Akademiudannelseni. Modul 1 seminar 2. Den marts 2011

Transkript

1 Akademiudannelseni arbejdsmiljø Modul 1 seminar 2 Den marts 2011

2 Spilleregler Siden sidst Hjemmeopgaven

3 Program Mandag Siden sidst, dette seminar Ny arbejdsmiljølov Fælles eftermiddag med RUC -Den ny arbejdsmiljølov og dens konsekvenser Tirsdag Partsaftaler Studieteknik Projekt ideer, fremlæggelse Arbejde med projekter og vejledning Onsdag Arbejdstilsynet Projektarbejde og vejledning Tak for denne gang kl

4 Refleksiv lovgivning

5 Refleksiv lovgivning Lovgivningen fastlægger målene for indsatsen - sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og specificerer de udvalg sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg samt de processer ulykkesanalyser, substitution, APV der skal understøtte virksomhedernesselvstændige stillingstagen til, hvordan man bedst muligt kan nå disse mål.

6 Refleksiv lovgivning Princippet er, at lovgivningen i langt højere grad, end den gamle arbejdsmiljølov, giver plads til et skøn. Arbejdsgiveren er forpligtettil selv at vurdere, om det konkrete arbejdsmiljø kan være sundhedsfarligt og er, på grundlag af denne vurdering, forpligtet til at gennemføre de nødvendige forebyggende foranstaltninger. (Hasle et al., 2003, s. 28) Et andet element er, at medarbejderinddragelsener sikret, gennem sikkerhedsorganisationen og valg af sikkerhedsrepræsentanter.

7 Refleksiv lovgivning Ideen er, at der skal etableres en lokal refleksion, over hvordan man bedst opfylder statens krav om at etablere et godt arbejdsmiljø. Deraf betegnelsen refleksiv regulering (Wilthagen, 1994).

8 Arbejdsmiljøorganisationen Leksikon, Internetside,

9 Trepartsdrøftelser om: Virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde Arbejdsgivere - Arbejdstagere - Arbejdstilsynet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

10 Nye AMO-regler Hvorfor? SIO som sidevogn Manglende fleksibilitet Arbejdsmiljørådet til ministeren i 2006 Behov for mere proaktivt AM-arbejde i virksomhederne Svar fra ministeren 3-partsdrøftelser om, hvordan sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan moderniseres og effektiviseres Intentionen var ikke at forringe eller afskaffe SIO Kodeord for 3-partsdrøftelserne Modernisere effektivisere fleksibilitet

11 Den nye arbejdsmiljølov Strategisk arbejdsmiljøarbejde Uddannelse Organisering AMO AMG AMG AMG

12 Strategisk arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljø skal drøftes de steder, hvor virksomheden i forvejen taler om planlægning, produktion, kvalitet, drift, økonomi mm Langsigtet (strategisk) planlægning giver bedre forebyggelse

13 Fra sikkerhed til arbejdsmiljø Arbejdsmiljø-repræsentanter - AMR Arbejdsmiljø-organisation: AMO Arbejdsmiljø-grupper - AMG Arbejdsmiljø-udvalg - AMU Osv.

14 For alle virksomheder Årlig drøftelse Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samarbejdet om AM i det kommende år tilrettelægge hvordan samarbejdet skal foregå samarbejdsform og mødeintervaller Vurdere om sidste års mål er nået Skriftlig dokumentere den årlige drøftelse har fundet sted om der er viden om Arbejdsmiljø i virksomheden hvis ikke erhverves denne viden, eller den hentes eksternt

15 Kompetenceplan for Arbejdsmiljørepræsentanter + ledere i AMO vedrører basisuddannelse og supplerende uddannelse opdateres løbende, fx ved den årlige drøftelse

16 Uddannelse Obligatorisk uddannelse på 3 dage Inden 3 måneder fra valget 2 dages supplerende uddannelse Inden 9 måneder efter, at basisuddannelsen er gennemført 1½ dags efteruddannelse hvert år, efter de første 12 måneder fra valget

