Stor ulighed blandt pensionister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor ulighed blandt pensionister"

Transkript

1 Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive. De ti pct. rigeste pensionister har godt 4 gange større indkomster, end de ti pct. fattigste pensionister. Herudover er formuen for de rigeste pensionister over 20 gange større end hos de fattigste. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul og Forskningschef Mikkel Baadsgaard 28. oktober 2010 Analysens hovedkonklusioner Indkomsten for de ti pct. rigeste pensionister er godt 4 gange så stor som indkomsten blandt de ti pct. fattigste pensionister. Samtidig er formuen for de rigeste pensionister over 20 gange så stor som for de fattigste pensionister. Medregnes de forbrugsmuligheder formuen giver, er der markant større ulighed blandt pensionister end blandt de erhvervsaktive. Forbrugsmuligheden ved formuen er indregnet som en form for nedsparring, hvor formuen planlægges at blive brugt inden for den forventede restlevetid. Uligheden blandt pensionister er steget markant siden Uligheden blandt pensionister er steget så meget, at den nu ligger over uligheden for de årige. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Når man måler den økonomiske ulighed i befolkningen, ser man oftest på indkomsten efter skat. For de fleste aldersgrupper er dette den mest relevante måde at måle uligheden på. Men blandt pensionister er det også relevant at inddrage formuen ud over en evt. pensionsopsparing i ulighedsbetragtningen. Mange pensionister har således store formuer ud over pensionsopsparingen, som reelt øger deres forbrugsmuligheder. Det kan enten være som indestående i banker, der kan bruges direkte, eller som friværdi i boligen, der kan udnyttes ved nedsparingslån. Formuerne er mere ulige fordelt end indkomsterne blandt pensionister. Dette kan illustreres ved en decilfordeling, hvor alle pensionister deles i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst. 1. decil er således de ti pct. fattigste pensionister, mens 10. decil er de ti pct. rigeste pensionister. Dette er gjort i tabel 1, hvor den gennemsnitlige indkomst og formue for hver decilgruppe er vist. Af tabellen fremgår det, at de 10 pct. fattigste pensionister har en gennemsnitlig indkomst efter skat på kr., mens de ti pct. rigeste pensionister har en indkomst på over kr. Indkomsten for de rigeste pensionister er altså godt 4 gange så stor som indkomsten blandt de fattigste pensionister. Formuerne er endnu mere skævt fordelt blandt pensionisterne. Mens de ti pct. fattigste har en gennemsnitlig nettoformue på under kr., så har de ti pct. rigeste formuer på over 3,5 mio. kr. Formuen er altså mere end 20 gange så stor blandt de rigeste pensionister som blandt de fattigste pensionister. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Indkomstfordeling blandt pensionister, 2010 Decil Disponibel indkomst Nettoformue kr. 10 pct. fattigste 107,2 154, ,8 284, ,4 314, ,3 385, ,6 556, ,0 715, ,3 939, , , , ,1 10 pct. rigeste 450, ,7 Gennemsnit 196,3 984,8 Anm: Pensionister er afgrænset ved alle personer over 65 år. Opgørelse og fremskrivning af indkomster og formuer er beskrevet i boks 1. 2

3 Boks 1. Opgørelse og fremskrivning af indkomster og formuer Indkomsten er opgjort som disponibel indkomst, dvs. indkomst efter skatter og overførsler. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, således at der korrigeres for stordriftsfordele og omfordeling inden for familierne. Nettoformuen er opgjort som nettoværdien af frie midler i pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt værdien af boligen. Pensionsformuen er således ikke medregnet, ligesom evt. værdier af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke er med. Den samlede nettoformue for husstanden er fordelt ligeligt på voksne medlemmer af husstanden. Formuerne er fremskrevet fra 2007 til 2010 på detaljeret niveau. Boligaktiver er fremskrevet med ejendomsprisstatistik fra Realkreditrådet. Boligpassiver er fremskrevet med den makroøkonomiske udvikling i realkreditudlån fraregnet nye lån. Aktiebeholdningen er fremskrevet med kursværdien. Den resterende formue er fremskrevet med renteudviklingen. Bevægelser på boligmarkedet, optagelse af nye lån og lign. er ikke medregnet. Formuen øger forbrugsmuligheden betragteligt for pensionisterne Som det fremgik af tabel 1, så udgør nettoformuen i gennemsnit næsten 1 mio. kr. for pensionister og er udtryk for en reel forbrugsmulighed for den enkelte. Det er derfor relevant at inddrage den forbrugsmulighed, som formuen er udtryk for i ulighedsbetragtningen mellem pensionister. Forbrugsmuligheden ved formuen er indregnet som en form for nedsparing, hvor formuen planlægges at blive brugt inden for den forventede restlevetid. Denne metode er beskrevet nærmere i appendikset sidst i analysen. Med denne metode behandles den almindelige formue mere på samme vilkår som pensionsopsparingen, når man skal vurdere forbrugsmulighederne for den enkelte. I tabel 2 er den gennemsnitlige indkomst for pensionister sammenlignet med de erhvervsaktive. Dels den disponible indkomst, og dels indkomsten hvor der korrigeres for størrelsen af formuen. Af tabellen fremgår det, at mens de årige har en gennemsnitlig disponibel indkomst, der ligger over den gennemsnitlige indkomst for pensionisterne, så vender billedet, når der korrigeres for formuen. Formuekorrektionen får således pensionisternes indkomster til at stige til knap kr., mens de åriges indkomster stiger meget lidt ved formuekorrektionen til knap kr. Den gennemsnitlige forbrugsmulighed er altså større for pensionisterne end for de årige. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Formuekorrigeret indkomster, 2010 Disponibel indkomst Formuekorrigeret indkomst kr. Erhvervsaktive (25-59-årige) 234,1 238,5 Pensionister (Over 65 år) 196,3 287,9 Anm: Metoden til formuekorrektion er angivet i appendiks. Indkomster er husstandsækvivalerede. Som det fremgår af tabellen, betyder formuekorrektionen væsentlig mere for pensionisterne end for de årige. Det skyldes først og fremmest, at pensionisterne har væsentlig større formue end de erhvervsaktive. Og for det andet er restlevetiden for pensionisterne kortere end for de årige, og derfor skal formuen fordeles ud over en mindre årrække. Der er dog stor forskel på, hvor meget formuekorrektionen betyder for pensionisterne. Som det fremgik af tabel 1, er der meget stor forskel på størrelsen af formuen imellem pensionisterne, hvilket afspejler sig i forbrugsmulighederne i formuen. 3

4 For de ti pct. fattigste pensionister giver formuekorrektionen således blot et bidrag på godt kr. i øget forbrugsmulighed, mens korrektionen giver en øget forbrugsmulighed på næsten kr. for de ti pct. rigeste pensionister. Denne store forskel skyldes, at de pensionister, der har de største indkomster, også har de største formuer, og indregnes dette i forbrugsmulighederne, stiger de mest for de rigeste pensionister. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Indkomstfordeling for pensionister, kr kr pct. fattigste pct. rigeste 0 Indkomst Formuekorrigeret indkomst Anm: Som tabel 2. Større ulighed blandt pensionister end årige Størrelsen af formuen har en stor betydning for forbrugsmulighederne for pensionisterne og for uligheden imellem pensionisterne. Uligheden kan beregningsmæssigt sammenfattes i ét overordnet ulighedsmål. I forbindelse med fordelingsanalyser benyttes Gini-koefficienten typisk som mål for den indkomstmæssige ulighed. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. I figur 2 er uligheden blandt pensionister sammenlignet med uligheden blandt de erhvervsaktive. Dels når man måler på den disponible indkomst, og dels når man medregner formuekorrektionen. Af figuren ses det, at måler man udelukkende på indkomsten, så er uligheden inden for de to grupper stort set ens. Men korrigeres der for forbrugsmulighederne i formuerne, så er uligheden blandt pensionister væsentlig større og overstiger langt uligheden blandt de erhvervsaktive. Således stiger uligheden med næsten 50 pct. for pensionisterne, når formuen medregnes, mens uligheden stiger med omkring 12 pct. for de årige, når formuen medregnes. Samlet bliver Gini-koefficienten på 35,6 for pensionisterne, mens den bliver på 26,6 for de årige efter korrektionen. 4

5 Figur 2. Ulighed målt ved Gini-koefficienten, 2010 Gini Indkomst Formuekorrigeret indkomst Gini årige Pensionister Anm.: Som tabel 2.. Stigende ulighed blandt pensionister Uligheden i Danmark har været stigende i en årrække. Og specielt for pensionister er uligheden steget. Uligheden blandt pensionister er således steget fra 20,7 i 2001 til 24,0 når man udelukkende ser på indkomsten. Korrigerer man for formuen, steg uligheden kraftigt frem til 2007, hvor boligpriserne toppede, hvorefter den er faldet frem mod Uligheden i 2010 er dog væsentlig større end i 2001, også når der korrigeres for formuen. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Udvikling i ulighed, gini, Vækst Indkomst, årige 21,4 23,7 2,3 Indkomst, pensionister 20,7 24,0 3,2 Point Formuekorrigeret, årige 23,5 26,6 3,1 Formuekorrigeret, pensionister 33,8 35,6 1,8 Anm.: Som tabel 2. Af tabel 3 fremgår det også, at mens uligheden målt alene ved indkomster i 2001 lå lavere for pensionister end for de årige, så er uligheden blandt pensionister steget så meget, at den nu ligger lidt over uligheden blandt de årige. Og korrigeres der for formuen, ligger uligheden altså væsentlig over. 5

6 En anden måde at illustrere stigningen i uligheden blandt pensionisterne er ved at se på stigningen i indkomsterne for hver decilgruppe af pensionister. Mens de ti pct. fattigste i gennemsnit har haft en stigning på under kr. i deres formuekorrigerede indkomst, så har stigningen for de ti pct. rigeste været på knap kr. i perioden. Altså en fremgang for de ti pct. rigeste, der er 20 gange så stor som for de ti pct. fattigste. Måler man fremgangen relativt, så har stigningen for de fattigste været på 3,8 pct. og 17,6 pct. for de rigeste. Det er vist i tabel 4. Tabel 4. Vækst i indkomst for pensionister, , kr., 2010-priser Decil Formuekorrigeret indkomst Formuekorrigeret indkomst kr. Pct. 10 pct. fattigste 4,7 3,8 2 13,7 9,2 3 12,8 7,9 4 17,1 10,0 5 29,1 15,6 6 31,6 14,9 7 45,0 19,0 8 68,1 25,1 9 84,4 24,7 10 pct. rigeste 107,3 17,6 Gennemsnit 41,4 16,8 Anm.: Som tabel 2. 6

7 Appendiks: Hovedprincipper i beregningsmetoden Hovedprincippet i beregningen af formuebidraget til pensionisternes forbrugsmuligheder er, at bidraget fastsættes som en annuitet målt i faste priser, således at hele formuen bruges i løbet af den (statistiks set) forventede restlevetid for hvert alderstrin. Beregningsmetoden er inspireret af lignende beregninger i den tværministerielle rapport Ældres økonomiske vilkår, september For så vidt angår annuitetsberegningen af boligformuen er det antaget, at boligformuen øges med 4 procent pr. år som følge af forventede boligprisstigninger, mens realrenten efter skat på nedsparingslånet antages at være 1,3 procent p.a., mens inflationen antages at være 2 procent p.a. Den finansielle formue (herunder aktieformuen) antages at blive forrentet med 5 procent om året efter skat, svarende til en realrente efter skat på 1,1 procent. Antagelsen om, at man nedsparer formuen, således at hele formuen er brugt i løbet af den forventede restlevetid, kan virke som en voldsom antagelse. Mange vil således efterlade en arv til børn eller ud fra forsigtighedshensyn kun disponere over en del af formuen i løbet af restlevetiden. Men antagelsen om, at man planlægger ud fra sin forventede restlevetid, har implicit den konsekvens, at ingen vil forbruge hele sin formue før sin død, og dermed vil alle efterlade en arv. Det skyldes, at beregningen er foretaget for alle aldersgrupper i et år. Dvs. hver person planlægger, hvordan den tilbageværende formue skal forbruges, ud fra den forventede restlevetid man har på det givne tidspunkt. Hvis man følger den samme person over tid, skal denne person altså hvert år lave en ny forbrugsprofil af restformuen. Det skyldes, at den forventede levetid stiger, jo ældre man bliver. Fx er den forventede alder, som en 66-årig vil opnå, 81,9 år, mens den forventede levetid for en 67-årig er 82,1 år. Dvs. for hvert år man overlever, stiger den forventede levetid lidt. Dette er illustreret i figur A1. Figur A1. Forventet levetid, mænd Forventet levetid 105 Forventet levetid Alder Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 75 Netop fordi den forventede levetid vokser, efterhånden som man bliver ældre, skal restformuen strækkes ud over en længere periode, efterhånden som man bliver ældre. Dermed fås implicit en faldende 7

8 forbrugsprofil af formuen, hvor man bruger mest som ung pensionist og mindst som gammel pensionist. Det ligger i tråd med argumentet om, at forbrugsevnerne gradvist falder med alderen, og det er derfor mest realistisk at antage, at nedsparingen af formuen er kraftigst i de første år som pensionist og gradvist falder jo ældre man bliver. Dette kan illustreres med følgende forsimplede eksempel, hvor der ses bort fra renter, skat og inflation: En mand på 75 år med en formue på 1 mio. kr. og en forventet restlevetid på 10 år. Ud fra dette planlæger han at bruge 1/10 af sin formue hvert år de næste ti år. Altså bruger han kr. af formuen som 75-årig. Når han bliver 76 år, har han kr. tilbage af formuen. Men som 76-årig er den forventede restlevetid ikke 9 år, men derimod 9,3 år. Dvs. som 76-årig skal forbruget af resten af formuen planlægges igen, og den resterende del af formuen skal strækkes ud over 9,3 år i stedet for de 9 år. Som 76-årig bruger han derfor kr. Tilsvarende bliver der brugt et mindre og mindre beløb af formuen i årene fremover. Ud fra de forventede restlevetider samt overlevelseskurverne inden for hvert aldersinterval kan den gennemsnitlige arv, hver aldersgruppe efterlader, udregnes. Det er vist i tabel A1. Af tabellen ses det, at mandlige pensionister på 65 år i gennemsnit vil efterlade 21,9 pct. af den formue, de har som 65- årig, i arv. Tilsvarende efterlader 85-årige mænd i gennemsnit 31,2 pct. af den formue, de har som 85- årig, i arv. Samlet vil enlige mandlige pensionister efterlade 27 pct. af deres formue i arv, og altså i gennemsnit kun forbruge 73 pct. af deres formue. For enlige kvindelige pensionister er den gennemsnitlige efterladte arv på 26 pct. af formuen. Tabel A1. Beregnet gennemsnitlig efterladt arv som følge nedsparingsforudsætningerne Mænd Kvinder Pct. 65-årig 21,9 19,3 70-årig 24,7 22,1 75-årig 27,5 25,3 80-årig 29,7 28,1 85-årig 31,2 30,3 90-årig 32,1 31,3 Gennemsnit for alle pensionister 27,2 25,7 Anm: Beregningen er kun foretaget for enlige. Der er antaget en realrente efter skat på 1,1 pct., og beløbene er tilbagediskonteret med samme diskonteringsfaktor på 1,1 pct. Middellevetider og overlevelseskurver er fundet fra Danmark Statistik 2008:2009. Det samlede gennemsnit er vægtet. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Det kan virke kontraintuitivt, at der i gennemsnit bliver efterladt en arv på pct. af formuen, når beregningen bygger på en antagelse om, at man planlægger at bruge hele formuen i løbet af den forventede restlevetid. Men da beregningen forudsætter, at planlægningen af nedsparingen foretages i hvert alderstrin, vil alle efterlade en vis arv, og følgelig er det kun en del af formuen, der bliver brugt. Det er vigtigt at understrege, at tallene i tabel A1 ikke er den faktiske efterladte arv, men derimod størrelsen af arven, hvis man planlagde nedsparingen af formuen efter den forventede restlevetid. 8

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

arbejdsstyrken tynger Danmark

arbejdsstyrken tynger Danmark Uddannelse Den sociale arv kan redde arbejdsstyrken tynger Danmark Økonomiske tendenser 29 Fordeling og levevilkår 211 Den sociale arv tynger Danmark Fordeling & Levevilkår 211 fordeling og levevilkår

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere