Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Transkript

1 1

2 Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12, stk. 2 på Majbølvej 21, 6470 Sydals matr. nr. 5 og 98, Majbøl Ejerlav, Hørup til udvidelse af dyreholdet til slagtekalve kg og slagtekalve kg samt 4 ammekøer kg med 2 kalve og 2 kvier, svarende til 380,60 DE og opførelse af en ny småkalvestald, en ny møddingsplads og en ny opsamlingsbeholder. Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i ansøgningsmaterialet, i beskrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen. Godkendelsen meddeles på de vilkår, der fremgår af den miljøtekniske redegørelse, kommunes vurdering og vilkår. De stillede vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Husdyrbrugslovens 42. Ejendommen er ikke tidligere miljøgodkendt. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende og nye anlæg samt bedriftens samlede arealer. Gyldighed Etape I skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsen er meddelt. Etape II skal være udnytet inden 5 år fra godkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses som udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejder skal færdiggøres i et rimeligt tempo og være afsluttet inden for et år. Er produktionen ikke fuldt gennemført til disse datoer, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der er ved udløbet af perioderne eller registreret i løbet af årene. Offentlighed Ansøgningen om miljøgodkendelse blev annonceret på www. sonderborgkommune.dk den 12. juni Der blev desuden orienteret herom i Sønderborg Ugeavis den 13. juni

3 Udkast til godkendelsen har været i høring hos ejer/ansøger og ansøgers konsulent i perioden fra den marts Der er i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelsen gennemført en nabohøring af naboer i konsekvensområdet for lugt og ejere af forpagtningsaftaler og ejere/forpagtere af arealer med gødningsaftaler i perioden fra den 20. marts 2014 til den 1. maj Der indkom et høringssvar i høringsperioden. Høringssvaret er behandlet i denne godkendelse i afsnit x. Miljøgodkendelsen er meddelt den x. xxxx Afgørelsen er offentliggjort på www. sonderborgkommune.dk den x. xxxx 2014 og der er efterfølgende orienteret herom i Sønderborg Ugeavis. Revurdering af miljøgodkendelsen Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år eller når EUkommissionen i EU-tidende har offentliggjort en BAT-konklusion, der vedrører den væsentligste af husdyrbrugets aktiviteter. 3

4 Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Hans Christian Oksbjerg Adresse: Majbølvej 21, 6470 Sydals Ansøgningsnr.: Etape I: 51269, version 2 Etape II: version 2 Virksomhedens navn: Hans Christian Oksbjerg Adresse: Majbølvej 21, 6470 Sydals Matrikel: Nr. 5 og 98, Majbøl Ejerlav, Hørup CVR-nr.: P-nummer: Ejendomsnummer: CHR-nr.: Kontaktperson: Hans Christian Oksbjerg Ejer af ejendommen: Henriette Krogh Ejer af virksomheden: Hans Christian Oksbjerg Konsulent: Anny Hansen, LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsgruppen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Lene Alnor Sagsbehandler, arealdel: Sussanne Bigum Mortensen Sag nr.: 13/13768 KS: SBMO 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og samlet vurdering Ansøgning Ikke teknisk resumé Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Bygninger Husdyrhold Staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Fast gødning inkl. dybstrøelse Udbringning af husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport

6 5.5 Støj og vibrationer Støv fra anlæg og maskiner Lys Beskrivelse og vurdering af arealerne Harmoniareal Lokalisering og planmæssige forhold Påvirkninger af søer og vandløb Opland til søer og vandløb Påvirkning af fjord & hav Nitrat til grundvand Beskyttet natur Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Natura Beskyttede sten- og jorddiger Kultur- og fortidsminder Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Offentliggørelse, klagevejledning og underretning Konklusion Generelt Vilkår GENERELT EGENKONTROL HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD

7 HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG AREALER HUSDYRBRUGETS OPHØR Lovgrundlag Bilag 1. Situationsplan 2. Afledningsforhold 3. Teknik, affald og intern transport 4. Harmoniarealer og kørselsveje med husdyrgødning 5. Beredskabsplan 6. Grundvand 7. Beskyttet natur og terrænhældninger 8. Natura Overfladevand 10. Planmæssige forhold udbringningsarealer 11. Beplantning (etape II) 7

8 1 Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning Sønderborg kommune har modtaget en ansøgning (nr ) fra Hans Christian Oksbjerg om miljøgodkendelse af udvidelse og drift af husdyrproduktion Majbølvej 21,6470 Sydals. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 19. marts Seneste version af ansøgningen, version 2, er modtaget den 23. januar Der ansøges om at udvide et eksisterende dyrehold på Majbølvej 21, 6470 Sydals fra 432 slagtekalve kg og 432 slagtekalve kg samt 6 ammekøer kg, svarende til 119,91 DE til slagtekalve kg og slagtekalve kg samt 4 ammekøer kg med 2 kalve og 2 kvier, svarende til 380,60 DE. Udvidelsen ønskes foretaget i to etaper. I forbindelse med udvidelsen opføres en ny småkalvestald, en ny møddingsplads og en ny opsamlingsbeholder. Samtidig påtænkes en del af de ældre staldbygninger på ejendommen nedrevet. Bedriften driver ikke husdyrbrug på andre ejendomme. Ejendommen har ikke tidligere været miljøgodkendt. Ejendommen har på nuværende tidspunkt en tilladelse til en produktion på 432 slagtekalve kg og 432 slagtekalve kg samt 6 ammekøer kg, svarende til 119,91 DE. Tilladelsen er på ansøgningstidspunktet udnyttet. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og en række supplerende oplysninger. Hvor det er fundet relevant, har Sønderborg Kommune vurderet på konsekvenserne af udvidelsen/ændringen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår. Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på slagtekalve kg og slagtekalve kg samt 4 ammekøer kg med 2 kalve og 2 kvier, svarende til 380,60 DE på Majbølvej 21, 6470 Sydals, samt udbringning af husdyrgødning på 63,83 ha tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr.: Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikkeuvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkring- 8

