Uddannelsesprogram for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Lungemedicin

Transkript

1 Uddannelsesprram for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Lungemedicin For Afd. C Odense Universitetshospital(OUH) Afd. M Sønderborg sygehus (SBS) af Overlæge Hans Chr. Siersted Medicinsk afd. C, Odense Universitetshospital (OUH). Og Overlæge Michael Hansen Medicinsk afd. M Sønderborg Sygehus (SBS) August

2 Indhold: 1. Indledning side 3 2. Opbygningen af uddannelsesforløbet side 3 3. Strukturen på med. afd. Sønderborg SBS side 5 4. Strukturen på med. afd. C OUH side Fokuserede ophold side Forskningsmodul side Sundhedsstyrelsens uddannelsesprram for intern medicin: lungemedicin jan side 15 2

3 Indledning: Aktuelle uddannelsesforløb omhandler den 5-årige blokstilling i intern medicin: lungemedicin der gennemføres på medicinsk afd. Sønderborg SBS på medicinsk afd. C OUH. Indholdsmæssigt følger denne blokstilling helt de fastlagte krav indholdet i Sundhedsstyrelsens offentliggjorte målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin. Dette vil fremgå af indholdet under pkt. 7.Der er suppleret med enkelte præciseringer enkelte lokale tilretninger af målbeskrivelsen bestemt af strukturen i de to sygehusenheder. Der er tale om en række fastlagte minimumskompetancer, som d ikke på nen måde bør begrænse kursistens muligheder for at udvikle egne interesseområder inden for det lungemedicinske grenspeciale eller inden for tilstødende interesseområder. Opbygningen af uddannelsesforløbet: Stillingen er 5-årig starter med 2 år på funktionsbærende enhed (FBE) efterfulgt af 2 år på højtspecialiseret enhed (HSE) til sidst 1 år på den FBE. Kompetencer operationelle færdigheder inden for common trunk forventes i det alt væsentlige lært under de to første år på FBE, hvor der vil ske en vis rotation i dagtiden mellem afsnit med forskellige grenspecialiserede funktioner. Mange af kompetencerne inden for common trunk vil naturligt kunne læres i forbindelse med vagtarbejdet. Der vil i hele perioden være fast tilknytning til lunge ambulant medicin gennem hovedvejlederen gennem en dag om ugen med superviseret lungemedicinsk orium. Kompetencer operationelle færdigheder inden for grenspecialet lungemedicin, vil for en stor dels vedkommende kunne læres på såvel den FBE som på den HSE; idet patientgrundlaget for de fleste sygdomsgrupper er tilstrækkeligt begge steder. Derfor er der ikke fundet behov for at opdele de lungemedicinske kompetencer mellem HSE FBE. I tiden på HSE skal hovedvægten lægges på de patienter med lands- landsdelsfunktioner, mere sjældne patientkategorier samt på de mere komplicerede sygdomsforløb herunder navnlig de mere avancerede udredningsprocedurer en Universitetshospital kan tilbyde. Herunder vil der så blive mulighed for at stifte bekendtskab med mere avancerede teamfunktioner mellem flere højt specialiserede afdelinger. Vagtmæssigt søges kursisten indplaceret i for- mellemvagtslaget i det først 1-2 år. Derefter oprykning til bagvagtslaget efter behov efter kvalifikationer rutine. Det sidste år på FBE skal altid foregå i bagvagtslaget. Der regnes ikke med behov for fokuserede ophold i forbindelse at erhverve kompetencer inden for common trunk. En række supplerende kompetencer inden for lungemedicin tilbydes igennem en fordeling af fokuserede ophold under HSE-tiden FBE-tiden Se. kap. 5. Der lægges vægt på at kursisten under hele det 5-årige uddannelsesforløb har en personlig uddannelsesplan, der efter behov kan justeres gør brug af: udfyldelse af lb så snart det er muligt, betjener sig af en læringsdagb efter aftale med sin hovedvejleder udarbejder undervisning mindre projektopgaver. Desuden i det omfang tiden tillader det,får mulighed for at deltage i forskningsprojekter med relation til afdelingen. Der skal så i fornødent omfang under supervision 3

4 udarbejdes løsninger af teoretiske faglige problemstillinger inden for lungemedicinen f.eks. med relation til aktuelle patienter. Mhp. indlæring af de specielle operationelle færdigheder inden for lungemedicin påbegyndes de tidligt i forløbet. Her tænkes bl.a. på amb. bronchoskopier i lokalanæstesi. Der undervises i indikationer, kontraindikation, komplikationer til procedurerne der tilstræbes en betydelig rutine i den praktiske udførelse. I forbindelse med indlæring af praktiske færdigheder inddrages færdighedslaboratoritet på OUH i størst muligt omfang. 3. Beskrivelse af uddannelsesforløb Stillingen omfatter 2 års ansættelse i funktionsbærende enhed på medicinsk afd. Sønderborg SBS), 2 års ansættelse i højtspecialiseret enhed på afd. C OUH (Fase 2) 1 års ansættelse i funktionsbærende enhed på medicinsk afd. Sønderborg SBS (Fase 3) svarende til i alt 5 år. Fase 1 (SBS, Sønderborg) Den uddannelsessøgende vil i den første delperiode af Fase 1 (vanligvis 6 måneder) indgå i det lungemedicinske-team dermed deltage i dagarbejdet med specialets patienter i form af stuegang, undersøgelser, konferencer m.m. Den uddannelsessøgende vil endvidere få en fast ugentlig ambulatoriedag, hvor arbejdet vil omfatte forundersøgelse med opfølgning kontrol af patienter indenfor det lungemedicinske specialeområde. Det forventes, at den uddannelsessøgende i løbet af Fase 1 opfylder kompetencekravene til de mest almindelige forekommende tilstande inden for specialet: Bronchoskopi, lungefunktionsundersøgelse med reversibilitetstest, standard priktest, thoracocenteser, pleurædrænage scleroserende pleurocenteser, udredning af anstrengelsesrelateret astma, NIV-behandling, søvnapnoeudredning. I den sidste delperiode af Fase 1 vil den uddannelsessøgende blive tilknyttet andre af afdelingens øvrige specialeområder med henblik på opfyldelse af common trunk kompetencerne, i den udstrækning disse ikke er opfyldt tidligere. Den uddannelsessøgende vil fortsat have en fast ugentlig ambulatoriedag specifikke konferencer. Den uddannelsessøgende deltager som udgangspunkt i forvagt de første 12 måneder i bagvagtslaget de sidste 12 måneder af fase 1. I kraft af afdelingens uselekterede store patientindtag vil en betydelig del af kompetencekravene til common trunk kunne opfyldes på baggrund af vagtarbejdet. Der henvises i øvrigt til afsnit 6, hvor kompetenceområderne tidspunkter for kompetenceerhvervelse er gennemgået. Fase 2 (OUH, Odense). Den uddannelsessøgende vil fortrinsvis være placeret i bagvagt have selvstændige funktioner i sengeafdeling ambulatorium. Der vil blive tilstræbt rotation mellem forskellige ambulante teams, herunder cancerudredning, astmaklinik, søvnklinik almen lungemedicin. Resterende common trunk kompetencer vil blive erhvervet i vagten samt under det daglige samarbejdet med den infektionsmedicinsk rheumatoliske sektion. De højt specialiserede kompetencer indenfor specialet opnås fortrinsvis dagtiden under fornøden supervision. 4

5 Der vil ske inddragelse i præ- postgraduat undervisning det forventes at den uddannelssøgende deltager i afdelingens forskningsopgaver. Der vil være mulighed for vejledning til selvstændige projekter. Ved afslutningen af opholdet forventes samtlige lungemedicinske ekspertkompetencer opfyldt. Under fase 2 vil der desuden løbende være fokus på de øvrige rollekompetencer, se afsnit Fase 3 (SBS, Sønderborg) Den uddannelsessøgende tilknyttes igen det lungemedicinske team deltager i dagarbejdet med dets forskellige facetter. Det kliniske arbejde forudsættes at foregå på et selvstændigt niveau med det for opgaveløsningen nødvendige samarbejde med øvrige faggrupper andre afdelinger. Den uddannelsessøgende vil have en ugentlig ambulatoriedag desuden have dage til rådighed til uddybelse af specielle emner. De medicinske ekspert-kompetencer, såvel for specialet som for common trunk, vil i princippet været opfyldt i løbet af Fase 1 Fase 2. Derimod forventes det, at kompetencekravene til en del af de øvrige 6 roller først vil kunne opfyldes i løbet af Fase 3, hvor den uddannelsessøgende forventes at have betydelig rutine som medicinsk ekspert. Den uddannelsessøgende indgår i bagvagten i det for afdelingen gældende rul. Dette arbejde vil sikre at de tidligere erhvervede common trunk kompetencer kan fastholdes. Afsnit 6 indeholder beskrivelse af de kompetencer der skal erhverves i løbet af Fase 3. STRUKTUREN PÅ MED. AFD., SBS SØNDERBORG 4a. Beskrivelse af medicinsk afd. Sønderborg Sygehus Sønderborg sygehus generelt Sønderborg sygehus er centralsygehus for Sønderjyllands Amt. Sygehuset har 405 senge- pladser rummer udover medicinsk afdeling så afdelinger for geriatri rehabilitering, neuromedicin, pædiatri, parenkymkirurgi (kirurgisk gastroenteroli uroli ), ortopædkirurgi, gynækoli obstetrik, oto-rhino-laryngoli, odontoli oftalmoli. Endvidere findes afdelinger for anæstesioli, røntgendiagnostik (med både CT- MR-skanner), klinisk kemi, klinisk mikrobioli, blodbank klinisk immunoli, patoli sygehusapotek. På ambulatoriebasis findes adgang til specialerne arbejdsmedicin, børnepsykiatri, karkirurgi, neuropsykoli på tilsynsbasis psykiatri, dermatoli reumatoli. Medicinsk afdeling generelt Medicinsk afdeling modtager uselekterede medicinske patienter fra et primært optageområde på ca indbyggere henvist af primærlæge eller vagtlæge selekterede (nyremedicinske, onkoliske lungemedicinske) patienter fra et område på ca indbyggere. 5

6 Patienter i samordnet pleje modtages så uden henvisning. I 2005 havde afdelingen indlæggelser. Den ambulante aktivitet omfattede besøg, heraf onkoliske besøg. Værdigrundlag Sønderborg Sygehus har udarbejdet et værdigrundlag angivet i Fokus Den uddannelsessøgende læge vil få udleveret dette ved ansættelsen, afdelingen forventer at dette værdigrundlag efterleves. Medicinsk afdelings opbygning Medicinsk afdeling indeholder 6 sengeafsnit, i alt 107 stationære senge, som alle modtager almen intern medicinske patienter såvel elektive som akutte foruden diverse specialepatienter. AMVA med 18 senge: Overlæge Niels Kragh-Thomsen (speciallæge i intern medicin). Akut modtageafsnit for hele medicinske afdeling. Patienterne kan højest ligge på afsnittet i 48 timer. Hver morgen er der visitationsstuegang hvor alle specialer er repræsenteret. M 41 med 16 senge: Specialeansvarlig overlæge, daglig leder Jan Petersen (speciallæge i intern medicin kardioli). Afdelingslæge Krystof Lotowski (speciallæge i intern medicin). M41 modtager især patienter med hjertekarsygdomme er afdelingens koronarafsnit. På afsnittet foretages ekkokardirafi af indlagte patienter. M 42 med 19 senge : Specialeansvarlig overlæge Michael Hansen (speciallæge i intern medicin medicinske lungesygdomme). Afdelingslæge Zofia Grzywacz (speciallæge i medicinske lungesygdomme). Afdelingslæge Iwona Stepniak-Ziolkiewcz (speciallæge i medicinske lungesygdomme) Modtager især patienter med lungemedicinske sygdomme. Der foretages almindelige lungemedicinske procedurer så som pleuracentese, spirometrier, percutanepleurabiopsier anlæggelse af pleuradræn. Afsnittet har amtsfunktion for lungemedicin. Isolations stuer til TB patienter. M 43 med 19 senge : Specialeansvarlig overlæge Stig Lykkegård (speciallæge i intern medicin nefroli). Overlæge Irene Høgsberg (speciallæge i intern medicin nefroli) Overlæge Michael Aarup (speciallæge i intern medicin nefroli). Specialeansvarlig overlæge Ebbe Lindegaard Madsen (speciallæge i onkoli). Modtager især patienter med nyresygdomme samt onkoliske patienter i aktiv behandling. Afsnittet har amtsfunktion i nefroli onkoli. 6

