Indhold. Forord ned i sindets kældermørke: Fjodor Dostojevskij Af Kældermennesket... 78

Transkript

1 Indhold Forord ned i sindets kældermørke: Fjodor Dostojevskij Af Kældermennesket Optakt Det menneskelige rod DEL I MENNESKE VERSUS SYSTEM Mennesket er også en ø: Den tidlige eksistentialisme subjektivitetens mestertænker: Søren Kierkegaard Af Enten-Eller Af Begrebet Angest Af Sygdommen til Døden Af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 50 Af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift der er ingen bånd der binder mig: Friedrich Nietzsche Af Således talte Zarathustra kultur og natur: Ortega y Gasset... 63»Frase og Oprigtighed« at give sig væren i vold: Martin Heidegger at miste følingen med sig selv: Henrik Pontoppidan Af De dødes rige den moderne tvivlesyge: Johannes V. Jensen Af Kongens Fald Hvordan gør man et liv op?: William Faulkner Af I min sidste time Hvordan finder man mening og retning?: Franz Kafka »Foran loven« en udesinficeret sjæl: Rainer Maria Rilke Af Duino elegier den menneskelige gåde: Virginia Woolf Af Jacobs værelse Jegets triumf: Edith Södergran »Triumf at være til...« »Landet som ikke er« Af Et brev om humanismen Dansklærer_Rilkes Engle_sider_til tryk.indd 3

2 DEL II FORHOLDET TIL DEN ANDEN Jeg og du, du og jeg: Den etiske eksistentialisme efter 2. Verdenskrig meningen? At være til, at sanse og at deltage: Albert Camus Af Sisyfos-Myten Af Oprøreren du, du, du: Tove Meyer Af Brudlinier den glemte eksistentialist: Lars Göransson »I torrdockan« nejets mesterdigter: Gunnar Ekelöf »Tag og skriv« et jeg blandt andre jeger: K.E. Løgstrup Af Den etiske fordring nye psykologiske udfordringer: Erik Erikson Af»Identitet og rodløshed i vor tid« DEL III SOCIAL OG KRITISK BEVIDSTHED Uden mad og drikke: Vendingen mod det sociale og politiske i 50'erne og 60'erne at elske og arbejde: Erich Fromm Af Kunsten at elske tilbage til start: Thorkild Bjørnvig »Begyndelsen« det tomme jeg: Ole Sarvig Af Jeghuset fortællingens helende kraft: Martin A. Hansen Af Løgneren at ofre sig for sin næste: Sonja Hauberg Af April det æstetiske svar: Karen Blixen at blive sig selv gennem politisk handling: Hannah Arendt Af Menneskets vilkår marxisme og eksistentialisme: Jean-Paul Sartre Af Eksistentialisme er en humanisme feminisme og eksistentialisme: Simone de Beauvoir Af Det andet køn Hinsides ideologierne: Elsa Gress »Konformidabelt« Velfærdsstat og eksistentialisme: Villy Sørensen Af Digtere og dæmoner »Købmanden« »Kardinalens første Historie« Dansklærer_Rilkes Engle_sider_til tryk.indd 4

3 30. når jeget går i Valo-koma: Klaus Rifbjerg »Nyt lys« Af Weekend livet i nødsporet: Dorrit Willumsen »Værelse med køkken« det relationelle jeg: Peter Seeberg »Patienten« den svære utopi: Samuel Beckett Af Vi venter på Godot Hud-jeget og fleks-jeget: Bjørn Rasmussen af Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet Ved siden af det sociale: Asta Olivia Nordenhof Af det nemme og det ensomme ikke bare en diagnose: Sara Stridsberg Af Beckomberga den anden som den samme: Yahya Hassan »UDEN FOR DØREN« »LEGALT NATARBEJDE« DEL IV EKSISTENTIALISMEN I DAG Kampen for at være sig selv: Nyeksistentialismen fra 1980'erne til nu kroppens fikspunkt: Maurice Merleau-Ponty Af Kroppens fænomenologi ansigtets imperativ: Emmanuel Lévinas Af Etik og Uendelighed det udstrakte menneske i en verden af kløfter: Paul Ricoeur Af»Den fortalte tid« dødens nødvendige grænse: Karl Ove Knausgård Af Min kamp sprækker af mening: Signe Gjessing selvhævdelse på tværs af kulturgrænser: Jakob Ejersbo »O.k. international« Bogen som mødested: Søren Ulrik Thomsen Af Rystet spejl åndelig vinduesvask: Horace Engdahl Af Meteorer sjælens ukuelige historiker: Svetlana Aleksijevitj Af Krigen har ikke et kvindeligt ansigt Epilog Kunsten at blive to-sproget Metrokort Litteratur Af Ud i det u-løse Dansklærer_Rilkes Engle_sider_til tryk.indd 5

4 Forord Der har længe manglet en introduktionsbog til eksistentialismen. En af de væsentligste filosofiske retninger i det 20. århundrede. Det er så meget mere prekært, da man, når man bevæger sig rundt i uddannelses- og kulturmiljøet, virkelig kan mærke, at der er en genvakt interesse for denne tankestrømning og en stor efterspørgsel efter ny viden om den. Rilkes engle er et bud på, hvordan eksistentialismen kan formidles i dag. Ikke mindst for et yngre publikum, der ikke har fået den ind med modermælken, men måske tværtimod står temmelig fremmed over for, hvad eksistentialisme og eksistenstænkning som sådan er for noget. Bogen har selvsagt meget af det velafprøvede og uomgængelige stof med. Men den adskiller sig også fra tidligere introduktioner på primært to punkter. For det første lægges der nogle skarpe historiske snit ned igennem den eksistentialistiske tradition. Det medfører, at der skelnes mellem fire faser af eksistentialismen: 1) den tidlige eksistentialisme, 2) den etiske eksistentialisme efter 2. Verdenskrig, 3) den politiske og sociale eksistentialisme i 1950'erne og 60'erne og endelig 4) nyeksistentialismen inden for nutidens litteratur og filosofi. Herved bliver det tydeligt, at fx både en tænker som K.E. Løgstrup og en filosof og forfatter som Villy Sørensen hører med i den eksistentialistiske tradition (bredt forstået). Blot fornyr de den på forskellig vis, hvilket især hvad den sidstnævnte angår nok har været en smule overset. Bogen er imidlertid også anderledes end de fleste andre bøger om eksistentialisme på et andet punkt. Nemlig ved at anlægge en stærkt sproglig og formelt-æstetisk synsvinkel på emnet. Således forsøger den at vise, hvordan de to markante stilistiske strømninger i litteraturen i det 19. og 20. århundrede, realisme og modernisme/postmodernisme, på hver deres måde er med til at realisere eksistenstænkningens forestilling om den indirekte meddelelses og i det hele taget det sproglige eksperiments store betydning, når det gælder om at gøre ideerne om en mere subjektiv og menneskelig tænkning konkrete og følbare. Ikke 6 Dansklærer_Rilkes Engle_sider_til tryk.indd 6

5 mindst hvad realismen angår, fører det til nye indsigter. Mens det længe har været almindeligt antaget, at modernismen og eksistentialismen var tæt sammenvævede, har der ikke i tilsvarende grad været fokus på den rolle, realismen spiller. Men frem for alt i den etiske eksistentialisme efter 2. Verdenskrig bliver det en decideret filosofisk og etisk pointe, at sproget er åbent og henvendende frem for lukket og kodet (fx i Martin A. Hansens Løgneren). Det sidste punkt, altså det med det sproglige og stilistiske, er det uden tvivl mest nybrydende og har med forfatterens faglige baggrund at gøre. Hvor hovedparten af bøger om eksistentialisme og eksistenstænkning på dansk er skrevet af folk med grundlag i filosofien og teologien, har forfatteren bag denne bog afsæt i litteraturvidenskaben og danskfaget. Det medfører naturligt en skærpet sensitivitet og opmærksomhed over for de formelt-æstetiske lag i den eksistentialistiske strømning som i øvrigt også vil kunne spores helt ud i værkets egen skrift, der er mere personlig-essayistisk og eksperimenterende, end det har været gængs i tidligere lærebøger om emnet (og end det er almindeligt i lærebøger i det hele taget). Noget, der både har med sagens karakter at gøre og med forsøget på at nå ud til læseren gennem en levende, direkte tiltaleform. Der også tager højde for de dannelsesaspekter, som uvægerlig må ligge i en retning som eksistentialismen. Af samme grund er forfatteren da heller ikke bleg for at trække hæmningsløst på sine egne brogede livserfaringer undervejs. Der er endnu et punkt, hvor bogen kan siges at bestræbe sig på en nytænkning. Og det er, når det gælder forholdet mellem det eksistentielle, subjektive, og det mere systemiske og objektive som det fx kommer til udtryk i samfundssystemerne. Følgelig ses dette ikke som et enten-eller. Tværtimod søges det betonet, at en fleksibel vekselvirkning eller dialektik er nødvendig, hvis livet skal fungere både for den enkelte og for fællesskabet. Med bogens emfatisk sprogligt-formelle terminologi hedder det: at blive to-sproget.... Rilkes engle består af to typer tekster. Dels forfatterens egen introduktionstekst, der, udover optakten, falder i fire større klumper følgende de fire faser, eksistentialismens historie er inddelt i. Derudover er hver enkelt antologiforfatter 7 Dansklærer_Rilkes Engle_sider_til tryk.indd 7

6 forsynet med en miniintro, der samtidig giver forslag til, hvordan teksterne kan læses og forstås inden for den overordnede skitserede, eksistensteoretiske og stilistiske ramme. Ud over disse forslag er de fire delintroduktioner forsynet med nogle mere generelle vejledninger i, hvordan perspektivet i den pågældende del rent metodisk kan anlægges på en frugtbar måde på de efterfølgende antologitekster. Til slut i bogen findes desuden en metro, som i visuel form giver forslag til forskellige tværgående læseforløb med udgangspunkt i bogens temaer med 10 stationer i hvert forløb. Den anden teksttype er antologiteksterne, hvoraf der både vil være teoretisk-filosofiske og litterære med en overvægt mod de sidste. Det er vigtigt fra start at pointere, at der indgår tekster af varierende sværhedsgrad, eftersom henvendelsen rækker ud over gymnasiets og ungdomsuddannelsernes danskundervisning mod tværfaglige samarbejder (primært med filosofi, religion og psykologi) men også mod højskoler, læreruddannelser, universitetet og i det hele taget mod den læser, der er interesseret i en dybere forståelse af den eksistentialistiske tænkning og i et nyt perspektiv på den. I og med de vigtigste begreber bliver introduceret i indledningerne til de fire dele, vil man dog sagtens kunne springe flere af dem over (fx Martin Heideggers Brev om humanismen ) og alligevel få fuldt udbytte af læseforslagene til de skønlitterære tekster. For de læsere, der er friske på udfordringen, vil der dog kunne være stor nytte i at hente begreber og formuleringer direkte fra originalkilderne til arbejdet med de litterære tekster. Derfor er disse også medtaget. Hvad de litterære antologitekster angår, præsenterer bogen (jævnfør det sprogligt-æstetiske fokus) med eksistentialismen som prisme en række centrale såvel realistiske som modernistiske og, i lidt mindre omfang, postmodernistiske tekster fra de sidste 150 års litteraturhistorie. Både danske og internationale. Herved tilgodeses læreplanens krav om at se dansk litteratur i en international kontekst. Ligesom nøgleordene for litteraturhistorien i det 20. århundrede, realisme og modernisme, tilgodeses. Med hensyn til gloseringen i såvel de teoretisk-filosofiske som de litterære antologitekster har princippet, skal det siges, været at holde ordforklaringer nede på et minimum for ikke at bremse læseflowet (og læselysten). Af samme grund er gloserne også sat ind i teksterne i kantede parenteser. 8 Dansklærer_Rilkes Engle_sider_til tryk.indd 8

7 Det sidste skal også ses i lyset af, at hovedformålet med bogen i mindre grad er indlæring af en række specialkompetencer, end det er opøvelsen i i generel forstand at kunne læse og forstå det menneskelige i dets fulde dybde og bredde. Som en jordmoder for nylig formulerede det i et tv-interview, var det en egenskab, hun og andre netop mente var ved at blive en udpræget ligefrem fatal mangelvare inden for professionen, fordi den objektivt-tekniske specialistkunnen var blevet så enerådende. Hensigten bag denne bog kunne næppe have været udtrykt bedre. Om det gælder jordmødre eller it-konsulenter, har vi brug for at kunne læse det menneskelige. Og hvad endelig titlen angår? Ja, den gåde løses på de følgende sider. Tak til forlagets redaktør Lars Granild for et kongenialt, engageret og indlevende samarbejde. Marianne Stidsen København, februar Dansklærer_Rilkes Engle_sider_til tryk.indd 9