Skovskolens træpleje kompendie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovskolens træpleje kompendie"

Transkript

1 Skovskolens træpleje kompendie

2 Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU kurserne i Træpleje. Copyright: December Undervisningsministeriet. 1. udgave 2015 Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Christian Ticheler Søborg, Skovskolen, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Materialet kan frit kopieres. 1

3 Indholdsfortegnelse Registreringsblad... 1 Plantning... 3 Lokalitet... 3 Pladsforhold Træartens størrelse trafik... 3 Vandforhold næringsforhold... 6 Planteskolens forberedende arbejde... 6 Etablering af plantehul... 7 Pleje af træer i ungdomsfasen... 9 Beskæring af by og park træer Litteraturliste

4 Plantning Lokalitet Pladsforhold Træartens størrelse trafik Når der skal plantes nye træer er der mange ting man skal tage højde for. Det første er at analysere forholdene for planterne både over og under jorden. Over jorden skal træet selvfølgelig se pænt ud og opfylde de krav vi måtte have til området. Det er vigtigt at se på hvor stort træet bliver på sigt er der plads til at det kan udvikle sig? Vær desuden opmærksom på om der er plads i forhold til trafikken, skal træet stammes op til 4,2 meter over vejbanen eller kan man nøjes med 2,5 meter hvis det er en cykel/gangsti. Under jorden som vi ikke så nemt kan se er det også meget vigtigt at tænke på om der er plads nok. Som tommelfingerregel så fylder den ideelle rod, det samme som kronen, især i bredden. Det er der sjældent plads til i byen, så derfor må man kompensere for dette ved at bruge mindre træer. 3

5 Et af de store problemer ved at plante i byen er netop forholdene for rødderne. Det er stort set umuligt for træernes rødder at gro igennem stabilgruset under vejbaner og fortovsfliser. Der er dog mulighed for at lave forskellige former for rodvenlige bærelag. Rodvenlig opbygning under jorden, træet plantes ved den lille røde pind. Foto: Simon Skov 4

6 Der kan desuden laves forskellige blandinger af jord og sten som giver en struktur i jorden hvor rødderne kan udvikle sig, samtidigt med at belægningen kan bæres. Dette er eks. Gartnermacadam. Befæstelsen gøres rodvenlig ved at opbygge den af materialer, der sikrer mulighed for rodvækst samt luft- og vandskifte, samtidig med, at materialerne har en vis bæreevne. Gartnermacadam kan anvendes op til trafikklasse T2 svarende til mindre veje, stier og pladser, der er udsat for lastvognshjul. Gartnermacadam består af et stenskelet med muldfyldte hulrum. Stenskelettet kan bestå af forskellige materialer f.eks. granit, tegl eller lava i forskellige størrelser f.eks. 31,5-63 mm skærver eller singels eller mm bundsten. Jo større sten, des større bæreevne. Andelen af hulrum er størst, hvis stenskelettet består af ensartet, velsorteret materiale. Ca. 80 % af de opståede hulrum udfyldes med vækstjord. For at få mulden fordelt godt i mellem bundstenen, udlægges et lag af max. 20 cm bundsten af gangen, hvorefter mulden fejes ned i mellemrummene. Mulden skal være godt tør for at det kan lade sige gøre. Alternativt skal det skylles ned med vand. Gartnermacadam. Foto: Palle Kristoffersen 5

7 Vandforhold næringsforhold Vandforholdene i jorden er meget vigtige for træernes vækst. Der kan både være for lidt og for meget, det er vigtigt at få god balance i vandhusholdningen i jorden. Når plantehullet er gravet, er det vigtigt at undersøge om dræningen i jorden er god. Dette gøres ved at hælde vand i hulet og sen hvor hurtigt det forsvinder. Som tommelfingerregel skal 10 liter vand, hældt i plantehullet, forsvinde indenfor 2 timer. Kan disse krav ikke opfyldes må man forsøge at løsne jorden i siderne af plantehullet, pas på med at løsne jorden i bunden af hullet. Rodklumpen skal have et solidt ståsted, så at den ikke synker når jorden sætter sig. Lav evt. en rende rundt om klumpens ståsted, hvor der kan løsnes. Der kan også være problemer med at holde vand nok i jorden, dette er ofte et problem hvis det er meget sandet materiale men skal plante i. For at forbedre forholdene i denne situation kan man tilføje noget humus og / eller ler, som kan holde på vandet. Planteskolens forberedende arbejde For at vi kan få nogle træer som er tilpasset livet i byen, gør planteskolerne et stort stykke arbejde for at finde de rigtige kloner af forskellige træarter. Disse kloner bliver så podet på en sund grundstamme og plantet ud i planteskolen. Planterne bliver løbende rodbeskåret for at sætte så mange rødder tæt ved stammen, for at den kommende rodklump kan være så fyldt med rødder som muligt. Træerne bliver desuden skolet ved at de opbindes til Tonkin stokke og beskåret en til to gange om året for at få den rigtige form, alt efter art. For at alle som arbejder med bytræer kan tale samme sprog, har PartnerLandskab i juli 2012 udarbejdet Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Her er beskrevet hvordan et bytræ skal se ud når det forlader planteskolen. Der er definitioner på højder og stamme tykkelser, hvor mange grene der skal være pr. meter og hvordan de skal være placeret. På denne måde kan man få ensartede træer til byens rum. Planteskolerne måler træernes størrelse, ved at måle stammens omkreds 1 meter over jorden. De bliver inddelt i nogle salgsintervaller som eks cm og cm. Desuden findes der i planteskolens katalog en masse forkortelser for hvad der er gjort med træerne og hvordan de ser ud. Udvalgte forkortelser: Forkortelser SH SHO SHO TK TH C TH V THS TK Forklaring Stammehøjde angivet i cm halvstammede Træ med krone, 180 cm stammehøjde. Størrelse angives i cm stammeomfang, målt 1 m over jorden, eks. SHO cm 3x (3x = 3 gange omplantet) Som foregående med klump/trådklump. Unge træer med sidegrene dyrket i container. Størrelse angives i totalhøjde. Flerstammet træ med min. 2 stammer fra ca. basis. Én stammet solitærtræ Træ med trådklump 6

