Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

2 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i Østdanmark, derudover har ufaglærte en forhøjet risiko for at blive langtidsledige. Det er derfor væsentligt, at jobcentrene får tilstrækkelig viden om de ufaglærte, således at indsatsen kan fokuseres på de grupper af ufaglærte, der har særlige udfordringer ift. varig beskæftigelse samt at målrette indsatsen derhen, hvor de typiske veje ud af ledighed er for ufaglærte. Beskæftigelsesregionen har derfor fået udarbejdet en analyse af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) for netop at tilvejebringe mere og bredere viden om denne store målgruppe af ledige. Analysen tager udgangspunkt i alle ufaglærte dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uanset matchkategorisering. I analysen er der lagt vægt på bevægelser fra og til beskæftigelse det er derfor ikke relevant at udelukke nogen, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse. Opsummering: 1 Ufaglærte udgør en forholdsvis stor andel af de ledige i Østdanmark (36 pct. 1 ). Ufaglærte har derudover en forhøjet risiko for at blive langtidsledige. Det er derfor væsentligt at kvalificere indsatsen overfor ufaglærte dels via mere viden om målgruppen og dels via mere viden om, hvad der virker i indsatsen for målgruppen Ufaglærte kan og bør inddeles i to grupper: Ufaglærte med og uden gymnasial uddannelse. De to grupper af ufaglærte reagerer meget forskelligt på ledighed. Ufaglærte ledige med en gymnasial uddannelse udgør ca. 15 pct. af alle ufaglærte ledige i Østdanmark 1 Kilde: Danmarks Statistik, RAS

3 Ufaglærte er mere berørt af ledighed end ikke-ufaglærte, og når de er ledige er de ledige i længere tid. Værst ser det ud for de ufaglærte, der alene har en folkeskoleeksamen Unge ufaglærte med en gymnasial uddannelse fortsætter i større grad i uddannelse efter de har været ledige (32 pct.) end ufaglærte, der kun ha folkeskoleeksamen (19 pct.). Det gælder også for personer over 30 år (hhv. 11,3 pct. og 3,3 pct.) Varigheden af ledighedsforløb for de personer, der skifter branche efter ledighed er væsentlig højere end for de personer, der ender i den samme branche. Det kan indikere, at brancheskift er noget, der først overvejes, når mulighederne for beskæftigelse inden for egen branche er udtømte. Det vil derfor i en lang række tilfælde være fordelagtigt allerede tidligt i ledighedsforløbet at have fokus på brancheskift i beskæftigelsesindsatsen, så varigheden af ledighedsforløbet kan nedbringes, særligt inden for brancher i nedgang eller med høj ledighed Ledige med en given branchetilknytning har typisk foretrukne brancheskift i forbindelse med ledighed (se oversigt i tabel 8). Det er dog langtfra altid sådan, at de foretrukne brancheskift også er de brancheskift, der erfaringsmæssigt har den korteste mellemliggende ledighed (se oversigt i tabel 9) Undersøgelsen peger på, at ufaglærte har større behov for hjælp til at komme i arbejde igen end ikke-ufaglærte. Da ufaglærte typisk har længerevarende ledighedsperioder er det vigtigt, at de får en tidlig og målrettet indsats, hvis langtidsledighed skal undgås Som i andre tidligere offentliggjorte analyser fremgår det også af denne, at forholdsvis mange ledige, der har afsluttet et privat eller offentligt løntilskudsforløb er i beskæftigelse et år efter. Det fremgår imidlertid også, at - sammenlignet med ikke-ufaglærte - så er en relativ stor andel ufaglærte med en gymnasial uddannelse i ordinær beskæftigelse et år efter deltagelse i offentligt eller privat løntilskud. Andelen er lidt mindre for ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen Blandt de ufaglærte, der deltog i et ordinært uddannelsesforløb i forbindelse med ledighed i 2008, var en forholdsvis stor andel i beskæftigelse året efter det gælder både ufaglærte med og uden gymnasial uddannelse (35,7 og 36,9 pct.) Gruppen af ufaglærte er væsentligt mere udsatte på arbejdsmarkedet end ikke-ufaglærte. Ufaglærte er oftere ledige, og når de er ledige, er de ledige i længere tid. Det er derfor særligt vigtigt, at denne målgruppe får en tidlig og målrettet indsats, hvis langtidsledighed skal undgås 3

