Indsattes identitetsarbejde i Det Kognitive Færdighedsprogram -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsattes identitetsarbejde i Det Kognitive Færdighedsprogram -"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Indsattes identitetsarbejde i Det Kognitive Færdighedsprogram - En undersøgelse af institutionelle identiteter i konteksten af Det Kognitive Færdighedsprogram og Fængslet Pernille Petersen Bird Nr. 247/2008 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 247/2008 Indsattes identitetsarbejde i Det Kognitive Færdighedsprogram En undersøgelse af institutionelle identiteter i konteksten af Det kognitive Færdighedsprogram og fængslet Pernille Petersen Bird ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 - En undersøgelse af institutionelle identiteter i konteksten af Det Kognitive Færdighedsprogram og fængslet. Pernille Petersen Bird Speciale Sociologisk Institut Københavns Universitet

4 Indsattes identitetsarbejde i Det Kognitive Færdighedsprogram - En undersøgelsen af indsattes institutionelle identiteter i konteksten af Det Kognitive Færdighedsprogram og fængslet Speciale i sociologi, udarbejdet af Pernille Petersen Bird Afleveret august 2008 Vejleder: Margaretha Järvinen 2

5 ENGLISH SUMMARY The intention with this dissertation is to shed light upon the identity work of Danish prisoners and construction of institutional identities, in the context of the Cognitive-Skills Program, which aims to strengthen the cognitive skills and in a broader perspective to reduce their recidivism. The main focus of this inquest is identity work and the construction of an institutional identity, rather than recidivism. The qualitative inquiry is based on an institutional and interactionist approach and seeks to contribute with new perspectives to the existing research concerning the interaction between organisations of the welfare state and the individual. Furthermore, the inquiry is based on a Governmentality approach, which with its power perspective can contribute with new understandings of the program s institutional conditions for the prisoners' identity work. The work is based on 8 interviews with prisoners and an interview with two instructors in the Cognitive-Skills Program. All the informants were in open prisons and the prisoners participated in the programme at the time of the interview. The analysis should be understood as one out of many possible narratives about prisoners identity work in the Cognitive-Skills Program and is based on the actual context of the prison and the prisoner s present awareness of the program. The work first discusses the programme s discourse about being educational rather than therapeutic. The analysis shows how the institutional conditions, with its technologies of governance, facilitate a more personal transformation than the intervention is defined to be. As a result, some participants will undergo a life changing experience with little or no support from instructors who insist the programme is educational with no dealings in personal issues. The programme is defined to be a free choice and the participant is said to be able to choose whether to use the program s tools or not. Yet, the different technologies of management that seeks to create rational, responsible and self-controlled individuals indicates that the program is more a management of the individual, than a free choice. The second part of the analysis presents participant stories, where they all appear to have acquired the same perspective on things. The participants can thus be said to have internalised the new institutional identity; an identity which, unlike the criminal identity, is rational with self-control and good planning skills in correlation with the rationality present in societies of late modernity. Consistent with the governmentality 3

6 perspective where the technology, govern to govern, seeks to promote a feeling of independence, the participants see the behavioural changes as results of their own desire for a change. Although this leaves them with a feeling of coherence and satisfaction in the present context, several of the participants admittedly doubt their ability to maintain these changes following their release. The third and final part of the analysis shows how the context of the prison enables, accepts and challenges the new institutional identity. The participants are perceived to be well-functioning prisoners due to their enhanced understanding of the disciplinary framework of the prison; they are better at avoiding conflicts with for example prison guards. Despite the sometimes harsh environment of prison, participants also use the tools of The Cognitive-Skills Program in relation to other prisoners. It gives them an empowering experience here and now, but since the context plays a crucial role in the ongoing identity work, it is more unpredictable whether it is possible to maintain this new institutional identity in a context outside of the prison. 4

7 FORORD Dette speciale er udarbejdet på baggrund af et projekt formidlet af Videnskabsbutikken, Københavns Universitet. Projektstiller er Kriminalforsorgen, der i sit opslag ønskede at få mere viden om Det Kognitive Færdighedsprogram, men havde ingen specifikke krav til undersøgelsens udformning eller indhold. Undersøgelsens udformning er således alene mit ansvar. Tak til Kriminalforsorgens kontaktperson psykolog Malene Windfelt, som hjalp med formidling af kontakt til de pågældende fængsler, litteratur og afklaring af faglige spørgsmål omhandlende Det Kognitive Færdighedsprogram. Også en tak til Cand.scient.soc., Ph.d. stud. Linda Kjær Minke, min eksterne vejleder, som blev stillet til rådighed af Kriminalforsorgen, for god faglig sparring. Den største tak skal gå til de indsatte og ansatte i de to fængsler, hvor jeg foretog mine interviews. Alle var yderst hjælpsomme og imødekomme, og delte velvilligt ud af deres erfaringer med Det Kognitive Færdighedsprogram. Pernille Petersen Bird, august

8 KAPITEL 1: INDLEDNING AFGRÆNSNING OG PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING KAPITEL 2: KRIMINOLOGISK OVERBLIK, DEN KOGNITIVE TILGANG OG KFP FRA INDESPÆRRING TIL ANSVARLIGGØRELSE Disciplinering og opkomsten af humanvidenskaberne Den behandlende velfærdsstat Den allestedsnærværende kriminalitet i det senmoderne samfund GRUNDANTAGELSER I DEN KOGNITIVE TILGANG At behandle eller ikke at behandle Den kognitive tilgangs forståelse af det kriminelle individ og mulighed for forandring DET KOGNITIVE FÆRDIGHEDSPROGRAM I EN DANSK KONTEKST KAPITEL 3: DET TEORETISKE AFSÆT ET INTERAKTIONISTISK PERSPEKTIV Genstandsfeltet som et flertydigt fænomen og fraværet af en objektiv sandhed Den institutionelle ramme Skabelsen af det sociale individ ET GOVERNMENTALITY PERSPEKTIV En governmentality-analytik Styring til selvstyring og fællesskaber Disciplinering og omsorgsfuld magt Kategorisering KAPITEL 4: METODE OG EMPIRI INDIVIDUELLE INTERVIEW MED DE INDSATTE Det interaktionistiske interview som metode Interviewpersonerne Interviewguide og interviewerens rolle INTERVIEW MED INSTRUKTØRERNE Et interaktionistisk dobbeltinterview Interviewguiden og interviewerens rolle ANALYSESTRATEGI KAPITEL 5: DE INSTITUTIONELLE BETINGELSER FOR IDENTITETSARBEJDET MÅLGRUPPEN OG DEN KRIMINELLE PROBLEMIDENTITET Kategorisering Motivation DET ER IKKE HVEM DU ER, MEN HVORDAN DU FORVALTER DET DU ER Læring og ikke behandling Styring til et frit valg PROGRAMMETS INSTITUTIONELLE RAMMER SKABER FORANDRING Aktiv og personlig deltagelse Et kontraktbaseret fællesskab AFRUNDING

9 KAPITEL 6: IDENTITETSARBEJDET I KFP ERKENDELSE AF DEN KRIMINELLE PROBLEMIDENTITET Mathias Lars Kenneth RECIDIV, SELVKONTROL OG PLANLÆGNING Kriminalitetsforebyggelse ved at tænke sig om Selvkontrol og en ikke-voldelig adfærd Planlægning og målrettede individer AFRUNDING KAPITEL 7: DEN NYE INSTITUTIONELLE IDENTITET I FÆNGSELSKONTEKSTEN AT FORSTÅ SYSTEMET De tydelige sanktioner Kontakten med vagterne LIVET PÅ AFDELINGEN Et distanceret og omsorgsfuldt samvær Et hårdt miljø Muligheden for at være anderledes AFRUNDING KAPITEL 8: DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING AT TALE OM LÆRING OG IKKE BEHANDLING STYRING TIL FRISÆTTELSE KONSEKVENSERNE AF KONTEKSTENS BETYDNING AFRUNDING KAPITEL 9: METODEKRITIK OG OPSUMMERING METODISKE OG TEORETISKE REFLEKSIONER OPSUMMERING LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT: Bilag 1: Kontrakten til Det Kognitive Færdighedsprogram Bilag 2: Interviewguide individuelle interviews Bilag 3: Interviewguide dobbeltinterview 7

