NOVEMBER 2015 i Hovedstaden sommer 2014 medlemsblad

Transkript

1 sommer NOVEMBER i Hovedstaden medlemsblad

2 Cyklister i Hovedstaden Medlemsblad for Cyklistforbundet, Københavns & Frederiksberg afdelinger. Kontakt Vedr. lokale trafikforhold o.l.: Københavns Afdeling (fmd.) Korsgade 11, 3. t.h., 2200 Kbh. N Tlf , mail: eh@post.opasia.dk. Frederiksberg Afdeling Jette Gotsche (fmd.) Vagtelvej 15, 3. t.v., 2000 Frederiksberg Tlf mail: jette.gotsche@gmail.com Vedr. medlemskab, butik m.v. Sekretariat & butik Cyklistforbundet, Rømersgade 5, 1362 K, tlf , post@cyklistforbundet.dk Vedr. huller i vejen m.m. Københavns Kommune: Teknik- &Miljøforvaltningen, Postbox 453, 1505 København V. Tlf tmf@tmf.kk.dk eller giv et praj på adressen: Frederiksberg Kommune: Vej- & Park, Rådhuset, Smallegade 1, 2000 F. Tlf , mail: Se under giv et praj på Redaktion: Redaktionen afsluttet Tryk: PE Offset, oplag Forsiden: Vidste du, at cyklen udgør 86% af al trafik på Dronning Louises Bro? Der er mange flere tal i det seneste københavnske cykelregnskab, der omtales på side 9. Foto: Er det (stadig) trygt? For ti års tid siden lød Københavns Kommunes ambition, at 50% af alle ture i København skulle foregå på cykel i Men det gik meget langsomt i årene derefter, og da en ny cykelstrategi skulle formuleres i starten af dette årti, ændrede man bare årstallet til Uambitiøst, bemærkede jeg i dette blads spalter. Men nu går det stærkt Efter i mange år at have ligget i slutningen af 30-erne, steg procentsatsen i 2014 til 45. Det kommer som sådan ikke bag på os, der hver dag færdes på cykel i byens gader, og jeg skal være den sidste til at begræde udviklingen, men det betyder altså større trængsel på cykelstier og veje. For ligeså hurtigt er længden og bredden på cykelstierne trods alt ikke øget. Hvad så når det så gælder den subjektivt oplevede tryghed? Her må jeg sige, at for mig personligt er den desværre blevet ringere de seneste år. Men det skyldes så langt fra mængden af cyklister alene. Det er snarere deres opførsel især hos mange af de nye cyklister. Den væsentligste grund til, at jeg føler mig mere utryg i dag sammenlignet med for fem år siden (og den direkte årsag til, at jeg nu benytter cykelhjelm til hverdag) er dog bilisternes stadigt dårligere adfærd. Opførsel der for år tilbage var undtagelsen, er i dag snarere reglen. Min egen teori er, at det bl.a. kan skyldes, at den ringere fremkommelighed som følge af vejlukninger, gravearbejder o.l. får mange bilister til at tage chancen. Dét gør mig mere utryg. Og det er i den forbindelse ingen trøst tværtimod at (for) mange cyklister praktiserer samme tankegang. Nye tider på kommunikationsfronten Det er mere end ni måneder siden, du sidst modtog et nummer af dette blad. Hvorfor er der dog gået så lang tid, vil nogen sikkert spørge. Den konkrete årsag er, at stigende portopriser sammen med Cyklistforbundets mildest talt udfordrede økonomi tilsammen gør, at det kun været muligt at udgive to numre i 2015, og af forskellige grunde udkommer det andet blad så først nu; lige så sent på året som det første kom tidligt på året. Den noget asymmetriske udgivelsesfrekvens betyder desværre også, at der er en lang række begivenheder og nyheder interne såvel som eksterne - fra de forgange ni måneder, som ikke finder vej til dette blads spalter. Det gælder fx begge afdelingers generalforsamlinger for langt over et halvt år siden. Frederiksbergafdelingen har været med til Naturdag i Søndermarken. Københavnsafdelingen har afholdt sin 19. Trafiklegedag. De to afdelinger arrangerede sammen en cykeltur på Sindets Dag 10. oktober m.m.m. For slet ikke at tale om de mange, mange cykelprojekter som de to kommuner enten har besluttet, igangsat eller færdiggjort. Et par af dem er dog omtalt på de næste sider af dette blad. Samtidig drøfter vi også internt i Cyklistforbundet, om det overhovedet stadigvæk er tidssvarende at udgive et trykt blad(?) Digitale løsninger er meget oppe i tiden, og de sparer ikke bare penge og ressourcer; de er også et meget hurtigere medie til udbredelse af nyheder. Begge lokale afdelinger har i årevis haft hjemmesider, men især for københavnernes vedkommende har den aldrig rigtigt slået an, og vi har nu taget konsekvensen heraf, og i stedet satser vi på afdelingens relativt nye Facebookside. Den hedder kort og godt Cyklistforbundet København, og her har der de første par måneder været debat om forskellige emner (fx cykelhjelme og cykelparkering), og det er klart vores ambition at køre videre i dét spor. Jeg kan kun opfordre alle til at kigge med. Også Frederiksbergafdelingen er aktiv på Facebook, og her hedder siden Cyklistforbundet Frederiksberg. Herudover kan jeg anbefale at følge de mange spændende nyheder og diskussioner på Cyklistforbundets Facebook-side ( Cyklistforbundet ). En tredje mulighed er udgivelse af nyhedsbreve. Det har vi holdt os lidt tilbage med, da det fortsat langt fra er alle medlemmer, der har oplyst deres mailadresse. Har du endnu ikke gjort det, så send en mail til post@cyklistforbundet.dk Bare rolig! Jeg kan garantere, at du på ingen måde vil blive spammet. Indtil videre fortsætter vi dog med trykte blade, og det næste udkommer i februar med indkaldelse til generalforsamlinger, cykeltursprogram og aktuelle nyheder. Vi hører dog meget gerne dit synspunkt på, hvordan du ønsker at modtage informationer på cykelfronten i København og på Frederiksberg. Benyt kontaktoplysningerne på side 2. 3

3 4 Vi har tidligere her i Cyklister i Hovedstaden flere gange skrevet om venstresving for cyklister. Men der også god grund til at fokusere på højresving især højresvingende biler der er et stort problem for de københavnske cyklister. Københavns Kommune skriver i pjecen Cykelfokus - retningslinjer for vejprojekter (omtalt her i bladet i februar 2014), at cykelsti i fuld bredde frem til kryds er standardløsningen i København, og at afkortet cykelsti kun anvendes undtagelsesvis. Hvis det er rigtigt, må vi konstatere, at der i København findes mange undtagelser. Man kan i flæng nævne nogle af de værste eksempler: Tietgensgade/Bernstorffsgade Bremerholmen/Holmens Kanal Stormbroen/Frederiksholms Kanal Store Kongensgade/Gothersgade Gothersgade/Østervoldgade, Gothersgade/Øster Farimagsgade Øster Farimagsgade/Dag Hammarskjölds Allé Nogle steder er bilernes højresvingsbane både forsynet med højrepil og cykelsymboler, der betyder, at cyklister og bilister skal flette sig ind i denne bane uanset om cyklisten skal svinge eller ej. Men hvordan fletter man motorkøretøjer og cyklister i samme opmarchbane, når førstnævnte maser sig frem og fylder hele feltet og mere til? Cyklister må så klemme sig ind mellem to rækker ventende biler, hvis de tør, eller de må pænt vente bag bilkøen og derved misse det grønne lys måske endda flere gange. Livet i højresvingsbanen Andre steder er der ingen cykelsymboler i højresvingsbanen, hvilket betyder, at ligeud-kørende cyklister kan vælge den næste bane, hvis man da tør vove sig derud. Bremerholm ved Holmens Kanal. Cykelbanen ender ud i bilernes højresvingsopmarchbane. En meget ringe og utryg løsning. I færdselslovens 49, stk. 2 står der: Cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre. Og videre i stk. 3 hedder det: Før vejkryds skal cyklist, der skal ligeud eller til venstre fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en eller en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten af placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende og højresvingsbanen. Det lyder ligetil, men sådan er realiteterne bare ikke i den københavnske trafik. Hvordan skifter man uden videre vognbane på cykel i myldretiden? Den næste vognbane er jo også fyldt op med biler, der ikke uden videre viger for ligeudkørende cyklister. Man kan så ifølge stk. 3 placere sig på linjen mellem to vognbaner og klemme sig ind mellem to tætte rækker ventende biler. Begge situationer er helt håbløse og utilfredsstillende for cyklisters fremkommelighed i den københavnske trafik. Hvis cyklen skal være et alternativ til bilen, så er det urimeligt at cyklisten skal følge biltrafikkens strømme og ventetider i bilkøer. At undgå bilkøer og ventetid er jo netop et af de forhold, der gør cyklen til et godt og attraktivt alternativ til bilen. Men det er altså dét der sker, når man cyklende på en tryg cykelsti pludselig meter før kryds havner i et kaotisk bilhelvede i en højresvingsbane. Hvor bilister ofte mener de har forkørselsret til banen eller glemmer at se efter cyklister og derfor kommer i konflikt med cyklister, der også påberåber sig deres forkørselsret. Børn, ældre og nye usikre cyklister har ofte ikke en chance her især i myldretiden. Faktisk har cyklister ofte forkørselsret i højresvingsbaner, hvilket er markeret med hvide stiplede linjer. Men hvad hjælper det at have ret, hvis det er forbundet med livsfare, at køre som man har ret til. Det må kunne gøres bedre. I Københavnsafdelingen må vi kræve langt større tryghed og fremkommelighed for det stigende antal københavnske cyklister. Der må derfor findes robuste løsninger i form af etablering af langt flere uafkortede cykelstier og de eksisterende afkortede både cykelstier, og at de afmærkede cykelbaner skal gøres uafkortede frem til kryds. Gerne ledsaget af tilbagetrukket stoplinje for biler eller cykelbokse. Hvis det enkelte steder er umuligt at undgå afkortning af cykelsti før kryds, findes der en sidste udvej til fordel for cyklisters fremkommelighed: En smal cykelbane frem til kryds, der separerer cykel og biltrafik og giver cyklister forkørselsret. At højresvingende bilister herved måske kommer til at vente, indtil ligeudkørende cyklister har passeret, giver kun et godt signal om trafikprioriteringer og adfærds-regulering i den københavnske trafik. Tekst & Fotos: Anders Kristensen Bestyrelsesmedlem Københavns afd. Eksempel på den mindst ringe løsning : Indsnævret cykelbane efter afkortet cykelsti - her på Jagtvej ved Tagensvej. 5

4 6 7 Lær voksne at cykle Også penge i 2016 Landsmøde 2015 Blandt flygtninge og indvandrere findes et stort antal voksne, som aldrig har fået lært at cykle. Efter at have opholdt sig nogen tid i Danmark begynder disse mennesker helt naturligt også at fatte interesse for denne del af den danske kultur og levemåde. Enten af ren interesse og lyst eller af nødvendighed på grund af job. Derfor har Røde Kors Hovedstaden, som en del af organisationens samlede integrationsindsats, oprettet en række cykelkurser i hovedstadsområdet. To kurser på Nørrebro, et på Amager, et i Vanløse og et kursus ved Sjælør. Antallet af kursister er jævnt stigende og sideløbende dermed er der også et øget behov for flere cykeltrænere. Så skulle der blandt Cyklistforbundets medlemmer være nogle med tid og lyst til at bruge et par timer hver eller hver anden uge vil Røde Kors Hovedstaden gerne høre fra jer. Det frivillige arbejde består i at deltage i undervisning i balance- og manøvrefærdigheder, cykling i trafik, færdselsregler og elementær vedligeholdelse af cyklen. Tidsforbruget er som nævnt 2 timer hver eller hver anden uge lørdag eller søndag i perioden marts til oktober med pause om sommeren. Interesserede kan henvende sig på e- mail cykel.rkh@rodekors.dk eller tlf , eller søge yderligere oplysninger på Røde Kors Hovedstadens hjemmeside: rodekors.dk/hovedstaden. Tage Winther Larsen Også denne gang kom cyklisterne med, da politikerne på Københavns Rådhus vedtog budgettet for Har vi så hænderne højt hævet i Cyklistforbundet? Naarj, egentlig ikke For der er stadigvæk et kæmpe efterslæb på anlægssiden, når man tænker på det høje ambitionsniveau, kommunen generelt har på cykelområdet. Skal supercykelstiplanen udbygges, skal cykelrutenettet udbredes, og skal der virkelig satses big time på de seks udpegede cykelkorridorer, skal barren løftes markant og med langt større beløb end de 75,3 mio. kroner, som blev cykelområdet til del i Omvendt skal vi da være glade for de mange penge, men de rækker altså kun til én cykelkorridor (Tagensvej) og dele af tre supercykelstier (Fasanvejsruten, Farumruten og Helsingørruten). Samt diverse etcifrede millionbeløb til bl.a. cykelparkering. For en god ordens skyld skal jeg tilføje, at cyklisterne også tilgodeses af en anden større pulje; nemlig én på 180 mio. kroner i til vedligeholdelse af veje, cykelstier og vejbrønde. Nyt cykelkort Københavns Kommune har her i august måned udgivet et nyt cykelkort, der også dækker hele Frederiksberg og dele af en række omegnskommuner. Kortet er gratis og kan bl.a. fås i Cyklistforbundets butik. Landsmødet, som blev holdt i IDA-huset i København d. 31. oktober, blev afviklet i ny form i år. Landsmødet har traditionelt strakt sig over to dage, men i år blev selve landsmødet afviklet om lørdagen, og søndagen var en åben dag for alle med interesse for cykling og cyklisme. Landsmødet samlede ca. 120 delegerede og andre interesserede medlemmer af Cyklistforbundet. Hovedbestyrelsen har taget hul på et nyt projekt, som i fremtiden skal bringe den tættere på afdelingerne og deres aktiviteter. Vi planlægger en ønskeliste over opgaver og aktiviteter for afdelingerne, som vi mener det vil være relevant at løse. Til gengæld leverer vi en værktøjskasse med f.eks. gode råd og vejledning samt cases fra andre afdelinger. Vi forventer at kunne fortælle om succeshistorier fra dette arbejde på næste års landsmøde. Arbejdsprogrammet med seks overordnede punkter, som blev vedtaget sidste år, blev i år suppleret med et antal Cyklistforbundet mener -notater, som beskriver forbundets holdning til cykelrelevante temaer med cases, links etc. Landsmødet var præget af en del forslag til vedtægtsændringer, som lagde beslag på en del af eftermiddagens program. Alle forslag blev vedtaget, så vi nu har et sæt opdaterede vedtægter. De kan ses på Cyklistforbundets hjemmeside, under menupunktet Om os, hvor man også kan se arbejdsprogrammet og den nye hovedbestyrelse. Den åbne dag bød på et afvekslende program med fokus på cykling: Cykelleg under ledelse af Erik Nielsen fra idrætsbørnehaven Hylet, som via sit arbejde med at lære de mindste børn at cykle har inspireret Cyklistforbundet til kampagnen Vi kan cykle. Købehavns kommune præsenterede sine cykelplaner for de kommende år. Københavnsafdelingen førte os sammen med Cykling uden alder på en cykeltur over bl.a. nogle af Københavns mange broer, gennem Christiania og Fælleden tilbage til udgangspunktet, hvor der var særvisning af dokumentarfilmen Bikes vs Cars af Fredrik Gerttens. Endelig var der paneldebat om ildsjæle og frivillighed. Det nye koncept blev godt modtaget af deltagerne og vi håber at den åbne dag kan udvikle sig til en cykelevent i den by hvor landsmødet afvikles. Debatmøde / generalforsamling på Frederiksberg 2016 Vi holder debatmøde og efterfølgende generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 kl. 19. Det sker i Det økologiske inspirationshus, Allégade 7-9. Programmet for debatmødet ligger ikke helt fast endnu, men vi har en plan om at invitere en repræsentant for såvel Frederiksberg Kommune som Københavns Kommune til en duel om nuværende og fremtidige cykelforhold i de to kommuner. Der er sat høje mål på cykelområdet i begge kommuner og vi vil sætte fokus på om og hvordan målene nås. Læs mere på vores hjemmeside og Facebook side når vi nærmer os. Indkaldelsen til generalforsamlingen i 2016 sendes ikke længere ud med brev, men kommer via mail og vores hjemmeside. Send en mail med dit navn og medlemsnummer til post@cyklistforbundet.dk, så får du direkte besked via mail. Jette Gotsche

5 8 9 9 Virker cykeltip-ordningen? Cykelregnskabet 2014 Cyklistforbundets Københavnsafdeling har igennem længere tid rettet henvendelse til Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning om en række mindre, men vigtige forbedringer for cyklisters fremkommelighed i byen. Det drejer sig især om manglende undertavler for cyklister i forbindelse med forbuds- og påbudstavler. Eksempelvis højresving forbudt eller påbudt kørselsretning, hvor disse forbud og påbud giver rigtig god mening for biltrafikken, men det stik modsatte for cykeltrafikken. Henvendelserne er sket i form af brug af Cykeltip-ordningen cykeltip@tmf.kk.dk og ved direkte henvendelse til forvaltningen. Men der sker ikke meget. Vi ved ikke om langsommeligheden skyldes fortsat knaphed på undertavler og manglende lagerstyring (se artiklen i Cyklister i Hovedstaden feb. 2015), travlhed, glemsomhed, nedprioritering eller andet. Det skal dog her siges, at der er begyndt at ske noget. Flere steder er de af Københavnsafdelingen foreslåede undtagelses-undertavler begyndt at dukke op. Det gælder f.eks. cyklisthøjresving fra Nørre-voldgade ad Vendersgade, højresving fra Nørre Farimagsgade ad Ahlefeldtsgade mod Israels Plads og højresving fra Amagerbrogade ad Hallandsgade. Men der er desværre langt igen. Kun ca. 15% af vores påpegninger er gennemført. Dertil kommer, at Københavnsafdelingen har en lang række nye konkrete forslag til opsætning af cyklistundtagelsestavler og andre forbedringer, der ligger indenfor rammerne af cykeltipordningen. Den mangelfulde og unøjagtige skiltning vidner om, at der stadig er plads til store forbedringer, når det drejer sig om at undgå en alt for bilfokuseret skiltning og trafikregulering til ulempe for cyklisters fremkommelighed og sikkerhed.. Nogle vil måske sige, at det er at gå i for små sko at klage over manglende undertavler. Cyklister kan da bare svinge f.eks. til højre uanset undertavle. Til det er der to ting at sige: 1. Ja, det kan vi, men hvordan går det an sammenholdt med påstanden om, om at cyklister kører råddent? Er der nogle trafiktavler, som cyklister bare kan se bort fra eller ikke tage så alvorligt? 2. Selve det faktum, at de ansvarlige myndigheder ved opsætning af trafiktavler nogle steder glemmer eller overser cykeltrafikken rejser jo et langt større perspektiv. Hvordan kan man overhovedet glemme cykeltrafikken i nogle led af trafikreguleringen i den københavnske trafik? Hvis du som medlem af Cyklistforbundets Københavnsafdelingen opdager mangelfuld skiltning for cyklister eller andre forhold, der hæmmer cyklisters fremkommelighed, så brug Cykeltip-ordningen og send forslaget til cykeltip@tmf.kk.dk og også gerne til Københavnsafdelingen, så vi kan følge op på sagen. Skriv da til mailadressen: eh@post.opasia.dk Anders Kristensen Siden 1996 har Københavns kommune hvert andet år offentliggjort et Cykelregnskab, der i ord og især i tal forsøger at give et aktuelt billede af, hvordan situationen ser ud for de tohjulede i hovedstaden. Det nyeste er udarbejdet i 2014, men kom først på gaden i forsommeren i år. Heri kan man finde en række af de tal, som er centrale, når politikere, medier, borgere, udenlandske gæster, Cyklistforbundet og mange andre taler om København som Cyklernes By. Dette gælder fx det helt overordnede og ganske imponerende tal: 45. Nemlig procentsatsen for, hvor stor en andel af alle ture til arbejde eller uddannelse, der foregår på cykel. Ambitionen var i mange år, at tallet i 2015 skulle op på 50, men det har der været mange undertegnede inklusive der betegnede som urealistisk at nå. Nu er vi snart tæt på, og i forhold til 2012, hvor tallet kun var 36, er det en imponerende stigning. Et andet beslægtet tal, som (heller) ikke kan gentages for tit, er 63. Dette er det tilsvarende procenttal, hvis man alene tæller op blandt trafikanter bosiddende i Københavns Kommune. Også her er der tale om en markant stigning i forhold til to år før, hvor tallet var 52. Andre nøgletal viser også (fortsat) fremgang, om end i mindre målestok. Fx antallet af kilometer cykelsti, cykelbaner og grønne cykelruter. Den anden del af cykelregnskabet handler om cyklisternes subjektive vurdering af en række forhold. Her er der også forbedringer på de fleste målepunkter; eksempelvis cyklisternes op- ne hvert a Siden 1996 fattelse af cykelstiernes bredde, vedligeholdelse af veje og cykelstier samt tal forsø Cykelregns cykelparkering generelt. Sidstnævnte lede af, hv målepunkt er steget fra 29% s tilfredshed i 2012 til 33 % i Ikke impo- for de tohju nerende, men der sker dog noget: Det nyeste Politikerne har i 2013 og 2014 afsat kom i først p alt 12,5 mio.kr til bedre cykelparkering. Målet er at der skal etableres 6000 som er cent Heri kan m cykelparkeringspladser inden 2016, og borgere, ud indtil videre er der anlagt forbundet o København I den anden ende af pointskalaen ligger det måske lidt diffuse begreb København som cykelby, som stort set alle ganske imp Dette gælde interviewede stiller sig tilfreds med procentsatse (94%), og når det kommer til spørgsmålet om, hvorfor man cykler, siger der foregår alle ture ti rundt regnet halvdelen såvel Fordi det mange år, a er det hurtigste og Fordi det er det 50, men det nemmeste, mens kun 7% har valgt at dertegnede cykle, fordi det er miljøvenligt. som urealis på, og i forh Alt i alt tegner cykelregnskabet et var 36, er d absolut positivt billede af København som cyklernes by og det er på mange Et andet bes måder fortjent - men det peger trods alt kan gentage også på nogle af udfordringerne. For tilsvarende hvor positivt det end er, at næsten halvdelen af alle ture til arbejde og uddan- i Københav tæller op bl nelse foregår på cykel, så giver det altså også stigende problemer med træng- forhold til t der tale o sel på cykelstierne og faldende tryghed Andre nøg blandt cyklisterne. fremgang, o Fx antallet baner og gr Læs mere: Den anden handler om vurdering a

6 10 11 Ny og bred cykelsti Biler på cykelstien? Københavnsafdelingen er med til at sikre cyklisterne I december 2015 står en ny cykelsti klar på Store Kongensgade mellem Gernersgade og Gothersgade. Det bliver en rigtig cykelsti, der opgraderer den nuværende afmærkede cykelbane. Men ikke nok med det; den bliver en lille meter bredere svarende til noget, der ligner en tresporet cykelsti. Et godt signal om, at der skal gøres klar til endnu flere københavnske cyklister og deres tryghed og fremkommelighed. Men ingen roser uden torne. Desværre vil cykelstien blive afkortet 30 meter før dens udløb ved Kongens Nytorv. Her skal cyklister kommende fra den trygge cykelsti fremover stadig kæmpe om pladsen med højresvingende bilister i den selv samme bane. Den nye cykelsti i Store Kongensgade under anlæggelse. Bemærk den flotte udvidelse. Men bemærk også den afkortning af stien, der er gjort klar til. Tekst & foto: Anders Kristensen I det tidlige forår modtog Københavnsafdelingen en henvendelse fra Københavns Kommune, som straks fangede vores interesse. Der stod bl.a. Center for Parkering er i gang med at undersøge, om blandt andet parkeringsvagter, afmærkning vedrørende parkering mv. kan bidrage til øget fremkommelighed og sikkerhed for cyklister i København. Det vi tænker på, kunne være øget parkeringskontrol på særlige strækninger eventuelt i særlige tidsrum, fokus på parkeringsafmærkning for bilister der ikke fungerer eller overholdes af bilister til gene for cyklister og meget andet... Vi troppede et par stykker op hos parkeringsfolkene for at høre nærmere, men det viste sig dog ikke at bidrage nærmere end ovenstående, i virkeligheden meget præcise fremstilling. Først nu har vi så muligheden for at spørge vores medlemmer til eksempler på konkrete steder i byen, hvor Center for Parkering kan gøre noget for os cyklister. Altså: Oplever du steder, hvor biler konsekvent og regelmæssigt parkerer til gene for cyklisterne? Måske fordi afmærkningen er mangelfuld eller ikkevedligeholdt. Måske en helt ny cykelsti, der forhindrer bilisterne i at parkere, hvor de plejer (hvilket naturligvis ikke er nogen brugbar undskyldning for at gøre det). Uanset hvad så samler vi eksempler sammen til kommunen. Du kan komme med dit bidrag enten direkte til afdelingen på mail, eller ved at bruge opslaget om emnet på vores Facebook-side. December Trafikken ved den nye Nørreport Station er genåbnet efter en lang byggeperiode. Men der er noget helt galt med et bestemt lyssignal. Cyklistforbundets Københavnsafdeling får flere henvendelser om signalet. Når cyklisterne kommer ad Nørrevoldgade og skal videre til venstre ad Nørregade, kunne de komme i alvorlig fare under svingningen - uden at have en chance for at vide det. Når cyklisterne ved Østerlandsk Thehus afventede at fortsætte mod Nørregade, kunne de ikke se, om der var rødt eller grønt i den nye retning. Når det nærmeste lyssignal i kørselsretningen viste grønt, kunne der i virkeligheden være rødt i den retning. Årsagen er, at lyssignalerne i det nordlige side ved Vendersgade ikke følges med dem i den sydlige side ved Nørregade. Og venstre-svingende cyklister kunne vel at mærke ikke se det nordlige trafiklys. Derved opstod der flere farlige situationer for cyklister, når disse kørte frem i tillid til at krydsende bilister ville holde tilbage. Disse måtte jo logisk set have rødt lys i deres retning. Når cyklister derfor først midt ude i krydset opdagede, at bilisterne i begge retninger faktisk ikke holdt tilbage, opstod mange farlige situationer. Cyklistforbundets Københavnsafdeling henvendte sig derfor til Teknik- og Miljøforvaltningen i to omgange for at gøre opmærksom på det farlige cyklistvenstresving. Det kom der i første omgang ikke noget ud af, så afdelingsformanden og jeg stillede os den 12. februar 2015 op på stedet. Her observerede vi på 30 minutter flere farlige situationer for venstresvingende cyklister, der blev overrasket af dyttende og vrede bilister. En mandlig cyklist var ved at blive kørt ned og begge parter råber efter hinanden, idet de begge mener at have færdselsloven på sin side. Senere er en ung kvindelig cyklist ved at blive kørt ned at en krydsende bus, inden hun dog når at stoppe midt i krydset. Se foto. Dette foto er taget den 12. februar På billedet ses en kvindelig cyklist stoppe i sidste øjeblik for en krydsende Moviabus. Hun så kun det grønne lys forude Alt dette sker på bare 30 minutter en tilfældig torsdag. Vi rettede derfor igen henvendelse til forvaltningen og kunne snart konstatere, at der endelig er opsat et ekstra lyssignal synligt for venstresvingende cyklister i retning mod Nørregade (det røde lys forrest på nedenstående foto) Siden har der, så vidt vi er underrettet, ikke været ulykker med cyklister dette sted. Tekst & foto: Anders Kristensen

7 Afsender: Cyklistforbundet Rømersgade København K Den store cykelmængde i København taget i betragtninger er højresvingsulykker et begrænset problem. Højresvingsproblemer er derimod dagligdag for mange cyklister. Som her i krydset Tietgensgade/ Bernstorffsgade. Læs mere side 4-5. Foto: Anders Kristensen