4 Analysens overordnede konklusioner I Østdanmark er ca. 36 pct. af de ledige ufaglærte, og blandt de ledige ufaglærte har fem ud af seks kun en folkeskoleeksamen 2, mens de resterende har en gymnasial uddannelse. I Vest- og Sydsjælland har kun hver tiende ufaglærte ledige en gymnasial uddannelse, mens det er ca. hver fjerde i København/Frederiksberg. Ufaglærte med kun folkeskoleeksamen er mere berørt af ledighed end ufaglærte med en gymnasial uddannelse, og når de er ledige, er de ledige i længere tid, jf. tabel 1. Forskelle i alderssammensætning og køn mv. forklarer ikke hele forskellen. Unge ufaglærte med en gymnasial uddannelse fortsætter i større grad i uddannelse efter de har været ledige (32 pct.) end ufaglærte med alene folkeskoleeksamen (19 pct.), jf. tabel 11. Det gælder også for personer over 30 år (hhv. 11,3 pct. og 3,3 pct.), jf. tabel 2. Tabel 1. Ledighedsperioder i perioden og den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioderne, Østdanmark. Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Tabel 2. Hvor kommer de ledige fra og hvad følger efter ledighed, ledighedsperioder, perioden i Østdanmark. Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Kun en tredjedel af alle ufaglærte, der kommer i beskæftigelse efter ledighedsperioden, kommer i beskæftigelse i en anden branche, end den de tidligere var beskæftiget inden for. Det gælder både ufaglærte med en folkeskoleeksamen som højeste fuldførte uddannelse (34,4 pct.) og ufaglærte med en gymnasial uddannelse (31,6 pct.) 2 Kaldes ufaglærte med grundskoleuddannelse i tabellerne 4

5 Den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløb for ufaglærte, der finder beskæftigelse inden for en anden branche end den de tidligere var ansat inden for, er væsentlig længere end ledighedsforløb afsluttet til samme branche, faktisk dobbelt så lang. Det gælder både ufaglærte med en folkeskoleeksamen (hhv. 34,9 uger til anden branche og 15,1 uger til samme branche) og ufaglærte med en gymnasial uddannelse (hhv. 32,3 uger til anden branche og 14,4 uger til samme branche), jf. tabel 3. Den væsentlige længere varighed af ledighedsforløb, der afsluttes til anden branche, indikerer at brancheskift er noget, der først overvejes, når mulighederne for beskæftigelse inden for egen branche er udtømte. Det giver i visse tilfælde god mening, såfremt den ledige har opnået særlige branchespecifikke kompetencer, men i en lang række tilfælde vil det være fordelagtigt allerede tidligt i ledighedsforløbet at indtænke brancheskift i beskæftigelsesindsatsen, så varigheden af ledighedsforløbet kan nedbringes, især for ledige ansat i brancher i tilbagegang. Tabel 3. Ledighedsperioder der afsluttes til beskæftigelse opgjort på branchetilknytning til forrige branche i perioden Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Analysens konklusioner opgjort på geografi Ledighedsperioderne blandt begge typer ufaglærte er generelt længere i København/Frederiksberg og Københavns omegn end i det øvrige Østdanmark, jf. Tabel 4. Derudover er forskellen på den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløbene blandt ufaglærte med en folkeskoleeksamen og en gymnasial uddannelse størst i København/Frederiksberg. Her er forskellen ca. 13 uger, mens den fx i Vest og Sydsjælland kun er ca. 1 uge. 5

6 Tabel 4. Ledighedsperioder der afsluttes til beskæftigelse opgjort på branchetilknytning til forrige branche i perioden Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Flere ledige ufaglærte kommer fra uddannelse og flere går videre til uddannelse i København/Frederiksberg, jf. Tabel 5. Tabel 5. Hvor kommer de ledige fra og hvad følger efter ledighed, ledighedsperioder i opgjort på delregioner 3. Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Konklusionerne opgjort på geografi er i høj grad præget af, at Københavns og Frederiksberg kommune er byer med store uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at nogle ledige med en gymnasial uddannelse af den ene eller anden grund - venter på studiestart. Men det betyder formentlig også, at studiemiljøet blandt 3 AKF har defineret en række delregioner i Østdanmark. De ligner tilnærmelsesvis Danmarks Statistiks landsdele. Forskellene er: I denne analyse er Gentofte placeret under Nordsjælland, Dragør og Tårnby under Københavns omegn og Bornholm er placeret under Vest og Sydsjælland. 6

7 unge i København/Frederiksberg er tydeligere, hvilket måske kan gøre det nemmere at motivere ufaglærte ledige til at påbegynde en uddannelse. Det skal dog bemærkes, at resultaterne alene er dannet på baggrund af årige. Ledige ufaglærte med alene grundskole er længere tid om at komme i job i København/Frederiksberg og Københavns omegn end i det øvrige Østdanmark, jf. tabel 6. Ledighedsperioden er kortest for de ufaglærte ledige, der vender tilbage til samme branche, som de før var beskæftiget inden for det gælder alle delområder i Østdanmark Tabel 6. Varighed af ledighedsperioder der afsluttes til beskæftigelse opgjort på branchetilknytning ift. forrige branche og delregioner 4, Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. 4 AKF har defineret en række delregioner i Østdanmark. De ligner tilnærmelsesvis Danmarks Statistiks landsdele. Forskellene er: I denne analyse er Gentofte placeret under Nordsjælland, Dragør og Tårnby under Københavns omegn og Bornholm er placeret under Vest og Sydsjælland. 7

8 Hvem kommer hurtigt i job en statistisk analyse Analysen indeholder en statistisk vurdering af hvilke ufaglærte ledige, der kommer hurtigst i job og dermed indirekte - hvilke ledige ufaglærte, der har brug for en ekstra indsats til at komme tilbage til beskæftigelse. Ledige ufaglærte mænd og kvinder kommer overordnet set lige hurtigt i beskæftigelse efter en ledighedsperiode. Men blandt ledige, der vender tilbage til samme branche, som de tidligere var beskæftiget inden for, har kvinder en kortere varighed af ledighed end mænd. Ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte ledige med dansk baggrund. Men når det drejer som om ledige, der vender tilbage til den samme branche de tidligere var beskæftiget inden for, har ufaglærte ledige med ikke-vestlig baggrund en kortere ledighedsvarighed end etnisk danske ufaglærte Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse øges, hvis den ledige ufaglærte har familie, flere børn eller er gift/registreret partnerskab, jf. Tabel 7. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse øges for ufaglærte, hvis den ufaglærte har en gymnasial uddannelse eller flere års erhvervserfaring. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse mindskes jo ældre den ufaglærte ledige er Tabel 7. Udvalgte demografiske og socioøkonomiske faktorers betydning for afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Estimation af varighed pba. ledighedsperioder påbegyndt i perioden

9 Brancher og Branchemobilitet Ufaglærte ledige, der kun har en folkeskoleeksamen kommer typisk fra følgende brancher ved ledighed: Land- og skovbrug, Fødevareindustri, Hotel og Restaurant, Transport, Rengøringsvirksomhed og Institutionsarbejde Ufaglærte med en gymnasial uddannelse kommer typisk fra følgende brancher ved ledighed Hotel og Restaurant, Rengøringsvirksomhed, Lægegerning, Institutionsarbejde, Organisationer og foreninger og Forlystelser, kultur og sport Der er således en række forskelle i de brancher, ledige ufaglærte typiske kommer fra, når det tages i betragtning, om den ledige har afsluttet en gymnasial uddannelse. Ufaglærte ledige, der tidligere har været beskæftiget inden for Fiskeri, Forlystelser, kultur og sport, Råstofudvikling og Land- og skovbrug har den højeste afgangsrate fra ledighed. Ufaglærte ledige tidligere beskæftiget inden for Energi og Vandforsyning, Tobaks-, Kemisk- og maskinel industri har den laveste afgangsrate fra ledighed Omkring 60 pct. af alle ufaglærte ledige finder beskæftigelse inden for den samme branche, som de tidligere var beskæftiget inden for. 10 pct. opnår beskæftigelse inden for en beslægtet branche resten (30 pct.) finder beskæftigelse inden for en helt anden branche end de tidligere var beskæftiget inden for Ledige med en given branchetilknytning har typisk foretrukne brancheskift i forbindelse med ledighed (se oversigt i tabel 8). Det er dog langtfra altid sådan, at de foretrukne brancheskift også er de brancheskift, der erfaringsmæssigt har den korteste mellemliggende ledighed (se oversigt i tabel 9) 9

10 Tabel 8. Hyppigste brancheskift blandt ufaglærte i Østdanmark Ufaglærte med tidligere beskæftigelse inden for brancher, der typisk anvender midlertidig hjemsendelse af medarbejdere, eller hvor branchespecifikke kompetencer kan være af central betydning, kommer hurtigere i beskæftigelse 10

11 Tabel 9. Ufaglærte ledige, opgjort på tidligere branchetilknytning, samt rangordnet efter de brancheskift, der giver den korteste varighed Forudgående branchetilknytning: Laveste ledighedsperiode (i uger) Næst-laveste ledighedsperiode (i uger) 3. laveste ledighedsperiode (i uger) Land- og skovbrug Land- og skovbrug 13,9 Uddannelsesarbejde 20,1 Fødevareindustri 23 Fiskeri Fiskeri 11,4 Engroshandel 20,5 Fødevareindustri 23,5 Råstofudvinding Råstofudvinding 10,4 Træ-, papir-, metalindustri 17,6 Bygge og anlæg 25,8 Fødevareindustri Fødevareindustri 13,1 Tobaksindustri 19 Fiskeri 20 Tobaksindustri Tobaksindustri 12,8 Tekstilindustri Tekstilindustri 14,1 Maskinel industri 16,2 Træ-, papir-, metalindustri 17,1 Træ-, papir-, metalindustri Træ-, papir-, metalindustri 15,3 Forlag, trykkeri 22,2 Maskinel industri 23,5 Forlag, trykkeri Forlag, trykkeri 13,6 Ejendoms./udlejn. 20,3 Træ-, papir-, metalindustri 23,8 Kemisk industri Kemisk industri 14,1 Tekstilindustri 18,2 Org. og foreninger 22,8 Maskinel industri Forlag, trykkeri 15,5 Maskinel industri 16,3 Fødevareindustri 23,7 Energi, vandforsyning Energi, vandforsyning 13,7 Bygge og anlæg 29,1 Finans/forsikr./rådgiv. 33,3 Bygge og anlæg Bygge og anlæg 15,3 Råstofudvinding 15,7 Energi, vandforsyning 16,8 Autohandel Autohandel 16,8 Kemisk industri 20,9 Finans/forsikr./rådgiv. 21 Tankstationer Tankstationer 18,2 Hotel, restaurant 18,4 Andet/uoplyst 21,6 Engroshandel Engroshandel 14,7 Energi, vandforsyning 20,4 Tekstilindustri 21,3 Detailhandel Detailhandel 17,6 Tankstationer 24,4 Engroshandel 26,2 Reparation Reparation 21,2 Finans/forsikr./rådgiv. 34,8 Hotel, restaurant Hotel, restaurant 17,5 Org. og foreninger 23 Kemisk industri 23,1 Transport Transport 16,7 Maskinel industri 20,9 Energi, vandforsyning 26,6 Finans/forsikr./rådgiv. Finans/forsikr./rådgiv. 14,9 Træ-, papir-, metalindustri 22,8 Org. og foreninger 23,3 Ejendomsm./udlejn. Ejendoms./udlejn. 18,3 Org. og foreninger 22,5 Forlag, trykkeri 25,2 Reklame Reklame 15,2 Forlyst./kultur/sport 19,5 Detailhandel 19,7 Rengøringsvirksomhed Rengøringsvirksomhed 17,8 Maskinel industri 26,1 Træ-, papir-, metalindustri 26,2 Administration Administration 18,3 Land- og skovbrug 20,9 Bygge og anlæg 24,9 Lægegerning Lægegerning 14,4 Kemisk industri 19,6 Org. og foreninger 25,3 Uddannelsesarbejde Uddannelsesarbejde 15,4 Træ-, papir-, metalindustri 20,1 Andet/uoplyst 27,2 Institutionsarbejde Institutionsarbejde 16,5 Fødevareindustri 27,8 Land- og skovbrug 29,3 Renovation Renovation 15,7 Kemisk industri 24,4 Transport 25 Org. og foreninger Org. og foreninger 12,6 Renovation 21,7 Ejendomsmægling./udlejn. 23,3 Forlyst./kultur/sport Forlyst./kultur/sport 13,6 Reklame 18,8 Org. og foreninger 22,2 Andet/uoplyst Andet/uoplyst 15 Land- og skovbrug 23,8 Org. og foreninger 25,9 Anm: De fremhævede brancher er brancher, som relativt mange skifter til. Kilde: BrHS på baggrund af AKFs analyse De unge ufaglærte Også blandt unge årige er ledigheden væsentlig lavere blandt ufaglærte med en gymnasial uddannelse end ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen, jf. Tabel 10 Ledighedsperioden er kortere blandt unge årige ufaglærte end blandt årige. Unge ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen er i gennemsnit ledige i 30,6 uger (39,6 uger for personer over 30 år), mens unge ufaglærte med en gymnasial uddannelse i gennemsnitlige er ledige i 23,2 uger (34,3 uger for personer over 30 år), jf. tabel 10. Der er ikke så store geografiske forskelle på varigheden af ledighedsperioderne for hverken ufaglærte med en folkeskoleeksamen eller ufaglærte med en gymnasial uddannelse blandt unge årige, hvilket var ellers var tilfældet blandt årige. 11

12 Tabel 10. Ledighedsperioder blandt unge i alderen år opgjort på delregioner. Unge ufaglærte med gymnasial uddannelse er i større udstrækning i uddannelse inden de bliver ledige og flere går videre i uddannelse efter de har været ledige end unge ufaglærte med grundskole alene. Det svarer til mønstret for de over 30- årige. Tabel 11. Hvor kommer de unge årige ledige fra og hvad følger efter ledighed, Østdanmark Unge ufaglærte ledige, der kun har folkeskoleeksamen, kommer ofte fra brancherne Detailhandel (15 pct.), Bygge og anlæg (13 pct.) og Institutionsarbejde (10,1 pct.). Ufaglærte ledige med gymnasial uddannelse kommer ligeledes ofte fra branchen Detailhandel (14,3 pct.), men også fra Finans/forsikring og Rådgivning (13,1 pct.), Institutionsarbejde (10,9 pct.) og Hotel og restaurant (10,5 pct.) Unge ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen deltager oftere i beskæftigelsesrettede foranstaltninger end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Især foranstaltningstypen Særlige projekter bruges meget og står for mere end halvdelen af den tid ledige ufaglærte deltager i foranstaltninger 5 Unge ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen er oftere i privat løntilskud eller i privat fleks/skånejob end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Ikkeufaglærte er oftere i beskæftigelse med offentligt løntilskud end ufaglærte. 5 Analysen er lavet på baggrund af ledighedsforløb i perioden , hvilket betyder, at indsatsen under de nye refusionsregler ikke er taget i betragtning. 12

13 Indsatsen for ufaglærte 38,2 pct. af alle nye ledige med alene folkeskoleeksamen var i beskæftigelse et år efter. Det er en noget mindre andel end blandt ufaglærte med en gymnasial uddannelse (46,9 pct.) og ikke-ufaglærte (50,7 pct.). Undersøgelsen peger således på, at ufaglærte har større behov for hjælp til at komme i arbejde igen end ikke-ufaglærte. Det fremgår også af analysen, at ufaglærte med grundskoleuddannelse umiddelbart hyppigere deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger i forbindelse med ledighed særligt deltager ufaglærte ofte i Særlige projekter. Blandt de ufaglærte ledige, der i 2008 afsluttede et beskæftigelsesrettet tilbud, var hhv. 16,8 pct. og 20,6 pct. af alle ufaglærte uden og med gymnasial uddannelse i ordinær beskæftigelse året efter. Det gælder 24,5 pct. af alle ikke-ufaglærte Som i andre tidligere offentliggjorte analyser fremgår det også af denne, at forholdsvis mange ledige, der har afsluttet et privat og offentligt løntilskudsforløb er i beskæftigelse et år efter. Det fremgår imidlertid også af denne analyse, at, sammenlignet med ikke-ufaglærte, så er en relativ stor andel ufaglærte med en gymnasial uddannelse i ordinær beskæftigelse et år efter deltagelse i offentligt og privat løntilskud. Andelen er lidt mindre for ufaglærte med alene en folkeskoleeksamen. Blandt de ufaglærte, der deltog i et ordinært uddannelsesforløb i forbindelse med ledighed i 2008, var en forholdsvis stor andel i beskæftigelse året efter det gælder både ufaglærte med og uden gymnasial uddannelse (35,7 og 36,9 pct.) Analysen har med alt tydelighed vist, at gruppen af ufaglærte er væsentligt mere udsatte på arbejdsmarkedet end ikke-ufaglærte. Ufaglærte er oftere ledige, og når de er ledige, er de ledige i længere tid. Det er derfor særligt vigtigt, at denne målgruppe får en tidlig og målrettet indsats, hvis langtidsledighed skal undgås. Det er ydermere vigtigt, at der allerede tidligt i ledighedsforløbet er fokus på brancheskift. Det fremgår bl.a. af analysen, at varigheden af ledighedsforløb for ufaglærte typisk er dobbelt så lang, hvis ledighedsperioden afsluttes til en anden branche end den ledige tidligere var ansat inden for. Som nævnt i analysen giver det i visse tilfælde mening, at søge efter beskæftigelse inden for samme branche, såfremt den ledige har opnået særligt branchespecifikke kompetencer, men kommer den ledige, fra en branche i tilbagegang, eller en branche med høj ledighed, er det nødvendigt, at der tidligt i ledighedsforløbet fokuseres på brancheskift. 13

14 Tabel 12. Arbejdsmarkedssituation i 2009, et år efter afsluttet aktiveringstilbud i

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 1-3-1 Sagsnr. 11/311 Dokumentnr. 11 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Marts 1 1 Indholdsfortegnelse: 1. Målopfyldelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål sammenfatning Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Netværksdialogmøde 3. kvartal 2010 September

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland 22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Unge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune

Unge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Unge i Ballerup En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Marts 21 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning af resultater...4 3. De unge i Ballerup

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 214 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

Hvor brydes den negative sociale arv bedst?

Hvor brydes den negative sociale arv bedst? 27. maj 2015 Hvor brydes den negative sociale arv bedst? I en undersøgelse 1 af negativ social arv dokumenterer AE-rådet, at der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Målgruppebeskrivelse af ledige akademikere i Københavns Kommune

Målgruppebeskrivelse af ledige akademikere i Københavns Kommune Målgruppebeskrivelse af ledige akademikere i Københavns Kommune September 2012 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Ledige akademikere... 6 2.1 Ledighedsberørte akademikere... 6 2.2 Målgruppen

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, 26.2.2015 Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting Udfordringen Potentiel

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 Ny analyse fra Experian: Fortsat flere konkursramte virksomheder 569 virksomheder gik konkurs i juni måned. Det er både flere end måneden før og en stigning på 14 pct.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere