Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2002 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER LANDSKONTORET FOR PLANTEAVL Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf , fax lfplante@lr.dk Hjemmeside: Jydsk Centraltrykkeri A/S

2 Indholdsfortegnelse Side Landsudvalget for Planteavl...4 A. Forsøgsarbejdet og vækstvilkår...5 Indledning...5 Forsøgsarbejdets omfang...6 Vejrforhold...9 Arealanvendelse...11 Forbruget af handelsgødning...12 Forbruget af bekæmpelsesmidler...13 De enkelte afgrøder...13 Det samlede høstudbytte...16 B. Vintersæd...17 Af Jon Birger Pedersen, Jens Erik Jensen, Ghita Cordsen Nielsen, Poul Henning Petersen og Ole Møller Hansen Vinterbyg...17 Vinterrug...27 Triticale...30 Vinterhvede, sorter...34 Vinterhvede, sygdomme...45 Vinterhvede, skadedyr...64 Vinterhvede, ukrudt...67 Dyrkningssystemer i vinterhvede...92 C. Vårsæd...95 Af Jon Birger Pedersen, Jens Erik Jensen, Ghita Cordsen Nielsen og Poul Henning Petersen Vårbyg, sorter...95 Vårbyg, sygdomme Vårbyg, skadedyr Vårbyg, ukrudt Havre Vårhvede D. Bælgsæd Af Jon Birger Pedersen, Jens Erik Jensen, Ghita Cordsen Nielsen og Poul Henning Petersen Markært, sorter Planteværn E. Frø- og industriafgrøder Af Christian Haldrup, René Gislum 1), Leif Knudsen, Poul Henning Petersen og Ghita Cordsen Nielsen Markfrø Vinterraps Vårraps Spinat Side F. Gødskning og kalkning Af Leif Knudsen, Torkild Birkmose, Ole Møller Hansen Hans Spelling Østergaard, Rita Hørfarter, Ingrid Kaag Thomsen 1), Anton Thomsen 1) og Jørgen Berntsen 1) Stigende mængder kvælstof Bestemmelse af kvælstofbehov Kvælstofstrategier og kvælstoftyper i vinterhvede og vårbyg Svovl Mangan Positionsbestemt plantedyrkning Husdyrgødning Gødningvirkning af restprodukter Kalk og jordforbedringsmidler Grundvandsprojekt Jordbundsanalyser G. Kulturteknik Af Erik Sandal og Jan Kjær Madsen H. Økologisk dyrkning Af Michael Tersbøl, Inger Bertelsen, Peter Mejnertsen, Jon Birger Pedersen og Ghita Cordsen Nielsen Sortsafprøvning Artsforsøg Dyrkning af vintersæd Dyrkning af vårsæd Majs og sukkerroer Jordbearbejdning og rodukrudt Demonstrationsprojekter I. Kartoffeldyrkning Af Lars Møller, Ole Møller Hansen og Knud Bastholm Sortsforsøg i kartofler Kartoffelskimmel Nedvisning af kartoffeltop Ukrudtsbekæmpelse J. Sukkerroer Af Karsten A. Nielsen, Jens Nyholm Thomsen 2), Jens Kristian Steensen 2), Leif Knudsen, Poul Henning Petersen, Anne Marie Jørgensen 2) og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af sukkerroer...274

3 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Vintersæd B Side K. Grovfoderproduktion Af Karsten A. Nielsen, Martin Mikkelsen, Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Dyrkning af græs og grønne afgrøder Dyrkning af helsæd Dyrkning af majs Specialudvalget for Græsmarksdyrkning og Grovfoderproduktion L. Opgaver i planteavlsrådgivningen Af Henrik Buus Frederiksen Markstyring Gødningsplaner Sprøjteplaner Dyrkningsplaner Afgrødenyt Grupperådgivning Mark- og ejendomsbesøg Markvandringer og markmøder Planteavlsmøder og -kurser Hektarstøtteordninger og MVJ VVM-sager og VVM-screeningssager Digital korttegning Positionsbestemt dyrkning Andre opgaver M. Sorter, anmeldere, priser, midler og principper Af Lars Byrdal Kjær m.fl. Forsøgenes sikkerhed, Alpha-design, Overskrifter over forsøgsled og Beregningsnormer Beregning af økonomisk optimale kvælstofmængder og Nettomerudbytte Priser på planteprodukter m.m., behandlingsindeks, bedømmelsesskalaer, udviklingsstadier og forsøgenes nummerering Forkortelser Afprøvede sorter Fortegnelse over anmeldere og vedligeholdere af sorter Anvendte plantebeskyttelsesmidler Priser på plantebeskyttelsesmidler Behandlingsindeks Landskontorets faglige medarbejdere Stikordsregister Afgrødernes udviklingstadier ) Danmarks JordbrugsForskning 2) Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Vårsæd Bælgsæd Frø- og industriafgrøder Gødskning og kalkning Kulturteknik Økologisk dyrkning Kartoffeldyrkning Sukkerroer Grovfoderproduktion C D E F G H I J K Opgaver i planteavlsrådgivningen L Sorter, anmeldere, priser midler og principper M

4 Landsudvalget for planteavl * Gårdejer Esben Oddershede (formand) Søgård Mark 6, 7700 Thisted Tlf , Fax Esben-Oddershede@mail.tele.dk * Husmand Ib W. Jensen (næstformand) Koppenbjergvej 16, 5620 Glamsbjerg Tlf , Fax ibje@post3.tele.dk * Gårdejer Torben Hansen Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf , Fax th.nordgaarden@mail.tele.dk * Gårdejer Hans Chr. Holst Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf , Fax hcholst@mail.dk * Gdr. Sven-Aage Steenholdt Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf , Fax s.steenholdt@post.tele.dk Gårdejer Hans Ejler Bang Longvej 6, Refsvindinge, 5853 Ørbæk Tlf , Fax HEB-Dybmosegaard@mail.tele.dk Husmand Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Tlf , Fax stavnsbjerg@mail.tele.dk * Valgt til Dansk Planteforum Gårdejer Knud Skøtt Christensen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Tlf , Fax viftrupgaard@mail.tele.dk Gårdejer Henrik Høegh Møllevej 31, 4960 Holeby Tlf , Fax hehoegh@post6.tele.dk Godsejer Peter Iuel Petersgaard Allé 3, 4772 Langebæk Tlf , Fax pi@petersgaard.dk Gårdejer Jens Aage Nielsen Ravnse Byvej 13, 4840 Nørre Alslev Tlf , Fax ravnsbygaard@post.tele.dk Finn Pedersen Kirkevej 4, 8765 Klovborg Tlf , Fax gfpedersen@post.tele.dk Gårdejer Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf , Fax pp-magda@post4.tele.dk Gårdejer Leo Rahbek Hveddevej 39, 6933 Kibæk Tlf , Fax rahbek.leo@mail.tele.dk Konsulent Ulla Plauborg (observatør) Landbo Midt Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tlf , Fax ulp@lcm.dk 4

5 A Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Indledning Dette afsnit er udarbejdet i samarbejde med en række af landskontorets medarbejdere. Konsulent Søren Kolind Hvid har forfattet delafsnittet om vejrforhold og vækstvilkår. Dyrkningsåret 2001 til 2002 vil blive husket som året, hvor forventningerne til resultatet af indsatsen varierede med tiden. De fugtige vejrforhold i efteråret 2001 generede etableringen af vintersæden, men det milde efterår bevirkede, at vinterafgrøderne groede relativt godt til. Da der heller ikke var specielt store problemer med overvintring, begyndte optimismen at stige. Med rimelig nedbør i løbet af forsommeren og sommeren begyndte nogle, specielt grovvarevirksomhederne, at tale om udsigter til rekordhøst. Efter regn frem til begyndelsen af juli blev det imidlertid tørt og varmt, hvorfor høsten blev særdeles tidlig, og som det fremgår af de følgende sider, er resultatet af kornhøsten ganske skuffende. Det er svært helt at forklare det skuffende resultat, men det skyldes formentlig både, at der visse steder trods alt var tørkeproblemer, og at den meget hurtige afmodning har bevirket en mindre indlejring i kernerne end normalt. I modsætning til kornafgrøderne har udbyttet af grovfoderafgrøderne på kvægbrugene generelt været tilfredsstillende. Danske landmænd tilrettelægger planteproduktionen ud fra resultatet af objektive og uvildige forsøg, gennemført på deres egne marker i regi af rådgivningssystemet. Nærværende publikation samler resultaterne af langt hovedparten af de forsøg, der er gennemført i de landøkonomiske foreninger. Der er fuld åbenhed omkring forsøgsarbejdet og dets resultater. Selv om de firmaer, der har interesse i at sælge hjælpestoffer til landbruget, bidrager økonomisk til arbejdets udførelse, offentliggøres alle resultater. Det er således en forudsætning for at få noget afprøvet i landsforsøgene, at man overlader det til de respektive landskonsulenter at opstille forsøgsplanerne, og at alle resultater, der kan stå for en nærmere statistisk analyse, bliver offentliggjort. Landmændene kan derfor være sikre på, at de får kendskab til alle resultater fra alle gennemførte forsøg. Oversigt over Landsforsøgene 2002 bringer et sammendrag af de forsøg, de lokale planteavlskonsulenter har gennemført i dyrkningsåret 2001 til Forsøgsarbejdet har et dobbelt formål. For det første skal det afdække de driftsøkonomiske konsekvenser af forskellige driftsmæssige tiltag, herunder anvendelse af hjælpestoffer, sorter, dyrkningsteknik og sædskifte. For det andet skal forsøgsarbejdet bidrage til at afklare de miljøpåvirkninger, der er uundgåelige som følge af landbrugsproduktionens indgreb i naturens kredsløb. Det er således en væsentlig del af formålet med forsøgene at finde metoder, der giver den mindste miljøpåvirkning i forhold til produktionens størrelse. Et langt stykke hen ad vejen er der sammenfald mellem de miljømæssige og de driftsøkonomiske mål, idet overforbrug af hjælpestoffer både er økonomisk og miljømæssigt belastende. Landbrugsproduktionen og omgivelserne Dansk landbrug anvender mere end 60 pct. af Danmarks samlede landareal. Når landbruget samtidig er leverandør af fødevarer til resten af befolkningen, afføder det en naturlig interesse fra omgivelserne for, hvordan landbruget forvalter sine ressourcer, og hvordan produktionsprocessen påvirker kvaliteten af såvel omgivelserne som fødevarerne. For planteavlens vedkommende er der specielt tre emner, der jævnligt bliver debatteret i medierne: Tab af næringsstoffer til omgivelserne, forbruget af pesticider og hensynet til naturen. Interessen for tabet af næringsstoffer til omgivelserne har siden 1984 resulteret i en række krav til - og restriktioner på - landbrugets anvendelse af gødningsstoffer. De landøkonomiske forsøg spiller en stor rolle i forbindelse med bestræbelserne på at forbedre kvælstofhusholdningen i dansk landbrug. Siden slutningen af 1980 erne er der gennemført et stort antal forsøg med husdyrgødning. De har givet anledning til nye retningslinjer for, hvordan man kan opnå størst mulig kvælstofeffekt af den udbragte gødning. Endvidere er der udfoldet store bestræbelser på bedre end hidtil at kunne forudsige de enkelte markers næringsstofbehov. Resultaterne af forsøgene i de landøkonomiske foreninger danner grundlaget for de lovbestemte gødskningsnormer, som alle landmænd skal rette sig efter. De økonomisk optimale normer, som Landskontoret for Planteavl indstiller, bliver af politiske årsager af Plantedirektoratet reduceret med cirka 10 pct., således at land- 5

6 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår manden kun må tilføre 90 pct. af den økonomisk optimale kvælstofmængde. Landbrugets kvælstofhusholdning er forbedret markant i løbet af de seneste 15 år. Landbrugsproduktionen i almindelighed og animalsk produktion i særdeleshed vil altid resultere i et overskud af kvælstof. Dette kvælstof vil enten blive tabt ved udvaskning, denitrifikation eller ammoniakfordampning eller vil indgå i jordens pulje af organisk bundet kvælstof. Med den relativt store animalske produktion, der karakteriserer dansk landbrug, vil der altid være et betydeligt kvælstofoverskud. Overskuddet vil givetvis falde yderligere i de kommende år, men hvis der skal ske væsentlige reduktioner på kort tid, vil det næppe være muligt at opretholde det nuværende produktionsomfang. Forsøgsarbejdet på pesticidområdet har de sidste tre år været opprioriteret i forlængelse af vedtagelsen af Pesticidhandlingsplan II. Målet med Pesticidhandlingsplan II er et behandlingsindeks på maksimum 2,0 i år Målet på de 2,0 blev nået allerede i år 2000, men forbruget steg en lille smule i 2001, hvilket formentlig først og fremmest skyldes hamstring, forårsaget af en afgiftsforhøjelse har givet gode vækstbetingelser for skadevoldere, hvorfor behovet for at anvende pesticider har været større end normalt, hvilket formentlig vil resultere i, at forbruget vil vise sig at have været større end 2,0, udtrykt i behandlingshyppighed. Når smittetrykket bliver mere normalt, vil forbruget formentlig falde igen, men det er nødvendigt for alle landbrugere at hente viden fra forsøgene, for at et faldende pesticidforbrug ikke kommer til at koste nettobytte. Forsøgene giver svar på, hvilke sorter der er resistente mod skadevoldere, hvordan man kan varsle og vurdere behovet for bekæmpelse, og hvor små doser af plantebeskyttelsesmidler man kan nøjes med for at løse de problemer, der aktuelt er i marken. Forsøgsarbejdets omfang Landsforsøgene er forsøg, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og Landskontoret for Planteavl. Landsforsøgene er i 2002 blevet registreret som varemærke. Tabel 1 viser en oversigt over omfanget af landsforsøg i 2002 og tilbage til 1971, hvor dette arbejde blev samlet på landsplan. Forsøgsplanlægningen foretages dels på forsøgsstrategimødet, hvor alle planteavlskontorerne er repræsenteret, dels i en række forsøgsudvalg, der er fælles med Danmarks JordbrugsForskning. I disse forsøgsudvalg deltager også repræsentanter fra andre forsknings- og forsøgsinstitutioner, både produktions- og miljøorienterede. Efter i nogle år at have ligget nogenlunde konstant omkring et par tusinde forsøg om året er antallet af forsøg nu faldende. Faldet er først og fremmest sket i antallet af planteværnsforsøg. Det afspejler den afmatning, som er på området. Der kommer færre produkter på markedet, og antallet af udbydere af planteværnsmidler falder stærkt, idet mange firmaer er fusioneret. Antallet af forsøg er nu noget under halvdelen af niveauet i 1970 erne, men det Tabel 1. Antal forsøg Jylland Fyn Loll.- Falster Sjælland Bornholm I alt betyder ikke, at der er tale om en tilsvarende reduktion i arbejdets omfang. Forsøgene er i tidens løb blevet mere omfattende og komplekse. Landsforsøgene gennemføres på landmændenes marker. Ud over egentlige markforsøg foretages der også specifikke undersøgelser af aktuelle planteavlsspørgsmål og produktionsmetoder. Arbejdet udføres primært af planteavlskonsulenterne i de lokale landboog familielandbrugsforeninger, mens planlægningen af arbejdet samt samling og bearbejdning af resultaterne sker på Landskontoret for Planteavl med ansvar over for Landsudvalget for Planteavl. En del af de teknisk komplicerede forsøgsbehandlinger udføres over hele landet af landskontorets forsøgsafdeling på Koldkærgård. Administration og dataflow i forsøgsarbejdet sker nu udelukkende i Database for Markforsøg, der via internettet har forbindelse med pc ere på planteavlskontorerne, som igen kan forbindes elektronisk med de håndterminaler, konsulenterne bruger i marken til indtastning af data. Database for Markforsøg er i elektronisk forbindelse med kornlaboratoriet på Koldkærgård og Steins Laboratorium, således at de registrerede data derfra, uden at blive berørt af menneskehånd, bliver lagret i databasen. Når forsøgene er beregnet i Database for Markforsøg, er de straks tilgængelige for konsulenten på LandbrugsInfo (internettet). De fleste forsøgsopgaver gennemføres over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne. Resultaterne fra sortsforsøgene formidles på internettet via SortInfo, der ajourføres automatisk, straks forsøgene er beregnet og valideret. I afsnit M kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Der er i 2002 gennemført forsøg efter 342 landsforsøgsplaner. 40 forsøg er gennemført efter planer, udarbejdet af Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning på Alstedgaard, og 111 forsøg er gennemført efter forsøgsplaner, der er udarbejdet lokalt. I tabel 2 er vist forsøgenes opdeling på hovedområder. 6

7 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Den skånsomme oprensning af vandløbene, som myndighederne har praktiseret gennem de seneste 20 år, giver sig mange steder udslag i, at vandløbsnære arealer bliver oversvømmet i perioder med kraftig nedbør. Det er en uholdbar situation. Enten skal man sikre tilstrækkeligt vandførende evne i vandløbene, eller også må man ophøre med at dyrke sådanne arealer. (Foto: Poul Madsen). A Siden 1995 er sortsafprøvningen gennemført i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Plantedirektoratet, forædlerne, sortsrepræsentanterne og den landøkonomiske forsøgsvirksomhed. En af fordelene ved denne ordning er, at resultaterne er sammenlignelige, idet alle sorter nu ligger i de samme marker. Ordningen indebærer desuden, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. De seneste år har der endvidere været etableret et samarbejde med Hushållningssällskaperne i Skåne om afprøvning af vinterhvedesorter. Ud over de egentlige forsøg har der på cirka 30 lokaliteter været udsået demonstrationsparceller med i alt 74 sorter. Endelig har der på 26 lokaliteter været observationsparceller, hvor der i alt har været udsået 343 sorter med og uden behandling mod svampesygdomme. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. Antallet af forsøg med sorter af grovfoderafgrøder er forholdsvis højt, hvilket afspejler ønsket om på kvægbrugsejendommene at sikre en stor produktion af koncentreret højværdifoder. Omfanget af afprøvningen af majssorter er større, end afgrødens arealmæssige omfang berettiger til. Det skyldes, at forædlerne har en interesse i at undersøge og demonstrere sorternes ydeevne nær den nordlige grænse af majsens dyrkningsområde. Hovedparten af gødningsforsøgene vedrører kvælstofmængder. Antallet af forsøg med husdyrgødning er nu for nedadgående efter en massiv indsats siden slutningen af 1980 erne. Det er ikke mindst disse forsøg, der har leveret det videngrundlag, der har muliggjort den store forbedring af kvælstofhusholdningen, der er sket i samme periode. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan tilbageholde kvælstof ved at udså efterafgrøder og mellemafgrøder, har fået fornyet interesse som følge af den restriktive miljøpolitik. Denne interesse har afspejlet sig i et stort antal forsøg med grøngødning og efterafgrøder. Som ovenfor nævnt udviser antallet af forsøg med planteværnsmidler et fald, hvilket skyldes afmatning Tabel 2. Oversigt over forsøgsopgaver 2002 Antal forsøg Pct. Arter og sorter Vintersæd ,7 Vårsæd ,2 Ærter, hestebønner og lupin 44 2,9 Industriafgrøder 79 5,2 Kartofler, roer, majs og græs 95 6, ,3 Gødningsforsøg Kvælstof 127 8,4 Fosfor 0 0,0 Kalium 2 0,1 Magnesium, svovl og andre 46 3,1 Kalk m.m. 7 0,5 Husdyrgødning 27 1,8 Industriaffald og slam 2 0,1 Grøngødning og efterafgrøder 52 3, ,4 Andre forsøg Bekæmpelse af ukrudt ,6 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,6 Dyrkningsmetoder 34 2,2 Jordbehandling 41 2,7 Såning og plantetal 17 1,1 Vækstregulering 12 0,8 Forskelligt 20 1, ,3 I alt gennemførte forsøg ,0 7

8 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Landskontoret for Planteavl udtrykker hermed sin store tak for den støtte, der således på forskellig vis er ydet til arbejdets gennemførelse. Havre sprøjtet med logaritmesprøjte. Logaritmesprøjten giver en faldende dosering af sprøjtemidlet, efterhånden som man kommer frem i parcellen. Her er undersøgt skadevirkningen af et ukrudtsmiddel, når det udsprøjtes i forskellige doseringer i havre. Forsøg med logaritmesprøjte er omtalt i afsnit K side 317. i branchen. Det økonomiske bidrag fra branchen til forsøgsarbejdet er faldet mere, end antallet af forsøg i tabellen antyder, idet der for statslige midler er etableret flere forsøg, hvis resultater er nødvendige for en fortsat udvikling af modeller, der kan indgå i computerprogrammer til beslutningsstøtte. Beslutningsstøtteprogrammerne benyttes af landmænd og konsulenter, dels på egne pc ere med programmet PC-Planteværn, dels gennem Planteværn Online og PlanteInfo på internettet. Takket være midler fra Promilleafgiftsfonden og statslige midler er der igen i 2002 gennemført et ikke uvæsentligt antal forsøg med både dyrkningsmetoder og jordbearbejdning. Sponsorer Også i 2002 er der modtaget betydelig økonomisk støtte til forsøgsarbejdet fra Fødevareministeriet gennem Direktoratet for FødevareErhverv og via Plantedirektoratet til driften af KVADRATNET for nitratundersøgelser i Danmark, der er udgangspunktet for udarbejdelsen af den lovpligtige kvælstofprognose. Desuden er der opnået støtte fra Miljøog Energiministeriet til specifikke opgaver omkring håndtering af afgasset gylle, produktion af bioenergi, udnyttelse af plantefibre mv. Der er modtaget værdifuld støtte fra private firmaer og fra fonde. Det gælder Norsk Hydros Fond, Kemira Danmarks Fond, Ole Heyes Fond m.fl. Endvidere fra Erstatningsfonden for Markfrø, Erstatningsfonden for Sædekorn og Landbrugets Kornforædlingsfond. Endelig er en del af forsøgene finansieret af midler fra Promilleafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Kartoffelafgiftsfonden. Mange af forsøgene er udført med økonomisk tilskud fra de firmaer, hvis produkter eller sorter er afprøvet i forsøgene, og en række firmaer har stillet gødning, kemikalier, udsæd, frø og maskiner til rådighed for forsøgsarbejdet. Erhvervsfinansieret forskning For syvende år i træk har der været et frugtbart samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning om at udføre anvendelsesorienteret forskning. Opgaver, der har betydning for landbrugets evne til at tilpasse sig såvel de ændrede markedsvilkår, blandt andet de faldende priser på planteprodukter, som de miljøkrav, det danske samfund stiller til erhvervet. Aktiviteterne er dels finansieret af erhvervet selv, dels af regeringen som et led i opfølgningen på Pesticidhandlingsplan II. For erhvervets midler er der arbejdet med drift og videreudvikling af PC-Planteværn, Planteværn Online, SortInfo og PlanteInfo. Der er gennemført forskningsaktiviteter vedrørende afgræsningssystemer med henblik på at reducere kvælstofoverskuddet, drænvandsundersøgelser og diverse forskningsaktiviteter på næringsstofområdet, som skal bidrage til en endnu mere sikker indstilling af gødskningsnormer, end tilfældet er i dag. Endelig er der for erhvervets midler gennemført aktiviteter omkring alternativer til forbudte bekæmpelsesmidler, præcisionsjordbrug, mv. Endvidere er der udarbejdet Vidensyntese, Dyrkning af kvalitetsafgrøder. Opfølgningen på Pesticidhandlingsplan II er koncentreret om seks hovedområder: 1. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration. 2. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer. 3. Bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske landbrug, herunder ukrudtsbekæmpelse i rækkesåede afgrøder. 4. Resistens mod frøbårne svampesygdomme i korn. 5. Indsats mod punktkilder. 6. Reduktionsplaner på bedriftsniveau. For erhvervets midler bliver der i samarbejde med Landskontoret for Bygninger og Maskiner arbejdet med såbedstilberedning og andre spørgsmål vedrørende jordbearbejdning. Opgaverne prioriteres af Landsudvalget for Planteavl, hvorved der sikres relevans for praksis og hurtig formidling af resultater til landmænd og konsulenter. Præsentation af resultaterne I de følgende afsnit er resultaterne af årets landsforsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger afrapporteret ved de respektive lands- og specialkonsulenter. Forsøgenes hovedresultater er her i oversigten anført i tabeller, der er nummereret fortløbende inden for hvert afsnit. I overskriften over disse tabeller er der som hovedregel i parentes anført et nummer, der henviser til forsøgets hovedtabel, hvor resultaterne fra enkeltforsøgene findes. Disse hovedtabeller er ikke medtaget i oversigten, men offentliggøres i Tabelbilaget på internettet ( tabelbilag). I Tabelbilaget findes også resultater af for- 8

9 Stikordsregister Fecuva, kartofler Felopa Fenix Filea, kartofler Flair...35, 36, 42, 43 Flip...35, 36, 39, 40, 42, 43 Flydende ammoniak Flyvehavre Foderraps, efterafgrøde Foderraps, økologisk...251, 258 Foderroer...14 Fodervikke, økologisk Folva, kartofler Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, Alstedgaard...6 Forårsbehandling af stub Forbruget af bekæmpelsesmidler 13 Forkortelser Forsøgenes nummerering Forsøgenes sikkerhed Forsøgsafdeling Koldkærgård...6 Forsøgsled Forsøgsstrategimødet...6 Forsøgsudvalg...6 Forspiring Forsuret svinegylle Fosfor...12 Fosfor, majs Fosfortal Fosfortal, statistik Foxtrot Franzi...19, 22, 23 Freddy...125, 126 Frø Frøafgiftsfonden...8 Frøafgrøder...15 Frøbærende strå pr. m Frøgræs, skadedyr Frøgræs, svampesygdomme Frøgræs, vårsæd Frøgræsudlæg Frost, kartofler Funki Manura Furebundsløsning Fusarium, vinterhvede...57, 62 Fylgia Fysiologiske pletter, vårbyg , 112 G G Galicia...35, 36, 42, 43 Gambian Gamet...27, 28, 29 Gasbrænding, kartofler Gasbrænding, roer Gazelle Gefion...35, 36, 42, 43 Gemma Gengroning, kartofler Genvækst, cikorie GK Tavasz Glimmerbøsser, følsomhed Glimmerbøsser, pyrethroider Global...96, 97, 102, 103, 104 Glyphosat Godiva, kartofler Goldfodsyge, jordtypen...46 Goldfodsyge, manganmangel...47 Goldfodsyge, såtidspunkt...45 Goldfodsyge, vinterhvede...45 Goldfodsygeindeks...45 Goldoli...254, 305 GPS Gradueret gødskning, alm. rajgræs. 145 Gradueret gødskning, kartofler Graduering, gylle Grain-Set Granta...96, 97, 102, 103, 104 Grommit...35, 36, 39, 40, 42, 43, 222, 223, 224 Grubning Grundvandsprojekt Grundvandssædskifte Grupperådgivning Gryner...125, 126 Græsfrø, vårsæd Græsmarksbælgplanter Græsmarksplanter...15 Græsukrudt, alm. rajgræs Græsukrudt, engrapgræs Græsukrudt, vintersæd...67 Grøngødning, økologisk Grønkorn Grønne afgrøder Gråbynke Gulrust, vinterhvede...47, 49 Gul okseøje Gul okseøje, ærter Gunhild...125, 126 Gylle Gyllegødet vinterhvede Gylle til vårsæd, økologisk Gødningsplaner Gødningstyper, vinterhvede Gødningstyper fra svin Gødningsvirkning, restprodukter Gødningstypens betydning for manganmangel Gødskning, økologisk Gødskning, vinterhvede, økologisk Gødskningsstrategi, økologisk..256 H H Ha-støtte Hacada...27, 28, 29, 221, Haglbyger...15 Haglskade Haiti Halmafbrænding, agersnegle Halvbrak, økologisk Halvmarksforsøg Hamlet, kartofler Handelsgødning...12 Hanna...18, 19, 20, 22, 23 Hardy...130, 131, 302 Harriot...96, 97, 102, 103 Harvning, roer Hattrick...35, 36, 42, 43 Havana Havre...14 Havre, økologisk...233, 242 Havrecystenematoder, majs HE , 31, 32 Hegndal Hekla...19, 22, 275 Hektarstøtte Hektolitervægt, vinterhvede Helium...96, 97, 102, 103, 104 Helsæd...15 Helsæd, dyrkning Helsæd, vårbygsorter Helsæd, ærtesorter Hendrix...96, 97, 102, 103, 104 Hensynet til naturen...5 Herbicidresistens...86 Hestebønne, Columbo Hestebønne, Scirocco HI HI HI HI Holme Horsch duetskær Hu-man Hudson...254, 305 Hundegræs, agerrævehale Hundegræs, vækstregulering Hurrikan Husdyrgødning...12, 197 Hushållningssällskaperne i Skåne...7 Hvede, agersnegle...66 Hvede, skadedyr...65 Hvede, svampesygdomme...47 Hvede, svaneskader...67 Hvedebladplet, monitering...60 Hvedebladplet, vinterhvede... 59, 62 Hvedesorters konkurrenceevne over for ukrudt...84 Hvidkløver Hvidkløver, Aberystw, grøngødning

10 Stikordsregister Hvidkløver, bortsprøjtning Hvidkløver, efterafgrøder Hvidkløver, engrapgræs Hvidkløver, Milo, grøngødning Hvidkløver, Rivendel, grøngødning Hvidkløver, ukrudt Hvidkløver, ukrudtsbekæmpelse HY , 28, 29 Hybridrug, økologisk Hydrogen...96, 97, 99, 100, 102, 103, 104, 224, 226 Hydro N-Sensor Hykor HY , 28, 29 Højdemodel Høsttid, majs Håndhakning, roer I Idumeja Idun Iltfri inkubation Ina...35, 36, 42, 43, 222, 224 Indiana Individuelle projekter Ingrid Injektionssprøjte Insektbekæmpelse, kartofler Intense...130, 131 ipaq...91, 196 Ital. rajgræs J Jacinta...96, 97, 102, 103, 104 Jackpot...130, 131 Javlo...130, 131, 230, 302 Jern, majs Jersey...96, 97, 102, 103, 104 Jessica...18, 19, 22, 23 Jordbearbejdning Jordbearbejdning, DTR...60 Jordbearbejdning, hvedebladplet...60 Jordbearbejdning, kartofler Jordbearbejdning, økologisk Jordbrugskalk Jordbundsanalyser Jordforbedringsmidler Jordmodstand Jordpakning Juliana Justina...96, 97, 102, 103, 104, 305 K Kalium...12 Kaliumtal Kaliumtal, statistik Kalk Kalkstrategi Kardal, kartofler Kartoffelafgiftsfonden...8 Kartoffelskimmel...15, 261, 265 Kartofler...14 Kartofler, direkte lægning Kartofler, frost Kartofler, kvælstof Kartofler, tidlige spise Kemikanisk bekæmpelse Kemira Danmarks Fond...8 Kilo Kinnan Klinta Klorofylindhold Knold- og rodfrugter...14 Kobber, majs Kobbertal Koldtest, majsfrø Kollektiv læplantning Konkurrenceevne over for ukrudt, hvedesorter...84 Konkurrenceevne over for ukrudt, vårbygsorter Kontant...125, 126 Kornafgrøderne...13 Kornbladbiller, vårbyg Kornblomst...82 Kornpriser, svampebekæmpelse Korpral...35, 36, 42, 43 Korsblomstrede efterafgrøder, økologisk Kortego...30, 31, 32 Kortlægning...91 Korund...35, 36, 42, 43 Kosack...35, 36, 38, 42, 43 Kris...35, 36, 39, 40, 42, 43 Kuras, kartofler KVADRATNETTET Kvik...76 Kvik-Up harven Kvikbekæmpelse Kvælstof, alm. rajgræs Kvælstof, ital. rajgræs Kvælstof, majs...312, 314 Kvælstof, vinterraps Kvælstofbalance Kvælstofbehov, vinterhvede Kvælstofbehov vurderet ud fra jordprøveanalyser Kvælstofejendomme Kvælstofhusholdningen...5, 7 Kvælstofkvote Kvælstofmineralisering Kvælstofnorm Kvælstofpris Kvælstofprognose i Kællingetand Kællingetand, grøngødning Køreskade Køreskader, kartofler Kålroer, økologisk L Lamberto...30, 31, 32 Landbrugets Kornforædlingsfond...8 LandbrugsInfo Landbrugsproduktionen og omgivelserne...5 Landora...96, 97, 99, 100, 102, 103, 104 Landsforsøg, vårrapssorter Laser...130, 131 Latitude...90 Latoya Ledningsevne...187, 189 Legron...35, 36, 42, 43 Leguan...127, 128, 228 Leo...125, 126 Levende hegn LG Lina Linus Literra Lithium...96, 97, 102, 103 Loft...254, 305 Logaritmesprøjte...8 Lokale planteavlskontorer...6 Lomerit...18, 19, 22, 23 Louise...18, 19, 22, 23 Lovbestemte gødskningsnormer... 5 LPF LPF LPF LPF LPF LP 8161,2, LP , 32 LSD-værdi Ludmilla...18, 19, 22, 23 Ludo...18, 19, 20, 22, 23 Lupus...30, 31, 32 Lux...96, 97, 99, 100, 102, 103, 104 Luxor Læplantning Læplantningsordning M Magnat...30, 31, 32 Magnesium, kartofler Magnesium, majs Magnesiumkalk Magnesiumtal, statistik Majs...15, 303 Majs, bredsåning Majs, Agri-Gro

11 Stikordsregister Majs, bladgødskning Majs, bladplet Majs, Drechslera Majs, dyrkning Majs, efterafgrøder Majs, fosfor Majs, havrecystenematoder Majs, høsttid Majs, jern Majs, kobber Majs, kvælstof...312, 314 Majs, magnesium Majs, mangan Majs, nematoder Majs, NP-gødning Majs, placering af gylle Majs, plantetal...310, 311 Majs, pløjefri dyrkning Majs, rækkeafstand Majs, sådato Majs, sædskifte Majs, sideskud Majs, sorter...303, 315, 321 Majs, startgødning Majs, svovl Majs, vækststimulatorer Majsfrø, koldtest Majssorter, plantetal Majsvarmeenheder Malibu...18, 19, 22, 23 Manatan...254, 305 Mangan Mangan, majs Manganindhold i udsæd Manganmangel Manganmangel, goldfodsyge...47 Manganmidler Mangannitrat...183, 186 Mangansulfat...183, 186 Mangansulfat, kartofler Manhattan Mantrac Marginaloptagelse Mark- og ejendomsbesøg Markant...125, 126, 228, 229 Markfrø Markfrøafgrøder, ukrudtsbekæmpelse Markkontrol Markvandringer Markært, Attika Markært, effekt af ukrudtsmidler Markært, Pinochio Markært, ukrudt Martha Matador...27, 28, 29 Mekanisk bekæmpelse, vårsæd Mekanisk ukrudtsbekæmpelse, kartofler Mekanisk ukrudtsbekæmpelse, vintersæd...87 Meldug...14 Meldug, alm. rajgræs Meldug, vinterhvede...47, 49 Meltan...96, 97, 102, 103, 104 Menhir...18, 19, 22, 23 Meribel Merudbytte Merudbytte for graduering Meunier...35, 36, 42, 43 Meva, kartofler Mikronæringsstoffer, kartofler Mikronæringsstoffer, vinterraps Miljø- og Energiministeriet...8 Miljømæssige forhold Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger Miller...35, 36, 42, 43, 222, 223, 224 Minerva Minisommerbrak, økologisk Mistic Modena...224, 226, 227 Modus...30, 31, 32, 221 Moldau Mombasa...18, 19, 22, 23 Monitering, DTR...60 Monitering, goldfodsyge...47 Monitering, hvedebladplet...60 Monty...130, 131 MVJ-ordninger N N-koncentratet N-min N-Tester Naturens kredsløb...5 Naxos Nedbør...9 Nedfældning, gylle, majs Nedfældning, vinterhvede, økologisk Nedmuldning, økologisk Nedpløjning, gylle, majs Nedsatte doser, skadedyr, vinterhvede...65 Nedvisning, kartofler Nedvisning, melkartofler Nemakill Nematoder, majs Nematodresistens Neruda...96, 97, 99, 100, 102, 103, 104, 224, 226 Nescio Nettomerudbytte NFC , 19, 22, 23 Nikita...27, 28, 29 NIR Nitouche...130, 131 Nitratkoncentration...201, 206 Nitratophobning Nitratudvaskning NK Nobilia...18, 19, 22, 23 Nord 98/ , 126 Norsk Hydros Fond...8 NovoGro til vårbyg Novus...27, 28, 29 NP-gødning, majs NS 95119/3...18, 19, 22, 23 Nye svampemidler, effekt...62 Nyhedsbrev O Objektive og uvildige forsøg...5 Ocean Octopus...35, 36, 42, 43 Oden Odin...96, 97, 99, 100, 102, 103, 104, 224, 225, 226 Ohio Oldham Oleva, kartofler Ole Heyes Fond...8 Olivin...35, 36, 42, 43 Opbevaringskapacitet Optagningstidspunkt og bladsvampe Optic...96, 97, 102, 103, 104 Optiske sensorer Opus...35, 36, 42, 43, 222, 224 Orthega...96, 97, 102, 103 Othello Otira...96, 97, 99, 100, 102, 103, 104, 224, 225, 226, 227 Oversvømmet...7 P Palermo Paragon Parasol...18, 19, 22, 23 Pasadena... 96, 97, 99, 100, 102, 103, 104 Passat Passion...19, 22, 23 PC-Planteværn...8 PC-Planteværn, skadedyr, vårbyg Penetrometer Penetrometermålinger...200, 216 Penta...222, 223, 224 Pentium...35, 36, 42, 43 Perdita...96, 97, 102, 103, 104 Perun Pesticidhandlingsplan II...6, 8, 349

12 Stikordsregister 13, 325 Philadelphia...96, 97, 102, 103, 104 Philippa Picasso...27, 28, 29 Pinochio...130, 131, 230 Pirat...35, 36, 42, 43 Placeret gødskning, kartofler Placering, gylle, majs Placering, kvælstof Placering af gødning Placering af kvæggylle, majs Planteavlskurser Planteavlsmøde Planteavlsrådgivning Plantedirektoratet...8 Plantedirektoratets normer PlanteInfo...8 PlanteInfo, kartofler Plantesensorer Plantetal, majs Plantetal, majssorter Planteværn, triticale...33 Planteværn, vårbyg Planteværn, vinterbyg...27 Planteværn Online...8 Planteværn Online, skadedyr, vårbyg Planteværn Online, vinterhvede..51 Platine...18, 19, 20, 22, 23 Pløjefri Pløjefri dyrkning, majs Pløjning Polaire Pongo Portland...254, 305 Positionsbestemt dyrkning Positionsbestemt K-tildeling, kartofler Positionsbestemt planteavl Positionsbestemt plantebeskyttelse...90, 290 Positionsbestemt ukrudtssprøjtning Posmo, kartofler Power...96, 97, 102, 103, 104 PR39P Præsentation af resultaterne...8 Prestige... 96, 97, 99, 100, 102, 103, 104 Pretti Prima Priser Priser på planteprodukter Proces...96, 97, 102, 103, 104 Producent, kartofler Prognosen for kvælstofbehovet Prognose for omlægning Promilleafgiftsfonden...8 Proradix Provita, kartofler Punto...96, 97, 102, 103, 224, 225, 226 Pyrethroider, glimmerbøsser Q Quinoa, økologisk R R Rådgivningssystemet...5 Radrensning, roer Radrensning, sukkerroer Radrensning, vintersæd...88 Radrensning, vintersæd, økologisk Rafiki...18, 19, 22, 23 Rajgræs, efterafgrøder Rajgræs, ukrudt...71 Ramularia...14 Raps...16, 147 Ratio Vegetation Index Ravenna Reaktionstal Reaktionstal, stivelse Reaktivitet Recept...96, 97, 102, 103, 104 Recrut...27, 28, 29 Reduceret jordbearbejdning...211, 271 Reduceret jordbearbejdning, ukrudt...77 Reglone Reinaldo Rekyl Relief...18, 19, 22, 23 Reni...18, 19, 22, 23 Resistens mod nematoder Revelj...35, 36, 42, 43 Revisor...125, 126, 228, 229 Rhapsody Risikotal, kartofler Risikovurdering, goldfodsyge...47 Ritmo...35, 36, 38, 39, 40, 42, 43 Rizomania...14, 279 Rizomaniatolerance Roberta Rodukrudt...91, 259 Rodunderskæring Rodunderskæring, kartofler Rodvækst Rosalie Rosetta Rug...14 Rust, alm. rajgræs Rust, engrapgræs RVI...173, 176, 187, 189 Ræddike, efterafgrøde Rækkeafstand, majs Rækkeafstand, vinterraps Rækkebrænder, kartofler...267, 269 Rækkedyrkning, økologisk Rødkløver Rødkløver, efterafgrøder Rødkløver, grøngødning Rødkløver, økologisk Rødsvingel, tokimbladet ukrudt Rødsvingel, udlæg Rødsvingel, ukrudt Rødsvingel, vækstregulering Råprotein, vinterhvede S S Saftkvalitet Sage Santana...130, 131 Santiago Saturna, kartofler...262, 269 Saxild...35, 36, 42, 43 Scarlett...96, 97, 102, 103, 104 Schw Scirocco Screening af majssorter, økologisk dyrkning Sebastian...96, 97, 99, 100, 102, 103, 104 Sejet...35, 43, 96 Selektiv ukrudtsharvning Selen Selenholdige gødninger Senat...35, 36, 42, 43 Sencor WG Sensormålinger Septoria, vinterhvede...49 SE Wikingett...96, 97, 102, 103 Shamrock...35, 36, 42, 43 Shirlan...264, 266 Siberia...18, 19, 20, 22, 23 Sibulis Sideskud, majs Simba...96, 97, 102, 103, 104 Site Mate...91 SJ , 97, 102, 103, 104 SJ SJ , 224 SJ , 22, 23 Skadedyr Skadedyr, frøgræs Skadedyr, vårbyg Skadedyr, vinterhvede...65 Skadedyr, vinterraps Skadetærskel, bladlus, vårbyg Skadetærskel bladlus, vårbyg Skadetærskler, skadedyr, vinterhvede...65 Skagen...96, 97, 102, 103 Skalmeje...35, 36, 42,

13 Stikordsregister Skater...35, 36, 39, 40, 42, 43 Skimmelstyring, kartofler Skiveskærsåmaskine Slangeudlægning, vinterhvede, økologisk Slætforsøg Smalbladet lupin, Borweta Smalbladet lupin, økologisk...231, 232 Smalbladet lupin, Prima Smælderlarver...15 Snegle, vinterhvede...66 Sneglebælg Sneglebælg, grøngødning Solist...35, 36, 39, 40, 42, 43, 222, 224 Solist, kartofler Solskinstimer...9 Sonet Sorter, majs...303, 315, 321 Sorter, sukkerroer Sortering, svampebekæmpelse..109 Sorter af sukkerroer, bladsvampe SortInfo...6 Sortsafprøvning, triticale...30 Sortsafprøvning, vårraps Sortsafprøvning, vinterhvede...34 Sortsafprøvning, vinterraps Sortsforskelle, manganmangel Sortsforsøg, havre...125, 228 Sortsforsøg, kartofler Sortsforsøg, markært...129, 229 Sortsforsøg, triticale Sortsforsøg, vårbyg...95, 224, 226 Sortsforsøg, vårhvede...127, 226 Sortsforsøg, vinterbyg...17 Sortsforsøg, vinterhvede Sortsforsøg, vinterrug...27, 220 Spadeprøve Spaderulleharve Speedy Spektrale målinger Spildevandsslam Spildkorn Spinat Spinat, båndsprøjtning Spinat, bejdsning Spinat, radrensning Spinat, sygdomme Spinat, ukrudt Spirehæmmende stoffer Sponsor...130, 131, 297 Sponsorer...8 Spotlight Sprint, kartofler Sprøjtefrie randzoner Stakado...35, 36, 39, 40, 42, 43 Stalosan G Startgødning, majs Statistiske modeller Statur...35, 43 Statur Sejet...36, 42, 43 Steins Laboratorium...6 Stella Stephanie...18, 19, 22, 23 Stigende mængder kvælstof til vinterbyg, triticale og vinterrug Stigende mængde kvælstof til vårbyg Stigende mængder udsæd Stivelse, vinterhvede Storkenæb, ærter Storkenæb, vårsæd Strategi 2003 mod ukrudt, vintersæd...86 Strategi 2003 mod ukrudt i vårsæd Strategi 2003 mod ukrudt i ærter Strobiluriner, vinterbyg...25 Strobiluriner, vinterhvede...47 Strobiluriner, vårbyg Strukturskade Stubbehandling, ukrudt...90 Stubharve...212, 214 Sugeceller Sukkerroer...14, 259 Sukkerroer, bladsvampe Sukkerroer, ukrudtsbekæmpelse Sukkerroesorter Sulli Svampe, vinterhvede, strategi...65 Svampebekæmpelse, foderbyg.109 Svampebekæmpelse, maltbyg Svampebekæmpelse, triticale...33 Svampebekæmpelse, triticalesorter...30 Svampebekæmpelse, vandprocent i halm...51 Svampebekæmpelse, vinterbyg...25 Svampebekæmpelse, vinterbygsorter...18 Svampebekæmpelse, vinterhvede...47 Svampebekæmpelse, vinterhvedesorter...36 Svampebekæmpelse, vårbyg , 113 Svampemidler, effekt i korn...62 Svampesygdomme, alm. rajgræs Svampesygdomme, frøgræs Svampesygdomme, spinat Svampesygdomme, vinterraps Svaner, vintersæd...67 Svovl Svovl, alm. rajgræs Svovl, majs Svovlsur ammoniak Svovl til vårbyg SV Weitor...96, 97, 102, 103 SWUB , 19, 22, 23 SW Kerstin...125, 126 SW Marietta...96, 97, 102, 103 SW Vals...127, 128 SW Weitor SW Wikingett...104, 227 Symbol...35, 36, 42, 43 Symphony...254, 305 Sædskifte, majs Sådato, majs Såtid, udsædsmængde, kemisk bekæmpelsesindsats...87 Såtid, økologisk T Tabelbilaget...8 Tab af næringsstoffer...5 Tallerkenharve...212, 214 Talman Tarzan Tassilo...254, 305 Telemålinger Temperaturer...9 Terra..35, 36, 42, 43, 222, 223, 224 Terralyt Plus Thetford...96, 97, 102, 103, 104 Tidlige kartofler Tidlige spisekartofler Tidsler...91 Tidsler, ukrudtsbekæmpelse, økologisk Tidspunkt, bekæmpelse af ukrudt i vinterhvede...77 Tidspunkt for tildeling af kvælstof, vinterhvede Titus Tiva, kartofler Tivoli Tokimbladet ukrudt, engrapgræs Tokimbladet ukrudt, rødsvingel Tokimbladet ukrudt, vintersæd...81 Tokimbladet ukrudt, vårsæd Topper Travix...35, 36, 39, 40, 42, 43 Triclor...30 Tricolor...31, 32, 221 Trimaran...30, 31, 32 Triticale...14 Triticale, svampebekæmpelse Triticale, økologisk...232, 238, 240 Triticalesorter, egenskaber...31 Tulsa...35, 36, 42, 43 Turner...130,

14 Stikordsregister Turnips, økologisk Tæger, kartofler Tørret spildevandsslam Tørstoffraktion U Udlæg, frøgræs Udlæg, rødsvingel Udlæg af grøngødning, økologisk Udsædsbårne svampe, ærter , 252 Udsædsmængde, alm. rajgræs Udsædsmængde, kemisk bekæmpelsesindsats, såtid...87 Udsædsmængde, økologisk Udsædsmængde og grønkorn Udsædsmængder, markært Udsæd af vårbyg til grønkorn Udtagning Udvaskning Udviklingsstadier Ukrudt, alm. rajgræs Ukrudt, bekæmpelsestidspunkt...77 Ukrudt, hvidkløver Ukrudt, markært Ukrudt, reduceret jordbearbejdning...77 Ukrudt, rødsvingel Ukrudt, spinat Ukrudt, sukkerroer Ukrudt, vinterbyg...26 Ukrudt, vinterraps Ukrudt, vinterrug...29 Ukrudt, vintersæd...67 Ukrudt, vårsæd Ukrudtsbekæmpelse, hvidkløver Ukrudtsbekæmpelse, kartofler Ukrudtsbekæmpelse, markfrøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse, vinterraps Ukrudtsbekæmpelse, vintersæd, økologisk Ukrudtsharvning, konventionelt Ukrudtsharvning, vårsæd Ukrudtsharvning, vintersæd...88 Ukrudtsharvning, vintersæd, økologisk Ukrudtsharvning, økologisk Ukrudtskontrol, vårhvede Ukrudt i majs Ure...222, 223, 224 Ursula V Vandbalance...11 Vandførende evne...7 Vandløbsnære arealer...7 Vandmiljøplan II Vandprocent i halm, svampebekæmpelse...51 Vanessa...18, 19, 20, 22, 23 Vejledende bekæmpelsestærskler, skadedyr, vinterhvede...65 Vejrforhold...9 Venezia...18, 19, 22, 23 Venture...130, 131 Verity Vernal...254, 305 Verner Veronica...35, 36, 42, 43 Verticale...18, 19, 22, 23 Vigorio...35, 36, 42, 43 Vindaks...68 Vinjett...127, 128, 228 Vinterbyg...14 Vinterbyg, svampebekæmpelse...25 Vinterbygsorter, svampebekæmpelse...21 Vinterhvede...14 Vinterhvede, agersnegle...66 Vinterhvede, skadedyr...65 Vinterhvede, svampesygdomme.. 47 Vinterhvede, økologisk...232, 238 Vinterraps, effekt af ukrudtsmidler Vinterraps, efterafgrøde...247, 248 Vinterraps, kvælstof Vinterraps, mikronæringsstoffer Vinterraps, rapsjordlopper Vinterraps, rækkeafstand Vinterraps, skadedyr...153, 155 Vinterraps, sortsafprøvning Vinterraps, svampesygdomme Vinterraps, ukrudt Vinterraps Vinterraps, økologisk Vinterrapssorter, landsforsøg Vinterrapssorternes egenskaber 150 Vinterrug, efterafgrøde Vintersæd, burresnerre...81 Vintersæd, effekt af ukrudtsmidler...83 Vintersæd, rødsvingel Vintersæd, strategi 2003 mod ukrudt...86 Vintersæd, svaneskader...67 Vintersæd, tokimbladet ukrudt...81 Vintersæd, ukrudt...67 Vintersædsarter, økologisk Vintervikke, økologisk Vip...35, 36, 42, 43 Virkning af grøngødning på N-min Virtouse...35, 36, 42, 43 Visuel bedømmelse af biomasse.. 67 Vito Vogue Vortex...96, 97, 102, 103, 104 VVM-sager VVM-screeningssager Vækstregulering, hundegræs Vækstregulering, rødsvingel Vækstregulering, vinterrugsorter 28 Vækststandsning Vækststandsning, kartofler Vækststimulatorer, majs Værdital Væskefraktion Vårbyg...14 Vårbyg, bladlus Vårbyg, kornbladbiller Vårbyg, skadedyr Vårbyg, svampebekæmpelse Vårbyg, økologisk Vårbygsorter, helsæd Vårbygsorternes konkurrenceevne, ukrudt Vårhvede, økologisk...233, 242, 256 Vårraps Vårraps, skadedyr Vårraps, sortsforsøg Vårrapssorter, landsforsøg Vårrug, økologisk Vårsæd, effekt af ukrudtsmidler Vårsæd, frøgræs Vårsæd, ukrudt Vårsædsarter, økologisk Vårtriticale, økologisk W W 97-6 E...96, 97, 102, 103, 104 Walet...27, 28, 29, 221, Wasmo...35, 36, 39, 40, 42, 43 Watson...35, 36, 42, 43 W , 36, 42, 43 Y York Z ZE , 128 Zipper, bladlusbekæmpelse ZLP Æ Ærter, ærtesyge...251, 252 Ærtesorter, helsæd Ærtesyge, forskellig angrebsgrad i udsæd Ærtesyge, samdyrkning af ærter og vårbyg

15 Stikordsregister Ærtesyge, økologisk Ø Økohypper Økologiske spisekartofler Økoplanteavl Ølandshvede