Dansk Branchekode 2003 DB03

Transkript

1 Dansk Branchekode 2003 Danish Industrial Classification of All Economic Activities 2003

2 Dansk Branchekode 2003 Udgivet af Danmarks Statistik December 2002 Oplag: 2000 Danmarks Statistiks trykkeri Pris: 560,00 kr inkl. moms Trykt udgave: ISBN Netudgave: ISBN Adresse Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Redaktion: Lene Volder Kirsten Torma Christine Sørensen Christina Thisgaard Mai Hyldahl Wessing Danmarks Statistik 2002 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Forord Dansk Branchekode 2003 () er en 6-cifret branchenomenklatur, der først og fremmest er udarbejdet med henblik på statistisk brug. udstikker regler og retningslinier for hvilken branche, en virksomhed skal tildeles. Derved sikres, at brancheplaceringen i erhvervsgrupper foretages på en ensartet måde. er en underopdeling af EU's fælles branchenomenklatur, NACE rev. 1.1, som er opdelt på 4-cifret niveau. NACE rev. 1.1 er en revideret udgave af NACE rev. 1 fra NACE rev. 1.1 gælder fra 1. januar 2003 i alle EU-medlemsstater ifølge Kommissionens forordning nr. 29/2002. NACE rev. 1.1 er i meget stor udstrækning sammenfaldende med FN's branchenomenklatur ISIC rev Via Danmarks Statistiks hjemmeside, er der gratis adgang til den elektroniske version af. indeholder en del ændringer i forhold til Dansk Branchekode Dette skyldes dels ændringer i NACE rev. 1.1 i forhold til NACE rev. 1, dels erfaringer fra den daglige brug af Dansk Branchekode Derfor er nogle brancher slået sammen med andre brancher, og nogle brancher er blevet opsplittet i flere brancher. Endvidere er nogle branchetitler og branchenoter ajourført for at gøre dem mere tidssvarende. Også titlerne på de forskellige standardgrupperinger, der anvendes ved publicering af officiel statistik fra Danmarks Statistik, er i enkelte tilfælde ændret. Der er kun i meget begrænset omfang ændret på hvilke brancher, de forskellige standardgrupperinger dækker. Der forventes en større revision af NACE rev. 1.1 i Årsagen er, at FN's branchenomenklatur, ISIC, skal revideres. På den baggrund arbejder EU og det nordamerikanske handelssfællesskab NAFTA på at harmonisere de respektive branchenomenklaturer, NACE og NAICS. En sådan større revision vil få tilsvarende stor indflydelse på den danske branchekode. er gældende dansk branchenomenklatur fra 1. januar Danmarks Statistik, november 2002 Jan Plovsing / Sven Egmose

4

5 5 Indholdsfortegnelse Side 1. Principper for brancheplacering Sådan finder man den korrekte branche Fastlæggelse af hovedaktivitet Statistiske enheder Kodesystem og struktur 's opbygning N ACE til Derfor underopdeles en undergruppe i flere brancher Undtagelser her stemmer NACE rev. 1.1 og ikke overens Om branchebeskrivelserne Baggrunden for revisionen af Dansk Branchekode Økonomisk udvikling og ny teknologi NACE-forordningen det retlige grundlag Forskelle mellem og DB De væsentligste forskelle mellem og DB Nye og nedlagte brancher Sammenhængen mellem aktivitets- og produktklassifikationssystemer Branchebeskrivelser A Landbrug, jagt og skovbrug B Fiskeri C Råstofudvinding D Industri E El-, gas-, varme- og vandforsyning F Bygge- og anlægsvirksomhed G Handel og reparationsvirksomhed H Hotel- og restaurationsvirksomhed I Transportvirksomhed J Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed K Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv L Offentlig administration, forsvar og socialforsikring M Undervisning N Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv O Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter P Private husholdninger med ansat medhjælp Q Internationale organisationer mv Bilag 1 Oversigt over hovedafdelinger Bilag 2 Brancheoversigt (uden branchebeskrivelser) Bilag 3 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Bilag 4 Nøgle mellem 111-standardgruppering og 6-cifrede brancher Bilag 5 Danish Industrial Classifications Bilag 6 Standard industrial groupings for publishing purposes Bilag 7 Nøgle mellem DB93, 2. udgave og Stikordsregister

6

7 1. Principper for brancheplacering Principper for brancheplacering 7 Til statistisk brug Dansk Branchekode 2003 () indeholder 825 sekscifrede branchekoder 1. Disse branchekoder betegner forskellige økonomiske aktiviteter. Formålet med branchekoderne er at kunne kategorisere data til statistisk brug. danner således grundlag for en lang række statistikker om fx industri, handel, investeringer, serviceydelser, offentlig virksomhed mv. 1.1 Sådan finder man den korrekte branche Aktiviteten afgørende Enheder, der udøver samme økonomiske aktivitet, tilhører samme branche, uanset om der er tale om selskaber, enkeltmandsvirksomheder, offentlige virksomheder eller andet. Når det skal afgøres, hvilken branche en given enhed skal placeres i, sondres der nemlig ikke mellem ejerforhold, juridiske forhold eller driftsform, idet disse forhold ikke vedrører selve aktiviteten. Tilsvarende skelnes der ikke mellem, om arbejdet fx udføres maskinelt eller manuelt moderne kontra traditionel arbejdsform er ikke noget klassificeringskriterium. Det spiller heller ikke nogen rolle, om fx el-installationsarbejdet eller rengøringsaktiviteten foregår til lands eller vands geografiske forhold er uden betydning i den sammenhæng. Der vil normalt være en entydig sammenhæng mellem aktiviteten og de produkter der er resultatet (output) af aktiviteten. Det betyder, at en aktivitet normalt kan fastlægges ud fra de produkter, der produceres. Men principielt er brancheklassifikationen en aktivitetsklassifikation og ikke en produktklassifikation. Fremgangsmåde Branchekodning skal foretages vha. top-down-metoden, idet man skal starte på branchekodens højeste niveau og bevæge sig ned til stadig mere specifikke niveauer. Det kan være hensigtsmæssigt at kombinere denne metode med udelukkelsesmetoden, dvs. udelukke kodeværdier som aktiviteten ikke tilhører, når en enheds branchekode skal fastlægges, jf. nedenstående eksempel. Eksempel: En enheds aktivitet er at udvinde kalk. I hvilken branche skal enheden placeres? En hurtig gennemgang af hovedafdelingerne i viser, at hovedafdeling C, "Råstofudvinding", er den relevante hovedafdeling at placere udvinding af kalk i. Hovedafdeling C er opsplittet i to afdelinger: CA, "Udvinding af energiråstoffer", og CB, "Anden råstofudvinding". Kalk er ikke noget energiråstof, og afdeling CB er derfor den relevante afdeling i dette tilfælde. Afdeling CB er opsplittet i to hovedgrupper: 13, "Brydning af metalholdige malme", og 14, "Råstofudvinding i øvrigt". Kalk passer ikke med beskrivelsen "metalholdige malme", og derfor vælges hovedgruppe 14. Hovedgruppe 14 er opdelt i 5 grupper. Den relevante gruppe i eksemplet er gruppe 14.1, "Brydning af sten mv.". Gruppe 14.1 er underopdelt i tre undergrupper. Undergruppe er "Kalkbrud". Undergruppe er ikke yderligere underopdelt i. Branchen er derfor , "Kalkbrud". 1 Det er 15 flere brancher end DB93, som indeholdt 810 brancher.

8 8 Principper for brancheplacering Stikordsregisteret som genvej I mange tilfælde vil det ikke være nødvendigt at gå helt så systematisk frem. I stedet kan stikordsregisteret være en hurtig genvej til at branchebestemme en enhed, men det forudsætter, at man har et godt kendskab til opbygningen af. Opbygningen er beskrevet i kap Fastlæggelse af hovedaktivitet Værditilvækst Alternative kriterier: input og output Biaktiviteter Hjælpeaktiviteter Slutprodukt Lønarbejde En enhed kan udøve en eller flere økonomiske aktiviteter. Enheden skal klassificeres efter hovedaktiviteten. Hovedaktiviteten er den aktivitet, der yder det største bidrag til enhedens værditilvækst. Værditilvæksten er forskellen mellem produktionen og forbruget i produktionen. I praksis kan der være tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme værditilvæksten for de forskellige aktiviteter, som en enhed udøver. I disse tilfælde sker klassificeringen ud fra alternative kriterier. Disse kriterier kan være baseret på input i form af lønomkostninger eller størrelsen af beskæftigelsen inden for de forskellige aktiviteter. Kriterierne kan også være baseret på output, dvs. produktion af varer eller tjenesteydelser i de forskellige aktiviteter, eller salgsværdien af de produkter, der fremstilles i de forskellige aktiviteter. Der er således tale om tilnærmede værdier, som kan anvendes som erstatning for kendskab til værditilvækst. Hvis en enheds biaktiviteter er tilstrækkeligt store målt på omsætning og/eller beskæftigelse, kan det være relevant at registrere deres branche. Til både hoved- og biaktiviteterne er der almindeligvis knyttet en række hjælpeaktiviteter, fx regnskabsføring, salg af egne produkter, transport, oplagring, indkøb osv. Disse hjælpeaktiviteter, i form af ikke-varige goder eller tjenesteydelser til brug i den pågældende enhed, tjener udelukkende til at støtte enhedens produktionsaktiviteter. Disse hjælpeaktiviteter skal derfor ikke indgå i overvejelserne, når enhedens hovedbranche og eventuelle bibrancher afgøres. Hvis hjælpeaktiviteterne udføres geografisk adskilt fra hovedaktiviteten, kan der oprettes særskilte hjælpeenheder. Sådanne enheder skal have samme branche som hovedaktiviteten. I mange tilfælde vedrører en enheds aktiviteter adskillige brancher. En virksomhed kan eksempelvis både fremstille halvfabrikata (fx tømmer) og det færdige produkt (fx stole). Denne situation kaldes vertikal integration. Med mindre det er åbenbart, at den største værditilvækst skabes i forbindelse med produktionen af halvfabrikata, placeres sådanne enheder i slutproduktets branche. Det vil i det nævnte eksempel være fremstilling af stole. En virksomhed, der udfører lønarbejde, foretager en bearbejdning af en råvare, den ikke selv ejer, til et slutprodukt, den heller ikke selv ejer. En sådan virksomhed skal brancheplaceres i overensstemmelse med den aktivitet, den foretager. Den virksomhed, der får udført sin produktion vha. lønarbejde skal også brancheplaceres i overensstemmelse med den aktivitet, den får udført. Eksempel: Virksomhed A, der producerer skjorter for virksomhed B på basis af stof som virksomhed B ejer, branchekodes som en skjortefabrik. Virksomhed B, der har bestemt designet for skjorterne og ejer produktet hele vejen igennem produktionsprocessen fra stof til færdig skjorte, branchekodes også som skjortefabrik. Det gælder uanset om den faktiske produktion af skjorterne sker i Danmark eller i udlandet.

9 Principper for brancheplacering Statistiske enheder Sammenlignelighed vigtig Firma og arbejdssted Faglig enhed Firmaer med flere aktiviter Af hensyn til sammenligneligheden af data er det vigtigt at anvende den samme grundlæggende branchenomenklatur i EU-medlemsstaterne. Af samme årsag er det ligeså vigtigt, at de forskellige medlemsstater indsamler data for samme type statistiske enheder. I det danske erhvervsregister foretages brancheklassifikationen for to statistiske enhedstyper: Firmaet og arbejdsstedet 2. Et firma defineres som en organisatorisk enhed, der udøver en eller flere økonomiske aktiviteter på et eller flere arbejdssteder. Et arbejdssted er en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på én adresse og har én - eller overvejende én aktivitet. Udover firmaer og arbejdssteder udarbejdes der også statistikker for faglige enheder (Kind of Activity Units). En faglig enhed består af de arbejdssteder inden for et firma, der har samme branche. Et firma vil ofte udføre en række forskellige økonomiske aktiviteter, der kan henføres til hver sin branche. Firmaet brancheplaceres i den branche, hvor den største del af værditilvæksten skabes. Brancheplaceringen foretages også her på grundlag af topdown metoden, hvilket betyder, at der først tages stilling til, hvilken hovedgruppe firmaet skal brancheplaceres i, inden placeringen fastlægges på lavere niveauer. Eksempel: Et firma har aktiviteter i fremstilling af papir og pap der resulterer i en værditilvækst på 5 mio. kr., i fremstilling af plastemballage med en værditilvækst på 3 mio. kr. og i vognmandsvirksomhed med en værditilvækst på 6 mio. kr. Der tages først stilling til hvilken hovedgruppe firmaet skal placeres i. Det er industri med en samlet værditilvækst på 8 mio. kr. Inden for industri har firmaet størst værditilvækst i fremstilling af papir og plast. Som konsekvens af top-down metoden får firmaet derfor hovedbranche i fremstilling af papir og pap, selv om firmaet på enkeltbrancheniveau har størst værditilvækst i vognmandsforretninger. 2 Det er under overvejelse at indføre en tredje statistisk enhedstype: koncernen. Der foreligger dog ingen beslutninger herom pr

10 10 Kodesystem og struktur s opbygning 2. Kodesystem og struktur - 's opbygning EU's branchenomenklatur NACE, ISIC og NAICS er en underopdeling af EU's branchenomenklatur NACE rev NACE rev. 1.1 gælder i medlemsstaterne fra 1. januar 2003 og er en revideret udgave af NACE rev. 1. NACE-nomenklaturen anvendes ikke kun af EU's medlemsstater, men også af 15 lande udenfor EU, fx Norge og mange østeuropæiske lande. En ensartet branchenomenklatur gør det muligt at sammenligne økonomiske aktiviteter internationalt. NACE rev. 1.1 er i meget stor udstrækning konstrueret som en underopdeling af FN's branchenomenklatur ISIC rev , der er FN's nomenklatur for økonomiske aktiviteter 5. På hovedafdelings- og hovedgruppeniveau er ISIC og NACE identiske. I tabellen nedenfor fremgår antallet af kategorier i, DB93, NACE og ISIC. Antal kategorier i, DB93, NACE og ISIC Hovedgrupper Grupper Undergrupper Danske brancher DB93, 2. udgave DB93, 1. udgave NACE NACE Rev ISIC Rev ISIC Rev NACE til NACE Eksempel på sammenhængene har direkte overtaget strukturen og kodesystemet fra NACE rev Med enkelte undtagelser, jf. afsnit 2.3, indgår NACE-koden således som de første 4 cifre i den 6-cifrede danske branchekode. I er den 4-cifrede NACE-kode tilføjet et 2-cifret løbenummer. Løbenumrene har typisk et spring på 10, om end der i de tilfælde, hvor der er særlig mange underopdelinger, vil være et spring på 5, 3 eller 1. Disse spring gør nomenklaturen fleksibel i den henseende, at eventuelle fremtidige ændringer nemt kan passes ind. En restgruppe inden for en undergruppe tildeles så vidt muligt løbenummer 90. Hvis en NACE-undergruppe ikke underopdeles i den danske branchenomenklatur, tilføjes 00 som løbenummer. Nedenstående kodeeksempel fra illustrerer sammenhængen mellem niveauerne og mellem de tre branchenomenklaturer. D Industri DA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 15 Fremstilling af fødevarer og drikkevarer 15.1 Slagtning, forarbejdning og konservering af kød og kødprodukter Fremstilling af kød- og fjerkrækødprodukter Fremstilling af færdigretter Kødforarbejdning i øvrigt 3 NACE: Nomenclature generale des Activités economiques dans les Communautes Européennes. 4 ISIC: International Standard Industrial Classification of all economic activities. 5 Der arbejdes i disse år på en harmonisering af NACE/ISIC og NAICS (North American Industry Classification System). NAICS er det nordamerikanske handelsfællesskab NAFTA's branchenomenklatur. En sådan harmonisering vil i endnu højere grad muliggøre internationale sammenligninger af økonomiske aktiviteter.

11 Kodesystem og struktur s opbygning 11 Det første bogstav (D) i eksemplet identificerer hovedafdelingen. Hovedafdelingen er den samme som i NACE rev. 1.1 og ISIC rev Bogstavparret (DA) identificerer afdelingen. Også afdelingen genfindes i NACE rev. 1.1 og ISIC rev De to første cifre (15) i eksemplet identificerer hovedgruppen. Disse cifre genfindes i NACE rev. 1.1 og ISIC rev.3.1. De tre første cifre (15.1) identificerer gruppen. Der er i alt 9 grupper under hovedgruppe 15. De 9 grupper genfindes i NACE rev. 1.1 og ISIC rev. 3.1., om end ISIC opererer med en anden nummerering hvad angår det 3. ciffer. De fire første cifre (15.13) identificerer undergruppen. Der er i alt tre undergrupper under gruppe Også undergrupperne genfindes i NACE rev. 1.1 og ISIC rev ISIC bruger dog en anden nummerering mht. 3. og 4. ciffer. De sidste to cifre (hhv. 10 og 90) markerer den danske underopdeling af undergruppe i NACE rev Undergruppe er således opdelt i to brancher, hvoraf den ene, branche , kan betegnes som en restgruppe, jf. ovenfor. I tabellen herunder vises en oversigt over niveauerne: Eksemplificeret niveauinddeling Føde-, drikke- og tobaksvareindustri D DA 1 2 Industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 15 3 Fremstilling af fødevarer og drikkevarer Slagtning, forarbejdning og konservering af kød og kødprodukter Fremstilling af kød- og fjerkrækødprodukter Fremstilling af færdigretter Kødforarbejdning i øvrigt Hovedafdeling Afdeling Hovedgruppe Gruppe Undergruppe Brancher 2.2 Derfor underopdeles en undergruppe i flere brancher Det afgørende for, om en underopdeling skal foretages er, om en underopdeling vil give en bedre beskrivelse af de økonomiske aktiviteter i undergruppen. 146 ud af 501 undergrupper i er underopdelt.

12 12 Kodesystem og struktur s opbygning 2.3 Undtagelser - her stemmer NACE rev. 1.1 og ikke overens I nogle få tilfælde stemmer de 4-cifrede undergrupper i ikke helt overens med NACE rev NACE-forordningen giver mulighed for at slå undergrupper sammen, hvis undergrupperne ikke er i overensstemmelse med den nationale erhvervsstruktur. Denne mulighed er udnyttet på følgende områder i 6 : Ingen undergrupper under 17.1 og 17.2 Undergruppe og eksisterer ikke Undergruppe og slået sammen Hovedgruppe 96 og 97 ikke inkorporeret i I NACE rev. 1.1 er gruppe 17.1, "Forbehandling og spinding af tekstilfibre", underopdelt i syv undergrupper. Gruppe 17.2, "Vævning af tekstiler", er i NACE rev. 1.1 underopdelt i fem undergrupper. Disse underopdelinger genfindes ikke i, idet der i blot opereres med to brancher: Branche ("Forbehandling og spinding af tekstilfibre") og branche ("Vævning af tekstiler"). I NACE rev. 1.1 findes en undergruppe 45.23, "Anlæg af veje, flyvepladser og sportsanlæg", samt en undergruppe 45.24, "Udførelser af vandbygningsanlæg". Disse to undergrupper er i slået sammen med den generelle anlægsaktivitet i undergruppe 45.21, og aktiviteterne er således indeholdt i branche "Bygge- og anlægsentreprenører". Slutteligt er NACE rev. 1.1-undergrupperne 45.31, "El-installationsarbejde", og 45.34, "Anden installationsvirksomhed", lagt sammen til én branche i. Branchen er "El-installation". Udover disse undtagelser vedrørende undergrupper, er der to hovedgrupper, som ikke viderefører fra NACE rev Det drejer sig om hovedgruppe 96 og 97, som dækker private husholdningers produktion af henholdsvis varer og tjenesteydelser til eget brug. Disse to hovedgrupper er nye i NACE rev Hovedgrupperne er opført i NACE rev. 1.1, fordi hovedgrupperne findes i ISIC rev. 3.1, som NACE som tidligere nævnt knytter sig til. Når hovedgrupperne ikke er overført til er årsagen, at de pågældende aktiviteter henføres til relevante eksisterende brancher. 6 Også i DB93 var de pågældende undergrupper slået sammen.

13 Kodesystem og struktur s opbygning Om branchebeskrivelserne Titlen på en branche beskriver ofte kun i begrænset omfang, hvad branchen dækker. Derfor er der knyttet en notedel til langt de fleste brancher. I notedelen beskrives branchens indhold nærmere. I de fleste tilfælde er det også udspecificeret, hvad branchen ikke indeholder, jf. nedenstående eksempel: Eksempel på branchebeskrivelse Handel og reparationsvirksomhed Engroshandel med kemiske produkter 1 - Engroshandel med kemikalier til industrielt brug - Engroshandel med gødningsstoffer og agrokemiske produkter - Engroshandel med råmaterialer af plast - Engroshandel med gummi 2 - Engroshandel med trykfarver 3 - Engroshandel med rengøringsmidler jf Engroshandel med medicinalvarer jf Under overskriften "Omfatter" defineres det generelle indhold i branchen. I de tilfælde, hvor branchetitlen anses for at være uddybende, undlades dette afsnit. Overskriften "Omfatter også" nævner aktiviteter, som er omfattet af branchen, men som måske ikke umiddelbart forventes at tilhøre den pågældende branche. Overskriften "Omfatter ikke" nævner aktiviteter, som er beslægtede med den pågældende branches aktiviteter, men som er indeholdt i andre brancher. Forord Anvendte forkortelser Til alle hovedafdelinger samt mange afdelinger, hovedgrupper og undergrupper er tilføjet en form for forord, der beskriver det generelle indhold i det pågældende niveau. Heri forklares, hvilke aktiviteter, som niveauet omfatter, og i mange tilfælde også hvilke aktiviteter, der skal placeres andetsteds. I branchebeskrivelserne anvendes følgende forkortelser: i.a.n. mv. o.l. fx bl.a. intet andetsteds nævnt med videre og lignende for eksempel blandt andet

14 14 Baggrunden for revisionen af Dansk Branchekode 3. Baggrunden for revisionen af Dansk Branchekode 3.1 Økonomisk udvikling og ny teknologi NACE Rev. 1 er ændret Som tidligere nævnt er NACE rev. 1 blevet revideret og hedder pr. 1. januar 2003 NACE rev Derfor har DB93 undergået en tilsvarende revision, og pr. 1. januar 2003 er det, der gælder som den danske branchenomenklatur. Når NACE rev. 1 er blevet til NACE rev. 1.1 og ikke NACE rev. 2, er det et udtryk for, at det i denne omgang snarere er opdateringer og justeringer, der er foretaget, end det er en egentlig, gennemgribende revision. Der er således ikke sket ændringer i branchenomenklaturens overordnede struktur. Derimod er der foretaget enkelte aggregeringer og dannet et mindre antal nye brancher. Nye aktiviteter og produkter Ressourcekrævende proces Årsagen til, at man vælger at opdatere og revidere en branchenomenklatur er, at den økonomiske udvikling og ny teknologi skaber nye aktiviteter og produkter, som får større betydning end de eksisterende aktiviteter og produkter. For at statistikkerne skal kunne afspejle virkeligheden, er det nødvendigt at ændre branchenomenklaturen, når virkeligheden ændrer sig. På den anden side er en vis kontinuitet nødvendig for at dataene kan sammenlignes over tid. Enhver revision af branchenomenklaturen vil betyde brud i tidsserier. Samtidigt er implementeringen af en revideret branchenomenklatur meget ressourcekrævende. Et stort antal enheder skal omkodes, og ændringerne skal indarbejdes i statistikkerne. Derfor finder revisionerne af branchenomenklaturerne sted med forholdsvis store intervaller. 3.2 NACE-forordningen det retlige grundlag Råds- og Kommissionsforordninger NACE rev. 1 blev indført i medlemsstaterne i 1990 ved Rådsforordning nr. 3037/90 7. Der blev foretaget en mindre opdatering i 1993 ved Kommissionens forordning nr. 761/93 8. Med Kommissionens forordning nr. 29/2002 er NACE rev. 1.1 gældende fra 1. januar Udover selve branchenomenklaturen indeholder forordningen en række bestemmelser om nomenklaturens indførelse og anvendelse i medlemsstaterne. Bl.a. fremgår følgende af forordningen: De statistikker, som er opdelt efter økonomiske aktiviteter, skal udarbejdes ud fra NACE-nomenklaturen eller den nationale branchenomenklatur, der er afledt af NACE Indholdet i NACE-nomenklaturen skal fortolkes ens i medlemsstaterne For at medlemsstaterne kan opfylde nationale statistikbehov, får de mulighed for at indføje yderligere underopdelinger af NACE-nomenklaturen i deres nationale branchenomenklaturer De nationale branchenomenklaturer skal afspejle strukturen i NACE-nomenklaturen, dvs. hovedafdelinger, grupper og undergrupper kan ikke ændres 7 Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober Forordningen er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 293 af 24. oktober Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts Forordningen er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 083 af 3. april Berigtigelse i nr. L 159 af 11. juli Kommissionens forordning (EF) nr. 29/02 af 19. december Forordningen er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 006 af 10. januar 2002.

15 Baggrunden for revisionen af Dansk Branchekode 15 Hvert niveau skal kunne aggregeres nøjagtig til det umiddelbart højere niveau i NA- CE-nomenklaturen Hvis der på et specifikt område er uoverensstemmelse mellem NACE-grupperingen og en medlemsstats erhvervsstruktur, kan Kommissionen undtagelsesvist give tilladelse til, at den nationale nomenklatur afviger fra NACE rev Det skal dog stadig være muligt at aggregere den nationale gruppering til et højere niveau af NACE rev. 1.1.

16 16 Forskelle mellem og DB93 4. Forskelle mellem og DB De væsentligste forskelle mellem og DB93 Ændringerne i NACE rev.1.1 vedrørende opsplitning af undergrupper er blevet overført til. Det drejer sig om følgende: Gruppe 29.4: Fremstilling af værktøjsmaskiner Gruppe 40.1: Elforsyning Gruppe 40.2: Gasforsyning Undergruppe og Gruppe 29.4 er blevet underopdelt i tre undergrupper, som ikke er opdelt yderligere: Fremstilling af håndholdt motordrevet værktøj Fremstilling af andre værktøjsmaskiner til metalforarbejdning Fremstilling af andre værktøjsmaskiner i.a.n. Gruppe 40.1 er blevet underopdelt i tre undergrupper, som ikke er opdelt yderligere: Produktion af elektricitet Transmission af elektricitet Distribution af og handel med elektricitet Gruppe 40.2 er blevet underopdelt i to undergrupper, som ikke er opdelt yderligere: Fremstilling af gas Distribution og handel med gas gennem rørledninger Undergruppe er blevet underopdelt i to undergrupper. Disse har samtidig ændret kode til (Engroshandel med computere, software og telekommunikationsudstyr mv.) og (Engroshandel med kontormaskiner og kontorudstyr). Undergruppe er underopdelt yderligere i : Engroshandel med computere og it-udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med kontormaskiner og kontorudstyr Gruppe 72.2: Levering af software og konsulentbistand vedrørende software Gruppe 90.0: Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse mv. Gruppe 72.2 er blevet underopdelt i to undergrupper, som ikke er opdelt yderligere: Udvikling af standardsoftware Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software Gruppe 90.0 er blevet underopdelt i tre undergrupper, hvoraf de to er underopdelt yderligere i : Opsamling og behandling af spildevand Indsamling af affald Drift af affaldsbehandlingsanlæg Renovation, snerydning mv Rensning af jord og grundvand Udskilt i egen branche Endvidere er en del aktiviteter, der indgik i en anden branche i DB93, blevet udskilt i egen branche i. Det gælder bl.a.: Industriel fremstilling og forædling af frø Fremstilling af kosttilskud Discountforretninger (salg af dagligvarer) Detailhandel med computere og standardsoftware Udbydere af internetadgang

17 Forskelle mellem og DB93 17 En oversigt over samtlige nye og nedlagte brancher ses i nedenstående afsnit 4.2. (Se endvidere bilag 7 Nøgle mellem DB93 og ) 4.2 Nye og nedlagte brancher De med * markerede brancher har alene ændret kode. Nye -brancher: Fremstilling af mølleriprodukter Industriel fremstilling og forædling af frø Fremstilling af kosttilskud Fremstilling af andre fødevarer i øvrigt Fremstilling af overtøj, kjoler, bukser mv Fremstilling af kontorartikler af papir og pap Prepress-arbejde Fremstilling af håndholdt motordrevet værktøj Fremstilling af andre værktøjsmaskiner til metalforarbejdning Fremstilling af andre værktøjsmaskiner i.a.n Produktion af elektricitet Transmission af elektricitet Distribution af og handel med elektricitet Fremstilling af gas Distribution af og handel med gas gennem rørledninger * Engroshandel med værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ * Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til bygge- og anlægsvirksomhed * Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til tekstilindustrien Engroshandel med computere og it-udstyr Engroshandel med telekommunikationsudstyr Engroshandel med kontormaskiner og kontorudstyr * Engroshandel med elektroniske komponenter * Engroshandel med el-installationsmateriel * Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør * Engroshandel med landbrugsmaskiner og -redskaber samt tilbehør, herunder traktorer * Anden engroshandel Discountforretninger * Tæppeforretninger Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med kontormaskiner Hoteller * Konferencecentre og kursusejendomme Bustrafik S-togstrafik, metro og anden sporbaseret trafik Udbydere af fast telekommunikation Udbydere af trådløs kommunikation Udbydere af internetadgang Øvrig telekommunikation CMO-selskaber Innovationsforeninger Ventureselskaber Udvikling af standardsoftware Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software * Adresseringsbureauer * Tolkning og oversættelse

18 18 Forskelle mellem og DB Anden kontorservice Call centres virksomhed * Indretningsarkitekter * Formgivning og industrielt design * Kreditvurdering og kreditværdighedsoplysning * Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter * Anden forretningsservice i.a.n * Pædagogseminarer * Politi- og forsvarsskoler * Opsamling og behandling af spildevand Indsamling af affald Drift af affaldsbehandlingsanlæg Renovation, snerydning mv Rensning af jord og grundvand Tv-virksomhed Radiovirksomhed * Lystbådehavne Nedlagte DB93-brancher: Fremstilling af mølleriprodukter Fremstilling af andre næringsmidler i øvrigt Fremstilling af herre- og dameovertøj Fremstilling af jakker, bukser og anden yderbeklædning til herrer og drenge Fremstilling af kjoler, bukser og anden yderbeklædning til damer og piger Fremstilling af skrivepapir Fremstilling af andre kontorartikler af papir og pap Reproduktionsanstalter Sætterier Fremstilling af værktøjsmaskiner Elforsyning Gasforsyning Engroshandel med brød, kager og kiks * Engroshandel med værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ * Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til bygge- og anlægsvirksomhed * Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til tekstilindustrien Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr Engroshandel med kontormøbler og kontorartikler Engroshandel med el-installationsmateriel * Engroshandel med elektroniske komponenter * Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør * Engroshandel med landbrugsmaskiner og redskaber samt tilbehør, herunder traktorer * Anden engroshandel * Tæppeforretninger Detailhandel med pc'er, kontormaskiner og standardsoftware Hoteller med restauration * Konferencecentre og kursusejendomme Hoteller uden restauration Bus- og S-togstrafik mv., rutefart * Lystbådehavne Telekommunikation Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software * Adresseringsbureauer

19 * Tolkning og oversættelse Anden kontorservice * Indretningsarkitekter * Formgivning og industrielt design * Kreditvurdering og kreditværdighedsoplysning * Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter * Anden forretningsservice i.a.n * Skoler med pædagogiske uddannelser * Politi- og forsvarsskoler Bedriftssundhedstjenesten * Kloakvæsen og rensningsanlæg Renovation og renholdelse Lossepladser og forbrændingsanstalter Radio- og tv-virksomhed Forskelle mellem og DB93 19

20 20 Sammenhængen mellem aktivitets- og produktklassifikationssystemer 5. Sammenhængen mellem aktivitets- og produktklassifikationssystemer Aktivitetsbaseret Produktbaseret, NACE og ISIC er alle aktivitetsbaserede klassifikationssystemer. Det er de økonomiske aktiviteter, der er udgangspunktet for strukturen i disse nomenklaturer. Såvel i FN som EU er der imidlertid sideløbende med de aktivitetsbaserede nomenklaturer også blevet udviklet produktbaserede klassifikationssystemer. Produktnomenklaturerne klassificerer varer og tjenesteydelser. Kriterierne for klassifikation knytter sig til egenskaber ved varen, fx anvendte materialer, forarbejdningsgrad, anvendelse mv. Det er output fra en produktionsproces, dvs. resultatet af en økonomisk aktivitet, der klassificeres. Ensartethed i output indebærer som regel også ensartethed i produktionsproces, og der vil derfor almindeligvis være en entydig sammenhæng mellem en proces og dens output. Dermed kan en aktivitet defineres ud fra de produkter, der produceres. Det gør det muligt i stort omfang at henføre produktkategorierne i produktnomenklaturerne til de modsvarende aktiviteter i aktivitetsnomenklaturerne. FN's CPC EU's CPA Verdenstoldorganisationens HS EU's KN EU's PRODCOM Central Product Classification (CPC) blev udviklet af FN. CPC blev vedtaget i 1989 og er siden revideret i Formålet med oprettelsen af CPC har været at gøre det muligt at harmonisere andre produktnomenklaturer på en sådan måde, at dataene kan overføres til CPC-kategorier. Der er endvidere tilstræbt en nær sammenhæng mellem CPC og ISIC rev. 3. Central Product Classification by Activities (CPA) er EU's udgave af CPC. CPA har dog en større detaljeringsgrad, ligesom den er opdelt efter aktiviteter. CPA er 6-cifret og har en struktur, som på alle niveauer er symmetrisk med opbygningen i NACE. Kodningen af de første 4 cifre i CPA er således identisk med kodningen i NACE. Harmonized Commodity Description and Coding System (HS) er den internationale toldadministrative nomenklatur. HS er udviklet af Verdenstoldorganisationen, WCO. I lighed med mange andre lande har EU-medlemsstaterne siden 1988 anvendt HS som nomenklatur for toldtariffen og for udenrigshandelsstatistikken. HS er en 6-cifret hierarkisk struktureret varenomenklatur. Der er meget tæt sammenhæng mellem positionerne i CPC og HS. Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's udenrigshandelsnomenklatur. KN er en underopdeling af HS. KN er en 8-cifret nomenklatur, hvor de første seks cifre er identiske med cifrene i HS. EU har udarbejdet en vareliste til en harmoniseret industriel varestatistik, PROD- COM. PRODCOM er en 8-cifret kode, der er afledt af HS. De første 6 cifre er identiske med CPA-koderne. PRODCOM revideres hvert år, så den tætte sammenhæng med CPA og HS kan opretholdes. Den tætte forbindelse gør det muligt at sammenligne de produktionsstatistiske data med udenrigshandelsdataene.

21 6. Branchebeskrivelser

22 22 Landbrug, jagt og skovbrug A Landbrug, jagt og skovbrug Hovedafdeling A omfatter udnyttelsen af planteressourcerne og de animalske ressourcer. Herunder hører dyrkning af markafgrøder, husdyravl, produktion af tømmer og høst/udnyttelse af andre planter og dyr fra landbrugsbedrifter eller deres naturlige omgivelser. 01 Landbrug, jagt mv. Hovedgruppe 01 sondrer mellem to basisaktiviteter produktion af vegetabilske produkter (01.1: Planteavl) og produktion af animalske produkter (01.2: Husdyravl). Inden for 01.1 sondres der mellem afgrøder, som almindeligvis har en årlig produktionscyklus (01.11 og 01.12) som fx korn, grønsager og blomster afgrøder, som har en lang produktionscyklus som fx afgrøder fra plantager (fx kaffe, kakao mv.), vin og frugt (01.13). Inden for gruppe 01.2 (husdyravl) er aktiviteterne klassificeret efter husdyrets og ikke produktets art (fx kød, mælk, huder mv.) og uden sondring mellem stalddrift (ingen græsning) og frilandsdrift. En række aktiviteter, som normalt hører med til bedriftens virksomhed, fx bearbejdning af jorden, plantning, høst og administration, kan udføres af hjælpeenheder på honorar- eller kontraktbasis som servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug (01.41) eller husdyravl (01.42). Til landbrugsaktiviteten hører ikke en efterfølgende forarbejdning af landbrugsprodukterne (klassificeres under hovedgruppe 15: Fremstilling af fødevarer og drikkevarer og hovedgruppe 16: Tobaksindustri) ud over den forarbejdning, som er nødvendig for afsætningen på markederne for primærprodukter. Som undtagelse fra den generelle regel for klassificering af produktionen henføres dog normalt en enhed, der selv forarbejder sin landbrugsproduktion på driften, i 01, selv om produktionen normalt henhører under hovedgruppe 15 og 16. Som eksempler herpå kan nævnes: - dyrkning af vindruer og produktion af vin heraf - dyrkning af oliven og produktion af olivenolie heraf Denne hovedgruppe omfatter ikke anlæg af marker (fx planering og dræning af landbrugsarealer, anlæg af rismarker mv.), der er klassificeret i hovedgruppe 45 (Bygge- og anlægsarbejder) og indkøbsforeninger og kooperativer, som afsætter landbrugsprodukter, der er klassificeret i hovedafdeling G (Handel og reparationsvirksomhed)

23 Landbrug, jagt og skovbrug Planteavl Agerbrug Kornavl - Dyrkning af korn fx hvede, rug, byg, havre, blandsæd, ris Agerbrug i øvrigt - Dyrkning af grovfoder til salg - Dyrkning af kartofler - Dyrkning af sukkerroer - Dyrkning eller forbearbejdning af tobak - Dyrkning af olieholdige frø fx raps - Dyrkning af frø til udsæd fx til foderplanter (herunder græsser), blomster, grønsager - Dyrkning af tekstilplanter - Dyrkning af bælgsæd fx foderærter - Dyrkning af markafgrøder i.a.n. - Dyrkning af grønsager jf Dyrkning af blomster jf Indsamling af skovprodukter og andre materialer fra vildtvoksende planter jf Udlejning af landbrugsarealer jf Gartnerier og planteskoler Gartnerier - Dyrkning af grønsager fx tomater, agurker, jordbær, løg, kål, salat, gulerødder, bønner, karse, sukkermajs, courgetter, auberginer, porrer, peberfrugter, ærter - Dyrkning af krydderurter fx purløg, fennikel, persille, kørvel, esdragon, merian - Dyrkning af champignon - Indsamling af svampe eller trøfler - Dyrkning af potteplanter, udplantningsplanter, snitblomster og snitgrønt - Dyrkning/drivning af blomsterløg - Dyrkning af græs til udlægning andet sted - Dyrkning af olieholdige frø jf Dyrkning af tekstilplanter jf Dyrkning af kartofler jf Dyrkning af juletræer, herunder produktion af pyntegrønt jf

24 24 Landbrug, jagt og skovbrug Planteskoler - Dyrkning af planteskoleprodukter fx træer, buske, stauder - Planteforhandlere og havecentre jf Dyrkning af juletræer, herunder produktion af pyntegrønt jf Drift af forstplanteskoler jf Dyrkning af frugt og bær, nødder og krydderiplanter Dyrkning af frugt og bær, nødder og krydderiplanter - Dyrkning af æbler, pærer, solbær, kirsebær mv. - Dyrkning af nødder - Dyrkning af krydderiplanter fx laurbær, basilikum, anis, koriander, kommen, kanel, kryddernelliker, muskat, ingefær mv. - Plukning af bær og nødder - Frugtplantager - Dyrkning af grønsager fx tomater, agurker jf Dyrkning af krydderurter jf Husdyravl Kvægavl Malkekvæghold Omfatter : - Produktion af naturmælk - Dyrkning af grovfoder til eget brug - Forarbejdning af mælk jf Dyrkning af grovfoder til salg jf Opstaldning og pasning af landbrugsdyr jf Anden kvægavl - Kvægproduktion i øvrigt - Dyrkning af grovfoder til eget brug - Dyrkning af grovfoder til salg jf Udlejning af landbrugsarealer jf Opstaldning og pasning af landbrugsdyr jf

25 Landbrug, jagt og skovbrug Heste-, fåre- og gedeavl Stutterier - Dyrkning af grovfoder til eget brug - Rideskoler jf Dyrkning af grovfoder til salg jf Drift af stalde for væddeløbsheste jf Opstaldning af heste jf Fåre- og gedeavl - Avl af får og geder - Produktion af råuld - Produktion af rå fåre- og gedemælk - Dyrkning af grovfoder til eget brug - Klipning af får på kontraktbasis jf Dyrkning af grovfoder til salg jf Svineavl Svineavl Fjerkræavl Fjerkræavl - Avl af høns, slagtefjerkræ, gæs, ænder og kalkuner - Ægproduktion - Fremstilling af fjer og dun jf Avl af andre fugle jf Pelsdyr- og anden husdyravl Pelsdyravl - Opdræt af pelsdyr og produktion af rå pelsskind Biavl - Produktion af honning og bivoks

26 26 Landbrug, jagt og skovbrug Kenneler - Opdræt af hunde - Pasning af hunde jf Dressur af vagthunde jf Opdræt af andre dyr - Kaninavl - Sneglefarme - Strudsefarme - Vildtopdræt (herunder hjortefarme) - Opdræt af kæledyr - Opdræt af orme - Produktion af huder og skind af dyr fra jagt og fældefangst jf Pasning af kæledyr jf Dyrehandel jf Opstaldning og pasning af husdyr jf Hundekenneler jf Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) - Bedrifter hvor ingen af aktiviteterne udgør mere end 2/3 af de samlede aktiviteter - Bedrifter med blandet planteavl eller blandet husdyrhold, jf. deres hovedaktivitet

27 Landbrug, jagt og skovbrug Landbrugsservice undtagen dyrlægevirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug; anlæg af haver og parkanlæg Landbrugsmaskinstationer - Virksomhed, der udføres på kontraktbasis fx jordbearbejdning, behandling af afgrøder, sprøjtning af afgrøder (også fra luften), skadedyrsbekæmpelse inden for landbruget, høst og klargøring af afgrøder med henblik på afsætning - Udlejning af landbrugsmaskiner med betjeningspersonale - Presning af halm - Skæring af tagrør Anlægsgartnerier - Anlæggelse, vedligeholdelse og omlægning af arealer som: - Parker og haver, grønne arealer fx ved veje, jernbaner - Beplantninger i forbindelse med bygninger (taghaver, facadebeplantninger, indendørs haver) - Sportspladser, legepladser og andre arealer til rekreative formål - Stillestående og løbende vand - Beplantning og landskabsarkitektarbejde til beskyttelse mod støj, vind, erosion - Beskæring af træer og hækklipning - Have- og landskabsarkitekter jf Bygge- og anlægsentreprenører jf Projektering af haver samt projektering af sportsanlæg jf Servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug i øvrigt - Pakning og rensning af frugt og grønsager - Læplantningslaug - Dige-, pumpe- og landindvindingslaug - Afholdelse af landbrugsudstillinger og -messer jf Agronomers og landbrugsøkonomers virksomhed jf Dyrskuer jf Landboforeningernes Landsorganisationer jf Landboforeningers konsulentvirksomhed jf Landbrugskonsulenter jf Kontrol-, avls- og lokale landboforeninger jf Trærydning med henblik på opdyrkning af jorden jf Rydning af jordarealer med henblik på opdyrkning af jorden jf. 45

28 28 Landbrug, jagt og skovbrug Servicevirksomhed i forbindelse med husdyravl undtagen dyrlægevirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med husdyravl undtagen dyrlægevirksomhed - Virksomhed i forbindelse med inseminering - Klipning af dyr og klovbeskæring - Opstaldning og pasning af landbrugsdyr - Udlejning af landbrugsarealer jf Agronomers og landbrugsøkonomers virksomhed jf Dyrlægevirksomhed jf Kreaturhandlere jf Marketingsaktiviteter, der udøves af andelsselskaber, der sælger landbrugsprodukter jf. 51.2, Dyrepensioner, hundefrisører mv. jf Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed - Jagt og fangst af dyr med henblik på produktion af fødevarer, pelsværk, skind eller anvendelse inden for forskning, i zoologiske haver eller som kæledyr - Produktion af pelsværk og reptilskind af dyr, som hidrører fra jagt eller fældefangst - Fangst af havpattedyr (undtagen hvaler) fx hvalrosser, sæler - Produktion af pelsværk af dyr fra farme jf Fremstilling af huder og skind af dyr, som slagtes på slagterier jf , Hvalfangst jf Udlejning af jagt- og fiskerirettigheder jf Jagt som sport eller fritidsinteresse jf Vildtopdræt jf

29 Landbrug, jagt og skovbrug Skovbrug mv Skovbrug mv. Skovbrug omfatter produktionen af tømmer på roden og udnyttelse og indsamling af vildtvoksende forstmateriale. Ud over tømmer produceres produkter, som kun forarbejdes i ringe grad som fx brænde eller træ til industriel anvendelse (fx minetømmer, træ til papirfremstilling mv.). Den videre forarbejdning begyndende med udsavning og høvling af træ, som almindeligvis sker uden for fældningsområdet, opføres under fremstilling af træ og træprodukter (hovedgruppe 20), og fremstilling af trækul klassificeres under hovedgruppe Skovbrug Skovbrug - Dyrkning af træer på rod fx beplantning, genplantning, omplantning, udtynding, bevarelse af skove og træbevoksninger - Skovning fx træfældning og produktion af rundtømmer og brænde - Dyrkning af juletræer, herunder produktion af pyntegrønt - Indsamling af skovprodukter og andre materialer fra vildtvoksende planter - Drift af forstplanteskoler - Dyrkning af champignon mv. jf Indsamling af svampe eller trøfler jf Dyrkning af bær eller nødder jf Fremstilling af jernbanesveller jf Salg af juletræer fra stadepladser og markeder jf Produktion af træflis jf Servicevirksomhed i forbindelse med skovbrug Servicevirksomhed i forbindelse med skovbrug - Skovbrugsservice, massetaksation, transport af kævler inden for skovområdet

30 30 Fiskeri B Fiskeri Fiskeri defineres som udnyttelse af fiskeriressourcerne fra marin- og ferskvandsmiljøer med det formål at fange eller indsamle fisk, krebsdyr, bløddyr og andre havprodukter (fx perler, svampe mv.) Hovedafdeling B omfatter også dambrug og akvakultur, hvorved der produceres tilsvarende produkter. Den indbefatter aktiviteter, som normalt er integreret i produktionen for egen regning (fx produktion af østersyngel beregnet for perleproduktion). Hovedafdeling B omfatter ikke bygning og reparation af fartøjer ( ) og sportsog lystfiskeri ( ). Forarbejdning af fisk, krebsdyr og bløddyr er ikke omfattet, uanset om forarbejdningen sker på fabrikker på land eller på fabriksskibe (Fiskeindustri: 15.20). Dog klassificeres forarbejdning på skibe, som anvendes til fiskeri, også under hovedafdeling B. 05 Fiskeri mv Fiskeri mv Fiskeri Fiskeri - Hav-, kyst- eller ferskvandsfiskeri - Fangst af saltvands- og ferskvandsskaldyr samt af bløddyr - Hval- og grindefangst - Servicevirksomhed i forbindelse med fiskeri - Fangst af havpattedyr (undtagen hvaler) fx hvalrosser, sæler jf Forarbejdning af fisk, krebsdyr og bløddyr, som ikke sker i forbindelse med fiskeri, dvs. på flydende fabrikker eller fabrikker i land jf Fiskeauktioner jf Stenfiskeri jf Sports- og fritidsfiskeri o.l. jf Udlejning af fiskerettigheder jf Isværker jf

31 Fiskeri Dambrug og fiskeavl Dambrug og fiskeavl - Produktion af fiskeyngel - Produktion af østersyngel, muslingeyngel, hummeryngel, rejeyngel og yngel af andre krebsdyr - Dam- og havbrug - Opdræt af østers - Servicevirksomhed i forbindelse med dambrug og fiskeavl - Dyrkning af spiselig tang - Drift af fiskedamme ("put and take") jf

32 32 Råstofudvinding C Råstofudvinding Råstofudvinding omfatter udvinding af mineraler, der naturligt forekommer i fast form (kul og malm), i flydende form (råolie) og luftform (naturgas). Udvindingen kan ske under og over jorden eller gennem borehuller. Hertil henføres også aktiviteter, som er nødvendige med henblik på transport og afsætning af råstofferne, fx knusning, formaling, vask, tørring, sortering, koncentrering af malme, likvifaktion af naturgas og agglomerering af faste brændstoffer. Disse aktiviteter udføres ofte af de enheder, som udvandt råstoffet og/eller andre enheder i nærheden. Udvindingsvirksomheden opdeles i hovedgrupper, grupper og undergrupper efter det mineral, som hovedsagelig produceres. Afdeling CA omfatter udvinding af energiråstoffer (kul, brunkul og tørv, kulbrinter, uranmalm); afdeling CB omhandler råstoffer, som ikke er energiråstoffer (metalmalme, forskellige mineraler og produkter fra brydning). Nogle af de tekniske aktiviteter i denne hovedafdeling, navnlig i forbindelse med udvindingen af kulbrinter, kan også udføres af specialiserede enheder som serviceydelser for tredjeparter. - Agglomerering af kul og malm - Forarbejning af de udvundne materialer (jf. hovedafdeling D) - Anvendelse af de udvundne materialer uden yderligere omdannelse til bygge- og anlægsmål (jf. hovedafdeling F). - Aftapning på flaske af naturligt kilde- og mineralvand ved kilder og brønde jf Knusning, finknusning eller anden behandling af visse jordarter, stenmateriale og mineraler, som ikke sker i forbindelse med udvindingen jf , Indvinding, rensning og distribution af vand jf Klargøring af miner jf Efterforskning efter mineraler jf