8 Etablering af plantehul Plantehullet skal have en god størrelse i forhold til træets klump, gerne cm på begge sider. Jorden løsnes i siderne og i siderne af bunden, gør det ikke lige i midten, da klumpen ellers vil synke når jorden sætter sig og træet dermed står for dybt. Det optimale hul er løsnet i min. 3 gange klumpens diameter. Ved plantning i meget dårlig jord kan det være nødvendigt at iblande kompostmuld. Sørg for at blande det godt med den oprindelige jord, så det ikke bliver et hul med super fin muld, hvor planterne ikke vil sætte rødder ud i den omgivende jord. Jordløsningen i kanten er med til at skabe god dræning og udviklingsmuligheder for rødderne. For at kontrollere dræningen kan man hælde 10 liter vand i hullet. Vandet skal være forsvundet efter 2 timer. Hullets dybde er meget vigtig, det må ikke være så dybt at planten kommer for langt ned, tværtimod er det bedre at klumpen er lidt over eller lig med den oprindelige jordoverflade. Hvis træet plantes for dybt, vil det hæmme træets vækst og på sigt gøre at træet dør eller vælter. Pas derfor på med at løsne eller grave for dybt lige der hvor klumpen skal stå, men løsn gerne jorden omkring. For at træet kan udvikle rødder uden for klumpen, er det vigtigt at klumpen står stabilt i jorden og ikke rokker i blæsevejr. Dette kan man afhjælpe ved at lave forskellige former for opbinding. Det kan enten være underjordiske eller overjordiske opbindinger. Sørg for at de overjordiske ikke sider for højt, da det vil svække stammen og fjern opbindingen så snart det er muligt, ofte efter 2 til 3 år. Den underjordiske forbliver i jorden og ruster forhåbentligt væk i løbet af 10 år. Rodproblemer Rodproblemer defineres som utilstrækkelig forankring af rodsystemet, beskadigede rødder, rodsnøring eller cirkulerende rødder (Pokorny 2003). Der er mange forskellige faktorer, der kan skabe rodproblemer, dels faktorer, der knytter sig til plantestedet og dels de ydre påvirkninger. Vi vil se på disse faktorer hver for sig, men først må man forstå, hvilken funktioner rødderne har og hvilke krav, der skal være opfyldt, for at rødder overhovedet kan leve. Røddernes funktion er dels at forankre træet og dels at optage vand og mineraler fra jorden (Porse & Thejsen 2000). Disse to faktorer gør, at problemer med roden kan give mange andre fatale følgeproblemer både i selve roden men også i kronen. De almindeligste symptomer på rodproblemer er døde grene i 7

9 toppen, eller at kronen går i opløsning, manglende, døde, eller rådne rødder, træet hælder eller svampefrugtlegemer ved stammebasis. Man skal være opmærksom på at flere af disse symptomer kan være til stede samtidig. De fleste rodproblemer vil dog resultere i problemer i kronen. For at rødder skal kunne leve, er der flere betingelser, der skal være opfyldt. De vigtigste er ilt, vand og næringssalte. En amerikanske undersøgelse viser at Rødgranens rødder trives bedst ved et iltindhold i jorden på mellem %. Andre træarter stiller nogenlunde samme betingelser til jordens iltindhold. 8

10 Pleje af træer i ungdomsfasen Vanding For at træet kan etablere sig og vokse har det brug for vand. I starten er rødderne bergænset til klumpen og her er ikke vand nok ved naturlig nedbør. Derfor er vi nødt til at vande kunstigt. Der er flere metoder til dette, men det vigtige er at få vandet derhen hvor der er brug for det og i de mængder der er behov for. Vandet skal være der hvor rødderne er og hvor de er på vej hen, således at rødderne anspores til at søge ud i jordvolumenet omkring træet. Det er her træet skal hente vand og næring, men også hvor det skal sætte sine holderødder ud så den kan stå solidt fast. Efter 3 år bør træets rødder have bredt sig så meget, at den kan klare sig selv og ikke behøver mere vanding, måske skal de lige have lidt i meget tørre perioder. De fleste rødder ligger i de øverste cm af jorden, derfor er der ingen grund til at vande med vandingsrør i bunden af plantehullet. Hvis man vil bruge vandingsrør, skal det placeres oven over klumpen. Fordelen ved vandingsrør er at det er nemt at fylde vandet ned i det, problemet er at der ikke er volumen nok til at træet får nok vand selv om man fylder røret 1 2 gange om ugen. En simpel metode er at bruge den overskydende jord fra plantningen, til at bygge en vold i en ring omkring træet. Den skal være cm høj og have en diameter på min. 1 m. Når der vandes fyldes rummet inden for volden nogle gange, indtil man mener der er kommet nok. En for del ved denne vold er at den beskytter træet mod plæneklipperen og det er nemt at se hvor man skal holde ukrudtet væk. I dag findes flere nye hjælpemidler til at vande bytræer med. En særlig god løsning er at montere vandingsposer. De kan indeholde ca. 75 liter vand som i løbet af nogle timer stille siver ud af bunden af posen og ned i jorden, hvor det kan optages af planten. Det er dog vigtigt at man om efteråret indsamler disse poser, da træet rødder ikke er glade for at være lukket inde hele tiden, der skabes et fugtigt klima med dårlige iltforhold. Disse vandingsposer pynter heller ikke i gadebilledet og der er en risiko for at plastikken kan tage skade af frosten. Til det særlige anlæg hvor økonomien ikke spiller den store rolle kan man installere drypvanding, som kan styres så træerne får nøjagtig den mængde vand man mener, er optimal. Hvor meget og hvor tit man skal vande er meget afhængig af flere faktorer. Det er forskelligt hvilken træart man bruger, hvordan er jordbunden, hvordan er den naturlige nedbør og især hvordan er temperaturen. I en normal sommer vil det ofte ligge omkring liter om ugen, til et nyplantet træ. Det vil sige at man kan sætte 2 poser på hvert træ og så fylde dem en gang om ugen, øget til to gange om ugen i meget varme tørre sommer perioder. 9

11 Ukrudtsbekæmpelse/konkurrence situationen Nyplantede træer har behov for meget vand og mange næringsstoffer for at kunne gro og etablere sig på det nye sted. Derfor er vi nødt til at hjælpe den med at holde konkurrencen fra andre planter nede på et minimum. Vi skal derfor holde et område omkring træet helt frit for ukrudt. Dette kan løses på mange måder, kemi er dog ikke noget vi vil bruge da det kan skade træet. Den mest enkle metode er at luge ukrudtet væk, man skal dog passe på ikke at hakke for dybt, da det er her træet rødder gerne skal udvikle sig, så et skuffejern vil være bedst. Der findes desuden mange typer af jorddækning som gør at ukrudtet ikke kan gro. Det kan være i form af planteduge/plader lavet af plastik, pap, kokos fibre eller andre materisler. Nogle går i opløsning efter nogle år, så dem skal man ikke spekulere mere på. Andre skal fjernes igen efter 3-4 år når træet er veletableret. Tildækning med barkflis kan også lade sig gøre, problemet her er at når barkflisen begynder at formulde, forbruges en del kvælstof som planten skulle bruge. Derfor er man nødt til at tilføre kvælstofgødning til plantehullet, udlægges under barkflisen. Det anbefales at man ikke bruger træflis, da det forbruger endnu mere kvælstof. Afdækning med bark. Foto: Simon Skov 10

12 Opbinding afskærmning mod græstrimmer skader Efter den første sæson er gået skal man ud og kontrollere træernes opbindinger. De må ikke side for stramt og ikke side så de beskadiger træet. Det er meget vigtigt at løsne opbindingen hvis den sidder for stramt, da det ellers kan skade træet så meget at væske transporten til bladene afsnøres og træet dør. Denne opbinding har siddet for længe. Foto: Simon Skov Det kan være en fordel at sænke opbindingspunktet efter hver vækstsæson, så at stammen kan styrkes gradvist nedefter. Efter tre år bør træet være så stabilt at opbindingen kan fjernes. Det er dog en god ide at lade pælene stå, evt. skåret ned til 20 cm over jorden, da de kan være med til at beskytte træet mod græsslåmaskinen. 11

13 Skader forårsaget af græsslåmaskiner og især græstrimmere er de værste for træet. Dette kan afhjælpes ved at sætte forskellige beskyttere rundt om træet eller ved at lade pælene stå og så ellers acceptere at der er langt græs rundt om træet. Det allerbedste er at undgå græs omkring træerne, plant i stedet stauder eller små buske. Her er træerne plantet i et bed hvor der ikke skal være græs. Foto: Simon Skov 12

14 Beskæring af by og park træer Træbiologi Træbiologi - Kundskab om træets biologi, træpleje og byøkologi skal træplejere have for at forstå, hvordan beskæring kan blive gjort på bedste vis, så træet opnår de bedst mulige vækstbetingelser. En risiko ved beskæring er, at der bliver dannet råd i stammen lige bagved beskæringssnittet tæt på grenkrave. Visse slægter såsom kastanje (Aesculus), birk (Betulus) og poppel (Populus) har et svagt forsvarssystem. Derfor bør snittene være ganske små. Omvendt er slægter som fx platan (Platanus), eg (Quercus) og lind (Tilia) bedre til at opbygge et stærkt forsvarssystem og barrierezone. Træ på træ Rødder-stamme-top Fotosyntese Vand- / sukkertransport Vårved høstved Laver så lidt som muligt Indkapsler skader (ikke gendanne) 13

15 Gren og stamme Træets vækstproces, også kaldet tykkelsesvæksten, gentager sig hvert eneste år. Om foråret og tidlig sommer danner grenen tykkelsesvækst rundt om og under grenens tilhæftning på stammen. Senere på sommeren vokser stammeved henover grenveddet. På denne måde bliver grenen låst fast til stammen. Der forekommer undtagelser for denne regel. I de tilfælde er grenen ikke låst fast til gren og stamme. Indgroet bark er dannet mellem stamme og gren. Grenen med indgroet bark har ofte en V-formet fordybning. Denne forankring er ofte svag med risiko for at grenen flækker. 14

16 Træets barrierezone Træet har et naturligt forsvarssystem, der værner mod angreb fra nedbrydende organismer. Under denne proces bliver der dannet levende væv og en biologisk barrierezone for at modstå dannelse og yderligere spredning af råd i træet. Når en gren bliver beskåret, bliver det naturlige forsvarssystem bevaret uskadt, når beskæringen er udført korrekt. Barrierezonen er den sorte streg. Foto: Simon Skov Når træet bliver beskåret danner det selv en indkapsling omkring beskæringssnittet. Efter en indkapsling danner træet en forsegling af alt ved, der kan blive angrebet. Dette kalder man træets barrierezone. Den adskiller alt det ved, som var dannet indtil angrebet satte ind til og med den seneste årring. Barrieren består af en årring, der er ekstra meget fyldt op med lignin (stivelse) og fenol (modvirker sygdomsangreb). Det gør den uigennemtrængelig for svampeangreb. Dermed er indkapslingen afsluttet. Årringene er i forvejen delvist fyldt med lignin, som beskyttelse som svampeangreb på tværs af årringene, hvilket ses som den mørke del, der gør, at man kan tælle årringene ved en fældning af træet. Over og under skaden i de beskadige årringe bobler naboceller så vedkarrene stoppes af en form for balloner, tyller. Uden for disse i de ubeskadigede dele af stammen aflejres ligning og fenol, som i kerneved ved at forhindre et svampeangreb gennem vedkarrene. 15

17 Træet danner en barrierezone inde for sikarne i den/de yderste årringe, i form af ekstra aflejring af lignin og fenoler for at sikre sig mod svampeangreb. Herved mistes forbindelsen til allerede eksisterende splint-, kerneved. Man kan sige, at den inderste del af stammen herefter er overladt til sig selv. Beskæring Træet har som udgangspunkt ingen fordel ved at blive beskåret. Enhver form for beskæring vil under alle omstændigheder skade træet. Når beskæringen ikke kan undgås, sker det først og fremmest efter nøje overvejelser og grundig inspektion af træet, fordi det reelt er en skade på træet, man laver. Inspektion bør inkludere gennemgang af træets vitalitet, vækstform, stabilitet og struktur. Resultatet af denne inspektion danner beslutningsgrundlag for, hvordan man udfører en korrekt beskæring. I de efterfølgende år, efter en grenafskæring begynder træet at overvokse dér, hvor afskæringen er foretaget, og træet danner sårved. Når grenen er afskåret korrekt, vil der blive dannet lige bredt sårved rundt om hele såret. Når sårveddet er smallere eller mangler helt i øverste eller nederste del af såret, viser det, at snittet er foretaget inde i selve stammeveddet dvs. alt for tæt på stammen. Stammeveddet udvikler ofte en grenkrave ved grenbasis dannet af en død eller døende gren. Dannelse af grenkrave varierer afhængig af træart. Grenkraven består primært af stammeved. Grenen skæres af lige udenfor kraven, så nær grenens krave som muligt. Skader man stammeveddet, vil man beskadige træets forsvarssystem. Når en konkurrerende stamme bliver skåret bort, skal snittet altid være lagt på den tilbageblivende stamme og udenfor barksporet. Placeringen af barksporet bestemmer vinklen på det endelige snit. Vigtigt hér er, at beskæringen bliver fortaget, når træet er ungt, gerne over 2 år for at udvikle en grenkrave. Hvis der ingen synlig grenkrave er, konstrueres den og derved vinklen på snittet. Stammens overflade bruges som spejllinje. Vinklen mellem spejllinjen og barksporet kopieres spejlvendt ud på sidegrenen. 16

18 Af biologiske hensyn bør en beskæring blive foretaget fra juli til og med september måned. På det tidspunkt er træerne biologisk aktive med meget saftstigning og kan derved hurtigt reagere på et beskæringsindgreb og lukke såret bedre. Beskæring bør undgås omkring løvspring og igen ved løvfald, når bladenes energi bliver oplagret i træet. Når man beskærer efter løvfald, har træet ikke det tilstrækkelige oplagrede energi til at komme sig efter såringen. Træer som stenfrugtfamilien, kirsebær (Prunus) anbefaler man at beskære efter blomstring for at mindske risiko for infektioner i beskæringssåret. Med de fleste træarter får man selv i perioden november til april et godt beskæringsresultat. Det er på denne tid at det er nemt at se hvad man laver i trækronerne, hvor bladene er faldet af og ofte er det her at der er tid til at løse disse opgaver. Samtidig kan nævnes, at visse træarter har en stor saftstigning, der kan medføre en kraftig saftafgivelse efter et beskæringsindgreb. Afhængig af træart og vejrforhold kan saftstigningen begynde allerede omkring nytår og strække sig helt hen til efter tiden for knopdannelse, hvor bladene næsten er helt udviklede. Træarter, der om foråret har stor saftstigning og derfor ikke bør blive beskåret: Avnbøg (Carpinus betulus) Birk (Betulus) Kristtorn (Ilex) Valnød (Junglans regia) Falsk acasie (Robinia pseudoacasia) Vingevalnød (Pterocarya fraxinifolia) 17

19 Det unge træ Etableringsbeskæring Etableringsbeskæring gøres for at forberede og sikre træet til den kommende opstamning. Hensigten med etableringsbeskæringen er at sidegrenene bliver forgrenede og ikke vokser og bliver for kraftige. Tykkelsen på grenen vil et par år efter beskæring være 1/3 tykkelse i forhold til stammen. Jo mindre grentykkelse som nævnt ovenfor, des mindre sårdannelse og råd efter opstamning. Etableringsbeskæringen bør udføres i planteskolen. Derved undgår man at beskære træet de første år efter plantning. Opbygningsbeskæring Når man har overstået en vellykket plantning og etablering af træet, så er opbygningsbeskæringen den mest betydningsfulde del af al træplejen. Det vigtige ved denne træpleje er at skabe smukke funktionsduelige gade- og vejtræer. Den overordnede målsætning er i god tid, at rette træets vækstretning så fremtidige tekniske svagheder undgås, så træet får et smukt og for placeringen hensigtsmæssigt vækst. Opbygningsbeskæringen skal påbegyndes så snart træet har etableret sig. Det vil sige normalt efter 2-3 vækstsæsoner på dets nye plantested. Hos de fleste gadetræer er det nødvendigt at forme kronen, så de får en gennemgående stamme, der giver en gradvis hævning af kronen. Dette for at tilgodese trafikkens krav til frihøjde under træerne Hævning af trækronen kan gøres som et mellemtrin ved selve sommerbeskæringen, derved fremprovokerer man vækst af nye grene. Ofte skal der være en frihøjde på 4,2 m over kørebanen. Et af de mest alvorlige problemer med grenfæste er, når der dannes tveger/dobbelte stammer. Det sker, når der dannes to eller flere topknopper. Normalt har en sådan stamme en svag sammenvoksning med bl.a indgroet bark. Disse ekstra toppe skal så tidligt som muligt skæres væk. Det bedste er, når de kun består af et eller toårige skud og helst inden de udvikler sig til tveger/dobbeltstammer. Grene med en spidsvinkel ind mod stammen får ofte et svagt fæste og risiko for at danne indgroet bark, der gør grenfæstet endnu svagere. 18

20 Stabbe Når man efterlader en død gren eller stab fra tidligere beskæring kan det blive til fare for træet. Årsagen er, at træet straks vil danne barrierezone. Hvis træet har haft tid (vækstperiode) nok, kan det nå at danne grenkrave og forberede sig på selve beskæringen af grenen. Når det sker, har træet gode chancer for, at angreb ind gennem grenen kan indkapsles og begrænses til det ved, der hører til grenen inkl. grenkeglen inde i låsningen til stammen. Derfor - skal stabbe afskæres inde ved grenkraven for at undgå, de bliver angrebet af svampe! 19

21 Det modne træ Reducering af trækronen For alle træarter bør det være en målsætning at træet udvikler sig frit. Det er dog sjældent at træer på et bytorv eller langs med gader og stræder får rum til en fri kroneudvikling. Uanset dette, opstår der ofte under et træs lange levetid, krav om at kronen skal reduceres. Beskæring i modenhedsfasen må i stigende grad få karakter af en beskæring, der dels sikrer vedligeholdelse af det bærende grenskelet og dels plejer træets sundhed, mens indgreb over for afgørende dele af træet bør begrænses mest muligt. Ved at man i god tid reducerer grenlængden der, hvor grenen rammer imod husfacader, belysningsarmaturer eller hænger ind over privat grund, kan kronens volumen blive reduceret og formen afpasset uden at indgrebet ændrer noget videre på selve træets udseende. Skulle det ske, at en kraftig reducering i kronens volumen og meget af bladmassen forsvinder pga. fysisk ændringer, bør man kraftigt overveje fældning. Et absolut krav når man reducerer kronen på et træ er, at rod/top forholdet skal være intakt. Med andre ord skal forholdet være 1/3, en del stamme 2 dele krone. Det gamle træ Restaurering af kronen Hensigten med en kronereducering er at opbygge en ny krone med friske, unge grene med et stærkt grenfæste. Skadede og døde grene skal skæres væk og indtil frisk ved. På gamle bevaringsværdige og fredede træer i forfald, bliver kronerestaurering gjort, hvor træet har mistet sin naturlige form og struktur. Det kan være sket under stormfald, topkapning eller sygdomsangreb. Kronerestaurering kræver en certificeret og professionel træplejer med viden og kompetencer om træbiologi, rette beskæringsteknik samt træets økologi. Restaurering i kronen på gamle træer bør blive gjort i flere tempi med nogle års interval. Det giver træets forsvarssystem mulighed for at blive aktiveret inden de endelige beskæringssnit liver udført. Under en kronerestaurering bliver træet skadet eller kraftigt skåret tilbage. Kronereducering af bøgetræ. Foto: Simon Skov 20

22 Kulminationen og i alderdomsfasen er der kraftig blomster- og frugtsætning. Den årlige tilvækst er korte skud og evt. vanrisdannelse. Ingen eller kun lidt tykkelsesvækst forekommer i grene og stamme. I alderdomsfasen må beskæring begrænses til udelukkende at dreje sig om sundhedspleje. Træet tåler ikke længere indgreb i de levende og aktive dele. Livskraften er stærkt nedsat og alle indgreb kan kun gøre dette problem større. Fra år til år bliver der mindre bladmasse. Træet kan stadig være smukt og i blomstring. Vigtigt er bare, at det ikke bliver udsat for angreb eller skader. Det har det aldrende træ ikke energireserver til. Eg i dødsfasen. Foto: Simon Skov I dødsfasen ser man ofte vanris skyde ud fra rodhals og stamme. Det sker fordi træet forsøger at overleve. Vanrisene ser ud som tilvæksten på unge træer. Dertil er større grene eller dele af træet faldet af. Det døende træ er kendetegnet ved, at der er få grene og en lille løvmasse med minimal blomstring. Tykkelsesvæksten er stoppet og ligeledes er der ingen indkapsling. 21

23 Formklipning Formning af træer Ved denne form for beskæring reagerer træer forskelligt. Det er derfor vigtigt at vælge de rigtige arter til ethvert formål med henblik på udvikling af den rette form af trækronen. Forskellige typer af formklippede træer kan blive formet ud fra arkitektoniske ønsker. Bytræer udgør et stærkt billede i byrummet samt et perspektivforstærkende element med sine lige og rette linjer. Træerne fungerer samtidig som dobbeltnatur både som et formelement og et biologisk element. Formklippede træer Formklippede træer har, med sine behov for intensiv træpleje, store fortløbende økonomiske omkostninger. Vælger man at gøre arbejdet kontinuerligt, bør det ikke blive besluttet ud fra et økonomisk grundlag, men for park-/bymiljøet, hvor der hersker en høj seværdig prioritet for borgerne. Når det formklippede træ begynder at opnå den ønskede størrelse, kan træet blive beskåret tæt ind til sidste årsskud, uden at forårsage skader på sidste års vedskud. Til at beholde den ønskede størrelse på formklippede bytræer skal en hård tilbagebeskæring ske med års mellemrum, hvor en del af tidligere års vedskud, bliver skåret af. Desuden skal man også tynde i de gamle grene, så nye kan udvikles og dermed forynge træet. Kasseklippede linde. Foto: Simon Skov 22

24 Vanris og vildskud Knudebeskårne linde. Foto: Simon Skov Nogle træarter har en mere udpræget tendens end andre til at danne vanris eller vildskud. De vokser ud under barken eller på grove grene. Det er træets mulighed for at overleve stormskader og brand mm. Den måde, der giver det bedste resultat ved beskæring, er at bortskære vedskuddene så tæt på stammen som overhovedet mulig. Arbejdet bør blive gjort i juli eller august måned. Da vanris er dårligt fæstnet til veddet, bør de blive skåret kraftigt tilbage hvert år. Indsatsen er ekstra vigtig for nyplantede træer. Frugttræer Frugttræer bliver næsten beskåret som alle andre løvtræer. Begrebet frugttræsbeskæring har dog en hel anden hensigt end normal etablering og vedligeholdsbeskæring. Frugtens kvalitet er målet med beskæringen, selvom det i sidste ende går ud over træets vitalitet og livslængde. Beskæringen foregår tidligt med sigte mod en opbygning af et unaturligt, men velegnet grenskelet. Det er vigtigt, at holde hovedgrenene i god vækst. Opbygning med et åbent, vandret og lavtsiddende grenskelet er en metode som tidligere var meget benyttet, træet blev nærmest vaseformet. Det gjorde at lyset kunne trænge ned i midten af træet og dermed give mere og bedre frugt. Metoden bruges ofte i parker og haveanlæg, men ikke i frugtavlen. I frugtavlen bruges i dag træer i spindelfacon, som er smalle lodrette cylindre med en max højde på ca. 2-2,5 m. Dette er for at det er nemt at komme omkring træerne med maskiner og at plukkehøjden ikke bliver for høj. Begge systemer bygger på sporebeskæring for at fremme frugtsætningen. Målet med beskæring for at fremme frugtsætningen er, at få let adgang til at høste forholdsvis få, men store, velsmagende og smukke frugter. Frugter bliver dannet ud fra bladenes produktion. Bladmassen bliver reduceret og der bliver dannet flere frugtsporer. På ældre træer må man ændre proceduren, så træerne med tiden bruger mere energi på frugtsætningen. 23

25 Styning og stævning Styning går ud på, at træet bliver skåret samtlige årsskud tilbage. Det skal gøres med jævne mellemrum. Det er en dyrkningsmæssig metode, der er udviklet i Middelalderen med det formål, at skabe en stabil forsyning af gærdsel, kæppe til gærder, tagdækning og pindebrænde. Stævning udføres på især pil (Salix), poppel ( Poppulus), hassel (Corylus), el (Alnus), ask (Fraxinus) og eg (Quercus), som bliver forynget ved stødskud hvert år. Inden man opfandt ståltråden blev overskydende kvas fra selve hugsten brugt til markhegn. Stynede linde. Foto: Simon Skov 24

26 Nåletræer Nåletræer, der gror i gruppebevoksning eller solitært bør beskæringen blive begrænset til en opbygningsbeskæring. Et nåletræs optimale vækstform er én gennemgående stamme med stærke sidegrene. Eksempelvis Fyr (Pinus) mister deres nederste grene ganske tidligt. Ved en fortsat beskæring af døde grene bliver nål forbedret i sundhed og udseende. Når de unge skud står lysegrønne i starten af juni, kan de klippes/knibes, så kun 1/3 er tilbage. Skuddene strækker sig stort set ikke, men danner hurtigt 2-4 nye knopper. De bryder med nye skud næste år, som igen knibes med 1/3. Man kan også begrænse væksten ved at fjerne det midterste i samtlige skudspidser i starten af juli. Cypres (Cupressaceae) tåler at blive beskåret som hække eller andet fra slutningen af maj til slutningen af september. Når der kun bliver foretaget én klipning er juli eller august optimalt, da det normalt vil resultere i mindre nyvækst de følgende ni måneder. Korrekte beskæringsmetoder minimerer råddannelse. Beskæring af rødder I visse situationer kan det blive nødvendigt at beskære rødderne. Beskæringen bliver som regel iværksat i forbindelse med et planlagt gravearbejde. Rent praktisk kan man i og for sig godt undgå at beskære rødderne. Årsagen til at rødderne bliver beskåret er bl.a. at de har lettere ved at indkapsle råd, når såret er et rent snit og ikke revet over. En rodbeskæring er forebyggende og hensigten er at tilføje rodnettet så få skader som muligt. Knækkede og afrevne rødder bør blive afkortet til frisk ved med en skarp beskæringssaks, så rene snit bliver bibeholdt for at fremme sårvæv og fremme fremvoksning af nye rødder. Væsentligt er, at jo tyndere rødderne er, desto bedre kan de tåle selve beskæringen. En vis betydning har det også for træets stabilitet og vindfasthed, når der er så mange rødder som muligt tilbage efter endt beskæring. Opstamning Et træ, hvor kronen skal hæves og bevares vækstmæssig optimalt, bør forholdet mellem stamme og krone ikke overskride 1:2. Det betyder at kronens højde skal være dobbelt så høj som stammehøjden. Træet får derfor ikke stammen højere op end til 2/3 af træets totalhøjde. Dette forhold mellem stamme og krone indebærer at træet ser harmonisk ud. Det bliver gjort for at undgå høje køretøjer ikke laver slitage på de nederste grene i kronen. Dertil undviger man også fra erstatningskrav og skader på træerne. Det påhviler grundejeren at beskære træer, buske og hække således, at færdsel på fortov, cykelsti samt stier og øvrige vejarealer ikke hindrer færdsel for borgerne. Beskæring skal være foretaget for at træet ikke skal komme i konflikt med bilister. Træer i parker og grønne områder skal vokse frit og skabe sit eget udtryk og skal ikke opstammes. Træerne skal efter en opbygningsbeskæring have mulighed for at vokse frit. Opstamning kan blive nødvendig ved stier og områder med borde og bænke og for at græsklipperen kan komme til. Dette kan også gøres for at øge trygheden for borgerne. 25

27 Når det gælder parktræer, kan de, som mangler en gennemgående stamme fremover blive de mest karakterfulde og bevaringsværdige solitære individer. Inden træet når sin fulde højde, skal det ikke være opstammet til endelig kronehøjde. Træet kan give et helt ubalanceret synsindtryk med en alt for lille krone i forhold til stammen. Ydermere for at træet ikke kommer i konflikt med bilister, cyklister og gående, kræver man jf. lovgivningen, at et træ bliver opstammet. Gennemgående stamme Træer, som har en gennemgående stamme fra roden og op igennem kronen, er normalt mere stabile og sikre end træer, der forgrener sig med flere stammer. Den gennemgående stamme skal nødvendigvis ikke være ret, men skal tydelig kunne ses gennem kronen. Den gennemgående stamme skal fortsætte op til 2/3 af træets forventede totalhøjde. Det er almindeligt, at der dannes to eller flere topknopper, som danner to eller flere ens stammer. Disse stammer har en mindre sammenvoksning end, hvad normale grene har mod stammen. De har heller ingen grenkrave med naturlige barrierezoner, som beskytter hele stammen imod råddannelse og andre svampeangreb. Problemet med tveger/dobbelttoppe kan undgås eller minimeres hvis man: Efterser ved plantemodtagelse før en plantning og ikke acceptere fejl, deforme eller asymmetriske træer Altid plant nye træer når de bliver vandaliseret eller får større skader. Afskær så tidligt som muligt en konkurrerende stamme. Når der dannes grove tveger/dobbelttoppe på grund af manglende opbygningsbeskæring, omdanner træet den ene stamme til en gren. Så må man skære den ene væk for at mindske den risiko for at grenen sprækker. 26

28 Litteraturliste Evaluering af træplantningsmetoder i Københavns Kommune 2006: Oliver Bühler, Palle Kristoffersen og Søren Ugilt Larsen Plantekatalog fra Birkholm Planteskole

Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning

Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning »Byens træer Beskæringsvejledning«, er udarbejdet som hjælp og støtte for medarbejdere, der henholdsvis bestiller, kontrollerer og udfører træbeskæringsopgaver for Københavns Kommune. Derudover vil beskæringsvejledningen

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg til Retningslinjer for Træer. Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Fotos: Trafik, Park og Havne Vordingborg

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

PRINCIPPER OG VEJLEDNING FOR BESKÆRING AF TRÆER

PRINCIPPER OG VEJLEDNING FOR BESKÆRING AF TRÆER PRINCIPPER OG VEJLEDNING FOR BESKÆRING AF TRÆER HVORDAN VI BESKÆRER TRÆER Egen illustration: Knudebeskæring af lind (Tilia) 250-300 år gamle ved Gl. Estrup, Djursland Høje-Taastrup kommune Parkafdelingen,

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med. En klimaopfindelse KOPIARK 1 Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. Gode ideer, papir,

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Fremtidens 18 bytræer?!

Fremtidens 18 bytræer?! Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10 LANDSKABSGRUPPEN DAB mrk. 8504-12-288 PKB Direkte tlf. 77 32 05 04 Dato 17.06.08 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5 Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

Beskærings- vejledning

Beskærings- vejledning Beskæringsvejledning Beskæringsvejledning. 2013 Udgivet af Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Mellemgade 15 5600 Faaborg www.faaborgmidtfyn.dk Tekst: Louise Skov, jordbrugsteknolog Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven Udebørnehaven Morgenfruen HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg

Læs mere

Monterings- og brugsanvisninger til rustfrie rutsjebaner type DPP og Basic

Monterings- og brugsanvisninger til rustfrie rutsjebaner type DPP og Basic Monterings- og brugsanvisninger til rustfrie rutsjebaner type DPP og Basic Tak for din tillid. Belønning vil være et kvalitetsprodukt og tilfredse børn. Forord Her får du informationer om hvordan en rustfri

Læs mere

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Praktiske foranstaltninger for friarealer Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer i befæstede arealer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri-

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Royal Grass...hjemme i din have

Royal Grass...hjemme i din have Livsstil ...hjemme i din have Du er åben over for tanken om, at installere Royal Grass kunstgræs derhjemme, elles ville du ikke læse denne brochure. Vi vil med denne brochure om Royal Grass gerne give

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Gør dig nogle overvejelser, inden

Gør dig nogle overvejelser, inden Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

helt frit Læg terrassen

helt frit Læg terrassen Terrasser af træ og sten æg terrassen helt frit Somme tider er havens bedste plads et lunt hjørne, andre steder ved en storslået udsigt. Her bygger vi en flot træterrasse, der kan ligge helt fri af huset.

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere