10 Miljøtilladelse til hønnikeproduktion Bygaden 42, 6440 Augustenborg

Transkript

1 10 Miljøtilladelse til hønnikeproduktion Bygaden 42, 6440 Augustenborg Meddelt d. xx. xxxx 2016 Meddelt af Erhverv & Affald Plan & Myndighed Sønderborg Kommune

2 Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøtilladelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 10 på Bygaden 42, 6440 Augustenborg matr. nr. 2b, Asserballe Ejerlav, Asserballe til ændring af dyreholdet fra konsumægshøner svarende til 117,65 DE til hønniker, i alt 45,71 dyreenheder. Der bygges ingen nye bygninger i forbindelse med ændringen. Sønderborg Kommune meddeler tilladelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Tilladelsen er meddelt i henhold til 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Tilladelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i ansøgningsmaterialet, et fiktivt skema i i beskrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af ændringen. Tilladelsen meddeles på de vilkår, der fremgår af den miljøtekniske redegørelse, kommunes vurdering og vilkår. De stillede vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Husdyrbrugslovens 42. Der er ikke med denne miljøtilladelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. 2

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Tilladelsen til Bygaden 42, 6440 Augustenborg er udarbejdet på grundlag af virksomhedens ansøgning modtaget 4. november 2015 samt supplerende oplysninger modtaget efterfølgende. Som supplement til det obligatoriske lovpligtige 10-ansøgningsskema, se bilag 1, har ansøger indsendt en fiktiv ansøgning i ansøgningssystemet samt supplerende oplysninger. Ansøger har købt en fjerkræstald og en gyllebeholder, som tidligere tilhørte ejendommen Bygaden 40. Stalden og gyllebeholderen er efterfølgende blevet udmatrikuleret, og har fået matrikel nr. 2b Asserballe Ejerlav, Asserballe. Ansøger ønsker at omlægge produktionen i fjerkræstalden. Der er ansøgt om at ændre dyreholdet fra konsumægshøner, i alt 117,65 dyreenheder til økologiske hønniker, i alt 45,71 dyreenheder. Der opføres ingen nye bygninger i forbindelse med ændringen. Der er ansøgt om at bruge et areal rundt om stalden til udeareal (hønsegård) til hønnikerne. Den eksisterende stald er placeret i god afstand til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje, levnedsmiddelvirksomhed, naboskel, eksisterende og fremtidige byzoner og sommerhusområder samt lokalplanlagte områder i landzone. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af tilladelsen gennemført en nabo- og partshøring i perioden 20. januar 2016 til 10. februar Afgørelsen er offentliggjort på den xx. xx Der er efterfølgende orienteret herom i Sønderborg Ugeavis. Tilladelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Erhverv & Affald Plan og Myndighed Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler anlæg: Lene Alnor Sagsbehandler arealer: Sussanne Bigum Mortensen Sag nr.: 15/48702 KS: LKAO og SBMO 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Ansøger og ejerforhold BESKRIVELSE OG VURDERING AF ANLÆGGET Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygninger Husdyrhold Staldindretning Fodring Ventilation Spildevand og regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Husdyrgødningsproduktion Bedste tilgængelige teknik (BAT) Gener fra anlægget Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transporter/støj/støv/lys Natura Bilag IV- og Rødliste-arter AREALER Beskrivelse og vurdering af arealerne Harmoniareal Lokalisering og planmæssige forhold Påvirkninger af søer og vandløb Påvirkning af fjord & hav Nitrat til grundvand Beskyttet natur Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Natura Fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger NABO- OG PARTSHØRING KONKLUSION KLAGEVEJLEDNING GENERELT VILKÅR ANSØGNINGSSKEMA 2. SITUATIONSPLAN 3. KORT MED UDEAREAL 4. KORT OVER ALLE AREALER 5. GRUNDVAND 6. BESKYTTET NATUR 7. NATURA NATURPUNKTER 9. OVERFLADEVAND 10. PLANMÆSSIGE FORHOLD 11. LOVGRUNDLAG 4

5 Ansøger og ejerforhold CVR-nr.: P-nr.: Adresse: Bygaden 42, 6440 Augustenborg Kommune: Sønderborg Matr.nr.: 2b, Asserballe Ejerlav, Ejerlav Ansøgerens navn: Robert Beck Adresse: c/o LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Kontaktperson: Robert Beck Telefon: Ejer af ejendommen: Robert Beck 5

6 1. Beskrivelse og vurdering af anlægget 1.1. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Anlægget er i det følgende defineret som både dyrehold, driftsbygninger og opbevaringsanlæg. Anlæggets beliggenhed fremgår af bilag 2. Der opføres ingen nye bygninger i forbindelse med omlægningen af produktionen. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt indenfor en række nærmere fastsatte afstande til hhv. byzone, sommerhusområde, lokalplanlagt område og nabobeboelser. Da der ikke sker en forøget forurening i forbindelse med ændringen i produktionen er disse afstandskrav jf. i 6 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug ikke relevante. Staldanlægget er placeret i landzone med ca. 90 m til nærmeste beboelse, Bygaden 40, som er en del af den ejendom, hvorfra fjerkræstalden på Bygaden 42 er udstykket fra. Denne beboelse er en landbrugsejendom. Den indgår derfor ikke i lugtberegningerne. Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt og som ikke ejes af ansøger, er Korshøj 1, ca. 320 meter vest for anlægget. Korshøj 1 er også den nærmeste bolig der udløser samlet bebyggelse, se desuden afsnittet lugt. Nærmeste byzone eller sommerhusområde udgøres af zonegrænsen til byzonen i Asserballe ca. 340 m vest for anlægget, se figur 1. Figur 1. Angivelse af byzone og samlet bebyggelse 6

7 Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 20 skal kommunen ved vurdering af en ansøgning om tilladelse eller miljøgodkendelse sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget ligger mindre end 300 m fra: - samlet bebyggelse - eksisterende eller fremtidigt byzone eller sommerhusområde - lokalplanlagte områder i landzone (boligformål, blandet bolig og erhverv) Anlægget er beliggende mere end 300 m fra ovenstående. Derudover skal genekriterierne for lugt være overholdt. Læs mere herom i afsnit 5.2. Jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 8 må stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg ikke etableres indenfor nærmere fastsatte afstande til hhv. vandløb, vandindvindingsanlæg osv. Da der ikke bygges nye bygninger eller tages nye bygninger i brug er afstandskravene ikke relevante. Påvirkninger fra anlægget er vurderet på baggrund af det indsendte ansøgningsmateriale, Kommuneplan , samt kortmateriale fra Sønderborg Kommune. Ifølge Kommuneplan for Sønderborg Kommune ligger anlægget i landzone. Der er ingen lokalplan for området. Det vurderes, at Husdyrlovens 6 og 8 overholdes, da der ikke etableres nye bygninger. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. Der er mere end 300 meter til nærmeste bolig i samlet bebyggelse. Dermed er ansøgningen ikke omfattet af Husdyrlovens Bygninger Oplysninger om bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bygningsmaterialer og farver, bebyggelsens fremtidige anvendelse, m.v. fremgår af tabel 1. Bilag 2 viser en skitse over det samlede husdyrbrug. Tabel 1. Indretning og drift BYG NING Anlæg 6 Anlæg 8 Anlæg 9 BBR 10 GRUND- PLAN/RUMF ANG BYGNINGS- HØJDE TAGHÆLDNING BYGNINGSMATE- RIALER/FARVER ANVENDELSE 1500 m 3 Ca. 2 m - Grå beton Gyllebeholder 3 x 55m 3 Ca. 8 m - Hvid glasfiber Fodersiloer m 3 Ca. 12 m - Gråt stål Kornsilo m 2 Ca. 6,5 m Ca. 20º Lysegrå søstenselementer, gråsorte plader i gavltrekanter og gråt eternittag. Fjerkræstald Ændringen sker i den eksisterende stald til fjerkræ. Der er ingen vaskeplads, ensilageplads, møddingsplads eller nedgravede olietanke på ejendommen. Der stilles ikke vilkår til bygninger, da der ikke bygges nye bygninger i forbindelse med udvidelsen. 7

8 1.3. Husdyrhold Ansøger har købt en fjerkræstald og en gyllebeholder som tidligere tilhørte ejendommen Bygaden 40. Stalden og gyllebeholderen er efterfølgende blevet udmatrikuleret, og har fået matrikel nr. 2b Asserballe Ejerlav, Asserballe. Ansøger ønsker at omlægge produktionen i fjerkræstalden. Der er ansøgt om at ændre dyreholdet fra: konsumægshøner i alt 117,65 dyreenheder til: økologiske hønniker i alt 45,71 dyreenheder. Der opføres ingen nye bygninger i forbindelse med ændringen. Ejendommens årlige dyrehold/produktion er udregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af Antallet af dyreenheder kan ses tabel 2 og udgør før og efter ændringen hhv. 117,65 og 45,71 DE. Tabel 2. Dyreholdets størrelse Staldafsnit Art og vægtklasse/alder Nudrift Ansøgt drift Antal DE Antal DE Eksisterende Årshøne, konsumæg, bure m. bånd, staldgødning , stald Hønnike, Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid , dage I alt 117,65 45,71 Ansøger ønsker at ændre produktionen fra æglæggende høner til en hønnikeproduktion. Hønniker er en betegnelse for kylling/høne, som endnu ikke lægger æg. Ansøger modtager kyllingerne som daggamle og sender dem af sted fra ejendommen umiddelbart inden de begynder at lægge æg. Ansøger ønsker en økologisk hønnikeproduktion, hvilket kræver, at hønnikerne har adgang til udendørs arealer. Ansøger har indgivet et kort, bilag 3, med angivelse af det potentielle areal, hvor hønnikerne kan gå. Arealet fremgår også af figur 2. 8

9 Figur 2. Angivelse af udeareal til hønnikerne. For at kunne kontrollere om tilladelsens vilkår om maksimalt dyrehold overholdes - med hensyn til antal, vægt og sammensætning af dyr stilles der vilkår om, at der skal føres en driftsjournal. Det maksimale antal DE på 45,71 DE, beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af må ikke overskrides. Driftsjournalen skal fremvises til miljømyndigheden på forlangende og dokumentationen skal gemmes i minimum 5 år. Driftsjournalen kan bestå af en logbog eller en produktionskontrol. Der stilles vilkår om, at tilladelsen skal være udnyttet inden 2 år fra tilladelsen er meddelt. Er produktionen ikke fuldt gennemført til denne dato, vil tilladelsen kun gælde for den produktion, der er ved udløbet af perioden eller registreret i løbet af årene. Der stilles vilkår til, at hvis hønnikerne skal gå udendørs, skal det foregå på arealet markeret med A på figur 2 og bilag Staldindretning Bygninger, antal stipladser, gulvtyper og udmugningssystem fremgår af tabel 3. Tabel 3. Oversigt over bygnings anvendelse, antal stipladser, udmugningssystem og gulvtype. STALD NR. ANVEN- DELSE DYRETYPE NUDRIFT STIPLAD- SER ANSØGT STIPLAD- SER UDMUG- NINGS- SYSTEM INDRETNING OG GULVTYPE Eksisterende stald Fjerkræ Årshøne, konsumæg Dybstrøelse Fast gulv Hønnike, rugeæg, Dybstrøelse Fast gulv dage Sønderborg Kommune vurderer, at staldanlægget opfylder kravene til hold af fjerkræ, og at den ansøgte produktion kan etableres i de eksisterende bygninger. 9

10 1.5. Fodring Der fodres dels med tørfoder fra foderstofforretning og dels med eget dyrket grovfoder, som opbevares i wrapballer. Der tages hul på en wrapballe ad gangen, som bruges i løbet af en til to dage. Wrapballer placeres udendørs på forskellige steder fra år til år. Al fodring sker inde i stalden. Tørfoderet blæses af i siloerne. Der er i beregningerne i taget udgangspunkt i normværdier for foder. Da der fodres efter normværdier har Sønderborg Kommune ingen bemærkninger til fodringen af hønnikerne. Der stilles derfor heller ingen vilkår til fodring Ventilation Al ventilation på ejendommen er mekanisk ventilation. Stalden ventileres via undertryksventilation med luftindtag i siderne af stalden og 6 afkast i kip placeret samlet i midten af stalden. Sønderborg Kommune har ingen bemærkninger til ventilationen. Der stilles dog vilkår til, at ventilationsanlægget skal efterses og rengøres efter hvert hold hønniker Spildevand og regnvand Tag- og overfladevand fra stalde afledes til dræn. Der foretages ikke vask af maskiner eller materiel på ejendommen. Der er heller intet sanitært spildevand fra ejendommen. Vaskevand fra stalden ledes via riste og afløbssystem til gyllebeholder. I tabel 4 er en oversigt over restvandstyper og deres håndtering. Tabel 4. Afledning af restvand RESTVANDSTYPE Vask af stalde Tagvand fra stalden LEDES TIL Gyllebeholder Dræn Da der ikke bygges nye bygninger eller ændres på afløbsforholdene på ejendommen, har Sønderborg Kommune ingen yderligere bemærkninger til afløbsforholdene. Der stilles vilkår til, at der ikke må vaskes maskiner eller andet materiel på ejendommen Affald Døde dyr afhentes af DAKA efter behov. De døde dyr samles formodentlig i en kummefryser forud for afhentning. Der opstilles en affaldscontainer til brændbart affald. Andre affaldsfraktioner vil blive samlet indendørs og vil blive kørt på containerpladsen. Døde dyr og affald vurderes af Sønderborg Kommune til ikke at medføre forøgede gener for omkringboende. Virksomheden skal dog være opmærksom på, at alt affald skal opbevares, transporteres og bortskaffes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser og affaldsregulativer i Sønderborg Kommune. 10

11 1.9. Råvarer og hjælpestoffer Der opbevares ikke kemikalier og olieprodukter på ejendommen. Der er en fyringsolietank placeret uden for fjerkræstalden. Fyringsolietanken er opstillet på fast underlag. Data på tanken ses i tabel 5. Tabel 5. Ejendommens tankanlæg ANVENDES TIL STØRRELSE FREMSTIL- LINGSÅR TANKNR. TYPEGODK. NR. PLACERING Fyringsolie l R Ved stalden Da der ikke opbevares kemikalier og olieprodukter på ejendommen, stilles ikke vilkår til håndtering og opbevaring af dette. Da der således heller ikke opbevares farligt affald i form af spildolie, rester af kemikalier osv. stilles heller ikke vilkår til opbevaring og bortskaffelse af dette Husdyrgødningsproduktion Ansøger har også overtaget en gyllebeholder på m 3 fra Bygaden 40. Beholderen er opført i 1989 og sidst kontrolleret i Indtil nu har fjerkræmøget fra de æglæggende høner været opbevaret i markstak eller i gyllebeholderen. Denne praksis regner ansøger at fortsætte med. En del af dybstrøelsen vil dog også kunne køres direkte fra stald til mark. I det fiktive ansøgningsskema, som ansøger har indsendt som supplement til 10 ansøgningen, er dybstrøelsen angivet som opbevaret i stalden. Der er i stalden opbevaringskapacitet til ét helt hold hønniker svarende til ca. 40 tons dybstrøelse eller 68 m 3. Den årlige produktion af dybstrøelse svarer til ca. 120 tons eller 204 m 3. Hvis der anvendes opbevaring i markstak er opbevaringskapaciteten reelt uendelig. Tabel 6 viser en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres og afsættes i den ansøgte produktion. Der afsættes dybstrøelse svarende til 30 DE. Tabel 6. Oversigt over produceret husdyrgødning. GØDNINGSTYPE KG KVÆLSTOF KG FOSFOR UDNYTTELSES % Dybstrøelse 4.559, , ,71 Afsat husdyrgødning til CVR-nr , , I alt til rådighed 1.566,99 776, ,71 DE Der tilføres ikke gødning til bedriften. Det er miljømyndighedens vurdering, at der er tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af husdyrgødning på ejendommen. Dybstrøelsen kan opbevares enten i stalden, i gyllebeholderen eller i markstak. Der stilles vilkår til opbevaring og håndtering af dybstrøelse i markstak. 11

12 1.11. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Der foreligger fra Miljøstyrelsen ikke vejledende BAT emissionsgrænseværdier for produktion af hønniker i forhold til ammoniak fra staldanlæg eller fra kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at produktionen af hønniker i gulvdrift på dybstrøelse er BAT uden yderligere virkemidler til nedbringelse af ammoniakemissionen eller nedbringelse af næringsstofferne i gødningen fra dyrene. Det fremgår af vejledningen til Husdyrloven, at når det gælder kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik i sager, der behandles efter 10 i Husdyrloven, er udgangspunktet, at den generelle regulering er tilstrækkelig. Det vurderes derfor på nuværende tidspunkt ikke at være baggrund for at stille yderligere vilkår om anvendelse af BAT i fjerkræstalden. Gener fra anlægget 1.1. Ammoniak og natur Sønderborg Kommune har i forbindelse med sagsbehandlingen af tilladelsen til Bygaden 42 beregnet påvirkningen af ammoniak fra den ansøgte produktion. Beregningen er foretaget i se figur 3. Beregningen viser at den samlede emission fra anlægget bliver 2.009,85 kg N/ha/år. Der er dermed et fald i ammoniakdepostionen som følge af udvidelsen på 25,95 kg N/ha/år i forhold til nudriften på 2.035,80 kg N/ha/år. Figur 3. Beregning af ammoniakdeposition i 12

13 Kvælstof, der deponeres fra luften, er det begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer. Der kan forventes væsentlige ændringer i disse økosystemer, som følge af ekstra tilførsel af kvælstof. Der er derfor udlagt bufferzoner omkring disse naturområder for at beskytte dem. Bufferzone I er en bufferzone på 300 meter omkring særligt ammoniakfølsomme naturområder. Indenfor denne zone og i selve naturområdet kan husdyrbrug ikke udvides eller ændres, hvis det medfører en øget udledning af ammoniak til naturområdet. Beskyttet natur Sønderborg Kommune har kortlagt 3 naturtyper nær anlægget ved en gennemgang i felten og ud fra luftfoto. Naturtyperne er vist i tabel 15 og på et kort i bilag 6 og 8. Vurderingen af beskyttet natur i Natura 2000 område er vurderet i det efterfølgende afsnit om Natura 2000, se bilag 7. 3 natur Beskyttede naturarealer fremgår af kommunens vejledende registrering, bilag 6, men undersøgelser viser, at registreringen er mangelfuld, da den kun omfatter 2/3 af de arealer, som opfylder kriterierne for beskyttelse. Skov- og Naturstyrelsen har i deres Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af husdyrbrug vurderet, at en ekstra belastning på mindre end o,5 1 kg N / ha/år kan antages at være uvæsentlige. Det gælder såfremt der ikke er tale om særlig næringsfølsomme naturområder og såfremt naturtypens grænseværdi ikke allerede er overskredet. Naturforholdene er vurderet ud fra tidligere registreringer samt ved en gennemgang af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 nær anlægget samt for øvrige levesteder for særligt beskyttede arter opført på habitatdirektivets bilag IV, fredede dyr og planter samt rødlistede arter. Det nærmeste naturområde ligger i en afstand af ca. 400 meter syd for ejendommen. Naturområdet består af en mose. Depositionsberegningen viser en samlet deposition af kvælstof på 0,1 kg N/ha/år mens merdepositionen beregnes til 0,0 kg N/ha/år, for lokaliteten. Baggrundsniveauet for kvælstofbelastningen ligger i Sønderborg Kommune på kg N/år/ha. I området omkring ejendommen ligger baggrundsbelastningen mellem kg N/ha/år. Tålegrænser for de forskellige naturtyper mht. ammoniaknedfald varierer betydeligt jf. Vejledning om godkendelse af husdyrlandbrug. Se tabel 8. I tabel 7 er en totaloversigt over identificerede naturarealer nær anlægget. Tabel 7. oversigt over alle naturpunkter nær anlægget NATURPUNKT KATEGORI AFSTAND (METER) BELASTNING FRA ANLÆGGET I KG N/HA/ÅR Mose ved Mjang Dam ,0 0,0 Bøg på muld, Lilleskov ,0 0,0 Mose mod sydøst ,7 0,1 Mose mod syd ,1 0,0 Potentiel ammoniakfølsom skov ,1 0,0 MERBELASTNING I KG N/HA/ÅR 13

14 Kategori 1 Natur i internationale naturområder er behandlet i afsnit 3.1. Kategori 2 Efter en gennemgang af luftfotos afvises det, at der indenfor m findes overdrev >2,5 ha eller heder > 10 ha. Det afvises desuden, at der findes lobeliesøer eller højmoser i området. Kategori 3 Inden for meter fra Bygaden 40 findes registrerede områder, der hører under kategori 3. Det er mosearealer, overdrev og skovarealer. Der er foretaget beregninger til nærliggende naturområder, der viser en meget lav merdeposition (0,0-0,1 kg N/ha/år). Ud fra depositionsberegningerne, vurderes projektet ikke at medføre en merdeposition på > 1 kg N/ha/år i omkringliggende naturpunkter. Af samme grund er der ikke taget konkret stilling til, om skovarealer er ammoniakfølsomme. Tabel 8. Tålegrænser for forskellige naturtyper mht. ammoniaknedfald (Faglig rapport fra arbejdsgruppen om ammoniak Faglig rapport fra DMU, nr ) For søers vedkommende vil kvælstof normalt ikke være den begrænsende faktor. Næringsfattige søer vil dog være påvirkelige, både mht. næringsberigelse og til forsuring. Dette gælder især brunvandede søer. Baggrundsniveauet for kvælstofbelastningen ligger således nær den øvre tålegrænse for flere af de næringsfattige naturtyper. Beregningerne af depositionen på lokaliteterne nær anlægget viser, at der for ingen af lokaliteternes vedkommende er en større merbelastning end 0,1 kg N/år. 7 natur De mest næringsfølsomme 3 naturtyper er omfattet af husdyrbekendtgørelsens 7 som kategori 2 og 3 natur. Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at stille vilkår til anlæggets ammoniakdeposition til beskyttet natur, hvis naturområderne ikke er omfattet af 7. I tabel 9 fremgår kravene til ammoniakdeposition i kategori 1 og 2 natur. Tabel 19. Krav til ammoniakdeposition i kategori 1 og 2 natur NATURTYPER FASTSAT BESKYTTELSESNIVEAU Kategori 1. 7 stk. 1 nr. 1 i Lov om Max. totaldeposition afhængig af husdyrbrug miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug i nærheden* 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug Kategori 2. 7 stk. 1 nr. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år 14

15 *Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): Antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 m + Antal husdyrbrug over 45 DE indenfor m + Antal husdyrbrug over 75 DE indenfor m + Antal husdyrbrug over 150 DE indenfor m + Antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover 1000 m + Sønderborg Kommune har i forbindelse med denne tilladelse set på 3 naturtyper nær anlægget. Registreringen af kategori 2 natur og delvist af kategori 3 natur bygger på de naturtyperegistreringer, der er foretaget af 3 beskyttede heder, moser og overdrev. Kategori 3 naturen omfatter ud over heder, moser og overdrev også ammoniakfølsomme skove. Miljøstyrelsen har udarbejdet et vejledende kort over potentiel ammoniakfølsom skov. Der er altså ikke tale om en konkret udpegning, der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om skoven er omfattet. Der kan også være skovarealer, der konkret vurderes at være ammoniakfølsomme, selvom de ikke fremgår af kortet. For at være ammoniakfølsom skal skoven opfylde mindst et af følgende tre kriterier: der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel»skovjordbund«, skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel»skovjordbund«(dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25. Der findes nær Bygaden 42 lokaliteter, hvor der er beskyttet natur. Det fremgår af tabel 16. Det vurderes at merbelastningen med N på 0,1 kg N/ha/år på naturlokaliteten mose mod sydøst, ikke er af en størrelsesorden, der vil medføre tilstandsændringer på arealet. Dette er vurderet ud fra Miljøstyrelsens vejledning om at 1 kg N/ha/år ikke medfører tilstandsændringer på arealer med 3 natur. På de resterende lokaliteter er merdepositionen 0,0 kg N/ha/år, hvilket ikke vil betyde målbare ændringer i tilstanden af de pågældende naturområder. Ammoniakdepositionsberegningerne for beskyttede arealer viser, at der ikke er baggrund for at stille vilkår til udledningen af kvælstof af hensyn til 3 natur. 7 Kategori 2 Efter en gennemgang af luftfotos afvises det, at der indenfor m findes overdrev >2,5 ha eller heder > 10 ha. Det afvises desuden, at der findes lobeliesøer eller højmoser i området. Der stilles derfor ikke vilkår. Kategori 3 Nær Bygaden 42 findes der registrerede områder, der hører under kategori 3. Det er mosearealer og skovarealer. Der er foretaget beregning til et nærliggende naturområder, der viser en meget lav merdeposition (0,0-0,1 kg N/ha/år). Ud fra depositionsberegningerne, vurderes projektet ikke at opnå en merdeposition på > 1 kg N/ha/år i omkringliggende naturpunkter. Af samme grund er der ikke taget konkret stilling til, om skovarealer er ammoniakfølsomme. 15

16 På baggrund af en gennemgang af besigtigelser og luftfotos afvises det, at der i nærområdet er kategori 3 natur, hvor merdepositionen vil være større end 1 kg/n/ha/år. Depositionsberegningerne viser, at der således ikke er baggrund for at stille skærpede vilkår af hensyn til kategori 3 natur Lugt Virksomhedens bidrag til luftforurening stammer primært fra aktiviteter i stalde og i forbindelse med håndteringen af husdyrgødning. Forureningen vil være i form af bl.a. lugt. Lugt kan også forekomme, når der udbringes husdyrgødning. Der er ikke fra virksomhedens side indsendt et fiktivt ansøgningsskema i hvor lugtafgivelsen fra produktionen i nudrift og ansøgt drift er beregnet. Den beregnede geneafstand for boligområder i byzone, enkelt beliggende boliger i landzonen samt samlet bebyggelse fremgår af tabel 10. Tabel 10. Lugtgeneafstande beregnet i Ifølge beregningerne i ligger nærmeste enkeltbolig 406 m fra lugtcentrum, afstanden til byzone er 414 m og afstanden til samlet bebyggelse er ligeledes 406 m således er genekriteriet for lugt overholdt. Se tabel 10. I hvor beregningerne er foretaget, beregnes der kun på lugt fra dyr på stald. Der beregnes ikke lugt fra oplag og håndtering af husdyrgødning. Opbevares husdyrgødning korrekt, er det Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke giver anledning til lugt. Håndtering af gødningen giver altid anledning til en del lugt, men da det er kortvarigt og periodevis, stilles der ikke vilkår til det. Sønderborg Kommune vurderer, at ændringen af dyreholdet vil medføre en stigning i lugtafgivelsen fra ejendommen. Ifølge er geneafstandene dog overholdt. Det forventes generelt at lugtgener vil være begrænsede. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår til begrænsning af disse Fluer og skadedyr Der foretages fluebekæmpelse, da hønnikerne normalt vil æde fluelarver. Det forventes, at ansøger vil benytte den kommunale ordning mht. bekæmpelse af rotter. Alternativt vil der blive indgået en kontrakt med et privat firma om at opsætte kasser med gift. 16

17 Sønderborg Kommune stiller vilkår om, at der fortsat skal foretages en effektiv flue- og rottebekæmpelse Transporter/støj/støv/lys Nærmeste støjfølsomme område er nærmeste nabo, Bygaden 40. Her drives dog også landbrug, så det forventes ikke, at støj vil virke generende. Der er over 300 m hen til de næste naboer som ikke har landbrug. Der vil forekomme støj fra ventilation, transport af foder, husdyrgødning og dyr. Der vil ligeledes kunne være støj fra dyreholdet. Hønnikerne vil en del af tiden gå udendørs, men det forventes ikke, at støj fra dyreholdet vil kunne høres hos naboerne. Antallet af transporter kendes ikke nudrift, men bare afhentning af æg fra hønsene hver uge, medførte 52 transporter. Efter ændringen af produktionen forventes antallet af transporter derfor at falde. Antal forventede transporter i ansøgt drift fremgår af tabel 11. Tabel 11. Transporter til og fra ejendommen efter ændringen af produktionen TRANSPORTER ANTAL/ÅR Levring af dyr Ca. 2-3 stk. Afhentning af dyr Ca. 2-3 stk. Afhentning af døde dyr Ca. 12 stk. Foder (korn m.v.) Ca. 26 stk. Fyringsolie/brændstof Ca. 10 stk. Transport af fjerkrægødning Ca. 10 stk. Transport af vaskevand Ca. 4 stk. Afhentning af affald Ca. 4 stk. Antal i alt pr år 71 stk. En transport vil omfatte både til- og frakørsel. Håndtering af fjerkræ, strøelse, foder og husdyrgødning kan give anledning til, at der vil opstå støv på ejendommen. Der er ikke vinduer i stalden med hønniker. Udendørs belysning bliver kun brugt, når der er behov for håndtering af dyr, husdyrgødning, halm eller foder efter solnedgang eller før solopgang. Sønderborg Kommune vurderer, at støjgenerne fra ejendommens daglige drift ikke forventes at overstige de vejledende grænseværdier udenfor ejendommen. Der er stillet vilkår om, at disse grænseværdier skal overholdes. Støjvilkårene er fastsat i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for ekstern støjbelastninger fra virksomheder beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1984: Ekstern støj fra virksomheder. 17

18 Antallet af transporter forventes at falde efter omlægning af produktionen. Sønderborg Kommune vurderer, at gener fra transporter er af underordnet betydning pga. ejendommens beliggenhed i forhold til naboer. Hvis der fra andre dele af ejendommen opstår støjproblemer, vil der i en afgørelse blive taget udgangspunkt i de samme støjgrænser. Støv og lysgener vurderes af Sønderborg Kommune til ikke at være et problem uden for ejendommens areal Natura 2000 Sønderborg Kommune er der 3 terrestriske Natura 2000 områder. Områderne er udpeget for at bevare særligt beskyttelseskrævende arter og naturtyper. For de enkelte naturtyper er der opstillet en tålegrænse for ammoniakdeposition. Fælles for naturtyperne i de 3 terrestriske skov Natura 2000 områder gælder, at de hovedsageligt har et tålegrænseinterval på kg N/år/ha. Det nærmeste terrestriske Natura 2000 område til det ansøgte projekt på Bygaden 42 er Lilleskov og Troldsmose (H189). Området ligger 5,7 km nordøst fra ejendommen. Merdepositionen er 0,0 kg N/ha/år. Udpegningsgrundlaget for Lilleskov og Troldmose (H189) er: Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior), Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), Flerårig vegetation på stenede strandenge, Strandenge, Næringsrige søer og og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Bøgeskove på morbund uden kristtorn, Bøgeskove på muldbund, Ege- og blandingsskove på mere eller mindre rig jordbund Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Baggrundsbelastningen for Sønderborg Kommune ligger et sted mellem kg N/år/ha. For mange naturtyper overskrider depositionen således naturtypernes øvre tålegrænse og derfor bør udledningen af kvælstofforbindelser generelt begrænses og nedbringes. Det fremgår af DMU- Rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus, at tålegrænsen for skovnaturtyperne ikke må overskrides (DMU 2003). Sønderborg Kommune har vurderet påvirkningen fra husdyrbrug nær Habitatområderne ved hjælp af særlige beregninger fra DMU. Rapporten anskueliggør de potentielle kumulative påvirkninger af habitatområderne. Derudover anvender Kommunen specielle depositionskort fra Conterra til vurdering af den kumulative effekt. Naturtyperne i natura 2000 området er omfattet af 7 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen som kategori 1 natur. Efter lovgivningen er den lavest maksimalt tilladelige merdeposition 0,2 kg N/ha/år. Det nærmeste marine Natura 2000 område til det ansøgte projekt på Bygaden 42 er Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H173) som ligger 3,2 km fra ejendommen. Udpegningsgrundlaget for Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H173) er: 18

19 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Rev Depositionsberegningen viser, at bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne er marginal. Ændringen af produktionen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition i habitatområderne. Sønderborg Kommune vurderer desuden, at habitatområdet ved Lilleskov og Troldsmose H189 og Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H173) ikke vil blive påvirket af udvidelsen af dyreholdet på ejendommen, da områderne er beliggende mere end 3 km fra ejendommen, og der tilmed er en nedgang i den samlede emission af ammoniak fra ejendommen Bilag IV- og Rødliste-arter Af faglig rapport fra DMU nr. 635 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) fremgår en oversigt over arternes udbredelse i grid på 10 X 10 km fordelt over hele landet. Af listen og ud fra kommunens egne registreringer fremgår at følgende arter er registreret i nærområdet til Bygaden 42: Sydflagermus Løvfrø Stor Vandsalamander Spidssnudet frø Markfirben (Eptesicus serotinus) (Hyla arborea) (Triturus cristatus) (Rana arvalis) (Lacerta aglilis) Der er tidligere registreret løvfrø og butsnudet frø ved flere af moserne i nærområdet til Bygaden 42. Derudover er der naturarealer og biotoper, som potentielt kan være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for bilag IV arter. Rødlistede dyr og planter Rødliste 2007 er en fortegnelse over forsvundne, truede, sårbare og sjældne plante- og dyrearter i Danmark. Formålet med listen er dels at danne grundlag for arbejdet med at opretholde naturens mangfoldighed i Danmark og dels opfylde internationale forpligtelser i forhold til Biodiversitetskonventionen. Vand & Naturafdelingen har ikke registreringer af rødlistede arter inden for m af Bygaden 42. Økologiske forbindelseslinjer korridorer De tilbageværende landskabselementer så som levende hegn, beskyttede sten- og jorddiger, småskove, mindre moser og vandhuller danner vigtige spredningsveje og levesteder for områdets dyre og planteliv. Flagermus-arterne anvender gamle, hule træer og bygninger som f.eks. lader som dagskjul og i visse tilfælde også som yngle- og overvintringssted. Fødesøgning finder sted i det åbne land, langs skovbryn, i haver og over vandområder. Sønderborg Kommune vurderer, at udvidelsen af dyreholdet på ejendommen ikke vil påvirke gamle træer eller eksisterende bygninger med mulige dagskjul eller flagermusenes fødesøgningsmuligheder over det åbne land. Sønderborg Kommune vurderer, at det ansøgte projekt på kort sigt umiddelbart kun kan påvirke forekomsten af padder. Andre bilag IV arter vurderes at være mindre påvirkelige af projektet i forhold til levested og fødesøgning. I tabel 16 ses en naturtypebeskrivelse og vurdering af egnede yngle- og 19

20 rasteområder nær anlægget. Moserne nær ejendommen vurderes at være mulige yngle og rastelokaliteter for padder. Depositionsberegningerne til lokaliteterne viser, at projektet ikke vil forringe lokaliteternes egnethed som leve- og ynglested for padder, i det der er et fald i ammoniakdepositionen fra ejendommen. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil have indvirkning på forekomsten af rødlistede arter da afstanden fra ejendommen til områder med disse arter er over m. Projektet indebærer ikke etablering af nyt anlæg og giver derfor ikke anledning til at der ændres på spredningskorridorernes funktion i landskabet. 2. Arealer 2.1. Beskrivelse og vurdering af arealerne I denne tilladelse er det kun hønnikernes udeareal, der er angivet som udspredningsareal. Øvrige arealer er anmeldt som tredjemandsarealer. 16 godkendelse I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er der vurderet på, om virksomheden overholder harmonikravet og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder og arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter) samt andre relevante artsfredninger. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger og fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 78,75 ha er anmeldt som tredjemands arealer. Der kræves en særskilt godkendelse efter 16 i lov om miljøgodkendelse, hvis afsætning af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand i forbindelse med en etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Alle arealer er blevet grundigt undersøgt og det vurderes, at der ikke er grundlag for, at stille vilkår til arealerne anmeldt som tredjemandsarealer. På den baggrund skal der ikke udarbejdes en 16 godkendelse for tredjemandsarealerne Harmoniareal I tabel 12 fremgår det ejede areal (udearealet) samt aftalearealer. Arealerne kan også ses på bilag 4. Tabel 12. Ejet areal og aftalearealer UDSPREDNINGSAREAL MAKS. ANTAL DE Ejet areal 11,42 ha 15,71 DE Aftalearealer CVR-nr c/o LandboSyd, att. Anders 78,75 ha 30 DE Andersen, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa I alt 90,17 ha 45,71 DE Ansøger oplyser, at det reelle dyretryk i forbindelse med afsætning af husdyrgødning på udearealet ligger på 1,38 DE/ha efter den ansøgte ændring i miljøtilladelsen. Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for fjerkræ. 20

21 I tabel 13 fremgår gødningsregnskabet for producerede og afsatte DE for den indsendte ansøgning. Tabel 13. Gødningsregnskab PRODUCERET HUSDYRGØDNING, DE AFSAT HUSDYRGØDNING, DE Bygaden 42 74, ,71 TIL UDBRINGNING PÅ EJENDOMMEN, DE Husdyrbruget har i alt 11,42 ha ejet areal til udspredning af husdyrgødning. Arealet er beliggende i nitratklasse 0. Herudover er der 78,75 ha gylleaftaler. 15,71 DE kan afsættes på udearealet med et dyretryk på 1,38 DE/ha og de resterende DE, i alt 30 DE leveres til tredjemand, CVR-nr c/o LandboSyd, att. Anders Andersen Peberlyk 2, 6200 Åbenrå. Tredjemandsarealerne fremgår af tabel 7. Da ansøger har ansøgt om 45,71 DE er husdyrbrugets samlede udbringningsareal større end det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Derfor vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Ændringer i husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer skal anmeldes til kommunen og have kommunens accept, før ændringen kan finde sted jf i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelsen skal ske før planårets begyndelse den 1. august. Kommunen vurderer om sådanne ændringer af arealerne kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. Bemærk at den del af godkendelsen der vedrører arealerne, skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af arealdriften Lokalisering og planmæssige forhold Arealet i Sønderborg Kommune tilhørende Bygaden 42, ligger i området omkring Asserballe. Et områdes zonestatus fremgår af lokalplan eller af kommuneplanrammen, se bilag 10. Lokalplan: Udbringningsarealet ligger i landzone op til et lokalplanlagt område, , Gokartbane ved Høgebjerg. Området er lokalplanlagt til et støjende fritidsanlæg. Sønderborg Kommune stiller ingen supplerende vilkår til arealerne, som vedrører planmæssige forhold. Det vurderes, at de generelle er tilstrækkelige og at ikke påvirkes af denne miljøtilladelse, idet støj og lugt i forvejen er en del af aktiviteten Påvirkninger af søer og vandløb Søer Udearealet ligger i udkanten af oplandet til Mjang Dam, se bilag 9. Søen er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Miljømålet for god økologisk tilstand er sat ud fra klorofyl a koncentrationen i søen. For de to nedstrømsliggende søer Nydam og Lillehav gælder det, at de i vandplanen, skal opnå God økologisk tilstand. Langt de fleste søer i oplandet er gennem tiden blevet stærkt belastet med næringsstoffer. Udearealet er ikke en del af lavbundsarealer, se bilag 9. 21

22 Vandløb Udearealet ligger ikke umiddelbart op til vandløb. Da afstanden fra marken til Mjang Dam er mere end 3 km, vurderer Sønderborg Kommune, at risikoen for overfladeafstrømning til Mjang Dam er minimal. Da de dominerende jordbundtyper er sandblandet lerjorder, og lerblandet sandjord, vurderes overfladenær udsivning til arealerne ligeledes at være minimal. På den baggrund, vurderer Sønderborg Kommune, at der ikke er særlige forhold, som giver anledning til at stille supplerende vilkår af hensyn til udvaskningen af fosfor til Mjang Dam. Da der ikke er vandløb i nærheden af arealet, stilles der ikke supplerende vilkår til beskyttelse af vandløb Påvirkning af fjord & hav Augustenborg Fjord Hele udearealet på 11,42 ha, ligger i oplandet til Augustenborg Fjord. Augustenborg Fjord er i Landsplandirektivet målsat med en generel målsætning og en skærpet målsætning/naturgivent iltsvindsområde. Målsætningen er ifølge basisanalyse for vanddistrikt 50 del II ikke opfyldt. Oplandet til Augustenborg Fjord er ha. Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. 22

23 Tabel 14 viser det maksimale dyretryk (DEmax) og udvaskning svarende til maksimalt dyretryk uden virkemidler, samt det reelle dyretryk (DEreel) for ansøgt drift. Tabel 14. Nitratudvaskning til overfladevand DEMAX, REDUKTIONSPROCENT 100 % DE/HA 1,4 DEmax, reduktionsprocent 100 % udvaskning kgn/ha 45,1 DEreel DE/ha 1,38 DEreel udvaskning kgn/ha 44,9 Udvaskning svarende til plantebrug kgn/ha 36,7 Den totale udvaskning til oplandene beregnes med baggrund i Miljøstyrelsens notat om afskæringskriterier. Notatet indeholder en række eksempler med flere forudsætninger. I beregningerne der fremgår af tabel 8, er disse forudsætninger medtaget. Oplande til marine områder er delt i dyrkede og udyrkede arealer. Fordelingen er ca Der er indsat beregninger for standardudvaskninger for dyrkede og udyrkede arealer. Den samlede udvaskning fra Bygaden 42 til oplandet til Augustenborg Fjord fremgår af tabel 15. Tabel 15. Udvaskning fra Bygaden 42 til Augustenborg Fjord AUGUSTENBORG FJORD Opland, ha 9457 Samlet udspredningsareal fra projektet, ha 11,42 Udvaskning fra rodzonen, som skyldes husdyrgødning, kg nitrat/ha 8,2 Vægtet maksimaludvaskning kgn/ha 45,1 DEreel udvaskning kgn/ha 44,9 Samlet påvirkning, kg nitrat/år 52 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til oplandet, % 0,018 I henhold til tal fra CHR-registeret, som er tilgængelige på har udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til Augustenborg Fjord været faldende siden Sønderborg Kommune har ikke kendskab til øget påvirkning fra andre kilder i oplandene. Antallet af dyreenheder på ophørte landbrug har kommunen ingen umiddelbare oplysninger om, da disse ofte ikke indberettes til kommunen. Det er kommunens erfaring, at landmændene registrerer ophør med produktionen i CHR, og at tallene fra CHR derfor viser et realistisk billede af udviklingen. Ophørte landbrug kan frit indenfor 3 år genoptage deres produktion. Det antages derfor at ophørte DE automatisk forsvinder ud af CHR løbende og at der nogenlunde er det samme antal ophørte DE i registeret årene imellem. Udearealet afvander indirekte via Augustenborg Fjord og Alssund til Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Fosfor Ingen af husdyrbrugets arealer beliggende i oplande til et Natura 2000 område (internationalt naturbeskyttelsesområde), der i henhold til Miljøstyrelsens kortværk er overbelastet med fosfor. Fosforoverskuddet på bedriften er overholdt ifølge ansøgningsskemaet. 23

24 Påvirkningen fra husdyrgødning fra den ansøgte produktion udgør 0,018 % af det samlede påvirkning af oplandet til Augustenborg Fjord i Udearealet afvander indirekte via Augustenborg Fjord og Alssund til H173. Det vurderes på baggrund heraf at nitratudvaskningen fra den eksisterende og ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning til Augustenborg Fjord og H173. Antallet af dyreenheder i oplandet til Augustenborg Fjord er baseret på tal fra CHR. Antal DE har været faldende i perioden 2007 til Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra oplandet siden 1. jan I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i sig selv ikke medfører en skadevirkning på Augustenborg Fjord eller Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Fosfor Husdyrbrugets udbringningsareal er ikke beliggende i oplande til et Natura 2000 område (internationalt naturbeskyttelsesområde), der i henhold til Miljøstyrelsens kortværk er overbelastet med fosfor. Da kravene til P-overskud samtidig er overholdt ifølge ansøgningsskemaet i vurderer Sønderborg Kommune, at ingen af vandområderne vil blive påvirket væsentligt i negativ retning ved udvaskning af fosfor ved en gennemførelse af projektet Nitrat til grundvand Udearealet ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse, i oplandet til Asserballe og Asserballeskov vandværk og indenfor indsatsområde for Fynshav-Asserballe. Der er ingen øvrige grundvandsfølsomme forhold for arealet. Sønderborg Kommune vurderer, at grundvandet, som Asserballe og Asserballeskov vandværk indvinder fra, ikke er sårbart overfor nitratbelastning fra landbruget i området. Der stilles derfor ikke særlige vilkår til beskyttelsen af grundvandet i området Beskyttet natur Beskyttet natur kan ses på bilag 6. Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttede mod tilstandsændringer. En merbelastning af beskyttede naturtyper med næringsstoffer kan have en negativ effekt på naturtypen, som kan medføre tilstandsændringer. Oversigt over beskyttet natur og vandhuller på eller i umiddelbar nærhed af udearealet ses i tabel 16. Tabel 16. Oversigt over beskyttet natur og vandhuller på eller i umiddelbar nærhed af udearealet LOKALITET BESKRIVELSE AF NATURTYPEN BILAG IV ARTER BRÆM- ME-KRAV 1845 Beskyttet sø. Der er observeret løvfrø ved tidligere Egnet Nej besigtigelse. Søen er omgivet af tagrør og med piletræer på nordsiden Beskyttet mose. Tilgroet sø, domineret af tagrør. Egnet Nej Delvis bevoksning med pil og rødel. Eng mod syd Engområde. Der er levende hegn i mellem hegn udearealet og engen. Egnet Nej 24

25 1845 Det dyrkede terræn skråner ikke mod mosen med mere end 6 grader. Der vil være en bræmme på 5 meter fra søen til udearealet. Der er delvis bevoksning af træer mellem søen og udearealet Mosen består af dels åben tagrørssump mod udearealet og dels elle/pilesump i sydøstlig del. Udearealet skråner ikke mod mosen med mere end 6 grader. Eng mod syd Der er beplantning i form af træer og buske i mellem udearealet og engen. Beplantningen udgør en naturlig bræmme. På udearealet er der ikke natur, som er beskyttet i henhold til 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udearealet afvander ikke til naturområder, der er beskyttede i henhold til 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 1845: Terrænet på udearealet skråner ikke mod søen med mere end 6 grader. I det der ikke sættes hegn op nærmere end 5 meter fra søen, vurderes det, at afstrømningen fra marken er meget begrænset og der stilles således ikke yderligere vilkår. 1891: Terrænet på udearealet, skråner ikke mod mosen med mere end 6 grader. I det terrænet ikke skråner med mere end 6 grader, vurderes det, at afstrømningen fra marken er meget begrænset. Der stilles således ikke yderligere vilkår. Eng mod syd: Der er et levende hegn mellem udearealet og engen. Terrænet på udearealet skråner ikke mod engen med mere end 6 grader. Idet terrænet ikke skråner med mere end 6 grader, og der tilmed er bevoksning i mellem marken og engen, vurderes det, at afstrømningen fra udearealet er meget begrænset. Der stilles således ikke vilkår. Samlet set vurderer kommunen, at hønniker på friland ikke vil give anledning til afstrømning af gødning til naturområderne, idet afsætning af gødning vil foregå i meget begrænset mængde, og hovedparten vil afsættes i umiddelbar nærhed af bygningen og således langt fra 3 områderne Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) En række dyr, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på eller i nærheden af udearealet. På baggrund af faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der er tale om følgende arter: Vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus, sydflagermus, hasselmus, skovmår, Butsnudet frø og løvfrø. Bilag 6 viser en oversigt over registrerede padder. Sønderborg Kommune har konkret kendskab til, at løvfrø er observeret på lokaliteter umiddelbart rundt om udearealet. Butsnudet frø er observeret lige syd og nord for udearealet. Der er generelt et godt kendskab til padder i området. Der er ikke er konstateret padder beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV i vandhuller på udearealet. Der er konstateret Løvfrø og Butsnudet i nærområdet. Sønderborg kommune vurderer at hønniker på friland, som i denne tilladelse, ikke vil påvirke forekomsten af padder i området. Sønderborg Kommune stiller derfor ikke særlige vilkår til beskyttelse af bilag IV arter. 25

26 2.9. Natura 2000 Terrestrisk Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område på land er Lilleskov og Troldmose (H189). Arealet afvander ikke til området. Afstanden til skoven er ca. 5,6 km fra udearealet. Marint Natura 2000 Udearealet afvander ikke direkte til marint Natura Det nærmeste marine Natura 2000 område er Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Udearealet afvander indirekte via Augustenborg Fjord og Alssund til H173. Læs mere i afsnit 6.4 Kvælstof og fosfor til fjord og hav. Sønderborg Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealet ikke vil påvirke Natura 2000 områderne på land væsentligt via ammoniakdeposition, da arealet er beliggende mere end 5 km fra nærmeste Natura 2000 område. I henhold til Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 vil der kun i helt særlige tilfælde kunne måles afdampning af ammoniak i koncentrationer på mere end 1 kg N/ha/år i afstande på 25 meter fra udearealet. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af baggrundsbelastningen. Samlet set vurderes det, at markdriften på de ansøgte arealer ikke vil være en trussel for udpegningsgrundlaget for det marine Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173) eller på Terrestrisk Natura 2000 områder, som beskrevet ovenfor. Der stilles derfor ikke vilkår Fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger Der er ingen fortidsminder i forbindelse med udearealet. Der er et beskyttet jorddige på tværs af den nordlige del af udearealet, se bilag 6. Sønderborg Kommune har ikke fundet det relevant at stille særlige vilkår til fortidsminder, da der ikke er registreret beskyttede fortidsminder på arealet. Det beskyttede sten- og jorddige på udearealet, vurderes ikke at blive påvirket af projektet. Der stilles derfor ikke vilkår hertil. 3 Nabo- og partshøring Et resume og et link til udkastet til miljøtilladelse blev den 20. januar 2016 udsendt i 3 ugers høring hos naboer inden for en radius på 326 m omkring ejendommen og skønnede parter i sagen, ansøger selv, ansøgers konsulent, samt ejere/forpagtere af arealer med gylleaftaler. Sønderborg Kommune har vurderet, jf. svar fra d. 31. marts 2014 fra Miljøstyrelsens helpdisk, at naboer beboende inden for den korrigerede genafstand til byzone (326 m) beregnet efter Miljøstyrelsens lugtmodel, må anses som værende berørte af udvidelsen, da ikke beregner lugt i lugtenheder, hvilket man normalt beregner en konsekvensradius ud fra. Disse naboer har modtaget høringen. Et resume og et link til udkast af denne godkendelse er sendt i partshøring hos: Gårdejer Robert Beck Rådgiver Ulla Pallesen Ejere og lejere af følgende adresser: 26

27 Bygaden 38 og 40, 6440 Augustenborg Ejere og forpagtere af arealer med gylleaftaler: RHB GmbH, c/o LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med onsdag den 10. februar Nabohøringen/partshøringen gav kommentarer fra: xx Høringssvaret er behandlet herunder. 4 Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om ændringen af produktionen på ejendommen Bygaden 42, 6440 Augustenborg efter 10 i miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr , og vurderer, at det ansøgte må antages ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Der gives derfor tilladelse til at ændre produktionen fra årshøner svarende til 117,65 DE til hønniker, svarende til 45,71 DE. Tilladelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af ændringen af produktionen. Tilladelsen omhandler alene den del af virksomheden, der er berørt af ændringen. Tilladelsen skal være taget i brug senest 2 år efter denne tilladelse meddeles. Sønderborg Kommune har vurderet svarene i ansøgningsskemaet, og finder at de er i overensstemmelse med kommunens oplysninger. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at påvirkningerne fra anlægget som følge af den ansøgte ændring, må forventes ikke at påvirke miljøet væsentligt. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen/ændringen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Miljøbeskyttelseslovens Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug En eventuel klage skal være skriftlig og sendes via Klageportalen på På klikker du på fanen [Miljø og energi] i venstre side. Her vælger du først [Forurening] og derefter [Landbrug og forurening]. På siden Landbrug og forurening klikker du på [Klag til Natur- og Miljøklagenævnet] under selvbetjening midt på siden. Her skal du logge ind med dit NemID og følge vejledningen. Du kan nu uploade dokumenter og billeder eller skrive direkte i et tekstfelt. Klagen sendes også automatisk gennem klageportalen til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Klagen skal være modtaget inden klagefristens udløb tirsdag den 6. maj Civilt søgsmål Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, være anlagt 27

28 inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. 6 Generelt Tilladelsen kan indenfor en frist på 4 uger, fra tilladelsen er meddelt, påklages til Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt tilladelsen. Klagefristen udløber den 5. maj Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i tilladelsen eller helt at ophæve tilladelsen. Hvis tilladelsen udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. Tilladelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, samlebekendtgørelse m.v.) skal søges separat. Lene Alnor Erhverv & affald Plan og Myndighed Sønderborg Kommune 28

29 7 Vilkår GENERELT 1. Tilladelsen skal være udnyttet inden 2 år fra tilladelsen er meddelt. EGENKONTROL OG DOKUMENTATION 2. Driftsherren skal føre logbog over tidspunkt og antallet af indsatte kyllinger og solgte hønniker. 3. Driftsherren skal føre logbog over hvornår der er foretaget kontrol og rengøring af ventilation. HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT 4. Husdyrbruget må drives med en maksimal årlig produktion på hønniker 119 dage svarende til 45,71 DE. Dyrene må fordeles således: Staldafsnit Art og vægtklasse/alder Antal Antal producerede Antal DE stipladser Hønnike, Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage ,71 5. Produktionen skal foretages jævnt fordelt over året. 6. Hønnikerne må være udgående på mark A, bilag 3. VENTILATION 7. Alle ventilationsanlæg skal jævnligt efterses og rengøres minimum årligt for staldafsnit med holddrift skal der rengøres efter hvert hold. FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE 8. Ved etablering af markstakke med dybstrøelse/kompost skal Vejledning om etablering og overdækning af kompost fra Miljøstyrelsen følges. Kun kompost med en tørstofprocent på over 30 % i hvert delparti må opbevares i markstak. STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER 9. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) Miljømyndigheden kan forlange, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Målinger/beregninger skal foretages og afrapporteres som miljømåling - ekstern støj i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 fra 1984 og nr. 5 fra Dokumentationen skal tilsendes miljømyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Tidsfrist herfor aftales med miljømyndigheden. Dokumentationen skal udføres efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger af et firma, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Målingerne/beregningerne skal foretages og afrapporteres som Miljømåling - ekstern støj. Målingen/beregningen skal foretages for de mest støjbelastede områder udenfor husdyrbrugets grund, under de mest støjbelastende driftsforhold - eller ef- 29

30 ter anden aftale med miljømyndigheden. Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves en årlig støjmåling. Udgifterne til dokumentation skal betales af husdyrbruget. FLUER OG SKADEDYR 10. Der skal overalt på ejendommen føres en effektiv fluebekæmpelse samt forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. 11. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning og foderrester m.v., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 12. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). STØV FRA ANLÆG OG MASKINER 13. Stalde, anlæg og udenomsarealer m.v. skal vedligeholdes, så der ikke kan opstå væsentlige støv- og lugtgener i området uden for ejendommens grund. RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER 14. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier m.v. må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD 15. Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 16. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette Tilsynsmyndigheden, Landbrugsgruppen, Sønderborg Kommune, tlf.: HUSDYRBRUGETS OPHØR 17. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages: En oprydning i og omkring staldanlæg Tømning og rengøring af gyllebeholder og fortank med rørsystemer m.v. Gødningsrester og spildevand skal bortskaffes efter gældende regler. Tømning af alle olietanke Bortskaffelse af restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. i henhold til Sønderborg Kommunes affaldsregulativer. PÅVIRKNING FRA AREALERNE 18. Der må maksimalt afsættes husdyrgødning svarende til 1,38 DE/ha på mark A, bilag Der må afsættes husdyrgødning fra bedriften til CVR-nr , i alt 78,75 ha som må modtage husdyrgødning svarende til 30 DE. Gyldig kontrakt skal til enhver tid kunne fremvises. 30

31 Bilag 1 Skema til ansøgning om tilladelse efter husdyrgodkendelseslovens 10 Ansøger m.v. Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Ansøger Robert Beck Strucksdamm 6, Flensburg Ejer/ejere Robert Beck Strucksdamm 6, Flensburg Husdyrbrugets ejendom/ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Bygaden 40, 6400 Augustenbordentlig Der kommer formo- et nyt nummer Husdyrproduktion Dyreart Antal dyr Dyreenheder (DE) Nuværende produktion Konsumægs høner ,65 DE Fremtidig produktion Økologiske hønniker ,71 DE Arealer Hektar Bedriftens samlede areal ca. 12 ha Bedriftsarealer til udbringning af husdyrgødning ca. 11,4 ha Til forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning 0 Husdyrgødning tilført og fraført bedriften Husdyrgødning fraført bedriften Modtager CVR-nr. CHR-nr. Skriftlig aftale Fraført, DE RHB GmbH Kommer ca. 30 DE afhængigt af gødningsafsætning på egne arealer Husdyrgødning og anden organisk gødning tilført bedriften Afgiver CVR-nr. CHR-nr. Skriftlig Tilført, DE aftale Kortmateriale Nuværende bygninger og planlagt byggeri samt eksisterende og fremtidig beplantning Bedriftens samlede arealer samt bedriftens udbringningsarealer, inkl. aftalearealer Vedlagt 31

32 Miljø, natur, landskab og naboforhold 1 Overholder stalde, gødningsopbevaringsanlæg o. lign afstandskravene angivet i 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel? Gyllebeholderen overholder med det nye skel ikke afstandskravet til skel. Stalden overholder heller ikke afstandskravet til vej. Da der er tale om lovligt eksisterende stald og gyllebeholder, antages det, at det ikke er et problem. 2 Er anlæggene placeret i større afstand end angivet i 20 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, i forhold til gener for omgivelserne? 3 Ligger anlæggene mere end 300 m fra de beskyttede naturtyper, som er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, som angivet i bilag 3, punkt A? Stalden ligger ca. 294 m fra mose mod øst. 4 Ligger udbringningsarealerne uden for arealer med et direkte fald på 12º eller mere ned til søer og vandløb udover de 20 meter som fremgår af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 30, stk. 3? Ja x x Nej X x 5 Ligger anlæggene uden for registrerede og udpegede lavbundsarealer? x 6 Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 1? 7 Ligger udbringningsarealerne uden for fosforklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt C? 8 Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder og områder der ved zonering er konstateret at være nitratfølsomme, og som på et senere tidspunkt vil blive fastlagt som nitratfølsomt indvindingsområde og blive omfattet af en indsatsplan, som angivet i bilag 3, punkt D? 9 Ligger husdyrbruget uden for fredede områder, Natura 2000-områder eller beskyttede naturarealer? x x x x 10 Ligger nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg uden for områder med landskabelig værdi eller værdifulde kulturmiljøer? Udearealet til hønnikerne ligger i udpegningen Bevaringsværdigt landskab. Dette vurderes ikke at være et problem. x Udover de 10 nævnte punkter skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering i forhold til 27 og 32 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 32

33 Bilag 2 33

34 Bilag 3 34

35 Bilag 4 35

36 Bilag 5 36

37 Bilag 6 37

38 Bilag 7 38

39 Bilag 8 39

40 Bilag 9 40