7 M 13 med 16 senge: Overlæge Allan Brockhattingen (speciallæge i intern medicin) Geriatrisk afdeling Afdelingslæge Barbara Ratajczyk (speciallæge i geriatri) Geriatrisk afsnit. rehabilitering M 14 med 19 senge : Specialeansvarlig overlæge Claus Aalykke Ph.d.(speciallæge i medicinsk gastroenteroli hepatoli Overlæge Óli Jacobsen (speciallæge i intern medicin medicinsk gastroenteroli) klinisk lektor, uddannelsesansvarlig overlæge. Overlæge Eggert Lafrenz (speciallæge i intern medicin Afdelingslæge Hans Ryegaard Rasmussen (speciallæge i intern medicin). Konstitueret overlæge Modtager især patienter med hepatoliske gastroenteroliske sygdomme, samt isolationskrævende patienter med smitsomme sygdomme. Pt. med diabetes mellitus der ikke kan håndteres ambulant indlægges så på dette afsnit. Gastro- koloskopi på medicinske patienter foregår på sammedagkirurgisk afsnit. M 51: Indeholder onkolisk ambulatoriefunktion sekretariat M 52: Indeholder ambulatorieafsnit for nefroliske patienter patienter i peritonealdialyse. Indeholder diætistfunktionen M 60: Er afdelingens hæmodialyseafsnit med 20 dialysestationer. M 62: Indeholder blandet medicinsk ambulatorium for: Kardioli: Ekkokardirafi inkl. øsofagus- stress-ekkokardirafi, arbejds-ekg, Døgnblodtryksmåling, Holtermonitorering Lungemedicin: Bronkoskopi, (Selve undersøgelsen foregår i sammedagskirugisk endoskopiske enhed) lungenfunktionsundersøgelse inkl. helkropspletysmrafi transferfaktorbestemmelse, allergiudredning, kol skole, behandling af pat. med tuberkulose, kontrol af pat. med hejemmeilt infiltratudredning, kontrol af fibroserende lungesygdomme sarcoidose Pleuracenteser, percutane pleurabiopsier. biopsier fra cutane metastaser (tumorer) Det er planlagt at opsætte en procedure for diagnostisk thoraskopi 7

8 Der er bevilliget penge til opstart af endobronchial ultralyd. Gastroenteroli: Gastroskopi, sigmoideoskopi, koloskopi, endoskopisk kapselundersøgelser (undersøgelserne foregår i sammedagskirurgisk afsnit) Endokrinoli: speciallægeambulatorium med tilknyttet diabetesskole Der udføres tillige leverbiopsi, knlemarvspunktur, laparocentese. Afdelingens faste lægestab Cheflæge overlæge Henrik Villadsen Ph.d. (speciallæge i intern medicinsk kardioli Specialeansvarlig overlæge, daglig leder Jan Petersen (speciallæge i intern medicin kardioli). Specialeansvarlig overlæge Stig Lykkegård (speciallæge i intern medicin nefroli). Specialeansvarlig overlæge Óli Jacobsen (speciallæge i intern medicin medicinsk gastroenteroli) klinisk lektor, uddannelsesansvarlig overlæge. Specialeansvarlig overlæge Michael Hansen (speciallæge i intern medicin medicinske lungesygdomme). Specialeansvarlig overlæge Ebbe Lindegaard Madsen (speciallæge i onkoli). Specialeansvarlig overlæge Stig Lykkegård (speciallæge i intern medicin nefroli). Specialeansvarlig overlæge Claus Aalykke Ph.d. (speciallæge i medicinsk gastroenteroli hepatoli). Overlæge Allan Brockhattingen (speciallæge i intern medicin) Geriatrisk afdeling. Overlæge Niels Kragh-Thomsen (speciallæge i intern medicin). Overlæge Eggert Lafrenz (speciallæge i intern medicin). Overlæge Michael Aarup (speciallæge i intern medicin nefroli). Overlæge Irene Høgsberg (speciallæge i intern medicin nefroli) Afdelingslæge Hans Ryegaard Rasmussen (speciallæge i intern medicin). Konstitueret overlæge Afdelingslæge Iwona Stepniak-Ziolkiewcz (speciallæge i medicinske lungesygdomme). Afdelingslæge Krystof Lotowski (speciallæge i intern medicin). Afdelingslæge Zofia Grzywacz (speciallæge i medicinske lungesygdomme). Afdelingslæge Barbara Ratajczyk (speciallæge i geriatri) Overlægernes vagtforpligtelser 6-skiftet beredskabsvagt i intern medicin. 3-skiftet beredskabsvagt for de nefroliske overlæger. Uddannelsesstillinger for yngre læger 7 stillinger 1 klassificeret til turnusuddannelse. 3 stillinger i almen blok. 4 introduktionsstillinger i intern medicin. 3 hoveduddannelsesstillinger i nefroli. 8

9 2 hoveduddannelsesstillinger i medicinsk gastroenteroli * 1 år af (common trunck del) af hoveduddannelse i rheumatoli * 1 Hoveduddannelsesstilling i medicinske lungesygdomme Arbejdsforhold for reservelæger Forvagtslaget: 16-skiftet tilstedeværelsesvagt. Vagten er dobbeltbemandet i tidsrummet til Dagvagt 1 2 fra kl til kl Aftenvagt 1 fra kl til ca. kl ved morgenkonferencens afslutning. Aftenvagt 2 fra kl til Arbejder efter et forud fastlagt rulleskema roterer imellem afdelingens afsnit efter en forud fastlagt plan. Rotation mellem afsnittene (teams) forudsætter mere end ½ års ansættelse i afdelingen af hensyn til kontinuiteten. Almindelig dagtjeneste fra kl til kl Bagvagtslaget: 8-skiftet rådighedsvagt fra bolig. Dagtjeneste til kl med efterfølgende rådighed fra bolig til kl Arbejder efter et forud fastlagt rulleskema roterer imellem afdelingens forskellige afsnit efter en forud fastlagt plan. Almindelig dagtjeneste fra kl til kl Afdelingens drift Det tilstræbes, at den daglige kliniske virksomhed varetages af faste behandlerteams med det formål at skabe den størst mulige kontinuitet i udredning behandling. Konferencer Kl Morgenkonference med afrapportering fra vagthavende. Kl AMVA-konference med afrapportering af akut indlagte ptt. Kl Røntgenkonference (d kl på onsdage). Kl Tavle konference på de stationere sengeafsnit. Kl Konference på de enkelte sengeafsnit. Kl Frokost. Kl Lungemedicnsk røntgenkonference bla. planlægning af udredningsforløb. Undervisning medicinsk afdeling (konferencerum) Tirsdag kl : Systematisk gennemgang af praktiske intern medicinske problemer. Undervisere: Mere erfarne yngre læger. Målgruppe: Yngre læger. 9

10 Onsdag kl : Emner fra intern medicin tilgrænsende specialer med vægt på videnskabelig udvikling kvalitetssikring. Administrative emner. Den 4. onsdag i måneden afholdes undervisningen i samarbejde med patolerne på Patolisk institut. Afdelingens speciallæger er ansvarlige for undervisningen. Målgruppe: Alle læger. Torsdag kl Case of the Week. Teoretisk undervisning for alle uddannelsessøgende læger. som skal bidrage med en seance der planlægges med den uddannelsessøgendes vejleder. Lægen i hoveduddannelsesstilling har mindst 1 månedlig uddannelsesdag (kompetencedage) i løbet af ansættelsesperioden. Indholdet af disse dage aftales med hovedvejlederen skal have relevans for uddannelsen (f.eks. indhentning af endnu ikke opnåede kompetencer). For de læger der er tilknyttet det lungemedicinske team er der: Der er løbende konferencer med patolerne omkring de lungemedicinske biopsier. Der er planlægges konferencer med Thoraxkirugisk afdeling onkolisk afdeling OUH Uddannelsesfaciliteter. Fagbiblioteket beliggende på M 44 bemandet med en bibliotekar 4 timer dagligt, abonnerer på en række tidsskrifter. Ved henvendelse til bibliotekaren kan man få username password til British Medical Journal, Lancet New England Medical Journal over Internet. I Uddannelseslaboratoriet findes pc ere med ordbehandlings-regne-grafik- præsentationsprrammer. Der er adgang til internet med PubMed Cochrane, desuden abonneres på UpToDate. Harrison s Principles of Internal Medicine på CD-rom meget andet på CD-rom forefindes, se venligst selv oversigten over dette på uddannelseslaboratoriet. Uddannelseslaboratoriet rummer så endoskopi simulator til bronkoskopi, gastro- coloskopi samt fantomer for genoplivning, lumbalpunktur, ledpunktur meget mere. Uddannelseslaboratoriet anordner regelmæssigt kurser i blandt andet genoplivning, kommunikation brug af præsentationsprrammet PowerPoint. Kurser Den uddannelsessøgende læge bør i rimeligt omfang deltage i videnskabelige møder tværfaglige kurser både indenfor udenfor afdelingen. Der er ikke i afdelingen tilrettelagt kursusrække for den uddannelsessøgende. Lægen forudsættes selv at være opmærksom på kurser søge om deltagelse heri. Det er afdelingens politik i videst mulig omfang at bevilge frihed til kursusdeltagelse svarende til et tidsrum af 10 dage per år. 10

11 Introduktion Inden tiltrædelse får den uddannelsessøgende tilsendt: afdelingens arbejdsinstruks. arbejdsplan. uddannelsesprram for stillingen. introduktionsprram. Den uddannelsessøgende introduceres i afdelingen efter et fastlagt prram de første 10 arbejdsdage (se bilag 1 2). I denne periode vil vedkommende i videst mulig omfang være fritaget for de normale funktioner i arbejdsplanen. I løbet af den første måned gennemføres introduktionssamtale med vejlederen. Ved samtalen redegør den uddannelsessøgende for sine forventninger til ansættelsen set i relation til målbeskrivelse uddannelsesprram der udfærdiges en individuel uddannelsesplan. Vejlederen gennemgår arbejdstilrettelæggelsen i afdelingen beskriver den uddannelses- søgendes arbejdsopgaver i afdelingen. Uddannelsesprrammet gennemgås punkt for punkt. Vurdering af den uddannelsessøgendes kompetencer foregår løbende registreres i checklisten. Den uddannelsessøgendes forskningsinteresser klarlægges det afklares hvilke muligheder afdelingen har for at imødekomme disse. Senere i uddannelsesforløbet arrangeres yderligere to skemalagte samtaler. Den uddannelsessøgende pålægges at gennemgå afdelingens instruksb katastrofeplan i løbet af den første uge. STRUKTUREN PÅ MEDICINSK AFD. C, OUH: Medicinsk afdeling C udgør sammen med Arbejds- Miljømedicinsk Klinik, Det Børne- Ungdomspsykiatriske Hus, Geriatrisk afdeling G, Dermato-venerolisk afdeling I, Klinisk Psykolisk afdeling, Medicinsk afdeling Middelfart sygehus, Mammrafiscreeningscentret, Neurolisk afdeling N, Psykiatrisk afdeling P, Røntgendiagnostik afdeling, samt Røntgenafdelingen Middelfart sygehus, Medicin- Psykiatricenter, der ledes af centerchef med stab. Afdelingen modtager akutte henviste patienter med sygdomme, der henhører under afdelingens specialer, samt uselekterede intern medicinske patienter. Funktionsområder: Afdelingens funktioner falder indenfor følgende medicinske specialer: Intern medicin: Infektionsmedicin, Intern medicin: Lungemedicin Intern medicin: Reumatoli. Særligt fagområde er allergoli, lige som arteriel hypertension, herunder renovaskulær hypertension, tromboemboliske lidelser samt cancerudredning er særlige interesseområder. Der er etableret driftssamarbejde med Ribe Amt, hvor de lungemedicinske speciallæger betjener Sydvestjysk Sygehus. 11

12 Fysiske rammer: Afdelingen består af 5 sengeafsnit med i alt 92 senge. C-3 (intern medicin: Infektionsmedicin) med 16 senge (højhuset), C-4 (intern medicin: reumatoli) med 18 senge (bygning 5), C-5 (intern medicin: lungemedicin) med 24 senge (højhuset), C-6 (uselekteret intern medicin) med 20 senge (højhuset) samt C-7 (akut modtageafdelingen) med 14 senge (højhuset). I afsnit C-4 er der etableret daghospitalsfunktion. Afdelingen har desuden et fælles ambulatorium i Kløvervænget 2, bygning 15 samt i Kløvervænget 4, bygning 16. Lægestab: I afdelingen er der ansat 14 overlæger, 3 tilknyttet intern medicin: infektionsmedicin, 3 tilknyttet uselekteret intern medicin, hvoraf 1 så er nefrol 1 gastroenterol klinisk farmakol. 3 tilknyttet intern medicin: lungemedicin 4 tilknyttet intern medicin: reumatoli, samt 1 ledende overlæge Herudover består den normerede lægestab af 1.5 afdelingslæge, 15 1.reservelæger 26 reservelæger. Plejestab: Plejestaben ledes af 1 oversygeplejerske 6 afdelingssygeplejersker. Til afdelingen er desuden knyttet 1 klinisk sygeplejelærer, 1 projektsygeplejerske, 6 forskningssygeplejersker ca.120 sygeplejersker 60 social sundhedsassistenter. Sekretærstab: De 35 ansatte sekretærer ledes af 1 sekretariatschef. Patientgrundlag: I 2003 udskrev afdelingen i alt 6300 patienter, hvoraf ca. 3 % havde bopæl udenfor Fyns Amt. Ca. 17 % kom fra fynske kommuner udenfor Odense omegn. Afdelingens ambulatorium havde besøg 6396 afsluttede forløb. Afdeling C, OUH, ledes af: Oversygeplejerske Lilian Møllegaard ledende overlæge Birte Hansen. Lungemedicinsk sektion, afd. C, OUH, ledes af Specialeansvarlig overlæge i lungemedicin: vakant Specialeansvarlig overlæge i allergoli: Hans Chr. Siersted Overlæge Niels-Chr. Hansen Afdelingssygeplejerske Vibeke Dommerby (sengeafsnit C5) Afdelingssygeplejerske Hanne Jørgensen (lungemedicinsk ambulatorium) Lungemedicinsk sektion, afd. C, OUH har lands/landsdelsfunktion i lungemedicin. Sektionen er fysisk adskilt i to dele - nemlig et stationært sengeafsnit et stort lungemedicinsk ambulatorium. 12

