Credits. Analyse af Fagre voksne verden et eksempel på intern analyse. Supplement til En skabelon til filmanalyse

Transkript

1 Analyse af Fagre voksne verden et eksempel på intern analyse. Supplement til En skabelon til filmanalyse Credits Originaltitel: "The Graduate" Dansk titel: "Fagre voksne verden" USA, 1967 Instruktion: Mike Nichols Foto: Robert Surtees

2 Intern analyse af Fagre voksne verden Fagre voksne verden er en stilskabende komedie, der beskriver generationskløften som især i slutningen af 1960 erne var et centralt tema i USA. Filmen var blandt de første i en bølge af nyskabende værker i USA, der inddrog ungdomskulturen i underholdningsfilm. Filmen kom således til at fungere som en slags Bildungsroman (dannelsesroman) for ungdomsgenerationen i 1960 erne. Handling og metode Filmen handler om en 20-årig mand, Benjamin Braddock, der netop har taget eksamen fra college, og som er usikker på sin fremtid. Han er fanget mellem forældrenes forventninger og hans egne mere tvetydige mål, og han indleder et kærlighedsløst forhold til en ældre kvinde, Mrs. Robinson et forhold som med sin eksplicitte reference til sex var revolutionerende i tiden. I denne analyse lægges fokus på den interne analyse, dvs. filmens samspil mellem form og stil og udviklingen af temaet om generationskløften: en forvirret teenager der forføres og af den korrupte ældre generation et tema der var i samklang med ungdomskulturen. Som introduktion til analysen skitseres en nærnalayse af åbningssekvensen. Denne sekvens giver i komprimeret form et billede af filmens stil og tema og opøver elevernes fornemmelse for hvad de skal kigge efter i resten af filmen (symboler, metaforer for klaustrofobi, musikalske temaer og elementer, der understreger Bens utilpassethed). Analysen af åbningssekvensen kræver kendskab til skellet mellem fortælleplan og handlingsplan, og til motivationsbegrebet. Iagttagelsesanalyse: Analyse af åbningssekvensen Filmen åbner med et nærbillede af Benjamin der åbenbart er alene. Kameraet trækker sig tilbage og vi ser at han sidder på et fly sammen med andre passagerer. Hans ansigt er udtryksløst og nærmest zombie-agtigt (hvilket gentages i filmens slutscene). Han befinder sig i næste scene på et rullende fortov i lufthavnen (der tematisk betoner at han forføres på forskellige planer). Dette understreges af en monoton stemmeoptagelse, der siger: "Please hold the handrail, and stand to the right. If you wish to pass, please do so on the left". Credits begynder at rulle til tonerne af The Sounds of Silence, og teksten understreger hans følelse af fremmedgjorthed og isolation....and in the naked light I saw, ten thousand people, maybe more. People talking without speaking, people hearing without listening. People writing songs that voices never shared, no one dared disturb the sound of silence... I den efterfølgende scene finder finder han sin kuffert, der bliver spyttet ud af slisken (ligesom han selv er blevet spyttet ud af uddannelsessystemet) og han går ud af lufthavnsdøren (hvor et skilt med Use other door giver et forvarsel om det eksistentielle aspekt i tematikken: at finde sit eget liv).

3 Der blændes over til næste scene hvor Benjamin, igen i et nærbillede, sidder på sit værelse og stirrer ud i luften. I baggrunden befinder sig et akvarium, der tematisk betoner hans følelse. På bunden af akvariet ligger en plasticfigur af en dykker der selvfølgelig også er tematisk motiveret og skildrer Bens følelse af at drukne og hvis vi ikke har forstået symbolikken gentages dykkermotivet senere i filmen med Ben på bunden af familiens svømmebassin. Ben opfordres til at gå ned og hilse på gæsterne og i en scene kun skildret i nærbilleder (der betoner klaustrofobien) ser vi Ben blive jagtet rundt blandt gæsterne. På et tidspunkt fokuserer kameraet tilfældigt på et maleri af en grædende klovn (der er tematisk motiveret og kommenterer på hans sindstilstand). Som kulmination på scenen giver en af gæsterne hele den ældre generations samlede visdom i ét ord: Plastic. Generelt anvender Mike Nichols en meget bombastisk symbolik i skildringen af Ben s isolation og gennem hele filmen ser vi fx ofte Benjamin skildret gennem glas (dvs. isoleret og afsondret fra verden): i en telefonboks, igennem et akvarium, bag en dykkermaske og i filmens finale bag et glasparti i kirken, etc. Filmen er derfor god til at opøve de basale færdigheder i iagttagelsesanalyse: den tematiske og kompositionelle brug af filmiske virkemidler motiver. Formanalyse Formanalysen beskriver forholdet mellem filmens afsnit, dvs. kompositionen hvilket også benævnes dramaturgi. Det der fokuseres på her er hvordan fortællingen udfolder sig (er filmen kronologisk, er afsnittene tæt forbundne, er filmen overvejende episk eller dramatisk etc.). Filmanalyse i skolerne har især taget afsæt i berettermodellen, der angiver en formel for spændingsforløb i traditionelt og stramt fortalte fiktionsfilm. Modellen har været nyttig i forhold til en let tilgængelig formidling af handlingens elementer og har faktisk været så populær at den indimellem har skygget for inddragelsen af filmens æstetiske egenværdi og stil (fotografering, kamera, montage etc.) i analysen. Det skal således understreges at anvendelsen af berettermodellen i filmanalysen kun udgør et delaspekt i den samlede filmanalyse. Det formelle skal således i analysen sammentænkes med stilen (se En skabelon til filmanalyse ).

4 Berettermodellen strukturerer fortællingen i en række forskellige faser funderet omkring hovedkonflikten: 1. Anslag værkets tema anslås (appetitvækker) 2. Præsentation af personer og intrige (kerneoplysninger) 3. Uddybning konflikt og tema foldes ud (nuancer) 4. Point of no return vendepunkt for hovedperson her er ingen vej tilbage 5. Konfliktoptrapning konflikten intensiveres 6. Klimaks - det afgørende slag (højdepunkt) 7. Udtoning - en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes (forløsning og eftertanke) Fagre voksne verden er ved siden af at være stilskabende i brug af musik og montager traditionelt og stramt fortalt men som i andre analyser afhænger den kompositoriske analyse af fokus: fokuserer vi på den ydre handling (at Benjamin efterstræber Elaine) eller den indre handling (Benjamins frigørelse fra normer og konventioner). I sidstnævnte tilfælde vil analysen se således ud: Under eksamensfesten anslås temaet og personerne præsenteres: Benjamin er indbegrebet af en utilpasset og fremmedgjort ung mand, der endnu ikke har fundet ud af, hvad han vil med sit liv og som derfor er kejtet og klodset i sin omgang med andre mennesker. Filmens centrale konflikt er funderet i splittelsen mellem forældregenerationens idealer og den unge generations idealer. Denne konflikt introduceres under eksamensfesten og skildres gennem Benjamins optik bl.a. med en høj grad af brug af subjektive points of view og metaforer. Handlingen og konflikten igangsættes ved at mrs. Robinson lægger an på Benjamin. Affæren med Mrs. Robinson kan betragtes som et oprør mod tidens normer lidt på skrømt, men der er også et anstrøg af forførelse og overgreb over affæren. Benjamin tager springet og indleder et forhold til Mrs. Robinson (uddybning), men affæren er mere et udtryk for Benjamins mangel på engagement end egentlig målrettethed. Affærens og Bens manglende engagement illustreres i en nøglescene, hvor indstillinger fra Bens affære overtones med at han driver rundt i forældrenes svømmebassin. Faren råber til ham:

5 Faren: Ben, what are you doing? Ben: Well, I would say that I'm just drifting here in the pool. Faren: Why? Ben: Well, it's very comfortable just to drift here. Bens udvikling fra konformitet til oprører understreges i hans tøj og hans adfærd (han bliver mere laid back, smider slipset, er ubarberet og begynder at ryge). Han er dog stadig ikke et spejlbillede af det oprør der præger USA og skildres som en enegænger også i forhold til andre unge mennesker. Benjamin forelsker sig i Elaine (point of no return). Elaine opdager Benjamins affære og afviser ham. Forelskelsen med Elaine er dog det første ægte han oplever men igen forsøger forældregenerationen at presse de to unge ned i den ældre generations normer. Elaines forældre gennemtvinger, at hun skal indgå et fornuftsbryllup, der givetvis vil ende lige så kærlighedsløst som deres eget. Elaines far opsøger og truer ligeledes Ben (konfliktoptrapning). Ben indleder en last minute resquer og i filmens dramatiske slutsekvens, hvor Elaine og Benjamin undslipper fra kirken, må Elaine frigøre sig fra sin mor. "Det er for sent" siger moren. "Ikke for mig" svarer Elaine og river sig løs. Hermed undgår hun at gentage sin mors fejltagelse (klimaks). I filmens sidste scene løber de ud af kirken og springer om bord på en bus. De kører ud i friheden, men da de første lykkelige grin har lagt sig, er det som om situationens alvor går op for dem. Den fagre voksne verden ligger åben foran dem, men nu, hvor de har kastet forældrenes værdier bort, er det op til dem selv at definere tilværelsen (udtoning). Slutbilledet er tvetydigt og antyder en åben slutning. De sidder glædesløst og stirrer ud i luften og gentager derved åbningsbilledet. The Sound of Silence gentages på lydsiden og selv om filmen delvist lukker på handlingsplan (ved at vi ser bussen forvinde i horisonten) er slutningen på fortælleplan mere åben (den melankolske underlægningsmusik skaber usikkerhed omkring deres fortsatte skæbne). Men hvorvidt de får hinanden eller ej er også ligegyldigt filmens omdrejningspunkt ligger i at de tog kampen op med deres forældres normer. Stilanalyse Fagre voksne verden er en meget stilsikker film, der i høj grad betoner det stilistiske plan i udvikling af handling og temaer. Filmen er bl.a. karakteriseret ved en meget dynamisk brug af stilelementer som musik og kamera, og giver et godt indblik i hvordan disse elementer kan bruges til at udvikle temaet og formidle fortællerkommentarer. Samspillet mellem og den symbolske brug af musik og montage kommer bl.a. til udtryk i første vendepunkt, hvor Ben går i seng med Mrs. Robinson. Dette efterfølges af en montagesekvens hvor Ben, akkompagneret af sangene Sound of Silence og April Come

6 She Will, går ind og ud af døre til henholdsvis forældrenes hjem og hotelrummet med Mrs. Robinson. April, come she will... May, she will stay, resting in my arms again, June, she'll change her tune... July, she will fly, and give no warning to her flight, August, die she must, the autumn winds blow chilly and cold September, I'll remember a love once new has now grown old] Stilen betoner her dels den uengagerede affære (gennem Bens Zombie-adfærd), men stilen betoner også symbolsk scenen som vendepunkt, bl.a. ved brug af døre der symboliserer overgange og erkendelse (jf. William Blakes The Doors of Perception). Musikken er her med til at betone stemningen men lyden anvendes også generelt til innovativt at understrege temaer og motiver. På handlingsplan anvendes fx boblerne fra akvariet til at understrege referencen til at være isoleret (som i et akvarium), mens musikken på fortælleplan dels tematisk kommenterer handlingen, dels i en sekvens fungerer som mickey mousing, dvs. fuldstændigt imiterer handlingen (Paul Simons guitarspil da Ben er ved at løbe tør for benzin). Form, stil og tema er forbundne i Fagre voksne verden, og som beskrevet i analysen anvendes kamera, lyd og klipning til at skildre Bens manglende kontrol over sit liv. Dette kan yderligere illustreres ved det som nok er filmens kendteste indstilling: Ben der er indrammet i en trekant af Mrs. Robinsons ben og som skildrer Ben som indfanget og hjælpeløs i den ældre generations spind. Billedkompositionen anvendes tilsvarende ekspressivt lige da Elaine har opdaget deres affære og smider Ben ud af værelset: Mrs. Robinson filmes i et nærbillede på en hvid baggrund hvilket får hende til at fremstå stor og faretruende. Kameraet zoomer imidlertid ud indtil hun fremstår lille og skrøbelig, og Benjamin dominerer rammen en forvarsel om de forandringer som ligger i filmens tematik. Tematisk analyse Hvis man skal kondensere alle de tematiske elementer i Fagre voksne verden til et enkelt ord, må det være generationskløften. Filmens hovedtese er at generationerne ikke kan kommunikere med hinanden. Fremmedgørelsen skildres gennem brugen af stilelementer (hvor klaustrofobien og isolationen understreges) og fremmedgørelsen i forhold til de voksne understreges da også ved at vi slet ikke kender nogle af de voksnes fornavne, end ikke Mrs. Robinsons. Affæren er da også skildret mere som den ældre generations manipulation end et egentlig projekt fra Bens side. Hvor Mrs. Robinson i sin tid gav efter for sin forældregenerations normer vil Ben, inspireret af hendes fortælling, ikke give efter. Da han befrier Elaine fra forældregenerationen bruger og omvender han et symbol fra den ældre generation (korset) og fanger dem i deres traditioner (den

7 skæbne som de oprindeligt havde tiltænkt Elaine). Temaet med den yngre generation der med undren kigger ind i de midaldrendes fordærvede verden, er i øvrigt tidstypisk og blev herhjemme bl.a. brugt af Klaus Rifbjerg og Leif Panduro.