9 boende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Miljøbeskyttelseslovens 42. Kommunen har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af Majbølvej 21 i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger. Der skal gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Sønderborg Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse og Sønderborg Kommunes bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. 1.2 Ikke teknisk resumé Produktion og arealer Der ansøges om at udvide et eksisterende dyrehold på Majbølvej 21, 6470 Sydals fra 432 slagtekalve kg og 432 slagtekalve kg samt 6 ammekøer kg, svarende til 119,91 DE til slagtekalve kg og slagtekalve kg samt 4 ammekøer kg med 2 kalve og 2 kvier, svarende til 380,60 DE. Udvidelsen ønskes foretaget i to etaper. I forbindelse med udvidelsen opføres en ny småkalvestald, en ny møddingsplads og en ny opsamlingsbeholder. Samtidig påtænkes en del af de ældre staldbygninger på ejendommen nedrevet. Til ejendommen hører 40,60 ha ejet udspredningsareal. Herudover er der ca. 23,23 ha forpagtet areal. Tilsammen er der 63,83 ha ejet og forpagtet areal, som alle kan anvendes som udbringningsareal for husdyrgødning. Herudover er der 3 gødningsaftaler på i alt 136,47 ha. Resterende husdyrgødning afsættes til biogasanlæg i etape 2. Aftalearealerne med Hans Marcussen (HLM) er vurderet i en 12 godkendelse fra 2013 på adressen Kanalvej 10,6440 Augustenborg. Arealerne fremgår af bilagene, men vurderes ikke yderligere i denne godkendelse. På baggrund af fosfortal for Carsten Sørensens arealer (CS1-CS15) er der udarbejdet en separat 16 godkendelse på disse arealer. Arealerne fremgår af bilagene, men vurderes ikke yderligere i denne godkendelse. Resterende arealer er vurderet til at være robuste. Der bliver derfor ikke udarbejdet yderligere 16 godkendelser i forbindelse med denne godkendelse. Placering Ejendommen er placeret i landzone, på en bakketop i den nordlige udkant af landsbyen Majbøl på Sydals. Der skal bygges en ny stor kalvestald på ca m 2 og en ny møddingsplads og en opsamlingsbeholder. Den nye kalvestald bliver udformet i samme byggestil og med udgangspunkt i de samme byggematerialer, som den eksisterende del af anlægget. Hele produktionsanlægget ligger 9

10 samlet. Der stilles vilkår til beplantning omkring anlægget, når den nye kalvestald bygges, da den er placeret meget synligt i landskabet. Lugt Produktionen omlægges i en del af de eksisterende stalde, og der bygges en ny kalvestald og en ny møddingsplads. Nærmeste nabo uden landbrugspligt, som ikke er ejet af ansøger, Majbølvej 17, ligger ca. 90 meter syd for staldanlægget. Den vægtede gennemsnitsafstand er 98,43 m. Den beregnede korrigerede geneafstand for lugt til enkeltbolig er 8,49 meter. Lugtgenegrænsen til enkeltbolig er derfor overholdt. Den beregnede ukorrigerede geneafstand til byzone i Kirke Hørup er 268,33 meter. Den faktiske afstand er ca. 870 m. Den beregnede ukorrigerede geneafstand til samlet bebyggelse er 183,24 meter. Den faktiske afstand er ca. 395 m. Ansøgningen lever således op til genekriterierne for lugt. Transporter Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra ca. 322 til ca. 703 årligt, svarende til en stigning på ca. 118 %. Da der er tale om en stor del sæsonbetonet kørsel, forventes stigningen ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Projektet medfører en samlet stigning i ammoniakfordampningen på 2.280,73 kg N/år for begge etaper. I henhold til ansøgningsmaterialet er det generelle krav til reduktion på 30 %, (beregningsgrundlaget for 2013 hvor ansøgningen er indsendt) af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt. Der kan ikke beregnes BAT på dybstrøelsesstalde for slagtekalve, derfor er der ikke foretaget en vurdering ud fra miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier. Det nærmeste naturområde med biologisk kvalitet som er beskyttet 3, er en beskyttet sø/havedam, som er placeret 171 meter syd for ejendommen. Depositionsberegningen viser en samlet deposition af kvælstof på 0,5 kg N/ha/år mens merdepositionen beregnes til 0,3 kg N/ha/år. Merdepositionen er således under 1 kg. Efter en gennemgang af luftfotos afvises det, at der kan findes overdrev større end 2,5 ha eller heder over 10 ha inden for meter af Majbølvej 21. Nærmeste Natura 2000 område Augustenborg skov, Habitatområde H 200, ligger ca. 4,2 km mod vest. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Arealerne afvander til Als fjord og Augustenborg Fjord. Kravene til udvaskning af nitrat overholdes ved anvendelse af standardsædskifte. Udbringningsarealerne ligger delvist i fosforklasse, og de generelle krav til fosforoverskud er overholdt. 10

11 Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af husdyrgødning, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV-arter, planter eller dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister, som findes eller kan forventes at leve i området omkring ejendommen samt på og omkring udbringningsarealerne. BAT Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Ansøger etablerer dybstrøelse i den nye kalvestald. Kommunen kan ikke foretage en vurdering af proportionalitet og driftsikkerhed af det valgte staldsystem, da der ikke foreligger teknologiblade vedrørende staldindretning for småkalve og for ungtyre. Det er derfor vurderet, at anvendelse af referencesystemet med dybstrøelse i hele arealet må anses som BAT. Produktionen overholder desuden de vejledende emissionsgrænseniveauer for ammoniakudledning udmeldt af Miljøstyrelsen. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet. 11

12 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bilag 1 viser en oversigtsplan med angivelse af anlæggets placering. Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 6 er etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, ikke tilladt indenfor eller i en afstand af mindre end 50 m fra: - eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål, eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Husdyrbruget er placeret i landzone med ca. 38 m til nærmeste nabo, Majbølvej 16. Ejendommen Majbølvej 16 har landbrugspligt og indgår derfor ikke i lugtberegningerne. Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt og som ikke ejes af ansøger er Majbølvej 17, ca. 90 meter syd for anlægget. Der er ca. 395 meter til nærmeste beboelse, som er en del af samlet bebyggelse. Det drejer sig om Majbølvej 4, som også ligger syd for staldanlægget. Der er ca. 870 meter til nærmeste lokalplanlagte område, Område i Kirke Hørup, vest for ejendommen. Der er ca. 870 km til nærmeste byzone i Kirke Hørup. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug, der medfører forøget forurening, er endvidere ikke tilladt indenfor en afstand af 50 m fra nabobeboelse. Der ændres i sammensætningen af dyr i staldanlægget (stald 4 syd) inden for 50 m af nabo, men beregninger viser, at der sker en reduktion i lugt og antallet af DE. I etape II vil der være store kalve i bygningen. Der opsættes skillevæg så bygningen deles op i 2 afsnit. Den sydligste og mest nabonære del af bygningen indrettes med syge- og aflastningsbokse til store kalve. Se beregninger for udledning af ammoniak og lugt i tabel 1 b. Tabel 1 a. Forbudszoner (målt fra nærmeste stald eller lager, hvor der sker ændringer) Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Byzone ca. 870 km Fra den nye kalvestald til byzone i Kirke Hørup Sommerhusområde Ca.4,5 km Fra staldanlægget til sommerhusområde Lambjerglund Lokalplanlagt område (bolig, erhverv, rekreative formål etc.) Nærmeste nabo (uanset landbrugspligt eller ej) Nærmeste nabobeboelse (uanset om det er landbrug eller ej) i samlet bebyggelse ca m Ca. 38 m ca. 395 m Fra den nye kalvestald til Lokalplan område med nr C Område i Kirke Hørup. Fra eksisterende stald 4 syd til Majbølvej 16, som har landbrugspligt. Udvidelsen medfører reduceret forurening i stald 4 se tabel 1b. Fra staldanlægget til Majbølvej 4, som er den nærmeste beboelse, som udløser samlet bebyggelse. 50 m 50 m 50 m 50 m 50 m 12

13 Tabel 1 b. Ændring i produktion inden for 50 m forbudszonen Forureningsparametre Før ændring Efter ændring Ændring udledt fra staldafsnit inden for 50 m af nabobeboelse DE 10,98 4,36-6,62 Lugt OU/LE 1.064/ /72-758/178 Ammoniak kg N/år 100,80 36,66-34,14 Som det ses af tabel 1 b sker der et fald i forureningsparametrene DE, lugt og ammoniak. Ændringen i stald 4 syd kan derfor godt gennemføres. Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 20 skal kommunen ved vurdering af en ansøgning om tilladelse eller miljøgodkendelse sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget ligger mindre end 300 m fra: - samlet bebyggelse - eksisterende eller fremtidigt byzone eller sommerhusområde - lokalplanlagte områder i landzone (boligformål, blandet bolig og erhverv) Anlægget er beliggende mere end 300 m fra ovenstående. Derudover skal genekriterierne for lugt være overholdt. Læs mere herom i afsnit 5.2. Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 8 må stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg ikke etableres indenfor de afstande, der fremgår af tabel 2: Tabel 2. Oversigt over afstande Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Stuehus Ca. 90 m Fra ny kalvestald 5 til stuehuset Majbølvej 21 Naboskel Ca. 30 m Fra ny opsamlingsbeholder til matrikel 7 Majbøl, Hørup. 15 m 30 m Levnedsvirksomhed >> 25 m Ukendt 25 m Fælles vandindvindingsanlæg ca. 240 m Fra ny kalvestald 5 til DGU boring nr Majbøl Vandværk. Enkelt vandindvindingsanlæg 575 m Fra ny kalvestald 5 til DGU boring (havevandsboring). Vandløb ca. 45 m Fra ny kalvestald 5 til vandløb H61 nordøst for ejendommen. Dræn > 50 m Der er ingen dræn inden for ca. 50 m af det nye byggeri. Sø 47 m Fra ny kalvestald 5 til sø beliggende mellem bygningerne. 50 m 25 m Privat vej >> 15 m Kendes ikke 15 m Offentlig vej ca. 17 m Fra ny opsamlingsbeholder til Majbølvej Kilde: Danmarks Miljøportal og Jupiterdatabasen (Geus). 15 m 15 m 15 m 15 m 13

14 Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at Husdyrlovens 6 og 8 overholdes. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. Der er mere end 300 meter til nærmeste bolig i samlet bebyggelse. Dermed er ansøgningen ikke omfattet af Husdyrlovens Planmæssige forhold Majbølvej 21 er beliggende i den nordlige udkant af landsbyen Majbøl på Sydals. Ifølge Kommuneplan for Sønderborg Kommune ligger virksomheden i delområde L, som er landområde. Der er ingen nuværende og fremtidige lokalplaner i området. Ifølge Spildevandsplan for Sønderborg Kommune er området ikke tilsluttet offentlig kloak. Proces- og sanitært spildevand afledes til bundfældningstank og regnvand samt tagvand afledet til rørlagt vandløb. Ifølge spildevandsplanen for området ligger ejendommen i opland til søer og vandløb, og rensekravet er SOP (Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation). Dettet opfylder en bundfældningstank ikke. Ejendommen skal derfor indenfor den kommende årrække tilsluttes den offentlige kloakering i forbindelse med en generel kloakering af Majbøl. Ejendommen forsynes med vand fra Sydals Øst Vandforsyning. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at udvidelsen af det eksisterende anlæg kan ske uden at der opstår konflikt med planforholdene i Sønderborg Kommune. 2.2 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. Afstande til følsom natur ( 7) samt afstande til andre natur- og kulturområder på bedrifternes arealer (Kilde Danmarks Miljøportal og Kulturarvsstyrelsens hjemmeside). Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser: Bygningerne ligger uden for udpegningen Særligt næringsfattige naturarealer og Naturområder og Område med naturinteresser. Natura 2000: Der er ingen bygninger inden for Natura Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde på land er habitatområdet Augustenborg Skov (habitatområde H200) nordvest for anlægget. Nærmeste marine internationale naturbeskyttelsesområde er Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als (habitatområde H173), som ligger ca. 6,5 km syd for ejendommen. Områder med landskabelig værdi: Bygningerne ligger uden for udpegningen Værdifulde kystlandskaber men inden for Værdifulde landskaber. Uforstyrrede landskaber: Bygningerne ligger inden for udpegningen. Områder med særlig geologisk værdi: Bygningerne ligger uden for udpegningen Geologiske interesseområder 14

15 Rekreative interesseområder: Der er ingen bygninger inden for udpegningerne: Eksisterende byzoner, Arealudlæg til byformål, Eksisterende sommerhusområder, Arealudlæg til ferie-fritidsformål og Arealer til ferie-fritidsformål. Værdifulde kulturmiljøer: Bygningerne ligger uden for udpegningen Værdifulde kulturmiljøer. Kirkeomgivelser: Bygningerne ligger uden for udpegningen Kirkebyggelinjer og Kirkelandskaber. Kystnærhedszonen: Bygningerne ligger inden for udpegningerne Kystnærhedszone og Kystnærhedsafgrænsning. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Bygningerne ligger uden for lavbundsarealer. Skovrejsningsområder: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Fredede områder: Bygningerne ligger uden for beskyttelseslinjen. Beskyttede naturarealer ( 3): Mellem staldbygningerne ligger en 3 beskyttet sø. Strandbeskyttelseslinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Klitfredningslinje: Der er ingen bygninger inden for udpegningen. Skovbyggelinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Søbeskyttelseslinje: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Fortidsmindebeskyttelseslinje: Der ligger ingen bygninger inden for udpegningen. Beskyttede sten- og jorddiger: Bygningerne ligger uden for udpegningen. Det nærmeste beskyttede sten- og jorddige ligger ca. 390 m nordvest for den nye stald. Miljømyndighedens vurdering Ejendommen og den nye staldbygning er beliggende i et område udpeget til uforstyrret landskab og inden for hhv. kystnærhedszonen og kystnærhedsafgrænsningen. Betydningen af dette gennemgås i afsnit 2.3 Placering i landskabet. Sønderborg Kommune vurderer derudover, at alle bygge- og beskyttelseslinjer, er overholdt. 2.3 Placering i landskabet Landskabet er et udpræget dødislandskab med mange mindre landskabsrum, som udgøres af terrænforskelle og levende hegn særligt mod vest Der er tidligere søgt om opfyldning af jord på et område på m2 omkring halmladen, som i den nordlige ende ligger knap 4 meter over det naturlige terræn. Der blev givet tilladelse til at fylde jord på et område på m2, hovedsageligt nord for laden. 15

16 Landskabelige udpegninger jf. kommuneplanen Uforstyrret landskab Etablering af større byggerier skal udformes under hensyntagen til værdierne i det omgivende landskab. Værdifuldt landskab Landskabshensynet skal her tillægges stor vægt. Kystnærhedszonen Andre landskabelige udpegninger i nærheden af Majbølvej 21 - Kirkelandskab mod ca. 350 meter vest for den nye stald - Geologisk interesseområde ca. 240 meter vest for den nye stald - Mjang, som ligger ca. 970 meter nordvest for den nye stald, er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse. Miljømyndighedens vurdering Pga. det stærkt kuperede landskab, vil stalden blive synlig for meget få i nærområdet på trods af, at den kommer til at ligge højt placeret og er markant både i højde og volumen. Fra syd Pga. terrænforholdene og beplantningerne i området vil den nye stald næppe blive synlig fra ejendommene syd for den nye stald. De eksisterende bygninger på Majbølvej 21 ligger mellem naboerne mod syd og den nye stald. Fra vest Fra øst ved Majbølbjerg 7 11, vil stalden ligge i ly af et højdedrag. Det samme gør sig gældende fra Hørup Kirkeby fra Mjangvej. Fra øst Den eksisterende halmlade er meget synlig fra Majbølløkke. Den nye stald vil dog komme til at ligge i læ af halmladen og vil derfor ikke blive meget synlig. Fra nord Fra Mjang, som ligger ca. 970 meter mod nordvest, vil bygningen højst sandsynligt ikke blive synlig, da landskabet stiger kraftigt mod syd fra Mjang Bygade, som omtrent ligger i kote 23. Stalden vil komme til at ligge med fod omtrent ved kote 40 og der ligger et par moser med høje træer mellem Mjang Bygade og den nye stald. Stalden vil der imod blive synlig fra meget lang afstand (2-3 Km) mod nord, hvor landskabet nord for Mjang Dam stiger igen. Når man kører syd på ad Majbølvej fra Mjang Bygade bliver bygningen igen synlig, når man er kommet over et højdedrag omtrent 400 meter fra den nye stald. Her fra vil stalden til gengæld fremstå meget markant pga. størrelsen. Den eksisterende halmlade fremstår ligeledes markant, da den dels er stor og da den dels ligger højt i landskabet. Beplantning Der er ikke indsendt en beplantningsplan og ansøger har givet udtryk for, at han ønsker så lidt beplantning som muligt. For at få halmladen og den nye stald skaleret bedre til landskabet, er det dog nødvendigt med noget beplantning. Der skal plantes et hegn, som skal have noget højde mellem Majbølvej og halmladen. Det er ikke nødvendigt med et stort volumen i hegnet, da bygningen ikke skal skjules. Det vurders at et to-rækket hegn med minimum 20 % høje træer, vil være tilstrækkeligt. De høje træer kan være spidsløn og/eller fuglekirsebær, da de er forholdsvis hurtigtvoksende og samtidig 16

17 ikke vil skygge for meget for det lavere busklag. I busklaget (de resterende 80 % af hegnet), kan følgende arter f.eks. indgå: Tjørn, hassel, sergentæble, rød kornel (Cornus Sanguina) og syren. Beplantningen skal senest være etableret det førstkommende efterår/vinter efter at etape II er taget i brug. Den nye stald vil syne meget markant i landskabet. Da den trods alt ligger forholdsvist skjult for de omboende, stilles der ikke vilkår til skærmende beplantning som eksempelvis levende hegn omkring bygningen. For at indpasse bygningen i landskabet, er det dog nødvendigt med en høj beplantning, som kan matche den store bygning. En klynge træer, som placeres i nærheden af bygningen mod nord kan formidle overgangen mellem bygningen og det omkringliggende landskab. Træerne (ca. 5 stk.) behøver ikke at være placeret meget tæt på bygningen, men dog så tæt på, at træerne og bygningen visuelt er forbundne. Træerne skal ved etableringen have en minimumskvalitet som højstammede barrodstræer med en minimumshøjde på 3,5-4,5 meter. Træerne skal plantes med en afstand på 4-5 meter og de skal udvikle sig i fuld højde. Træerne skal kunne opnå en sluthøjde på minimum 20 meter. Det kan f.eks. være ahorn, eg eller fuglekirsebær. Træerne skal etableres i god dyrkbar markjord. Beplantningen skal etableres senest den førstkommende efterår/vinter efter at etape II er taget i brug. For at få bygningerne til at passe ind i landskabet stilles vilkår til sokkelkote af den nye stald. Stalden skal også have samme farve som halmladen. Der stilles således vilkår til at der etableres et løvfældende hegn mellem halmladen og Majbølvej og en klynge af træer ved den nye stald. Beplantningen fremgår af bilag 11. Beplantningsplanen skal godkendes af Sønderborg Kommune. 3 Husdyrhold, staldanlæg og drift 3.1 Bygninger Ejendommens bebyggede areal er på ansøgningstidspunktet ifølge BBR opgjort til m². Herudover er der 560 m² befæstet areal i form af en eksisterende møddingsplads. Der er ingen verserende byggesager på ejendommen. Bilag 1 viser en tegning over det samlede husdyrbrug. Oplysninger om bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bygningsmaterialer og farver, bebyggelsens fremtidige anvendelse, m.v. fremgår af tabel (152813) BBR8 Kalvestald ved gyllebeholder (opført 1988) Taghæl dning Tabel 3. Oversigt over bygninger Bygning Grundplan Bygningshøjde Bygningsmaterialer/farver 335 m 2 Ca. 6 m 30 º Gule mursten, røde stålplader i gavlender. Gråt ståltag Anvendelse Småkalve i nudrift og etape 1. Store kalve i etape 2 2. (152814) BBR9 3. (152815) Østlig kalvestald (opført 2005) Kalvestald (opført 1977) 960 m 2 Ca. 7 / 9 m 30 º Røde stålplader /åbne sider. Gråt eternit / ståltag 470 m 2 Ca. 6 m 30 º Røde stålplader og gasbeton. Gråt ståltag. Store kalve (uændret) Småkalve i nudrift og etape 1. Ammekøer og tilhørende 17

18 BBR6 opdræt i etape 2. 4nord (152816) BBR5 4syd (163588) BBR5 5. (152817) 6. (152818) BBR4 7. BBR10 8. BBR1 9. BBR2 Kalvestald ved gårdsplads (opført 1972) Ny småkalvestald Kostald og lade (opført 1945) Halmlade/ maskinhus (opført 2010) Stuehus (opført 1870) Aftægt (opført 1930) 10. Møddingsplads 11. Fyrrum / lager BBR3 (opført 1955) 12. Gyllebeholder (102339) (780 m 3 ) 13. (109709) (opført 1990) Ny møddingsplads 425 m 2 Ca. 9 m 30 º Gule mursten og gasbeton. Gråt ståltag m 2 Ca. 12 m Små kalve i nudrift og etape 1. Store kalve i etape 2. Små kalve i nudrift og etape 1. Sygeafdeling for store kalve i etape º Grå / røde stålplader. Gråt eternittag. Småkalve i etape m 2 9 m 30 º Gule mursten. Gråt eternittag m 2 Ca. 9,5 m 20 º Grå stålplader. Gråt eternittag. 242 m 2 7 m 45 º Gule mursten og rødt tegltag. 150 m 2 6 m 45 º Pudsede mursten og rødt tegltag. Ammekøer med opdræt samt diverse oplag i nudrift samt etape 1. Bygning er planlagt nedrevet i etape 2. Opbevaring af halm, maskiner, korn mv Beboelse Beboelse 560 m Beton Møddingsplads 200 m 2 5 m 20 º Gule mursten. Gråt ståltag. Kemirum, fyrrum, mv. samt opbevaring. 174 m 2 2,5 m - Betonelementer Opbevaring af møddingsvand og vaskevand 730 m 2 2 m - Beton Ny plads i etape (109711) Ny opsamlingsbeholder (200 m 3 ) 40 m 2 0,5 m - Betonelementer Ny beholder i etape 2 til staldvaskevand og møddingsvand Siloer til foder er placeret indendørs i staldene. Der etableres ligeledes nye siloer i den nye kalvestald. Den nuværende ejer har oprettet virksomheden d. 1. august Etape I er en lovliggørelse af en overproduktion konstateret ved tilsyn i Etape I er således delvist gennemført. Etape II som består af etablering af den nye småkalvestald, en ny møddingsplads og en ny opsamlingsbeholder forventes påbegyndt i april I forbindelse med udvidelsen bliver en mindre del af de ældste stalde/bygninger overflødig og de ønskes derfor nedrevet. Nord for den nye småkalvestald etableres der en ny møddingsplads og opsamlingsbeholder i etape 2. Den planlagte ombygning forventes at være gennemført d. 1. oktober Godkendelsen anses som udnyttet ved ændring af dyreholdet eller ved iværksættelse af byggeog anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejder skal færdiggøres i et rimeligt tempo og være afsluttet inden for et år. Der er afskærmende beplantning ud til vejen langs med bygning 2. 18

19 Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om at bygningerne skal opføres som beskrevet i de medsendte tegninger/skitser. Eventuelle afvigelser i forhold til det ansøgte, fx i afvigelser i grundplan og placering, vil blive vurderet i forbindelse med indsendelse af byggeansøgningen. Bagatelagtige afvigelser vil kunne accepteres. Større afvigelser vil udløse krav om tillægsgodkendelse eller ny miljøgodkendelse afhængigt af den aktuelle situation. Der stilles vilkår om, at etape 1 skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsen er meddelt, og at etape 2 skal være udnyttet inden 5 år fra godkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses som udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejder skal færdiggøres i et rimeligt tempo og være afsluttet inden for et år. Er produktionen ikke fuldt gennemført til denne dato, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der er ved udløbet af perioderne eller registreret i løbet af årene. Sønderborg Kommune gør opmærksom på, at ansøger skal indhente byggetilladelser til de planlagte bygninger og anlæg hos Sønderborg Kommune, inden de opføres. Der er også stillet specifikke vilkår om udformning af bygninger under afsnit Husdyrhold Landbruget drives som en konventionel kontinuerlig slagtekalveproduktion. Tabel 4 viser ejendommens årlige dyrehold/produktion udregnet efter omregningsfaktor for beregning af dyreenheder gældende fra august 2010, jf. bek. om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 19/ Numrene i tabellen refererer til ansøgningsskemaet opdeling i staldafsnit. Bilag 1 viser en situationsplan over anlægget, hvor de enkelte staldafsnit fremgår. Tabel 4. Dyreholdets størrelse Art og vægtklasse/alder Ungtyr, tung race (6 mdr.-slagtning 440 kg) ST Nudrift Etape I Etape II Antal DE Antal DE antal DE ,18 ( kg) , , ( ( kg) kg) ST Staldafsnit 1. kalvestald v. gyllebeholder 2. Østlig kalvestald til store dyr Tyrekalv, tung race (0-6 mdr.) Ungtyr, tung race (6 mdr.-slagtning 440 kg) 432 ( kg) 68, ( kg) 136, ( kg) 138,18 ST ST Gl. Kalvestald mod vest 4. nord. Gl. kalvestald v. Ammeko kg ,50 Tyrekalv, tung race ( (52-7,69 70 (52-7, mdr.) 220 kg) 220 kg) Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning) (6-27 mdr.) 1,0 Småkalv, tung race (0-6 mdr.) Ungtyr, tung race (6 mdr.-slagtning 440 kg) (0-6 mdr.) (220-0,54 35,64 19

20 16 gårdsplads 380 kg) Tyrekalv, tung race ( (52-13, (55-13, mdr.) 220 kg) 220 kg) ST ny småkalvestald i etape II Tyrekalv, tung race (0-6 mdr.) ( kg) 140,20 ST ST Ammekostald, nedrives i etape II 4syd. Sygeafd. I gl. kalvestald v. gårdspl. I etape II Ammeko kg 6 3,75 4 2,5 0 0 Kvie/stud, tung race ( (6-27 1,0 0 0 mdr.-kælvning) mdr.) Småkalv, tung race (0-6 mdr.) , Ungtyr, tung race ( ( ,36 mdr.-slagtning 440 kg) mdr.) ( kg) Tyrekalv, tung race ( (52-10, (55-10, mdr.) 220 kg) 220 kg) I alt 119,91 221,29 380,60 Bygninger, antal stipladser, gulvtyper og udmugningssystem fremgår af tabel 5. I etape I, som gennemføres i eksisterende bygninger, udvides dyreholdet til 750 slagtekalve ( kg) og 750 slagtekalve ( kg) samt 4 ammekøer ( kg), 2 småkalve og 2 kvier, svarende til 221,29 DE. Når etape II er gennemført og den nye småkalvestald er opført, er der et dyrehold på slagtekalve ( kg) og slagtekalve ( kg) samt 4 ammekøer ( kg), 2 småkalve og 2 kvier, svarende til 380,60 DE. Miljømyndighedens vurdering For at kunne kontrollere om godkendelsens vilkår om maksimalt dyrehold overholdes - med hensyn til antal, vægt og sammensætning af dyr stilles der vilkår om, at der skal føres en driftsjournal. Der stilles desuden vilkår om, at der på ejendommen skal være mulighed for tilsynsmyndigheden kan føre tilsyn med dyreholdets størrelse ved optælling af dyr i stalden. Miljømedarbejderen vil ved tilsyn i staldene overholde gældende karantæneregler i besætningen. Det vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår om kontinuerlig produktion, da der er tale om en slagtekalveproduktion, hvor produktion er jævnt fordelt over hele året. Det maksimale antal DE på 380,60 DE må ikke overskrides. Der kan dog være situationer (eks. sygdom i besætning, slagteristrejker m.m.), hvor dyreholdet vil være afvigende fra det godkendte. I sådanne situationer skal landmanden kunne dokumentere de særlige omstændigheder overfor tilsynsmyndigheden. Det er op til tilsynsmyndigheden at vurdere, om afvigelser i dyreholdet skyldes overproduktion eller naturlig variation/udsving. Det er blevet muligt jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294/2009 at anmelde ændringer i dyreholdets størrelse og sammensætning indenfor gruppen kvæg uden at ændringen udløser krav om miljøgodkendelse. Anmeldelsen kan ske under forsætning af, at forureningsparametrene lugt, ammoniak, nitrat og fosfor holdes neutrale. Kommunen henviser til denne anmeldeordning, hvis ansøger ønsker at foretage mindre justeringer i husdyrholdet. Sønderborg Kommune ønsker at kende det aktuelle dyrehold på ejendommen. Der stilles derfor vilkår om, at ansøger forud til hhv. etape I og etape II meddeler kommunen, at produktionen ændres. Anmeldelsen skal ske med tre måneders varsel. 20

21 3.3 Staldindretning Bygninger, antal stipladser, gulvtyper og udmugningssystem fremgår af tabel 5. Tabel 5. Oversigt over bygnings anvendelse, antal stipladser, udmugningssystem og gulvtype efter gennemførelse af de to etaper. Stal d nr. Anvendelse Dyretype Nudri ft stipla dser Stipla dser etape I Stiplad ser etape II Udmugningssystem Indretning og gulvtype ST Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse ST ST ST ST ST ST kalvestald v. gyllebeholder 2. Østlig kalvestald til store dyr 3. Gl. Kalvestald mod vest 4. nord. Gl. kalvestald v. gårdsplads 5. ny småkalvestald i etape II 6. Ammekostald, nedrives i etape II 4syd. Sygeafd. I gl. kalvestald v. gårdspl. I etape II Manuelt med minilæsser Manuelt med minilæsser Manuelt med minilæsser Ammeko kg Manuelt med minilæsser Tyrekalv, tung race ( Manuelt med mdr.) minilæsser Kvie/stud, tung race (6 mdr Manuelt med kælvning) minilæsser Småkalv, tung race ( Manuelt med mdr.) minilæsser Ungtyr, tung race (6 mdr Manuelt med slagtning 440 kg) minilæsser Tyrekalv, tung race ( Manuelt med mdr.) minilæsser Tyrekalv, tung race ( Manuelt med mdr.) minilæsser Ammeko kg Manuelt med minilæsser Kvie/stud, tung race (6 mdr Manuelt med kælvning) minilæsser Småkalv, tung race ( Manuelt med mdr.) minilæsser Ungtyr, tung race (6 mdr Manuelt med slagtning 440 kg) minilæsser Tyrekalv, tung race ( Manuelt med mdr.) minilæsser I nudrift og etape I foretages ikke rengøring af staldene. I etape II, når den nye småkalvestald er opført, vil denne blive vasket mellem hvert nyt hold. Ungtyr, tung race (6 mdr.- slagtning 440 kg) Tyrekalv, tung race (0-6 mdr.) Ungtyr, tung race (6 mdr.- slagtning 440 kg) Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Ansøger oplyser følgende om bedste tilgængelige staldteknologi: På grund af lovgivning på området og af hensyn til dyrevelfærd er staldene med dybstrøelse. BAT indenfor stalde til slagtekalveproduktion er ikke præcist defineret. Der findes BATblade for malkekvæg på gyllesystemer og på svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer, men ikke noget for slagtekalve. Til slagtekalve er det gængse staldsystem dybstrøelse. Dette begrundes ved, at der er visse væsentlige dyrevelfærdsmæssige fordele ved at opstalde dyr i dybstrøelse. Dette afspejles også i BREF-noten vedr. fjerkræ- og svineproduktion, hvor der skelnes mellem dybstrøelse og gyllesystemer i de krav, der stilles vedr. BAT. Det må derfor vurderes, at der er accept af dybstrøelse som bedste staldsystem til slagtekalveproduktion, selvom dybstrøelsessystemer samlet medfører en højere fordampning end 21

22 spaltestald og gyllebeholder. Der er en del forskrifter med hensyn til den mest miljørigtige håndtering af dybstrøelsen, hvilket omtales nedenfor. Der installeres ikke forsuringsanlæg idet der er tale om en staldtype med dybstrøelse. Der kan ikke installeres luftrensning, da der er tale om åbne stalde med naturlig ventilation, på nær stald 1 som har mekanisk ventilation. Da det er vurderet, at det eksisterende anlæg har en levetid udover godkendelsesperioden er der ikke lavet nogen plan for renovering af staldene. Ansøger følgende løbende udviklingen af BAT teknologier, der kan medfører en gevinst for både ansøger og miljøet. Dette gøres ud fra et proportionalitetshensyn, der sikrer, at det er tale om et fremtidssikret produktion. Det forventes at den gamle kostald (bygning 6), der er fra 1945 vil være taget ud af brug og formodentlig fjernet inden for de næste 5-8 år. Stald 4, der er fra 1972, opdeles i etape 2 med en mur. Den nordlige del vil blive anvendt til store slagtekalve mens den sydlige del, som ligger mindre end 50 m fra nabobeboelse, vil blive indrettet til syge- og aflastningsbokse for store slagtekalve. Bygningerne 1 og 2, der er fra hhv og 2005 forventes at have en restlevetid på min. 20 år med løbende vedligehold og dyreholdet i staldene vil være store slagtekalve i etape 2. Ved at opføre en ny stald til småkalve i etape 2, vil disse blive samlet her, og bygning 4 vil i etape 2 udelukkende blive anvendt til kalve over 220 kg. Bygning 3, der er fra 1977, vil i etape 2 blive anvendt til ammekøer og tilhørende opdræt. På baggrund heraf, må vi antage, at de eksisterende staldsystemer kan fortsætte indtil videre med de beskrevne ændringer. Miljømyndighedens vurdering Driftssystemer med dybstrøelse i lejearealet anvendes i Danmark af nogle producenter grundet særlige hensyn til dyrevelfærd, selv om disse staldsystemer er forbundet med et række udfordringer for så vidt angår klimastyring og arbejdsbelastning. Dette gælder særligt staldsystemer med dybstrøelse på hele gulvarealet. Miljøstyrelsen har udarbejdet beskrivelser af de alternative driftssystemer, som vurderes at være de mest oplagte valg ved nybyggeri, hvilket vurderes at være enten rene dybstrøelsessystemer eller blandede systemer med både dybstrøelse og gylle til kvæg. For tyrekalve opererer Husdyrgodkendelse.dk alene med dybstrøelse som muligt staldsystem. For ungtyre er det muligt at vælge spaltegulvsbokse eller dybstrøelse kombineret med spaltegulv. Der er herudover ikke fastlagt BAT-krav for staldsystemer til denne dyregruppe. P.t. har Miljøstyrelsen ikke udarbejdet teknologiblade for teknologier eller teknikker til begrænsning af ammoniakemissionen i stalde til kalve og ungtyre, hverken på gylle- eller dybstrøelsessystemer. En del teknologier som forsuring, spalteskrabere og gyllekøling kan selvsagt ikke anvendes i systemer med udelukkende dybstrøelse. Kommunen kan ikke foretage en vurdering af proportionalitet og driftsikkerhed af det valgte staldsystem, da der ikke foreligger teknologiblade vedrørende staldindretning for småkalve og for ungtyre. Det er derfor vurderet, at anvendelse af referencesystemet med dybstrøelse i hele arealet må anses som BAT. 22

23 Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk viser, at kravet til 30 % reduktion for udvidelsen i forhold til bedste staldsystem overholdes. Dermed overholdes det generelle ammoniakreduktionskrav. Det vurderes, at den nye kalvestald kan udføres som dybstrøelsesstald. Ligeledes vurderes det på nuværende tidspunkt ikke at være baggrund for at stille yderligere vilkår om anvendelse af BAT i kalvestaldene. 3.4 Ventilation Al ventilation på ejendommen er naturlig ventilation bortset fra stald 1, som har supplerende mekanisk undertryksventilation for at sikre et tilstrækkeligt stort luftskifte. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg kommune vurderer, at der ikke er baggrund for at stille vilkår til anvendelse af BAT i forhold til ventilation jf. afsnit 3.5, idet omfanget og brugen af mekanisk ventilation i bygning 1 er begrænset set i forhold til den samlede virksomhed. 3.5 Fodring Halmen opbevares i halmlade (bygning 7) og der anvendes ca. 900 baller/år i nudriften og dette forventes at stige til baller/år efter udvidelsen. Der kan forekomme støvgener ved indkøring af halm. Ensilage opbevares i wrap-baller i marken. Der vil ikke ske en stigning i mængden af oplagret ensilage i forbindelse med udvidelse af dyreholdet, da bedriftens areal ikke øges. Der vil blive suppleret med indkøbt foder. Indkøbt kraftfoder indblæses i siloer i stalden fra foderstofbilen via en slange, der tilsluttes påfyldningsstuds udenfor bygningen. Der etableres nye indvendige siloer i den nye kalvestald i forbindelse med gennemførelse af etape II. Dette vil ikke give anledning til støvgener uden for bygningerne. Mælkepulver til små kalve indkøbes i sække og udfodres manuelt i krybberne i nudrift og etape 1 og opbevares i det gamle mælkerum i bygning 6. I etape 2 vil der blive indrettet kalvekøkken i den nye småkalvestald. Der anvendes halm til strøelse. Halm opbevares i lade i bygning 7, og køres ind dagligt til alle dyrene. I forbindelse med høst og hjemkøring af halm kan det støve, men det vurderes, at det ikke vil give anledning til gener for de omkringboende. Der anvendes eller opbevares ikke ensilage på ejendommen udover wrapballer. Ansøger oplyser følgende om BAT for foder: BAT indenfor slagtekalveproduktion er ikke præcist defineret, da der ikke er noget, der tilsvarer referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, og da der ikke er udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for slagtekalveproduktion i dybstrøelse. Det må dog anses for BAT at udarbejde foderplaner. Der udarbejdes foderplaner, der er afstemt i forhold til regelsættet for produktion af Dansk Kalv, med en passende blanding af grovfoder og kraftfoder, der både tager hensyn til kalve- 23

24 nes behov for grovfoder for at have et godt mikroklima i vommen, og for en god tilvækst. Der foretages analyser af grovfoderet, og foderet suppleres med kraftfoder af korn, soja, mv. suppleret med vitamin og mineralblandinger. På mineralsiden kan der ud fra bedriftens aktuelle grovfoderanalyser af mineralstofproducenten udarbejdes specielt sammensatte mineralblandinger, der opfylder normerne til dyrenes behov for alle mikro- og makromineraler, heriblandt fosfor, samt vitaminer. Ansøger er interesseret i, at ovenstående er i orden, da ubalance i foderets sammensætning betyder forringelse af foderudnyttelsen og dermed forringelse af det økonomiske udbytte. Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. Der er ingen muligheder for at indtaste foderkorrektioner i og der er derfor ikke regnet med foderkorrektion i hverken nudrift eller ansøgt drift. beregner på baggrund af normtal. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Da produktionen på ejendommen er slagtekalve er det ikke muligt at foretage ammoniakreducerende fodertilpasninger. For at sikre en god udnyttelse af foderet som ressource, stilles der vilkår om, at mængden af forbrugt foder og opstået spild skal noteres i en driftsjournal. Det vurderes, at ansøger anvender BAT i tilstrækkeligt omfang, når ovennævnte vilkår om driftsjournal over forbrugt foder føres. 3.6 Energi- og vandforbrug Den primære energikilde er elektricitet. Der anvendes primært el til arbejdslys i staldene i forbindelse med fodring og udmugning og opsyn med kalvene, til natbelysning, cirkulationspumpe til vandforsyningen, opvarmning af vand til opblanding af mælk til kalve samt rengøring af mælkespande samt til ventilator i loft i bygning 1. Efter opførelse af den nye stald vil der være et øget strømforbrug som følge af større staldareal og husdyrproduktion. Tabel 6. Forbrug af energi. Før udvidelse mængde pr. år Efter udvidelse mængde pr. år El kwh kwh Ejendommens årlige elforbrug forventes at stige fra kwh til kwh efter udvidelsen. Det svarer til en forøgelse på 129 %. Ejendommens forventede vandforbrug fremgår af tabel 7. Ejendommen forsynes af vand fra Sydals Øst Vandforsyning. Der forbruges på nuværende tidspunkt ca m 3 årligt til drikkevand og rengøring af produktionsanlægget. 24