17 Små virksomheder 1-9 ansatte: Samarbejdet sker ved direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere Den årlige drøftelse er det nye 1-9

18 Mellemstore virksomheder ansatte: Der oprettes et udvalg bestående af en eller flere arbejdsledere og en eller flere AM-repræsentanter Udvalget varetager både de daglige, de planlæggende og de koordinerende opgaver 10-34

19 Store virksomheder ansatte: Der oprettes AMO i mindst to niveauer Niveau 1: De daglige opgaver varetages af en eller flere grupper, som hver består af en arbejdsleder og en AMrepræsentant Niveau 2: De overordnede, planlæggende og koordinerende opgaver varetages af et udvalg, sammensat af arbejdsledere og AM-repræsentanter Arbejdsgiveren eller en person, som repræsenterer arbejdsgiveren, varetager formandskabet

20 Antallet af AM grupper Antallet af grupper og medlemmer i AMO fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne Der tages ikke længere udelukkende udgangspunkt i arbejdslederområder ved dannelsen af AM-grupper

21 Antallet af AM grupper Dannelse af grupper Der tages udgangspunkt i et nærhedsprincip, hvor følgende indgår: 1. Virksomheden - virksomhedens størrelse - ledelsesstruktur - geografiske forhold - ensartet eller forskelligt arbejde i virksomheden 2. Virksomhedens arbejdsmiljøforhold - vurdering af arbejdets art og farlighed - tilstrækkelig tid, ressourcer til og praktisk mulighed for til at udføre opgaverne i AMO 3. Ansattes kontakt til medlemmerne af AMO Medlemmerne af AMO skal kunne koordinere deres samarbejde

22 Aftaler Som nu Mulighed for at aftale, at reglerne om organisering af Arbejdsmiljøarbejdet fraviges Krav om rammeaftale + lokalaftale Nyt: Fælles AMO for flere virksomheder, ved flere driftsmæssigt forbundne virksomheder flere arbejdsgivere på samme arbejdssted eller mellem kommuner/regioner og selvejende institutioner m. driftsoverenskomst Krav om rammeaftale + lokalaftale

23 Sikkerhedsorganisationen I skal diskuteres jeres sikkerhedsorganisation på jeres arbejdsplads! Hvordan vil de nye regler for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, påvirke jeres AMO og arbejdsmiljøarbejde? (På den ene side. og på den anden side ) Hvilke fordele og ulemper mener I, der er ved den nye arbejdsmiljølov? Hvilke fordele og ulemper mener I, der er ved den nye arbejdsmiljølov? - Vurder fordele og ulemper så objektivt som muligt!!

24 Objektiv versus subjektiv Objektivitet! At noget er objektivvil sige, at det ikkeer præget af personlige meninger og følelser Men man kan aldrig være fuldstændig objektiv!! Alle påstande og teorier vil til alle tider kunne bestrides, da de alle er frembragt af mennesker som styres af meninger og følelser. På Akademiuddannelsen handler det om at få følelserne ud af argumentationerne! Subjektivitet Subjektet observerer, føler, iagttager, begærer, former, handler etc. og er altså præget af intentioner. En oplevelse er noget subjektivt. For eksempel er enfodboldkamp således et objektivt fænomen, men den enkelte tilskuers tanker og reaktioner på fodboldkampen er subjektive.

25 Fælles eftermiddag med RUC 13:00 Velkomst Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne v/klaus T. Nielsen Arbejdsmiljøarbejde på virksomhedsniveau 14:40 Pause med kaffe og kage Introduktion til CEFALs arbejdsmiljøuddannelse v/ Karina Karlsson og en studerende 15:30 Introduktion til RUCs arbejdslivsuddannelse v/ Kurt Aagaard Nielsen og en studerende 16:00 Hvordan kan der samarbejdes mellem de to uddannelser Plenum: ideer og muligheder for personlige kontakter og partnerskaber på kort og længere sigt 17:00 Rundvisning på LO-skolen herunder introduktion til LO-skolens kunst 18: 00 Middag og afslutning 19: 00 Hjemrejse med bus til Valby station.

26 Arbejdsmiljøarbejde på virksomhedsniveau Hvad oplever I er de største udfordringer, i arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne? Diskuter Klaus oplæg - hvad finder I interessant/tankevækkende? - ud fra Klaus pointer om reformens konsekvenser for arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne diskuterer I, hvad I mener ville være vigtigt at undersøge, for at komme med bud på forbedring af arbejdsmiljøarbejdet - tag evt. udgangspunkt i det I fandt interessant/tankevækkende, for at afgrænse jeres diskussion Til sidst: - En kort brainstorm på, hvordan I mener studerende på RUC og Center for arbejdsliv og læring kan bruge hinanden

27 Dag 2

28 Refleksion over dagen i går Hvordan var det at møde og arbejde sammen med de studerende fra RUC? Hvordan mener du, vi kan bruge hinanden i fremtiden? Hvad fik du, personligt ud af dagen i går? Notér i din Kinabog

29 Projektarbejde

30 Projekt idéer Fremlæggelse for resten af holdet: I fremlægger, hver især jeres projektideer! Efterfølgende er der 2-3 minutter til spørgsmål, pr. person Fremlæggelsen giver Karina en fornemmelse for, hvor langt I er med jeres projektideer og I får input af at hører feedbacken. I kan give hinanden ideer til at hvordan man kan gribe projektet an Kort og præcist oplæg Tak

31 Studieteknik

32 Aflevering af projekt Projektet afleveres den 27. maj kl til: Center for arbejdsliv og læring Att.: Karina Lykke Karlsson Gl. Hellebækvej Helsingør

33 Disposition Udarbejd altid en disposition inden I går i gang med et kapitel eller afsnit. Hjælper til at den røde tråd fastholdes i projektet. Budskaberne bliver klare og I styrer bedre skrivningen, så I ikke ryger ud af en tangent

34 Projekt Forside Indholdsfortegnelse Indledning Præsentation af emnet/problemstillingen Problemformulering Metode

35 Teori og analyse Konklusion Projekt Perspektivering (fremadrettede overvejelser) Litteraturliste Bilag

36 Præsentation af emnet Præsentation af emnet kan også kaldes problemfelteller problemstilling. Her præsenterer du emnet du beskæftiger dig med, og det der omgiver problemstillingen. Eksempelvis din virksomhed En præsentation af emner/problemstillingen, starter ofte bredt og snævre sig ind, l lige inden man kommer til problemformuleringen.

37 Præsentation af emnet Tænk på beskrivelsen som en tragt, hvor der er en bred beskrivelse i starten, der snævre ind, jo tættere man kommer på den egentligt problemstilling (problemformuleringen), som man vil behandle i projektet.

38 Problemformulering Harboe, Thomas (2006) Indføring i samfundsvidenskabelig metode Frederiksberg, Samfundslitteratur

39 Problemformulering Problemformuleringen er styrepinden i projektet Skal give læseren en klar forståelse af sigtet i dit projekt. Alle dele af projektet skal have et solidt udgangspunkt i problemformuleringen. Dit projekt skal svare på det problem, som du rejser i problemformuleringen. Harboe, Thomas (2006) Indføring i samfundsvidenskabelig metode Frederiksberg, Samfundslitteratur

40 Problemformulering Hvad er det? Redegørelse/beskrivelse Hvorfor er det sådan? Fortolkning/analyse Hvordan mene/handle? Vurdering/diskussion

41 Problemformulering En dårlig problemformulering lægger op til en tekst der: Kun er refererende Eksempel: Hvordan laver man APV? Hvad er en APV? Er for bredt generaliserende og dermed svært at finde belæg for Eksempel: Kan arbejdsmiljøcertificering forbedre arbejdsmiljøet Har for mange delemner der ikke hænger snævert sammen Eksempel: Hvilken betydning har psykisk arbejdsmiljø for sygefraværet og kan støv have en indflydelse sammen med tunge løft? Er helt ukontroversiel, alle fagfolk er allerede enige om svaret Er skrevet på samme måde før (Rienecker& Jørgensen, 2004, s. 150)

42 Problemformulering En god problemformulering: -Er konkret og præcis -Bygger på en eller anden form for undren - Der skal være interessant som rejser problemet og som er værd at undersøge - Det betyder at konklusionerne ikke skal være givet på forhånd, men væres resultatet af en argumentation for og imod - Et godt projekt har noget på hjertet og vil bruge projektet til at få en dybere forståelse

43 Projektarbejde i studiegrupper Arbejd videre med dit projekt -Arbejd med din problemformulering bliv fuldstændig klar på, hvad du vil skrive om og formuler din problemformulering, så den indrammer problemet - Beskriv problemet i problemstillingen NB: Udarbejd en disposition for det, du mener skal med i problemstillingen

44 Dag 3

45 Refleksion over dagen i går Hvor er du i dit projekt nu? Hvad er det/de næste skridt du skal tage? Notér i din Kinabog

46 Arbejdstilsynet

47 Partsaftaler LO, Internetside,

48 Partsaftaler Udvikling hen imod større integration af arbejdsmiljøregulering og aftalesystemet. Et udtryk for en sammenblanding mellem overenskomstsystemet og arbejdsmiljøreguleringen Årsager: - En refleksiv lovgivning - Decentralisering af aftalesystemet - Udvikling i arbejdsmiljøforståelsen - De-regulering Nødvendigt for at løse de nye arbejdsmiljøproblemer Nødvendigt at finde en sammenhæng mellem de to systemer, for bedst muligt at fremme den forebyggende arbejdsmiljøarbejde

49 3 slags partsaftaler: Partsaftaler Aftaler der integreres med lovgivningen - der i større eller mindre grad gennemsætter lovens krav. Det Psykosociale område, Ensidigt, gentaget arbejde, Personlige værnemidler, Velfærdsforanstaltninger, Aftaler om organisering af AMO Aftale på organisationsniveau og virksomhedsniveau Aftaler der omfatter indsatser for et bedre arbejdsmiljø - aftaler der typisk tager udgangspunkt i loven f.eks. EGA-handlingsplanen Andre aftaler - der kun perifert eller slet ikke forholder sig til lovgivningen, men som kan fremme et bedre arbejdsmiljø f.eks. Personalepolitisk aftaler

50 Magasinet arbejdsmiljø, nr Partsaftaler

51 Partsaftaler Gruppeopgave Hvilke fordele og ulemper, mener I der er forbundet med, at arbejdsmiljøet bliver reguleret mere og mere via aftaler, frem for lovgivning set fra et overordnet, samfundsmæssigt synspunkt? Hvilke fordele og ulemper, mener I der er forbundet med, at arbejdsmiljøet bliver reguleret mere og mere via aftaler, frem for lovgivning set fra et AMR/TR synspunkt?

52 Partsaftaler Fordele og ulemper for reguleringen, set fra et samfundsmæssigt perspektiv Ulemper: At arbejdsgiver og arbejdstager ikke har samme interesse i at forbedre arbejdsmiljøet, så niveauet bliver ikke særlig højt Vil man en dag give køb, på arbejdsmiljøniveauet, for at bibeholde beskæftigelse eller løn Fordele: At parterne tager ansvar for enkelte områder af loven større engagement At man tilpasser reglerne til de faktiske forhold på områderne

53 Partsaftaler Fordele og ulemper set fra arbejdsmiljø-og tillidsrepræsentanten perspektiv Ulemper Svært at få hjælp udefra, fra myndighederne Risiko for uoverskuelighed, hvis der er for mange aftaler/love der er flettet ind i hinanden. Hvad gælder så hvornår. Kræver ekstra indsats lokalt for overholdelse af aftalerne Fordele At man kan tilpasse arbejdsmiljøreglerne til de faktiske forhold At parterne har indflydelse på udformning af reglerne At man lokalt har indflydelse på udformning af reglerne

54 Projektplan Udarbejdelse af projektplan! I kan arbejde med projektplanen individuel eller i jeres studiegrupper. Overvej faserne i dit projekt og udarbejd en projektplan. Hvilke faser kan du dele dit projekt op i? - Skriv dem op! Hvornår skal du have de forskellige faser færdige? - Udarbejd en tidsplan! (husk afleveringsfristen den 27. maj kl ) Hvad skal der til for at komme igennem de forskellige faser? - Nedskriv det du mangler at vide, for at skrive projektet i forhold til de forskellige faser!

55 Hjemmeopgave

56 Opsamling -feedback Hvordan er seminaret gået? Hvad fungerede rigtig godt og som skal fortsætte/udbygges? Hvad fungerede mindre godt, som kan gøres endnu bedre, eller helt fjernes?

57 Tak for denne gang Vi ses den 4. april

58 Citater Korte citater skrives ind i teksten og markeres med gåseøjne;. Og skrives i kursiv. De som tingene angår, kommer altid for sent (Jungk& Müllert, 1998, s. 11) Længere citater skal fremstå som selvstændige afsnit, skrevet i kursiv, med en anden margin eller på anden måde skille sig ud fra resten af teksten. Citater afsluttes altid med en reference. Lovgivningen blev med arbejdsmiljøloven i 1975 ændret i en mere refleksiv retning. Det indebærer, at lovgivningen fastlægger de overordnede principper, som gennem rammebestemmelser kan udmøntes i regler udstedt på lavere niveau eller gennem praksis udviklet under tilsynsbesøg og sundt arbejdsmiljø. (Hasle et al., 2003:28) Hatlem Ragnar (1998) Lær mere læs mindre Håndbog i effektiv studieteknik, Viborg, Akademiske Håndbøger

59 Kildehenvisninger Altid: (Efternavn, udgivelsesår, sidetal) Ved én forfatter f.eks. Peter Hasle, 2001: (Hasle, 2001, s. 23) Ved 2 forfattere ex. Niels Møller og Peter Hasle, 2004 (Møller & Hasle, 2004, s. 67) Ved 3 forfattere f.eks. Peter Hasle, Jens Voxtrup Petersen & Inger-Marie Wiegman 2003 (Hasle et al., 2003, s. 30) Endvidere kan kildehenvisningen skrives ind i teksten ex.: Ifølge Peter Hasle (2001) fik sikkerhedsorganisationen aldrig den tiltænkte, centrale rolle i virksomheden men blev derimod en sidevogn til virksomheden (Hasle, 2001, s. 95) Hatlem Ragnar (1998) Lær mere læs mindre Håndbog i effektiv studieteknik, Viborg, Akademiske Håndbøger

60 Litteraturliste Litteraturliste Agervold, Mogens (2002) Arbejdet i samarbejdsudvalg: En empirisk undersøgelse af arbejdsformer, indhold og tilfredshed med SU-arbejdet, Tidsskrift for arbejdsliv, 4. årg. nr. 2., Odense, Odense Universitetsforlag Bek. 87 Bekendtgørelse om anerkendelse af DS/OHSAS mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 med senere ændringer Hasle, Peter (2001) Sikkerhedsorganisationens lange vej, Tidsskrift for arbejdsliv. nr , side Hasle, Peter, Petersen,Jens Voxtrup, Wiegman Inger-Marie(2003) Partsaftalers rolle i regulering af arbejdsmiljøet, Tidsskrift for arbejdsliv nr , side Møller, Niels, Hasle, Peter (2004) Udvikling i fællesskab -om et godt psykisk arbejdsmiljø på svineslagterier, Institut for Produktion og Ledelse, DTU Regeringen (2003) Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder København, Beskæftigelsesministeriet

61 Eksamen Eksamenskrav Modulerne Arbejdsmiljø og sikkerhedog Arbejdsmiljøledelsepå akademiuddannelsen i Arbejdsmiljø på LO-skolen, afsluttes med en mundtlig eksamen med ekstern censor. Eksamen er individuel, mundtlig eksamen med udgangspunkt i et godkendt skriftligt projekt. Eksamen varer ½ time inkl. votering. Grundlag for eksamenskravene: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Studieordning for Akademiudannelsei Laboratorie- og bioteknologi (VVU).