Boligsocial helhedsplan for Dianavænget

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan for Dianavænget

2 Indhold Forord... 3 Hovedudfordringer... 6 Indsatserne... 8 Indsatsområde 1. Børn, unge og familie... 9 Aktivitet 1. Hjem/skole samarbejdet De unges fremtid Aktivitet 2. Aktivt medborgerskab for unge Aktivitet 3. Bydelsmødre Aktivitet 4. Bydelsfædre synlige voksne Aktivitet 5. Tryghedsfremmende tiltag Indsatsområde 2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Aktivitet 1. Unge og arbejdsmarked Aktivitet 2. Hjælp til selvhjælp muligheder, ansvar og job 30+ år Indsatsområde 3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitet 1. Medborgerhusets aktiviteter og arrangementer Aktivitet 2. Sundhed og livskvalitet Organisering og evaluering Overordnet tidsplan Finansiering Side 2 af 34

3 Forord Der hersker, på godt og ondt, en særlig opfattelse af et boligområde som Dianavænget. Oftest fremhæves de negative aspekter, men for de mennesker der bor der, er området først og fremmest deres hjem med alt, hvad det måtte indebære. Denne helhedsplan vil modarbejde de problematiske tendenser og dermed skabe rammerne, for at Dianavænget kan ryste betegnelsen særligt udsat boligområde af sig. I perioden har området haft en boligsocial helhedsplan. Denne har påvirket beboerne positivt ved bl.a. at øge deres engagement og deltagelse i aktiviteter. Det biblioteksbaserede medborgercenter har også været med til at skabe større sammenhængskraft i og ud af området. Den positive udvikling i området er sket med udgangspunkt i empowerment-metoden, hvor beboere i området løbende har tilkendegivet deres ønsker og behov. Beboerne har inspireret hinanden til aktivt at ændre egen livssituation og bidrage til fællesskabet. Det er netop denne positive udvikling den kommende boligsociale helhedsplan ønsker at styrke. Dianavænget er et mangfoldigt område med mange ressourcer, men også et område, hvor problemer af både social, sundhedsmæssig og økonomisk karakter præger beboernes dagligdag. Udarbejdelsen og gennemførelsen af den boligsociale helhedsplan er et samarbejde mellem beboerne, Kristiansdals Boligforening og Odense Kommune. Den kommende boligsociale helhedsplan skal gælde fra november 2013 til oktober Helhedsplanen vil holde særligt fokus på følgende indsatsområder: Børn, unge og familie Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Helhedsplanen er i tråd med Odense Kommunes fokuspunkter. Den strategiske grundsten i alle kommunens indsatser skal være Ny virkelighed Ny velfærd (herefter Ny - Ny ), hvor samarbejde, forebyggelse og fællesskaber er kodeordene. Det handler om i højere grad at styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag primært løses af kommunen. Alle skal udvise solidaritet og bidrage med de kompetencer, de hver især besidder. Kommunens børn- og ungepolitik tager afsæt i Ny Ny, og omsætter det til pejlemærker for fremtiden i arbejdet med børn og unge. Fokus er på at ruste børnene både fagligt og menneskeligt. De skal forberedes til tilværelsen som ung og voksen med uddannelse og job. Ny - Ny anskuer sundhed, trivsel og stærke fællesskaber som vejen til styrket udvikling og læring. De kommunale aktører er ikke alene om arbejdet med børn og unges opvækst; forældre og familiens netværk er helt centrale. Derudover bidrager et aktivt nærmiljø, hvor institutioner og skoler samarbejder med foreninger, frivillige, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, til at berige arbejdet med børn og unge. Fokusering er en koordinerende og sammenhængende tilgang til boligområdet fra alle aktører, for derved at skabe et endnu bedre boligområde for beboerne. Side 3 af 34

4 Den boligsociale helhedsplan på Dianavænget er således med til at understøtte de indsatser, Odense Kommune allerede lægger vægt på. Baggrund - Boligområdet Dianavænget Dianavænget er beliggende i Dalum i det sydvestlige Odense. Dianavænget består af 248 lejemål og grænser op til Heliosvænget med 215 lejemål samt Floravænget med ejerlejligheder. Dianavænget består af 10 etageblokke udført i betonelementer, opført i perioden 1972 til Fem blokke er i to etager, hvoraf de tre har adgang via altangange. De øvrige fem blokke på Dianavænget er tilført en ekstra etage i 1991 og fremstår nu med tre etager. Alle blokke har fuld kælder. Der er tale om temmelig nedslidte lejligheder med umoderne køkkener og badeværelser og flere beboere klager over utætte vinduer. I forbindelse med den boligsociale helhedsplan forventes en påbegyndelse af en fysisk helhedsplan. Dialogen om en fysisk renovering af Dianavænget er i gang mellem Landsbyggefonden og Kristiansdals Boligforening. Under den fysiske helhedsplan forventes en genhusning af områdets beboere, hvilket kan få betydning for fraflytningsprocenter og indvirke på beboernes trivsel i byggeperioden. Begge helhedsplaner forventes at have positiv indflydelse på områdets udvikling og den samlede attraktionsværdi for boligområdet. I 2010 etableredes servicefaciliteter til områdets ejendomsfunktionærer samt en containerplads. En række kælderrum er blevet istandsat og konverteret til motionsrum, støttet af afdelingsbestyrelsen på Dianavænget og forstadspuljemidler fra Odense Kommune. Områdets grønne områder er inden for de sidste år blevet tilført nyt legepladsudstyr og et lille torv. Ligeledes blev der i 2010 opført et nyt Medborgerhus på 400 kvadratmeter. Beboerne stemte på et afdelingsmøde i september 2007 stemte for opførelsen af Medborgerhuset. For at sætte gang i aktiviteter i beboerhuset indgik Dalum Ungdomsskole og Kristiansdals Boligforening, under helhedsplanen , et partnerskab med Odense Centralbibliotek om etableringen af et biblioteksbaseret medborgercenter ( ). Siden har parterne og beboerne i fællesskab iværksat forskellige aktiviteter. Det har været vigtigt, at beboerne hurtigt tog ejerskab for Medborgerhuset, og blev klar over hvilke muligheder det indebar. Dermed blev grundstenen lagt til en kultur med borgeren i centrum. Beboersammensætning På Dianavænget er der 628 beboere i de 244 beboede husstande (maj 2013). Altså er der 2,6 beboere per beboet husstand mod de 2,1 i Odense som helhed. Boligområdet er kendetegnet ved en høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande nemlig 65,5 % hvor tallet for Odense Kommune er 10,5 % (maj 2013). Siden januar 2008 er andelen af ikke-vestlige indvandrere i området steget med 6,3 procentpoint. Der bor mange børn og unge på Dianavænget: gruppen af 0-17-årige udgør således hele 38,4 % af den samlede beboermasse, mens det tilsvarende tal for Odense Kommune er 20 %. Til gengæld er der en stor underrepræsentation af borgere i aldersgrupperne og 65+. Til sammen udgør disse således 15,7 % af beboerne, mens tallet for Odense Kommune er 33,7 % (maj 2013). På Dianavænget vokser mange børn op med kun en forsørger. Andelen af børn og unge (under 18 år), der bor med kun en forsørger er således 47,3 %. Tallet for Odense Kommune er 20,4 Side 4 af 34

5 % (maj 2013). På Dianavænget er andelen endog steget med ikke mindre end 13,8 procentpoint siden januar Til gengæld bor der mange børn i hver enkelt husstand. Mens der f.eks. i 13,1 % af husstandene bor 3-4 børn er det samme tal for Odense 3,1 % og hvor der i 76,3 % af husstandene i Odense ikke bor børn, er det samme tal for Dianavænget 57 % (maj 2013). Tallene er fra Odense Kommunes monitoreringssystem. Beskæftigelse Dianavænget er udfordret på beskæftigelsen. Således er hele 54,8 % af beboerne mellem 18 og 64 år uden for arbejdsmarkedet, mod et tilsvarende tal for Odense på 20,5 % (marts 2013). Siden januar 2008 har stigningen været 2,4 procentpoint, mens den i Odense har været 2,1 procentpoint. I forhold til forsørgelsesgrundlaget ses, at der blandt Dianavængets beboere mellem 18 og 64 år især er en overrepræsentation af førtidspensionister (20,2 % mod 7,9 % i Odense Kommune) og kontanthjælpsmodtagere (25,8 % mod 5,3 % i Odense Kommune), mens der er langt færre selvforsørgende (24,1 % mod 55,3 % i Odense Kommune). I perioden fra januar 2008 og frem til i dag er der sket et fald i andelen af selvforsøgende på 8,9 procentpoint, men en stigning i andelen af SU-modtagere på 6,4 procentpoint (marts 2013). Isoleret set, er tendensen blandt årige nogenlunde den samme. 22 % i aldersgruppen er uden for arbejdsmarkedet mod 9,8 % i Odense. Tallet er faldet siden januar 2008 med 4,2 procentpoint på Dianavænget (marts 2013). En analyse af aldersgruppens forsørgelsesgrundlag viser, at der har været en lille stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere i perioden. Samtidig er andelen af SU-modtagere steget (5,4 procentpoint), og der har kun været et lille fald i andelen af selvforsørgende (2,2 procentpoint). Samlet set er tallene dog ikke lige så gode som dem for Odense Kommune, fordi andelen af kontanthjælpsmodtagere er på 18 % mod 5,7 % i Odense, og andelen af SUmodtagere i Odense er på 60,3 %, mod 49,3 % på Dianavænget. På grund af diskretionshensyn, vises andelstal for førtidspensionister og dagpengemodtagere ikke. Bemærk at alle beskæftigelsestal er opgjort ved hjælp af helmånedspersoner. Tallene er fra Odense Kommunes monitoreringssystem. Indkomst og uddannelse En anden stor udfordring på Dianavænget er et lavt indkomst- og uddannelsesniveau. Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst for beboere på 15 år og derover på Dianavænget var i kr., mens det tilsvarende tal for Odense i samme år var kr.. Et andet interessant tal fra 2009 viser, at de borgere der tilflytter området har en lavere indkomst ( kr.) end dem, der fraflytter ( ). I 2010 tjente hele 31,2 % af de fuldt skattepligtige beboere på 15 år eller derover under kr. i bruttoindkomst, mens det tilsvarende tal for Odense Kommune er 16,5 %. Og mens 30,7 % af indbyggerne i Odense Kommune havde en årsløn på eller derover, var den tilsvarende andel på Dianavænget 7,5 %. En analyse af uddannelsesniveauet viser, at en stigende andel af beboerne på 15 år og derover (54,7 %) alene har grundskole eller uoplyst uddannelse mod et tilsvarende tal for Odense på 34,7 %. Derimod er andelen af beboere med en erhvervs- eller kort videregående uddannelse faldet til 23,4 % i 2010, mod et tilsvarende tal for Odense Kommune på 34 %. Andelen af beboere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er relativt stabil og ligger i 2010 på 9,1 %, mod et tilsvarende tal for Odense på 21,1 %. Side 5 af 34

6 Tallene stammer fra Danmarks Statistik. Følgende matrix illustrerer Dianavængets hovedudfordringer på plan- og indsatsniveau. Hovedudfordringer Niveau Problemstilling Mål Indikator Plan niveau Området er et særligt udsat boligområde, med de følgende problematikker: høj arbejdsløshed og kriminalitet. At modarbejde arbejdsløshed og kriminalitet. Et fald i kriminalitet, set i forhold til Børn, unge og familie problematik- isolation, manglende forståelse for skole og uddannelsesliv. Uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge. Manglende ansvarsfølelse blandt områdets beboere. Lav tilknytning til arbejdsmarkedet og, blandt voksne, et lavt uddannelsesniveau At skabe sammenhæng mellem hjem/skole. At skabe tryghed og trivsel i området. At understøtte børn og unges aktive medborgerskab. At flere unge kommer i uddannelse og afslutter den. At flere voksne får vejledning med henblik på uddannelse og beskæftigelse. Skoletrivsel øges. Tryghed i boligområdet øges (Naboskabsundersøgelsen). Fald i hærværk set i forhold til Flere unge i uddannelse, målt på SU. Andelen af unge på kontanthjælp falder. Manglende forståelse for demokratiske spilleregler og vigtigheden af deltagelse i den demokratiske proces At beboerne i højere grad bliver aktive medborgere og får en forståelse for det samfund de er en del af. Flere deltager i aktivitet i og udenfor området. Årlig frivillighedsrapport, både kvalitativt og kvantitativt. Indsatsniveau Børn, unge og familie 1. Hjem/skole samarbejdet 2. aktivt medborgerskab 3. bydelsmødre 4. bydelsfædre 5. tryghedsfremme nde tiltag At skabe et samarbejde mellem hjem og skole. At bibringe de unge forskellige realkompetencer. At give mødre et kompetenceløft. At give fædrene et kompetenceløft. 1. skoletrivselen øges, målt på skoleskift og pjæk 2. flere i målgruppen kommer i fritidsjob, praktik eller job. 50 % af de unges sluses videre til Side 6 af 34

7 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 1. Unge og arbejdsmarkedet 2. hjælp til selvhjælp Beboernetværk, inddragelse og demokrati 1. Medborgerhusets aktiviteter og arrangementer 2. Sundhed og livskvalitet At øge tryghed på Dianavænget. At flere unge påbegynder uddannelse og/eller job At der er større forståelse for og tilknytning til arbejdsmarkedet. At styrke beboernes personlige ressourcer ift. at blive aktive medborgere. At øge graden af frivillighed på Dianavænget. At beboerne i højere grad tager ansvar for egen og familiens sundhed fritidsjobsformidlingen 3. mødre spiller en aktiv rolle på Dianavænget 4. fædrene spiller en aktiv rolle på Dianavænget 5. mindre kriminalitet blandt unge 1. andelen af unge på kontanthjælp falder 2. flere i fritidsjob 3. flere i uddannelse 4. flere unge og voksne kommer i praktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse 1. beboerne tager del i aktiviteterne i området og står selv for disse 2. etablering af 4 foreninger i hele perioden 3. graden af frivillighed øges medlemmer i motionsforening en Side 7 af 34

8 Indsatserne Helhedsplanen tager sit udgangspunkt i tre indsatsområder, målrettet nedbrydelsen af de negative tendenser. En høring af beboerne har sikret disses opbakning til prioriteringen og deres medejerskab er dermed sikret. Helhedsplanens metodiske fundament findes i Odense Kommunes NY-NY vision suppleret af Kristiansdals Boligforenings perspektiver på de forskellige problemstillinger på Dianavænget. Indsatsområderne er: Børn, unge og familie Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Børn, unge og familie-indsatsen er løftestang for Uddannelse, beskæftigelse og erhverv og Beboernetværk, inddragelse og demokrati. Fælles for disse indsatser er, at de tager udgangspunkt i det aktive medborgerskab og medborgercenter-tanken. Ved at holde fokus på det aktive medborgerskab, sikres ikke blot, at indsatserne forankres hos beboerne på en konstruktiv måde, men også at Odense Kommune indgår som en aktiv og forpligtet partner i implementeringen af helhedsplanen. Samspillet mellem professionelle og frivillige kræfter er væsentligt. De frivillige møder med engagement, nærvær og nye perspektiver og de professionelle supplerer med faglighed, erfaring med sociale problematikker og langsigtede strategier. På den måde understøtter de to aktører hinanden i udviklingen af nye velfærdsløsninger. Det aktive medborgerskab er hjørnestenen i både Kristiansdals Boligforening og Odense Kommunes strategier. De tre indsatsområder tager afsæt i medborgerhuset, der er fundamentet for det boligsociale arbejde i denne helhedsplan. Side 8 af 34

9 Indsatsområde 1. Børn, unge og familie Problemkompleks Dianavænget slutter sig om sig selv med begrænset berøring til det omkringliggende samfund. Udgangspunktet i denne indsats er børn og unge samt en styrkelse af forældrenes rolle. Børn og unge skal kompetenceudvikles, så de på lige fod med øvrige børn i lokalområdet, kan deltage i forskellige aktiviteter. Forældrene skal inddrages i børnenes hverdagsliv og skolegang samt aktivt involveres i konkrete netværk med værktøjer til at handle og støtte op om børn og unges liv. Gennem en dialogbaseret metode, skal samarbejdet med forældrene resultere i en velfungerende skolegang, uddannelsesøgning og beskæftigelsessituation. Herved forbedres børn og unges opvækst og deres sociale forhold. En gruppe Bydelsmødre har i 2012 dannet en forening, men mangler grundlæggende støtte til denne forankringsproces. Mændenes aktive deltagelse på Dianvænget er lille, og de har udtrykt ønske om aktiviteter lig dem i bydelsmødre-konceptet. Bydelsmødre/fædre arbejder for et positivt fællesskab på tværs af alder og etnicitet, hvor emner som værdier, moral, normsæt og redskaber til børneopdragelse kommer i spil. Formål Formålet med indsatsen er at skabe tryghed og trivsel for børn, unge og deres familier med udgangspunkt i det aktive medborgerskab og kompetenceudvikling hos målgruppen. Mål at skabe samarbejde mellem hjem og skole at skabe tryghed og trivsel på Dianavænget at understøtte børn og unges aktive medborgerskab Succeskriterier Skoletrivslen øges målt på skoleskift og pjæk et årligt fald i begge henseender på 20% ift Trygheden på Dianavænget øges. Måles via Naboskabsundersøgelsen Et fald i hærværk set ift Mindre kriminalitet blandt unge. Der skal påvises et fald ift Aktiviteter Børne-, unge- og familieindsatsen tager udgangspunkt i fem aktiviteter, som understøtter hinanden. Udgangspunktet er støtte, der tager afsæt i de unges liv og de sociale rum, hvori de færdes, nemlig skolen, fritiden og hjemmet. Forældrerollen skal styrkes for at sikre forebyggelsen af en negativ social arv og samtidig stimulere ønsket om det gode liv. Hjem/skole samarbejdet de unges fremtid I denne aktivitet er fokus på skolegangen som børn og unge oplever den. De skal ganske enkelt have mere ud af deres skolegang. Ved at øge skoletrivslen skal fundamentet lægges for et godt uddannelses- og arbejdsliv. Aktivt medborgerskab for unge Side 9 af 34

10 Ambitionen med denne aktivitet er, at skabe små intensive uddannelsesforløb med fokus på, hvordan børn og unge bliver aktive medborgere i det danske samfund. Tanken er, at der skal være fokus på alternative emner og læring. Den unge skal kunne se sig selv i disse forløb. Bydelsmødrene Den nyetablerede forening Bydelsmødre i Dianavænget skal understøttes med kompetenceudvikling således, at kvinderne styrker sig selv, deres børn og deres familier via samarbejde med fagpersoner. Bydelsfædre synlige voksne Bydelsfædrene er tænkt som et socialt forum, hvor lokale fædre fra Dianavænget kan danne kontakt og relationer til hinanden på tværs af etnicitet. Bydelsfædrene skal gives et kompetenceløft, som sikrer, at de agerer som kompetente rollemodeler. Tryghedsfremmende tiltag Der vil altid være grupper af unge, der ikke evner at indgå i fællesskabet. I denne aktivitet skal der arbejdes med de 5 % unge, der er i risikogruppen for kriminalitet. Odense Kommunes understøttelse af indsatsområdet Odense Kommune understøtter dette indsatsområde med følgende politikker og strategier: 1. Børn- og ungepolitikken Sammen på Spring Det sammenhængende børn- og ungeliv. 2. Ungestrategien Sammen om uddannelse og job 3. Fritidspolitikken og den nye klubstruktur (herunder fritidsspilfordelerrollen) 4. Ungdomsskolestrategien 5. Folkeoplysningspolitikken 6. SSP Odense Aktivitet 1. Hjem/skole samarbejdet De unges fremtid Problemkompleks En stor del af Dianavængets børn og unge går i skole. Det fremgår tydeligt, at langt de fleste piger klarer sig markant bedre end drengene, omend en mindre gruppe piger befinder sig på niveau med drengene og omvendt. De fleste drenge forlader folkeskolen uden nævneværdige færdigheder, og har efterfølgende svært ved at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Samarbejdet mellem hjem og skole bærer præg af misforståelser, der ofte bunder i gensidige uklare forventninger. Samspillet mellem forældre og skole skal kvalificeres på en måde, hvor forældrene har mulighed for at spille en mere aktiv rolle. Ligeledes opstår der på folkeskolens mellemtrin et modsætningsforhold blandt Dianavængets børn og unge. De bevæger sig pludselig væk fra hinanden, og opdeler sig i udlændinge og danskere. Ved en tidlig indsats i indskolingen og på mellemtrinnet, skal denne opdeling modarbejdes. Problemet er, at en stor andel unge fra Dianavænget ikke trives optimalt med deres skolegang. Det er væsentligt, at fastholde eleverne i de naturlige fællesskaber, der opstår på en dansk folkeskole, privatskole eller anden institution. Målgruppe Alle børn og unge på Dianavænget Alle forældre til børn og unge på Dianavænget Lærere og pædagoger på de omkringliggende institutioner Side 10 af 34

11 Formål Helhedsplanen skal støtte op omkring forældrenes, skolens og børnenes behov for et positivt skole- og fritidsliv. Alle har ret og pligt til at indgå i et fællesskab. Ved at fremhæve forældrene og skolens gensidige forventninger skabes en øget bevidsthed om ansvar og læring. Vejen til det gode liv går gennem uddannelse, og eleverne må bestræbe sig på en meningsfyldt indstilling til skolegang. Alle børn og unge fra Dianavænget skal opleve et øget selvværd som elever. De skal inkluderes i fællesskabet på skolen og dette fællesskab skal danne fundamentet for en opfattelse af uddannelse som en naturlig nødvendighed. Dét er en vigtig forudsætning for et fremtidigt velfungerende arbejdsliv for den unge. Mål At skabe et samarbejde mellem hjem og skole Succeskriterier at nedbringe pjæk og skoleskift (20 % fald pr. år efter år 2 i helhedsplanen) måles via skolens statistikker Indhold og praksis I denne aktivitet skal forældrene involveres på en hidtil uset måde. Ved hjælp af hjemmebesøg hos alle skolesøgende børn på Dianavænget, skal forældrene bringes i spil i forhold til deres børns skolegang. Ved at trække på Bydelsmødrene, skal der udses en gruppe forældre, der ikke bare ved, hvilke forventninger skolen har til forældrene, men også ved hvilke faldgruber, der kan være i samarbejdet med skolen. Udgangspunktet er, at alle familier har et behov for en samtale med den boligsociale medarbejder med bistand fra bydelsmødrene. Målet er, at formidle hvilke forventninger, der er til en produktiv skolegang. Konkret kommer samtalerne til at omhandle børns skolegang, uddannelsesmuligheder og fritidsliv og hvordan disse forbedres. Samtalerne skal forløbe planlagt og efter en fastlagt skabelon. Det skal sikre, at relevante emner og problematikker bliver behandlet. Det sikrer ydermere, at der kan indgås aftaler om skolegangen og fritidslivet, som Dalum Ungdomsskole kan følge op på. Via samtaler skal familierne forpligtes til et samarbejde med skolen om deres børns skolegang. Der skal skabes en kultur omkring skolegangen, hvor er fokus på læring, forståelse for fællesskabet og ansvar for eget liv. Dette sker ved også at involvere forældrene på skolens arealer. Det være sig til fælles arrangementer, forældremøder eller skole/hjem samtaler. Den boligsociale medarbejder skal agere bindeled til skolen og formidle hvilke forventninger der er til en produktiv skolegang i samarbejde med den lille gruppe af bydelsmødre. Konkret starter aktiviteten med udskolingens forældre, derefter flyttes fokus til indskolingens forældre og derefter fokuseres på mellemtrinet. Rækkefølgen skyldes, at udskolingens elevers står overfor en kommende afgangsprøve. og derfor er behovet for aktiviteten mere akut for dem, men da det er den langsigtede forbyggende aktivitet, der er central, flyttes fokus til indskolingen forholdsvis hurtigt. Aktiviteten understøttes af Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælps lektiehjælp og andre relevante tiltag som relaterer til hjem og skolesamarbejdet. Lektiehjælp på Dianavænget er essentielt for børn og unges trivsel og læring. Dette vil fastholdes hele perioden. Samarbejdsrelationer Samarbejdet skal ske i samspil mellem forældre, partnerskabet mellem helhedsplanen, Tingløkkeskolen og Dalum Ungdomsskole samt Højmeskolen, Sanderumskolen, Dalumskolen, Produktionsskolen Elsesminde, UUO-Odense, SSP Odense, institutioner i området, sundhedsplejersker og Frivillignet under Dansk Flygtningehjælp. Side 11 af 34

12 Medarbejderressourcer 14 mandetimer pr. uge. Forankring Forankringen af denne indsats skal ske over tid. Det kræver et kulturskift hos både forældre og de skoler, der oplever problemer med denne elevgruppe. På langt sigt skal resultaterne vise vejen for både forældre og skolen. Forankringen i dette projekt finder sted via opfyldelsen af succeskriterierne, så både forældre og lærere kan se at henholdsvis børn og unge trives i skolen og uddannelsessystemet. Aktivitet 2. Aktivt medborgerskab for unge Problemkompleks På Dianavænget bor der 235 børn og unge. En stor del af disse føler sig marginaliserede i det danske samfund. De kæmper med at få fritiden til at fungere. Denne følelse af afsondrethed skal bekæmpes. Problemet er at flere unge føler sig udenfor fællesskabet og derfor søger at opbygge en identitet, der tager udgangspunkt i en konflikt med det omkringliggende danske samfund. At skolen ikke fungerer for nogle af de unge kan skyldes mange ting. En del af årsagerne berøres i hjem/skole samarbejdet, men der er oftest andre årsager. I denne aktivitet er der tale om en modarbejdelse af den generelle afsondrethed, som området oplever i forhold til det omgivende samfund. Målgruppe Primært unge i alderen årige fra Dianavænget, der på forskellig vis vil have gavn af små intensive uddannelsesforløb. Sekundært unge, som er fraflyttet Dianavænget men fortsat bruger hele deres fritid i området, fordi deres forældre bor på Dianavænget. Formål De unge på Dianavænget skal ikke blot have kendskab til og forståelse for det danske samfund. De skal opfordres til en forståelse af hvad det vil sige at være aktive medborgere. Der skal skabes rum for at frivillige ressourcer trives på Dianavænget til glæde og gavn for beboerne på Dianavænget og i resten af lokalområdet. Mål At bibringe de unge forskellige realkompetencer Succeskriterier Flere i målgruppen kommer i fritidsjob, praktik eller job. 50% af de unge sluses videre til fritidsjobformidlingen Deltagelse af mellem unge i de 2 årlige forløb på 2-3 dage Lektiehjælpsgrupper bestående af 8-10 frivillige hjælpere, der min. holder åben 2 gange om ugen med min. 10 brugere pr. gang At 1-2 unge årligt indgår aktivt i træningsteam, lederteam eller andet aktivt foreningsarbejde i lokalområdet At det i det sidste år i helhedsplanen er de unge selv, der planlægger og gennemfører uddannelsesforløb for områdets unge i henholdsvis efterårs- og vinterferien Indhold og praksis Denne aktivitet fokuserer på at bryde den negative sociale arv, karakteristisk for unge på Dianavænget, ved hjælp af at arbejde med realkompetencer. Side 12 af 34

13 Specifikt modarbejdes den negative tendens i ungegruppen ved, at de gives redskaber til at hjælpe hinanden med at agere i det danske samfund som aktive medborgere. Der skal fokuseres på demokratiske spilleregler og deltagelse i samfundslivet. Udgangspunktet for de forskellige forløb er det aktive medborgerskab, frivillighed og almen dannelse. Dette skal foregå i fritiden og intensiveres i skolernes ferieperioder. Det er særdeles vigtigt at arbejde med alternativ undervisning, som de unge kan se sig selv i. I praksis kommer denne aktivitet til at indeholde små intensive uddannelsesforløb med det formål, at den unge får et C.V., som arbejdsgiverne kan få øje på. Disse uddannelsesforløb skal afholdes i efterårsferien og påskeferien hvert år. De unge skal forpligte sig til forløbene, men de skal også kunne overskue disse. Derfor er det vigtigt, at det er korte intensive forløb med et højt læringsudbytte. Forløbene udarbejdes sammen med Dalum Ungdomsskole og struktureres som åbne tilbud til områdets unge. Alle har mulighed for at deltage. Samarbejdsrelationer I denne aktivitet er der tale om et omfattende samarbejde med foreningslivet i Dalum, nærmere betegnet Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp, Dalum Ungdomsskole, Dalum IF, Fortuna, Sanderum IF samt det øvrige foreningsliv i lokalområdet og Fritidsbutikken Medarbejderressourcer 7 mandetimer pr. uge. Forankring Dette projekts forankring knytter sig til de unges aktive deltagelse i foreningslivet i Dalum/Odense. De unges aktive medborgerskab skal forankres i Odense Kommunes strategier for lokalområdet omkring Ny - Ny (Aktivt Nærmiljø Dalum) og Velfærdeksperimentarium Dalum. Aktivitet 3. Bydelsmødre Problemkompleks Problemet der behandles i denne aktivitet er, at mange af beboerne heriblandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at myndighederne ikke forstår deres situation. Ligeledes kan det være uoverskueligt for dem at navigere i det kommunale system og det lokale miljøs mange muligheder og udfordringer. Barriererne kan enten bero på sproglige udfordringer, mangel på sociale ressourcer eller sygdom. Det kan også være en væsentlig faktor, at kvinderne og deres familie eksempelvis er nye i Danmark, og derfor ikke har tilstrækkelig viden og netværk. Bydelsmødrene, og det hertil tilknyttede kvindenetværk på Dianavænget, som er opbygget gennem de sidste år, har udtrykt ønske om ny viden om bl.a. børneopdragelse, sundhed og dansk hverdagsliv. Interessen for børn og unges liv er stor blandt kvinderne. Bydelsmødrene på Dianavænget er et produkt af empowerment-metoden, og gennem denne aktivitet kan Dianavænget opnå yderligere fundament for tryghed og udvikling af personlige ressourcer. Målgruppe 26 uddannede bydelsmødre og kvinder på Dianavænget uanset etnisk baggrund. Formål Det overordnede formål er at styrke kvindernes tilknytning til det danske samfund, samt bryde etnisk betinget isolation. Derudover er ønsket at øge kvindernes viden om samfund, sundhed, familieliv og kommunikation. Bydelsmødrene skal nedbryde skellet mellem isolerede kvinder og det omkringliggende samfund og via netværk og ny viden rykke tættere på Side 13 af 34

14 arbejdsmarkedet. Mål Målet er, at kvinder på Dianavænget får et både personligt og fagligt udbytte af at være med i et netværk, idet det giver et kompetenceløft til hele området. Aktiviteten skal give mulighed for hjælp til selvhjælp og give kvinderne redskaber til og vejledning i at tage ansvar for sig selv og hinanden. Således giver det kvinderne mulighed for at foretage kvalificerede valg på baggrund af viden. Målet er: at give kvinder et kompetenceløft i forhold til viden om samfund, sundhed og familieliv at hjælpe kvinder til at finde sociale netværk at sikre brobygning for udsatte kvinder og deres familier til kommunale og andre offentlige instanser samt til lokalområdets tilbud at mobilisere frivillige kvinder på Dianavænget Succeskriterier Afholdelse af ugentlige informations- og debatmøder med minimum 30 deltagere Bydelsmødrene afholder minimum to arrangementer årligt Deltagerantallet bestående af uddannede bydelsmødre og andre interesserede - stiger med 10% årligt Hver bydelsmor indgår aktivt i 5 kontaktforløb pr. år, med henblik på støtte og vejledning, hvilket giver i alt 130 forløb pr. år og 520 forløb over fire år Gennem aktivitetsskemaer fra Bydelsmødrenes Landsorganisation registreres med hvem og hvor mange der tales, samt om hvilke emner. Indholdet og praksis Bydelsmødrenes rolle er i høj grad at støtte problematikker særligt omhandlende børn og unge på Dianavænget. De skal være med til at sikre, at familierne får den nødvendige professionelle hjælp, samt at de socialt udsatte mødre og deres familier opnår et større netværk, som kan mindske isolation og ensomhed. Bydelsmødrene kan åbne op for samtaler, der afliver myter om Danmark. Bydelsmødrene kan invitere til åbenhed om tabuer og dilemmaer og starte en ligeværdig debat, fordi kvinderne kan genkende sig selv i Bydelsmødrene og omvendt. Bydelsmødrene leverer ikke løsninger, med derimod viden og information. Bydelsmødrene er ligeværdige, kvalificerede samtalepartnere, og de opnår flotte resultater gennem ligeværdig dialog. Det er den boligsociale medarbejders ansvar, at Bydelsmødrene opkvalificeres både fagligt, socialt og personligt. Den boligsociale medarbejder skal i samarbejde med Bydelsmorforeningen udarbejde indholdet til undervisningsplaner ved arrangementer og ugentlige gruppemøder. Gruppemøderne er åbne, således at kvinder, som ikke er uddannede bydelsmødre, aktivt kan deltage i undervisning og arrangementer uanset etnisk baggrund. Bydelsmødrene får mulighed for at berøre emner, som vedkommer dem selv. Derudover skal den boligsociale medarbejder sikre, at Bydelsmødrene introduceres til relevante lokale og kommunale projekter og samarbejdspartnere i form af informationsmateriale og oplæg på møderne. Samarbejdet mellem parterne skal udmøntes i konkrete aftaler, således Bydelsmødrene få kontaktpersoner, som sikrer den rette faglige hjælp til de kvinder og familier, som har behovet. Som frivillige skal Bydelsmødrene ikke løse problemerne, men derimod fungere som bindeled til de rette instanser. Den boligsociale medarbejders rolle vil yderligere bestå af sparring ift. Bydelsmødrenes opsøgende arbejde, samt understøttelse af opbygningen og forankringen af foreningen. Bydelsmødrenes arbejde på Dianavænget omhandler følgende: Side 14 af 34

15 Brobygning og netværksarbejde Bydelsmødrene bruges både som brobyggere til kommunen og til lokale tilbud i forbindelse med de enkelte kvinder og deres familier. Derudover deltager de også i relevante arrangementer på skoler og sociale aktiviteter, der foregår i lokalområdet. Opsøgende arbejde Det opsøgende arbejde er en vigtig del af projektet. Kontakten til socialt udsatte mødre og deres familier skabes løbende. Velkomstbesøg Som et nyt initiativ skal bydelsmødrene i den kommende helhedsplan tilbyde afdelingen at besøge nye beboere til velkomstsamtale. Her kan de medbringe information fra boligorganisationen og kommunen. Under besøget kan følsomme emner som eksempelvis børneopdragelse, teenageproblemer, økonomi, ensomhed, sundhed, sygdom, kontakt til kommunen eller henvisning til relevante tilbud berøres. Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationer opstår løbende. Kommunale medarbejdere vil bidrage til aktiviteten gennem undervisning og sparring med Bydelsmødrene. Alle Bydelsmødre skal have kendskab til kommunale tilbud og således fungere som formidlere mellem beboeren og det kommunale system. Til gennemførelse af aktiviteten er der er indgået samarbejdsaftaler mellem Børn-og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Odense Centralbibliotek om at stille personale til rådighed. Foruden disse, indgår fagpersoner såsom sundhedsplejersker, sagsbehandlere, Odense Integrationsråd og andre relevante undervisere. Medarbejderressourcer 10 mandetimer pr. uge. Forankring Bydelsmødrenes forening på Dianavænget skal efter endt helhedsplan være tilknyttet Bydelsmødrenes Landsorganisation under Fonden for Socialt Ansvar. Herigennem tilbydes de sparring, rådgivning, erfaringsudveksling og ekstra kurser, hvilket muliggør, at Bydelsmødrene løbende kan opkvalificere sig. Aktivitet 4. Bydelsfædre synlige voksne Problemkompleks Forældredeltagelsen på Dianavænget er mangelfuld. Særligt fædrene er fraværende. Mange børn og unge på Dianavænget savner forbilleder, der kan pege dem i en fornuftig retning. Hvis der på nuværende tidspunkt opstår udfordringer vedrørende børn og unge på Dianavænget, er det kvinderne, der samles for at diskutere løsninger. Fraværet at mænd er markant. Fædrene skal bringes i spil både for deres børns skyld - såvel som for deres egen. Målgrupper: Mænd og fædre på Dianavænget. Der bor 51 familier og 46 enlige med børn på Dianavænget (2011) Formål Det overordnede formål er at styrke mændene i deres roller som familiefædre og ægtefæller. Bydelsfædrene samles uformelt for at beskæftige sig med kulturelle anliggender, viden og vejledning. Hermed får deltagerne, gennem aktivt medborgerskab, mulighed for at tage ansvar. Indsatsen skal sikre, at fædre i højere grad inddrages i deres børns og unges hverdagsliv. Side 15 af 34

16 Mål Målet er, at Bydelsfædrene får et personligt og fagligt udbytte ved deltagelse i aktiviteten, og fremstår som kompetente og aktive rollemodeller. Aktiviteten skal give Bydelsfædrene mulighed for at yde hjælp til selvhjælp for dem selv og for de unge. Målene er: at formidle viden om samfund, sundhed og familieliv til fædrene at hjælpe mænd med at indgå i sociale sammenhænge at sikre brobygning mellem udsatte mænd og deres familier til kommunale og andre offentlige instanser samt til lokalområdets tilbud at mobilisere frivillige mænd på Dianavænget Succeskriterier Oprettelse af en Bydelsfædre-gruppe bestående af 5-10 mænd fra Dianavænget, som aktivt tager del i børn og unges liv. Disse er fast knyttede til aktiviteten Deltagerantallet i aktiviteten forøges med 10 % pr. år Afholdelse af en programrække med deltagelse af gruppen om deres egen rolle i familien og børneopdragelse. Gruppen mødes 35 gange årligt Indhold og praksis Det er den boligsociale medarbejders opgave at sikre, at Bydelsfædrene får et socialt forum, hvor lokale fædre fra Dianavænget kan skabe kontakt og danne relationer på tværs af etnicitet og sociale skel. Dette forum skal være med til at skabe en bedre forståelse for den diversitet, der afspejler områdets borgere. Bydelsfædrene gør fædre synlige. Det første år opbygger den boligsociale medarbejder et 9 måneders program med foredrag og aktiviteter. Efterfølgende tilrettelægges forløbet /programmet i fællesskab med gruppen. Bydelsfædrene mødes på aftalte aftener for at debattere familieliv og børneopdragelse. Den boligsociale medarbejder skal sikre det faglige niveau gennem 9 måneders-programmet, der omhandler bl.a. børneopdragelse, familieliv, fritidsaktiviteter og samfundsrelevante problematikker. Samarbejdsrelationer Samarbejdet skal ske i samspil med Kristiansdal Boligforening, Afd. 34s afdelingsbestyrelse, driftspersonale, Dalum Ungdomsskole, Odense Kommune, Bydelsmødrene på Dianavænget, Jobkontakten Odense Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp, FOF-Odense, AOF-Odense, Den Frie Rådgivning, Fyns Politi, Dalum IF Volleyballklubben Fortuna, Relevante daginstitutioner og andre bydelsfædre-grupper i Danmark. Medarbejderressourcer 10 mandetimer pr. uge Forankring Forankringen af denne indsats skal ske over tid. Bydelsfædrene skal danne deres egen forening med fuld bestyrelse. Aktivitet 5. Tryghedsfremmende tiltag Problemkompleks Kriminalitetsproblematikker er ofte til stede i et særlig udsat boligområde som Dianavænget. Disse kan være misbrug, ildspåsættelse, hærværk, tyveri, bandekriminalitet eller radikalisering. Statistisk set er en mindre gruppe unge under 18 år særligt udsatte. Denne aktivitets omdrejningspunkt er at holde kriminalitetstruede unge ude af kriminalitet. Særligt de unge drenges kriminalitetsimpulser er udfordrede. I øjeblikket udøver en mindre gruppe unge med et spirende misbrug hærværk. Dette kan skyldes flere socioøkonomiske faktorer, men sikkert er det, at familien skal spille en central rolle i de tiltag, der drejer sig om at holde unge Side 16 af 34

17 ude af kriminalitet. De kriminogene faktorer er til stede på Dianavænget, og de omtalte unge skaber en del utryghed hos de andre beboere. For at undgå yderligere marginalisering af de kriminalitetstruede unge er overskriften for denne aktivitet Tryghedsfremmende tiltag. Fritiden er en symptom-arena for en problematisk skolegang, og derfor bygger denne aktivitet videre på hjem/skole samarbejdet i et helhedsorienteret perspektiv. Målgruppe Primært gruppen af unge under 18 år, der af deres forældre, naboer og skole betragtes som kriminalitetstruede (på Dianavænget befinder der sig statistisk set 12 personer i risikogruppen. Det er 5 % af en ungdomsårgang, men må forventes at være højere) Sekundært deres familier Formål Formålet i denne aktivitet er at holde børn og unge ude af kriminalitet gennem et samarbejde med beboerne, herunder i særdeleshed de unges forældre. Det langsigtede mål er at inkludere de unge i et naturligt, produktivt fællesskab, hvor de både opbygger det selvværd og den selvtillid, der er nødvendig for at tage ansvar for deres egne liv. Mål At holde børn og unge ude af kriminalitet At skabe tryghed for beboerne på og omkring Dianavænget At skabe produktive fællesskaber Succeskriterier Kriminalitetsstatistikken for unge på Dianavænget fastholdes på 2012-niveau som i skrivende stund er 0 Øget tryghed og formindskelse af hærværk. Et fald på 20 % målt ift Indhold og praksis Denne aktivitet handler i praksis om forebyggelse frem for brandslukning. Den boligsociale medarbejder skal sørge for kriminalpræventive aktiviteter, der fokuserer på den enkeltes rolle i gruppen. I praksis benyttes en individbaseret tilgang, men fokus er på at nedbryde den negative gruppedynamik, der er til stede på Dianavænget. Unge i målgruppen for denne aktivitet befinder sig i en negativ spiral, som de ikke selv kan bryde. I tæt samarbejde med SSP Odense skal de unge i målgruppen identificeres og inddeles i: Den hårde kerne, randgruppen og wannabes. Derefter skal der, via forældrekontakt, etableres et samarbejde mellem politiet, SSP Odense, relevante sagsbehandlere i Odense Kommune samt områdets netværksgruppe. I netværksgruppen deltager kommunale medarbejdere fra forskellige forvaltninger, distriktets driftspersonale, politi og boligsociale medarbejdere fra distriktet. Målgruppens sammensætning varierer over tid. Det samme gør problemstillingerne. Derfor skal den boligsociale medarbejder koordinere en fleksibel indsats med forskellige løsningsmodeller. Aktiviteten indeholder en problemafklarende fase og en udførende fase. I den problemafklarende fase skal der etableres et samarbejde med relevante kommunale samarbejdspartnere, her tænkes primært på kontakten til de enkeltes sagsbehandlere. Der skal være tale om et forpligtende samarbejde omkring løsningerne i implementeringsfasen. I implementeringsfasen skal der etableres et samarbejde med forældrene. Her kan Bydelsmødrene og Bydelsfædrene hjælpe med at skabe en konstruktiv, tillidsbaseret kontakt. I implementeringsfasen skal gruppen af kriminalitetstruede unge opleve hvad det vil sige, at være del af en positiv gruppedynamik. Side 17 af 34

18 Ved at arbejde problemorienteret med denne gruppe unge fastholdes et fokus på problematikkerne, og hvad der kan gøres for at afhjælpe dem. De unge skal inddrages i denne proces, for kun gennem inddragelse sikres deltagelsen. Arbejdet skal ikke gå ud på at bryde gruppen op, men at illustrere overfor gruppen hvordan et positivt samvær kan etableres. Yderligere skal forældrene have mulighed for at få pædagogisk vejledning i at holde deres børn og unge væk af kriminalitet. Samarbejdsrelationer Samarbejdet omfatter Fyns Politi, SSP Odense, områdets netværksgruppe, afdelingens driftspersonale, relevante sagsbehandlere i Odense Kommune, Dalum Ungdomsskoles klubafdeling, Bydelsmødre og Bydelsfædre. Medarbejderressourcer 8 mandetimer pr. uge. Forankring En forankring af denne aktivitet skal ske gennem de unge selv samt deres forældre. I et tæt samspil med de øvrige indsatsers aktiviteter såsom Bydelsmødre og Bydelsfædre vil den rådgivende funktion blive varetaget. Forankring skal ske via det gode eksempel, hvor arbejdsmetoderne skal italesættes overfor samarbejdspartnere. Målet for børn, unge- og familieindsatsen er at sikre tryghed og trivsel på Dianavænget. Side 18 af 34

19 Indsatsområde 2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks En stor andel af beboerne på Dianavænget kendetegnes ved manglende uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. 54,8 % af de årige på Dianavænget står uden for arbejdsmarkedet (jvf. Afsnittet Baggrund). Dianavænget er således karakteriseret ved: Et højere antal af (permanent) offentligt forsørgede En høj andel af tidligere straffede personer Generelt højere ledighed En voksenpopulation med et uddannelsesniveau under gennemsnittet En population af unge, som i mindre grad end gennemsnittet søger og gennemfører uddannelse Den høje andel af beboere uden beskæftigelse har negative konsekvenser for både voksne og børns trivsel og tryghed. Udover en forringet levestandard, der har indflydelse på beboernes fysiske og psykiske sundhed, oplever mange familier, at deres netværk og livsmuligheder begrænses. For børn og unge i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet er det ensbetydende med manglende rollemodeller i hjemmet samt en manglende forståelse for, hvad det vil sige at have et job. I sidste ende kan det for disse børn og unge betyde, at de er dårligere stillede i forhold til at gennemføre en uddannelse og/eller komme ind på arbejdsmarkedet. De unge er en særlig sårbar gruppe, der kæmper med at finde fodfæste i uddannelser og på arbejdsmarkedet. Denne gruppe har behov for målrettet hjælp, således at tendensen kan bremses. På Dianavænget bor der en gruppe tidligere straffede personer. Deres plettede straffeattester forstærker marginaliseringen og stigmatiseringen af disse beboere. De skal have mulighed for at rehabilitere sig i samfundet og få adgang til arbejdsmarkedet og et normalt familieliv. Med andre ord skal den sociale infrastruktur, der muliggør et produktivt liv, opbygges. Odense kommunes indsats møntet på at øge beskæftigelse og uddannelse blandt beboerne på Dianavænget er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Af særlig relevans for beboerne på Dianavænget er der som led i den generelle indsats iværksat en række initiativer, der retter sig imod kommunens unge. Ungestrategien Sammen om uddannelse og job beskriver, hvordan der skal skabes rammer, hvori unge mestrer eget liv, gennemfører en kompetencegivende uddannelse og/eller bliver selvforsørgende. Det er afgørende, at den unge har mulighed for at mestre eget liv, mestre overgangen fra ung til voksen. Det skal dette indsatsområde støtte. Under overskriften Alle i gang hele tiden skal borgerne gøres ansvarlige for eget liv. Beskæftigelsesindsatsen for voksne i Odense Kommune henvender sig til to målgrupper. Dels mod jobklare ledige, hvor aktiviteten bl.a. handler om jobværksteder og netværk og dels mod ikke-arbejdsparate borgere. På Dianavænget er fokus på individuelle kontaktforløb. Denne indsats skal skabe motivation og tryghed hos den ledige. Aktiviteterne i dette indsatsområde skal understøtte det kommunale fokus og fungere som bindeled mellem kommune og borger. Formål Formålet med dette indsatsområde er, at forandre de dystre fremtidsudsigter for alle beboere, der står uden job. Det være sig unge, voksne og/eller tidligere straffede. De unge skal, her og nu, have mulighed for at indgå i det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked på lige vilkår med andre unge. Ambitionen er, at de unge deltager aktivt i processen, der leder mod uddannelse og beskæftigelse, og dermed mestrer deres eget liv. Gennem indsatsen skal de voksne ledige støttes med udgangspunkt i deres individuelle behov. Der skal skabes en tryg ramme, der fordrer motivation og en følelse af ligeværd. Via Side 19 af 34

20 rehabilitering og empowerment skal beboerne have mulighed for at mestre eget liv. Slutteligt skal indsatsen forebygge. For unge i særdeleshed er det vigtigt, at tendensen ændres, således de undgår at ende på offentlig forsørgelse. Mål At flere unge påbegynder uddannelse og job At støtte tidligere straffede i deres rehabilitering Succeskriterier 12 unge kommer i praktik, fritidspraktik eller job årligt Etablering af en fremskudt kommunal indsats i forhold til at støtte tidligere straffede i deres rehabilitering Aktiviteter Der er behov for en forebyggende indsats i forhold til unge og voksne på Dianavænget. Der tages udgangspunkt i to aktiviteter. Unge og arbejdsmarkedet Denne aktivitet sigter mod at bibringe unge en forståelse for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, for herigennem at sikre hjælp til selvhjælp. De unge skal være i stand til at mestre eget liv Hjælp til selvhjælp muligheder, ansvar og job 30+ år Beboere udenfor arbejdsmarkedet skal kobles og henvises til rette instanser, der skal iværksættes kompetenceudvikling, skabes netværk samt arbejdes med tillid mellem borger og kommune Odense Kommunes understøttelse af indsatsområdet Odense Kommune understøtter dette indsatsområde med følgende politikker og strategier: 1. Odense Kommunes beskæftigelsesplan 2. Ungestrategien Sammen om uddannelse og job 3. Udsattepolitikken 4. Strategi for mere sundhed og mindre misbrug Aktivitet 1. Unge og arbejdsmarked Problemkompleks En meget stor gruppe af Dianavængets unge i alderen år har store problemer med at komme ind på uddannelse og arbejdsmarked. De formår ganske enkelt ikke at blive selvforsørgende. De kæmper med at fuldføre en uddannelse, og de det lykkes for, kæmper med at finde en praktikplads som oftest uden held. De få, der får en praktikplads, kæmper med at fungere på lige fod med andre unge grundet manglende forståelse for sociale normer. Det er altså ganske få, der ender med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det medfører en afstandtagen til arbejdsmarkedet og en etablering af egne regler for denne gruppe unge. Der opbygges et andet regelsæt, der er i modsætning til det omkringliggende samfund. Summa summarum; de unge står overfor en række problemer i forbindelse med arbejdsmarkedet - problemer de ikke selv kan overskue at løse. Side 20 af 34

21 Målgruppe Samtlige unge, der kæmper med at komme ind på uddannelse og arbejdsmarked. I øjeblikket bor der i alt 152 unge i alderen år på Dianavænget. Ifølge LBF er 31,8 % af de årige på Dianavænget i 2011 på offentlig forsørgelse (eksklusiv SU). Der kan således forventes at være 50 unge i alderen år på offentlig forsørgelse. Formål Denne aktivitet skal støtte de unge i at overskue de ovenstående udfordringer. Formålet er, at unge fra Dianavænget, på lige fod med andre unge i området, får mulighed for at etablere et varigt tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. De unge skal være i stand til at afkode de sociale koder, der bruges på en arbejdsplads. Lige så vigtigt er arbejdet med selvforståelsen hos de unge omkring uddannelse. Via et iværksætterforløb skal de unge lære, at det er muligt at blive en succes. Denne aktivitet sigter imod at give unge på Dianavænget en tro på fremtiden. Mål At flere unge påbegynder uddannelse og job At etablere netværksgrupper bestående af unge, der ønsker tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked At sikre, at alle kontanthjælpssøgende unge får hjælp til at søge den rette uddannelse At unge bliver i stand til at mestre eget liv gennem motivation, viden og netværk At unge bliver bevidste om de uskrevne regler på arbejdsmarkedet Succeskriterier Andelen af unge på kontanthjælp falder med 20 % pr. år Støtte af 10 unge til uddannelsesvalg pr. år Støtte af 10 unge til at finde fritidsjob pr. år Etablering af netværksgrupper af unge, bestående af min. 5 unge pr. gruppe, der alle søger en indgang til arbejdsmarkedet Årligt iværksætterkursus bestående af 8 unge Jobsøgningskurser to gange årligt med min. 10 deltagere Virksomhedsbesøg to gange årligt med minimum 5 deltagere Indhold og praksis Netværkstanken er en vigtig bestanddel i denne aktivitet, men samtidig er det nødvendigt, at den boligsociale medarbejder strukturerer processen. Ved at etablere netværksgrupper bestående af unge, skal de blive bevidste omkring, hvad det vil sige at fungere på arbejdsmarkedet. I disse grupper skal forskellige udfordringer italesættes, og der skal foreslås løsninger, som opkvalificerer de unge. Netværket skal ikke begrænse sig til unge på Dianavænget, der ikke har et arbejde og/eller en uddannelse. Det er den boligsociale medarbejders opgave at forbinde netværksgruppens aktiviteter med det omkringliggende samfund. Det være sig det kommunale system, det lokale erhvervsliv eller de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er centralt i denne aktivitet, at forpligte den enkelte til at lære af egne og andres erfaringer og bruge disse i deres videre liv. Gennem virksomhedsbesøg skal der etableres en uformel kontakt til det lokale erhvervsliv. Denne kontakt skal bruges til at fremme dialogen med konkrete virksomheder om deres behov og forventninger til arbejdskraft. Dialogen skal bruges til at målrette fornuftige ansøgninger og CV. Virksomhedsbesøgene skal danne grobund for en erkendelse af egne muligheder, og et ønske om selvforsørgelse. Det næste forløb drejer sig om jobsøgningskurset. Her samarbejdes der med relevante fritidsjobs- og jobformidlingsinstanser i Odense Kommune. I skrivende stund har Odense Side 21 af 34