13 Sektionen er bemandet med tre overlæger, en deltidsansat afdelingslæge samt en stab af yngre læger. Efter den ny uddannelsesordning vil sektionen huse to introduktionsforløb seks hovedforløb i specialet. På sengeafdelingen indlægges hovedsagelig patienter med akutte lungemedicinske problemstillinger. Der indlægges d så et mindre antal patienter til planlagt udredning med bronkoskopi, mediastinoskopi, CT-vejledt lungebiopsi lignende. På afsnittet forefindes moderne apparatur til behandling af respirationsinsufficiens, såkaldt non-invasiv ventilation (NIV). Der afholdes tre ugentlige konferencer, hvor alle sektionens læger deltager. Der er dagligt røntgenkonference for stuegangsgående læger. I lungeambulatoriet er der et højt aktivitetsniveau både inden for udredning behandling. Lungemedicinen er her opdelt i flere subspecialiserede teams overordnet set drejer det sig om astma, søvnapnø, lungeinfiltratudredningen øvrige lungemedicin. Astma udreder patienter mistænkt for astma iværksætter medicinsk behandling samt opfølgning. Endvidere foregår udredning behandling for allergi, f.eks. inhalationsallegier bihvepseallergi. Her anvendes priktest, forskellige former for allergenprovokation, anstrengelsestest metakolintest. Klinikken samarbejder med AllergiCenteret. Søvnapnø står for behandlingen af patienter med søvnapnø. Otoler foretager udredning, hvorefter elektrisk udstyr i form af autocpap udleveres fra søvnapnø. Infiltratudredningen tager sig af den overordnede koordinering af de enkelte undersøgelser, som foretages i forbindelse med udredning af patienter med lungeinfiltrater. I ambulatoriet foretages bronkoskopi i lokalanæstesi, samt transtorakale biopsier ved hjælp af røntgengennemlysning. Ugentlig lungekonference med lungekirurger, onkoler, radioler, patoler otoler. Øvrige lungemedicin er en ambulatorieaktivitet som tager sig af udredning behandling af en lang række lungemedicinske sygdomme problemstillinger. Det være sig tuberkulose, kronisk obstruktiv lungesygdom, interstitielle lungesygdomme, indikation for hjemmeilt-behandling, pneumoni, sarcoidose, dyspnoe, hoste, hæmoptyser lignende. Af undersøgelser kan nævnes spirometri, bodypletysmrafi med diffusionsmåling. Røntgen af thorax foretages ligeledes her beskrives af de lungemedicinske læger. Fra sengeafsnit ambulatoriet er der mulighed for at henvise KOL patienter til pulmonal rehabilitering. Lungemedicinsk forskningsenhed laver medicin- apparaturafprøvninger deltager i epidemioliske undersøgelser, aktuelt med fokus på obstruktive lungesygdomme. Enheden beskæftiger to forskningssygeplejersker en sekretær, der er gode muligheder for deltagelse i projekter for yngre læger. 13

14 Fokuserede ophold: Der planlægges 1. 3 mdr. på AllergiCenteret på OUH. Formålet er at opnå den for lungemedicinere tilstrækkelige kendskab til basal allergoli inden for diagnostisering, udredning behandling. 2. En uge på afd. T thoraxkirugisk afsnit på OUH. Formålet er at opnå et vist kendskab til lungecanceroperationer, mediastinoiskopi thoracoskopi m.m. 3. En uge på Nuclearmedicisk afd. OUH for at lære basale begreber inden for udvidet lungefunktion, regional lungefunktion, isotopscintigrafier PET-scanning. 4. En uge i speciallægepraksis i lungemedicin eller allergoli. 5. En uge på Arbejdsmedicinsk afd. OUH. For at opnå en kort indføring i arbejdsmedicinske metoder. Den tidsmæssige placering af disse ophold aftales individuelt. 14

15 SUNDHEDSSTYRELSENS UDDANNELSESPROGRAM 1 INDLEDNING SPECIALET INTERN MEDICIN:LUNGEMEDICIN SPECIALETS NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE ORGANISATION FBE HSE VISIONER FOR SPECIALETS FREMTID OG FAGLIGE UDVIKLING SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN: LUNGEMEDICIN Kvalifikationskrav UDDANNELSENS OPBYGNING OG AFGRÆNSNING Uddannelsesprrammer Uddannelsesplaner NØGLEPERSONER I UDDANNELSEN Uddannelsesansvarlig overlæge (UO) Hovedvejleder (HV) Daglige kliniske vejledere (DKV) Forskningsvejlederen MÅL FOR DEN LUNGEMEDICINSKE DEL AF SPECIALLÆGEUDDANNELSEN LÆRINGSSTRATEGIER OVERSIGT OVER ANVENDTE LÆRINGSMETODER i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Kursus Fokuseret klinisk ophold EVALUERINGSSTRATEGIER VURDERING AF DEN UDDANNELSESSØGENDE LÆGES KOMPETENCER Vurdering af uddannelsesforløb Generelle vurderinger Specifikke vurderinger Kompetenceevaluering i forbindelse med kurser Godkendelse af hoveduddannelsen Speciallægeanerkendelse VURDERING AF LÆRINGSRAMMERNE OVERSIGT OVER EVALUERINGSMETODER vejledersamtale graders evaluering ( multiple peer review ) Andet

16 4.3.6 Patientforløbsbeskrivelse Fremlæggelse på konference Kritisk journalgennemgang/refleksiv rapport KURSER TVÆRFAGLIGE KURSER SPECIALESPECIFIKKE KURSER Kursus i Respirationsfysioli Kursus i interstitielle lungesygdomme Kursus i udredning behandling af pulmonale infiltrater (infektioner (inkl. TB) neoplasier) Kursus i invasiv diagnostik for lungemedicinere Kursus i obstruktive lungesygdomme Kursus i allergoli for lungemedicinere Kursus i pleurasygdomme FORSKNINGSTRÆNINGSMODUL MÅL, LÆRINGS- OG EVALUERINGSMETODER I HOVEDUDDANNELSEN MEDICINSK EKSPERT, LUNGEMEDICIN OPERATIONELLE FÆRDIGHEDER ENDOKRINOLOGISKE KOMPETENCER GASTROENTEROLOGISKE OG HEPATOLOGISKE KOMPETENCER GERIATRISKE KOMPETENCER HÆMATOLOGISKE KOMPETENCER INFEKTIONSMEDICINSKE KOMPETENCER KARDIOLOGISKE KOMPETENCER NEFROLOGISKE KOMPETENCER REUMATOLOGISKE KOMPETENCER ØVRIGE FÆLLESKOMPETENCER KOMMUNIKATOR SAMARBEJDER ADMINISTRATOR/LEDER AKADEMIKER

17 1 Indledning 1.1 Specialet Intern Medicin: Lungemedicin Intern Medicin: Lungemedicin er det speciale, der varetager forebyggelse, diagnostik behandling rehabilitering af lidelser i lunger, bronkier, mediastinum lungehinder. Sygdommene i specialet omfatter: Obstruktive lungesygdomme: astma ( rhinitis allergisk som ikke-allergisk), kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)/emfysem/alfa-1-antitrypsin mangel Infektiøse lungesygdomme: tuberkulose, pneumoni, lungeabsces/pleuraempyem, kroniske lungeinfektioner, (ciliedyskinesi) Maligne lidelser i luftveje, lunger pleura Interstitielle lungesygdomme Obstruktiv søvnapnoe syndrom (OSAS) Arbejdsbetingede medikamentelt udløste lungesygdomme Hertil kommer o medfødte udviklingsbetingede lungesygdomme, d ikke cystisk fibrose. o Vurdering af patienter til lungetransplantation På lungemedicinske specialafdelinger på afdelinger med lungemedicinske speciallæger udredes disse sygdomme med en stor bredde af diagnostiske tests, herunder billeddiagnostik, forskellige lungefunktionstest procedurer som fiberoptiske bronchoskopier, perkutane finnålsbiopsier thorakoskopier. Det lungemedicinske speciale samarbejder med læger på intensivafdelinger, kardioler, kliniske fysioler, radioler, thoraxkirurger, patoler samt medicinske onkoler. En del lungemedicinske speciallæger er endvidere speciallæger i medicinsk allergoli (eller arbejder tæt sammen med allergoler), da det lungemedicinske speciale, pga. sygdommene astma rhinitis er tæt forbundet med dette fagområde. Der er etableret landsregistre med henblik på kvalitetssikring af lungekræftdiagnostik behandling, for patienter med alfa 1-antitrypsinmangel for patienter i hjemme-ilt behandling. Den lungemedicinske forskningsaktivitet er bredt dækkende fra epidemioliske forskning over klinisk forskning til grundforskning aktuelt er to professorater i København Århus allokeret til det lungemedicinske speciale. Faget råder p.t. (2003) over i alt 11 undervisningsstillinger. Speciallægerne er organiseret i Dansk Lungemedicinsk Selskab, der holder 4-6 videnskabelige møder årligt, inkl. årsmøde. En Yngre Læge fraktion i DLS er ved at blive dannet. Selskabet har ca. 250 aktive medlemmer, heraf 86 speciallæger (2003). Af disse er ca. 20 privat praktiserende resten arbejder i sekundærsektoren. Der er landsdelsafdelinger ved Københavns Amts Sygehusvæsen (Amtssygehuset i Gentofte, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Århus Kommunehospital) Aalborg Universitets Sygehus. Rigshospitalet har lungemedicinsk landsfunktion i relation til lunge- hjer- 17

18 te/lungetransplantationer. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man finde yderligere oplysninger om hvilke funktioner, der varetages på disse afdelinger, på følgende link: Dansk Lungemedicinsk Selskab har hjemmesiden Specialets nuværende fremtidige organisation Cirka 20 % af alle akutte medicinske hospitalsindlæggelser udgøres af lungemedicinske patienter, der forbruger cirka 25 % af den medicinske sengekapacitet. Lungemedicinske patienter udgør ligeledes en af de største medicinske patientgrupper der har brug for intensiv terapi. Specialet er overvejende et hospitalsspeciale, med få heltids privat praktiserede lungemedicinere. Organiseringen af de lungemedicinske afdelinger er meget forskellig i landet. Nle steder er de lungemedicinske afdelinger ledelsesmæssigt organisatorisk placeret i medicinske centre eller afdelinger samtidigt med at de deltager i akut medicinsk vagt behandling af et bredt udsnit af intern medicinske patienter. Andre steder er afdelingerne selvstændige enheder med egne sengeafsnit egen afdelingsledelse. Visse steder er man aktuelt ved at etablere Funktions Bærende Enheder (FBE). På basisniveau udvidet basisniveau varetages patienter af speciallæger i lungemedicin ansat på lungemedicinske afdelinger af lungemedicinere ansat på intern medicinske afdelinger, samt i FBE. På lands-/landsdels niveau varetages patienter med sjældne, diagnostisk eller behandlingsmæssigt komplicerede eller ressourcetunge tilstande. Regionalt samarbejde mellem flere hospitaler ses i øget omfang omkring specialiserede funktioner, således at der sikres tilstrækkeligt erfaringsgrundlag høj behandlingskvalitet FBE HSE En stor del af lungemedicinske patienter kan i hele - eller dele af patientforløbet varetages i den lungemedicinske del af FBE. FBE varetager den lægelige videre- efteruddannelse i lungemedicin samt uddannelsen i lungemedicinske kompetencer inden for fællesdelen ad de intern medicinske speciallægeuddannelse (common trunk). Samarbejdet med den Højt Specialiserede Enhed (HSE) i speciallægeuddannelsen i lungemedicin udmøntes i udarbejdelsen af uddannelsesprrammet for hoveduddannelsesforløb, hvori både FBE HSE indgår. Den lungemedicinske HSE skal varetage opgaver på både basis- højt niveau, dvs. sjældne, komplekse ressourcetunge opgaver inden for det lungemedicinske speciale. HSE har uddannelsesforpligtigelser, såvel på præ- som postgraduat niveau efteruddannelse, f.eks. af speciallæger i FBE eller praksis. Der findes 11 lungemedicinske enheder i Danmark, hvoraf 3 tager sig af lands- landsdelsfunktioner ( se afsnit 1.1). 18

19 Dimensioneringsplanen for 2003 ser ud som følger: Region Øst: 4,5 årlige hoveduddannelsesforløb 7-9 introduktionsstillinger Region Syd: 2,5 årlige hoveduddannelsesforløb 4-5 introduktionsstillinger Region Nord: 3 årlige hoveduddannelsesforløb 5-6 introduktionsstillinger Dimensioneringsplanen kan ses på: Visioner for specialets fremtid faglige udvikling. Specialet lungemedicin har de seneste år været inde i en hastig faglig udvikling, som har medført forventes at medføre betydelige fremskridt i patientbehandlingen. Visionen for det lungemedicinske speciale er, via tæt samarbejde mellem de enkelte afdelinger tilgrænsende specialer, at opnå en fremadrettet tidssvarende udvikling ved løbende vidensformidling mellem afdelingerne bl.a. ved brug af fælles databaser for patientforløb, hvilket øger kvalitet optimerer forbruget af ressourcer. Antallet af patienter med lungemedicinske lidelser er stigende det forventes at lungemedicinere i fremtiden skal varetage et omfattende koordinerende arbejde, hvor formidling uddannelses af kolleger andre fagpersoner bliver en kernekompetence. Fokus, inden for patientbehandling, vil ikke mindst være rettet mod patienter med sygdomme inden for de 3 store sygdomskategorier: 1. KOL : hvor fokus vil være rettet mod rehabilitering brug af non-invasiv ventilation (NIIV), sidstnævnte ved akutte exacerbationer. 2. Astma: hvor fokus vil være rettet mod patientkompliance patientforløb. 3. Lungecancer: hvor fokus vil være rettet mod palliation. Endvidere er der, med den omfattende genforskning genkortlægning, der finder sted for øjeblikket håb om ny viden om patenesen ved flere lungemedicinske sygdomskategorier, der forhåbentlig vil medføre bedre mere målrettede behandlinger for patienterne. 1.4 Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Lungemedicin Formålet med hoveduddannelsen i intern medicin: lungemedicin er at gøre den uddannelsessøgende så fortrolig med arbejdet i specialet, specialets virkeområde, værdier holdninger, at hun/han efterfølgende kan fungere selvstændigt som speciallæge i lungemedicin. Den uddannelsessøgende i lungemedicinsk hoveduddannelse har i forvejen både teoretisk viden praktisk kunnen inden for specialet. Prægraduat har den uddannelsessøgende stiftet bekendtskab med lungemedicinske sygdomme, både i turnus det intern medicinske introduktionsforløb samt i common trunk delen i de intern medicinske speciallægeuddannelser indgår lungemedicinske elementer i uddannelsen. Nedenfor er illustreret hvordan forholdet mellem uddannelsen i intern medicin lungemedicin tænkes at udvikle sig gennem speciallæge uddannelsen i lungemedicin. 19

