Klimavenlige kartofler

Transkript

1 Klimavenlige kartofler Sådan gør du en forskel: Enkle råd til klimavenlig mad med kartofler Facts og tips Opskrifter 1

2 Til dig, der gerne vil tage hensyn til klimaet, når du laver mad Hver gang du køber fødevarer og vælger tilberedningsmetode, sætter du et større eller mindre aftryk på klimaet. I Danmark stammer knap 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbrug og produktion af fødevarer. Der udledes også CO 2, når varerne transporteres fra producenten til supermarkedet og endelig hjem til dig. Du kan være med til at gøre dette klimaaftryk mindre ved at følge seks simple tips, som du finder på side 25 i dette hæfte. Kartoflen - en klimavenlig knold De forskellige fødevarer, vi spiser, har forskellige klimaaftryk. Med dette hæfte sætter Odense Bæredygtighedsråd fokus på, at kartoflen er en af de fødevarer, der belaster klimaet allermindst. Fx er klimaaftrykket for kartofler ca. 100 gange mindre end for oksekød. Så det gør reelt en forskel, hvis du skifter noget af kødet ud med kartofler. Derudover er klimaaftrykket for kartofler fire gange mindre end for pasta og hele 16 gange mindre end for ris. Kartofler er også et sundt madvalg, da de indeholder flere kostfibre, mineraler og vitaminer end pasta og ris. Så hvis du spiser godt med kartofler, bliver din mad mere klimavenlig og sund på én gang. Der findes en del forskellige slags kartofler, som kan tilberedes på forskellig vis. Som inspiration til, hvordan du får mange velsmagende kartofler på din tallerken, indeholder dette hæfte en række spændende opskrifter med kartofler. Mad til dagen efter Madspild er spild af penge, men også spild af energi både til produktion, transport, tilberedning og bortskaffelse af maden. Som en hjælp til at undgå madspild, er der til alle opskrifter i hæftet lavet en ekstra opskrift, som viser, hvordan du kan bruge eventuelle rester dagen efter til glæde for dig og klimaet. God fornøjelse med de klimavenlige og sunde kartoffelopskrifter. Anker Boye Borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd SÅ KLIMAVENLIG ER KARTOFLEN Kartoflen er klimavenlig i forhold til kød, men også i forhold til pasta og ris. Et lille regnestykke: En hakkebøf på 125 g har ca. samme klimaaftryk som: 12 kg kartofler 3 kg pasta 1 kg ris Jo mindre klimaaftryk, jo bedre.

3 Skrællekartofler Første dag: Smørstegte skrællekartofler, kålrabi og selleri dertil frikadeller Dagen efter: Let sufflerende gratin med rodfrugter og kartofler... 7 Bagekartofler Første dag: Råstegte bagekartofler med peberfrugt, blomkål, kapers og peanuts dertil kyllingebryster... 9 Dagen efter: Heldig kartoffelpizza Opskrifterne i hæftet er lavet af Rasmus Fredslund, der er kok og underviser ved Kold College. Pillekartofler Første dag: Kølige pillekartofler med strejf af blåskimmel dertil ristet laks Dagen efter: Pillekartofler og laksemousse på rugbrød med eller uden røg Aspargeskartofler Første dag: Kogte aspargeskartofler med æble- og jordskoksalat dertil ristet rødspætte Dagen efter: Bras med aspargeskartofler, svampe og æble- og jordskoksalat dertil medister Nye kartofler Første dag: Knuste nye kartofler med rapsolie og krydderurter dertil gulerødder og kylling med rosmarin Dagen efter: Gyldenstegte knuste kartofler med urtemayonnaise dertil kylling med rosmarin Seks tips til at lave klimavenlig mad Kartoflens historie Alle opskrifter til første dag er til fire personer med mulighed for, at der bliver rester til overs til dagen efter.

4 4

5 SKRÆLLEKARTOFLER Første dag Smørstegte skrællekartofler, kålrabi og selleri dertil frikadeller Ingredienser 600 g skrællekartofler 1/2 kålrabi 1/2 knoldselleri 60 g smør 1/2 bundt estragon (spansk kørvel kan også bruges) salt og peber Kokken fortæller: Det tager lidt tid at råstege kartofler og rodfrugter på panden, men smagen bliver intens og helt anderledes end ved ovnbagning. Husk at få væden fra panden med, når retten serveres, da den indeholder masser af smag. Fremgangsmåde Skyl og skræl kartoflerne og befri knoldselleri og kålrabi for skrællen. Skær kartofler og rodfrugter i stykker på ca. 2 x 2 cm og steg dem på en pande i smørret, til de er møre. Vend forsigtigt stykkerne, så de får stegeskorpe på alle sider. Krydr med salt, peber og vend med groft skåret estragon. Frikadeller Ingredienser 500 g hakket kød (gris eller fjerkræ) 65 g mel 2 æg ca. 3,5 dl mælk 1/2 revet løg salt og peber 3 spsk. raffineret rapsolie Rør kødet sejt med salt og peber. Rør melet i, derefter æggene et af gangen og til sidst løg. Rør mælken i lidt af gangen, til farsen har den rette konsistens. Mælken må ikke være alt for kold. Steg en minifrikadelle og smag om farsen er krydret tilpas. Juster eventuelt farsen med salt og peber. Steg frikadellerne på panden i olie. Brug rester dagen efter se næste side Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 5

6 6 Opbevaring: Ved at opbevare dine kartofler mørkt undgår du, at de får en giftig grøn farve. Du bør kassere grønne kartofler. Hvis de grønne pletter er mindre end en tokrone, kan du dog nøjes med at skære det grønne væk.

7 SKRÆLLEKARTOFLER Dagen efter Let suffleret gratin med rodfrugter og kartofler Ingredienser Rester fra dagen før: kartofler og rodfrugter 100 g rasp 4 æg 2,5 dl mælk fint skåret persille salt og peber smør til smørelse af ildfast fad Fremgangsmåde Smør et ildfast fad med smør og drys det med rasp. Halvér kartofler og rodfrugter. Del æggene i hvider og blommer. Pisk æggeblommer sammen med mælken i en skål og vend kartofler, rodfrugter og persille i. Krydr med salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt med grønsagerne. Kom blandingen i det ildfaste fad og drys med rasp. Bag gratinen ved 180 grader i ca. 45 minutter. Tjek om gratinen er færdig ved at stikke en spids tynd kniv i gratinen. Når der ikke følger dej med på kniven, og den føles varm, har æggene sat sig. Gratinen soufflerer i ovnen på grund af æggehviderne. Kokken fortæller: Ovnen skal forblive lukket under tilberedningen. Når du skal se, om gratinen er færdig, åben da forsigtigt og sørg for, at lågen ikke smækker, da det vil få æggehviderne til at klappe sammen. At soufflere betyder, at gratinen hæver. Dette sker, fordi æggehviderne er fulde af luft, som udvider sig, når det bliver varmt. Gratinen vil falde lidt sammen bagefter. Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 7

8 8 Opbevaring: Dine kartofler holder længst, hvis de opbevares mørkt, tørt og køligt ved ca. 5 grader.

9 BAGEKARTOFLER Første dag Råstegte bagekartofler med peberfrugt, blomkål, kapers og peanuts dertil kyllingebryster Ingredienser 4 store bagekartofler 1 rød peberfrugt 1 orange peberfrugt 1/4 blomkål 2 spsk. raffineret rapsolie 2 spsk. koldpresset rapsolie 1/2 bundt bredbladet persille 2 spsk. kapers 50 g peanuts 3 kyllingebryster salt og peber Kokken fortæller: Fremgangsmåde Skyl og skrub kartoflerne grundigt og skyl og rens grønsagerne. Skær kartoflerne i skiver på 1/2 cm og vend dem med raffineret rapsolie, salt og peber. Skær peberfrugterne i ca. 3 cm brede strimler. Del blomkålen i lange, små buketter, så mest muligt af stokken kommer med. Steg kartoflerne på en grillpande ved god varme til de er møre og tag dem af panden. Steg peberfrugterne på den samme pande, til de er møre. Steg blomkålen kort, så den får farve, men stadig er sprød. Kom kartofler og grønsager i et ildfast fad og vend med fintsnittet persille, kapers, peanuts og koldpresset rapsolie. Bag kartofler og grøntsager 15 minutter i ovnen ved 200 grader. Brun kyllingebrysterne fire minutter på hver side på grillpanden og kom dem i ovnen i 12 minutter. Blomkålen ændrer radikalt smag, når den grilles eller bages og understøtter her smagen af nødder fra peanuts. Det giver et godt modspil til kartoflens konsistens og smag. Læg dej til pizzaen som skal spises dagen efter Ingredienser 150 g hvedemel 50 g durummel 2 dl vand 2 spsk. raffineret rapsolie 5 g gær 7 g salt 5 g sukker Til dagen efter Fremgangsmåde Rør gæren ud i vand. Tilsæt salt, sukker, halvdelen af melet og dernæst olie. Rør efterfølgende resten af melet i lidt af gangen. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt godt. Ved brug af køkkenmaskine skal dejen køres i minimum 15 minutter. Dejen må ikke være klistret. Rul dejen stramt med husholdningsfilm og lad den ligge i køleskabet. Så er den klar til brug næste dag. Tag dejen ud 10 minutter før den skal rulles ud. Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 9

10 10

11 BAGEKARTOFLER Dagen efter Heldig kartoffelpizza Ingredienser Rester fra dagen før: kylling, råstegte grøntsager pizzadej 60 g vesterhavsost 1 dåse flåede tomater 3 kviste timian 1 fed hvidløg 1 fintsnittede løg salt og peber Fremgangsmåde Tag pizzadejen ud af køleskabet. Pil hvidløget og blend det sammen med timian og flåede tomater. Smag til med salt og peber. Rul pizzabunden ud i ca. 1 cm tykkelse og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom tomatsaucen på pizzabunden, fordel løg, skiver af kyllingen og de råstegte grøntsager fra dagen før på pizzaen. Kom flager af vesterhavsosten (flager laves med en kartoffelskræller) på toppen og lad pizzaen efterhæve i ca. 20 minutter. Bag pizzaen i ovnen i ca minutter ved minimum 220 grader. Når pizzaen er gylden i bunden, er den færdig. Kokken fortæller: Durummel har et højt indhold af protein og giver dejen sejhed og sprød bund. Vidste du at inkaerne i Peru har mere end ord til at beskrive kartofler og kartoffelsorter. Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 11

12 12

13 PILLEKARTOFLER Første dag Kølige pillekartofler med strejf af blåskimmel dertil ristet laks Ingredienser 300 g pillekartofler 1 squash 1 spidskål 200 g blommetomater 2 pasteuriserede æggeblommer (40 g) 1 spsk. sennep 2 dl raffineret rapsolie 50 g blåskimmelost 1 dl creme fraiche 18 % 6 laksefileter med skind á ca. 150 g salt og peber Kokken fortæller: Laks er en fed fisk, som indeholder sunde fiskeolier, og så gør den sig fortrinligt både varm og kold. Fremgangsmåde Kog kartoflerne i letsaltet vand, pil dem og lad dem køle af. Skyl grønsagerne. Skær strimler af squashen med en kartoffelskræller, skær spidskålen i flager på ca. 2x2 cm og del tomaterne i halve. Brug et piskeris til at piske æggeblommer med salt, derefter med sennep og til sidst olie. Rør blandingen med blåskimmelost og creme fraiche og lad det trække i 10 minutter. Smag dressingen til med salt og peber. Krydr laksefileterne med salt og peber og steg dem i lidt olie på skindsiden. Lad dem stege færdig, så varmen trækker op fra skindsiden. Vend kartofler og grønsager med lidt af dressingen, lad det trække og smag til med salt og peber. Server resten af dressingen ved siden af. Vidste du at kartofler tilhører natskyggefamilien og er i familie med aubergine og tomater. Brug rester dagen efter se næste side Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 13

14 14 Holdbarhed på kartofler: 6 uger i køleskab 3 uger køligt og mørkt 1-2 uger i køkkenskab

15 PILLEKARTOFLER Dagen efter Pillekartofler og laksemousse på rugbrød med eller uden røg Ingredienser Rester fra dagen før: kartofler og laksefileter 1 dl creme fraiche 18 % 50 g skalotteløg 1/2 bundt purløg 6-8 skiver rugbrød salt og peber Hvis du kan lide røgsmag, kan du ryge resterne fra dagen før: Ryg resterne i en rygeovn eller en kuglegrill. Du skal bruge ca. 100 g rygesmuld. Det skal ryge, men må ikke brænde for voldsomt, da laksen så kan blive bitter. Lad laks og kartofler køle af. Fremgangsmåde Pluk laksen i mindre stykker og rør den med creme fraiche, skalotteløg og fintsnittet purløg. Smag til med salt og peber. Anret skiver af kartoffel på rugbrød med laksemousse ovenpå. Pynt med ekstra purløg. Kokken fortæller: Rygesmuld kan købes ved fiskehandleren og i flere større supermarkeder. Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 15

16 16 Kartoflers holdbarhed: 6 uger i køleskab 3 uger køligt og mørkt 1-2 uger i køkkenskab

17 ASPARGESKARTOFLER Første dag Kogte aspargeskartofler med æble- og jordskoksalat dertil ristet rødspætte Ingredienser 800 g aspargeskartofler 200 g jordskokker 2 æbler 2 spsk. hyldeblomsteddike 1/2 dl koldpresset rapsolie (til dressing) 1/2 bundt persille 100 g rugmel 1 dl raffineret rapsolie (til stegning) ca. 25 g smør salt og peber 8 rødspættefileter Fremgangsmåde Pisk eddike med rapsolie og krydr med salt og peber. Skil blade fra 1/4 af persillen, hak det fint og bland med rugmel, salt og peber. Paner rødspættefileterne i melblandingen og steg dem i rapsolie og lille smule smør ved middelvarme. Kog kartoflerne i letsaltet vand og pil dem. Skyl og rens æblerne, skrub jordskokkerne, skær begge dele i tynde skiver og kom lidt olieeddikedressing på. Vend kartoflerne med lidt smør, salt og peber. Server kartofler, salat og fisk samlet med resten af dressingen til. Vidste du at europæiske sømænd i starten af 1600-tallet bragte kartoflen til Kina, som nu er verdens største kartoffelproducent. Brug rester dagen efter se næste side Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 17

18 18 Opbevaring: Kartofler spirer og bliver hurtigt runkne og tørre, hvis de opbevares over 7 grader.

19 ASPARGESKARTOFLER Dagen efter Bras med aspargeskartofler, svampe og æble- og jordskoksalat dertil medister Ingredienser Rester fra dagen før: aspargeskartofler og æble- og jordskoksalat 100 g svampe (fx bøgehatte eller kantareller) 50 g skalotteløg 1/4 bundt persille 1 dl raffineret rapsolie 400 g medister evt. smør Fremgangsmåde Steg medisteren på en pande i lidt rapsolie og evt. lidt smør. Skær kartoflerne i skiver. Tag medisteren af panden og steg kartofler gyldne i rapsolie. Tag kartoflerne af panden og steg svampene i samme olie. Tag svampene af panden og steg æbleog jordskoksalaten i samme olie, til den er sprød. Vend kartofler og svampe sammen og smag til med salt og peber og vend finthakket persille og skalotteløg i. Server straks. Kokken fortæller: Som alternativ til bøgehatte eller kantareller kan der bruges champignoner, som dog giver mindre smag. Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på 19

20 20

21 NYE KARTOFLER Første dag Knuste nye kartofler med rapsolie og krydderurter dertil gulerødder og kylling med rosmarin Ingredienser 600 g nye kartofler 1/2 dl koldpresset rapsolie 1/2 bundt persille 1/2 bundt kørvel 1 tsk. rosmarin 12 nye gulerødder 4 kyllingebryst 4 spsk. raffineret rapsolie (til stegning) salt og peber Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på Fremgangsmåde Skyl og skrub kartoflerne grundigt og sørg for at fjerne al skræl og øjne. Sæt kartoflerne over at koge i vand uden salt. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver på ca. 1/2 cm. Krydr kyllingebryster med salt, peber og rosmarin og steg dem på panden i olie i et par minutter, så de får farve. Kom gulerødderne ved kyllingen på panden, kom låg på og sluk for blusset. Lad kyllingen trække færdig i ca. 10 minutter på eftervarmen. Brug væden fra panden som sauce. Hæld vandet fra kartoflerne, når de er møre og lad dem stå kort på det slukkede blus og dampe. Knus kartoflerne med en grydeske og vend med salt, peber, olie og fintsnittede krydderurter. Det er vigtigt, at kartoflerne kun lige er knust og ikke most. Krydderurterne skal blot vendes i de skal ikke moses ud og gøre pureen grøn. Lav forberedelser til restemad, som spises dagen efter Skær gulerødder i små tern på ca. 1/2 x 1/2 cm og bland dem med resten af de knuste kartofler og 1 dl creme fraiche 18 %. Sæt blandingen i køleskabet. Brug rester dagen efter se næste side Kokken fortæller: Ved tilberedningen af kylling og gulerødder er det vigtigt at tage hensyn til dit komfur. Et keramisk komfur holder bedre på varmen end et induktionskomfur, der hurtigere mister varmen. Her kan det være nødvendigt at tænde for varmen igen, for at kyllingen bliver færdig. 21

22 22

23 NYE KARTOFLER Dagen efter Gyldenstegte knuste kartofler med urtemayonnaise dertil kylling med rosmarin Ingredienser Rester fra dagen før: knuste kartofler, gulerødder og kylling 2 spsk. surt syltede agurker 2 spsk. skallotteløg 1 spsk. kapers 2 pasteuriserede æggeblommer (40 g) 1 tsk. sennep 3 dl raffineret rapsolie (2 1/2 dl til mayonnaise resten til stegning) 1/2 bundt kørvel 1/2 bundt persille 1 dl creme fraiche 18 % 100 g rasp salt og peber Se video, hvor Rasmus Fredslund viser, hvordan opskriften laves. Scan koden eller gå ind på Fremgangsmåde Hvis du ikke har lavet forberedelser den første dag: Varm de knuste kartofler på panden eller i ovnen. Skær gulerødder i små tern på ca. 1/2 x 1/2 cm og bland dem med kartofler og creme fraiche. Lad kartoffelblandingen køle af. Hak de syltede agurker, løg og kapers fint. Rør æggeblommer seje med først salt og derefter sennep. Tilsæt olie i en tynd stråle og rør med et piskeris. Smag til med finthakket kørvel og persille, syltede agurker, løg og kapers samt salt og peber. Læg kartoffelblandingen i den ene ende af et stykke bagepapir på ca. 50 cm og fold den anden ende af papiret hen over blandingen. Rul kartoffelblandingen til en ca. 1 cm flad masse med en kagerulle. Skær kartoffelblandingen i stykker på ca. 5 x 5 cm og vend stykkerne med rasp. Steg kartoffelstykkerne gyldne i rapsolie på en pande. Server de sprøde kartoflerstykker med tynde skiver af den kolde kylling. Top med den grønne mayonnaise. Vidste du at NASA har vist, at kartofler kan dyrkes i rummet, så astronauter kan få friske kartofler med på langfart. Kokken fortæller: Sammensætningen af de varme stegte kartoffelstykker og den kolde kylling med mayonnaise, giver en anderledes oplevelse og er en teknik, der er meget brugt i Frankrig. 23

24 24

25 De seks tips De seks tips til at lave klimavenlig mad Spis mindre kød - mest fisk og fjerkræ og mindst oksekød Kød har et højt klimaaftryk i forhold til frugt og grønt. Lyst kød som fx kylling har et klimaaftryk, der er ca. 1/4 af klimaaftrykket for oksekød. Køer er drøvtyggende dyr, som belaster klimaet meget, fordi de udleder store mængder drivhusgasser under deres opvækst. Spis rigeligt af årstidens frugt og grøntsager Grøntsager er den type mad, som belaster klimaet mindst. Specielt grove grøntsager, der er dyrket på friland, har et lavt klimaaftryk, mens fine grøntsager, der ofte er dyrket i drivhus, har et højere klimaaftryk. Ved at spise efter årstiderne mindskes energiforbruget til køl og frys. Frugt har generelt et lavt klimaaftryk. Især fx danske æbler og pærer har et lavt klimaaftryk mens bær har et højere klimaaftryk. Spis kartofler og pasta frem for ris Ris har et klimaaftryk, der er ca. 12 gange større end aftrykket for kartofler og fire gange større en aftrykket for pasta. Drik vand fra hanen Vand på flaske har et klimaaftryk, der er over 35 gange større, end aftrykket fra vand, der er tappet fra hanen. Det skyldes bl.a., at der er brugt energi til produktion og distribution af vand på flaske. Tilbered ikke mere mad, end du skal bruge. Alternativt brug rester dagen efter og undgå madspild Knap en halv million tons mad ryger hvert år i skraldespanden og det største spild er hjemme hos forbrugerne. Madspild er spild af penge men også spild af energi både til produktion, transport, tilberedning og bortskaffelsen af maden. Brug lokale varer Lokale fødevarer kan være et godt klimavalg, men det er ikke altid tilfældet. Generelt gælder det for kød, at klimaaftrykket fra produktionen af kødet er så højt, at bidraget fra transporten har mindre betydning. For grøntsager og frugt er klimaaftrykket fra produktionen mindre, hvorved bidraget fra transporten får større betydning. Oplagte eksempler på lokale varer med lavt klimaaftryk er grøntsager fra friland som fx broccoli, rodfrugter, bønner og kål. 25

26 Historie Kartoflens historie Kartoflen stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor den har vokset i mere end 8000 år. I 1500-tallet bragte spanierne kartoflen til Europa. Derefter gik der en del år, før kartoflen kom til Danmark og mange mener, at det var franske huguenotter, der bragte den hertil omkring Senere i århundredet var de såkaldte kartoffeltyskere fra Pfalz-Hessen med til at udbrede kartoflen i Danmark. De blev inviteret til Danmark af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev kaldt kartoffeltyskere, fordi de mente, at kartoflen var den afgrøde, det var nemmest at opdyrke heden med. I 1800-tallet var kartoflen blevet en almindelig kulturplante i Danmark. Alle kartofler i Europa rådnede på markerne i midten af 1800-tallet på grund af kartoffelpest. I Irland døde over en million mennesker af sult på blot to år. I slutningen af 1800-tallet havde kartoflen igen fået stor udbredelse i Europa. Dette var medvirkende til, at mangelsygdommen skørbug næsten forsvandt på grund af kartoflens store indhold af C-vitamin. Udover at være glimrende føde for mennesker, bruges kartofler som råmateriale til fremstilling af brændevin, og det første danske kartoffelbrænderi blev anlagt i København i I dagens Danmark er kartofler en af grundpillerne i vores kost, og et officielt kostråd anbefaler, at vi spiser kartofler hver dag. Kartofler indeholder mange kostfibre, C-vitamin og B-vitaminer og derudover mineraler som fx kalium. Kartofler mætter utroligt godt. Faktisk mætter kartofler to-tre gange mere end ris og pasta, og så er kartofler samtidig mere klimavenlige end ris og pasta. 26

27

28 Til dig, der gerne vil tage hensyn til klimaet, når du laver mad De forskellige fødevarer, vi spiser, har forskellige klima aftryk. Med dette hæfte sætter Odense Bæredygtighedsråd fokus på, at kartoflen er en klimavenlig madvare. Fx er klimaaftrykket for kartofler ca. 100 gange mindre end for oksekød. Så det gør reelt en forskel, hvis du skifter noget af kødet ud med kartofler. Derudover er klimaaftrykket for kartofler fire gange mindre end for pasta og hele 16 gange mindre end for ris. Endelig indeholder kartofler flere kostfibre, mineraler og vitaminer end pasta og ris. Så hvis du spiser godt med kartofler, bliver din mad mere klimavenlig og sund på én gang. Som inspiration til, hvordan du får mange velsmagende kartofler på din tallerken, indeholder dette hæfte en række spændende opskrifter med kartofler. Inspirationshæftet er udarbejdet i samarbejde mellem Odense Bæredygtighedsråd og Kold College. ODENSE BÆREDYGTIGHEDSRÅD Kontaktinfo: Odense Kommune Bæredygtighedssekretariatet Torben Jarlstrøm Clausen tjc@odense.dk Tlf Foto: Emil Ryge Oktober 2012 Del dine erfaringer med klimavenlig mad på TRYKSAG 457 Rosendahls