SSP-samarbejdet i Halsnæs Kommune

Transkript

1 SSP-samarbejdet i Halsnæs Kommune Forår

2 Indhold Indhold Om dette papir Formål Mål og målgruppe Mål for SSP-samarbejdet generelt Målgruppe for SSP-samarbejdet generelt Organisering af den generelle, specifikke og individorienterede indsats Den generelle, specifikke og individorienterede indsats Den generelle indsats Den specifikke indsats Den individorienterede indsats Organisering af SSP-samarbejdet: tværgående mødefora og centrale aktører Tværgående mødefora SSP og Områdecheferne Kredsrådet Lokalrådet SSP-mandagsgruppe SSP-lokalgrupper Andre mødefora Samarbejde mellem politi og SSP Centrale aktører i SSP-arbejdet SSP-koordinatoren SSP-medarbejdere på skolerne Familieafdelingen Gadeteamet/opsøgende arbejde Procesplan, implementering og evaluering Bilag 1 Notat om statistik i Halsnæs Kommune Bilag 2 Kort fakta ark. 24 2

3 1. Om dette papir I dette papir beskrives 1. Samarbejdsstrukturen for SSP-samarbejdet i Halsnæs Kommune 2. Ansvarsfordelingen i SSP-samarbejdet i Halsnæs Kommune. 2. Formål Formålet med SSP-samarbejdet i Halsnæs Kommune er: At skabe rammer og motivere for den generelle og specifikke kriminal- og misbrugspræventive indsats overfor børn og unge i Halsnæs Kommune At opbygge, anvende og vedligeholde det tværfaglige og tværsektorielle netværkssamarbejde, der arbejder kriminalpræventivt med alle børn og unge op til 18 år, samt sikre overgangen for de årige, der er meget synlige i gadebilledet til områderne Forebyggelse og Sundhed, Job og Arbejdsmarked samt Velfærdsservice (18+ samarbejde) Inddragelse af andre relevante samarbejdspartnere, eksempelvis frivillige foreninger og organisationer, sportsklubber, erhvervsdrivende, boligselskaber mv. At afdække årsager til, at børn og unge begår kriminalitet med henblik på at målrette indsatsen. 3. Mål og målgruppe 3.1. Mål for SSP-samarbejdet generelt Målene for SSP-samarbejdet er med udgangspunkt i den kriminal- og misbrugspræventive indsats følgende: At vedligeholde en bred forebyggelseskultur via generelle og specifikke indsatser over for børn, unge og deres forældre At udføre kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats, der skal reducere eller hindre, at børn og unge bliver kriminelle eller misbrugere af illegale rusmidler At tilskynde til handlinger, der muliggør en samordnet og helhedsorienteret indsats i forhold til den individorienterede, specifikke og generelt forebyggende indsats At synliggøre SSP overfor borgerne i Halsnæs Kommune, herunder SSP s ressourcer og muligheder i lokalområdet f.eks. ved at være netværksskabende for de professionelle i skoler og institutioner samt være tryghedsskabende for lokalområdets unge og øvrige borgere Målgruppe for SSP-samarbejdet generelt Målgruppen for hele SSP-samarbejdet opdeles i fire kategorier: 1. Alle børn og unge op til 18 år, og som er bosiddende i Halsnæs Kommune 2. Forældre og borgere i Halsnæs Kommune 3. De professionelle samarbejdspartnere i SSP-samarbejdet: Områderne for Familie og børn, Skole og Kultur og Forebyggelse og Sundhed, Kriminalforsorgen og politiet. Her tænkes primært på frontpersonale lærere, pædagoger, politi, sagsbehandlere og familierådgivere/behandlere, der udøver indsatsen i hverdagen 4. De eksterne samarbejdspartnere i form af beboerrådgivere, UU Nordsjælland, ungdomsuddannelser, Alkohol- og Stofrådgivningen og virksomheder etc. 4. Organisering af den generelle, specifikke og individorienterede indsats 4.1. Den generelle, specifikke og individorienterede indsats Det kriminalitetsforebyggende arbejde opdeles i 3 kategorier: 1. Den generelle indsats 2. Den specifikke indsats 3. Den individorienterede indsats. 3

4 Den generelle indsats I forhold til den generelle indsats er der fokus på kriminalpræventiv orientering med foredrag, kampagner, undervisning, informationsmateriale, aktiviteter mm. Den generelle indsats omhandler de fornuftige/lovlydige børn og unge den gruppe, som stort set aldrig kommer i forbindelse med risikoadfærd som kriminalitet eller misbrug, og som fungerer som forbillede og meningsdanner for de øvrige børn og unge. Samarbejdet består i: Fælles initiativer og aktiviteter, for eksempel klubfester, Blå mandag etc. Oplysningsvirksomhed og undervisning Forebyggende indsats i klubber og skoler Samarbejde med frivillige foreninger Ansvaret for denne indsats ligger hos SSP-koordinatoren, politiet, aktørerne i de lokale SSPgrupper, skolerne og andre samarbejdspartnere Den specifikke indsats Den specifikke indsats retter sig mod indsatser i forhold til udvalgte grupper af unge eller i forhold til specifikke arenaer som f.eks. boligområder, offentlige væresteder etc.. Indsatsen kan være centreret omkring, hvordan man skaber bedre sociale netværk, og hvordan man skaber aktiviteter med idrætsmæssigt, kulturelt eller skolemæssigt indhold. Den specifikke indsats omhandler børn og unge i gråzonen den gruppe unge, der ofte er grænsesøgende og eksperimenterende indenfor kriminalitet og/eller euforiserende stoffer, og som derfor med tiden har øget risiko for at udvikle en uhensigtsmæssig adfærd. Gruppen er ofte synlig og kendt i lokalmiljøet, men ikke nødvendigvis registreret hos myndighederne (familieafdelingen og/eller politiet). Samarbejdet består i: Fælles initiativer over for grupper af børn og unge i lokalområdet og på kommunalt plan Særlig indsats i klubber og skoler Samarbejde med børn/unge og deres forældre. Ansvaret for denne indsats ligger hos Jobcentret (beskæftigelsesindsatsen), SSPkoordinatoren, politiet, aktørerne i de lokale SSP-grupper, skolerne, Familieafdelingen og andre samarbejdspartnere. Fordi indsatsen skal tilrettelægges i et samarbejde mellem disse aktører, er det nødvendigt, at indsatsen koordineres på tværs af sektorer Den individorienterede indsats SSP-samarbejdet skal endvidere have fokus på en tværfaglig og tværsektoriel indsats i forhold til de børn og unge, som er på vej ud i kriminalitet, misbrug m.m. Den individorienterede indsats omhandler de svært belastede børn og unge. Gruppen består af de børn og unge, som er kendte og registrerede hos myndighederne (Familieafdelingen og/eller politiet). Samarbejdet består i: Samarbejdsparterne drøfter behovet for en fælles indsats over for det enkelte barn/den unge Etablering af et samarbejde med barn/ung og forældre Fælles initiativer, aktiviteter og projekter. Ansvaret for denne indsats ligger hos Familieafdelingen (jf. Lov om Social Service). Valg af indsats bør dog altid bero på en forudgående inddragelse af de øvrige aktører i SSPsamarbejdet og andre aktører i netværket, som har kendskab/kontakt til barnet, herunder SSP-koordinatoren, klubberne, skolerne, UU-vejledere, Alkohol- og Stofrådgivningen etc. 1 For en beskrivelse af de enkelte aktører i SSP-arbejdet, se afsnittet Øvrige aktører i SSP-arbejdet. 4

5 5. Organisering af SSP-samarbejdet: tværgående mødefora og centrale aktører SSP-koordinatoren er organisatorisk forankret i Området for Familie og Børn som en stabsfunktion under Familiechefen. Den daglige SSP-struktur i kommunen er opdelt i tre niveauer: det ledende, det koordinerende og det udøvende niveau. Uddybning af de forskellige fora samt skematisk oversigt over SSP-samarbejdet findes på de følgende sider. Det ledende niveau består af tre tværgående mødefora, nemlig et fra den kommunale verden samt to med udgangspunkt i politi- og retsreformen: SSP og Områdecheferne, der drøfter generelle tendenser og specifikke forebyggende indsatser på børn og ungeområdet Kredsrådet, som varetager det eksterne SSP-samarbejde i politikredsen og Lokalrådet, som skal drøfte den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet på tværs af kommune og politi. Det koordinerende niveau består af Mandagsgruppen, som drøfter tendenser og enkeltsager på tværs af de medarbejdere, der er i kontakt med kriminalitetstruede børn og unge. Derudover består det koordinerende niveau af en lokalgruppe i Hundested samt en i Frederiksværk, der skal sikre koordineringen på tværs af institutioner, skoler, klubber etc. Endelig består det koordinerende niveau af et tæt samarbejde mellem politi og SSPkoordinatoren, Udviklingsforum på fritidsområdet samt af boligsociale indsatser etc. Det udførende niveau består af de centrale aktører i SSP-samarbejdet. Det drejer sig om: SSP-koordinatoren SSP-medarbejdere på skolerne SSP-kontaktpersoner i institutioner (SFO, Fritidstilbuddet, Døgntilbuddet etc.) Familieafdelingen Opsøgende team Politiet Sundhedstjenesten Familieafdelingen Andre relevante aktører SSP-samarbejdsstrukturen er skitseret på figurerne på de følgende sider. Af figurerne fremgår både de tværgående mødefora og de centrale aktører i SSP-samarbejdet. Ansvarsfordelingen er beskrevet under de enkelte mødefora og aktører. 5

6 Figur 1. Oversigt over SSP-samarbejdet og centrale aktører Referencedirektøren SSP & Områdecheferne Lokalgruppe Opsøgende Mandags- Udviklingsforum VSP Frederiksværk/ Team gruppen på fritidsområdet Vej, Skole, Politi Arresø/ Hundested Døgntilbuddet Heldagsskolen Politi Familieaf- SSP- delingen koordinatoren Gadeteamet Oversigten skal ikke læses som et traditionelt organisationsdiagram, hvor strukturen er hierarkisk opbygget, men skal ses som en illustration af de forskellige samarbejdsfora og aktører ligesom det også illustrerer det ledende, koordinerende og udførende niveau. 6

7 Figur 2 Nordsjællands Politi og Halsnæs Kommune Nordsjællands Politi Kredsrådet Kriminalpræventivt sekretariat Politidirektøren + 13 Borgmestre Station Vest (Frederikssund) Politistation Lokalråd/Banderåd SSP+ (se nedenfor) Distriktspsykiatri Ungdomsuddannelser Alkohol- og Stofrådgivningen Jobcenter Miljø og teknik SSP-koordinator Skoleområde Socialområdet Boligselskaber Erhvervslivet Turistforening Kriminalforsorgen Etc. Frederiksværk Nærpoliti 5.1. Tværgående mødefora SSP og Områdecheferne: Gruppen (SSP-koordinatoren og cheferne for Familie og Børn, Skole og Kultur samt relevante ledere på områderne) mødes 1 gang i kvartalet, hvor der drøftes generelle tendenser på børn og ungeområdet herunder specifikke forebyggende tiltag, der har snitflade på hele området Kredsrådet: I forbindelse med politireformen, der trådte i kraft 1. januar 2007 blev der oprettet et Kredsråd i hver politikreds. Kredsrådet er et samarbejde mellem politidirektøren og borgmestre fra alle 13 kommuner i Nordsjællands Politikreds. 7

8 Formål Formålet med Kredsrådet er at fungere som det centrale ledelsesforum, hvor den øverste ledelse hos politi og kommuner har lejlighed til at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Opgaver Kredsrådet skal drøfte spørgsmål omkring politiets arbejde, kriminalitetsudviklingen samt samarbejdet mellem politi og lokalsamfundet. Der skal hvert år udarbejdes en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunen, og denne plan skal efter forudgående drøftelse i Kredsrådet offentliggøres af politidirektøren. Organisering Kredsrådet består af politidirektøren (formand) samt borgmestre i Nordsjællands Politikreds. Kredsrådet mødes mindst 4 gange årligt. Som formand for Kredsrådet er det politidirektøren, som indkalder til møder Lokalrådet: Politidirektøren skal, ifølge politireformen, virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. Der skal derfor etableres et lokalråd i hver kommune, hvor både forvaltning og politi er repræsenteret. Formål Lokalrådet drøfter den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Opgaver Lokalrådet har til opgave at: Bidrage til en eventuel handlingsplan for lokalpolitiets arbejde i kommunen og lokalsamfundet, herunder f.eks. foreninger, skoler, ungdomsklubber mv.. Lokalrådet vil i den forbindelse bl.a. kunne drøfte, hvordan lokalsamfundet, herunder foreninger, skoler, ungdomsklubber mv. kan inddrages aktivt i det lokale kriminalpræventive arbejde Indgå aktivt som deltager i udformning af virksomhedsplanen på SSP-området, herunder tage stilling til analyser, forslag til nye metoder, indsatsområder m.m. Sikre et samlet overblik over kriminalitetsudviklingen Sikre et samlet overblik over den kriminalpræventive indsats Organisering Lokalrådet bør ifølge vejledningen (og fortolkningen heraf) til den nye Politi- og retsreform bestå af Lederen af Lokalstationen (Station Vest - Frederikssund) og relevante samarbejdspartnere i Halsnæs Kommune samt interessenter fra lokalområdet, f.eks. boligselskaber, erhvervs- og handelsforeninger. Lokalrådet skal formulere og udføre kriminalpræventivt arbejde i lokalområdet. Direktionen har i samarbejde med politiet besluttet, at Lokalrådet for Halsnæs Kommune består af Lederen af Station Vest (formand), Sektionsleder på Station Vest, Vicekommunaldirektøren (næstformand) og SSP-koordinatoren. Afhængig af dagsorden indkaldes relevante Områdechefer, medarbejdere og andre aktører. Lokalrådet mødes 4 gange årligt eller efter behov SSP-mandagsgruppe: Politiet (kontaktperson for Halsnæs), Leder af Familieafdelingen (koordinator for foranstaltningsteamet), lederen af Heldagsskolen, lederen af Døgntilbuddet og SSP-koordinatoren. Andre personer kan indkaldes ved eventuelle særlige problemstillinger. Endvidere kan Man- 8

9 dagsgruppen nedsætte ad hoc grupper til at løse specifikke og/eller afgrænsede opgaver. Gruppen mødes en gang om måneden og gennemgår tendenser fra såvel døgnrapporterne, Ungelisterne som gruppemedlemmernes bagland, således at der er føling med situationen på ungeområdet. Formål Formålet med Mandagsgruppen er at gennemføre en målrettet indsats over for konkrete børn og unge ved at skabe et fælles overblik over udviklingen blandt enkelte unge og udviklingen i kommunen. Mål Målene for Mandagsgruppen er at koordinere indsatsen i forhold til enkelte børn og unge. Gruppen fungerer som et aktivt, handlende og informationsgivende redskab for hele SSPsamarbejdet. I gruppen er informationsvejene mellem forvaltning og politiet korte, og derfor kan der iværksættes en hurtig og handlingsorienteret indsats overfor unge, der er meget tydelige i lokalområderne. Gennem en strukturering af de oplysninger, der tilflyder Mandagsgruppen opnås en tidlig opmærksomhed på unge med uhensigtsmæssig adfærd i gadebilledet eller nye gruppedannelser. Mandagsgruppen mødes en gang om måneden og gennemgår de forgangne ugers hændelser og koordinerer indsatsen i forhold til konkrete unge eller konkrete hændelser. Mødefrekvensen kan tilpasses i tilspidsede situationer. Opgaver Gruppen har følgende opgaver: at vurdere kriminalitetstendenserne i kommunens lokalområder, specielt i forhold til børn og unge at handle ud fra en vurdering af problemstillingen i de relevante sager at følge op på og orientere om sager fra sidst, så der kan rettes op på eventuelle uhensigtsmæssigheder at udvikle Mandagsgruppens arbejdsform. Målgruppen for arbejdet i Mandagsgruppens er: Børn og unge i Halsnæs Kommune, der har brug for en hurtig og direkte kontakt på baggrund af oplysninger fra politiets døgnrapport, eller via henvendelser fra lokalområder om uhensigtsmæssig adfærd. Mandagsgruppen har som gruppe ikke en reel samlet beslutningskompetence, ud over den kompetence hver enkelt medlem i forhold til sin arbejdsfunktion er blevet tildelt. Simple sager uddelegeres til den frontmedarbejder, der har kontakt med den unge. Komplekse personsager håndteres af sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne er koordinerende i forhold til opfølgningen på den enkelte unge. SSP-koordinatoren er ansvarlig for at bære eventuelle informationer og/eller opgaver fra Mandagsgruppen tilbage til f.eks. SSP-medarbejdere på skolerne og/eller skoleledere SSP-lokalgrupper: SSP-lokalgruppe Frederiksværk/Arresø/Hundested: SSP-medarbejdere fra Frederiksværk Skole, Arresø Skole og Hundested Skole, afdeling Enghave, Vinderød, Melby, Ølsted, Magleblik, Storebjerg og Lerbjerg, SFO Enghave, SFO Vinderød, SFO Melby, SFO Ølsted, SFO Magleblik, SFO Hundested, Fritidstilbuddet, Ungdomsskolen, repræsentant fra Heldagsskolen, Døgntilbuddet, Nærpolitiet, Sundhedstjenesten, Familieafdelingen og SSP-koordinatoren. 9

10 Formål Lokalgrupperne har til formål at sikre dialogen på tværs af de lokale aktører, som arbejder med unge, der er involveret i risikoadfærd. Lokalgrupperne er et dialogforum. Opgaver Lokalgrupperne har til opgave at: Iværksætte kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområdet Aftale fælles initiativer, aktiviteter og projekter i lokalområdet i sammenhæng med den boligsociale indsats, der gøres i særligt udsatte boligområder Aftale særlige tiltag over for grupper af børn/unge i lokalområdet Informere hinanden om diverse tiltag, opgaver og problemer Lokalgrupperne mødes ca. 6 8 gange årligt og drøfter aktuelle episoder og generelle tendenser samt planlægger fremadrettede aktiviteter og arrangementer. Møderne kan desuden tilrettelægges som temamøder. SSP-koordinatoren indkalder til møder i lokalgrupperne og skriver referater mv. Lokalgrupperne har fokus på at drøfte gruppeindsatser frem for indsatser mod enkeltpersoner. Lokalgrupperne kan invitere yderligere ressourcepersoner og interessenter med til enkelte møder, hvis der er behov for det. Foruden lokalgruppernes møder afholdes der bilaterale møder mellem boligforeningerne og SSP-koordinatoren samt andre relevante aktører Andre mødefora: SSP og Lokalpolitiet: SSP-koordinatoren og lokalpolitiet mødes hver uge, hvor der drøftes generelle og specifikke tendenser på børn og ungeområdet specifikt i forhold til konkrete episoder med børn og unge f.eks. bekymringssager og afhøringer. SSP-storgruppe: Fælles seancer for lokalgrupperne (alle mødes 1 gang om året til kursus/inspirationsdag) Kursus om rusmidler, undervisningsmateriale, konfliktmægling, nye tiltag etc. Sagsbehandlermøde: SSP-koordinatoren deltager i sagsbehandlermøder efter behov (dele heraf). Udviklingsforum på fritidsområdet (SSP, Ungdomsskolen og Fritidstilbuddet): SSP-koordinatoren og lederne for Ungdomsskolen og Fritidstilbuddet mødes regelmæssigt, hvor der drøftes udviklings- og nye tiltag på børn og ungeområdet, således at vi er på forkant med og kan matche behovene for tilbud til og for unge. Andre mødefora: SSP-koordinatoren deltager i forskellige mødefora, hvor det findes hensigtsmæssigt kan være i boligsocialt arbejde, udviklingsprojekter, tværfaglige grupper etc. SSP-koordinatoren deltager i faste møder på Familieområdet herunder områdemøderne og afdelingsmøderne, når det er relevant. SSP-koordinatoren deltager efter behov i relevante netværk herunder: SSP-Samrådet SSP-kreds Nordsjælland Konsulentgruppe (SSP-, Pædagogiske-, Skole- og Sundhedskonsulenter) Arbejds- og udviklingsgrupper såvel internt i kommunen som eksternt Boligsocialt arbejde Børn og Ungepolitik 10

11 Det Kriminalpræventive Råd Etc. Det er målet, at SSP hele tiden er opdateret med aktuelle og relevante informationer og situationen i kommunen (der orienteres om episoder fra samarbejdspartnere), ligesom SSP forsøger at tilegne sig relevant viden, således at vi er på forkant med udviklingen på børn og ungeområdet Samarbejde mellem politi og SSP For at kunne tage hånd om de sager, der ikke kan vente til Mandagsgruppen mødes, skal der være et løbende samarbejde mellem politiet og SSP-koordinatoren. Det tilstræbes, at politiet hver gang de har fat i et barn/ung under 18 år senest 1 arbejdsdag efter en hændelse meddeler dette til SSP-koordinatoren. Dermed kan SSP-koordinatoren, frontpersonalet og/eller Familiesagsbehandler hurtigt følge op på hændelser/begået kriminalitet og hurtigt lægge en plan i samarbejde med barnet/den unge og dennes familie, der beskriver, hvordan man undgår lignende hændelser i fremtiden. Samarbejdet mellem politi og SSP skal dermed sigte mod at forebygge kriminalitet gennem en hurtig og mærkbar intervention. Det er tanken, at et barn/en ung skal kunne mærke med det samme, at der er fokus på problemet, og at der bliver handlet hurtigt over en samlet front (SSP, politi, skole, hjem mv.) Centrale aktører i SSP-arbejdet Som beskrevet tidligere er der følgende centrale aktører i SSP-arbejdet: SSP-koordinatoren SSP-medarbejdere på skolerne SSP-kontaktpersoner i institutioner og klubber Familieafdelingen Sundhedstjenesten Forebyggelse og Sundhed SSP-koordinatoren arbejder på såvel det ledende, det koordinerende og det udførende niveau. De øvrige tre aktørgrupper arbejder på det koordinerende og det udførende niveau SSP-koordinatoren Det er SSP-koordinatorens opgave at koordinere den kriminalpræventive indsats, samt sørge for kommunikationen mellem det ledende, det koordinerende og det udøvende niveau. Opgaver i relation til SSP-samarbejdet SSP-koordinatorens arbejdsopgaver i forhold til det ledende og det koordinerende niveau er: At være ansvarlig for informationsudvekslingen både opad og nedad og på tværs af det ledende niveau og de øvrige niveauer (herunder politikere og lokalråd), samt på tværs af aktørerne på det koordinerende niveau At samle viden om børn og unges levevilkår og livsstil i lokalområdet f.eks. via livsstilsundersøgelser At afdække generelle og lokale årsager til kriminalitet og misbrug At beskrive lokale muligheder for at arbejde kriminalpræventivt I samarbejde med relevante aktører at udarbejde forslag til en helhedsplan for kriminalitets- og misbrugsforebyggelsen i kommunen At udvikle, indsamle og formidle metoder og ideer med udgangspunkt i ny viden At deltage i projekter og initiativer, der har en kriminalpræventiv effekt At motivere og inspirere institutioner og professionelle til at arbejde forebyggende At rådgive og vejlede alle i SSP-organisationen, der har berøringsflade med børn og unge om kriminalitets- og misbrugsforebyggelse Evaluerer indsatsen. 11

12 SSP-koordinatorens arbejdsopgaver i forhold til det udøvende niveau er: At være igangsætter, koordinator og rådgiver i forhold til de øvrige medarbejdere i kommunen, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse At være kendt og synlig, således at både kriminelle og kriminalitetstruede samt de øvrige unge føler det naturligt og trygt at søge rådgivning i netværket At være synlige i forhold til de øvrige medarbejdere i kommunen, der arbejder med børn og unge At opsamle og formidle erfaringer og viden fra det konkrete forebyggende arbejde At være ansvarlig for informationsudvekslingen mellem de forskellige deltagere i SSPsamarbejdet på det udførende niveau I samarbejde med de øvrige centrale aktører i SSP-samarbejdet at være rådgivende i forhold til sagsbehandlerne i Familieafdelingen vedrørende børn og unge, der har problemer med kriminalitet eller misbrug. Organisering SSP-koordinatoren deltager bl.a. i følgende grupper/fora: SSP og Områdecheferne Lokalrådet SSP-Mandagsgruppen Lokalgrupperne Gadeteamet Relevante ad hoc grupper SSP-medarbejdere på skolerne I Halsnæs Kommune er SSP en samarbejdsmodel, hvor alle medarbejdere, der er beskæftiget med børn og unge er vigtige aktører og i samarbejde med børnene, de unge og deres forældre er ansvarlige for at forebygge risikoadfærd. Skolerne er den arena (bortset fra hjemmet), hvor børn og unge er tilknyttet længst i deres børne- og ungeliv (dagligt i 5, 6, 7 eller 8 timer i ca. 10 år), hvorfor skolerne er en vigtig platform med gode muligheder for at klæde børn og unge på til et godt liv. Der er i øjeblikket SSP-medarbejdere på alle skolerne og i nogle tilfælde personsammenfald med SSP- og AKT-funktionen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis SSP og AKT fremover varetages af samme person(er), således at man kan udnytte ressourcerne bedst muligt og i større omfang kan opkvalificere med nødvendige kompetencer til forebyggelse af risikoadfærd. Mange opgaver ligger implicit i klasselærerfunktionen og varetages af de enkelte klasse/årgangsteam, men SSP-medarbejderne på skolerne vil kunne fungere som en lokal ressourceperson med specifikke kompetencer til forebyggelse af risikoadfærd. Formål Formålet med funktionerne for SSP-medarbejderne er: At skabe øget fokus på børn og unge, der ikke trives og afhjælpe hermed At SSP-medarbejderne på skolerne bliver ressourcepersoner i forbindelse med forebyggelse af risikoadfærd herunder kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde Mål og indikatorer Der er opstillet følgende mål og indikatorer i forhold til SSP-medarbejderne på skolen: Mål At øge den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats Indikatorer At SSP-medarbejderne oplever at have fået redskaber til at tackle problemer i hverdagen At klasselærere oplever en øget indsats i forhold til sager om elever, hvor der er bekymring om misbrug/kriminalitet 12

13 At fremme trivslen for eleverne på folkeskolerne i Halsnæs, hvad angår kriminalitets- og misbrugsproblemer At færre elever involveres i risikoadfærd At forebygge at eleverne på folkeskolerne i Halsnæs bliver sager i PPR og/eller Familieafdelingen At de involverede parter i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde oplever et øget samarbejde At forældre inddrages lokalt og af kendte aktører (dvs. skolen), når deres barn har begået kriminalitet og/eller misbrugsproblemer At elever og forældre oplever, at der bliver handlet hurtigt og effektivt i forhold til sager, hvor der er bekymring om misbrug/kriminalitet At elever og forældre på skolerne ved, hvem der er SSP-medarbejder på deres skole, og at de kender til deres funktion At elever og forældre henvender sig til SSPmedarbejderen (eller anden relevant fagperson) ved bekymring om misbrug/kriminalitet At klasselærere og øvrige lærere henvender sig til SSPmedarbejderen ved bekymring om misbrug/kriminalitet og bruger SSP-medarbejderen som faglig sparringspartner At der ca. hver 3. år gennemføres en livsstilsundersøgelse, der sammenholdes med tilsvarende undersøgelser, med henblik på at konstatere et fald i antal af børn og unge, der er involveret i risikoadfærd At flere af elevernes problemer bliver løst lokalt på den enkelte skole, inden de vokser sig til sager i PPR og/eller Familieafdelingen Der afrapporteres på mål og indikatorer i et statusnotat et år efter tiltrædelse af SSP-notatet. Opgaver i relation til SSP-samarbejdet SSP-medarbejdernes ansvarsområde er centreret omkring det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i nærmiljøet. Arbejdsopgaverne kan være følgende: At deltage i tværfaglige teams, når det er relevant, i lokalgruppemøder og i fælles møder for SSP-medarbejdere At vejlede og rådgive lærerne i at gennemføre kvalificeret kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning At deltage i relevante forældremøder med temaer som ungdomsliv, at få en teenager i huset, trivsel, alkoholsamtaler og rygemøder m.m. At tage sig af samtaler med truede elever, der er under mistanke for at være involveret i kriminalitet, elever der er under mistanke for at ryge hash, elever der har det svært i hjemmet, elever der har mange konflikter i skolen eller i fritiden mm. (forebyggende samtaler) At medvirke til, at eleverne får øje på mulighederne for meningsfyldte aktiviteter f.eks. fritidsjob og aktiviteter i deres fritid og forsøge aktivt at involvere dem i disse (inklusion) At initiere opsøgende og problemknusende arbejde på skolen, der går ud over klasselærerens råderum mhp. at forebygge kriminalitet og misbrug. Det kan f.eks. være sager om vold, hvor de involverede er spredt på flere klasser At have et overblik over skolens elever, der udviser en uheldig adfærd på skolen og i byen generelt, samt være med til at sørge for, at der bliver fulgt op på disse elever evt. ved drøftelse i skolens tværfaglige team eller underretning til Familieafdelingen At fungere som ledelsens sparringspartner i ovenstående sager. Organisering SSP-medarbejderne på skolerne: Indgår i de tværfaglige teams i relevante sager Indgår i fælles møder for SSP-medarbejderne på skolerne efter behov 13

14 Deltager i møder i lokalgrupperne ca. 6 8 gange om året Samarbejder med klasselærerne om den forebyggende indsats og undervisningen i den forbindelse Samarbejder med SSP-koordinatoren om enkeltsager (elever fra egen skole) og det forebyggende arbejde SSP-medarbejderne opkvalificeres løbende med viden og kompetencer omkring forebyggelse af risikoadfærd Familieafdelingen I forhold til SSP-arbejdet arbejder Familieafdelingens medarbejdere individorienteret med den enkelte unge i samarbejde med den unge, forældre og øvrige interessenter. Opgaver i relation til SSP-samarbejdet Familieafdelingens ansvarsområder i relation til SSP-arbejdet er følgende: At handle på og yde bistand i konkrete personsager At deltage i afhøringer af unge, som begår kriminalitet At deltage i retsmøder At udarbejde handleplaner til forebyggelse af kriminalitet At udarbejde udtalelser til anklager At udarbejde ungdomskontrakter og følge op på disse Opfølgning på ungdomssanktioner At deltage i møder i Ungesamrådet Den sociale døgnvagt ( vagttelefonen ) tager sig af afhøringer og andre sociale familiesager uden for Familieafdelingens almindelige åbningstid. Organisering Lederen af Familieafdelingen/fagkoordinator Indgår i Mandagsgruppen. Familieafdelingens medarbejdere: Samarbejder med SSP-koordinatoren om enkeltsager Gadeteamet/opsøgende arbejde Gadeteamet er et samarbejde mellem Ungdomsskolen og SSP og har til opgave at lave opsøgende og forebyggende arbejde på tider, steder og i miljøer, hvor de unge færdes. Gadeteamets medarbejdere er forankret i Fritidstilbuddet, der i forvejen arbejder med børn og unge i kommunen, da vi oplever, at det giver en positiv kontakt og relation til de unge. Gadeteamet vil altid være min. to medarbejdere på arbejde samtidig. Formål Gadeteamet skal primært sikre, at alle unge får mulighed for at blive en del af et fællesskab. Gadeteamet er en permanent ordning, men kan omdefineres, hvis behovene ændres. Målgruppen for Gadeteamet er primært de årige, der af forskellige årsager ikke er en del af et fællesskab eller er en del af et fællesskab, som indebærer en risiko for negativ udvikling for dem selv og i forhold til deres omgivelser. Gadeteamet er en fleksibel enhed, der etablerer konkrete tilbud, når behovet opstår. Det kan være tilbud om søndagsåbent i klubben, pigeprojekter mv. Gadeteamet arbejder primært med de unge i grupper, men med stor vægt på den enkelte unge og dennes særlige problemstillinger, ligesom de skal forsøge at guide de unge videre til andre af kommunens tilbud, hvis det vurderes hensigtsmæssigt (f.eks. Alkohol- og Stofrådgivningen, UU-vejledningen, Familieafde- 14

15 lingen etc.). Medarbejderne i Gadeteamet kan evt. frikøbes til at være fast støtteperson til et barn/en ung, f.eks. som supplement til kontaktpersonkorpset. Opgaver i relation til SSP-samarbejdet I forhold til SSP-samarbejdet har Gadeteamet til opgave at: Yde en hurtig, fleksibel og målrettet indsats mod og i samarbejde med målgruppen Styrke SSP-samarbejdet, så det bliver mere handlingsorienteret Efter en konkret vurdering at henvise specielt truede unge, som Gadeteamet får kendskab til, til Familieafdelingen. Organisering Gadeteamet består af medarbejdere fra Fritidstilbuddet og er organisatorisk forankret i Ungdomsskolen, der også i samarbejde med SSP står for koordinationen. I forhold til SSP-samarbejdet skal Gadeteamets medarbejdere: I samarbejde med SSP-koordinatoren være rådgivende i forhold til sagsbehandlerne i Familieafdelingen vedrørende konkrete børn og unge, der har problemer med kriminalitet eller misbrug Samarbejde med relevante aktører om grupperelaterede problemstillinger Bidrage til konkrete løsninger i situationer, hvor der er behov for aktivitetsrettede indsatser for grupper af børn og unge 6 Procesplan, implementering og evaluering Oplægget er udarbejdet af SSP-koordinatoren i foråret 2014 og løbende drøftet med ledere og chefer på Området for Skole og Kultur samt Området for Familie og Børn. Februar 2014 afholdes skoleledermøde, hvor oplægget er på dagsorden som et orienteringspunkt. Marts 2014 er oplægget på dagsorden på direktionsmødet som et orienteringspunkt. SSP-samarbejdet i Halsnæs Kommune sættes på dagsorden på mødet i marts 2014 i Udvalget for Familie og Børn. SSP-samarbejdet herunder samarbejdsstrukturen, SSP-medarbejdere på skolerne, Gadeteamet evalueres løbende. 15

16 Notat om kriminalitetssituationen samt kriminalitetsudviklingen blandt børn og unge mellem 14 og 17 år i Halsnæs Kommune i perioden Notatet er baseret på tal fra Danmarks Statistik ud fra strafferetslige afgørelser i ovennævnte periode. Den kriminelle lavalder var 15 år indtil 1. juli 2010, hvor den blev nedsat til 14 år. Den kriminelle lavalder er igen pr. 1. marts 2012 ændret til 15 år. Professor ved Københavns Universitet Flemming Balvig har siden 1979 med jævne mellemrum gennemført undersøgelser om børn og unges kriminalitet og den seneste undersøgelse udkom i marts 2011 med titlen Lovlydig ungdom (kan downloades på Ungdommen i dag er mere lovlydig end tidligere, og kriminaliteten blandt de unge er ikke steget siden 2006, fastslår den nye undersøgelse. Fra 2001 til 2006 steg antallet af årige, der af politiet var mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, fra 18,6 til 22,3 (pr årige). I perioden frem til 2009 var billedet vendt, og antallet af mistænkte faldet markant til 14,2 (pr årige). Flemming Balvigs undersøgelse viser også, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel i skolen og lovlydighed. De unges skolegang er vigtig for, om de bliver indblandet i kriminalitet eller ej. Gode skoleforhold mindsker risikoen for, at den unge begår alvorlig kriminalitet, og øger samtidig sandsynligheden for, at unge helt afholder sig fra tyveri, hærværk og vold mv. Afstanden mellem de unge, der udøver kriminalitet, og dem, som ikke gør, er i dag blevet betydelig større. Det er derfor vigtigt at have endnu mere fokus på trivsel og rummelighed i skolen. Billedet i Halsnæs Kommune viser samme tendens, hvis man ser på strafferetslige afgørelser for børn og unge, hvor niveauet er faldet fra 98 strafferetslige afgørelser i 2007 til 50 strafferetslige afgørelser i 2012 (seneste opgørelse fra Danmarks statistik). På de følgende sider fremgår det, at en stor del af de strafferetslige afgørelser, der er registreret for børn og unge i perioden omhandler to kriminalitetstyper nemlig mangler ved køretøj samt færdselsovertrædelser, hvorimod alvorligere kriminalitet såsom vold, røveri og overtrædelse af våbenloven heldigvis er forholdsvis sjældent forekommende. Kriminalitet er en blandt mange risikofaktorer (alkohol, rusmidler, rygning, trivsel, skolefravær etc.) og er symptom på udfordringer i vedkommendes tilværelse, hvorfor vi ikke ud fra den udarbejdede statistik vil konkludere på årsager og faktorer til at tallene ser ud som de gør, men positivt er det, at tallene er forholdsvis beskedne samt at tendensen ser ud til at være, at børn og unge er mere lovlydige end tidligere. Ud fra senere års fokus og undersøgelser om Social Pejling (betydning af unges risikoadfærd ud fra forestillinger om andre unges forbrug og adfærd) ved vi, at børn og unge har et helt forvrænget billede af, hvad andre børn og unge gør (flertalsmisforståelser), hvilket har indflydelse på de unges risikoadfærd (sociale overdrivelser) altså bliver deres forbrug af f.eks. alkohol større fordi de tror, at de andre børn og unge drikker mere end de faktisk gør derfor er det også meget vigtigt (som en del af det forebyggende arbejde), at vi (medier og voksne) ikke italesætter problemstillinger og risikoadfærd som et normalbegreb, når den faktuelle virkelighed heldigvis fortsat er, at hovedparten af børn og unge forstår og formår at holde sig på dydens smalle sti (de fleste børn og unge passer skolen, drikker sig ikke fulde, laver ikke kriminalitet, bruger ikke euforiserende stoffer etc.) Halsnæs Kommune har fra skoleåret 2012/2013 gennemført forløb med Social Pejling i samtlige 6. klasser, hvilket vi fortsætter med i de kommende år. De følgende sider er en underbygning af ovenstående og udspecificering af de strafferetslige afgørelser på kriminalitetstyper. 16

17 Notat om strafferetslige afgørelser for børn og unge i alderen år i Halsnæs Kommune i perioden (Tallene er baseret på tal fra Danmarks Statistik) Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 14 årige MINUS MINUS MINUS MINUS MINUS MINUS 15 årige årige årige I alt Unge Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 14 årige MINUS MINUS MINUS årige årige årige I alt Unge Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 14 årige Minus Minus Minus 15 årige årige årige I alt Unge Note 1: To kriminalitetstyper ( Mangler ved køretøj og Færdselsovertrædelser ) står for en meget stor del af de strafferetslige afgørelser: udgør de 38 forhold ud af de registrerede 98 forhold, hvilket er 39% af samtlige strafferetslige afgørelser udgør de 28 forhold ud af de registrerede 77 forhold, hvilket er 36% af samtlige strafferetslige afgørelser udgør de 26 forhold ud af de registrerede 69 forhold, hvilket er 38% af samtlige strafferetslige afgørelser udgør de 23 forhold ud af de registrerede 50 forhold, hvilket er 46% af samtlige strafferetslige afgørelser udgør de 22 forhold ud af de registrerede 48 forhold, hvilket er 46% af samtlige strafferetslige afgørelser udgør de 22 forhold ud af de registrerede 50 forhold, hvilket er 44% af samtlige strafferetslige afgørelser Note 2: Statistikkerne giver IKKE et billede af antal unge, der har begået forskellige ulovlige forhold, da enkelte unge kan have forvoldt flere forhold. Statistikkerne er et billede af, hvilket køn og aldersgruppe, der har udøvet de forskellige forhold. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til 14 år (er pr. 1. marts 2012 igen ændret til 15 år). Note 3: Statistisk betyder ovenstående tal, at: 2007: 9,25% af de årige har fået en strafferetslig afgørelse eller 91,75% af de årige har IKKE fået en sådan 2008: 7,10% af de årige har fået en strafferetslig afgørelse - eller 92,90% af de årige har IKKE fået en sådan 2009: 6,32% af de årige har fået en strafferetslig afgørelse - eller 93,68% af de årige har IKKE fået en sådan 2010: 3,24% af de årige har fået en strafferetslig afgørelse - eller 96,76% af de årige har IKKE fået en sådan (1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til 14 år) 2011: 3,06% af de årige har fået en strafferetslig afgørelse - eller 96,94% af de årige har IKKE fået en sådan 2012: 4,37% af de årige har fået en strafferetslig afgørelse - eller 95,63% af de årige har IKKE fået en sådan (1. marts 2012 blev den kriminelle lavalder hævet til 15 år) Det skal dog bemærkes, at ovenstående ikke tager højde for, hvorvidt enkelte unge har begået flere forhold, hvilket så vil betyde en lavere procent, der har fået en strafferetslig afgørelse eller højere procentdel, der ikke har fået en sådan. 17

18 Strafferetslige afgørelser for unge mellem 15 og 17 år i Halsnæs Kommune i 2007 Strafferetslige afgørelser (ifølge Danmarks Statistik) på alder og køn: Køn Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 15 årige MINUS MINUS MINUS årige MINUS MINUS MINUS årige MINUS MINUS MINUS I alt MINUS MINUS MINUS Strafferetslige afgørelser (Danmarks Statistik) udspecificeret på kriminalitetstyper: 2007 Alder 15 årige 16 årige 17 årige Køn M K M K M K Simpel vold Alvorligere vold 1 Butikstyveri Tyveri fra bil, båd m.v. 1 Andre tyverier Brugstyveri (knallert) Brugstyveri (cykel) Ulovlig omgang med hittegods 2 Røveri 1 1 Hærværk Mangler ved køretøj Færdselslovovertrædelse Lov om euforiserende stoffer 1 1 Andre særlove Indbrud i butik m.fl. 1 Indbrud i fritidshuse 1 Hæleri 1 1 Forbrydelse mod offt. myndighed 1 1 Love vedr. penge/bev./spil 1 Forsøg på manddrab 1 Freds /ærekrænkelser Spiritus/promille kørsel 1 Våbenloven 1 Love vedr. arbejdstransport 1 Falsk forklaring 1 Forhold i alt Unge pr. årgang Note 1: To kriminalitetstyper ( Mangler ved køretøj og Færdselsovertrædelser ) står for 38 forhold ud af de registrerede 98 (2007), hvilket er 39% af samtlige strafferetslige afgørelser i 2007 Note 2: Statistikkerne giver IKKE et billede af antal unge, der har begået forskellige ulovlige forhold, da enkelte unge kan have forvoldt flere forhold. Statistikkerne er et billede af, hvilket køn og aldersgruppe, der har udøvet de forskellige forhold. 18

19 Strafferetslige afgørelser for unge mellem 15 og 17 år i Halsnæs Kommune i 2008 Strafferetslige afgørelser (ifølge Danmarks Statistik) på alder og køn: Køn Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 15 årige årige årige I alt Strafferetslige afgørelser (Danmarks Statistik) udspecificeret på kriminalitetstyper: 2008 Alder 15 årige 16 årige 17 årige Køn M K M K M K Simpel vold Alvorligere vold Butikstyveri Tyveri fra bil, båd m.v. Andre tyverier Brugstyveri (knallert) Brugstyveri (cykel) 1 Ulovlig omgang med hittegods Røveri Hærværk 1 2 Mangler ved køretøj Færdselslovovertrædelse Lov om euforiserende stoffer Andre særlove 1 Indbrud i butik m.fl. Indbrud i fritidshuse Hæleri Forbrydelser mod offt. Myndighed 1 Love vedr. penge/bev./spil Forsøg på manddrab Freds /ærekrænkelser 1 1 Spiritus/promille kørsel 1 Våbenloven 1 Love vedr. arbejdstransport Falsk forklaring 1 Forhold i alt Unge pr. årgang Note 1: To kriminalitetstyper ( Mangler ved køretøj og Færdselsovertrædelser ) står for 28 forhold ud af de registrerede 77 (2008), hvilket er 36% af samtlige strafferetslige afgørelser i 2008 Note 2: Statistikkerne giver IKKE et billede af antal unge, der har begået forskellige ulovlige forhold, da enkelte unge kan have forvoldt flere forhold. Statistikkerne er et billede af, hvilket køn og aldersgruppe, der har udøvet de forskellige forhold. 19

20 Strafferetslige afgørelser for unge mellem 15 og 17 år i Halsnæs Kommune i 2009 Strafferetslige afgørelser (ifølge Danmarks Statistik) på alder og køn: Køn Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 15 årige årige årige I alt Strafferetslige afgørelser (Danmarks Statistik) udspecificeret på kriminalitetstyper: 2009 Alder 15 årige 16 årige 17 årige Køn M K M K M K Vold - simpel Vold - Alvorligere 1 1 Vold offentlig myndighed 1 Butikstyveri 2 1 Tyveri fra bil, båd m.v. Andre tyverier 1 Brugstyveri (knallert) Brugstyveri (cykel) Brugstyveri (bil) Ulovlig omgang med hittegods Røveri 1 1 Hærværk 1 2 Mangler ved køretøj 6 11 Færdselslovovertrædelse Lov om euforiserende Stoffer 2 1 Andre særlove 1 Indbrud i butik m.fl. 1 1 Indbrud i villa, lejlighed 2 Indbrud i fritidshuse Bedrageri 1 Hæleri 1 Forbrydelser mod offt. myndighed Forsøg på manddrab Uagtsomt manddrab (færdsel) 1 Freds /ærekrænkelser Spiritus/promille kørsel Våbenloven Love vedr. spil m.m. 1 1 Falsk forklaring Forhold i alt Unge pr. årgang Note 1: To kriminalitetstyper ( Mangler ved køretøj og Færdselsovertrædelser ) står for 26 forhold ud af de registrerede 69 (2009), hvilket er ca. 38% af samtlige strafferetslige afgørelser i 2009 Note 2: Statistikkerne giver IKKE et billede af antal unge, der har begået forskellige ulovlige forhold, da enkelte unge kan have forvoldt flere forhold. Statistikkerne er et billede af, hvilket køn og aldersgruppe, der har udøvet de forskellige forhold. 20

21 Strafferetslige afgørelser for unge mellem 14 og 17 år i Halsnæs Kommune i 2010 Strafferetslige afgørelser (ifølge Danmarks Statistik) på alder og køn: Køn Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 14 årige MINUS MINUS MINUS årige årige årige I alt Strafferetslige afgørelser (Danmarks Statistik) udspecificeret på kriminalitetstyper: 2010 Alder 14 årige 15 årige 16 årige 17 årige Køn M K M K M K M K Simpel vold Alvorligere vold Butikstyveri Tyveri fra bil, båd m.v. Andre tyverier 1 1 Brugstyveri (knallert) Brugstyveri (cykel) Brugstyveri (bil) 1 Brugstyveri (andet) Ulovlig omgang m. hittegods Røveri 1 Hærværk 1 Mangler ved køretøj Færdselslovovertrædelse 4 3 Lov om euforiserende stoffer Andre særlove Indbrud i butik m.fl. 1 Indbrud i fritidshuse 1 Indbrud i villa, lejlighed m.v. 1 Hæleri 1 1 Forbrydelser m. offt. myndighed Love vedr. penge/bev./spil Forsøg på manddrab Freds /ærekrænkelser Spiritus/promille kørsel Våbenloven Love vedr. arbejdstransport Falsk forklaring Forhold i alt Unge pr. årgang Note 1: To kriminalitetstyper ( Mangler ved køretøj og Færdselsovertrædelser ) står for 23 forhold ud af de registrerede 50 (2010), hvilket er 46% af samtlige strafferetslige afgørelser i Note 2: Statistikkerne giver IKKE et billede af antal unge, der har begået forskellige ulovlige forhold, da enkelte unge kan have forvoldt flere forhold. Statistikkerne er et billede af, hvilket køn og aldersgruppe, der har udøvet de forskellige forhold. Fra 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til 14 år. 21

22 Strafferetslige afgørelser for unge mellem 14 og 17 år i Halsnæs Kommune i 2011 Strafferetslige afgørelser (ifølge Danmarks Statistik) på alder og køn: Køn Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 14 årige årige årige årige I alt Strafferetslige afgørelser (Danmarks Statistik) udspecificeret på kriminalitetstyper: 2011 Alder 14 årige 15 årige 16 årige 17 årige Køn M K M K M K M K Simpel vold Alvorligere vold Vold mod offentlig myndighed 1 Trusler 1 Butikstyveri Tyveri fra bil, båd m.v. Andre tyverier Brugstyveri (knallert) Brugstyveri (cykel) Brugstyveri (andet) 1 Ulovligt omgang m. hittegods Bedrageri 1 Røveri 1 1 Hærværk 2 Mangler ved køretøj 5 5 Færdselslovovertrædelse Lov om euforiserende stoffer 1 3 Andre særlove Indbrud i butik m.fl. Indbrud i fritidshuse Indbrud i villa, lejlighed m.v. 1 Hæleri Forsøg på manddrab Spiritus/promille kørsel Våbenloven 1 Falsk forklaring Forhold i alt Unge pr. årgang Note 1: To kriminalitetstyper ( Mangler ved køretøj og Færdselsovertrædelser ) står for 22 forhold ud af de registrerede 48 forhold, hvilket er ca. 46 % af samtlige strafferetslige afgørelser i 2011 Note 2: Statistikkerne giver IKKE et billede af antal unge, der har begået forskellige ulovlige forhold, da enkelte unge kan have forvoldt flere forhold. Statistikkerne er et billede af, hvilket køn og aldersgruppe, der har udøvet de forskellige forhold. 22

23 Strafferetslige afgørelser for unge mellem 14 og 17 år i Halsnæs Kommune i 2012 Strafferetslige afgørelser (ifølge Danmarks Statistik) på alder og køn: Køn Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 14 årige årige årige årige I alt Strafferetslige afgørelser (Danmarks Statistik) udspecificeret på kriminalitetstyper: 2012 Alder 14 årige 15 årige 16 årige 17 årige Køn M K M K M K M K Simpel vold 2 3 Alvorligere vold 2 1 Vold mod offentlig myndighed Trusler Butikstyveri Tyveri fra bil, båd m.v. Andre tyverier Brugstyveri (knallert) Brugstyveri (cykel) Brugstyveri (bil) 1 Brugstyveri (andet) Ulovligt omgang med hittegods 1 Bedrageri Røveri Hærværk 2 Mangler ved køretøj Færdselslovovertrædelse 4 5 Lov om euforiserende stoffer 2 Andre særlove 1 Skatte- og afgiftslove 1 Indbrud i butik m.fl. Indbrud i fritidshuse Indbrud i villa, lejlighed m.v. Hæleri Forsøg på manddrab Spiritus/promille kørsel Våbenloven Falsk forklaring Forhold i alt Unge pr. årgang Note 1: To kriminalitetstyper ( Mangler ved køretøj og Færdselsovertrædelser ) står for 22 forhold ud af de registrerede 50 forhold, hvilket er ca. 44 % af samtlige strafferetslige afgørelser i 2012 Note 2: Statistikkerne giver IKKE et billede af antal unge, der har begået forskellige ulovlige forhold, da enkelte unge kan have forvoldt flere forhold. Statistikkerne er et billede af, hvilket køn og aldersgruppe, der har udøvet de forskellige forhold. Fra 1. marts 2012 blev den kriminelle lavalder hævet til 15 år. 23

24 Bilag 2 kort fakta ark SSP er, som det også tidligere er beskrevet en samarbejdsmodel, hvor relevante aktører samarbejder omkring forebyggelse af unges risikoadfærd. Der er i Halsnæs Kommune ansat en SSP-koordinator, der har som sin primære opgave at koordinere de forskellige risikoadfærdsforebyggende indsatser samt at opkvalificere fagpersoner, der arbejder med børn, unge og forældre til at varetage dette. Eksempler på indsatser: Koordinering af tilbud om Blå mandag, hvor der afholdes informationsmøder med konfirmander og forældre, tilbydes arrangementer med tryg blå mandag, hvor Halsnæs Kommune arrangerer transport til København og hjem samt har medarbejder på turen Social Pejling undervisningstilbud i samtlige 6. klasser om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser samt med efterfølgende forældremøder på samtlige skoler Udsendelse af Rusmiddelguide med følgebrev til samtlige forældre på 8. årgang Efteruddannelse (1 årigt) og opkvalificering af medarbejdere i fritidstilbuddet omkring Unge og rusmidler, således at vi i normaltilbuddet kan rumme og inkludere unge, der er grænsesøgende Udarbejdelse af oversigt over forebyggende tilbud på skoleområdet (materialer m.m.) Kursustilbud/opkvalificering af lokale netværk og andre fagpersoner Udvikling af kørekort til fritidsjob Udvikling og faglig sparring på opsøgende arbejde Udvikling af ungeprofilundersøgelser Råd og vejledning til forældre Etc. 24