LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE. Lærervejledning til undervisningsmateriale for klasse UNDERVISNINGSMATERIALET KLASSE

Transkript

1 LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE Lærervejledning til undervisningsmateriale for klasse 1

2 INDHOLD Formålet med undervisningsmaterialet 3 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning 3 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 4 Spis frugt og mange grøntsager 9 Spis mere fisk 14 Vælg fuldkorn 17 Vælg magert kød og kødpålæg 22 Vælg magre mejeriprodukter 25 Spis mindre mættet fedt 28 Spis mad med mindre salt 32 Spis mindre sukker 35 Drik vand 39 Kostrådsquizzen 42 Trinmål 44 Overblik over opgaver til forskellige fag 45 2

3 Pjecen De oicielle Kostråd kan bestilles som klassesæt hos Komiteen for Sundhedsoplysning på eller på tlf FORMÅLET MED UNDERVISNINGSMATERIALET Formålet med undervisningsmaterialet er, at eleverne får kendskab til de officielle kostråd via en teoretisk, undersøgende og praktisk tilgang. Arbejdet med materialet skaber betingelser og rammer for, at eleverne kan opnå viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed, så de bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed. UNDERVISNINGSMATERIALETS INDHOLD OG OPBYGNING Undervisningsmaterialet omhandler de officielle kostråd, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet for at give danskerne mulighed for at leve sundere. Når man følger de officielle kostråd, vil ens krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det bliver nemmere at holde en sund vægt. Man forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Kostrådene er en rettesnor til at få balance i det, man spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Undervisningsmaterialet kan anvendes i dansk, matematik, madkundskab, natur/teknik eller som inspiration til en tværfaglig temadag eller sundhedsuge og er beregnet til klasse. Materialet består af denne lærervejledning samt opgaver til eleverne i en PowerPoint-præsentation. Når du læser lærervejledningen er det en fordel, hvis du har PowerPoint-præsentatioen åben på din skærm eller udprintet. Lærervejledningen indeholder 10 kapitler med de officielle kostråd. Hvert kapitel indeholder et kort teoriafsnit, som klæder dig på til at undervise i det enkelte kostråd. Efter teoriafsnittet er der beskrivelser af de opgaver, der findes i PowerPoint-præsentationen, som passer til kostrådet. For hver opgave er der beskrevet opgavens mål, varighed, materialer samt eventuelt relevante links. De opstillede mål relaterer til faghæfterne for fagene samt faghæfte 21, hvilket kan ses bagerst i lærervejledningen. Opgaverne er lavet, så du kan undervise eleverne om sundhed på en sjov, faglig og involverende måde. Til slut i PowerPoint en findes kostrådsquizzen, som du kan bruge, når du skal evaluere arbejdet med kostrådene. I slutningen af lærervejledningen findes facitlisten. Vi foreslår, at du arbejder på følgende måde: 1. Udpeg tre hjørner i klassen (1, x, 2). 2. Læs et spørgsmål op fra quizzen. 3. Eleverne skal nu gå til det hjørne, de mener, er det rigtige svar. 4. Snak om det rigtige svar. 5. Eleverne skal gå ind i midten, inden næste spørgsmål kommer. 3

4 1. RÅD SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Du er, hvad du spiser Din krop har brug for forskelligt mad, så den kan fungere. Spis lidt blandet, løb og hop sådan bliver kroppen lot TEORI EN BALANCE MELLEM ENERGIINDTAG OG ENERGIFORBRUG Når man spiser varieret, har man de bedste muligheder for at få de næringsstofer, man skal bruge for at holde sig sund og rask. Samtidigt er det vigtigt, at man hverken spiser for lidt eller for meget. Når man undgår at spise mere, end ens krop har brug for, bliver det nemmere at holde en sund vægt, og det øger chancen for et liv uden livsstilssygdomme. Der skal være en god balance mellem hvor meget energi, man får igennem mad og drikke, og hvor meget man forbruger igennem fysisk aktivitet. 4

5 SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Du kan evt. bruge nedenstående eksempel som forklaring til eleverne: Kroppen er som en motor, den har brug for benzin, så den kan fungere. Hvis man bliver ved med at fylde benzin på en bil, uden den kører, så lyder benzinen over. Sådan er det også med din krop og det, du indtager. Hvis du spiser uden at bevæge dig, eller hvis du ikke bevæger dig nok i forhold til, hvor meget du spiser, så lyder du over bliver overvægtig. AT SPISE SUNDT OG VARIERET MÆRKER OG KOSTMODELLER TIL HJÆLP I DAGLIGDAGEN At spise varieret indebærer at spise forskellige grønsager, frugter og fuldkornsprodukter hver dag. Desuden bør man variere mellem forskellige typer isk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Kartoler hører med i en varieret kost. NØGLEHULSMÆRKET Det er et godt råd at gå efter Nøglehulsmærket, når man køber ind. Det gør det nemmere at vælge de ernæringsmæssigt sundere produkter. Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der kan hjælpe alle med at træffe sundere valg. Hvis et produkt på hylden i supermarkedet er mærket med Nøglehullet, betyder det, at det lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre og fuldkorn. Der er forskellige krav til de forskellige produktgrupper. Bemærk at mærkning med Nøglehullet er en frivillig ordning, og derfor er det ikke alle lødige produkter, der har Nøglehullet. Der er fire budskaber bag Nøglehullet: Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn. Nøglehulsmærket findes også på opskrifter og spisesteder, der tilbyder et sundere udvalg. For mere information omkring Nøglehulsmærket: 5

6 GI MADPAKKEN EN HÅND En god og sund madpakke består af fem ingrediensgrupper - en for hver inger. Fingrene består af: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags iskepålæg Frugt - det friske og søde Det er en ingrediens for hver inger. Denne håndfuld er nem at huske, både når man køber ind, og når man smører madpakken. For mere information om Gi madpakken en hånd: > Tips til hverdagen > Til måltiderne >Madpakker > Gi madpakken en hånd Y-TALLERKENEN Når man øser mad op på tallerkenen, skal man forestille sig, at man ligger et Y ned over sin tallerken, som fordeler fødevarerne således: 2/5 grønsager 2/5 fuldkornsprodukter eller kartoler 1/5 kød, jerkræ, isk eller bælgfrugter. For mere information om Y-tallerkenen: > Tips i hverdagen > Til måltiderne > Y-tallerkenen 6

7 SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV FYSISK AKTIVITET Fysisk aktivitet gør det nemmere at holde en sund vægt, og samtidig styrker det ens mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme. Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge i alderen 5-17 år: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. For mere information om fysisk aktivitet: >Sundhed og behandling > Fysisk aktivitet > Anbefalinger > Børn og unge OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 3 SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring det at være sund samt, at de bliver sporet ind på kostrådet Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Du kan evt. snakke med eleverne om, hvad forskellen er på forskelligt og ens mad, så de bedre forstår begrebet varieret. DIAS SIDE 4 SPIS OG DANS Sundhedsmål: At eleverne erfarer, at søde sager indeholder mere energi end grønsager, og at energiindtag og energiforbrug hænger sammen. Varighed: 10 min. Materialer: 10 g chokolade x antal elever, 10 g agurk x antal elever og musik. 1. Giv eleverne et stykke chokolade på 10 g. 2. Sæt noget musik på og få eleverne til at bevæge sig i fire minutter. 3. Giv eleverne et stykke agurk på 10 g. 4. Sæt noget musik på og få eleverne til at bevæge sig i få sekunder. 7

8 5. Snak på klassen, om der var forskel på længden af tid, de skulle bevæge sig, og hvordan det mon kan være. Svar: chokolade indeholder meget mere energi end agurk, derfor skal man bevæge sig i længere tid for at forbrænde samme mængde. DIAS SIDE 5 MADPAKKEHÅNDEN Sundhedsmål: At eleverne stifter bekendtskab med Madpakkehånden og opnår en viden om, hvordan man kan sammensætte en varieret madpakke. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge for en mindre gruppe samt, at de øver at lytte til andres fremlæggelser. Varighed: 45 min. Materialer: Billede af Madpakkehånden på dias, hvidt papir samt farver. 1. Fortæl eleverne om madpakkehånden. 2. Lad eleverne lave deres egen madpakkehånd. De skal starte med at tegne deres egen hånd af på et stykke papir. Herefter skal de vælge, hvad de vil have på hver inger, når det er valgt, tegner og maler eleverne det valgte på ingrene. 3. Lad eleverne fremlægge deres Madpakkehænder i små grupper. 4. Madpakkehænderne hænges op til inspiration for andre. DIAS SIDE 6 Y-TALLERKENEN Sundhedsmål: At eleverne stifter bekendtskab med Y-tallerkenen og opnår en viden om, hvordan man kan sammensætte et måltid, så man spiser varieret. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne får idéer til, hvordan de kan sammensætte et sundt måltid. Varighed: 45 min. Materialer: Paptallerkner, reklamer, sakse og lim. Link: > Tips i hverdagen > Til måltiderne > Y-tallerkenen 1. Fortæl om og vis eleverne Y-tallerkenen, som et redskab til at spise varieret. 2. Eleverne får hver især en paptallerken og en stak reklamer og skal nu udforme et aftensmåltid ud fra Y-tallerkenen. 3. Lad eleverne hænge deres Y-tallerken op i klassen. Snak med eleverne om, at man skal spise varieret og pointér, at når man kigger rundt på deres forskellige tallerkener, så viser de, at der er mange forskellige måder at lave en sund tallerken mad på. 8

9 2. RÅD SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Er du mellem 4-10 år, bør du spise g frugt og grønt Mindst 1/2 skal være grønsager Haps en masse frugt og grønt. Det er krokodilleskønt TEORI HVORFOR SPISE FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, man skal bruge for at holde kroppen sund. De indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostibre. En grønsag er grov, når dens iberindhold er mellem ca. 2-6 g ibre pr. 100 g (som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner). HVAD ER KOSTFIBRE Kostibre er kulhydrater ligesom stivelse og sukker. Det særlige ved kostibre er, at de kun bliver delvist nedbrudt i mave-tarm kanalen. Kostibrene indes i fuldkorn, frugt og grønt. Mad med et højt indhold af kostibre mætter godt, fremmer fordøjelsen og er bl.a. med til at forebygge forstoppelse. Undersøgelser har vist, at kostibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man får g kostibre dagligt gennem maden. 9

10 SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER GODE RÅD Spis 6 om dagen, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, hvilket svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager og gerne mange af de grove grønsager med højt indhold af kostibre. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Grønsager kan indgå i alle måltider, og frugt og grønsager kan desuden spises som mellemmåltid. På den måde når man nemmest op på de 600 g om dagen. Man kan nyde grønsagerne både rå og tilberedte. De kan bl.a. tilberedes som bagte, kogte, dampede eller stegte. En god idé er at blande grønsager i kødretter, kødsovs og farsretter samt at bruge bagte rodfrugter (fx pastinak, selleri, gulerod og rødbede) som varmt tilbehør eller som mos. Både friske og frosne grønsager samt grønsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg. OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 8 SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring frugt og grønsager samt, at de bliver sporet ind på kostrådet Spis frugt og mange grønsager. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis frugt og mange grønsager Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvilke frugter og grønsager kender I? (Fx æble, banan, gulerod, spinat, tomat) Hvor mange stykker frugt og grønt bør man spise hver dag? Svar: voksne skal spise 6 om dagen, ca. 600 g, mindst halvdelen skal være grønsager. Børn fra 4-10 år bør spise gram frugt og grønt afhængig af alderen. Hvordan kan du spise masser af frugt og grønsager hver dag? Svar: spis fx frugt og grønt til alle måltiderne, også som mellemmåltid. Spis frisk frugt i stedet for slik, og kom grønsager ned i fx kødsovsen. DIAS SIDE 9 BLINDSMAGNING Sundhedsmål: At eleverne oplever og sanser forskellige frugter og grønsager, og at de prøver at sætte ord på, hvordan det smager. Varighed: 20 min. Materialer: Forskellige slags grønsager (gerne nogle eleverne ikke kender så godt i forvejen som fx hvidkål, squash mm.) og tørklæder eller andet, der kan bindes om hovedet. 1. Rens, skræl og skær på forhånd diverse grønsager ud - medbring også en hel af hver grønsag. 2. Lad eleverne tage bind for øjnene og gå herefter rundt og giv hver elev et stykke grønsag. 3. Når alle har smagt, må eleverne se, om de kan gætte, hvilken grønsag, de har smagt. Få eleverne til at fortælle om det, de har i munden, smager sødt eller bittert. På den måde kan de måske skelne mellem grønsager og frugter. 4. Blindsmagningen fortsætter som punkt 1-3 indtil alle grønsager er smagt. 10

11 DIAS SIDE 10 GÆTTEKASSEN Sundhedsmål: At eleverne får øjnene op for nogle nye grønsager og frugter. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at beskrive og forklare en given ting. Varighed: 15 min. Materialer: En kasse samt forskellige grønsager og frugter. 1. Kom en grønsag eller frugt ned i kassen og vælg en elev, som skal op til kassen. 2. Eleven skal nu prøve at beskrive, hvad han ser - uden at sige navnet på grønsagen eller frugten. 3. Lad eleverne beskrive ud fra: form, farve, hvor mange vokaler der er i ordet, antal stavelser, begyndelsesbogstav mv. DIAS SIDE 11 MÅL FRUGT OG GRØNT Sundhedsmål og matematikfaglige mål: At eleverne får en visuel oplevelse og erfaring med mængdeanbefalingen for frugt og grønt. Varighed: 30 min. Materialer: En kasse eller kurv med forskellige frugter og grønsager. 1 skærebræt, 1 urtekniv og 1 tallerken x antal grupper. 1. Start med at fortælle eleverne, at vi helst skal spise meget frugt og grønt. Voksne skal spise 6 forskellige slags, svarende til ca. 600 g. Børn på 4-10 år skal spise en lidt mindre mængde, men stadig mange forskellige slags i alt ca. 400 g (300500g). For både børn og voksne gælder, at mindst halvdelen skal være grønsager. Mens du fortæller, kan du vise mængderne på en vægt. Forklar, hvordan du nulstiller vægten når tallerkenen er lagt på, og hvordan du alæser 400 g på vægten. 2. Del eleverne i grupper, og giv hver gruppe en vægt, et skærebræt, en urtekniv og en tallerken. 3. Lad hver gruppe komme op til lærerbordet og vælge 3 forskellig slags frugt og 3 forskellige slags grønsager. Sig, at de skal vælge både ud fra forskellige smage og farver. 4. Eleverne skal nu prøve at komme 3 forskellige frugter og 3 forskellige grønsager op på en tallerken, og se om de kan ramme 400 g (mellem g). Sig, at eleverne kan prøve at skære nogle af de store frugter/grønsager over i halve. Husk at halvdelen skal være frugt og halvdelen grønsager. 5. Til sidst skal grupperne præsentere deres frugt og grønt tallerken for hinanden. Snak fx med eleverne om: Hvilke farver er der på tallerkenerne? Hvordan smager frugterne og grønsagerne? Er der meget eller lidt på tallerkenen? Til hvilke måltider kan man spise de forskellige frugter og grønsager? Hvilke af grønsagerne kan man spise rå, og hvilke kan / skal man tilberede (fx i ovnen eller i en gryde)? DIAS SIDE SMÆK KOSTFIBRE Sundhedsmål: At eleverne får indsigt i hvilke grønsager, der indeholder mange kostibre. Varighed: 15 min. Materialer: Print af dias og 2 luesmækkere. Links: > Tema > Grøntsager > Hvor meget fylder 100 gram grove grøntsager? > Fakta > Mad og drikke > Fødevarer > Frugt og grønt 11

12 SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER 1. Spørg eleverne, hvad deres yndlingsgrønsag er. 2. Tal med eleverne om, at alle grønsager er sunde, men at de grove grønsager indeholder mange kostibre hold et kort oplæg omkring grove grønsager ved at vise eleverne billeder af grove grønsager på ovenstående link til 3. Planchen; grov og planchen; in hænges op ved siden af hinanden (fx på tavlen eller en mur udenfor). 4. Del eleverne i to grupper, som hver får en luesmækker og stiller sig i to rækker over for plancherne. 5. Vend et grønsagskort fra bunken. Den forreste elev fra hver række løber op til plancherne og slår med luesmækkeren på den planche, der passer til grønsagen (fx passer blomkål til grov, og salat passer til in ). 6. Holdet får et point, hvis de slår på den rigtige planche først. 7. Punkt 3 og 4 gentages til alle grønsagskort er brugt eller til alle elever har været igennem minimum én gang. Eventuelt: Lad eleverne smage på grove grønsager og føle den grovere tekstur i munden. De får mulighed for at føle en anden (hårdere) konsistens, og de kan måske høre forskel ved, at det knaser mere, når man spiser de grove grønsager. Sammenlign evt. med ine grøntsager og lad dem beskrive forskellene. DIAS SIDE TEGNESERIE Sundhedsmål: At eleverne bliver bevidste om forskellige grønsager og frugters konsistens og smag. Danskfagligt mål: At eleverne udtrykker deres viden i en kreativ fremstillingsform, der er tilpasset tegneseriegenren. Varighed: 90 min. Materialer: Forskellige grønsager og print af dias med Min tegneserie. 1. Læg forskellige frugter og grønsager frem, og tildel en grønsag/frugt til hver elev. (Flere elever kan godt få den samme slags). 2. Skær et stykke af grønsagen/frugten til eleven. 3. Eleven skal skrive nogle ord ned, der beskriver, hvordan den smager: Er den sød, sur, bitter, salt eller med umami-smag? 4. Derefter; hvordan konsistensen er hvordan føles den, når man bider i den: Er den hård, saftig, blød, knasende, sej, melet, tør eller noget helt andet? 5. Eleverne skal nu lave deres egen tegneserie, hvor grønsagen/frugten skal være hovedperson. Brug skabelonen på dias. Det er vigtigt, at grønsagens/frugtens smag og konsistens kommer med i tegneserien. 6. Hæng tegneserierne op i klassen. 12

13 DIAS SIDE I KØKKENET GULEROD: SMAG OG KONSISTENS Sundhedsmål: At eleverne sanser og erfarer, hvad de forskellige tilberedningsformer gør ved en grønsag ift. smag og konsistens. Danskfagligt mål: At eleverne bliver i stand til at kende og anvende faglige begreber indenfor smag og konsistens. Varighed: 90 min. Materialer: Materialer og råvarer ifølge dias og opskrifter på dias. 1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet. Guleroden skal nu tilberedes på forskellige måder. Nogle grupper skal rive den, andre koge den, og de sidste grupper skal stege den. (alternativt: guleroden kan også bages). 2. Når tilberedningen er klaret, skal alle elever smage guleroden som hhv. revet, kogt og stegt. Lad eleverne beskrive følgende: Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er rå. Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er kogt. Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er stegt.(begreber som hård, saftig, blød, knasende, sej, melet, tør kan fx anvendes ift. konsistens. Begreber som sød, sur, bitter, salt og umami kan anvendes ift. smag). 3. Og lad dem tage stilling til: Hvilken tilberedning kan I bedst lide? Kan man tilberede andre grønsager på samme måder? 13

14 3. RÅD SPIS MERE FISK Spis fisk mindst 2 x om ugen til aftensmad og lere gange om ugen som pålæg i madpakken. Olie, jod og vitamin isk gør kroppen glad og in TEORI HVORFOR SPISE MERE FISK Fisk, og især fed isk, indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrer, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når man spiser isk lere gange om ugen, har man mindre risiko for at få hjertekarsygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser isk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser isk mindst 2 gange om ugen som hovedret og lere gange om ugen som pålæg. I alt skal man gerne have 350 g isk om ugen. Mindst 200 g skal helst være fed isk som fx laks, ørred, makrel og sild. De magre isk er fx torsk, tun og rødspætter. Hvis man spiser 3 skiver brød med iskepålæg får man ca. 100 g isk. 14

15 SPIS MERE FISK GODE RÅD Alle former for isk tæller med, også iskefrikadeller, frossen isk, isk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Der er mange forskellige måder at tilberede isk på, som fx kogning, stegning, eller isken kan bages i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier. Hvis man ikke er til ben i isken, kan iskehandleren iletere isken for en. Man kan også købe isk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen. Det er en god idé at vælge iskeprodukter mærket med Nøglehulsmærket. Mere information og viden om forskellige slags isk: > Leksikon OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 28 SPIS MERE FISK Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring isk samt, at de bliver sporet ind på kostrådet Spis mere isk. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvilke isk kender I? (fx ål, torsk, tun). Hvilken mad med isk kender I? (fx makrel i tomat, iskelasagne). Hvor tit bør man spise isk? Svar: Mindst 2 gange om ugen som hovedret og lere gange om ugen som pålæg. DIAS SIDE TEGN DIN YNDLINGSFISK Sundhedsmål: At eleverne præsenteres for forskellige isk og iskeretter, så de får inspiration og lyst til at spise mere isk. Desuden skal eleverne få en forståelse for, hvorfor det er sundt at spise isk. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge samt lytte til andres fremlæggelser. Varighed: min. Materialer: Dias med billeder af forskellige isk, papir og farver. 1. Fortæl eleverne, at nogle isk indeholder fedt, som er livsnødvendigt. 2. Herefter ses på de forskellige isk på dias. 3. Eleverne får til opgave at tegne deres yndlingsisk samt en ret, hvori isken indgår. 4. Eleverne skal i grupper på skift fremlægge yndlingsisken og retten for hinanden. 5. Tegningerne hænges op til inspiration for resten af klassen. 15

16 DIAS SIDE 32 KEND FISK Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om forskellige isk, iskenes levested, føde, sæson, samt hvordan de kan tilberedes. Natur/teknikfagligt og danskfagligt mål: At eleverne søger faglig, relevant information og herefter formidler deres viden mundtligt og skriftligt. Varighed: 3 timer. Materialer: Projektor, computere. Link: > Leksikon NB: Denne opgave er beregnet til 4. klasse. 1. Del eleverne i små grupper og lad dem vælge en isk, som de skal søge information om (de kan bruge ovenstående link). 2. Eleverne skal undersøge iskens levested, føde, sæson, samt hvordan den kan tilberedes. 3. Disse informationer skal samles på en planche. På planchen skal de tegne deres isk på midten. Ud fra isken skal de tegne streger, hvor de fundne informationer skrives, kort og godt. 4. De skal fremlægge plancherne for resten af klassen. DIAS SIDE 33 FISK HELE UGEN Sundhedsmål: At eleverne kan inspirere hinanden til forskellige iskeretter, så de får lyst til at spise mere isk. Endvidere at de selv tager stilling til, hvordan de kan ændre deres vaner og få isk i dagligdagen, og at de opnår en forståelse for, hvorfor det er sundt at spise isk. Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres, og lytte til andres, viden og ideer ud fra tidligere erfaringer og forestillinger. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne kan sammensætte en sund madplan med isk. Varighed: 30 min. Materialer: Print af dias. Links: > Fakta > Mad og drikke > Fødevarer > Fisk > Leksikon > nøglehullet 1. Start eventuelt med at anvende dias med billeder til at vise eleverne forskellige isk. 2. Eleverne skal nu udfylde deres egen madplan for en uge på dias med tabel. De skal have isk 2 gange til aftensmad og lere gange til frokost. Madplanerne kan hænges op i klassen. 3. Snak med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise isk. Eventuelt: 1. Aftal at lave en iskemadpakke sammen en af dagene i forløbet, hvor hver elev laver deres bedste iskemad. Læg eventuelt billeder ud på Intra. 2. Gå ind på Nøglehullets hjemmeside under opskrifter og se hvilke iskeopskrifter, de kunne have lyst til at lave derhjemme med deres forældre. De kan tage et billede af retten derhjemme og uploade billedet med en kommentar på Nøglehullets facebookside. 16

17 4. RÅD VÆLG FULDKORN Spis fuldkorn hver dag Fuldkorn det er mega hot. Brød og gryn gør maven godt TEORI HVORFOR VÆLGE FULDKORN Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at man spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når man spiser fuldkorn, er det med til at forebygge blandt andet hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft. I gennemsnit spiser danskerne 55 g fuldkorn om dagen. Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 g om dagen (40-60 g for børn mellem 4-10 år). 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. 17

18 VÆLG FULDKORN HVAD ER FULDKORN Fuldkorn er hele kernen. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med, også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de leste af vitaminerne, mineralerne og kostibrene indes. Almindeligt mel: mel uden kim og skaldele (fx almindeligt hvedemel). Fuldkornsmel: mel med alle kim og skaldele (fx grahamsmel). Fedtholdige kerner og frø tæller ikke med som fuldkorn, fx solsikkekerner, græskarkerner, sesam- og hørfrø. GODE RÅD Der indes fuldkornsvarianter inden for lere varegrupper; morgenmadsprodukter, rugbrød, hvedebrød, havrebrød, forskellige knækbrød, ris, pasta, bulgur, couscous, samt hele eller knækkede korn, fx spelt og byg, som både kan koges som tilbehør til den varme mad og bruges i salater, grød og hjemmebagt brød. Det er vigtigt at spise fuldkorn fra forskellige produkter. FULDKORNSLOGOET Med Fuldkornslogoet er det nemt at vælge fuldkorn først. Fuldkornslogoet er garanti for sundere produkter med masser af fuldkorn. LINK TIL BRUG I UNDERVISNINGEN På indes god info om forskellige korntyper, deres egenskaber og udmalingsgrad. Når udmalingsgraden er 100 % er der tale om fuldkornsmel. 18

19 OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 35 VÆLG FULDKORN Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring fuldkorn samt, at eleverne bliver sporet ind på kostrådet Vælg fuldkorn. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg fuldkorn Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvad tror I, at fuldkorn er? Svar: hele kernen fx lavet til mel, flager eller gryn. Hvilke fuldkornsprodukter har I smagt? (fx ris, pasta, rugbrød, fuldkornsboller). Er det sundt at spise havregryn? Svar: Ja! Havregryn er et fuldkornsprodukt det er sundt og mætter rigtig godt. DIAS SIDE 36 KEND DIT MEL Sundhedsmål:At eleverne bruger deres sanser til at skelne mellem almindeligt hvedemel og fuldkornshvedemel og tilegner sig en viden om, hvad der er sundest. Danskfagligt mål: At eleverne lytter og er i stand til at huske centrale oplysninger. Varighed: 20 min. Materialer: Almindeligt hvedemel, fuldkornshvedemel, 2 glasskåle x antal grupper, billede af hvede og af et korn på dias. Links: > undervisningsmateriale > indskolingen > korn 1. Del eleverne ud i små grupper. Meltyperne hældes op i hver sin skål og stilles ud på bordene. 2. Lad eleverne mærke på de to meltyper og beskrive forskellene. 3. Hold et kort oplæg om de to meltyper med fokus på, hvilken type der er sundest uden at fortælle eleverne, hvad der er i de enkelte skåle. Vis billede af et korn og mel på dias. 4. Kan eleverne gætte, hvilken mel der er i hvilken skål? Opgavens pointer: Fuldkornshvedemel indeholder alle dele af kornet (frøhvide, skalddele og kimen) og dermed alle de gode stoffer. Det almindelige hvedemel indeholder ikke skaldele og kim og er derfor mindre sundt end fuldkornshvedemelet DIAS SIDE 37 SMAG OG MÆRK Sundhedsmål: At eleverne sanser forskelligt brød og erfarer forskellen på hvidt brød og fuldkornsbrød, samt at de tilegner sig en viden om Fuldkornslogoet. Varighed: 20 min. Materialer: Tre tallerkener (x antal grupper), groft fuldkornshvedebrød (med Fuldkornslogoet), hvidt toastbrød og bondebrød - der er bagt hovedsageligt på rugsigtemel, poserne fra de tre typer brød. 19

20 VÆLG FULDKORN 1. Anret tre tallerkener med de tre forskellige typer brød og stil dem ud til grupperne. 2. Alle elever skal nu smage på de tre typer brød. Hvilke forskelle ser, smager og mærker de? 3. Fortæl eleverne om Fuldkornslogoet, og hvorfor vi skal vælge produkter med Fuldkornslogoet vis dias med logoet. 4. Hvilket af de tre typer brød, som eleverne har smagt, tror de har Fuldkornslogoet? Få eleverne til at forklare, at når nogle af delene fra kornet er sigtet fra, som i hvedemel og rugsigtemel, så er det ikke fuldkorn. DIAS SIDE PUSLESPIL Sundhedsmål: At eleverne opnår kendskab til hvilke produkter, der kan få Fuldkornslogoet Varighed: 30 min. Materialer: Print af puslespilsbrikker fra dias og 2 kegler x antal grupper. 1. Opstil ire baner, der hver især er markeret af en kegle i henholdsvis den ene og den anden ende af salen. 2. Ved hver slutkegle lægges puslespilsbrikker (ikke samlede) fra puslespillene med produkter med og uden fuldkorn. 3. Inddel eleverne i hold. 4. Holdene skal nu hente brikkerne fra deres slutkegle med tilbage til startkeglen. 5. Når den første elev kommer tilbage med puslespilsbrikken, kan den næste sendes af sted. Imens kan de resterende elever gå i gang med at lave puslespillet. 6. Det hold, der først får samlet deres puslespil, har vundet. 7. Tal med eleverne om, hvorfor to af produkterne fra puslespillene kan være fuldkornsmærkede, og hvorfor de andre to ikke kan. DIAS SIDE 41 FULDKORN Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hhv. hvor meget fuldkorn der er i forskellige produkter, og hvilken slags. Varighed: 10 min. Materialer: Forskellige brød og andre kornprodukter med ingen, lidt og meget fuldkorn (1 fuldkornshvedebolle, fuldkornshvedemel, 1 krydderbolle, 1 skive rugbrød, rugmel, 1 skive fuldkornsknækbrød, fuldkornsrug eller hvedemel og havregryn). 1. Læg forskellige brød og andre kornprodukter på en række på bordet med ingen, lidt og meget fuldkorn. Læg den slags fuldkorn og den mængde, der er i produktet, foran produktet, så det bliver synligt for eleverne, hvor meget fuldkorn (og hvilken slags fuldkorn), de forskellige produkter indeholder. En fuldkornshvedebolle på 60 g: ca. 20g fuldkornshvedemel ved et fuldkornsindhold på 35 % (kig på pakken). En almindelig krydderbolle: ingen fuldkorn. En skive rugbrød på 45g: ca. 18 g rugmel ved et fuldkornsindhold på 40 % (kig på pakken). En skive fuldkornsknækbrød på 12g: 12g fuldkornsrug eller -hvedemel ved et fuldkornsindhold på 100 % (kig på pakken). En portion havregryn på 55g: 55g havregryn (havregryn er 100 % fuldkorn). Eleverne kan evt. selv være med til at afveje mel/gryn. 20

21 DIAS SIDE FULDKORNSBOLLER Sundhedsmål: At eleverne lærer at lave nogle sunde boller. Varighed: 90 min. Materialer: Se opskriften på dias. 1. Læg alle redskaber frem til hver gruppe og stil fødevarerne på et bord 2. Del eleverne så de er sammen to og to - og lad dem komme op til dig, så du kan måle af sammen med dem. 3. Lav bollerne i fællesskab, så du fortæller opskriften, imens eleverne arbejder. NB: Denne opgave egner sig bedst til, hvis I har mulighed for at komme i skolekøkkenet, og hvis I er to voksne, så I har mulighed for kun at have halvdelen af klassen i køkkenet af gangen. NBB: Opskriften tager hensyn til, at I kun har kort tid til at lave bollerne. Det indebærer imidlertid, at opskriften går på kompromis med kulinarisk kvalitet, pga. et meget højt gær-indhold og meget kort hævetid. Det vil have en afsmitning på smagen og brødets struktur. Samtidig vil der ikke ske de kemiske processer, der gør, at man kan få udnyttelse af alle kornets sunde bestanddele. Et alternativ kunne være at lave en dej med kun lidt gær på størrelse med en ært, som koldhæver natten over. 21

22 5. RÅD VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Spis kød 2-3 gange om ugen til aftensmad De andre dage kan du spise jerkræ, isk, æg, grønsager eller bælgfrugter. Magert kød gør kroppen glad. Spis det på en rugbrødsmad TEORI HVORFOR VÆLGE MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Kød indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Kød er bl.a. en god kilde til B-vitaminer (fx B6 og B12) og mineralerne jern, zink og selen. Når man vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får man de gode næringsstofer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme. Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Det er derfor godt at undgå at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød. Rødt kød er kød fra irbenede dyr, fx okse-, kalve, lamme- eller svinekød uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. 22

23 VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger kød og kødprodukter med max. 10 % fedt, og man højst spiser 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Man kan vælge jerkræ, isk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. GODE RÅD Kød kan tilberedes på mange måder det kan fx koges, grilles eller steges. Man skal huske at variere måden, man tilbereder kødet på, og at det ikke bør steges eller grilles til skorpen er mørk. Man kan bruge Y-tallerkenen som redskab til at øse op, hvorved 1/5 af måltidet skal være kød. Det er en god idé at vælge kødprodukter med Nøglehulsmærket, når man handler ind, da det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter. OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 45 VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring kød og kødpålæg samt bliver sporet ind på kostrådet Vælg magert kød og kødpålæg. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magert kød og kødpålæg Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvilke typer kød kender I? (fx oksekød, svinekød, kyllingekød). Hvilke typer kødpålæg kender I? (fx hamburgerryg, rullepølse, spegepølse). Hvad vil det sige, når kød er magert? Svar: Det har lavt fedtindhold med maks. 10 % fedt. DIAS SIDE PÅ JAGT Sundhedsmål: At eleverne får kendskab til Nøglehullet og bliver i stand til at vurdere, hvorfor en fødevare/et produkt er mærket Nøglehullet med fokus på kød og kødpålæg. Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres tanker ud fra tidligere erfaringer og forestillinger. Varighed: min. Materialer: Print af dias med Nøglehullets logo, 1 hvidt ark, forskellige tomme, rengjorte kød- og kødpålægsemballager med og uden Nøglehulsmærket fx spegepølse, hakket oksekød m.m. Alternativ til dette kan være billeder af produkterne/emballagerne. Link: 1. Fortæl eleverne om Nøglehulsmærket. 2. Kød- og kødpålægsemballagerne med og uden Nøglehullet placeres rundt på et afgrænset område fx legepladsen. 3. Eleverne får til opgave at finde produkterne og tage dem ind i klassen. Hver elev må kun tage et produkt ad gangen. I klassen skal produktet anbringes på arket med Nøglehullet eller på det hvide ark. 4. Når alle produkter er samlet ind, mødes alle elever i klassen. 5. Fælles snak på klassen om opdelingen af produkterne med og uden Nøglehullet. Forklar kort om årsagen til Nøglehulsmærkningen (Fedtindholdet spar på fedt). 23

24 DIAS SIDE 48 SMAG OG KEND KØD Sundhedsmål: At eleverne oplever og smager forskelligt kødpålæg, og at de får nogle idéer til, hvordan de kan få kød som madpakke på en sund måde. Varighed: 30 min. Materialer: Skærebræt, kniv, rugbrød, forskelligt magert kødpålæg med Nøglehulsmærket (fx kyllingestrimler, minifrikadeller, oksespegepølse, røget ilet). 1. Lav små rugbrødsmadder, med forskelligt magert kødpålæg, klar til eleverne. (Eller gør det sammen med eleverne afhængig af tid og muligheder). 2. Lad eleverne smage på de forskellige slags. 3. Tal om mulighederne for at få kød i madpakken på en sund måde: 4. Så lidt forarbejdet kød som muligt (forarbejdet kød er røget, saltet og konserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon). Derfor er rester fra aftensmaden dagen før en god mulighed (fx kyllingestrimler, frikadeller med grønsager i osv.). 5. Og helst kød og kødprodukter med lidt fedt (kig efter Nøglehullet). 6. Man kan også vælge isk og æg som pålæg. 7. Tal med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise kød (fx at det indeholder byggesten proteiner - til musklerne. Kød har desuden et højt indhold af nogle vitaminer og mineraler, som der ikke er så meget af i fx grønsager og kornprodukter). DIAS SIDE 49 MADPAKKEHÅNDEN KØDFINGEREN Sundhedsmål: At eleverne opnår en viden om, at der er andre måder at få kød med i madpakken, end som kødpålæg, og at de opnår en viden om, hvorfor det er sundere ikke altid at have forarbejdet kødpålæg med. Varighed: 15 min. Materialer: Dias. 1. Lad eleverne komme med ideer til, hvilke noget kød man kan have med i madpakken, hvis man IKKE kan vælge forskellige former for pålæg 2. Fortæl eleverne, at man skal have så lidt forarbejdet kød som muligt (forarbejdet kød er røget, saltet og konserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon). Derfor er rester fra aftensmaden dagen før en god mulighed (fx kyllingestrimler, frikadeller med grønsager i osv.). 3. Tal med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise kød (fx at det indeholder byggesten proteiner - til musklerne. Kød har desuden et højt indhold af nogle vitaminer og mineraler, som der ikke er så meget af i fx grønsager og kornprodukter). 24

25 6. RÅD VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER Drik skummetmælk, minimælk eller kærnemælk Mælk er godt for dine knogler og tænder. Et koldt glas mælk det er i top og fylder knoglebanken op TEORI HVORFOR VÆLGE MAGRE MEJERIPRODUKTER Mejeriprodukter indeholder protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er bl.a. en vigtig kilde til calcium i vores mad. Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men man skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Mejeriprodukter indeholder mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost men kun en gang imellem. Når man vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får man mælkens gode næringsstofer men mindre mættet fedt. For mælkeprodukter vil det sige skummet-, mini- eller kærnemælk og for surmælksprodukter, fx yoghurt og skyr, indebærer det max. 0,7 % fedt. For oste er det max 17 % fedt (30 +). Herunder hører også friskost og rygeost. GODE RÅD ¼-½ liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når man spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g). Man kan nemt gøre sin mad sundere ved at bytte de fedtholdige surmælksprodukter, fx cremefraiche og yoghurt 10 %, ud med magre varianter som hytteost og skyr. I stedet for at smage maden til med løde eller smør kan man bruge krydderurter, krydderier, citronsaft, eddike, tomatpuré eller lidt sødt fx frugtgele. Det er en god idé at vælge mejeriprodukter med Nøglehulsmærket, så ved man, der er sparet på fedtet i produktet. 25

26 VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 51 VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse for mejeriprodukter, og de bliver sporet ind på kostrådet Vælg magre mejeriprodukter. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magre mejeriprodukter Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvad er mejeriprodukter? Svar: Produkter, der er lavet ved at forarbejde mælk. Hvilke mejeriprodukter kender I? (fx mælk, ost, yoghurt) Hvad betyder magre mejeriprodukter? Svar: Mejeriprodukter med lavt fedtindhold Hvorfor skal vi helst spise magre mejeriprodukter? Svar For at reducere vores indtag af mættet fedt og fedt i det hele taget. DIAS SIDE 52 SMAG PÅ MÆLK Sundhedsmål: At eleverne sanser sig frem til, hvordan mælk med forskelligt fedtindhold smager, og at de tilegner sig en viden om Nøglehulsmærket ift. mejeriprodukter (mælk). Varighed: 30 min. Materialer: Forskellig mælk; skummet-, let- og sødmælk samt 1 plastikglas x antal elever. 1. Hæld først skummetmælk op til hver elev og lad dem smage. 2. Herefter gøres det samme med henholdsvis let- og sødmælk. 3. Kan eleverne smage forskel? 4. Lad eleverne kigge på kartonen hvilken mælk har Nøglehulsmærket? Snak med eleverne om, hvorfor den har, og de andre ikke har. Eventuelt: Hæld de tre slags mælk op i glas ved siden af hinanden og lad eleverne se på, om de kan se farveforskel på de tre slags mælk. Svar: fedtet mætter den hvide farve. DIAS SIDE 53 SMAG PÅ MEJERIPRODUKTER Sundhedsmål: At eleverne oplever og smager forskellige magre surmælksprodukter. Varighed: 30 min. Materialer: Skyr, fromaige frais, kærnemælk, yoghurt naturel, hytteost samt plastikglas, skeer og paptallerkener x antal elever. 1. Giv hver elev en paptallerken, et plastikglas og en ske. 2. Giv hver elev lidt skyr på deres tallerken. Lad eleverne smage. 3. Gentag punkt to med de resterende mejeriprodukter. 4. Snak med eleverne om fx: 26

27 Hvordan mejeriprodukterne smager forskelligt, ser forskelligt ud, mærkes forskelligt (konsistens) og dufter forskelligt. Til hvad og hvordan bruger man mejeriprodukterne i madlavningen? Til hvilke måltider spiser man de forskellige produkter? DIAS SIDE 54 LAV DIN EGEN DIP Sundhedsmål: At eleverne oplever, hvordan man kan få magre mejeriprodukter til at smage af noget. Varighed: 45 min. Materialer: Materialer, råvarer og opskrift på dias. 1. Del eleverne, så de er sammen to og to. 2. Hver gruppe beslutter hvilket krydderi eller hvilken krydderurt, de vil have i deres dip. 3. Lad grupperne lave deres dip med gulerødder. 4. Alle grupper stiller, på et fælles bord, deres skål med en ske i. 5. Alle elever får en tallerken, hvorpå de lægger det dip, som de vil smage. Vil du springe som en hare, må du ikke kroppen narre... 27

28 7. RÅD SPIS MINDRE MÆTTET FEDT Gå efter det umættede fedt Det indes i planteolier, fx rapsolie ogolivenolie, avocado, nødder og fede isk som fx makrel og sild. Mættet fedt gør maven stor. Spis lidt mindre, siger mor TEORI HVORFOR SPISE MINDRE MÆTTET FEDT Danskerne spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man skærer ned på forbruget af mættet fedt, bl.a. ved at vælge planteolier (fx rapsolie og olivenolie), lydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. HVAD ER FEDT Fedt opdeles i forskellige typer fedtsyrer: Mættet: indes især i kød og mejeriprodukter (smør, mælk, ost) Enkeltumættet: indes især i planter og plantefrø (fx avocado, olivenolie og rapsolie) Flerumættet: indes især i fede isk (fx makrel, laks og sild) og i mange forskellige planteolier (fx rapsolie og vindruekerneolie). Nødder og plantefrø har også et højt indhold af lerumættet fedt. 28

29 SPIS MINDRE MÆTTET FEDT Alt fedt er ikke lige sundt. Man skal helst spise fedt fra planteriget (vegetabilsk, enkelt- og lerumættet fedt) og fra isk (iskeolier, lerumættet fedt kaldet omega 3 fedtsyrer), og spare på fedt fra kød og mejeriprodukter (animalsk, mættet fedt). TOMMELFINGERREGEL jo blødere margarinen og smørret er ved stuetemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. GODE RÅD Man kan skrabe brødet eller helt undlade at bruge fedtstof. Når man steger kød og grønsager, kan det gøres i olie frem for smør (raps- og olivenolie er hensigtsmæssigt pga. deres store indhold af monuumættede fedtsyrer). Desuden er det en god idé at smide stegefedtet væk. I madlavningen kan man få maden til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Fx ved at vende pastaen eller kartolerne med et par teskefulde pesto eller lidt olie sammen med hakkede, friske krydderurter i stedet for at servere opbagt- eller lødesovs. I sandwich og på brød kan man bruge pesto, hummus eller mayonnaise i stedet for smør. Når man køber ind, kan man gå efter Nøglehulsmærket. Det viser vej til de fedtstofer, der indeholder mindre mængder mættet fedt. OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 56 SPIS MINDRE MÆTTET FEDT Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring mættet fedt samt bliver sporet ind på kostrådet Spis mindre mættet fedt. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mindre mættet fedt Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Kender I noget mad, hvor der er meget fedt i? (fx smør, nødder, pommes frites). Hvorfor er det mon vigtigt for os at få fedt? Svar: Kroppen har brug for livsnødvendige fedtsyrer for at kunne fungere. Fedt transporterer fx fedtopløselige vitaminer rundt i kroppen. Hvorfor må vi ikke få for meget fedt? Svar: For meget fedt kan lede til overvægt og dertil relaterede sygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme. Er noget fedt mon sundere end andet? Svar: Det meste af det fedt vi spiser, skal komme fra planter (umættet) og kun lidt skal komme fra dyr (mættet). 29

30 DIAS SIDE 57 KEND FEDTET Sundhedsmål og natur/teknikfagligt mål: At eleverne tilegner sig en viden om mættet og umættet fedt og bliver i stand til at give eksempler på fødevarer, der indeholder disse med fokus på at mættet fedt er fedt, der kommer fra dyr, og at umættet fedt er fedt, der kommer fra planter og isk. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge samt lytte til andres fremlæggelser. Varighed: 45 min. Materialer: 2 ark papir x antal grupper, reklamer, sakse, lim samt dias Kend fedtet til inspiration. Link: > Fakta > Næringsindhold i maden > Energigivende næringsstofer > Fedt 1. Hold, med udgangspunkt i teorien øverst i afsnittet, et lille oplæg om fedt. Fokus skal være på mættet og umættet fedt. Det kan være en hjælp at fortælle eleverne, at mættet fedt er fedt, der kommer fra dyr, og at umættet fedt er fedt, der kommer fra planter og isk. 2. Inddel eleverne i små grupper. Ved at bruge reklamer skal hver gruppe lave en planche med fødevarer, der indeholder mættet fedt og en planche med fødevarer, der indeholder umættet fedt. Eksempler på mættet fedt: fede kød- og mejeriprodukter fx bacon, fuldfed ost, sødmælk, sødmælksyoghurt, cremefraiche 38 %, løde og smør. Eksempler på umættet fedt: olivenolie, rapsolie, avokado, nødder, græskarkerner, laks, makrel, sild og ørred. 3. Hver gruppe fremlægger deres plancher. DIAS SIDE 58 SMAG PÅ DET GODE FEDT Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hvilke fødevarer der indeholder sunde fedtstofer samt at de får en forståelse for, hvorfor kroppen har brug for fedt. Varighed: 20 min. Materialer: Avocado, mandler og forarbejdet laks. 1. Gør små smagsprøver klar. 2. Lad eleverne smage på de forskellige fødevarer. 3. Snak med eleverne om, at disse fødevarer indeholder det sunde fedt. For fedt er ikke bare smør og olier, men indes også i nødder og isk m.m. 4. Det gode fedt kommer fra planter og isk. Det fedt, vi skal spare på, kommer især fra irbenede dyr og fede mejeriprodukter. 5. Spørg eleverne, hvorfor vi overhovedet skal have fedt. Svar: nogle fedtstofer er livsnødvendige for kroppen og har betydning for huden, hjernen og synet. Fedtet i maden er nødvendigt for, at kroppen kan optage nogle af vitaminerne i maden. DIAS SIDE HJØRNER Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om, at det sunde fedt kommer fra planter og isk, og det fedt, vi skal spare på, kommer fra irbenede dyr og fede mejeriprodukter. Varighed: min. Materialer: Print af Forskellige fedtstofer/fødevarer med fedt i på dias. 1. Fortæl eleverne at det sunde fedt kommer fra planter og isk, og det vi skal spare på kommer fra irbenede dyr og fede mejeriprodukter. 30

31 SPIS MINDRE MÆTTET FEDT Udpeg et hjørne i rummet, som betyder ja, og et andet hjørne der betyder nej. Få eleverne ud på gulvet. Benyt arket med fedtstofer og fødevarer på dias og tag en fødevare ad gangen, og spørg eleverne: Er dette det sunde fedt? Eleverne skal nu gå over i enten ja-hjørnet eller nej-hjørnet. DIAS SIDE VENDESPIL HVOR KOMMER FEDTET FRA? Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hvorfra forskellige typer af fedt kommer. Varighed: 10 min. Materialer: Print af vendespilsbrikker på dias. 1. Halvdelen af brikkerne er med tekst og den anden halvdel er med et billede. 2. Eleverne skal nu spille vendespil (fx passer koen sammen med smør, oliven sammen med olivenolie etc). DIAS SIDE SPIS MINDRE MÆTTET FEDT HVORDAN? Sundhedsmål: At eleverne vurderer og diskuterer, hvordan de kan spare på fedt i deres hverdag og ændre på deres vaner. Danskfagligt mål: At eleverne giver udtryk for deres erfaringer, lytter til andres ytringer og argumenterer i fællesskab. Varighed: min. Materialer: Print af dias Mødes på midten x antal grupper. Link: > Fakta > Næringsindhold i maden > Energigivende næringsstofer > Fedt > Fedt i danskernes kost 1. Spørg ud i klassen, hvilke fødevarer og retter, de mener, indeholder fedt. 2. Spørg eleverne, om de mener, fedt er sundt eller usundt. 3. Fortæl, at det er bedst med umættet fedt (fx fra: olivenolie, rapsolie, avokado, nødder, laks) frem for mættet fedt (fx fra kød, ost, mælk, yoghurt, smør). 4. Inddel eleverne i grupper på ire og udlevér Cooperative Learning-arket: Mødes på midten. 5. Arket er inddelt i ire felter og et midterfelt. Der er et felt til hver elev, hvori den enkelte elev skal skrive punkter om, hvordan man kan spise mindre mættet fedt i sin hverdag. Giv eleverne en tidsramme fx 3 min. (Fx smid stegefedtet ud, vælg skummetmælk i stedet for letmælk, kom mindre/intet smør på brødet, vælg planteolier (umættet fedt) frem for fedt fra mejeriprodukter (mættet fedt), når man fx laver salatdressinger. 6. Når tiden er gået, skal hver elev på skift fremlægge sine punkter for gruppen. Herefter skal gruppen sammen inde tre punkter, som de er enige om, og skrive dem ind i midterfeltet. 7. På klassen fremlægger grupperne deres tre punkter. 31