10 KAPITEL 1: INDLEDNING Dannelsen af institutionelle identiteter er et centralt aspekt ved socialt arbejde i det senmoderne samfund. Nærværende speciale har til hensigt at belyse dannelsen af institutionelle identiteter i forbindelse med Det Kognitive Færdighedsprogram (fremover KFP). KFP er et tilbud til indsatte i danske fængsler om at få styrket deres kognitive færdigheder, der bl.a. på sigt kan nedbringe deres recidiv 1. Midtpunktet for denne undersøgelse er identitetsarbejdet, herunder dannelsen af en institutionel identitet, frem for recidiv. Der er således tale om en kvalitativ undersøgelse med en institutionel og interaktionistisk indfaldsvinkel, der henter inspiration fra, men søger også at bidrage med nye perspektiver til, den allerede foreliggende forskning, der beskæftiger sig med mødet mellem velfærdsinstitutioner og den enkelte borger (bl.a. Järvinen & Mik-Meyer 2006; Villadsen 2003; Mik-Meyer 2004; Åkerstrøm Andersen 2006; Carstens 1998). KFP, som et velfærdsstatsligt tilbud til danske indsatte, skal ses i konteksten af de generelle samfundsmæssige tendenser, der gør sig gældende i dag. Der er generelle forventninger om, at vi skal være ansvarlige og selvforvaltende i håndteringen af vores eget liv. Det er forventninger, som bliver stillet fra politisk side, men også forventninger vi har til os selv og hinanden. Det indvirker på vores almindelige livsførelse og vores identitetsarbejde, hvor der hersker normer om fortløbende udvikling og optimering af vores liv på såvel det økonomiske, sociale og materielle plan. Vi søger hjælp til disse udfordringer i litteratur om selvudvikling, vejledning fra coaches og deltager i kurser og terapier. Alt sammen med henblik på at få støtte til en optimering af vores egen skabelsesproces, hvor resultatet bør være ansvarlige, produktive og unikke individer. Et sociologisk spændingsfelt som spiller ind på mange forskellige niveauer af samfundet og de fleste menneskers hverdagsliv. En måde at begribe den samfundsmæssige udvikling og dens indvirkning på menneskers liv, som også vil indgå i nærværende speciales teoretiske referenceramme, er med governmentalityperspektivet, der især har fokus på styringsstrategier i det senmoderne samfund. Sociologen Nikolas Rose har blandt mange beskæftiget sig med dette perspektivs forståelse af det sociale og politiske livs udvikling i det senmoderne. I forbindelse med styringen af det sociale sker der, ifølge Rose, en udskillelsesproces; dem der er med og kan leve op til de samfundsmæssige krav om selvforvaltning, og dem der ikke kan (Rose 1996). Den gruppe af mennesker, som ikke formår at 1 Recidiv betyder tilbagefald, og i nærværende sammenhæng er der tale om tilbagefald i kriminalitet. 8

11 leve som ansvarlige og selvforvaltende individer, kan betegnes som ekskluderede, og behøver støtte og hjælp til at tilpasse sig den senmoderne selvansvarlige måde at leve på. Velfærdsinstitutionerne har i det senmoderne påtaget sig opgaven med at yde hjælp og støtte til disse ekskluderede personer med såkaldte problemidentiteter (Gubrium & Holstein 2001:9; Järvinen & Mik-Meyer 2006). På forskellige måde forsøger velfærdsstaten at støtte mennesker med sociale problemer med at komme på rette spor, fx i form af aktivering, revalidering, støttekontaktpersoner eller alkohol- og misbrugsbehandling. KFP kan ligeledes betragtes som et velfærdsstatsligt tilbud til indsatte om at komme tilbage på rette spor. Et gennemgående træk for de senmoderne velfærdstatslige interventioner er en individualisering af problemstillingerne. Det indebærer, at der i den sociale intervention i mindre grad fokuseres på de sociale aspekter ved den enkeltes situation, men i højere grad personens motivation og villighed til at tage ansvar for sit eget liv. I et interaktionistisk og institutionel perspektiv sker udviklingsprocessen og skabelsen af en ny (institutionel) identitet ikke desto mindre i konteksten af den velfærdsstatslige institution. Det indebærer, at identitetsarbejdet med at erstatte problemidentiteten med en anden og mere positiv institutionel defineret identitet sker på den pågældende velfærdsinstitutions præmisser, der som oftest er afstemt det senmoderne samfundsrationale. KFP kan ligeledes forstås som en social intervention, der igangsætter identitetsarbejde, der stemmer overens med det senmoderne samfundsrationale. Der er tale om en kriminalitetsforebyggende indsats med fokus på individet, og en oprustning af den enkeltes kognitive færdigheder med henblik på at nedbringe fremtidig recidiv. Programmet er de sidste 10 år blevet udbredt i det danske fængselsvæsen, og har i det justitspolitiske system opnået anerkendelse for sit formål og effekter (Kyvsgård 2006). Forskning viser, at programmerne har en god effekt i forhold til recidiv (fx Lipsey, Landenberger & Wilson 2007; Lipsey & Landenberger 2006; Landenberger & Lipsey 2005; Wilson, Bouffard & McKenzie 2005; Pearson, Lipton, Cleveland & Yee 2002; Lipsey, Chapman, & Landenberger 2001). En nyere Campbell-forskningsoversigt (Lipsey, Landenberger & Wilson 2007) viser, at forskellige kognitive programmer har varierende positiv effekt på recidiv. Af kriminelle, der ikke deltager i kognitive programmer, vender fire ud af ti tilbage til kriminalitet, men de kognitive programmer reducerer gennemsnitligt tilbagefaldet til tre ud af ti. De mest effektive programmer reducerer tilbagefaldet fra fire til to ud af ti. Ifølge forskningsoversigten er programmernes kvalitet afgørende for effekten, herunder hvor veludførte programmerne, og hvor 9

12 veluddannede personalet er. Ydermere viser forskningsoversigten, at omgivelserne ikke påvirker resultaterne, dvs. at det ikke har nogen betydning om deltagerne befinder sig i fængslet, er prøveløsladt eller i andre resocialiseringsprogrammer, i forbindelse med deres deltagelse i programmet (Lipsey, Landenberger & Wilson 2007; Nordisk Campbell Center 2008). Det forskningsmæssige fokus på recidiv er ikke overraskende set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, hvor det både økonomisk og sikkerhedsmæssigt er formålstjenligst at reducere omfanget af kriminaliteten. Der er dog bemærkelsesværdigt få kvalitative undersøgelser, der beskæftiger sig med de identitetsforandringer, der finder sted i forbindelse med programmet. Jeg finder det derfor relevant at have identitetsarbejdet som midtpunktet for denne kvalitative undersøgelse af KFP AFGRÆNSNING OG PROBLEMFORMULERING Nærværende kvalitative undersøgelse af danske indsattes identitetsarbejde i forbindelse med KFP baserer sig på interviewmateriale bestående af 8 individuelle interviews med deltagere i KFP og et dobbeltinterview med to instruktører, der underviser i KFP. Jeg benytter mig af en institutionel (strukturel) tilgang med henblik på at kaste lys over KFPs institutionelle betingelser for deltagernes identitetsarbejde, samt fængslets institutionelle betingelser for udfoldelsen af dette identitetsarbejde. Såvel indsatte som ansatte befandt sig i åbne fængsler på interviewtidspunktet. Fokus i undersøgelsen afgrænser sig til det kontekstuelle og aktuelle. Dvs. at der ikke er mulighed for at gå i dybden med personens identitetsarbejde forud for sin deltagelse i KFP, ligesom der heller ikke er mulighed for at beskrive, hvilket identitetsarbejde der gør sig gældende efter programmet er afsluttet. Samtlige interviewpersoner deltager i programmet på interviewtidspunktet. Det er således det aktuelle som dannede afsæt for interviewet, og også danner udgangspunkt for analysen. Qua den interaktionistiske tilgang er det et grundvilkår i analysen, at mennesker hele tiden er i gang med et fortløbende identitetsarbejde. Det skyldes, at man som menneske er i konstant interaktion med sine omgivelser, og derfor også er i løbende forhandling med sine omgivelser om bestemte selvfremstillinger. KFP har, som vi skal se i det videre, mange lighedsstræk med socialt arbejde i det senmoderne. Jeg vil derfor undervejes i analysen referere til KFP som en social intervention, selvom det i anden forskning beskrives som et trænings- eller behandlingsprogram. 10

13 Jeg ønsker ikke, at undersøgelsen skal læses som en generel beskrivelse af identitetsarbejdet, der finder sted i forbindelse med KFP. De to teoretiske perspektiver, som undersøgelsen bygger på, henholdsvis det interaktionistiske og governmentality-perspektivet foregiver heller ikke at indfange alle dimensioner ved et problemfelt, og dermed kunne beskrive tingene som de virkelig er. Undersøgelsen skal snarere læses som én fortælling om identitetsarbejdet i KFP, der er bestemt af de pågældende interviews og de anvendte teoretiske tilgange. Jeg vil ikke bestræbe mig på at foretage en normativ vurdering af, hvorvidt KFP er et velegnet program til brug i danske fængsler. Ej heller, vil jeg forholde mig til om identitetsarbejdet, der finder sted i KFP i sig selv er positivt eller negativt. Intentionen med undersøgelsen er at beskrive mødet mellem KFP og dets institutionelle rammer og deltagerne, og hvilken betydning det møde kan have for deltagernes identitetsarbejde. Mere præcist lyder min problemformulering: Jeg vil med afsæt i en governmentality-analytisk og interaktionistisk forståelsesramme undersøge danske indsattes identitetsarbejde i forbindelse med KFP. Undersøgelsen er styret af følgende forskningsspørgsmål: - Hvilke institutionelle betingelser er der for deltagernes identitetsarbejde, og på hvilke måder italesættes programmets målgruppe og interventionsform? - Hvorledes italesættes deltagernes identitetsarbejde i forbindelse med KFP, herunder italesættelsen af den kriminelle problemidentitet og måden hvorpå den erstattes af en anden og mere positiv defineret institutionel identitet? - På hvilke måder bekræfter, accepterer og udfordrer fængselskonteksten deltagernes nye institutionelle identiteter? 1.2. LÆSEVEJLEDNING For at gøre det lettere for læseren at orientere sig i den videre tekst, vil jeg kort præsentere specialets opbygning. I kapitel 2 vil jeg kort introducere til det kriminologiske felt, især med fokus på statens kriminalitetshåndtering og definitionen af det kriminelle individ. Derudover vil jeg præsentere den kognitive tilgangs forskningsgrundlag, og tilgangens forståelse af det kriminelle individ. Til sidst i kapitlet vil implementeringen og udformning af KFP i en dansk kontekst bliver skitseret. I kapitel 3 11

14 præsenteres undersøgelsens videnskabsteoretiske og teoretiske fundament bestående af den interaktionistiske tilgang og governmentality-perspektivet. I kapitel 4 beskrives undersøgelsens metodiske og empiriske grundlag, der skal skabe gennemskuelighed omkring frembringelsen af datamaterialet som udgør analysegrundlaget. Kapitlet afsluttes med en analysestrategi, der præciserer min tilgang til datamaterialet og analysen. Kapitel 5, 6 og 7 udgør undersøgelsens analysedel. Første del af analysen vil belyse KFPs institutionelle betingelser for deltagernes identitetsarbejde, anden del vil gå i dybden med deltagernes italesættelse af identitetsarbejde, hvoraf det intentionelle i programmet vil fremgå. I den tredje og sidste del af analysen, vil jeg brede perspektivet på deltagernes identitetsarbejde ud ved at inddrage fængselskonteksten, der både muliggør, begrænser og udfordrer identitetsarbejdet. I kapitel 8 vil jeg diskutere og perspektivere undersøgelsens resultater. Specialet afsluttes med kapitel 9, hvor jeg opridser nogen metodiske og teoretiske refleksioner og runder af med en kort opsummering. 12

15 KAPITEL 2: KRIMINOLOGISK OVERBLIK, DEN KOGNITIVE TILGANG OG KFP Nærværende kapitel har to formål. For det første at introducere til det kriminologiske felt ved at beskrive dets udvikling frem til i dag. Beskrivelsen fokuserer hovedsageligt på de forskellige historiske opfattelser af det kriminelle individ og statens kriminalitetshåndtering. Redegørelsen befinder sig på et makrosociologisk niveau, og vil fungere som overordnet ramme for den videre analyse, der som nævnt tidligere afgrænser sig til fængslet og KFP. Kapitlets andet formål er at præsentere den kognitive tilgangs grundantagelser om det kriminelle individ og dets muligheder for at få styrket de kognitive færdigheder. Afslutningsvis beskriver jeg implementeringen af KFP i Danmark og dets konkrete praksisudformning FRA INDESPÆRRING TIL ANSVARLIGGØRELSE Statens kriminalitetshåndtering skal ses i relation til moderniseringsprocessen og velfærdsstatens opkomst, da disse udviklingsforløb ikke kan forstås uafhængigt af hinanden, og som det videre vil vise, har statens udvikling haft væsentlig betydning for forståelsen af det kriminelle individ og håndtering af gruppen af kriminelle, bl.a. set i lyset af fængselsvæsenets udvikling. Disciplinering og opkomsten af humanvidenskaberne I 1800-tallet er staten en territorialt afgrænset stat med monopol på voldsmidler og skatteopkrævning med en klar adskillelse mellem stat og samfund (Kaspersen 2007:9). Statens rolle er at regulere befolkningen, og kriminelle betragtes blot som endnu en gruppe, der skal reguleres med henblik på at sikre den moralske samfundsorden. Individet, og også den kriminelle, tænkes at være styret af den frie vilje, hvorfor forbedringsarbejdet er målrettet denne med troen om, at man med viljens kraft moralsk kan forbedres (Borch 2005:34). I løbet af 1900-tallet intervenerer staten i stigende grad i samfundet, og det sociale ansvar overgår efterhånden til at blive et statsligt anliggende. Som en del af dette fokus på det sociale spørgsmål, opstår kriminologien som videnskab. Det sker bl.a. med lægen Cesare Lombrosos lancering af en anatomisk funderet kriminalpsykologi 2, hvis mest afgørende konsekvenser er introduktionen af den kriminelle som en kategori, dvs. som objekt der kan underkastets undersøgelse (Borch 2005:35; Borch 2002:60). 2 Tilgangen var funderet på en kombination af antropologi, frenologi, degenerationslære, darwinistisk evolutionslære og psykologi. Med dette perspektiv gør Lombroso op med forestillingen om den frie vilje. Han promoverede en ny subjektkonstruktion ved på baggrund af fysiologiske, psykologiske og anatomiske karakteristika at vise sammenhæng mellem bestemte individer og forbryderisk anlæg (Borch 2002:36). 13

16 Staten sigter mod at bevare den sociale orden, og fængslet har nu til formål at korrigere, disciplinere og normalisere den afvigende kriminelle, der kan komme tilbage til samfundet, når denne vurderes som værende moralsk forbedret. Hvis dette ikke er muligt, neutraliseres det kriminelle individ gennem internering (Borch 2002:61, Balvig 1999:126). Den behandlende velfærdsstat I løbet af det 20. århundrede bliver velfærdsstatens rolle mere omfattende, størrelsesmæssigt såvel som betydningsmæssigt, og den påtager sig et yderligere socialt ansvar for de afvigende borgere. Kriminalitetshåndteringen er i højere grad karakteriseret som en social intervention, hvor målet er at behandle frem for at disciplinere. Den moderne kriminologi betragter det kriminelle individ ud fra sociale og samfundsøkonomiske perspektiver, og kriminalitet forstås som et socialt problem, der kommer til udtryk gennem den enkeltes kriminelle handlinger. Disse symptomatiske afvigende handlinger er således et udtryk for dårligt socialiserede og utilpassede individer, som velfærdsstatslige behandlingstiltag er målrettet imod (Garland & Sparks 2000:8). En behandlingsindsats, som i stigende grad er funderet på et klinisk grundlag, hvor alle informationer omkring den pågældende er relevante i tilvejebringelsen af den mest hensigtsmæssige behandling (Borch 2005: 107, Garland & Sparks 2000:8). Der er tale om tilrettelæggelse af individuelle og langsigtede forløb, hvor der arbejdes hen imod en forandring af personligheden. Familien inddrages og superviseres, og der gennemføres generelle reformer på det velfærdsstatslige område, der skal komme de socialt depriverede (kriminelle) individer og deres familier til gode (Garland & Sparks 2000:9). Fængselsvæsnet bliver udbygget med opdragelsesorienterede institutioner som fx ungdomsfængsler, alkoholbehandlingsfaciliteter og særlige institutioner for psykopater 3, hvor behandling og rehabilitering står i centrum. I denne periode er velfærdsstatens kriminalitetshåndtering karakteriseret ved fraværet af det kriminelle aspekt pga. antagelsen om, at kriminelle handlinger hovedsageligt skyldes sociale forhold. Der er således bemærkelsesværdig lidt fokus på fx den kriminelle situation, offeradfærd, forskellige grader af kriminalitetsforebyggelse, som ellers er kendetegnende for kriminologiens fokus både før og efter denne periode (ibid:9). 3 Samtidig sker der også en indespærring af særlige farlige (såkaldte anstalter for psykopater) med henblik på en beskyttelse af samfundet. 14

17 Op igennem 1970erne bliver velfærdsstaten udfordret på flere fronter 4. Behandlingstanken og dens relaterede institutioner og praksisser problematiseres, og velfærdsstaten beskyldes for en generel magtudøvelse og klientliggørelse af borgerne gennem en centralbureaukratisk regulering, der ifølge kritikerne også viser sig ineffektiv og kontraproduktiv i forhold til den aktuelle finansieringskrise. På det kriminologiske område sker der en afstandtagen til eksperternes autoritet, der forstærkes af deres magt til at iværksætte tidsubestemte sanktioner. Kritikken bunder bl.a. i, at staten fratager det enkelte individ ansvaret for at handle på sin egen situation, og derved gøres magtesløs (Borch 2005:121). De kritiske røster mener, at den sociale og kriminologiske indsats skal erstattes med en anti-psykiatri og tidsbegrænsede fængselsstraffe, og udvikling går herefter i retningen af flere åbne fængsler og introduktionen af samfundstjenesten (Balvig 2004:176ff). Den allestedsnærværende kriminalitet i det senmoderne samfund Fra 1970erne og frem til i dag sker der gennemgribende samfundsforandringer, der er med til at karakterisere det senmoderne samfund 5. Garland & Sparks (2000) beskriver udviklingen ved, at den kapitalistiske produktion og det private masseforbrug er i vækst. Globalisering, omstruktureringer på arbejdsmarkedet og redefineringer af kernefamiliens funktion medfører flydende grænser og en reducering af det lokales betydning. Processer, som forstærkes af informationsteknikker og massemedier, der bl.a. åbner op for dannelsen af nye sociale rum. Med disse udviklingstendenser følger en øgede frihed og nye valgmuligheder, men med individualisering følger også et ansvar for egen sikkerhed og lykke (Garland & Sparks 2000:15f). Disse samfundsmæssige forskydninger kommer til at have en indvirkning på kriminalitetsforståelsen og håndtering af kriminalitet. Kriminalitet betragtes ikke længere som noget, der begås af patologiske individer, men er allestedsnærværende og kan begås af alle 6. Kriminalitet og sikkerhed kommer således til at præge den politiske diskurs, der diffunderer ud i befolkningen og det sociale rum generelt (Borch 2002:63; Garland & Sparks 2000:16). Flere nyere kriminologiske teorier argumenterer for en rational choice tilgang til kriminalitetshåndteringen, hvor lovbruddet forstås som et resultat af lovovertræderens rationelle overvejelser ved omkostninger ved handlingen (Hauge 2001:131). En tilgang, som ifølge 4 Fx den internationale oliekrise, der førte til høj arbejdsløshed i de fleste vestlige lande (Hirst 2000:134), og Danmarks indtræden i EF-markedet (Kaspersen 2008:15). 5 Hvorvidt det vestlige samfund i slutningen af det 20. århundrede betegnes det senmoderne, postmoderne eller posttraditionelle samfund er omdiskuteret indenfor sociologien, på trods af generel enighed om udviklingens karakteristika. En uinteressant diskussion i nærværende sammenhæng, og jeg har valgt betegnelsen det senmoderne på baggrund af de anvendte kilder (Garland & Sparks 2000, Borch 2005). 6 Professor i strafferet Vagn Greve skriver i 1970 bogen Kriminalitet som normalitet. Bogen bidrog til det samtidige opgør med den patologiske forståelse af den kriminelle og behandlingstanken. 15

18 Borch, dominerer den internationale mainstreamkriminologi, og det bemærkelsesværdige ved tilgangen er, at offeret betragtes som medansvarlig for kriminaliteten, dvs. individet/offeret selv skal undgå situationen, der inviterer til kriminalitet (Borch 2002:63). Social undertrykkelse er ikke længere forklaringen på kriminalitet, men ansvaret for kriminalitet tillægges nu den enkelte, både gerningsmanden og offeret (Balvig 2004:180). Kriminalitetskurven har været opadgående de sidste 50 år 7 (Balvig 1999:60), og har bl.a. medført at kriminalitet er en forventet begivenhed i hverdagslivet. Staten må derfor benytte sig af nye strategier til at håndtere kriminalitetsproblemet, hvor den på den ene side giver befolkningen redskaber til at håndtere denne risiko (fx gennem oprettelsen af Det Kriminalpræventive Råd), og på den anden side øger strafferammen med længere og hårdere straffe (Balvig 2004:168; Hirst 2000:128). På den måde er kriminalitetsstrategierne målrettet den generelle befolkning med henblik på at forebygge kriminalitet og optimering af den generelle sikkerhedsfølelse, men strategierne er også målrettet det enkelte kriminelle individ, der må udstå en længere straffetid end tidligere for den pågældende lovovertrædelse, jf. individualisering af kriminalitetsproblemet. Jeg vil nu gå videre til at introducere forskningsgrundlaget som den kognitive tilgang og KFP bygger på, hvor jeg indledningsvis vil placere den kognitive tilgang og programmet i den ovennævnte historiske gennemgang GRUNDANTAGELSER I DEN KOGNITIVE TILGANG Der foreligger et omfattende internationalt forskningsmateriale omhandlende kognitiv behandling og anvendelsen af kognitive programmer i fængsler, der viser den kognitive tilgangs positive effekter på recidiv 8 (fx Lipsey, Landenberger & Wilson 2007; Lipsey & Landenberger 2006: Landenberger & Lipsey 2005; Wilson, Bouffard & McKenzie 2005; Pearson, Lipton, Cleveland & Yee 2002). Følgende beskrivelse af den kognitive tilgangs grundantagelser og principper vil hovedsageligt baseres på det centrale værk på området Time to Think. A Cognitive Model of Delinquency Prevention and Offender Rehabilitation af Robert R. Ross og Elizabeth A. Fabiano 7 Ifølge Balvig skal nogen af forklaringerne findes i den øgede velstand, der medfører flere anmeldelser af tyveri og det høje fødselstal lige efter anden verdenskrig. Derudover kan forklaringen findes i de samfundsmæssige forhold, som øgede muligheder for at stjæle biler, begå indbrud i tomme sommerhuse, og i huse og lejligheder der står tomme i løbet af dagen. Endnu en forklarende faktor er de ændrede moralske opfattelser og solidariske forestillinger og en svækkelse af den uformelle kontrol bl.a. betingede af familiens ændrede struktur (Balvig 1999:62f). 8 En nyere Campbell-baseret forskningsoversigt viser, at det er den kognitive tilgang generelt, og ikke de specifikke programmer, der er ansvarlige for den positive effekt på recidiv (Lipsey, Landenberger & Wilson 2007). 16

19 (1985) 9. Bogen giver en udførlig beskrivelse af den kognitive tilgangs forståelse af det kriminelle individ, og mulighederne for at få styrket de kognitive færdigheder. At behandle eller ikke at behandle Den kognitive tilgang opstår i kølvandet af den omtalte velfærdsstatskritik i midten af 1970erne, hvor der sættes spørgsmålstegn ved eksperternes autoritet til at diagnosticere og behandle borgerne. På det kriminologiske felt knytter denne tvivl an til effekten af diverse fængselsprogrammer, hvor forskning viser at rehabiliterende og resocialiserende programmer ikke har nogen betydning for bl.a. recidiv (Kyvsgaard 1998b:209). Som følge af denne behandlingskritik bliver den kognitive tilgang udviklet og anerkendt for sit fokus på adfærdsændringer frem for grundlæggende personlighedsændringer. Indsatsen beskrives som en introduktion til en række redskaber, der kan styrke den kriminelles kognitive færdigheder (fx interpersonelle færdigheder og problemløsning), men hævder ikke at igangsætte grundlæggende terapeutisk personlighedsarbejde (Ross & Fabiano 1985:74). De kognitive programmer kan således siges at have en senmoderne karakter. Det kriminelle individ betragtes ikke som sygt, der skal kureres med individuelle behandlingstiltag, men som et individ der mangler kognitive færdigheder, der gennem programdeltagelse kan indlæres med henblik på at håndtere sig selv, og sit eget liv på en mere hensigtsmæssig måde. Den kognitive tilgang er således afstemt med udviklingstendenser i det senmoderne samfund med en afstandtagen til behandlende eksperter og fratagelse af den enkeltes handlefrihed. Den kognitive tilgangs egen forståelse af programmernes indsats vil jeg inddrage, og til dels problematisere, undervejs i analysen, og samle op på i den afsluttende diskussion. Den kognitive tilgangs forståelse af det kriminelle individ og mulighed for forandring Grundlæggende set baserer den kognitive tilgang sin indsats på forskning, der indikerer at en stor del af grupper af kriminelle menes at have mangler i deres kognitive færdigheder. Det begrænser den enkelte i fx at have meningsfulde interpersonelle relationer og være i stand til at udføre hensigtsmæssig problemløsning (Ross & Fabiano 1985; Porporino, Fabiano & Robinson 1991; Scheel & Sjøberg 2005). De kognitive programmer 10 har ifølge Ross & Fabiano (1985) til formål at styrke den kriminelles kompetencer på følgende fire områder: For det første arbejdes der på at styrke den enkeltes 9 Begge forfattere har forestået udviklingen og implementeringen af Det Kognitive Færdighedsprogram til brug i canadiske fængsler (Windfeldt 2006:6). 17

20 rationelle selvanalyse, og deltageren skal lære at være opmærksom på og kritisk vurdere sin egen tænkning. For det andet er formålet at styrke den enkeltes selvkontrol, hvor vedkommende trænes i at stoppe op, tænke og analysere konsekvenser før der handles. For det tredje skal deltageren lære et middel-mål ræsonnement, hvor der på passende vis kan findes de rette midler til at tilfredsstille den enkeltes behov. For det fjerde er formålet med programmerne at lære den enkelte kritisk tænkning med fokus på logisk, objektiv og rationel tænkning uden at overgeneralisere, fordreje fakta eller eksternalisere skyld. Derudover beskæftiger programmerne sig med interpersonel kognitiv problemløsning. Her skal deltageren lære at analysere interpersonelle problemer, forstå og tage hensyn til andre menneskers værdier, adfærd og følelser, herunder at se effekten af den enkeltes adfærd på andre og opnå forståelse for andre menneskers reaktionsmåder. Det sætter deltageren i stand til at udvikle alternative måder at reagere på i interpersonelle konflikter, der i højere grad er prosociale frem for antisociale (Ross & Fabiano 1985:12f). Ross & Fabiano understreger, at de kognitive fejl ikke skal betragtes som direkte årsager til, at individer begår (gentagende) kriminalitet, ligesom det heller ikke er alle kriminelle der har mangler i den kognitive tænkning. De kognitive mangler kan dog sætte den enkelte i en ugunstig position akademisk, arbejdsmæssig og socialt, og dermed gøre ham mere åben over for kriminelle miljøer, hvor muligheden for umiddelbar succes og behovstilfredsstillelse er højere. Kriminalitet er et komplekst fænomen, og forfatterne anerkender, at årsagen hertil ikke kan reduceres til en enkelt faktor. I forklaringsmodellen inddrages således også socioøkonomiske faktorer og familieforhold som medvirkende årsager til, at et individ udvikler en kriminel adfærd (Ross & Fabiano 1985:140). Det er dog ikke ensbetydende med en tilbagevenden til 1960erne, hvor vi i det foregående så, at kriminalitet blev forklaret ud fra sociale forhold, og velfærdsstaten indirekte fratog den enkelte ansvaret for sine handlinger. De to forfattere pointerer derimod, at det er op til den enkelte at forme sin egen skæbne, og trods svære opvækstvilkår stadig kan vælge eller fravælge kriminelle handlinger. Med dette understreges tilgangens underliggende aspekt om det rationelle individ, hvor Ross & Fabiano anfører, at den kriminelle som oftest er fuldt ud bevidst om sine kriminelle handlinger og konsekvenserne heraf. De manglende kognitive færdigheder skal derfor ikke ses som undskyldning for den kriminelle adfærd; de kan blot gøre det mere vanskeligt for individet at se fordelene ved en lovlydig og prosocial adfærd. Når det kriminelle individ har mangler i de kognitive færdigheder, betragtes vedkommende som havende begrænsede forestillingsevner om alternative 10 En nyere Campbell baseret forskningsoversigt viser, at det er den kognitive tilgang generelt, og ikke de specifikke programmer, der er ansvarlige for den positive effekt på recidiv (Lipsey, Landenberger & Wilson 2007). 18

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere