Langsigtede udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langsigtede udfordringer"

Transkript

1 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166

2 4.1 Sammenfatning Arbejdsstyrken kunne være 12. større i dag Økonomisk plan kun finansieret med øget beskæftigelse 6. flere personer over 64 år i 24 I de seneste 25 år er arbejdsstyrken faldet med 2. personer til trods for, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder er steget med knap 12. personer. Indførelse af en række velfærdsordninger har imidlertid fået erhvervsdeltagelsen til at falde, og chancen for en markant stigning i arbejdsstyrken er forspildt. Det vil kunne mærkes ekstra hårdt i de kommende år, hvor befolkningsudviklingen vil trække i den forkerte retning vej og reducere arbejdsstyrken. Det er en helt ny situation, og en helt ny udfordring for den danske økonomi. Regeringens 215-plan kræver samtidig, at beskæftigelsen skal stige i forhold til i dag ellers er planen ikke finansieret. Presset på dansk økonomi skyldes især, at befolkningens alderssammensætning ændrer sig markant i de kommende årtier. Frem til 24 vil antallet af personer over 64 år vokse med 8 pct. eller 6. personer. Gruppen af årige vil derimod falde med syv pct. eller 25. personer Den ændrede sammensætning af befolkningen med flere ældre vil øge væksten i de offentlige udgifter markant, da en stor del af de offentlige velfærdsydelser er rettet mod ældre. Giver markant underskud på offentlige finanser Eller kræver 215. flere i beskæftigelse Velfærdssamfundet er bygget op således, at Danmark frem til 24 vil oparbejde et underskud på de offentlige finanser. Underskuddet er af en sådan størrelse, at det svarer, at der permanent skal tilføres ekstra 43 mia. kr. årligt til dansk økonomi målt i 24-priser eller svarende til 2,9 pct. af BNP, viser beregningerne, som er foretager med DREAMmodellen, jf. appendiks 4.1. Skal det finansieres alene via ekstra beskæftigelse, svarer det til, at beskæftigelsen øjeblikkeligt skal øges med 215. personer. Kravet til beskæftigelsesstigningen er permanent. 153

3 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover Arbejdsstyrken sætter grænse for vækst Arbejdsstyrken stagneret siden 199 Beskæftigelsen stiger i takt med arbejdsstyrken. Udviklingen i arbejdsstyrken er derfor bestemmende for, hvor meget den danske økonomi kan vokse og dermed, hvor høj velfærd og velstand vi kan have. I Danmark har arbejdsstyrken været konstant voksende siden starten af sidste århundrede og frem til 199. Siden da er den stagneret på et niveau omkring 2,9 mio. personer, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Arbejdsstyrken stagneret siden personer Arbejdsstyrken Beskæftigede KILDE: Rockwool Fondens Forskningsenhed (23). Arbejdsstyrken kunne have været 137. større i dag Stagnationen er sket på trods af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder er steget. I perioden fra 1987 til 26 med 117. personer samtidig med, at arbejdsstyrken faldt med 2. personer. Det er særligt velfærdsordninger indført i perioden, som har trukket mange ud af arbejdsstyrken. Uden fald i erhvervsdeltagelsen kunne arbejdsstyrken være steget med 137. personer. 154

