ressourcer til efter- og videreuddannelse Scenariet løser kun i mindre omfang kapacitetsudfordringerne, og scenariet indebærer udelukkende en effektivisering af ledelsesressourcerne. 6

50 6 7 8 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -7 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Scenarie 2 (både version 1 og 2): er det korrekt at der ikke frigøres lokalekapacitet i kraft af essensen i dette scenarie (altså skolelukninger, hvor bygningerne jo sælges, og basis/udskolingsskoler, hvor eleverne blot byttes rundt). Den reelle lokalemæssige kapacitetsoptimering opnås vel først i det øjeblik der ændres ved klassekvotienterne, og det er vel uagtet om vi taler eksisterende organisering eller ny tværgående organisering? I rapporten regnes der med at privatskoleandelen stiger, men det gør den jo ikke i LTK. Holder de beregninger som scenarierne bygger på, hvis procentdelen ikke er stigende, men stabil? Evt. alternativer til scenarierne, som vil kunne medføre samme effektivisering men ikke kræve så radikale tiltag? I scenarie 2 store, effektive skoler sammenlægges Taarbæk Skole med Trongårdsskolen og specialskolerne sammenlægges (enten Heldagsskolen Fuglsanggård med Sorgenfriskolen eller Heldagsskolen Fuglsanggård til Fuglsanggårdsskolen og Sorgenfriskolen til Hummeltofteskolen). De nedlagte matrikler kan sælges. Optimeringen af kapaciteten sker via en mere rationel klassedannelse, idet der samlet set kan opnås en optimering af klasserne i scenariet. Det vil sige: Der frigøres lokalekapacitet som følge af færre klasser (der vil være flere klasser på Kongevejens Skole og Trongårdsskolen, mens antallet af klasser vil falde på Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole). Eksempel: Lindegårdsskolen bliver udskolingsskole i scenariet. Skolen afgiver klasserne til Trongårdsskolen og modtager udskolingseleverne fra Trongårdsskolen. For Lindegårdsskolen betyder det, at skolen går fra at være en 2(-3) sporet skole med ca. 470 elever til at være en (ca.) 5-sporet udskolingsskole med godt 300 elever. Antallet af klasser falder med op til 10. Den gennemsnitlige klassekvotient stiger fra 19,7 til 20,4. Analysen bygger på en forudsætning om, at søgningen - herunder den historiske udvikling i søgemønstret - til privatskolerne er uændret (der henvises til rapportens afsnit , side 19). Alternativer til de scenarier, der er analyseret i Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014, fremgår af øvrige besvarelser i dette spørgsmål-og-svar - dokument. Se eksempelvis besvarelser af spørgsmålene 15, 16, 18, 20, 21 og 22. 7

51 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -8 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Det har ikke været muligt at indhente en oversigt over, hvad det økonomisk betyder i merudgifter at institutionen lejer sig ind i forhold til de andre institutioner, som er huset i kommunale ejendomme. Se endvidere svar på spørgsmål 2. De 9 institutioner, der modtager tilskud grundet bygningens indretning fremgår af den efterfølgende oversigt, som tillige indeholder oplysninger om det årlige beløb i kroner per institution: 9 Det er nævnt, at 11 institutioner bor til leje i ikke-kommunale bygninger. Har I en oversigt over, hvad det økonomisk betyder i merudgifter i forhold til andre institutioner - gerne fordelt per institution. Ligeledes er det nævnt, at 9 institutioner modtager ekstra tilskud pga. bygningens indretning. Kan I oplyse, hvilke 9 institutioner det drejer sig om og det årlige beløb per institution. Institution Institutionstype Adresse Årligt beløb Hjortholm Integreret institution Hjortholmsvej 9, 2800 Kgs. Lyngby Lærkereden (selvejende) Integreret institution Nymøllevej 38, 2800 Kgs. Lyngby Taarbæk Børnehus Integreret institution Taarbæk Strandvej 84, 2930 Klampenborg Carlshøj/Carlsrock - BH Integreret institution Carlshøjvej 10, 2800 Kgs. Lyngby Carlshøj/Carlsrock - VS Integreret institution Carlshøjvej 10, 2800 Kgs. Lyngby Kaplegården Vuggestue Kaplevej 1 A, 2830 Virum Chr. X Allé Vuggestue Chr. X's Allé 172, 2800 Kgs. Lyngby Brede (selvejende) Børnehave Brede 81, 2800 Kgs. Lyngby Bondebyen Børnehave Asylgade 3, 2800 Kgs. Lyngby I alt

52 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -9 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Målet med scenariet - børneuniverser set i sammenhæng med basis- og udskolingsskoler - er, at: Sikre en rød tråd fra vuggestue over børnehave og til indskoling/mellemtrin uden matrikelskift for børn og forældre i samarbejdet med pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere. Tilmed dannes større enheder, som kan håndtere vækst i børnetallet - eksempelvis i Lyngby- og Virum-områderne. Samtidig opbygges en organisation, som tænker i et 0-18 årsperspektiv, fordi enhederne lægges fysisk sammen: Forældre, børn, medarbejdere og ledelse agerer i et 0-18 års perspektiv, fordi organisationen rummer børn og elever i denne målgruppe Bruge infrastruktur, klasselokaler, materialer mv. på tværs af dagtilbud og skoler og dermed fremme en optimal arealanvendelse. Heri ligger et stort effektiviseringspotentiale Udvikle børnenes kompetencer ved en sammenhængende pædagogisk praksis på tværs af dagtilbud og indskoling og ved at pædagoger/lærere samarbejder om børnene og følger dem på tværs af dagtilbud og indskoling. Der er mulighed for at arbejde med blandede børnegrupper Skabe fagligt og pædagogisk nytænkende udskolingsskoler i form af attraktive ungemiljøer. Særlig gennem nye klassedannelser kan der sikres effektivisering 10 Hvad er de pædagogiske bevæggrunde bag scenarie 3? Arbejde målrettet med folkeskolereformens intentioner i forhold til unge og ungdomsuddannelse (nye linjer, samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler m.fl.). Specifikt vedr. udskolingsskoler: Overordnet vurderer forvaltningen, at en udskolingsskole kan give nye muligheder for at arbejde med de unges motivation for skole, samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne, da rammerne giver mulighed for en mere målrettet pædagogisk tilrettelagt indsats ved fx: bedre muligheder for valgfag, bedre faglokaler, bedre faglærere, nye udfordringer m.m. Udskolingsskolerne kan samtidig give eleverne og deres forældre de samme fordele, som de ser ved at skifte til privatskole eller efterskole. Mulige fordele: Mulighed for et ungdomsmiljø Specialiseret erfaring og højnelse af den faglige kvalitet Regler og rammer kan specielt tilpasses denne eller disse aldersgrupper Bedre ressourceudnyttelse og udnyttelse af faglokaler Mulighed for at starte på en frisk i nye omgivelser Lærerskift og dermed ingen forudfattede meninger og fastlåste roller for både elever og lærere Bedre elevrådsarbejde Andre udfordringer for lærerne Mulige ulemper: Skolens kendskab til det enkelte barn reduceres Dialogen mellem skole og hjem skal opbygges på ny Lærernes kendskab til elevens faglige standpunkt kan kun bero på skriftligt materiale Muligheden for at benytte de større elevers omsorg for mindre elever fjernes 3-4 skoleår er kort tid til etablering af tilhørsforhold for såvel elever som forældre Der bliver længere samlet skolevej Risiko for samling af problemer m.h.t. kriminalitet m.m. 9

53 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -10 af På s.28 omtales et fald i elevtallet for Virum området, som der efterfølgende tages forbehold for i analysen. Hvorfor lige Virumområdet? Folkeskolen et stærkere alternativ til privatskoler og efterskoler og flere muligheder for fælles temaer og individuelle valg på tværs af klasser Eleven skal foretage et skoleskift På skoleområdet forventes ifølge elevtalsprognosen et mindre fald i elevtallet på ca. 7 % fra 2015/2016 frem til 2022/2023. Erfaringen er dog, at elevtalsprognosen generelt set skal tages med forbehold - specielt når prognosen vurderes for det enkelte skoledistrikt. Hertil kommer, at usikkerheden er størst i den sidste del af prognoseperioden. I lighed med usikkerheden i forhold til område Virum for førskolebørnene, er der derfor (også) usikkerhed i forhold til elevtalsprognosen for Virum Skole. Faldet på 22 % er sandsynligvis overvurderet i betydelig grad. Den historiske udvikling har vist, at en tilsvarende forventning om tilbagegang ikke har holdt stik. Scenarierne i strukturanalysen håndterer denne prognoseusikkerhed, således at både fremgang og tilbagegang kan håndteres i en ny struktur. 10

54 12 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -11 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar På s. 29 omtales klassekvotienten på almenområdet. Nu og i fremtiden. Heraf fremgår det, at der kan være 447 flere elever på Trongårdsskolen. Gælder det også i dag? I den pågældende oversigt fremgår en vurdering af, hvor mange elever (på almenområdet), der alt andet lige og ud fra en rent matematisk betragtning kan være på den enkelte skole udelukkende beregnet ud fra antallet af undervisningslokaler. For hver skole er det beregnet, hvor mange flere elever den enkelte skole - alt andet lige - kan rumme, beregnet ud fra forskellen mellem det maksimale antal elever i forhold til skolens kapacitet og det maksimale antal elever i ét af årene frem til 2022/2023. Trongårdsskolen har i alt 42 lokaler. I disse lokaler kan der med udgangspunkt i de i rapporten skitserede antagelser, herunder at der dannes større klasser - være op til elever. Det maksimale elevantal på Trongårdsskolen fra 2015/2016 og frem er 621. Dette elevtal opnås i 2015/2016, hvorefter elevtallet falder, jf. elevtalsprognosen. 13 Hvad er den pædagogiske betydning ved at flytte eleverne på specialskolerne til en enhed. Altså fra deres kendte rammer til noget andet? Dette betyder, at disse 447 flere elever ( ) kan være på Trongårdsskolen fra i dag/skoleåret 2015/2016, jfr. de forudsætninger, der henvises til ovenfor. Vedr. de konkrete forslag til flytninger henvises til svarene på spm. 22 og spm. 23. Generelt skal der være fokus på, om elevgrupperne ligner hinanden så meget, at de kan være sammen med hinanden, i henholdsvis skoletiden og fritiden. Samtidig skal man være opmærksom på, at fysiske eller ledelsesmæssige fusioner kan styrke inklusionen, ved at der bliver en mere glidende og fleksibel overgang fra specialskole til almenskole. Det skal bemærkes, at ingen af forslagene omfatter, at eleverne kommer til at gå i de samme klasser. 11

55 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -12 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Forvaltningen har undersøgt i Undervisningsministeriet om det er muligt for flere selvstændige skoler at have fælles skoledistrikt. Ministeriet har svaret, at det ikke er muligt, jvf. 40, stk. 2, nr. 3, at træffe beslutning om, at flere selvstændige skoler med hver sin leder og bestyrelse kan have samme skoledistrikt. Derimod kan der f.eks. træffes beslutning om etablering af en afdelingsstruktur, hvor en skoler har flere afdelinger, f.eks. en indskolings- og udskolingsafdeling. Alternativt træffes beslutning om etablering af distriktsledelse, hvor en overordnet skoleleder eller en skoleleder får til opgave at varetage en overordnet ledelsesopgave for det nye og større skoledistrikt Er det muligt, at bruge forsøgsparagraf 55 i Folkeskoleloven og få en dispensation til et forsøg om fælles skoledistrikt for flere selvstændige skoler? Er det andre kommuner som har erfaring hermed? Hvad var begrundelse for dispensation hertil? Vedrørende dagtilbud: Muligheden for scenarie 1, idet det forudsættes, at der ikke er matrikelopdelt ledelse Bemærkning: I besvarelsen fokuseres på institutioner som i dag er naboer. Besvarelsen indeholder total-økonomien. Undervisningsministeriet har supplerende henvist til nedenstående paragraffer i Folkeskoleloven Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, 3, stk. 2, 5, stk. 7, og Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog 24, stk. 3, 24 a, stk. 1, og 24 b, stk. 1. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Såfremt der ønskes etableret forsøg med større skoledistrikter bestående af flere selvstændige skoler og selvstændige bestyrelser henvises der til muligheden for at søge om dette via Folkekolelovens forsøgsparagraf 55. Gentofte Kommune har dispensation til, at hele kommunen er ét skoledistrikt, og forvaltningen er i gang med at indhente oplysninger om, hvordan kommunen har fået denne dispensation. I strukturanalysens scenarie 1 peges der på muligheden for sammenlægninger af op til 16 institutioner, som omfatter såvel kommunale institutioner, puljeinstitutioner som selvejende institutioner. Såfremt der udelukkende fokuseres på institutioner, som i dag er naboer (dvs. ligger fysisk meget tæt på hinanden) kan følgende institutioner Børnehuset Bulderby og Børnehuset Lille Ørholm Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej Børnehuset Askevænget og Børnehaven Skovbakken De foreslåede sammenlægninger indebærer en årlig effektivisering af ledelsesressourcerne på op til ca. 0,5 mio. kr. Specifikt vedr. en sammenlægning af Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I. H. Mundtsvej er det vurderingen, at dette bør ske ved at etablere én selvejende institution, der har driftsoverenskomst med 12

56 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -13 af 29 Lyngby-Taarbæk Kommune. 13

57 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -14 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar En række utidssvarende institutioner kan nedlægges og oprettes i stedet som større institutioner med plads til mellem børn. Især i Virum-området er der en del utidssvarende institutioner. Desuden er der planlagt at bygge en stor institution ved Lyngby Stadion. En række institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune modtager tillæg som følge af institutionens fysiske rammer, jf. besvarelse af spørgsmål 9: Hjortholm, Lærkereden (selvejende), Taarbæk Børnehus, Carlshøj/Carlsrock, Kaplegården, Chr. X Allé, Brede (selvejende) og Bondebyen. Hertil kommer, at en række øvrige institutioner er hjemhørende i utidssvarende bygninger, herunder fx Andedammen og Stoppestedet. Kommunalbestyrelsen har besluttet at opføre en ny idrætsdaginstitution som en del af Lyngby Idrætsby. Relevante institutioner i den sammenhæng er Trinbrættet samt Carlshøj/Carlsrock og Stoppestedet. 16 Vedrørende dagtilbud: Muligheden for at samle eksisterende dagsinstitutioner i større nybyggede og tidssvarende bygninger. Bemærkning: Nyopførelse af daginstitutioner (og dermed nedlæggelse af urentable/uhensigtsmæssige adresser) kan omfatte, at daginstitutioner opføres på skolerne (de arealer, der frigøres ved arealoptimering) Nedenfor er for en række skoler vurderet, hvorvidt institutioner kan tilknyttes skolerne, og dermed indgå i en fremtidig løsning med børneuniverser, hvor der både indgår dagtilbud og indskolingen på skolerne. Det skal anføres, at implementeringsomkostningerne i forbindelse med at oprette dagtilbud på en skole ikke er beregnet, men at de er betydeligt mindre end udgifterne til nyetablering af et børnehus. Der tages udgangspunkt i de flyttede institutioners normering for vuggestue- og børnehavebørn. Børneunivers på Fuglsanggårdsskolen Askevænget og Skovbakken forbliver på institutionernes nuværende matrikler, men tilknyttes børneunivers Fuglsanggårdsskolen Tre institutioner, Blå, Børnereden og Mælkevejen, kan flyttes til børneuniverset Fuglsanggårdsskolen. De tre institutioner er normeret til 88 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn. Ved en alternativ anvendelse af såvel hjemklasselokaler på Fuglsanggårdsskolen samt Heldagsskolens lokaler på Fuglsanggårds Allé vurderes det, at det er muligt at frigøre tilstrækkeligt antal m2 til de 3 institutioner. Forudsætningen er, at der sker en anlægsinvestering med henblik på at realisere en alternativ anvendelse af lokalerne ved blandt andet at indtænke en højere grad af fleksibilitet og tilvejebringe kapacitet ved at flytte om på funktionerne på skolerne. Børneunivers Taarbæk Skole Det vurderes, at Taarbæk Børnehus (28 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn) kan rummes på Taarbæk Skole, idet der ifølge Bascon analysen fra november 2014 er betydelige potentialer for at tilvejebringe ekstra kapacitet. Dette kan ske ved, at der både frigøres lokaler i forbindelse med almenundervisningen og ved at frigøre lokaler gennem en anden anvendelse af SFO-lokalekapacitet. Børneunivers Hummeltofteskolen Tre institutioner kan indgå i børneuniverset: Grønnevej, Blomsten og de to afdelinger i BH Pilen. De 3 institutioner kan ikke rummes på skolen, idet der skal tilbygges lokaler svarende til små 20 mio. kroner. 14

58 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -15 af 29 Børneuniverset Kongevejens Skole Ved inddragelse af fritidsklubbens lokaler samt frigørelse af potentialer gennem flytning af funktioner og øget fleksibilitet vurderes det, at det er muligt at rumme en institution, eksempelvis af BH Åkandens størrelse på skolens matrikel. Institutionen er normeret til 32 vuggestuebørn og 54 børnehavebørn. Børneunivers Lundtofte Skole Fire institutioner kan indgå i børneuniverset: Bulderby, Lille Ørholm, Lærkereden og Vandpytten. Disse fire institutioner rummer til sammen en normering på 57 vuggestuebørn og 158 børnehavebørn. På grund af lokaleoverskud og alternativ anvendelse af lokaler til indskoling/sfo er det muligt at rumme disse institutioner. Som forudsætning kræves anlægsinvesteringer med henblik på at gøre lokalerne egnede. Børneunivers Lindegårdsskolen Klubben Karlsvognen, SFO en Fritidsklubben Toftebæksvej samt SFO en kan ved en alternativ lokaleanvendelse omdannes til at rumme et børneunivers. Af institutioner, der potentialt kan tilknyttes skolen kan umiddelbart nævnes Carlshøj/Carlsrock, Bondebyen, Andedammen, Firkløveren, Stoppestedet og Trinbrættet. Der kræves anlægsinvesteringer med henblik på at gøre lokalerne egnede. Børneunivers Trongårdsskolen Med udgangspunkt i ledig lokalekapacitet samt en evt. alternativ inddragelse af fritidsklubben kan Trongårdsskolen rumme et børneunivers på skolens matrikel. Af institutioner, der kan tilknyttes skolen kan umiddelbart nævnes Stoppestedet, Trinbrættet og Carlshøj/Carlsrock. Børneunivers Virum Skole Ved en inddragelse af både skolens matrikel og nabomatrikler vil det være muligt at bygge en større ny institution i tilknytning til Virum Skole. Af institutioner, der kan tilknyttes skolen kan umiddelbart nævnes Askevænget, Blomsten (pulje), Blå, Bøgely, Børnereden, BH Pilen, Grønnevej (selvejende), Kaplegården, Langs Banen, Mælkevejen, Skovbakkens Børnehave og Spurvehuset. Det vurderes, at der ikke vil være plads til et børneunivers på Engelsborgskolen. I tillæg til ovenstående gennemgang er der en række institutioner, der kan samles i større nybyggede og tidssvarende bygninger. I disse eksempler, som gennemgås neden for, indgår udelukkende dagtilbud. Det skal anføres, at implementeringsomkostningerne i forbindelse med at oprette disse dagtilbud ikke er beregnet, og at der tages udgangspunkt i de samlede institutioners normering for vuggestueog børnehavebørn. Nyt børnehus Lyngby Stadion 1. Carlshøj/Carlsrock (normeret til 48 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn) 2. Trinbrættet (normeret til 30 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn) 3. Stoppestedet (normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn) 4. Vuggestuen Garantien (normeret til 40 vuggestuebørn) 15

59 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -16 af 29 Hvis alle institutioner flyttes til det nye børnehus ved Lyngby Stadion bliver der tale om en relativ stor institution med i alt 286 børn. Overgangen mellem vuggestue og børnehave lettes, idet vuggestuen Garantien indgår i det nye børnehus, og endvidere kan der bygges på en sådan måde, at dannelse af grupper understøttes gennem de fysiske lokaliteter. Det vurderes, at en nybygget institution med plads til små 300 børn (med ovenstående fordeling mellem vuggestuebørn og børnehavebørn) formentlig vil koste mellem mio. kroner. Nyt børnehus Lyngby 1. Klokkeblomsten (normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn) 2. Andedammen (Vinkelvej) - en del af BH Papillon (normeret til 24 vuggestuebørn) 3. Papillon (normeret til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn) 4. Firkløveren (normeret til 36 vuggestuebørn) Det vurderes, at alle fire institutioner kan placeres på/ved Klokkeblomstens matrikel på Gammel Bagsværdvej 8. Hvis alle institutioner flyttes til Gammel Bagsværdvej 8 er der tale om en relativ stor institution med i alt 196 børn. Overgangen mellem vuggestue og børnehave lettes, idet vuggestuerne Andedammen og Firkløveren indgår i det nye børnehus, og endvidere forudsættes bygget på en sådan måde, at etablering af pædagogiske børnegrupper understøttes gennem de fysiske lokaliteter. Det vurderes, at en nybygget institution med plads til små 200 børn (med ovenstående fordeling mellem vuggestuebørn og børnehavebørn) formentlig vil koste mellem mio. kroner. Generelt gælder i forbindelse med opgørelse af provenu ved sammenlægning af institutioner, at de lokaler, som frigøres efter fralytning, skal sælges. Der kan forberedende foretages en kantstensvurdering af relevante bygninger med henblik på at opnå et bud på salgsværdien. 16

60 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -17 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Overordnet set vil klassetals- og klassekvotientsudviklingen være følgende ved en klassedannelsesregel på 24, 25 og 26 elever pr. klasse: 17 Vedrørende skoler: Der udarbejdes beregninger med klassedannelse på hhv. 24, 25 og 26 elever. Bemærkning: Beregningerne gælder alle klassetrin og ikke kun ved klassedannelse i bh. kl. Beregningerne herpå medtages i alle spm. vedr. skolerne. Klassedannelse 24: Antallet af klasser falder fra 291 i 2015/2016 til 275 i 2022/2023. I samme periode falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 20,3 til 20,0 Klassedannelse 25: Antallet af klasser falder fra 278 i 2015/2016 til 270 i 2022/2023. I samme periode falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 21,3 til 20,3 Klassedannelse 26: Antallet af klasser falder fra 270 i 2015/2016 til 258 i 2022/2023. I samme periode falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 21,9 til 21,3 Generelt vedr. klassestørrelser kan det anføres, at mange års pædagogisk forskning (herunder John Hatties analyser) ikke har kunnet påvise en stor, negativ effekt af lavere klassestørrelser i forhold til læringsudbytte. Specifikt i forhold til dannelsen af nye klasser i udskolingen gælder i nogen grad de samme argumenter - både for og imod - som i forhold til dannelsen af udskolingsskoler, jfr. nedenfor. Især kan fremhæves, at der ved ny klassedannelse bliver mulighed for at starte på en frisk i nye omgivelser - og modsat at kontinuiteten i forhold til det hidtidige skoleforløb brydes. 17

61 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -18 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Vedrørende skoler: 18 Muligheden for at danne større og/eller ændrede skoledistrikter. Bemærkning: Spørgsmålet om ændrede skoledistrikter besvares via spm. 14. Der henvises til svaret på spm. 14. Derudover kan det nævnes, at kommunen fra år til år kan ændre skoledistriktgrænser. I Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014 afsnit er den fleksible anvendelse af hjemklasserne (vandreklasser) beskrevet. I forhold til en fleksibel anvendelse af klasselokalerne fra klasse er antaget, at denne indebærer, at der opereres med 50 % hjemklasser i forhold til det faktiske antal klasser. Dette skyldes, at udskolingen i langt større udstrækning har behov for faglokaler som en naturlig faglig og pædagogisk ramme for undervisningen. En øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af klasser fra klasse indebærer, at antallet af hjemklasser mindskes til fordel for en øget anvendelse af øvrige lokaler, eksempelvis som faste matematiklokaler. Dette anses grundlæggende som en holdbar faglig løsning for specielt de større klasser. Disse har ikke samme tilhørsforhold til hjemklassen som fx indskolingsklasserne, ligesom de i mindre grad anvender hjemklassen til fordel for bl.a. faglokaler. 19 Vedrørende skoler: Arealoptimering ved brug af vandreklasser på samtlige klassetrin og fra og med 6. klasse undersøges Når principper om øget fleksibilitet i anvendelsen af lokaler medregnes, vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i scenarierne falde. Nedenfor er forudsætningerne anført for en enkelte skole: Skole Klassekapacitet* Potentiale for øget kapacitet ** Engelsborgskolen lokaler Fuglsanggårdsskolen lokaler Hummeltofteskolen lokaler Kongevejens Skole lokaler Lindegårdsskolen lokaler Lundtofte Skole lokaler Taarbæk Skole lokaler Trongårdsskolen lokaler Virum Skole lokaler 10. klassescenteret / / Brug af vandreklasser En øget fleksibilitet i undervisningen på tværs af klasser indebærer, at antallet af hjemklasser reduceres med op til 50% for klasserne Sorgenfriskolen lokaler / Heldagsskolen Fuglsanggård 11 / / Note: * Klassekapaciteten er antallet af hjemklasser/undervisningslokaler, jf. Bascon-opgørelse fra november ** Potentialet for øget kapacitet er opgjort i Bascon-opgørelsen fra november Indfrielse af potentialerne kræver implementeringsomkostninger i forbindelse med flytning af enkelte funktioner og indtænke større fleksibilitet, skaffe 18

62 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -19 af 29 mere kapacitet gennem alternativ udnyttelse af type 1 lokaler (kontor, møder, vejledning, samtaler mv.), samtænke SFO, klubber og indskoling samt anvende alternative boliger (fx inspektørbolig) og alternative anvendelser (fx tandklinik) mv. I de efterfølgende 6 tabeller fremgår det potentielle antal vandreklasser for samtlige skolers klassetrin, jf. ovenstående antagelse om, at der opereres med 50 % hjemklasser i forhold til det faktiske antal klasser: De to første tabeller viser antal klasser ved klassedannelse 24 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 24 De to næste tabeller viser antal klasser ved klassedannelse 25 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 25 De to sidste tabeller viser antal klasser ved klassedannelse 26 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 26 Antal klasser ved klassedannelse / / / / / / / / 2023 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Potentielt antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse / / / / / / / 2022 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt / 2023 Antal klasser ved 2015/ 2016/ 2017/ 2018/ 2019/ 2020/ 2021/ 2022/ 19

63 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -20 af 29 klassedannelse Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Potentielt antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse / / / / / / / 2022 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt / 2023 Antal klasser ved klassedannelse / / / / / / / / 2023 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Potentielt antal vandre- 2015/ 2016/ 2017/ 2018/ 2019/ 2020/ 2021/ 2022/ 20

64 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -21 af 29 klasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 26 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Vandreklasser betyder, at hver klasse ikke får sit eget klasseværelse, men skal flytte rundt time for time. For den logistiske planlægning af elevernes skema betyder det, at alle fag, som ikke kræver et bestemt faglokale (gymnastik, fysik, madkundskab), kan placeres i et ledigt lokale, hvilket giver en større fleksibilitet i planlægningen og mulighed for større anvendelse af de enkelte lokaler. Ved vandreklasser er der ikke mulighed for, at eleverne sætter et særligt præg på deres klasse, ligesom behovet for taskeskab / skuffe til bøger / materialer må rykke ud på gangene. En særlig udfordring kan være at tilrettelægge spisepausen dette kan evt. løses ved spisefaciliteter et andet sted. Jo flere klasser, der er i forhold til det totale antal af almindelige lokaler, jo sværere bliver den pædagogiske opgave med at tilrettelægge et sammenhængende undervisningsforløb for den enkelte klasse hen over ugen. 21

65 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -22 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Der er principielt mulighed for et betydeligt samarbejde på frivilligt basis mellem skolerne. Det er op til skoleledelserne efter dialog med skolebestyrelserne på de involverede skoler at aftale vilkår og samarbejde nærmere. Et samarbejde kan eksempelvis omfatte følgende: 1. Udbud af valgfag på tværs af skolerne 2. Samarbejde om undervisning i den fagopdelte undervisning, idet der dannes hold på tværs af skolernes årgange 3. Samarbejde om understøttende undervisning på tværs af skolerne og omfattende både elever fra indskoling, mellemtrin og udskoling 20 Vedrørende skoler: Undersøge forskellige muligheder for samarbejde på tværs af skoler i udskolingen Bemærkning: Spørgsmålet retter sig mod potentialer ved at samarbejde på tværs omkring valgfag og sprogfag, hvor lærerne bevæger sig mellem de forskellige skoler 4. Samarbejde om den åbne skole, hvor eksempelvis et virksomhedssamarbejde går på tværs af skolerne. Undervisning kan erlægges delvist på virksomhederne 5. Udbud af linjer i udskolingen, eksempelvis en naturfaglig eller en musisk-kreativ linje, som eleverne på tværs af skolerne kan vælge fra 7. klasse 6. Udveksling af materiale til tematiserede undervisningsforløb, som efterfølgende kan overtages og gennemføres af andre lærere og pædagoger 7. Samarbejde om formulering af læringsmål for specifikke læringsforløb i alle fag, som stilles til rådig for lærerne på de skoler, der samarbejder. Der kan oprettes en læringsbank med læringsmål for specifikke læringsforløb 8. Udviklingsprojekter, eksempelvis indretning af nye faglokaler (matematik, historie) eller principper og erfaringer med fælles forberedelse 9. Samarbejde om gennemførelse af auditorieundervisning, hvor udskolingsklasser mødes og får en fælles forelæsning i alle 7. klasser i principielt alle fag 10. Videobaseret undervisning i eksempelvis fransk eller matematik i eksempelvis 3-5 klasser på forskellige matrikler, som efterfølgende følges op af læreren i den enkelte klasse 22

66 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -23 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Der er en lang række muligheder for at sammenlægge skoler, som supplerer scenarierne i strukturanalysen. Der kan eksempelvis dannes nye og større skoledistrikter med undervisning på flere matrikler i hvert enkelt skoledistrikt, idet det samtidig forudsættes, ar der fortsat i udgangspunktet sker undervisning fra klasse på de sammenlagte skoler. Følgende sammenlægninger kan gennemføres, idet nogle skoler indgår i flere sammenlægningsscenarier: (flere eksempler kan angives): 1. Taarbæk Skole og Trongårdsskolen 2. Trongårdsskolen og Lindegårdsskolen 3. Lundtofte Skole og Kongevejens Skole 4. Trongårdsskolen, Taarbæk Skole, Lundtofte Skole og Kongevejens Skole 21 Vedrørende skoler: Modeller for, at skoler "lægges sammen" med henblik på at optimere klassedannelsen på tværs af eksisterende skoledistrikter, dog med den forudsætning, at der stadigvæk skal undervises fra klasse alle steder, og at der skal være daglig ledelse alle steder. 5. Engelsborgskolen og Lindegårdsskolen 6. Virum Skole, Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen 7. Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen Generelt gælder, at der etableres administrative fælleskaber på alle de sammenlagte skoler med henblik på at effektivisere administrationen. Denne effektiviseringsmulighed eksisterer således for alle sammenlægninger på de 7 ovenfor anførte eksempler. Kommentarer til sammenlægningerne: Ad 1: En fælles ledelse vil understøtte et samarbejde om blandt andet fælles undervisningsforløb mellem Taarbæk Skole og Trongårdsskolen. Dette kan øge motivationen for forældre og elever til, at eleverne efter 6. klasse fortsætter i 7. klasse på Trongårdsskolen. Det er endvidere en mulighed, at elever fra Taarbæk skole, allerede efter 5. klasse, overgår til 6. klasse på Trongårdsskolen. Ad 2 og 3: Begge forslag til sammenlægninger sikrer, at de to mindre skoler - Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole - lægges sammen med naboskolerne Kongevejens Skole og Trongårdsskolen med henblik på både i undervisningen og i de administrative opgaver at høste stordriftsfordele. På det korte sigt betyder sammenlægningen næppe, at der nedlægges klasser, hvorimod der på lidt længere sigt kan etablere et tættere samarbejde, som muliggør, at der etableres færre klasser med lidt flere elever i hver klasse med udgangspunkt i, at de to skoler danner et fælles distrikt, hvorfor eleverne under hensyn til bopæl kan fordeles på en mere hensigtsmæssig måde. 23

67 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -24 af Belysning af muligheden for at omdanne Heldagsskolen til en gruppeordning, tilknyttet Fuglsanggårdsskolen Bemærkning: Her ses på effektiviseringspotentialet ved ledelse og bygninger. Ad 4-6: De foreslåede sammenlægninger tager udgangspunkt i strukturanalysens fokus på distriktsledelse i 3 distrikter. Der foreslås samme skoler sammenlagt således, at der dannes 3 større skoledistrikter med undervisning på alle eksisterende matrikler (skoler). Der etableres ikke distriktsledelse, som indbefatter flere områder end skolerne (fx dagtilbud). I de sammenlagte skoler under punkt 4-6 fokuseres på en skoleledelse, som hver leder én af de tre skoler, gennem undervisning på de nuværende matrikler. Ad 7: Under dette punkt sammenlægges alene Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen med henblik på at skabe nye skoler, der nogenlunde elevmæssigt har samme størrelse. Der henvises i øvrigt til beslægtede svar på spørgsmål 14 og 18. De økonomiske konsekvenser ved at omdanne Heldagsskolen Fuglsanggård til en gruppeordning tilknyttet Fuglsanggårdsskolen belyses nedenfor. Det forudsættes, at klasserne flyttes 1-til-1, det vil sige, at eleverne fra Heldagsskolen Fuglsanggård ikke blandes med elever fra almenklasserne på Fuglsanggårdsskolen. De økonomiske konsekvenser vedrører dels anlægsinvesteringer, dels driftsøkonomiske konsekvenser for så vidt angår ledelse og administration samt bygningsdrift, rengøring og energi, jf. forudsætningerne i Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november Såfremt Heldagsskolen Fuglsanggård flyttes til Fuglsanggårdsskolen vil der være følgende økonomiske konsekvenser (implementeringsomkostninger er ikke beregnet): I lighed med Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014 vurderes det, at der er brug for etablering af yderligere 2 lokaler på Fuglsanggårdsskolen i alt en anlægsinvestering på godt 3 mio. kr. Den ændrede struktur medfører en effektivisering i forhold til lønsum til en skoleleder og lønsum til en kontorleder. I dette tilfælde udgør driftseffektiviseringen på sigt op til godt 1 mio. kr. årligt Den ændrede struktur medfører en samlet driftseffektivisering relateret til bygningsdrift, rengøring og energi (el, vand og varme) på op til ca. 0,4 mio. kr. årligt De samlede økonomiske konsekvenser ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Fuglsanggårdskolen på Fuglsanggårdskolen er dermed en årlig driftseffektivisering på små 1,5 mio. kr. og en anlægsinvestering på ca. 3 mio. kr. Hertil kommer salg af ejendom på ca. 4 mio. kr. Pædagogiske argumenter: En integration af Heldagsskolen som en gruppeordning i Fuglsanggårdsskolen kan styrke Lyngby-Taarbæk Kommunes status som "inkluderende kommune". Der kan i endnu højere grad end nu afprøves inklusionsforløb fra specialmiljøet til almenmiljøet i trygge rammer. På Heldagsskolen går elever med sociale - følelsesmæssige vanskeligheder og/eller ADHD. Sociale - følelsesmæssige vanskeligheder kan beskrives ved elevens følelsesmæssige udfordringer, lave selvværd og vanskeligheder med at begå sig socialt. ADHD kan beskrives som en forstyrrelse med massiv indflydel- 24

68 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -25 af 29 se på elevens koncentration, opmærksomhed, hukommelse og overblik og kan manifestere sig som fysisk og / eller indre uro. Begge elevgrupper kan til tider have adfærdsproblemer. Heldagsskolens perspektiver på læring rækker ud over den faglige undervisning. Igennem specialpædagogisk praksis er der udviklet et læringsmiljø, der trækker på multiple specialpædagogiske tilgange, hvor udvikling af elevens personlige, sociale og faglige potentiale er i fokus. Denne specialiserede praksis udvikles af personalet i hverdagen i samspillet mellem teori og praksis. I overvejelserne om oprettelse af en gruppeordning på Fuglsanggårdsskolen er det derfor afgørende, at gruppeordningen struktureres og rammesættes med en tryg og forudsigelig ramme i et lille struktureret miljø med en læringstilgang, som indeholder potentiale og specialviden til at skabe flow i elevernes læringspotentialer, såvel fagligt som socialt. Det betyder, at der skal tages højde for afgrænsede/skærmede områder med fleksible løsninger alt efter elevgruppens aktuelle dynamik og sammensætning. Erfaringsmæssigt kan der være mange konflikter omkring Heldagsskolens elever, hvorfor det kan være nødvendigt, at ordningen ledelsesmæssigt organiseres med fuldtidsledelse, som har den fornødne tid til et udvidet samarbejde med personale, forældre og elever. 25

69 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -26 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Neden for fremgår lokalekapaciteten for Sorgenfriskolen, jf. Bascons Lokaler og potentialer i Lyngby- Taarbæk Kommunes skoler af 6. november 2014 (markeret med kursiv): Hjemklasselokaler under 50m2: 14 Grupperum: 5 Fælles læringsarealer: 5 (Fælles læringsareal omfatter fælles læringscenter/ bibliotek/ pædagogisk servicecenter for elever, gangarealer indrettet til ophold og læring, te-køkkener, kantine-/caféområde. IT/EDB-rum er talt med i denne opgørelse, idet de typisk er etableret i sammenhæng/nærheden af det pædagogiske servicecenter) Faglokaler: 8 23 Muligheden for at fusionere Heldagsskolen og Sorgenfriskolen belyses Bemærkning: Som et led i dette dobbelt-tjekkes kapaciteten på Sorgenfriskolen, herunder dennes SFO/klub lokaler. Øvrige lokaler type 1: 7 (Mindre lokaler som anvendes til kontor, møder, vejledning, samtaler mv. og som anvendes af skolens samlede personale herunder f.eks. ledelse, administration og støttefunktioner som f.eks. skolepsykolog, læsevejleder og sundhedsplejerske) Øvrige lokaler type 2: 4 (Større lokaler som personalerum eller store lokaler målrettet forberedelse) Øvrige lokaler type 3: 2 (Øvrige lokaler som ikke umiddelbart kan placeres i type 1 og 2) Sorgenfriskolens SFO: Fællesarealer: 3 Grupperum: 4 Værksteder: 3 Øvrige lokaler type 1: 1 SFO er på Sorgenfriskolen indrettet dels i sammenhæng med skolens lokaler, dels i skolens hovedbygning og dels i Henriksholm, der oprindeligt er opført som boligbebyggelse og i dag ligger som en fritliggende bygning i skolens skolegård med forbindelsesgang til skolens hovedbygning. Disse SFO-lokaler er talt med i opgørelsen af skolens lokaler. Derudover er der indrettet SFO-lokaler i to bygninger beliggende ca. 50m fra skolen i fugleflugtslinje; disse SFO-lokaler er opgjort separat. 26

70 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -27 af 29 Potentialer mulighed for tilvejebringelse af kapacitet Det er formentligt muligt at tilvejebringe 1 ekstra hjemklasselokaler ved omlægning af depot. Det er muligvis muligt at tilvejebringe ekstra hjemklasselokaler i forbindelse med skolens kreative faglokaler ved at flytte rundt på funktioner og udnytte faglokaler mere fleksibelt. Det er formodentligt muligt at tilvejebringe1-2 ekstra hjemklasselokaler ved at anvende SFO grupperum fleksibelt. SFO grupperum på skolen og hjemklasselokaler er på Sorgenfriskolen omtrent samme størrelse. Der vurderes ikke at være mulighed for tilvejebringelse af ekstra kapacitet på i SFO-bygningerne på Kongevejen 49 og 51. Sorgenfriskolen er en specialskole, som modtager børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med specifikke indlæringsvanskeligheder og børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder. P.t. har skolen følgende klasser: 6 klasser (op til 11 børn pr. klasse) for børn med generelle indlæringsvanskeligheder (A-klasser) - elever med generel kognitiv funktionsnedsættelse 4 klasser (op til 8 børn pr. klasse) for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder (C-klasser) - elever med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser og normal begavelse 1 klasse (op til 8 børn i klassen) for børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder (B-klasser) - elever med vidtgående kognitiv funktionsnedsættelse Sorgenfriskolen har endvidere en fritidsordning for klasserne. Heldagsskolen Fuglsanggård er et specialtilbud for op til 48 elever fra 0. til 9. klasse. Heldagsskolen er placeret på 2 matrikler, Fuglsanggårds Allé 10 og Askevænget 10B: På Fuglsanggårds Allé findes afdelingen for elever i aldersgruppen 0. 5./6. klasse. Normeret til 3 grupper med op til 8 elever i hver Undervisningen tilrettelægges individuelt, foregår i små grupper og følger så vidt muligt den kommunale undervisningsplan På Askevænget findes afdelingen for elever i aldersgruppen 5./6. 9. klasse. Normeret til 3 grupper med op til 8 elever i hver Undervisningen tilrettelægges individuelt og følger så vidt muligt den kommunale undervisningsplan Ud fra Bascons opgørelse vurderes det, at der er potentiale for at tilvejebringe 3 yderligere hjemklasselokaler. Dette betyder, at der samlet set er mulighed for 17 hjemklasselokaler på Sorgenfriskolen. 27

71 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -28 af 29 Ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen på Sorgenfriskolen vurderes det (i lighed med Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014), at der yderligere er brug for etablering af 5 hjemklasselokaler i alt en anlægsinvestering på godt 8 mio. kr. Samlet set vil matrikel Sorgenfriskolen derved få i alt 22 hjemklasselokaler. Hertil kommer eksisterende grupperum, læringsarealer, faglokaler mv. De driftsøkonomiske konsekvenser vedrører ledelse og administration samt bygningsdrift, rengøring og energi, jf. forudsætningerne i Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014: Den ændrede struktur medfører en effektivisering i forhold til lønsum til en skoleleder og lønsum til en kontorleder. I dette tilfælde udgør driftseffektiviseringen på sigt op til godt 1 mio. kr. årligt Den ændrede struktur medfører en samlet driftseffektivisering relateret til bygningsdrift, rengøring og energi (el, vand og varme) på op til ca. 0,4 mio. kr. årligt De samlede økonomiske konsekvenser ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen på Sorgenfriskolen er dermed en årlig driftseffektivisering på små 1,5 mio. kr. og en anlægsinvestering på op til ca. 8 mio. kr. Hertil kommer salg af ejendom på ca. 4 mio. kr. Pædagogiske overvejelser ved at fusionere Heldagsskolen og Sorgenfriskolen: På Sorgenfriskolen går elever med autismespektrumforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder. Elever med autismespektrumforstyrrelse har en forstyrrelse inden for de tre områder, som karakteriserer autisme, nemlig kommunikation/sprog, social evne og stereotyp adfærd. Autisme er således en samlet betegnelse for en bred gruppe af beslægtede vanskeligheder. Årsagen til autisme er biologisk, men omgivelserne har også stor betydning for, hvordan autismen kommer til udtryk hos den enkelte elev. Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder udviklingshæmning kan beskrives ved, at de ikke udvikler sig så meget eller så hurtigt som andre elever. Det viser sig allerede i barndommen, hvor kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnaldrende. Funktionsniveauet spænder bredt og inddeles efter forskellige sværhedsgrader. En fusionering af Sorgenfriskolens og Heldagsskolens elevgrupper vil stille store krav til den pædagogiske og fysiske organisering af læringsmiljøet. Det skønnes at elevgrupperne har så forskellige behov, at det vil være nødvendigt at undervise dem adskilt. Heldagsskolens elever er sædvanligvis udadvendte og kan være konfliktskabende. Sorgenfriskolens elever har brug for ro og kan opleve personlig destabilisering, såfremt de udsættes for andre elevers uforudsigelige og til tider alvorlige adfærdsforstyrrelser. Disse forskelle kan medføre, at der ved en fusionering af de to skoler skal investeres betydeligt i det fysiske læringsmiljø for at skabe udviklingsmuligheder for begge elevgrupper. Det skal præciseres, at elevgrupperne ikke blandes i de fremsatte forslag. 28

72 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -29 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Kommunal dagpleje kan indpasses i de eksisterende dagtilbud. Det vil i særlig grad være relevant at indpasse dem i de større dagtilbud, enten større vuggestuer og/eller store integrerede institutioner: 24 Vedrørende dagplejen: En belysning af muligheden for ny ledelsesmæssig og tilsynsmæssig organisering af dagsplejen, herunder mulighederne for i højere grad at dele lokaler med dagtilbuddene, samt muligheden for et justeret antal dagplejepladser. Bemærkning: Beskrivelsen udarbejdes i forhold til scenarier for en justering af dagplejen med hhv. 0, 25, 50 og 75 % effektivisering 1. Dagplejerne tilknyttes i udgangspunktet et børnehus. Hermed skabes en effektiviseringsmulighed i forhold til dagplejeledelsen og i forhold til antallet af dagplejepædagoger. Lederen af børnehuset vil overtage dele af dagplejeledelsens og dagplejepædagogernes opgaver. Ved denne løsning er det lederen i børnehuset, som har ansvaret for at dele faciliteter, både iden- og udendørsfaciliteter med den kommunale dagpleje. Endvidere kan gennemføres fælles aktiviteter med deltagelse af både børnehus og kommune dagpleje 2. Alternativt etableres en stordagpleje, dvs. dagplejere arbejder sammen områdevis på en fælles adresse i børnehusene med henblik på at sikre en højere kapacitetsudnyttelse i form af et øget antal børn pr. kommunal dagplejer 3. Endelig er der mulighed for, at der sker en reduktion eller eventuel nedlæggelse af den kommunale dagpleje, idet der kan oprettes et kompenserende antal vuggestuepladser Effektiviseringspotentialet er angivet nedenfor ved en reduktion på den kommunale dagpleje på 0, 25 %, 50 % og 75 %: 0 % 25 % 50 % 75 % Effektiviseringspotentiale i kroner

73 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 2 - Side -1 af 4 Brevudkast Til Undervisningsministeriet Ansøgning om dispensation i medfør af folkeskolelovens 55 Lyngby-Taarbæk Kommune ansøger hermed, i medfør af folkeskolelovens 55, om dispensation fra bestemmelserne i folkeskolelovens 36, jfr. 40, stk. 2, nr.3 (skoledistrikter), og folkeskolelovens 45 (skoleleder) om at få lov til at danne ét stort skoledistrikt/alternativt to eller tre skoledistrikter i kommunen, til kommunens ni folkeskoler. Kommunens udfordringer og baggrund for ansøgningen Baggrunden for ansøgningen er, at Lyngby-Taarbæk Kommune gennem en række år har oplevet både kapacitetsmæssige og pædagogiske udfordringer i forhold til håndtering af et stigende elevtal - og en ulige fordelingen af dette mellem kommunens skoler. Kommunen har således været både begunstiget og udfordret af et generelt stigende børne- og elevtal i kommunen - på grund af både flere fødsler og pga. stigende tilflytning. Især de faldende boligpriser, der har gjort det muligt for børnefamilier at flytte til kommunen - og et omfattende generationsskifte i flere af kommunens boligområder har været medvirkende hertil. Udviklingen har svinget fra år til år og fra skole til skole, således at nogle skoler nogle år har haft elevtal til dannelse af 2 spor, andre år til 3 spor og andre skoler har svinget mellem at være 3 sporede et år og i andre år 4 eller 5 sporede. Det stigende elevtal har endvidere været ulige fordelt på skoler, således at stigningen i elevtal og antal klasser ikke altid har været og er på de skoler, der har den største kapacitet, hvilket sætter nogle skoler under kapacitetsmæssigt pres, mens andre har ledig lokalekapacitet. En umiddelbar håndtering af dette vil være udbygning på nogle skoler, mens andre vil have ledig lokalekapacitet, hvilket set ud fra en samlet betragtning ikke vil være økonomisk rationelt. Kommunen har således gennem de seneste år arbejdet med en strategi for arealoptimering af kommunens bygningsmasse for at effektivisere ressourceanvendelsen og sikre flest mulige ressourcer til kerneopgaverne på de store velfærdsområder. En ineffektiv lokaleudnyttelse vil modarbejde denne strategi og betyde flere ressourcer til bygningsdrift end nødvendigt og dermed alt andet lige færre ressourcer til bl.a. skoleområdet. Endvidere giver det svingende antal spor på nogle skoler også en række udfordringer i forhold til det pædagogiske og faglige indskolingsmiljø på skolerne, da de årlige udsving giver problemer med at planlægge og fastholde et erfarent indskolingsteam.

74 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 2 - Side -2 af 4 Lyngby-Taarbæk Kommunen er en typisk bykommune i hovedstadsområdet med meget korte geografiske afstande mellem kommunens skoler og fra den ene ende af kommunen til den anden. Kommunens dagtilbud ligger endvidere placeret på en måde, så de ikke naturligt hænger sammen med bestemte skoler og skoledistrikter, ligesom forældrene ofte vælger dagtilbud efter andre kriterier end sammenhængen med barnets senere skolegang. Selv med et stort eller flere større skoledistrikter vil ingen elever få en lang skolevej. På baggrund af bl.a. disse udfordringer igangsatte Kommunalbestyrelsen i Lyngby- Taarbæk Kommune derfor i sommeren 2014 en stor analyse af kommunens samlede struktur for skoler og dagtilbud. Analysen skulle bl.a. fokusere på udviklingen i børnetallet, anvendelsen af (især) skolernes arealer og behovet for effektivisering af kommunens samlede ressourceanvendelse. Faktaboks med elevtal, antal skoler med antal spor samt geografiske afstande tilføjes. De nuværende handlemuligheder i Folkeskoleloven i forhold til håndtering af udfordringerne De umiddelbare handlemuligheder i forhold til at håndtere de ovenfor beskrevne udfordringer er følgende: Ændring og justering af skoledistrikter Ændring af skole- og ledelsesstrukturen, så flere skoler slås sammen i en afdelingsstruktur og med fælles skoledistrikt, ledelse og skolebestyrelse Den første handlemulighed ændring og justering af skoledistrikter ses ikke som en hensigtsmæssig løsning, bl.a. fordi elevtallet svinger fra år til år fra skole til skole. Det ville betyde, at der skulle laves næsten årlige skoledistriktsændringer forud for den årlige skoleindskrivning, hvilket vil skabe mindre forudsigelighed for forældre i forhold til, hvor deres børn kan komme til at gå i skole og en stor administrativ belastning i forhold til at håndtere årlige skoledistriktsændringer. Samtidig vil kravet om, at distriktsændringer helst skal gennemføres inden skoleindskrivningen gøre det svært at styre behovet for distriktsændringer, da de præcise elevtal først kendes, når indskrivningen har fundet sted og antallet af bl.a. privatskolebørn, tilflyttere og fraflyttere kendes. Den anden handlemulighed vurderes heller ikke som hensigtsmæssig i en kommune med ret otte ret store skoler og en enkelt mindre - og med en lovgivning, der placerer en række bestemte kompetencer hos skolelederen. Det ville betyde, at den overordnede skoleleder ville skulle træffe mange konkrete beslutninger, som loven har lagt hos

75 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 2 - Side -3 af 4 denne. Tilsvarende vil den overordnede skoleleder komme for langt fra skolernes dagligdag i en tid, hvor tæt og konkret pædagogisk ledelse er vigtig for en succesfuld implementering af folkeskolereformen og en fastholdelse af det høje faglige niveau, som kommunens skoler er kendt for. Hvad ansøges der om og hvad er formålet? Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med ovenstående udtrykt ønske om at kunne ændre de eksisterende skoledistrikter, ikke ved at nedlægge skoler, men ved at etablere ét stort skoledistrikt for hele kommunen - eller to til tre større skoledistrikter - omfattende alle selvstændige skoler, der fortsat skal have egne selvstændige skoleledelser og egne selvstændige skolebestyrelser. På den måde kan der ved den årlige klassedannelse opnås den mest hensigtsmæssige klassestørrelse og klassesammensætning på tværs af hele kommunen og de selvstændige skoler. Samtidig kan der fastholdes undervisning på alle de eksisterende skoler med et jævnt elevtal fordelt årene. Og der kan fastholdes et lokalt ledelsesansvar for hver af skolernes drift. Når kommunen ønsker denne dispensation, i stedet for etablering af en afdelingsstruktur eller distriktsledelse (og i den forbindelse nedlæggelse af eksisterende skoler) eller skoledistriktsændringer, skyldes det især følgende forhold: At etablering af ét stort skoledistrikt eller to eller tre større skoledistrikter - vil sikre en effektiv styring af elevfordelingen og udnyttelsen af de fysiske rammer på de enkelte skoler, så unødvendig udbygning undgås og der sikres homogene skolestørrelser Det er vigtigt at fastholde en lokal ledelse og en lokal skolebestyrelse på alle skoler, således at der skabes forældre engagement og sikres størst mulig forældrerepræsentation i skolebestyrelsesarbejdet og så der hele tiden tages ansvar for skolens samlede drift og samlede kvalitet ud fra de lokale betingelser. Det er således den politiske vurdering i Lyngby-Taarbæk Kommune, at der i forbindelse med implementering af skolereformen og de andre vigtige skoleopgaver skal fastholdes en lokal skoleledelse alle steder Den fleksibilitet i skoledistrikterne, som kommunen ønsker at opnå, skal kombineres med tryghed hos forældrene. Forældrene skal vide, at der fastholdes undervisning på alle skoler, og at der tages videst muligt hensyn til deres ønsker. Ved den konkrete fordeling af eleverne indenfor det fælles skoledistrikt vil der derfor blive taget konkrete hensyn til forældrenes interesser, herunder søskendekriterium og afstand til de enkelte skoler, og fordelingen vil ske i et samspil mellem de involverede skoleledelser og forvaltningen ud fra objektive kriterier.

76 Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 2 - Side -4 af 4 Såfremt ministeriet ønsker yderligere oplysninger inden stillingtagen, leverer kommunen selvfølgelig det nødvendige. Vi deltager også gerne i et møde om sagen. Med venlig hilsen Sofia Osmani Borgmester Ulla Agerskov Direktør

77 Punkt nr. 4 - Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Bilag 1 - Side -1 af 6 Kommunalbestyrelsen Sag nr Aftale med en række boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder Sagsfremstilling På en række almene boligafdelinger i omegnskommunerne til København er der tinglyst servitutter om tilbagekøbsrettigheder for enten beliggenhedskommunen og/eller Københavns Kommune. Det betyder, at den enkelte kommune og/eller Københavns kommune på et bestemt tidspunkt har ret til at købe ejendommene tilbage til en aftalt pris - som regel til den pris, grunden blev solgt til oprindelig - uanset ejendommenes nuværende værdi. I alt ca almene boliger beliggende i Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner er omfattet af aftalerne om tilbagekøbsret. Kommunerne har adgang til at tilbagekøbe ejendommene i perioden 2036 til Tilbagekøbsrettighederne giver dog allerede nu problemer for en række almene boligselskaber, som ikke kan belåne ejendommene til ejendommens fulde værdi på grund af tilbagekøbsretten. Ved værdiansættelsen af ejendommen fratrækker realkreditinstitutterne således et beløb svarende til det beløb, det vil koste boligselskaberne at frikøbe sig fra kommunernes tilbagekøbsret. Desuden stilles der krav om, at realkreditlånene ikke løber længere end til det tidspunkt, hvor kommunen kan købe ejendommen tilbage. Det betyder, at visse almene boligselskaber allerede på nuværende tidspunkt har vanskeligt ved at finansiere renovering m.v. af boligerne, da der ikke kan opnås den fulde realkreditbelåning med længst mulig løbetid. Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder for almene boliger i Københavns Kommune blev indgået i Efterfølgende indgik en række kommuner, herunder Århus, Esbjerg og Silkeborg, aftale om frikøb. De tilbagekøbsrettigheder, som nærværende sag adresserer, er således de eneste tilbageværende for så vidt angår almene boligorganisationer. Konsekvenserne af ikke at indgå en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder kendes ikke fuldt ud, da der ikke findes fortilfælde. Alt andet lige vil det dog betyde, at en kommune vil skulle overtage en række boliger, som den ikke har administrative og driftsmæssige forudsætninger for at varetage, ligesom der kan være et ikke ubetydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb som følge af, at almene boligorganisationer i takt med at hjemfaldstidspunktet har nærmet sig vil Side 36 af 80

78 Punkt nr. 4 - Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Bilag 1 - Side -2 af 6 have haft svært ved at finansiere renoveringer m.v. Kommunalbestyrelsen har i henhold til almenboliglovens 98 a (lbk. nr af 21/08/13) hjemmel til at indgå aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder samt herunder evt. at godkende beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af sådanne rettigheder. Økonomiudvalget blev derfor den 12. marts 2013 orienteret om og behandlede den 18. marts 2014, jf. de vedlagte protokoludskrifter (bilag), at de ovennævnte kommuner i Københavnsområdet anført af Herlev, Hvidovre og Lyngby-Taarbæk kommuner var i kontakt med dels Boligorganisationernes Landsforening (BL), dels Københavns Kommune med henblik på at søge aftalt en løsning under ét, som mod betaling af et nærmere fastsat frikøbsvederlag uden at det over tid ville indebære uforholdsmæssig høj eller tidsmæssig øjeblikkelig stigning i huslejeniveauet for beboerne i de enkelte almennyttige boligorganisationer - kunne give mulighed for tinglysningsmæssig aflysning af servitutterne. Albertslund og Roskilde kommuner er dog også omfattet af problemstillingen, men har ikke deltaget i forhandlingerne, jf. dog mere om Roskilde Kommune nedenfor. Kommunerne har således gennemført en række forhandlinger med BL (Boligselskabernes Landsorganisation), som repræsenterer de enkelte boligorganisationer, med henblik på at indgå en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder, som vurderes at kunne accepteres af og i praksis gennemføres i de enkelte boligorganisationer. Frikøbsbeløbet uden rabat er opgjort til størrelsesordenen 7,4 mia. kr. Betaling af det fulde frikøbsbeløb ville imidlertid medføre så store huslejestigninger, at mange lejere ikke vil kunne betale husleje efter frikøb. Det har derfor været en forudsætning under forhandlingerne, at der skulle ydes en ikke uvæsentlig rabat for at kunne indgå en aftale om boligorganisationernes frikøb af tilbagekøbsrettighederne. Resultatet af status i forhandlingerne blev præsenteret på borgmestermøde den 7. november 2014, jf. det sagen vedlagte og på mødet benyttede planchemateriale Borgmestermøde om hjemfaldsklausuler (bilag), hvoraf bl.a. fremgik, hvorledes et forhandlingsresultat om et samlet frikøbsbeløb på kr. 1,45 mia. fordeler sig på kommunerne i forhold til en fordeling ud fra BL s oprindelige udspil fra medio 2014 om et samlet frikøbsbeløb på kr. 1,2 mia. Det indgår herved, at tilbagekøbsrettigheder til Københavns Kommune opgøres efter deklarationernes ordlyd eller efter de aftaler, der er indgået imellem den enkelte kommune og Københavns Kommune. Side 37 af 80

79 Punkt nr. 4 - Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Bilag 1 - Side -3 af 6 I de situationer, hvor der på ejendommen er tilbagekøbsrettigheder til først og fremmest beliggenhedskommunen og dernæst Københavns Kommune (subsidiære rettigheder), fordeles frikøbsbeløbet med 60 % til beliggenhedskommunen og 40 % til Københavns Kommune. Fordelingen er fastsat på baggrund af Københavns Kommunes Borgerrepræsentations beslutning om at afstå disse rettigheder mod et beløb på 40 % af det samlede frikøbsbeløb for en ejendom. Lyngby-Taarbæk Kommune tilkendegav efterfølgende med forbehold for politisk godkendelse at kunne gå ind for det forhandlingsforslag, der blev drøftet, at være indstillet på at tage imod Københavns Kommunes tilbud om at give afkald på hjemfaldsrettigheder på en udarbejdet liste over institutioner, jf. det sagen vedlagte materiale herom (bilag), samt at kunne tiltræde en foreslået generel fordelingsprocent mellem omegnskommunerne og Københavns Kommune (med forbehold for, at såfremt omegnskommuner måtte vælge at genforhandle fordelingen og opnå et gunstigt resultat, at Lyngby-Taarbæk Kommune da forudsætningsvist ville få en tilsvarende procentuel forbedring af fordelingsnøglen som de andre kommuner). De enkelte kommuners accept af det opnåede forhandlingsresultat har resulteret i den sagen vedlagte rammeaftale af 14. november 2014 (bilag), hvor BL og kommunerne har aftalt, at det samlede frikøbsbeløb for at aflyse alle deklarationer udgør førnævnte 1,45 mia. kr. en aftale, som nu også Roskilde Kommune har tilsluttet sig. Som bilag vedlægges en oversigt over de boligorganisationer fordelt på kommuner, som er omfattet af aftalen. (bilag). Som supplerende oplysning er sagen vedlagt det materiale, som blev udarbejdet i forbindelse med rammeaftalen med forskellige spørgsmål/svar m.v. (bilag). Såfremt en eller flere af boligorganisationerne eller kommunerne ikke godkender aftalen, reduceres det samlede frikøbsbeløb i det forhold, hvormed afdelingerne i de pågældende boligorganisationer indgår i det samlede frikøbsbeløb. Det er herved en forudsætning for boligorganisationernes finansiering af frikøbsbeløbet, at Landsbyggefonden tiltræder aftalen med henblik på at yde mellemfinansiering til frikøbet, idet frikøbsbeløbet i øvrigt finansieres ved optagelse af realkreditlån i henhold til bestemmelserne herom i lov om almene boliger. Boligorganisationerne tilvejebringer de kontante frikøbsbeløb via egenkapitalen eller ved optagelse af realkreditlån med sikkerhed i ejendommene. Hvis den fornødne friværdi til låneoptagelsen ikke er til stede, stiller beliggenhedskommunen garanti efter reglerne i almenboligloven. Side 38 af 80

80 Punkt nr. 4 - Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Bilag 1 - Side -4 af 6 Tilbagebetaling af realkreditlånene sker med lejeforhøjelser på maksimalt 30 kr. pr. kvm. årligt. Lejeforhøjelsen indfases med maksimalt 10 kr. pr. kvm. over en 3-årig periode. I afdelinger med økonomiske vanskeligheder er de årlige huslejestigninger maksimeret til henholdsvis 2 kr. pr. kvm., 3 kr. pr. kvm. og 4 kr. pr. kvm. Efter den 3-årige indfasning af lejeforhøjelsen bliver lejeforhøjelsen reguleret med ¾ af pris/lønudviklingen, indtil realkreditlån er tilbagebetalt. Der er kun en enkelt udlejningsejendom -AAB afdeling 39, med en gennemsnitlig månedlig husleje på kr. - som vil få en mærkbar huslejestigning. Her vil den gennemsnitlige månedlige husleje stige med 58,80 kr. første år, 58,80 kr. andet år og yderlige 58,80 kr. tredje år. I de efterfølgende år stiger den månedlige husleje med 2-3 kr. I år 30 har lejerne fået en månedlig huslejestigning på i alt 248,20 kr. For så vidt angår de øvrige almene afdelinger vil lejerne kun få en marginal huslejestigning. Huslejeforhøjelser vil ikke være tilstrækkelige til at betale den faktiske tilbagebetaling på realkreditlånene. Mellemfinansiering vil derfor ske med lån fra Landsbyggefonden. Tilbagebetaling af lån ydet af Landsbyggefonden sker i takt med boligorganisationernes mulighed for at afvikle lånet med midler fra egenkapitalen. Rammeaftalen er på det grundlag omsat til det vedlagte juridiske dokument Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder (bilag), hvilken aftale således er genstand for det, der skal tiltrædes af hver kommune m.v. Aftalen udmøntes, når kommunerne, boligorganisationerne og Landsbyggefonden har tiltrådt aftalen. Økonomiske konsekvenser Det aftalte samlede frikøbsbeløb på 1,45 mia. kr. (som er udtryk for, at der i forhold til den førnævnte samlede opgjorte værdi af tilbagekøbsdeklarationerne på kr. ca. 7,4 mia. er ydet en rabat på ca. 80,4 %) fordeler sig beregningsmæssigt mellem kommunerne således: Side 39 af 80

81 Punkt nr. 4 - Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Bilag 1 - Side -5 af 6 Hvidovre Rødovre Herlev Brøndby Gladsaxe Lyngby- Taarbæk Albertslund Ballerup Glostrup Roskilde I alt Beliggenhed København I alt Der er i aftalen taget forbehold for, at den aftalte revisorattesterede opgørelse af frikøbsbeløbet kan resultere i regulering af frikøbsbeløbet. Ligeledes er det aftalt, at respektere ændringer i frikøbsbeløbet, såfremt det videre arbejde med at effektuere aftalen afdækker tilbagekøbsrettigheder, som hidtil ikke har været inddraget i grundlaget for forhandlingerne. Justeringer vil på det grundlag forventeligt blive håndteret i f. m. regnskab Forvaltningen vender tilbage med en sag om provenuets bevilling og nærmere anvendelse, når beløbet er indbetalt i 2015; herunder m.h.t. kommunens udgifter til revision og servitutaflysning. Kommunen yder på sædvanlige vilkår boligsikring og boligydelse efter boligstøtteloven til de enkelte lejere som denne aftale medfører. Staten refunderer på sædvanlig vis en andel af udgifterne. Kommunens udgifter til boligstøtte vil stige fra godt kr. til godt kr. over en 30 årig periode. Stigningen er størst de 3 første år. Som nævnt ovenfor følger det endvidere af aftalen, at kommunerne vederlagsfrit yder garanti i den udstrækning, at realkreditbelåning til finansiering af frikøbsbeløbet forudsætter det. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Side 40 af 80

82 Punkt nr. 4 - Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Bilag 1 - Side -6 af 6 Forvaltningen foreslår, at 1. aftalen om frikøb af tilbagekøbsrettigheder lægges til grund 2. forvaltningen i 2015 vender tilbage med en sag om provenuets bevilling og nærmere anvendelse. Økonomiudvalget den 11. december 2014 Ad 1-2: Anbefalet. Kommunalbestyrelsen den 18. december 2014 Godkendt. Bilagsfortegnelse 1. Protokollat ØK og Præsentation - hjemfald - borgmestermøde 3. Institutioner - oversigt udarbejdet af KK den 11. november Endelig rammeaftale 5. De omfattede boligorganisationer og frikøbsbeløbets størrelse fordelt på afdelinger og kommuner 6. QA - hjemfaldsklausuler 7. Talepapir - hjemfaldsklausuler 8. Oversigt over mødedatoer 9. Juridisk aftale Side 41 af 80

83 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 4 - Aflysning af KOMMUNE tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Kultur og Jura Jura Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RKB / N O T A T om aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber I Lyngby-Taarbæk Kommune menes alle deklarationer om tilbagekøbsret med undtagelse af Granåsen at være pålagt af Københavns Kommune inden 1957, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune ved køb af arealer fra Københavns Kommune samtidig fik overført påtaleretten til tilbagekøbsdeklarationer på de af Københavns Kommune allerede solgte grunde, bla. til almene boligorganisationer. De fleste arealer til almene boligorganisationer blev tilsyneladende af Københavns Kommune solgt med tinglyst tilbagekøbsdeklaration inden udstykning, således at samme deklarationer nu er tinglyst på flere forskellige ejendomme. Det er uvist, hvor stort arbejde der vil være forbundet med at afdække deklarationernes omfang. I den forbindelse kan henvises til netop afsluttet arbejde med at få afklaret, om et antal tilbagekøbsdeklarationer fra omkring 1948 fejlagtigt er tinglyst på ejendomme, de ikke omhandler. Da tinglysningskontorerne i dag er nedlagt efter overgangen til digital tingbog og gamle papirbøger destrueret, kan historikken i sådanne sager ikke afdækkes. Dertil kommer, at det ikke af tingbogen kan ses, om en deklaration omfatter hele eller kun en del af den pågældende ejendom. Efter dette udredningsarbejde kan der derfor blive tale om både aflysning af hele deklarationer og relaksationer af deklarationer. Institutioner omfattes ikke af frikøbsordningen, hvilket muligvis kan give udfordringer, da de fmt. skal udstykkes (og værdiansættes), inden tilbagekøbsdeklarationen kan relakseres fra restejendommen. Tilbagekøbsdeklarationer overtaget fra Københavns Kommune i 1957 er tinglyst på en række ejendomme. I en årrække har det været muligt at foretage frikøb af deklarationen mod betaling af frikøbsvederlag. I disse sager omfatter en deklaration ofte mere end en ejendom, hvorfor der kræves stor akkuratesse ved arbejdet med påtegning af deklarationer, inden deklaration aflyses/relakseres af tingbogen. Bliver en deklaration ved en fejl aflyst af tingbogen, er det usandsynligt, at den igen kan indføres/tinglyses, hvis ejeren ikke er indstillet på det. I den sammenhæng er det relevant at nævne den relativt store ejerlejlighedsforening Eremitageparken, hvor der også er tinglyst tilbagekøbsdeklarationer. Når der foretages frikøb for en lejlighed, kan en relaksation ved akkuratesse og på rette tidspunkt af dagen foretages på ca. 1 time. Side 1 af 1

84 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -1 af 7 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Journalnr.... : Dato... : Skrevet af... : kig Referat af Turismestrategisk aften i Lyngby-Taarbæk Kommune den 10. november 2014 kl på Hotel Frederiksdal Baggrund Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget var den 10. november 2014 værter for en workshop om den kommende turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune. De inviterede omfattede godt 30 erhvervsvirksomheder og en række interesseorganisationer inden for turisme samt hele kommunalbestyrelsen. En invitations- og deltagerliste er vedlagt. Aftenen var en opfølgning på workshoppen om fremtidens turist den 18. juni 2014, hvor en masse ideer til turismeudvikling blev udviklet i samarbejde med det lokale turismeerhverv og fremtidsforsker Carsten Bek. Velkomst Borgmester Sofia Osmani bød velkommen og takkede for fremmødet. Derefter præsenterede formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Anne Jeremiassen, de forventede hovedlinjer i den kommende turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun foreslog, at turismestrategien skal fokusere på 24 timers-turisten, idet undersøgelser viser, at Lyngby-Taarbæk-området er forholdsvist velbesøgt af denne gruppe, fx i form af forretningsturister, dagsturister og besøgende hos familie og venner. Anne Jeremiassen henviste til temaaftenen om fremtidens turist den 18. juni 2014, hvor deltagerne havde udarbejdet konkrete forslag til initiativer, der kan imødekomme fremtidens turisters behov. Referatet blev omdelt, og Anne Jeremiassen opfordrede til, at kommunen og turismeerhvervet gør en fælles indsats for at realisere udvalgte initiativer. Hun foreslog, at afsættet kunne være en fælles strategi om at øge antallet af 24-timers-turister, og få dem til at blive lidt længere. Hun lagde efterfølgende op til dialog om, hvordan kommunen bedst kan understøtte turismeudviklingen. En mulighed er, at kommunen er facilitator for et lokalt netværk af turismeaktører, ud fra det rationale, at turismens udvikling varetages bedst af dem, som lever af den. Oplæg fra lokale turismeaktører Aftenen bød på oplæg fra fire lokale turismeaktører, og et udpluk af hovedpointerne er refereret her: Direktør Birgit Nørgaard fra Hotel Scandic Eremitage Birgit Nørgaard forklarede, at Scandic Eremitage er fuldt booket i hverdage, men har ledig kapacitet i weekender, ferieperioder og på helligdage. Dette skyldes, at Lyngby har særdeles stort erhvervsliv med mange pengestærke virksomheder med internationale relationer, der gør at de får besøgende fra hele verden. 1

85 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -2 af 7 Hun ser Lyngby-Taarbæk Vidensby og DTU som vigtige spillere, der ligeledes giver mange konference- og forretningsgæster, og de udenlandske erhvervsturister bliver ofte lidt længere. Scandic har interesse i, at den ledige kapacitet benyttes fx ved sportsstævner og events, som kan tiltrække overnatninger i ledige perioder. Hun understregede desuden, at flere let tilgængelige aktiviteter kan give flere turister i de ledige perioder. Lyngby-Taarbæk har dog en svær storebror i København. Scandic har samarbejde med mange incoming bureauer om turister fra hele verden eks. Kina, men de har meget fokus på City idet de typisk kun har afsat en enkelt dag til København. Scandic er således glade for kommunens oplæg til turismestrategi, som satser på de målgrupper, som i forvejen tiltrækkes til området. Med den aktuelle erhvervsudvikling med nye kontordomiciler og vidensvirksomheder kan der være plads til udvidelse af hotelkapaciteten, men Birgit Nørgaard vurderer, at der ikke er basis for endnu et hotel. Direktør Claus Nielsen fra Hotel Frederiksdal Claus Nielsen mener, at området har mange gode attraktioner, men at de er lidt for skjulte. Han ser ikke et behov for helt færdigpakkede løsninger, men en nem palette af muligheder. Hotel Frederiksdal henviser fx gæster til klatrefaciliteten Til Tops og til Bådfarten, og deres udlån af mountainbikes er meget populært. Hotellet har travlt mandag til fredag, men har plads til flere dagmøder og weekendgæster. Gæsterne er generelt positive over Lyngby som 'metropol', men det er ikke et kendt brand endnu. Claus Nielsen ser med velvilje på netværksgrupper om turisme, hvor hotellet gerne bidrager med fx know how. Han ser muligheder i, at områdets turismeerhverv kommer i gang med et samarbejde, men foretrækker små, dedikerede grupper. Hvad angår formidling, har hotellet lavet en flyer om de lokale tilbud. Gæsten kan have brug for en 'opskrift', dvs. en samling af centrale oplysninger om området, herunder attraktioner, kort, ruter mv. Marketingchef, Stine Walsh fra Bakken Stine Walsh forklarede, at Bakken med sine 2,5 mio. gæster pr. år er Danmarks næststørste attraktion med primært danske og svenske gæster. Sæsonen varer dog kun fra marts til og med august pga. lokalplanens bestemmelser, ligesom Bakken tidligst åbner kl Et stort ønske er derfor mere fleksible åbningstider. I forhold til synliggørelse af tilbud mente Stine Walsh, at brochurer ikke har nogen markedsføringsværdi. Synliggørelse skal ske på platforme, der tilpasser sig gæsternes smartphones og tablets, da langt de fleste forbereder besøget via google og mobile enheder. Stine uddybede, at problemet med apps er, at de bliver forældet med det samme og er dyre at vedligeholde. Et fælles Visit Lyngby site ses som overflødigt, for det vil folk ikke google. Hun anbefaler i stedet, at vi tænker specifikt på, hvad folk reelt benytter af søgeord. Bakken har p.t. pakketilbud med Øresundsbroen og Scandlines. Kredsen supplerede med, at man fra 1. maj 2015 kan registrere sig hos Visit Denmark Direct og derved blive inkluderet i 2

86 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -3 af 7 rejsegarantifonden. Stine Walsh rundede af med at fortælle om Bakkens nyeste attraktion Korsbæk. Det bliver en kopi af byen Korsbæk fra tv-serien Matador. Birger Kjærbye fra MTB Tours Birger Kjærbye driver to cykelhandler og satser stort på udlejning af cykler. Butikken på Klampenborg Station modtager mange turister, der spørger om vej på vej til Dyrehaven, Bakken, Bellevue eller andre af områdets attraktioner. Han udbygger derfor cykelbutikken med en turistinformation. Birger Kjærbyes budskab er, at København er unik, idet turisten kun 10 km fra centrum tilbydes et stort, varieret net af mountainbike-ruter. Han arbejder med en branding af The Copenhagen Green Belt, og markedsfører bl.a. en cykelrute fra Klampenborg via Lyngby- Taarbæks grønne områder til Hareskoven, hvor den lejede mountainbike kan afleveres i Birgers anden butik. MTB Tours oplever, at turisterne gerne vil have et fysisk gammeldags kort, når de skal cykle i området. Birger Kjærbye ønsker at starte turistorganisationen Lets go to Klampenborg bl.a. med et møde den 25. november Organisationen tænkes finansieret via medlemsbidrag, og projekterne er bl.a. reklamer på turistkort med fokus på cykelturer i Dyrehaven og tilgrænsende seværdigheder af relevans for turister, banner-reklamer samt en hjemmeside. Birger Kjærbyes samarbejdspartner Eva Vedel fortalte, at hun arbejder med oplevelsesmarkedsføring samt events, som kan indgå i en brandingstrategi. Hun er bl.a. arrangør af Lakridsfestivalen en signaturevent under Copenhagen Cooking. Hun ser Københavns grønne baghave som et oplagt område for aktiviteter under Copenhagen Cooking, ligesom et Picnic-tema er et stort potentiale. Opsamling fra dialogen De fire oplæg gav anledning til en spændende dialog om udviklingsmuligheder for turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Synliggørelse af områdets tilbud og attraktioner Et af områdets oplagte potentialer er i højere grad at synliggøre kommunens tilbud og attraktioner. Hensigten er at hjælpe gæster og turister med at forberede besøget og med at benytte attraktioner og tilbud, når de er ankommet. Et vigtigt synspunkt var, at synlighed på Google er essentielt for at nå turisterne. Det hænger sammen med turisternes måde at søge information på. Et vigtigt forbedringsområde er også behovet for responsive hjemmesider, der kan benyttes ved hjælp af turisternes smart phones og tablets. Dialogen viste, at erhvervet omstiller sig til responsive hjemmesider, så udviklingen går den rette vej, men kan understøttes bedre. Endelig fremkom, at der stadig kan være behov for trykte formidlingsprodukter som fx kort til kommunens cykelturister. Dialogen handlede også om et turistkontor centralt placeret i kommunen er en god ide, eller om turisterne klarer sig bedst via selvbetjening. 3

87 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -4 af 7 Kombination af tilbud, som gør det nemt at være turist Tilkendegivelser fra både overnatningssteder og fra flere af attraktioner handlede om mulighederne i at kombinere tilbud og derved gøre det nemmere at være turist i området. En vigtig nuance i debatten var, at det ikke er alle turister, som ønsker en helt færdig pakke, men måske snarere en palette af tilbud, som de kan vælge imellem. Et potentiale for det videre samarbejde om turisme kan være undersøge forskellige kombinationstilbud og fleksible pakketilbud til turisterne. Organiseringen af turismearbejdet, herunder styrket netværkssamarbejde En fra kredsen spurgte ind til, om det kan være en ide at satse på at opstarte en ny Turistforening. Det blev indvendt, at det vil kræve, at flere virksomheder er interesseret i at bidrage økonomisk med henblik på at understøtte en større satsning. Et andet synspunkt var, at det bør være kommunen, som løfter opgaven med at være sekretariat for turismearbejdet, netop med henblik på at sikre professionalisering og fremdrift. Anne Jeremiassen anerkendte det store arbejde, der bliver løftet for tilstedeværelsen af turistinformationer. Hun kom derefter med forslag til, at kommunen understøtter turismestrategien med et 1/4 årsværk. Heri indgår, at kommunen påtager sig rollen som tovholder for strategien og skaber rammer for det konkrete arbejde. Det kan fx være at skabe anledninger til, at erhvervet kan mødes i et netværk og udvikle konkrete projekter. En nuance var dialogen om kommunens samarbejdsmuligheder andre kommuner og brancheorganisationer. Det blev anerkendt, at samarbejde på tværs af kommunegrænser giver mening, idet turisterne ikke kender kommunegrænser. Der blev refereret til destinationsudviklingsprojektet VisitNordsjælland, der er en tværkommunal turismeorganisation mellem seks nordsjællandske kommuner. Kredsen anerkendte de resultater, som VisitNordsjælland har opnået, men delte også en bekymring for, hvad der sker i et sådant projekt, når EU-midlerne holder op og samarbejdet skal fortsætte. Ordstyrer Eskild Hansen supplerede med, at danske destinationer pt. har mest fokus at skabe spændende aktiviteter og tilbud. De har fokus på produkterne, med henblik på, at produkterne promoverer destinationen. Knap så meget fokus har de på at opbygge nye organisationer. Afrunding Anne Jeremiassen rundede aftenen af med at takke for input og debat og lovede, at kommunen vil bruge det i det videre arbejde med strategien. Hendes oplæg vil være at strategien sætter rammen for en organisering, hvor kommunen er facilitator, og hvor erhvervet kan deltage i et netværk med tilhørende undergrupper. Alle parter vil derfor blive inviteret i det nye år. 4

88 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -5 af 7 Invitations- og deltagerliste til workshop om turisme på Hotel Frederiksdal mandag den 11. november 2014 Virksomhed Repræsentant Deltog den 10. NOV 2014? (sæt kryds) Overnatningssteder Hotel Scandic Eremitage Direktør Birgit Nørgaard X Sinatur Hotel Frederiksdal Direktør Claus Nielsen X Lyngby Vandrerhjem Birgit Lønstrup X Hotel Fortunen Hanne Pedersen Afbud Hotel Postgaarden Carsten Bak Sørensen Afbud Attraktioner og forlystelser Dansk Jagt- og Jette Baagoe Afbud Skovbrugsmuseum Baadfarten Michael Sommer X Baadfarten Henning Schubert X Til Tops Frederiksdal Att. Uffe Borgwardt X Frederiksdal Kano og Afbud Bådudlejning Københavns Golfklub på Afbud Eremitagen MTB-Tours Klampenborg Birger Kjærbye X MTB-Tours Klampenborg Marie Jakobsen X Eva Vedel Expo Viva X Bakken Stine Walsh X Bakken Direktør, Nils-Erik Winther X Sophienholm Benedikte Bøjsen Afbud Bjørn Wiinblad Det blå hus Mette Vinding X Bjørn Wiinblad Det blå hus Kirsten Meldgaard X National Museet, herunder Frilandsmuseet og Brede Værk Kronborg Slotsforvaltning (eremitageslottet) Restaurationer Søren Moesgaard Bjørnsen Head of Marketing and Events Formidlingsleder, Mikael Rasmus Nielsen Meyers i Lyngby Direktør Dorthe Petersen Afbud Brede Spisehus Rådvad Kro Blomsterbergs Frilandsmuseets Restaurant & selskabslokaler Henrik Blomster berg X Afbud Afbud Afbud Afbud 5

89 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -6 af 7 Detailhandel/Shopping Lyngby Storcenter Direktør, Torben Schwabe Afbud Fog Magasin Uddannelsesinstitutioner Detaildirektør, Jacob Jørgensen Forretningschef, Michael Dupont DTU Universitetsdirektør, Claus Afbud Nielsen Copenhagen Business Academy Henning Christensen X Interesseorganisationer Lyngby-Taarbæk Vidensby Adm. direktør, Caroline Arends Afbud Lyngby-Taarbæk Vidensby Mette Rønning Steffensen Afbud Handelsforeningen for Kongens Formand, Thorkild Baltzer X Lyngby og Omegn Bondebylauget i Kongens Lyngby Niels Friderichsen Afbud Turistforeningen for Kongens Lyngby og Omegn Øvrige DGO Claus Harkjær Redaktør, Steen Trolle Naturstyrelsen Vicedirektør, Peter Ilsøe Afbud X X Kulturhuset Janik Frithioff Adm. direktør Henrik Thorsager Microsoft Public Affaris & Program manager, Linda Wendelboe Borgmester i Lyngby-Taarbæk Borgmester, Sofia Osmani, C Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune & Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Anne Jeremiassen, I Dorthe La Cour, V Birgitte Hannibal, V Jens Timmermann, C Søren P. Rasmussen, V Hanne Agersnap, F Jakob Engel-Schmidt, V Afbud X Afbud X X X X X X X X 6

90 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -7 af 7 Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Fra forvaltningen i Lyngby- Taarbæk Kommune Direktion Center for Jura og Kultur Center for Miljø og Plan Center for Miljø og Plan Center for Miljø og Plan Karsten Lomholt, C Finn Riber Rasmussen, A Mette Hoff, A Direktør, Bjarne Holm Markussen Vicekommunaldirektør, Birger Kjer Hansen Afdelingschef for Plan og Erhverv, Trine Tybjerg Udviklingskonsulent, Kristoffer Gottlieb Udviklingskonsulent, Alice Broeng X X X X X X X X 7

91 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2 - Side -1 af 5 Forslag til Turismestrategi til politisk behandling december 2014 Forslag til Turismestrategi Indledning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse attraktioner, et unikt kulturudbud, spændende muligheder for shopping og en internationalt anerkendt Vidensby med et teknisk universitet i verdensklasse. Vores rammer betyder, at området allerede har mange gæster fra både ind- og udland. Så hvorfor styrke turismen, hvis det allerede går godt? Det skal vi, fordi vi med en fælles turismeindsats kan få endnu mere ud af vores fantastiske potentialer. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker derfor med denne turismestrategi at understøtte de lokale potentialer, pege på en fælles retning og understøtte en fremadrettet, fælles indsats. Områdets strategi er formuleret med udgangspunkt i dialog med turismeerhvervet, og vi takker for den megen inspiration og de konkrete forslag. Udvalget håber på det grundlag, at de lokale turismeaktører vil støtte op om turismestrategien og tage del i en fælles indsats over de kommende år. Kun ved en fælles indsats kan vi nå de ønskede resultater. Vi håber, at mange vil bidrage med at løfte denne turismestrategi, og at vi ved fælles indsats kan indfri vores vision om at udvikle vores destination til nye højder. På vegne af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker jeg dig god fornøjelse med at læse turismestrategien. Anne Jeremiassen Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 1

92 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2 - Side -2 af 5 Forslag til Turismestrategi til politisk behandling december 2014 Status og nøgletal Størstedelen af turismeforbruget 1 i Lyngby-Taarbæk Kommune lægges af forretningsturister, turister, der besøger familie og venner, samt endagsbesøgende forretningsturister. Disse grupper stod for hhv. 30, 28 og 18 pct. af turismeforbruget i 2011, dvs. i alt 76 pct. af den omsætning, som kommunens erhvervsliv modtog fra turismen 2. Danske gæster stod for 68 pct. af turismeforbruget i , mens de udenlandske gæster er fra bl.a. Storbritannien, Sverige, Norge og USA. Tilsammen udgjorde turismeforbruget i Lyngby-Taarbæk Kommune 583 mio. kr. i Med hensyn til overnatningsmuligheder findes der i området 4 hoteller, 1 vandrerhjem og 1 lystbådehavn, hvor der samlet blev registreret overnatninger i Området tiltrækker primært erhvervs- og ferieturister på relativt korte ophold, i størrelsesordenen tre overnatninger i gennemsnit 6. Dette billede bekræftes af flere af områdets hoteller, der fortæller om travle hverdage med mange erhvervs- og konference-gæster på korte ophold, men rolige weekender og ferier. Der tegner sig en ligelig fordeling mellem ferie- og erhvervsturister 7, men erhvervsturismen forventes at stige i de kommende år, bl.a. pga. nye kontordomiciler og tilflyttende virksomheder. Den positive byudvikling i Vidensbyen forventes forstærket af byens tekniske universitet, DTU, som udvider campusområdet med flere funktioner og dermed øger antallet af daglige besøgende, konferencer mv. De lokale styrkepositioner Lyngby-Taarbæk Kommune tiltrækker især gæster i kraft af attraktioner inden for fire styrkeområder: Kulturliv for alle Ud i det grønne Byliv og handel Lyngby-Taarbæk Vidensby Kulturliv for alle Lyngby-Taarbæk Kommune har et meget varieret kulturliv, der henvender sig til en bred vifte af målgrupper. Kulturen er fx synlig i gadebilledet i form af interessant arkitektur og skulpturel udsmykning, men den er også tilgængelig på flere store museer. Fx kan turisten opleve kunst på Sophienholm og på Bjørn Wiinblads Museum og værksted. Turisten kan også opleve kultur- og industrihistorie på Frilandsmuseet og Brede Værk. Der er også muligheder for at besøge det historiske kvarter Bondebyen, som kan nås på en kort afstikker til fods fra Lyngby centrum. Lyngby-Taarbæks kulturelle liv møder turisten også på en tur til Taarbæk med dens autentiske, gamle fiskerleje og havnemiljø eller som gæst på Dyrehavsbakken. Oplevelserne på Bakken er unikke underholdnings- og kulturoplevelser, som bl.a. omfatter en forlystelespark uden entre, Cirkusrevy og den helt nye totaloplevelse Korsbæk, som er en opførelse af byen Korsbæk, kendt fra tv-serien Matador. Spillestedet Templet tilbyder livemusik, og DTU inviterer både unge uddannelsessøgende, men også borgere ind til forskellige arrangementer, som fx Forskningens 1 Begrebet "turismeforbruget" opgøres af VisitDenmark i deres turismesatellitregnskab for Lyngby-Taarbæk Kommune af Begrebet baserer sig bl.a. på antallet af overnatninger ganget med det estimerede døgnforbrug. Enheden for opgørelsen er danske kr. fremlagt i årets priser. Der er flere usikkerheder ved opgørelsesmetoden. 2 Tallene stammer fra VisitDenmarks destinationsrapport Turismens økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2013 og er beregnet på baggrund af metoden for Turismesatellitregnskab og LINE-model. På grund af denne modelberegning fraråder VisitDenmark, at destinationsrapporter sammenlignes fra år til år. 3 Side 1 i Turismen økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune, VisitDenmark Side 2 i Turismens økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune Tallet stammer fra VisitDenmarks destinationsrapport fra 2013 og er til dels baseret på tal fra Danmarks Statistik og en opregning af VisitDenmark. Der er usikkerhed omkring tallets nøjagtighed. 6 VisitDenmarks Turistundersøgelse Side 8 i Turismen økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune. 2

93 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2 - Side -3 af 5 Forslag til Turismestrategi til politisk behandling december 2014 Døgn, hvor forskningen på DTU bliver formidlet og forklaret på en sjov og inddragende måde. Lyngby-Taarbæk har kulturliv for alle. Ud i det grønne Et andet stærkt kort er oplevelser for den naturglade og fysisk aktive gæst. Dyrehaven med dens 7.5 millioner gæster årligt er et slaraffenland for den naturinteresserede og den perfekte ramme for en løbetur, picnic eller en tur til hest. Mølleåen er ligeledes en sand perle,, som sammen med områdets mange søer rummer skønne muligheder for motion og rekreation,, fx med kano, kajak, Bådfarten eller fiskestang. Endelig indgår området i et grønt bælte, der ligger meget tæt på Københavns centrum, men som er let tilgængeligt for en bred målgruppe at cykle og vandre i. Byliv og handel Kgs. Lyngby er i særklasse med sit attraktive handelsliv med mange muligheder for indkøb og restauranter, og er derved sin egen lille metropol. Butikkerne i Lyngby er velassorterede, både inden for designer-mærker, delikatesse- og kolonialvarer, og udbuddet af caféer og restauranter er stigende og nyskabende. Vil man besøge attraktioner i København, men undgå Københavns hektiske trafik og samtidig nyde et attraktivt bymiljø og nærhed til naturen, er Lyngby et spændende alternativ til overnatning i city. Lyngby-Taarbæk Vidensby Vidensbyens mange videns- og forskningsintensive erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og vidensnetværk er baggrund for erhvervsturismen. De skaber tilsammen en mangfoldighed af møder, arrangementer, konferencer, efteruddannelsesaktiviteter og events. Gæsterne er erhvervsturister, internationale ale forskere og gæstestuderende, som læser på DTU og efterspørger lokale overnatningsmuligheder og rekreative tilbud. Området har således fire store styrker: Kulturliv for alle Bakken Eremitageslottet- Royale oplevelser Museer Dansk kunst og design Gallerier Bondebyen Arkitektur Mv. Ud i det grønne Dyrehaven Mølleåen Søerne Taarbæk strand Aktiv fritid Sportsevents Baadfarten Mv. Byliv og handel Shopping i "Den lille metropol" Café-liv Restauranter Byliv i frisk luft Velasserteret i kolonial og delikasse Mv. Vidensby Konferencer og hotel Forretningsmøder Events Netværksmøder Foredrag Mv. Figur 1 Potentiale for forbedringer Disse fire styrker skaber hver især en stor interesse for Lyngby-Taarbæk, og bidrager dermed betydeligt til områdets turisme. Dialogen med turismeaktørerne peger imidlertid på, at der overordnet er et stort potentiale for at styrke turismen ved at kombinere aktiviteter og indsatser bedre, både indenfor de enkelte styrker og på tværs mellem områderne. Kommunen har således 3

94 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2 - Side -4 af 5 Forslag til Turismestrategi til politisk behandling december 2014 allerede en mængde kvaliteter og attraktioner af værdi for turisten, men fra mange sider foreslås initiativer, der kan udvikle turismen i Lyngby-Taarbæk yderligere. Konkret har kommunens dialog med lokale turismeaktører i 2014 sat fokus på et stort potentiale for at udvikle turismen. Disse input kan overordnet grupperes i følgende potentialer for forbedringer: 1. At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister, og for dem, som kun besøger området kortvarigt. 2. At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud/pakker 3. At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer. 4. At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer Disse fire punkter dækker hver over en lang række mere eller mindre konkrete forslag fra turismeaktørerne, primært fra to workshops afholdt hhv. den 18. juni og den 10. november Referater fra begge arrangementer findes på (turisme) 8, og de vil indgå i det videre arbejde. Målsætning Med disse lokale styrker på turismeområdet og de nævnte potentialer for videre udvikling, fastsætter Lyngby-Taarbæk Kommune følgende målsætning med turismestrategien: Hovedmålet er at øge erhvervslivets indtægter fra turisme. Udgangspunktet er de lokale styrker og aktiviteter, og vi sætter fokus på 24-timers - turisten, dvs. turister, som gør relativt korte ophold. Hovedmålet skal nås gennem to operationelle mål: - Lyngby-Taarbæk Kommune vil have flere 24-timers -turister. - Turister i Lyngby-Taarbæk Kommune skal blive længere tid i området. Resultatet måles med antal kommercielle overnatninger pr. år, sammenlignet med data for Målet er en forøgelse på xx% fra 2014 til 2017, dvs. minimum fra xx til xx overnatninger på 3 år, målt ved dataindsaming fra alle kommercielle overnatningssteder i kommunen. Antallet opgøres årligt, så udviklingen kan følges løbende. 9 Indsats At indfri målene om at øge antallet af 24-timers -turister og forlænge deres opholdsvarighed, forudsætter konkret indsats. En resultatgivende indsats nås kun med opbakning og initiativ fra turismeaktørerne selv, men kommunen kan spille en betydelig rolle som igangsætter og facilitator. Lyngby-Taarbæk Kommune vil derfor i perioden engagere sig i indsatsen med et personaletræk svarende til ca. et kvart årsværk/år samt et budget til understøttende indsats på kr./år. To faktorer skal kendetegne de indsatser, som Lyngby-Taarbæk Kommune engagerer sig i: Indsatserne skal understøtte andre turismeaktørers aktiviteter, gerne i form af et egentligt samarbejde mellem flere aktører. 8 Hjemmesideadresse tilføjes, når referater er godkendt og kan findes på hjemmesiden 9 De præcise målparametre mangler fortsat at blive fastlagt. Det nævnte forslag til måling forudsætter, at overnatningsstederne kan og vil oplyse deres overnatnings-antal. 4

95 Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2 - Side -5 af 5 Forslag til Turismestrategi til politisk behandling december 2014 Indsatserne skal rette sig mod mindst et af de potentialer, som dialogen med turismeaktørerne har peget på: o At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister, og for dem, som kun besøger området kortvarigt. o At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud. o At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer. o At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder, kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer De konkrete indsatser med kommunalt engagement fastlægges af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Derfor fastlægger udvalget årligt en handlingsplan for kommunens aktiviteter på turismeområdet. Der gøres status for aktiviteterne hvert halve år, mens udviklingen ift. de fastsatte mål opgøres årligt. Udkast til første handlingsplan forelægges 1. kvartal Dermed er turismestrategien fleksibel og indsatsen har mulighed for at udvikle sig over tid og med hensyntagen til turismens udvikling og de løbende behov. Indsatserne kan ligge inden for en bestemt styrkeposition eller de kan gå på tværs mellem flere områder, alt efter potentiale og aktørernes fælles interesser. Turismestrategien er dermed en fælles platform for konkrete projekter, der udvikles i samarbejde mellem relevante parter, der har interesse i at deltage. Organisering At styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune forudsætter som nævnt en indsats fra turismeaktørerne selv, men kommunen kan spille en betydelig rolle som igangsætter og facilitator af det nødvendige samarbejde. Turismestrategiens aktiviteter forudsætter derfor en ny organisering af turismeaktører og kommune i et tværgående turismenetværk med undergrupper, hvor Lyngby- Taarbæk Kommune tilbyder at varetage tovholderfunktionen. Det afsatte kvarte årsværk varetager denne tovholderfunktion. Tovholder skal være en samlende kraft for interesserede aktører blandt turismeerhvervet og andre relevante samarbejdsparter. Tovholderen indkalder til løbende netværksmøder fx to gange årligt. Det skal fremme, at de nødvendige parter arbejder sammen om relevante indsatser og derved omsætter strategien til handling. Deltagelse i netværket og indsatserne er naturligvis frivillig for turismeaktørerne, ligesom private aktiviteter på turismeområdet ikke nødvendigvis vil stemme overens med Lyngby-Taarbæk Kommunes turismestrategi. Det er dog målsætningen, at et bredt udvalg af områdets turismeaktører ønsker at deltage og derved vil bidrage til en koordineret og målrettet turismeindsats. 5

96 Punkt nr. 7 - Ny pulje under folkeoplysning Bilag 1 - Side -1 af 3 den , s.1 25 Sagsnummer: Analyse af tilskudsordninger på folkeoplysningsområdet Sagsfremstilling Kultur- og Fritidsudvalget udsatte den 8. maj 2014 behandlingen af tilskudsordninger på Folkeoplysningsområdet med henblik på fornyet forelæggelse i juni med en præcisering af reglerne og beslutningerne omkring den kommende tilskudsmodel, jf. herved den sagen vedlagte protokoludskrift samt høringssvar (bilag). Desuden vedlægges Analysen af tilskud til de frivillige folkeoplysende foreninger. Der henvises til det sagen vedlagte materiale om udkast til Regler for udbetaling af tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger (bilag), der er baseret på én fælles tilskudsmodel baseret på ét årligt medlemstilskud for de 6-25 årige medlemmer uanset foreningstype. Dog ydes i lighed med i dag kun ¼ af medlemstilskuddet til medlemmer på 0-5 år, og der udbetales ikke højere medlemstilskud end foreningens medlemskontingent. Baggrunden for udbetaling én gang årligt sker med henblik på at effektivisere administrationen af tilskuddene til de frivillige foreninger. Modellen vil betyde en omfordeling af tilskuddet, jf. det sagen vedlagte materiale (bilag), inklusive fornyet beregning i forhold til de øvrige Børne- og Ungdomsforeninger. Forvaltningen har derfor peget på, at modellen gradvist kan indfases over tre år således, at omfordelingen sker med 33% i 2015 og 66% i 2016 beregnet på den gennemsnitlige tildeling i perioden for den enkelte forening. Modellen er først fuldt implementeret i I forbindelse med beslutning herom kan det fastlægges følgende: 1) For at give foreningerne yderligere mulighed for at tilpasse deres indtægter og udgifter udskydes påbegyndelsen af implementering af modellen til 2016, således at modellen først er indfaset fuldt fra Da de fleste foreninger har disponeret budgettet for kalenderåret og planlagt aktiviteterne for sæson 2014/15, giver en udskydelse foreningerne således forbedret mulighed for at tilpasse drift/indtægtsgrundlag, som udbetales bagudrettet. Samtidig skal der i forbindelse med implementeringen tages hånd om udfordringer ved skiftet til bagudrettet betaling. 2) For at ligestille alle foreninger og give mulighed for aktivitetsrettet støtte til fx. stævner, mesterskaber, lejrdeltagelse og kurser lægges Idrætsfonden på i alt kr. ind under folkeoplysningsrammen og folkeoplysningsudvalget og kan fremover søges af både idrætsforeninger m.v. og børne- og ungdomsforeninger, herunder spejderne. Der udarbejdes i samarbejde med de frivillige foreninger et forslag til retningslinjer for en uddeling, der dels understøtter involvering af de frivillige foreninger i forbindelse med selve tilskudstildelingen, dels understøtter en enkel og effektiv tilskudsadministration. Samtidigt kan puljen forhøjes

97 Punkt nr. 7 - Ny pulje under folkeoplysning Bilag 1 - Side -2 af 3 den , s.2 med fx i alt kr., finansieret af det samlede tilskud til de frivillige foreninger. Oplæg hertil forelægges i givet fald Kultur- og Fritidsudvalget i 2. halvår Der henvises i øvrigt til det sagen vedlagte materiale vedr. idrætsfonden (bilag). 3) For at give især de uniformerede børne- og ungdomsforeninger bedre driftsbetingelser har Kultur- og Fritidsudvalget bedt forvaltningen om i efteråret 2014 at udarbejde en analyse af tilskuddene til de foreningsejede lokaler, herunder undersøge mulighederne for en eventuel bedre udnyttelse af både kommunens og de foreningsejede huse. For at give foreningerne et bedre grundlag at arbejde for deres virke ønskes en dialog med foreningerne i forbindelse med implementering af den nye tilskudsmodel, om hvordan foreningerne i fremtiden bedre kan samarbejde om lokaler, drift, aktiviteter m.v. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at regler for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger anvendes sammen med punkterne 1-3. Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2014 Til brug ved behandlingen forelå omdelt det protokollen vedhæftede notat af 12. juni 2014 om overgangsordningen i forbindelse med implementering af den nye tilskudsmodel på folkeoplysningsområdet (bilag). Anbefales i overensstemmelse med forvaltningens indstilling. Henrik Bang (Ø) var fraværende. Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014 Godkendt.

98 Punkt nr. 7 - Ny pulje under folkeoplysning Bilag 1 - Side -3 af 3 den , s.3 Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Dorete Dandanell. Curt Købsted (O) var fraværende. I stedet deltog Anette Heje Skafte.

99 Punkt nr. 7 - Ny pulje under folkeoplysning Bilag 2 - Side -1 af 1 Retningslinjer for Lyngby Taarbæk kommunes Idrætspulje 1. Puljens formål er at yde tilskud til ekstraordinære aktiviteter, der udgiftsmæssigt ikke kan afholdes inden for en idrætsforenings normale budget, og hvortil der ikke på anden vis ydes kommunal støtte. 2. Puljens midler tilvejebringes ved det af kommunalbestyrelsen bevilgede. 3. Puljen administreres af FIL. 4. Ansøgninger skal være FIL i hænde senest 4 uger før arrangementets afvikling. 5. Budget vedlægges ansøgningen, og regnskab med kopi af bilag sendes til FIL efter afviklingen af arrangementet. 6. Der ydes ikke tilskud til deltagelse i konkurrencer om danmarksmesterskaber. 7. Tilskud fra Lyngby Taarbæk kommunes idrætspulje udbetales efter gennemgang af arrangementets slutregnskab. 8. Eventuelt ubrugte midler tilbagebetales til Lyngby-Taarbæk Kommune ved årets udgang. 9. De af kommunalbestyrelsen bevilgede midler overføres til FIL s konto senest 15. januar i gældende regnskabsår. Rådhuset Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf Center for Kultur og Jura

100 Punkt nr. 7 - Ny pulje under folkeoplysning Bilag 3 - Side -1 af 1 Retningslinjer for kommunal pulje til støtte af lederuddannelse og internationale aktiviteter 1. Puljens primære formål er at støtte ledertræning/-uddannelse for unge ledere/frivillige i de uniformerede og øvrige børne- og ungdomsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Puljen kan sekundært støtte andre formål som fælles nordiske og internationale aktiviteter, såfremt der 1. november er uforbrugte midler i puljen. 3. Eventuelle uforbrugte midler tilbagebetales til Lyngby-Taarbæk Kommune ved årets udgang. 4. For ledertræning/-uddannelse er følgende retningslinjer: a. Tilskud gives til kursusafgiften inkl. transport. Der skal være tale om landsorganisation anerkendte lederkurser eller lignende, som godkendes af det fælles udvalg b. Kurser skal afholdes i Danmark (dog ikke Færøerne og Grønland) c. Deltagere skal inden kurset være fyldt 14 år og må ikke være fyldt 30 år 5. Puljen udbetales af Samrådet, som med hjælp fra øvrige foreninger etablerer et fælles udvalg, der forestår uddelingen samt aflægger regnskab til kommunen. Udvalget består af: 2 repræsentanter fra de uniformerede børne- og ungdomsforeninger og 2 repræsentanter fra de øvrige børne og ungdomsforeninger. 6. Der er ansøgningsfrist to gange årligt 1. april og 1. oktober. Ansøgning sendes til den af udvalget valgte sekretær. Modtages en ansøgning efter fristen overgår denne til næste uddelingsrunde. Ansøgere får svar senest en måned efter fristen. 7. En ansøger kan årligt maksimalt modtage kr. i tilskud. Beløbet kan ikke overstige den faktiske kursus-/uddannelsesudgift. 8. Puljen uddeler i første halvår maksimalt halvdelen af puljens samlede årlige bevilling. Dette gøres for at sikre, at der også er midler til efterårets uddelingsrunde. 9. Modtages ansøgninger for mere end det beløb, som kan uddeles i pågældende uddelingsrunde, deles den samlede bevilling forholdsmæssigt mellem ansøgerne. Dette betyder, at alle ansøgere, hvis kursus/uddannelse kan godkendes, støttes med samme procent del. Beløbet kan ikke overstige den faktiske kursus-/uddannelsesudgift. Rådhuset Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf Center for Kultur og Jura

101 Punkt nr. 8 - Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort Bilag 1 - Side -1 af 3 Enighed mellem KL, Danske Regioner og PLO om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne 1. Baggrund Alle læger er ifølge bekendtgørelse om det Fælles Medicin Kort (FMK) forpligtet til at anvende FMK pr. 1. september Ifølge bekendtgørelsen skal lægen bl.a. indberette lægemiddelordinationer, recepter, udleverede lægemidler og givne vacciner. Lægen kan indberette andre relevante oplysninger, herunder oplysninger om brug af ernæringspræparater, kosttilskud, håndkøbslægemidler m.v. I henhold til overenskomst om almen praksis er de praktiserende læger forpligtet til uden honorar at anvende FMK for alle fremadrettede ordinationer, det vil sige nye såvel som ændringer i eksisterende ordinationer, som lægen selv eller andre læger oprindeligt har ordineret. I forhandlingsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) af 21. december 2010 fremgår det, at de praktiserende læger er forpligtiget til at tage FMK i brug, i takt med at regionerne tager løsningen i brug. Lægernes basishonorar blev i samme aftale forhøjet med 75 mio. pr. 1. april 2011 og yderligere 50 mio. kr. pr. 1. april 2012 blandt andet for anvendelse og drift af FMK. Der er tale om varige midler. Herudover fik hver overenskomsttiltrådt læge kr. til tilskud til udgifter vedr. installering af FMK. Af overenskomst om almen praksis fremgår det, at lægerne ved anvendelse af ydelserne 0120 (aftalt specifik forebyggelsesindsats), 0121 (opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre) og i forbindelse med visse lokale aftaler er forpligtiget til at vurdere borgerens medicinordinationer. Dette sker ved brug af FMK og omfatter også afslutning ved tryk på ajourført". De praktiserende læger er forpligtet til at besvare kommunens spørgsmål i relation til konkret tvivl om ajourførte ordinationer, fx ved diskrepans mellem kommunens egen medicinliste og FMK. Hvis henvendelsen sker pr. , kan der afregnes med ydelse Hvis der er tale om en telefonisk kontakt, kan der afregnes for en telefonkonsultation ydelse De praktiserende læger er derimod ikke overenskomstmæssigt forpligtet til på foranledning af kommunen at fortage en gennemgang af borgerens medicinkort eller at foretage en ajourføring med henblik på kommunens ønske om kvalitetssikring. Grundet forsinkelser i implementeringen af FMK i sygehusvæsenet, manglende varetagelse af oprydning i forbindelse med igangsætningsopgaven i regionerne og tekniske problemer med FMK i de praktiserende lægers og hospitalernes egne systemer (jf. Rigsrevisionens rapport af september 2014), er der i forbindelse med kommunernes implementering af FMK konstateret mangelfulde og ikke ajourførte medicinkort. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK er det derfor nødvendigt, at de lokale parter indgår en aftale om, hvordan kommunen kan rekvirere en oprydning i

102 Punkt nr. 8 - Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort Bilag 1 - Side -2 af 3 forbindelse med igangsætning 1 inklusiv ajourføring af nogle borgeres medicinkort, så det afspejler borgerens aktuelle medicinering. 2. Lokale aftaler og tidsplan for implementering Det er vigtigt, at oprydning i forbindelse med igangsætningsopgaven bliver håndteret og parterne er enige om, at dette naturligt kan foregå i almen praksis. Derfor har parterne udarbejdet vedlagte implementeringsaftale om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne, som de lokale parter kan tilslutte sig. Det er en forudsætning for denne aftale, at alle fremadrettede ordinationer foretages i FMK, og at FMK i øvrigt anvendes korrekt. Derfor vil der alene være behov for at gennemføre oprydning i forbindelse med igangsætning af det enkelte medicinkort én gang. Nærværende aftale omfatter således alene en førstegangsoprydning. Danske Regioner, KL og PLO er enige om, at de regionale samarbejdsparter (kommunerne i den enkelte region, regionen og PLO-Regionalt) opfordres til at tiltræde implementeringsaftalen hurtigst muligt med henblik på ikrafttræden senest 1. februar De regionale parter opfordres til løbende at følge udviklingen i samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis om oprydningen i forbindelse med igangsætningsindsatsen i forhold til implementering af FMK i kommunerne 3. Økonomiramme Kommuner og regioner kan ved indgåelse af implementeringsaftalen lokalt anvende op til i alt 30 mio. kr. fordelt med 15 mio. kr fra henholdsvis kommuner og regioner til oprydning i forbindelse med igangsættelsesopgaven i Opgaven skal afsluttes senest 31. december 2015, hvorefter puljen bortfalder. 4. Andre rammeaftaler i relation til FMK Danske Regioner, KL og PLO er enige om, at der for nuværende skal udarbejdes følgende rammeaftale: Rammeaftale vedrørende kvalitetssikring af en patients medicinforbrug indebærende en kritisk lægefaglig gennemgang af patientens aktuelle medicinering med henblik på kvalificering af den kliniske relevans ud fra kendskab til patient, sygdom, symptomer og præparat. København den XX.XX 1 Ved en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK tages der stilling til alle løse recepter i FMK, relevante recepter løftes op i borgerens medicinkort og ikke relevante ordinationer slettes. Såfremt patienten får dosisdispenseret sin medicin og dosisdispenseringen er iværksat før 1. september 2014 skal alle de omfattede ordinationer seponeres og nyordineres i FMK. Oprydning i forbindelse med igangsætningen sikrer, at borgerens medicinkort afspejler aktuel medicinering på oprydningstidspunktet.

103 Punkt nr. 8 - Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort Bilag 1 - Side -3 af 3 Praktiserende Lægers Organisation Kommunernes Landsforening Danske Regioner

104 Punkt nr. 8 - Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort Bilag 2 - Side -1 af 2 Borgmestrene KKR Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Oprydning i forbindelse med igangsætning af det Fælles Medicin Kort Kære borgmestre, I forbindelse med kommunernes implementering af det Fælles Medicin Kort (FMK) på ældreområdet, har kommunerne i mange tilfælde oplevet uoverensstemmelse mellem kommunernes egne medicinlister og medicinoplysningerne i FMK. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK er det i mange sammenhænge nødvendigt at en læge foretager den nødvendige oprydning på medicinkortet. KL og Danske Regioner er enige med de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om, at denne opgave ikke er dækket af lægernes overenskomst. Den 5. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/2 KL har den 18. december 2014 opnået enighed med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner om en aftale for igangsættelse af arbejdet med det Fælles Medicinkort. Enigheden har tre elementer: En implementeringsaftale om lægernes varetagelse af oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK efter kommunens anmodning. Der udarbejdes snarligt en rammeaftale om kvalitetssikring som kommunerne igennem Praksisplanudvalget kan vælge at tiltræde. En generel beskrivelse af lægernes forpligtigelser og dertil hørende honorering i forbindelse med anvendelsen af FMK. Aftalen betyder, at kommunerne og regionerne samlet afsætter en pulje på hver 15 mio. kr. til oprydningsopgaven. Kommunen og regionen betaler hver 50 pct. af de 300 kr. som ydelsen koster. Opgaven bestilles af kommunen og består i, at lægen på kommunens foranledning, forholder sig til den eksisterende medicinliste, som kommunen

105 Punkt nr. 8 - Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort Bilag 2 - Side -2 af 2 håndterer medicin efter, epikriser og andre relevante notater og rydder op i de løse recepter, således at medicinkortet, afspejler den aktuelle medicinering. Det anslås, at der er borger, som omfattes af aftalen. For hurtigt at komme videre med implementeringen af Det Fælles Medicinkort er det nødvendigt at kommunerne handler hurtigt og giver mandat til de kommunale medlemmer af praksisplanudvalget. Danske Regioner, KL og PLO er derfor enige om at opfordre de regionale samarbejdsparter (kommunerne i den enkelte region, regionen og PLO- Regionalt) til at tiltræde implementeringsaftalen hurtigst muligt med henblik på ikrafttræden senest 1. februar KKR-formandskabet skal derfor bede om en positiv tilkendegivelse fra alle kommuner om, at kommunalbestyrelsen giver KKR-repræsentationen i Praksisplanudvalget mandat til at underskrive implementeringsaftalen senest den 1. februar Tilbagemeldingen skal ske til KKR sekretariatet på senest den 28. januar Efter de lokale parter har underskrevet aftalen kan kommunerne anmode lægerne om en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK i henhold til aftalen og i takt med implementering af FMK../. De nærmere betingelser fremgår af vedlagte: Enighed mellem KL, Danske Regioner og PLO om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne og Implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne../. Vedlagt er ligeledes et estimat for byrdefordelingen mellem kommunerne. Med venlig hilsen Steen Christiansen, Formand KKR Hovedstade John Engelhardt, Næstformand KKR Hovedstaden 2

106 Punkt nr. 8 - Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort Bilag 3 - Side -1 af 1 ESTIMAT af byrdefordeling mellem kommunerne i Region Hovedstaden FMK Fordeling af ydernumre 2013 jf. gundbeskrivelse praksisplan Kommune I brug I alt Omkostning per kommune på baggrund af kapaciteter i alt Allerød Fredensborg Frederikssund Halsnæs Gribskov Helsingør Hillrød Hørsholm Ballerup Egedal Furesø Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro Albertslund Amager Brøndby Dragør Glostrup Høje-Taastrup Hvidover Ishøj Tårnby Valby Vallensbæk Vesterbro Bornhol Christianssø

107 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -1 af 58 Endeligt udkast til Sundhedsaftale Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014

108 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -2 af 58

109 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -3 af 58 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014

110 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -4 af 58 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende kan blive enten rask eller få hjælp til at leve bedre med sin sygdom. Med denne tredje generation af sundhedsaftaler vil vi bygge videre på de gode erfaringer, som vi har fra de to foregående sundhedsaftaler. Vi vil sikre en fokuseret indsats gennem få og klare mål. Vi vil sætte borgeren i centrum og rette vores fokus mod de effekter, borgeren skal opleve, som følge af de aftaler, som vi indgår. Vi skal blive endnu bedre til at tilbyde borgeren indsatser af ensartet høj kvalitet, samt til at styrke koordinering, kommunikation og udviklingen af nye samarbejdsformer der sikrer effektive og sømløse forløb. I den fortsatte udvikling af vores fælles opgaver om mest mulig sundhed for borgerne, vil vi tage afsæt i en forebyggende tilgang. Vi vil sætte yderligere fokus på den langsigtede borger- og patientrettede forebyggelse og på den tidlige opsporing og tidlige indsats overfor borgere, der er i risiko for at udvikle somatisk og/eller psykisk sygdom. Vores fælles udgangspunkt er, at færre borgere skal udvikle kronisk sygdom eller have langvarige sygdomsforløb. Borgere, der har en langvarig eller kronisk somatisk eller psykisk sygdom, skal opleve, at alle indsatser i det samlede sundhedsvæsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi vil gennem hele forløbet understøtte, at borgeren kan fastholde det bedst mulige funktionsniveau, og vi vil tilrettelægge vores indsatser på en måde, der sikrer mindst mulig indgriben i borgerens hverdagsliv. Vi vil derfor indrette vores tværsektorielle samarbejde således, at opgaven altid løses med høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse Fire politiske visioner Vi vil i denne sundhedsaftale særligt arbejde for at bringe borgere, herunder pårørendes viden og ressourcer bedre i spil i eget forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover vil vi sætte særligt fokus på vores samarbejde omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere. Vores indsats skal tilrettelægges således, at den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed. Derfor ønsker vi at fokusere på følgende fire visioner i denne sundhedsaftale: At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen 2

111 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -5 af 58 Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der følges op målene. Opfølgning på aftalen I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil derfor være indarbejdet i den administrative del af aftalen. Herunder vil der også indgå specifikke indikatorer, som skal understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne. Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere én gang årligt følge op på sundhedsaftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Opfølgningen vil blandt andet ske gennem temadrøftelser i en bred kreds af politiske nøgleinteressenter. Læsevejledning Den politiske del af sundhedsaftalen er opdelt i fire temaer med tilhørende vision. Under hver vision er beskrevet en række særligt prioriterede målsætninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. Det er derefter beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på at nå målsætningerne. I sundhedsaftalens administrative del beskrives, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete indsatser og hvordan, der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift. 3

112 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -6 af 58 Aktivt og inddragende samarbejde med borgerne Vi vil understøtte, at borgere herunder pårørende har mulighed for at være aktive samarbejdsparter i den enkelte borgers individuelle forløb. Det aktive og inddragende samarbejde med borgere bidrager til, at indsatsen i højere grad bliver målrettes borgerens samlede situation og ressourcer. Samtidig kan det medvirke til at styrke borgerens mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb. Vi skal i fællesskab sikre, at borgerne anvender deres unikke viden om, hvordan det er at være bruger i sundhedsvæsnet, til at bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Vores vision er: At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen I aftaleperioden vil vi derfor særligt sætte politisk fokus på: 4

113 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -7 af 58 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Samarbejdskultur Aktivt og inddragende samarbejde stiller særlige krav til de måder, som de fagprofessionelle møder borgeren på. Vi vil derfor udvikle og afprøve modeller for samarbejdet mellem borgere herunder pårørende og fagprofessionelle. Vi vil fokusere på kulturelle og organisatoriske aspekter, der kan understøtte mulighederne for en proaktiv inddragelse af borgere både i forhold til borgerens individuelle forløb og når borgerne medvirker i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Her vil vi have særligt fokus på udvikling af differentierede modeller for det aktive samarbejde, som er tilpasset borgere med forskellige behov og ressourcer. Telesundhed Det aktive og inddragende samarbejde i individuelle forløb handler også om at give flere borgere mulighed for at opretholde så almindeligt et liv som muligt på trods af langvarig eller kronisk sygdom. Vi vil derfor understøtte muligheder for sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle data og følge sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand. Organisatorisk samarbejde Vi skal give borgere herunder pårørende bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Deres viden bidrager til at skabe et sundhedsvæsen, som borgerne oplever som inddragende og sammenhængende. Men det kræver noget at indgå i samarbejde både af repræsentanterne for borgerne og sundhedsvæsenet. Vi vil gennem en fælles indsats skabe de rette rammer for samarbejdet med borgerne i udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder i de relevante samarbejdsfora. 5

114 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -8 af 58 Nye og bedre samarbejdsformer Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. I de to foregående sundhedsaftaler har vi i vid udstrækning fokuseret på at etablere en samarbejdsstruktur mellem parterne og på at udvikle samarbejdet ud fra en stafet-tankegang, hvor der skabes koordination mellem indsatserne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Vi skal fortsat arbejde med at styrke koordination og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, men vi må også erkende, at den sektoropdelte opgaveløsning især ikke tilgodeser sårbare borgeres behov. I denne sundhedsaftale vil vi derfor arbejde med at udvikle og afprøve organisationsformer, som passer til den opgave, der skal løses. Vi vil arbejde med udvikling og afprøvning af organisatoriske samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale, ledelse og økonomi. Vores vision er: At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 6

115 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -9 af 58 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser Vi vil afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er særlig relevant for samarbejdet om den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der modtager samtidig behandling og pleje fra flere sektorer. Vi vil lære af erfaringer fra udlandet, hvor studier viser positive resultater med integrerede behandlings- og plejetilbud når det gælder behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og økonomi. Modellerne kan eksempelvis afprøve nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, tilbud til mennesker med samtidigt misbrug og psykisk sygdom eller fælles sundhedshuse. Arbejdet med nye modeller for integreret opgaveløsning skal tage højde for de organisatoriske rammer i praksissektoren. Midler til prioritering sammenhængende løsninger I økonomiaftalen 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og vi vil på baggrund af drøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget sikre en tæt koordinering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. 7

116 Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale Bilag 1 - Side -10 af 58 Lighed i sundhed Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for, eller som har svært ved at tage imod indsatserne, hvilket betyder at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Vi vil derfor udvikle og gennemføre tiltag, der skaber mere lighed i sundhed. Samtidig vil vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke selv bidrager til at øge uligheden. Vi er i fællesskab parate til at tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Sårbare og udsatte borgere skal støttes gennem målrettede indsatser, der har fokus på at sikre adgang til og fastholdelse i forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Også samarbejdet med det sociale område skal styrkes. Vores vision er: At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 8

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 15-01-2015 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Karsten Lomholt Morten Normann

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. 15-01-2015 kl. 16:30 Udvalgsværelse 1. Medlemmer

Økonomiudvalget. Protokol. 15-01-2015 kl. 16:30 Udvalgsværelse 1. Medlemmer Økonomiudvalget Protokol 15-01-2015 kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Sofia Osmani Simon Pihl Sørensen Mette Hoff Søren P. Rasmussen Dorthe la Cour Jan Kaspersen Henrik Brade Johansen Anne Jeremiassen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 13-10-2010, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR Indholdsfortegnelse 46 Præsentation af forvaltningen 47 Valg af formand og næstformand

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 11-12-2014 kl. 15:30 Mødelokale 332-2. sal Medlemmer Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Anne Jeremiassen Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Dagsorden 26-06-2014 kl. 16:45 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Dorthe la Cour Hanne Agersnap Søren P. Rasmussen Ib Carlsen Jens Timmermann Finn Riber Rasmussen Henrik Bang Ekstraordinært

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B101 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Laurids

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet.

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Pkt. 353 Køb af aktiver Sagsnr. 99676 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Beslutningskompetence

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette Søndergaard

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 31-03-2011 Kl. 17:00 Undervisningslokalet ved Kantinen

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 31-03-2011 Kl. 17:00 Undervisningslokalet ved Kantinen Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 31-03-2011 Kl. 17:00 Undervisningslokalet ved Kantinen Deltagere: Jan Find Petersen, Erling Johansen, Elinor Harder, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. 7. maj 2014 Deltagere: Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen, Ulrik Steffensen, Anni Rasmussen, Frank Polauke, Olaf

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. 27. juni 2013 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. Deltagere: Ulrik Steffensen, Frank Polauke, Olaf Wacherhausen, Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen. Poul Reynolds.

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 27-08-2013, s 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Tirsdag den 27 august 2013 kl 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Nr. 8 : Ny organisering på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/2766 Byrådet Notat om høringssvar Alle høringssvar vedr. skolestruktur og specialundervisning.pdf

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen Lyngby Ældreboligselskab Referat fra organisationsbestyrelsesmødet onsdag den 31. august 2011 kl. 15.00 i fælleslokalet beliggende Lyngby Hovedgade 50 2. sal Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget REFERAT Folkeoplysningsudvalget Mødedato: Tirsdag den 19-05-2009 Mødested: 218 Starttidspunkt: Kl. 19:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:30 Afbud: Leif Pedersen, Morten Jørgensen, Karsten Boe og Allan Fraværende:

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde Økonomiudvalget Dagsorden til ekstraordinært møde Dato: Onsdag den 24. juni 2015 Mødetidspunkt: 16:15 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv 100 2665

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Indholdsfortegnelse 257. Orientering 3 258. Budget 2009 5 259. Fælles retningslinier for udlejning af

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag)

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Sagsnr.: 13/79775 Sagsansvarlig: Daniella Lise Jeppesen SAGSFREMSTILLING Beskæftigelsesudvalget behandlede sagen på sit møde

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 26-02-2015 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Anne Jeremiassen Mette

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-08-2010. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Byrådssalen, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-08-2010. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Byrådssalen, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Byrådssalen, Støvring Rådhus. Møde slut: 15:10 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Ansøgning om garanti på 12,5 mio.kr - Terndrup Fjernvarme 638

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2014

Organisationsbestyrelsens beretning for 2014 Organisationsbestyrelsens beretning for 2014 Indledning Bestyrelsens årsberetning vil omhandle de vigtigste forhold og beslutninger for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, samt enkelte sager

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at Pkt. 110 Mageskifte Sagsnr. 50884 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om Roskilde Kommune vil indgå på et mageskifte med Den selvejende Institution Viby Friskole, hvorefter skolen

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Mandag den 21-01-2013 Kl. 17:00 udvalgsværelse 5

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Mandag den 21-01-2013 Kl. 17:00 udvalgsværelse 5 Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Mandag den 21-01-2013 Kl. 17:00 udvalgsværelse 5 Deltagere: Jan Find Petersen, Erling Johansen, Jan Bunkenborg, Kurt Sorknæs, Erik Jakobsen, Preben Juhl Rasmussen,

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

REFERAT. Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 07-03-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:52. Fraværende: Bemærkninger:

REFERAT. Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 07-03-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:52. Fraværende: Bemærkninger: REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 07-03-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:52 Afbud: H.P.Geil Fraværende: Bemærkninger: Økonomiudvalget, 07-03-2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

Referat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1

Referat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg J.NR.: Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg 6 J.NR.: 18.14.00

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Bestyrelsesmøde 5/2014 i Skydebaneforeningen Danmark

Bestyrelsesmøde 5/2014 i Skydebaneforeningen Danmark Bestyrelsesmøde 5/2014 i Skydebaneforeningen Danmark Åbent referat Dag og tid: Tirsdag den 25. november 2014 kl. 14.30 Sted: Administrationsbygningen, mødelokale 1, Vingstedvej 27, 7182 Bredsten. Deltagere:

Læs mere

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Indkaldelser: kl. 15.00 Anette Holm, Børne- og Familiecentret punkt 30 kl. 15.15 Britta

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april/maj 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Turismestrategi 2015-2017

Turismestrategi 2015-2017 Turismestrategi 2015-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Mødedato Mødetidspunkt Medlemmer Fra forvaltningen

ØKONOMIUDVALGET Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Mødedato Mødetidspunkt Medlemmer Fra forvaltningen Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Rådhuset Mødelokale 3 Mødedato Onsdag den 30. marts 2011 Mødetidspunkt Kl. 16.30 Medlemmer Fra forvaltningen Erik Fabrin (V), Jens Ive (V), Erik Mollerup (V), Daniel

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

Ændringsforslaget blev dermed forkastet. Indstillingen blev herefter tiltrådt uden afstemning.

Ændringsforslaget blev dermed forkastet. Indstillingen blev herefter tiltrådt uden afstemning. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BR 203/04 Tilskud Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at Borgerrepræsentationen yder Badmintonklubben BC 37 et

Læs mere