20 Tid lungemedicin medicin Indhold Fig. 1: Forholdet mellem fælles intern medicinske specialespecifikke kompetencer i intern medicin: lungemedicin set over tid i uddannelsen Kvalifikationskrav Kvalifikationskravet til at kunne påbegynde hoveduddannelsen i intern medicin: lungemedicin er ret til selvstændig virke som læge godkendt, gennemført introduktionsforløb i intern medicin. 1.5 Uddannelsens opbygning afgrænsning Uddannelsen består af turnusuddannelse, introduktionsuddannelse hoveduddannelse. Turnusuddannelsens medicinske del introduktionsuddannelsen gennemføres som hovedregel på en medicinsk FBE. Uddannelsen i introduktionsforløbet fokuserer væsentligst på opgaver i forbindelse med akut modtagelse, diagnostik behandling af patienter med medicinske sygdomme. Hoveduddannelsen er opbygget som ét samlet ansættelsesforløb, indeholdende common trunk den specialespecifikke del af uddannelsen i lungemedicin. I common trunk delen af hoveduddannelsen beskæftiger den uddannelsessøgende sig overvejende med indlagte patienter på stuegange, i daghospital i mindre grad i ambulante forløb. I den specialespecifikke del af hoveduddannelsen fokuseres hovedsageligt på arbejdet med patienter der er indlagte eller i ambulante forløb samt oplæring i specialespecifikke operationelle færdigheder. Læringsmålene for hoveduddannelsen (common trunk lungemedicin) er samlet i denne målbeskrivelse. Rammer for hoveduddannelsen Hoveduddannelsen har en varighed på 60 måneder. Den specialespecifikke del, som ikke er specielt defineret i et fast antal måneder i forhold til common trunk, anbefales at foregå dels ved minimum 12 mdrs. ansættelse på en lungemedicinsk HSE, dels ved minimum 12 mdrs. ansættelse på en eller to medicinske afdelinger med specialefunktion i lungemedicin dermed en anderledes specialiseringsfunktion end HSE, som ofte kan have flere medicinske specialer dvs. en FBE. Sammensætningen af uddannelseselementerne skal sikre, at alle områder af specialet indgår i forløbet. 20

21 I hoveduddannelsen indgår så 12 ugers forskningstræning samt færdigheds- teoretiske kurser (se afsnit ). Formål med uddannelsen Formålet med den lungemedicinske speciallægeuddannelse er at den uddannelsessøgende skal: opnå kompetencer, der gør det muligt at varetage vagtarbejdet, under ledelse af overlæge varetage det daglige arbejde på en FBE en HSE. tilegne sig viden, færdigheder holdninger på et niveau, så han/hun selvstændigt kan undersøge udrede alle almindeligt forekommende lungemedicinske sygdomme. blive i stand til at varetage egen faglige udvikling blive i stand til at varetage klinisk undervisning supervision blive fortrolig med at inddrage etiske problemstillinger blive i stand til at udvikle interesseområder på internationalt niveau. Speciallægen skal fremover beherske kompetencer inden for følgende 7 roller: medicinsk ekspert kommunikator samarbejder leder/administrator sundhedsfremmer akademiker professionel Ved afslutning af hoveduddannelsen efter godkendelse af forløbet meddeles man efter ansøgning ret til at betegne sig som speciallæge i intern medicin: lungemedicin. Uddannelsens opbygning fremgår af nedenstående tabel 1. Introduktionsstilling Hoveduddannelse: Inkl. Common trunk (CT) Specialespecifik uddannelse Formål Indhold Varighed Kurser (T- F- kurser) Introduktion til Intern medicin, herunder vurdering af lægens egnethed inden for specialet. Basis elementer af lungemedicin Kunne varetage Intern medicin svarende til basalt niveau Kunne varetage lungemedicin på specialist niveau Målbeskrivelse for fælles introduktionsuddannelse i intern medicinske specialer Målbeskrivelse for hoveduddannelsen i intern medicin: lungemedicin (med indhold af CT) 12 mdr. Tværfaglige kurser 60 mdr. Tværfagligt kursus Specialespecifikke kurser Forskningstræning 21

22 1.5.1 Uddannelsesprrammer Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem opbygning af uddannelsen med forskellige elementer, hvor den uddannelsessøgende bliver tilknyttet forskellige afdelinger i en på forhånd planlagt rotation. Et uddannelsesprram udarbejdes for det samlede forløb i hoveduddannelsen forudsætter derfor at flere afdelinger samarbejder. De enkelte afsnit afdelinger beskriver hvilke uddannelseselementer der kan tilbydes hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde tilrettelægges, så de samlede kompetencemål opnås i løbet af hoveduddannelsen Uddannelsesplaner Der skal udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den uddannelsessøgende læge ved hvert ansættelsessted der indgår i uddannelsesforløbet. Uddannelsesplanen udarbejdes ved ansættelsens start ved et samarbejde mellem den uddannelsessøgende den uddannelsesansvarlige overlæge (eller en stedfortræder for denne en vejleder) på afdelingen. Kompetenceudviklingen vurderes løbende i forhold til uddannelsesplanen, inkongruens kan føre til en justering af den uddannelsessøgendes indsats eller de givne læringsrammer. Ved afslutningen af et element kan den uddannelsessøgende udarbejde en rapport over læringen i relation til uddannelsesplanen denne rapport diskuteres med vejlederen. I porteføljen findes en skabelon for uddannelsesplanen afrapporteringen af læringen. Forløbets uddannelsesprram bruges som grundlag for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. I uddannelsesplanen specificeres, hvad der skal læres i det pågældende element. Den uddannelsessøgende vurderer i dial med vejleder, hvornår målene skal evalueres. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende vejlederen er opmærksomme på, hvilke obligatoriske kompetencevurderinger, der skal finde sted i de enkelte elementer af uddannelsen sikre, at de bliver gennemført på baggrund af den individuelle uddannelsesplan. 1.6 Nøglepersoner i uddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglig klinisk vejleder I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Der skal således oprettes et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket kræver administrativ pædagisk tilrettelæggelse. Dette kræver 3 forskellige funktioner: 1. Uddannelsesansvarlig overlæge (UO) 2. Hovedvejleder (HV) 3. Daglige kliniske vejledere (DKV) Disse personer er udpeget med ansvar for at uddannelsen bliver gennemført med påkrævet kvalitet. Hvordan disse personers funktioner samordnes fremgår af Tabel. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt på ideel grund uden ansvar som ansat. En mentor deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte til den udannelsessøgende læge. Erfaring viser, at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor at fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver denne ikke beskrevet. 22

23 1.6.1 Uddannelsesansvarlig overlæge (UO) Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat af sygehusledelsen. Arbejdsopgaverne er at: I samarbejde Det regionale råds uddannelsessekretariat afdelingens administrerende overlæge tilpasse uddannelsesprrammet til de lokale forhold Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende godkende den. Planlægge fokuserede ophold sikre dem hos de administrerende overlæger Planlægge sikre introduktionsprrammet Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den administrerende overlæge Attestere opnåede kompetencer gennemgåede kurser Sikre udføre evaluering af uddannelsen. Give afdelingen tilbagemelding på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsarbejde Hovedvejleder (HV) Dersom speciallægeuddannelsen foregår i forskellige afdelinger er det nødvendigt at én person har ansvar for gennemførsel af det hele uddannelsesforløb. Derfor skal en senior speciallæge fra stamafdelingen inden for specialet påtage sig ansvaret for dette. Hovedvejlederen udpeges, efter forslag fra den uddannelsesansvarlige overlæge, af Det regionale råds uddannelsessekretariat. Arbejdsopgaverne er at: Have ansvar for at introduktionsprrammet bliver gennemført Sammen med den uddannelsessøgende udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsesforløbet. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført i egen afdeling. Ved uddelegering sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført når den uddannelsessøgende er ansat udenfor stamafdelingen. Hovedvejlederen opretholder kontakt til den læge som overtager hovedvejlederfunktionen i denne afdeling, men uddelegeringen fratager ikke hovedvejlederens overgribende ansvar i perioden Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Sammen med den uddannelsessøgende oprette individuelle læringskontrakter, evt. uddelegere opgaven til en eller flere daglige kliniske vejledere. Engagere instruere daglige kliniske vejledere Vejlede den uddannelsessøgende i dagligt klinisk arbejde give tilbagemelding. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler Samle op på de daglige kliniske vejleders evalueringer rapportere godkendte kompetencer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluere enkelte kompetencer eller delkompetencer hos den uddannelsessøgende rapportere til den uddannelsesansvarlige overlæge Daglige kliniske vejledere (DKV) Al vejledning af den uddannelsessøgende kan ikke, bør ikke, varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation kan derfor enhver ansat læge have ansvar som vejleder. Hovedvejlederen har d fortsat overordnet ansvar. Arbejdsopgaverne er at: Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet I delegering fra hovedvejleder oprette individuelle læringskontrakter med den uddannelsessøgende Vejlede den uddannelsessøgende i daglig klinisk arbejde give tilbagemelding. I delegering evaluere enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 23

24 Tabel. Funktioner af uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere Funktionsområde Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktions prram Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Tilpasser, sammen med Det regionale råds uddannelsessekretariat den administrerende overlæge, uddannelsesprrammet til de lokale forhold Sikrer at der bliver udarbejdet Udarbejder, sammen med den en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende, en uddannelsesplan for hele forlø- uddannelsessøgende godkender den. bet. Planlægger fokuserede ophold Sikrer at uddannelsesplanen sikrer ved den administrerende overlæge ling. bliver gennemført i egen afde- Sikrer ved uddelegering at uddannelsesplanen bliver gennemført når den uddannelsessøgende er ansat udenfor stamafdelingen. Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Planlægger sikrer introduktionsprrammeonsprrammet bliver Er ansvarlig for at introdukti- gen- Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den administrerende overlæge Attesterer opnåede kompetencer gennemgåede kurser nemført Opretter sammen med den uddannelsessøgende læringskontrakter, evt. uddelegeres opgaven. Engagerer instruerer kliniske vejledere Vejleder den uddannelsessøgende i dagligt klinisk arbejde giver tilbagemelding. Gennemfører fortløbende vejledersamtaler Samler op på de kliniske vejleders evalueringer rapporterer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluerer selv enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til den uddannelsesansvarlige overlæge. Daglig klinisk vejleder (flere personer) Deltager i gennemførsel af introduktionsprrammet Opretter i delegering individuelle læringskontrakter sammen med den uddannelsessøgende. Vejleder den uddannelsessøgende i daglig klinisk arbejde giver tilbagemelding. Evaluerer i delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder. 24

25 Evaluering af uddannelsen Sikrer udfører evaluering af uddannelsen. Giver staben tilbagemelding på uddannelsen, iværksætter gennemfører kvalitetsarbejde Forskningsvejlederen Forskningsvejlederen varetager vejledning af den uddannelsessøgende under dennes gennemførelse af forskningsprojektet. Instruerer den uddannelsessøgende i, hvordan forskningstræningen er tilrettelagt i regionen. Vejleder den uddannelsessøgende undervejs i forskningstræningen Foretager midtvejs slutevaluering af forskningstræningen. 2 Mål for den lungemedicinske del af speciallægeuddannelsen I dette afsnit beskrives de specialespecifikke kompetencer (mål) en speciallæge i lungemedicin skal besidde ved afslutning af hoveduddannelsen. Der er tale om minimums- eller kernekompetencer, inden for alle 7 roller. Det forventes, at alle lungemedicinere inden for områder af specialet udvikler kompetencer, der ligger ud over det beskrevne. Denne udvikling vil udspringe af den enkeltes interesseområde. I løbet af uddannelsen skal samtlige kompetencer erhverves evalueres (se nedenfor). Evalueringen vil foregå løbende gennem uddannelsen den uddannelsessøgende har, sammen med vejlederen, ansvar for at dette sker. Evalueringen udføres i henhold til uddannelsesprram uddannelsesplanen for hvert ansættelsesforløb. Den uddannelsessøgende tager selv initiativ til den enkelte evaluering. De specialespecifikke medicinske kompetencer operationelle færdigheder fremgår af skema afsnit Kompetencerne inden for de øvrige 6 roller i afsnit 3.3 til 3.8. Skemaet er opdelt i tre kolonner: 1: Mål, 2: 3:. 3 Læringsstrategier 3.1 Oversigt over anvendte læringsmetoder. For hvert af de i afsnit 3.1 til 3.8 opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoder (tabellens søjle 2), herunder: (i klinisk arbejde) Opgave Kursus Læringsdagb Fokuseret klinisk ophold 25