4 Kraftigt fald i erhvervsdeltagelsen fra En opdeling af perioden i op- og nedgangstider viser, at erhvervsdeltagelsen er faldet selv under økonomiske højkonjunkturer. Eksempelvis faldt ledigheden i perioden , men erhvervsdeltagelsen dykkede også, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Erhvervsdeltagelsen faldet siden Ændring i arbejdsstyrke, 1. personer Som følge af demografi Som følge af erhvervsdeltagelse Samlet ændring i arbejdsstyrke -8 ANM.: Erhvervsdeltagelsen er beregnet som antallet af personer i arbejdsstyrken i den pågældende aldersgruppe sat i forhold til antal personer i befolkningen i samme aldersgruppe. Der er et databrud pga. metodeændringer i opgørelsen af arbejdsstyrken i 23, hvilket reducerede arbejdsstyrken med ca. 15. personer. Det svarer til en reduktion i erhvervsdeltagelsen på,3 pct. point. Faldet er især markant for 2-29-årige og kvinder, hvorimod erhvervsdeltagelsen for 6-66-årige steg med 2, pct. point. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Erhvervsdeltagelsen også faldet under højkonjunktur Velfærdsordninger har stor effekt på erhvervsdeltagelsen Det påvirkede således ikke erhvervsdeltagelsen, at der var høj vækst og gode beskæftigelsesmuligheder. Tværtimod faldt erhvervsdeltagelsen og trak godt 5. personer ud af arbejdsstyrken i perioden 1994 til 22. Efterlønsordningen er en af de velfærdsordninger, som har trukket flest personer ud af arbejdsstyrken, mens de har været i den arbejdsdygtige alder. Ordningen, der blev indført i 1979, har ført til en kraftig stigning i antallet af modtagere, hvilket sænkede erhvervsdeltagelsen for de årige markant, jf. figur

5 Figur 4.3 Erhvervsdeltagelsen for ældre svinger meget Erhvervsfrekvenser, pct årige 2-29-årige 5-59-årige 6-64-årige (højre akse) ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Ændringer af efterlønsordningen og førtidspensionsordningen har ført til, at erhvervsdeltagelsen for 6-64-årige siden 1999 er steget markant, jf. DA (27a). Overgangsydelsen havde stor effekt for 5-59-årige. særligt for kvinder Samme effekt af velfærdsordninger i andre lande Også den såkaldte overgangsydelse har haft stor effekt på udviklingen i erhvervsdeltagelsen for de ældre årgange på arbejdsmarkedet. Overgangsydelsen blev indført i 1992 som en tilbagetrækningsmulighed for årige, og senere også for 5-54-årige. Ordningen blev afskaffet i 1996, hvor knap årige var forsvundet fra arbejdsstyrken. Indførelsen og afskaffelsen afspejles tydeligt i erhvervsdeltagelsen for gruppen af 5-59-årige. Det er særligt kvindernes erhvervsfrekvens, som er blevet påvirket af overgangsydelsen, idet knap 7 pct. af personerne på denne ordning var kvinder, jf. Arbejdsdirektoratet (27f). Det er ikke kun i Danmark, at der er eksempler på, at der er en negativ effekt på erhvervsdeltagelsen at indføre velfærdsordninger, som gør tidlig tilbagetrækning mulig. Erfaringer fra bl.a. Norge, Finland og Holland viser, at tidlige tilbage- 156

6 trækningsordninger reducerer erhvervsdeltagelsen. Når ordningerne efterfølgende er afskaffet, stiger de ældres erhvervsdeltagelse på ny præcis som i Danmark, jf. Velfærdskommissionen (25). Kvinder deltager mere på arbejdsmarkedet i dag Velfærdsordninger til trods er kvindernes gennemsnitlige erhvervsdeltagelse højere i dag end for 25 år siden. Kun for de yngre årgange er det gået den faldet, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Mænd er mindre aktive end for 25 år siden Ændring i erhvervsdeltagelse fra , pct. Mænd Kvinder Alder ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger Perioden er således kendetegnet ved, at flere og flere kvinder træder ind på arbejdsmarkedet i forhold til tidligere. Den effekt er særlig tydelig hos de ældre generationer. Hos de yngre er faldet i erhvervsdeltagelsen primært en følge af, at flere tager en uddannelse i dag, jf. DA og LO (23). Men mænd deltager mindre Derimod har mændene fået en langt ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end de havde tidligere. Erhvervsdeltagelsen er faldet for alle mandlige aldersgrupper fra 1981 til

7 Særligt yngre og ældre Det er særligt i de yngre og ældre aldersgrupper, at faldet i erhvervsdeltagelsen er markant. Det skyldes efterlønsordningen og det forhold, at flere tager en uddannelse. Der er imidlertid også sket et fald i de midaldrende mænds deltagelse på det danske arbejdsmarked. Uden indvandrere større fald i arbejdsstyrke Indvandrernes erhvervsdeltagelse i Danmark er også faldet siden Siden lavpunktet for ikke-vestlige indvandreres erhvervsdeltagelse i 1996 er der dog sket en vis stigning særligt for de yngre aldersgrupper, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Færre indvandrere deltager end for 25 år siden Ikke-vestlige indvandreres erhvervsdeltagelse, pct Alder ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Uden indvandrere var arbejdsstyrken faldet med 13. Ikke desto mindre har udviklingen siden 1987 været kendetegnet ved, at indvandrere og efterkommere har bidraget positivt til udviklingen i arbejdsstyrken, mens personer af dansk oprindelse har bidraget til en kraftig reduktion af arbejdsstyrken. Uden indvandrere ville arbejdsstyrken således være faldet med knap 13. personer, hvor den i perioden faldt med 2. personer, jf. figur

8 Figur 4.6 Uden indvandrere større arbejdsstyrkefald Ændring i arbejdsstyrke , 1. personer Indvandrere og efterkommere i alt Dansk herkomst I alt Demografi Erhvervsdeltagelse Arbejdsstyrke -15 ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Indvandreres andel af befolkningen er steget Bidraget kommer primært fra, at indvandrerne nu udgør en større andel af befolkningen, mens indvandreres erhvervsdeltagelse stort set er uændret i perioden. Højtuddannede deltager oftere på arbejdsmarkedet Det fald, der har været i befolkningens samlede erhvervsdeltagelse, har fundet sted for alle uddannelsesgrupper, men det har været kraftigst for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

9 Figur 4.7 Fald i erhvervsdeltagelse uanset uddannelse Erhvervsdeltagelse for 3-64-årige, pct Videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Kraftigst fald for personer uden uddannelse Personer med en videregående uddannelse deltager hyppigere på arbejdsmarkedet end personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forskellen er blevet større de seneste 25 år; hvor der i 1981 var en forskel på 16 pct. point, er forskellen i dag knap 22 pct. point Sammensætningen af befolkningen er imidlertid også ændret, således at der i dag er en større andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og en mindre andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

10 Figur 4.8 Arbejdsstyrken fordelt på uddannelse Arbejdsstyrken 3-64 år, i alt Videregående uddannelse 17 pct. Videregående uddannelse 32 pct. Uden erhvervskomp. 26 pct 47 pct 36 pct. Uden erhvervskomp. 42 pct. Erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Da erhvervsdeltagelsen for højere uddannede er relativt høj, har forskydningerne i befolkningens uddannelsessammensætning bidraget positivt til arbejdsstyrken, jf. DREAM (26). Arbejdsstyrken stagnerer Udfordringerne for dansk økonomi ligger ikke og venter langt ude i fremtiden. Allerede på kortere sigt frem til 219 vil arbejdsstyrken falde med ca. 28. personer, hvor det største fald vil ske de næste otte år, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Fald i arbejdsstyrke før, nu og fremover 1. personer Ændring i arbejdsstyrke Ændring i årige i befolkningen ANM.: Fremskrivningen er baseret på DA s grundforløb, jf. appendiks 4.1. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) for historiske tal, særkørsel på DREAMmodellen for fremskrivning. 161

11 Det er i denne fremskrivning af arbejdsstyrken antaget, at erhvervsdeltagelsen ikke ændrer sig i perioden faldet skyldes alene et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Der vil således ikke være noget demografisk bidrag til at løse de problemer, som virksomhederne oplever i øjeblikket med mangel på arbejdskraft, jf. kapitel 1. Store krav til arbejdsstyrken i Regeringens 215-plan Regeringens plan for den danske økonomi frem til 215 forudsætter desuden, at beskæftigelse og arbejdsstyrke skal stige med 6. personer de næste otte år, jf. tabel 4.2. Tabel plan kræver 6. flere i beskæftigelse Ændring i beskæftigelse, 1. personer Nødvendig stigning for holdbarhed 15 Udfordringer som følge af aldring, heraf 7 fald i beskæftigelse på grund af demografi 3 fald i arbejdstid omregnet til beskæftigelse 4 Samlet nødvendig stigning i beskæftigelse 85 Gennemførte reformer ifølge regeringen -25 Udækket arbejdsudbud 6 ANM.: Den uændrede arbejdstid svarer ifølge regeringen til en forøgelse af den gennemsnitlige arbejdstid med godt 2 pct. for alle beskæftigede. Det svarer til at øge antallet af fuldtidsbeskæftigede med 4. personer. KILDE: Finansministeriet (27b). Mangler i forvejen 58. Velfærdsreformen hjælper først efter 219 Det er oven i de ca. 58. personer, som der allerede nu mangler ifølge virksomhederne, jf. kapitel 1. Det stiller krav til yderligere reformer af arbejdsmarkedet. Velfærdsreformen, som indebærer, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen gradvist sættes op med to år, vil betyde, at arbejdsstyrken stiger. Men først efter 219 og frem til reformen er fuldt indfaset. Niveauet for arbejdsstyrken vil i 24 være omtrent det samme som i dag, jf. figur

12 Figur 4.9 Fald i arbejdsstyrken frem til 219 Befolkningen i den erhvervsaktive alder, 1. personer ANM.: Baseret på befolkningsprognose 26. For fremskrivning se appendiks 4.1. KILDE: Danmarks Statistik, RAS og særkørsel på DREAM.-modellen. Stigende levealder betyder fortsat stigende efterlønsalder De udsving, der forventes at være i arbejdsstyrken i perioden , skyldes i høj grad velfærdsreformen, der regulerer efterlønsalder og folkepensionsalder i takt med den gennemsnitlige levealder. I fremskrivningen sker det i 225, 23 og 235, og den tidligste alder for efterløn vil i 24 være 65 år, mens folkepensionsalderen er steget til 7 år, jf. appendiks 4.1. Udvikling i andre lande Flere nabolande har endnu større udfordringer end DK Det er ikke kun Danmark, der vil opleve et fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder de kommende årtier. Flere af de lande, som ligger tæt på Danmark, og hvor der i dag er en væsentlig jobmotiveret indvandring til Danmark fra, vil stå over for langt større udfordringer. Således vil antallet af årige falde med 1 pct. point i løbet af de næste tyve år i Tyskland og Polen, mens gruppen blot falder med omkring 2 pct. point i Danmark. Kun Sverige vil opleve vækst i antallet af årige, jf. figur

13 Figur 4.1 Befolkningsfremskrivning i vores nabolande Antal årige, indeks 24=1 Sverige Danmark Tyskland Polen Baltikum ANM.: Eurostats baseline -scenarie er anvendt. Fra 23 og frem tegner Eurostat et mere pessimistisk billede af udviklingen i befolkningen i den erhvervsaktive alder i Danmark end DREAM s befolkningsfremskrivning, som anvendes i resten af kapitlet. Det skyldes, at Eurostat antager lavere fertilitet og lavere middellevetid. Antallet af årige er således fire pct. point lavere i 25 i Eurostats fremskrivning sammenlignet med DREAM. KILDE: Eurostat (25). Der kan komme kamp om arbejdskraft i EU Positiv udvikling i Sverige skyldes bl.a. indvandring Det ser således ud til, at de europæiske lande alle kommer til at kæmpe om arbejdskraften og om at kunne tiltrække arbejdskraft fra udlandet. I en sådan konkurrence er det de lande, som tilbyder de mest attraktive forhold for den jobmotiverede indvandring, der får det største velfærdsløft, jf. kapitel 1. Den umiddelbart positive udvikling i Sverige skyldes såvel en relativt høj fertilitetskvotient som et kraftigt bidrag fra indvandring. Det er imidlertid en anden type indvandring end den, der har været til Danmark de seneste år, som i stigende grad er indvandring for at arbejde. I Sverige er indvandrerne i højere grad flygtninge og familiesammenførte, jf. figur

14 Figur 4.11 Få indvandrer for at arbejde i Sverige Indvandrere fordelt på opholdsgrundlag, 1. personer Flygtninge Midlertidig ophold Familiesammenførte Arbejde Uddannelse Øvrige KILDE: Migrationsverket (27), Sverige. At befolkningen i den erhvervsaktive alder stiger, er dermed ikke nødvendigvis et udtryk for, at arbejdsstyrken stiger i samme takt. Deltager indvandrere kun i begrænset omfang i arbejdsstyrken, vil det måske tværtimod stille Sverige dårligere. 165

15 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi Frem til 24 vil antallet af personer over 64 år vokse med 8 pct. eller 6. personer. Gruppen af årige vil derimod falde med syv pct. eller 25. personer, jf. figur Figur 4.12 Markant ændring i befolkningssammensætning 2 15 Hele befolkningen, indeks 1981=1 65 år og derover årige -14-årige KILDE: DREAM (26). Det er en betydelig ændring i forhold til udviklingen de seneste tyve år, hvor der stort set har været parallel vækst i befolkningen i de erhvervsaktive aldre og den ældre del af befolkningen. Fremover bliver der færre til at forsørge flere Udviklingen betyder, at der i 24 vil være fire personer i den erhvervsaktive alder til at forsørge tre personer i de yngste og ældste aldersklasser. I dag er der fire personer i den erhvervsaktive alder for hver to personer i de ikkeerhvervsaktive aldre. Inden for de enkelte aldersklasser er faldet størst blandt 3-39-årige og 5-59-årige, som bliver reduceret med 15-2 pct. fra 24 til 24. Væksten er størst blandt de aldersgrupper, der er 8 år eller ældre. Denne gruppe vokser til dobbelt størrelse fra 24 til 24, jf. figur

16 Figur 4.13 Dobbelt så mange i de ældste aldersgrupper personer Alder KILDE: DREAM (26). Forventet levetid stiger med seks år Flere ældre vil øge de offentlige udgifter En 8-årig får 222. kr. om året fra det offentlige Den store stigning er også udtryk for en forventning om, at gennemsnitsalderen stiger. Den forventede levetid for en nyfødt stiger med næsten seks år fra 78½ år i 26 til 84,3 år i 24. Den ændrede sammensætning af befolkningen med flere ældre vil øge væksten i de offentlige udgifter markant, da en stor del af de offentlige velfærdsydelser er rettet mod ældre. Det gælder bl.a. sundhed, plejehjem og hjemmehjælp, ligesom ældre i gennemsnit modtager forholdsvis store indkomstoverførsler i form af særligt folkepension sammenlignet med andre aldersgrupper. Samlet modtager en 7-årig i gennemsnit indkomstoverførsler og individuel offentlig service for lidt mere end 165. kr. om året. En 8-årig modtager ydelser for 222. kr., mens personer mellem 25 og 6 år i gennemsnit modtager ydelser for ca. 68. kr. årligt, jf. figur

17 Figur 4.14 Aldersfordelte offentlige udgifter 1. kr. pr. person, Offentlige udgifter i alt Indkomstoverførsler Individuel velfærdsservice ANM.: Individuel velfærdsservice omfatter bl.a. udgifter til daginstitutioner, uddannelse, sundhed og ældreomsorg. Indkomstoverførsler omfatter både overførsler, der er indkomsterstattende (som f.eks. dagpenge, kontanthjælp og folkepension) og ikke indkomsterstattende (f.eks. boligsikring, børnefamilieydelse og tilskud til friplads) Udgifter til kultur indgår ikke i individuel offentlig service. KILDE: DREAM (26). Stigende offentlige udgifter frem til 24 Faldende skatteindtægter i samme periode Dansk økonomi er ikke holdbar Der skal tilføres 43 mia. kr. årligt De samlede offentlige udgifter til indkomstoverførsler og individuel service vil vokse med næsten 6 mia. kr. i perioden 24 og frem til 24, svarende til en stigning på næsten 12 pct. målt i dagens priser, jf. appendiks 4.1. Samtidig vil det færre antal personer i den erhvervsaktive alder betyde lavere beskæftigelse. Derfor vil de offentlige indtægter i form af direkte og indirekte skatter falde med næsten 3 mia. kr. svarende til et fald på ca. 4 pct. målt i dagens priser. Det betyder, at de fremtidige offentlige udgifter bliver større end de fremtidige offentlige indtægter. Det hænger ikke sammen og betyder, at dansk økonomi ikke er holdbar. Velfærdssamfundet er blevet indrettet sådan at Danmark frem til 24 vil oparbejde et underskud på de offentlige finanser. Underskuddet er af en sådan størrelse, at det svarer til, at der hvert år skal tilføres ekstra 43 mia. kr. til dansk økonomi målt i 24-priser eller svarende til 2,9 pct. af BNP, jf. tabel

18 Tabel 4.3 Manglende holdbarhed i dansk økonomi Holdbarhedsindikator I pct. af BNP 2,9 Omregnet til mia. kr. 24-priser 43 Omregnet til øget beskæftigelse - 1. pers. 215 ANM.: Antagelserne bag beregningerne er beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Eller beskæftigelsen skal stige med 215. personer Skal det finansieres via ekstra beskæftigelse, svarer det til, at beskæftigelsen skal øges med 215. personer i dag og permanent ligge på det højere niveau, jf. appendiks 4.1. En så stor stigning i beskæftigelsen skal komme fra et bredt udsnit af personer i den erhvervsaktive alder, som i dag er uden for arbejdsstyrken og for størstedelens vedkommende modtager en offentlig ydelse som eksempelvis sygedagpenge, efterløn, SU el.lign. Det vil give en offentlig besparelse af ydelsen samt en ekstra skatteindtægt, når personen kommer i arbejde til en højere løn end ydelsen. Holdbarhedsproblem halveret med velfærdsreform Med velfærdsreformen er de danske velfærdsordninger bedre rustet til at imødekomme udfordringen fra en voksende levetid og en stadigt voksende andel ældre. Uden velfærdsreformen havde holdbarhedsproblemet for dansk økonomi været næsten dobbelt så stort. Langt størstedelen af det tilbageværende holdbarhedsproblem skyldes vækst i sundhedsudgifter, jf. DREAM (26). Samspil mellem offentlig og privat sektor Da arbejdsudbuddet alene som følge af den demografiske udvikling falder med 28. personer fra 26 og frem til 219, vil den samlede beskæftigelse også falde, jf. afsnit 4.2. Kamp mellem offentlig og privat sektor Med befolkningens nuværende erhvervsdeltagelse vil det betyde, at der vil være kamp mellem den private og den offentlige sektor om at tiltrække arbejdskraft. 169

19 Offentlig beskæftigelse vil stige kraftigt frem til 24 Hvis den offentlige velfærdsservice fastholdes som i dag, vil det stigende antal ældre øge efterspørgslen efter offentlig service, og det vil øge den offentlige beskæftigelse med knap 1. beskæftigede frem til 24. Modellens fremskrivning betyder samtidig, at beskæftigelsen falder i den private sektor med tilsvarende 1. frem mod 24, jf. figur Figur 4.15 Beskæftigelse i det offentlige og private årige, 1. personer Beskæftigelse i det offentlige (højre akse) Beskæftigelse i det private (venstre akse) KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Høj beskæftigelse er en betingelse for velstand i Danmark. Men det er den private beskæftigelse og produktion, der sikrer grundlaget for finansieringen af de offentlige velfærdsydelser. En mindre privat sektor kan således reducere vækstpotentialet i økonomien. Stigende afgang fra offentlig sektor de næste ti år Samtidig med denne efterspørgselsdrevne vækst i den offentlige beskæftigelse står den offentlige sektor over for stigende afgang af personale som følge af en skæv aldersfordeling. 17

20 I den offentlige sektor er hver tredje ansat i dag over 5 år. I den private sektor er det kun hver fjerde. Med den nuværende erhvervsdeltagelse betyder den skæve aldersfordeling i den offentlige sektor, at tilbagetrækningen som følge af alder vil være større i den offentlige sektor i de kommende ti år, jf. figur Figur 4.16 Offentligt beskæftigede er ældst Andel af beskæftigede, pct., 23 Offentlig sektor Privat sektor Alder KILDE: Finansministeriet (27a). Afgang fra offentlig sektor stiger med 4 pct. årligt Den årlige tilbagetrækning fra offentlig beskæftigelse til efterløn, førtidspension og folkepension stiger med omkring 4 pct. fra 14. personer til 2. personer årligt de kommende ti år, hvis erhvervsdeltagelsen blandt offentligt ansatte forbliver som i dag, jf. Finansministeriet (27a). Problemet er særlig stort for folkeskolelærere og rengøringspersonale. Afgangen fra den offentlige sektor vil stige, længe før velfærdsreformen træder i kraft og for alvor kan bidrage til øget arbejdsudbud. 171

21 Længere arbejdstid kan løse problemet Afskaffelse af betalt frokost kan skaffe ekstra hænder Hvis den forøgede afgang fra den offentlige sektor skulle løses gennem længere arbejdstid blandt de ansatte, der er tilbage, svarer det til at udvide den ugentlige arbejdstid med 1½ time eller 4½ pct., jf. Finansministeriet (27). I de seneste ti år har den gennemsnitlige arbejdstid i den offentlige sektor imidlertid været faldende, jf. kapitel 5. Den nødvendige udvidelse af arbejdstiden er dog mindre, end hvis offentligt ansatte betalte deres frokostpause, sådan som langt de fleste ansatte i den private sektor gør det i dag. Hvis frokostpausen ikke længere blev betalt, ville det svare til en udvidelse af arbejdstiden med 2½ time om ugen. Udryddelse af barrierer i de offentlige overenskomster eller lokalaftaler, der begrænser muligheden for at udvide arbejdstiden for den enkelte, kan også udvide arbejdsudbudet, jf. DØR (27). Senere tilbagetrækning, reduktion af sygefravær og længere ansættelseslængde er også muligheder, der kan reducere rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor, jf. Finansministeriet (27a). 172

22 Appendiks 4.1 Grundforløbet i fremskrivningen Fremskrivningen af finansieringen af den offentlige sektor baserer sig på DREAM s fremskrivning af udviklingen i befolkning og arbejdsstyrke, og DREAM s grundforløb for udviklingen af økonomien som helhed frem til 24. Effekterne af forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen, som er et led fra Velfærdsreformen, der blev vedtaget i juni 26, er lagt ind i grundforløbet. Det indebærer, at efterlønsalderen i perioden 219 til 222 forhøjes fra 6 til 62 år, og efterfølgende reguleres folkepensionsalderen op med to år fra 224 til 227. Desuden forlænges indbetalingsperioden til efterlønsordningen fra 25 til 3 år. Fra 225 indføres en indekseringsmekanisme, der sikrer at den tidligste alder for efterløn og folkepension reguleres i takt med restlevetiden for en 6-årig. Det indebærer, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen løbende stiger og i 24 er på henholdsvis 65½ år og 7 år. For en yderligere beskrivelse af DREAM s grundforløb henvises til DREAM (26). Antagelserne i DA s grundforløb følger i store træk antagelserne i DREAM-gruppens grundforløb på nær på fire punkter: 1)Produktivitet og arbejdstid for personer i fleksjob er nedjusteret, idet denne gruppe typisk arbejder 25 timer/uge, 2) Det kollektive offentlige forbrug er forøget med de midler i globaliseringspuljen, der er afsat til forskning og uddannelse, men der er ikke taget hensyn til evt. afledte effekter, 3) Skattestoppet forlænges til 215, hvor det i DREAM s grundforløb er forlænget til 21, og 4) den strukturelle ledighed er sænket fra 4,4 til 4 pct. Samlet indebærer disse forudsætninger, at holdbarhedsindikatoren i DA s grundforløb er 2,9 pct. af BNP mod 2,4 pct. i DREAM s grundforløb, jf. tabel

23 Tabel 4.4 Holdbarhedsindikatorer i DREAM og DA pct.point DREAM s grundforløb 2,35 Personer i fleksjob,16 Globaliseringspulje,18 Skattestop forlænges til 215,32 Strukturel ledighed (4,4 til 4 pct.) -,14 DA s grundforløb 2,87 KILDE: Særkørsel på DREAM-modellen. Udviklingen i den offentlige sektor I forhold til udviklingen i den offentlige sektor antager DREAM, at udgifterne til individuel offentlig service vokser som følge af udviklingen i befolkningens alderssammensætning og dermed i antallet af brugere. Desuden antager de, at udgifterne pr. bruger stiger med samme vækstrate som væksten i den private sektor. Offentligt forbrug dækker individuelt offentligt forbrug og kollektivt offentligt forbrug. Individuelt offentligt forbrug dækker over tjenesteydelser rettet mod enkeltindivider, som f.eks. udgifter til plejehjem, undervisning, daginstitutioner, hospitaler. Udgifter til kollektivt offentligt forbrug dækker over de udgifter, der ikke kan fordeles på individer, som f.eks. udgifter til administration, forsvar, politi, og en lang række offentlige institutioner. Det kollektive offentlige forbrug udgør ca. 3 pct. af det samlede offentlige forbrug. Finanspolitisk holdbarhed Den ovenfor beskrevne udvikling i den offentlige sektors udgifter behøver ikke nødvendigvis at være finanspolitisk holdbar: de løbende skatteindtægter er ikke nødvendigvis store nok til at kunne dække udgifterne på langt sigt, således at den offentlige gæld kommer ud af kontrol. For at kunne vurdere størrelsen af dette problem beregnes i DREAM en holdbarhedsindikator. Det beregnes, hvor mange ekstra penge den offentlige sektor skulle tilføres, for at gældskvoten på langt sigt stabiliserer sig. Rent praktisk måles denne hypotetiske ekstra finansiering i procent af løbende 174

24 BNP. Hvis holdbarhedsindikatoren f.eks. er 2,9 procent, betyder det, at den offentlige sektor hvert år i al evighed skal tilføres midler svarende til 2,9 procent af løbende BNP for at opnå et holdbart forløb, dvs. et forløb hvor den offentlige gældskvote på langt sigt er under kontrol. Eller sagt på en anden måde: De samlede fremtidige tilbagediskonterede udgifter er lig de samlede fremtidige tilbagediskonterede indtægter. For yderligere antagelser om grundforløbet samt modellens egenskaber henvises til DREAM (26). 175

25 176

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i Ringsted

Indvandrere og efterkommere i Ringsted Indvandrere og efterkommere i Ringsted - en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune- 2. oktober 28 UDKAST Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Indledning...3

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere