AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB"

Transkript

1 AnalysemodelleR Kompendium analysemodeller UCV - NB 1

2 Indhold Generelle betragtninger 3 Analysemodel digte 6 Analysemodel sagprosa 9 Analysemodel billeder 11 Analysemodel reklame 13 Analysemodel film 15 Analysemodel eventyr 17 Analysemodel kortfilm 19 De syv parametre 22 Berettermodellen 24 Aktantmodellen 25 2

3 Generelle betragtninger 1. Få et overblik: Hav altid et godt overblik over teksten. Læs flere gange Slå ord op Studielæsning læs og tag notater 2. Tag notater til teksten Skriv gerne notater i teksten eller på et separat papir. Understreg eller overstreg vigtige steder i teksten. 3. De tre niveauer Overblik - her skal du vise, at du har et godt overblik over teksten indhold Analyse - her skal du gå i dybden med forskellige elementer fra teksten Fortolkning - her skal du ud fra din analyse give et bud på, hvad teksten egentlig betyder og vil fortælle. 4. Vær tekstnær Du skal bruge teksten til at begrunde dine påstande. Snak ikke henover teksten men brug den, dyk ned i den. 3

4 Analysemodel novelle, roman Episke tekster Overblik Analyse 1. Handlingen Giv et resumé 2. Komposition Hvordan er handlingen opbygget? Kronologisk, springende, episodisk Fortalte tid Spændingskurve, Berettermodel (Hollywoodmodellen) Se bagerst i kompendiet 3. Miljø Hvor foregår handlingen Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) 4. Synsvinkel Hvordan fortælles handlingen Alvidende fortæller Jeg-fortæller 3. person-fortæller Skiftende fortæller 5. Personer Hvilke vigtige personer er med i handlingen Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger Forandring: Gennemgår personen en udvikling 6. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er vigtigst. 7. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Klicheer, slang, høj stil Billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, symboler 4

5 Fortolkning 8. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 9. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det for handlingen/personen Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 10. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med at fortælle historien, behandle temaerne? 11. Vurdering Hvad synes DU om teksten 12. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 5

6 Analysemodel digte lyriske tekster Overblik Analyse 1. Associationer Hvilke tanker sættes i gang 2. Indhold Gengiv digtets indhold 3. Genre Hvilke slags digt er det? Episk Dramatisk Lyrisk Knækprosa 4. Miljø Hvor er vi? Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) 5. Komposition Strofer Vers Kronologi Fortalt tid 6. Synsvinkel Hvordan fortælles handlingen Alvidende fortæller Jeg-fortæller 3. person-fortæller Skiftende fortæller 7. Personer Hvilke vigtige personer Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger 6

7 8. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Klicheer, slang, høj stil Billedsprog: - metaforer - sammenligninger - besjælinger - symboler - rim: enderim, bogstavsrim, m.m. 9. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er de vigtigste 7

8 Fortolkning 10. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 11. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 12. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med digtet, hensigten med at behandle temaerne? 13. Vurdering Hvad synes DU om teksten 14. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 8

9 Analysemodel sagprosa faktiske tekster Overblik 1. Medium Hvilke medie har teksten være bragt i 2. Indhold Gengiv tekstens indhold i store træk 3. Genre Artikel, Interview, Læserbrev, essay, andet 4. Grafiks komposition Overskrift Underoverskrift Manchet By-line Brødtekst Mellemrubrikker Billede(er) Faktaboks Fremhævet citat, m.m. Analyse 5.Komposition - indhold Nyhedstrekant-model Timeglas-model Kommode-modellen Omvendt nyhedstrekant De 5 nyhedskriterier: Aktualitet Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt 9

10 6. Kommunikation Afsender sagforhold modtager Åben eller lukket kommunikation Muligheder for feedback Effekt 7. Kilder Hvor mange kilder bliver brugt hvem er de og hvad står de for 8. Argumentation Hvilke argumentationskneb bliver brugt: Trusselsargument Mængdeargument Generalisering Idol/karakterkneb Fornuftskneb Autoritetskneb Historiekneb, 9. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Klicheer, slang, høj stil Billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, symboler 10. Holdning(er) Hvilke holdninger kommer frem. 11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med digtet, hensigten med at behandle temaerne? 13. Vurdering Hvad synes DU om teksten 12. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 10

11 Analysemodel billeder Kunstbilleder og fotos Overblik 1. Associationer Hvilke tanker sættes i gang 2. Indhold Gengiv biledets indhold i store træk 3. Genre Maleri, collage, tegning, grafik, foto, andet Analyse 4. Kommunikation Afsender sagforhold modtager 5. Komposition For-mellem- og baggrund Perspektiv Synsvinkel Linier Det Gyldne Snit (grundlinie : 1.6 = Gyldne Snit) 6. Stilart ( isme) Realisme, Socialrealisme, ekspressionisme, impressionisme, kubisme, konstruktivisme o.s.v. 7. Farver Hvilke farver Farvernes symbolværdier Kolde og varme farver Kontraster lys og mørke Farve-ekkoer (farver som går igen flere steder) Komplementær farver (modsatliggende i farvecirklen) 8. Symboler Hvilke genstande og handlinger er symbolske og hvad betyder de Ikonografiske koder (kultur- og tidsbestemte symbolværdier Eks: Det nedslåede blik = ydmyghed, indadvendthed, renhed, jomfruelighed Et muggent brød = forgængelighed, død, kritik af kirken 9. Denotationer og konnotationer Denotationer (det konkrete der kan ses) Konnotationer (medbetydniger) 11

12 10. Tema(er) og holdning(er) Hvilke temaer og holdninger kommer frem. 11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med billedet 12. Vurdering Hvad synes DU om billedet 13. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 12

13 Analysemodel reklame Trykte reklamer Overblik 1. Associationer Hvilke tanker sættes i gang 2. Indhold Gengiv reklamens indhold i store træk 3. Medium Hvor har reklamen været bragt Analyse 4. Tekst Hvordan bruges teksten overskrift - slogan ordspil - rim 5. Kommunikation Afsender sagforhold modtager Sagforhold Målgruppe Social placering Reklametype Livsstilsanalyse 6. Komposition For-mellem- og baggrund Perspektiv Synsvinkel Linier Det Gyldne Snit (grundlinie : 1.6 = Gyldne Snit) 7. Holdninger Kønsmæssige holdninger, politiske, seksuelle, værdier, etiske og moralske 9. Farver Hvilke farver og farvernes symbolværdier Kontraster Komplementær farver (modsatliggende i farvecirklen) Fortolkning 10. Symboler Hvilke genstande og handlinger er symbolske og hvad betyder de Ikonografiske koder (kultur- og tidsbestemte symbolværdier Eks: Det nedslåede blik = ydmyghed, indadvendthed, renhed, jomfruelighed Et muggent brød = forgængelighed, død, kritik af kirken 11. Denotationer og konnotationer Denotationer (det konkrete der kan ses) Konnotationer (medbetydniger) 13

14 12. Tema(er) og holdning(er) Hvilke temaer og holdninger kommer frem. 13. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med reklamen 14. Vurdering Hvad synes DU om reklamen 15. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 14

15 Analysemodel film Levende billeder Overblik 1. Handlingen Giv et resumé 2. Komposition Hvordan er handlingen opbygget? Kronologisk, springende, episodisk Fortalte tid Spændingskurve, Berettermodel (Hollywoodmodellen) Se bagerst i kompendiet 3. Miljø Hvor foregår handlingen Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) Analyse 4. Filmiske virkemidler Billedudsnit - Super total. Close up Billedperspektiv fugl. Normal, frø Klipning kotinuitetsklip, episodisk, krydsklip o.s.v. Kamera bevægelse travelleing panorering tiltning zoom o.s.v. Lys Lyd/musik Andre effekter 5. Personer Hvilke vigtige personer er med i handlingen Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger Forandring: Gennemgår personen en udvikling 6. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er vigtigst. 15

16 Fortolkning 7. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 8. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det for handlingen/personen Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 9. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med at fortælle historien, behandle temaerne? 10. Vurdering Hvad synes DU om teksten 11. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 16

17 Analysemodel eventyr Episke tekster - eventyr Overblik 1. Handlingen Giv et resumé 2. Komposition Hvordan er handlingen opbygget? Kronologisk, springende, episodisk Fortalte tid Spændingskurve, Berettermodel (Hollywoodmodellen) Se bagerst i kompendiet Aktantmodellen Se bagerst i kompendiet 3. Miljø Hvor foregår handlingen Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) Analyse 4. Synsvinkel Hvordan fortælles handlingen Alvidende fortæller Jeg-fortæller 3. person-fortæller Skiftende fortæller 5. Personer Hvilke vigtige personer er med i handlingen Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger Forandring: Gennemgår personen en udvikling 6. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er vigtigst. 7. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, symboler 8. Eventyrtræk Hvilke typiske eventyrtræk findes: 3, 7, 13, hekse, dyr kan tale o.s.v. 17

18 Fortolkning 9. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 10. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det for handlingen/personen Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med at fortælle historien, behandle temaerne? 12. Vurdering Hvad synes DU om teksten 13. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 18

19 Analysemodel kortfilm Introduktion til kortfilm Giv en kort beskrivelse af instruktøren. Redegør for, hvornår kortfilmen er lavet. Redegør for kortfilmens målgruppe. Skriv dine associationer ned til kortfilmens titel. Giv gerne et kort resume af kortfilmen. Genrebestem din kortfilm, det kan fx være en gyser, krimi, socialrealistisk, dokumentar eller tegnefilm. Undersøg, om kortfilmen opfylder Raskins syv parametre for kortfilm*? Kortfilmens komposition Hvordan er kortfilmens komposition? Følger den fx en bestemt analysemodel, såsom berettermodellen, kontraktmodellen elleraktantmodellen? Hvilken betydning har det i så fald for kortfilmen? Hvordan starter kortfilmen? Starter den fx i in medias res? Inddel kortfilmen i afsnit ud fra kortfilmens komposition ogscener. Giv gerne afsnittene en overskrift, og skriv et parstikord til hvert afsnit. Hvordan er scenerne opbygget, og hvor lange er scenerne? De filmiske virkemidler Hvordan er filmens billedkomposition? Se fx på det gyldne snit i de forskellige frames og brugen af fugle-, normal- og frøperspektivet. Hvordan er farverne anvendt, og hvilken virkning har det? Hvordan er lyset? Hvordan er billedbeskæringen? Hvornår bruges fx supertotal, halvnær eller ultranær. Hvordan er lyden, og hvilken virkning har den? Er der fx musik,dialog, voice-over? Konflikten i kortfilmen Hvilke konflikter præsenteres i kortfilmen? Hvornår i kortfilmen opstår point of no return? Hvordan løses kortfilmens konflikter, hvis de overhovedet løses? Hvilke konsekvenser har konflikterne? 19

20 Hvem er årsag til de opståede konflikter? Hvilken betydning har konflikterne for personerne i kortfilmen? Fortælleren, synsvinklen og fortællerteknikken Hvem er fortælleren? Hvilken fortællerform anvendes? Alvidende eller personale? Hvordan er fortælletempoet i kortfilmen? Er det langsomt eller hurtigt? Er der meget dialog, eller springes der hurtigt videre i handlingen? Personkarakteristik Hvem er hovedpersonen, og hvem er bipersonerne? Hvad får vi at vide om hovedpersonens ydre, fx i forhold til tøj, kropssprog og stemme? Hvad får vi at vide om hovedpersonens indre, fx i forhold til følelser, karaktertræk og tanker? Hvad får vi direkte og indirekte at vide om hovedpersonen? Fra hvilket point of view, altså vinkel, ser vi hovedpersonen fra? Hvordan er personernes indbyrdes forhold? Hvordan udvikler personerne sig? Tid, sted og miljø Hvilken historisk tid foregår kortfilmen i? Hvor lang tid foregår handlingen over? Hvor foregår handlingen? Hvilket miljø foregår handlingen i? Sproget Hvor meget dialog er der? Hvordan er sproget i kortfilmen? Bruges der fx slang,fremmedord, udenlandske ord, bandeord eller fagsprog? Hvilken betydning har sproget og dialogerne for filmens handling? Hvad siger sproget om kortfilmens målgruppe? Hvorfor har instruktøren valgt den sproglige stil? Tema, budskab og fortolkning 20

21 Hvad er kortfilmens vigtigste tema og hvorfor? Hvilke andre temaer er der i kortfilmen? Hvad er kortfilmens budskab, og hvordan kommer det frem? Hvad er din fortolkning af kortfilmen? Perspektivering Hvilke andre film har du set med samme tema, genre eller budskab? Hvilke andre film har du set af samme instruktør? Kan du sætte kortfilmens tema eller konflikt i forhold til tiden i dag? Hvad synes du om kortfilmen, og kender du til lignende konflikter og problemstillinger som i kortfilmen? 21

22 De syv parametre person-fokus personinteraktion Der er kun én hovedperson, og det er denne persons historie, filmen handler om. Der må meget gerne være interaktion mellem andre personer i historien, som er med til at udbygge den personhistorie, som er omdrejningspunktet, men seeren må aldrig blive i tvivl om, hvem og hvad filmen egentlig handler om. kausalitet valg Den gode kortfilm er dramatisk, fordi hovedpersonen gøres levende ved at blive fremstillet i situationer, der kræver, at han/hun tager et valg. Dette siger meget om personen og giver seerne gode muligheder for indlevelse, fordi det at træffe valg er noget, alle mennesker kender til. konsekvens overraskelse Fordi kortfilmen er så kort, er det vigtigt at få et klart billede af filmens personer ret hurtigt. Den letteste måde at gøre dette er at lade personerne vise deres personlighed gennem handling og ikke gennem replik. Når seerne har et tydeligt indtryk af personerne, er det vigtigt, at de bliver ved med at være troværdige i rollerne, men omvendt er det også kedeligt at se på, hvis personernes handlinger bliver forudsigelige. Det er derfor udfordringen at lade personerne handle overraskende men forblive tro imod deres rolle. billede lyd Richard Raskin skriver i hæftet Fortællekunst i kortfilm : "Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet. Personerne bør handle på en måde, som producerer lyd, og de bør være opmærksomme på de lyde, der høres[2]." person ting En måde at lade filmens personer være konkrete og virkelighedstro på er at 22

23 forbinde dem til en fysisk genstand, som har betydning for personen samt for filmens fortællemæssige udvikling. enkelthed dybde Kortfilmen arbejder med tomme pladser, der involverer seeren og gør denne aktivt deltagende og ikke kun tilskuende. Derfor er det vigtigt at fremstille fortællingen enkelt og med mulighed for, at seeren kan drage sine egne konklusioner. økonomi helhed Kill your darlings. Det er vigtigt, at kortfilmen er støvsuget for alt, der kunne være overflødigt. Hver enkelt detalje, hvert billede, hver scene skal have betydning for fortællingen og ikke kun være med, fordi det er godt i sig selv. Derfor skal instruktøren være hård og kunne sortere fra - også de elementer, som han/hun selv finder gode. Det er vigtigt, at slutningen efterlader seeren med en følelse af tilfredsstillelse, evt. ved at vende tilbage til filmens udgangspunkt eller på anden måde gå op i en højere enhed ; "Når din film slutter, skal seeren helst finde det lige så tilfredsstillende at forlade historiens behagelige rum, som det før var at dvæle i det." 23

24 Berettermodellen Berettermodellen er udviklet af den svenske medieforsker Ola Olsson til kortlægning af plottet i spændingsromaner. Den er en videreudvikling af den dramaturgiske model kendt fra film og skuespil. Anslag: Fortællingens begyndelse. Her skal konflikten lanceres på en interessant måde så læserens interesse vækkes. I krimier vil det første mord typisk ske her. Præsentation: Fortællingens hovedpersoner og deres forudsætninger introduceres. Her vil detektiven typisk dukke op i en krimi. Uddybning: I uddybning tages der fat på konflikten. Her skildres bevæggrunde og motiver for den videre handling. Point of no return: Læserens opmærksom der blev vakt i anslaget, skal fastholdes. Her sker der noget som betyder at der er ingen vej tilbage for hovedpersonerne i teksten. I en krimi det andet mord typisk indtræffe her. Konfliktoptrapning: Nu intensiveres spændingerne og der optræder stadig hyppigere sammenstød mellem aktørerne. Klimaks: Her finder konfliktløsningen sted. I en thriller vil helt og skurk mødes i det endelige opgør. Udtoning: Udgør en krølle på historien. Helten eller heltinden vender tilbage til hverdagen 24

25 Aktantmodellen Modellen skal læses på denne måde: 1) I enhver fortælling er der en person (et subjekt), der forsøger at gennemføre et projekt. Han ønsker (eller bliver sat til) at nå et særligt mål (et objekt). I et eventyr kan subjektet være prinsen og det objekt, han er opsat på at erobre, kan være prinsessen. Subjektet er ofte hovedpersonen, men andre centrale personer i en fortælling kan også optræde som subjekter, der har nogle projekter, de gerne vil gennemføre. Subjektet er udstyret med forskellige ressourcer, der (måske) gør det muligt at gennemføre projektet. Det kan være hans stærke vilje (villen), vigtige informationer (viden) og nogle særlige evner eller på anden måde en særlig magt (kunnen). Omvendt kan manglende 'villen', 'viden' og 'kunnen' besværliggøre gennemførelse af hans forehavende. Objektet kan være en opgave eller en konflikt, der skal løses. Det kan også være et ønske om at opnå en ny viden, et rigere liv, at finde en kæreste, at blive rig osv. Objektet kan således både være en konkret person eller genstand og noget mere abstrakt. Forbindelsen mellem subjektet og objektet kaldes projektaksen, fordi subjektet har det særlige projekt - at løse en bestemt opgave, at (op)nå et eller andet. 2) Ofte er det faktisk sådan, at det ikke er helt nemt for subjektet at gennemføre sit projekt. Selve fortællingen går jo ud på at fortælle om, hvorledes han når sit mål. Jo længere tid han er om at nå det, jo flere strabadser han skal igennem, des længere er historien. En af de betingelser, der skal være til stede, for at det overhovedet er muligt for subjektet at nå sit mål er, at han skal have adgang til objektet. I et traditionelt eventyr regnes fx kongen for den, der giver prinsen (subjektet) tilladelse til objektet, den skønne prinsesse. Kongen bliver i denne sammenhæng en slags afsender (giver), der giver et objekt (prinsessen) til en modtager (prinsen). Derfor kalder vi denne akse for kommunikationsakse. Giveren kan altså være en konkret person, der gør det realistisk muligt for subjektet at nå sit mål. Men giveren kan også være mere abstrakte størrelser, fx samfundet, skæbnen, normer, Gud, eller lignende. 25

26 Giveren kan i nogle tilfælde være med til at bane vejen for, at subjektet gennemfører projektet og i andre tilfælde kan giveren besværliggøre denne proces. Modtageren kan være den samme person som subjektet. Sådan er det i de tilfælde, hvor subjektet søger at nå et bestemt mål for egen vindings skyld. Men modtageren behøver ikke være subjektet alene. I tilfældet, hvor prins og prinsesse får hinanden i enden, kan også prinsessen siges at være modtager. Hun får jo også del i den gevinst, der opnås, når prinsen gennemfører sit projekt. Modtageren kan endda være nogle helt andre end subjektet. Fx kan kriminalromanens helt, der forsøger at opklare en række seriemord som regel ikke siges at være modtageren. Det vil være mere rigtigt at sige, at modtageren i et sådant tilfælde fx er den bys befolkning, der er blevet befriet for seriemorderen eller måske "samfundet" som helhed. 3) Subjektet støder ofte ind i forskellige former for konflikter på sin vej mod målet. Hjælperen har den funktion at lette subjektets vej til målet, hvorimod modstanderen omvendt besværliggør subjektets gennemførelse af projektet. I eventyret kan hjælperen fx være den gode fe og modstanderen den onde heks. Vi kalder denne relation, mellem på den ene side hjælper og subjekt og på den anden subjekt og modstander, for konfliktaksen. 26

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller 1 1 5 5 Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller Hvad betyder begrebet historisk tid? Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Fx under 1. verdenskrig, i 1930 erne

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet. BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling

BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling Mål De faglige mål for dette undervisningsforløb er, at I skal: have viden om temaer, fortælleteknik og billedsprog

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten Fabians feltdagbog Opgaver Danskagenten Til læreren Tillykke med dit valgt af Fabians feltdagbog af Charlo;e Blay det er en rig>g god bog. Den kan give anledning >l mange samtaler, der kan spejle elevernes

Læs mere

Billedanalyse af reklamer

Billedanalyse af reklamer Billedanalyse af reklamer 10 punkter man kan fokusere på 1. Billedets motiv, situation og evt. fortælling? (fx aktantmodellen) 2. Billedets betydningslag? (symbolik og intertekstualitet)? 3. Billedets

Læs mere

Analysemodel til Film

Analysemodel til Film Analysemodel til Film ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT... 1 KORT OM FILMANALYSEN... 1 ANALYSEMODELLEN... 2 1. INDHOLDSANALYSE... 2 GENREANALYSE... 2 PLOTTETS OPBYGNING... 3 MILJØ... 3 KARAKTERER...

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Valgaften. - en analyse

Valgaften. - en analyse Valgaften - en analyse Valgaften Genre Filmen Valgaften er en dansk kortfilm skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen i 1998. I 1999 vandt filmen en oscar for bedste kortfilm. Denne kortfilm er en

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Årsplan. Grindsted Privatskole 2014/15

Årsplan. Grindsted Privatskole 2014/15 Årsplan Grindsted Privatskole 2014/15 Kære elever i 9. klasse Velkommen til endnu et skoleår - og ligeledes en ny skolereform. Årsplan engelsk 9. klasse Trine Persson Skoleåret 9. klasse kommer i høj grad

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Årsoversigt, dansk 2015/16

Årsoversigt, dansk 2015/16 Årsoversigt, dansk 2015/16 33-34: Godt i gang sommerferie som tema i storegruppe. 35-38: På holdene 4.-6. klasse om personkarakteristik/7.-8.kl: Da mor var dreng -periodelæsning/spejle sig i en tid. 39-41:

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Uge 33 Aktivering af baggrundsviden Anvendelse af læseteknikker

Læs mere

REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU

REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU Eleverne lærer at forstå reklamer, og hvordan tobaksreklamer har haft betydning for rygningen gennem tiden. Forløbet munder ud i, at eleverne hver især udarbejder

Læs mere

Danskbogen til social og sundhedselever

Danskbogen til social og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Analyse af den største sorg

Analyse af den største sorg Analyse af den største sorg Forfatter og titel Digtets titel er Den største sorg. Digtet er skrevet af den kendte musiker Kim Melius Flyvholm Larsen. Han blev født den 23. oktober 1945 i København. Kim

Læs mere

REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN

REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN OPSKRIFT PÅ af CLAUS DUE Der begynder at tegne sig et rimeligt stabilt billede af, hvordan reklame virker! Dermed ikke sagt, at vi har opskriften på den optimale løsning for

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG TEGNESERIER ELEVHÆFTE NAVN: nann VELKOMMEN TIL TEGNESERIENS FANTASTISKE VERDEN Kære elever, Vi skal i gang med et tegneserieforløb.

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes?

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes? SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Ville det være blevet en anden fortælling, hvis Sofie var fortælleren? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja på hvilken måde? Hvordan er Agnes

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Hvad er en genre? Dermed bliver genren også en forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt sprogbrugssituation (jf.

Hvad er en genre? Dermed bliver genren også en forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt sprogbrugssituation (jf. Gæt en genre Hvad er en genre? En genre er et sprogmønster, som er knyttet til en bestemt situation og et bestemt formål, og som (bevidst eller ubevidst) anerkendes af sprogbrugerne i en bestemt kultur

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Fortællleren kan vælge at præsentere det der fortælles om fra forskellige synsvinkler:

Fortællleren kan vælge at præsentere det der fortælles om fra forskellige synsvinkler: LITTERATURANALYSE DE FØLGENDE SIDER ER FYLDT MED EKSEMPLER PÅ DE TING, DER ER RELEVANTE AT UNDERSØGE NÅR MAN ANALYSERER ROMANER ELLER NOVELLER. DER ER SPØRGSMÅL, SOM MAN STILLE SIG SELV I ANALYSEARBEJDET,

Læs mere

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 Hans Oluf Schou 1. Film og litteratur 2. Den filmiske fortælling 3. Analysestrategier og eksempler 4. Øvelser i filmanalyse 5. Flere film i dansk 1. Film og litteratur

Læs mere

Forord... 9. For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser... 11

Forord... 9. For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser... 11 Indhold Forord....................................... 9 For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser...... 11 1. Kend artikelgenrerne............................. 13 1. Hvad er en

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk

Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk "Skal vi kigge lidt i spejlet?" -om personkarakteristik "I faklernes skær" - om miljø "I et glimt trådte næsen frem" - om komposition "Vil

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Studieplan (HFE-hold)

Studieplan (HFE-hold) Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rdaa1711-2017 januar - december 2016 Underviser: Gitte Lilja (RGL) Periode Forløb Fag Progesssion Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Intern designguide N E E D L E B O Y. Den røde tråd

Intern designguide N E E D L E B O Y. Den røde tråd Intern designguide N E E D L E B O Y Den røde tråd Den røde tråd Den interne designguide Denne designguide er kommet til under Problemformulering: hvordan skaber man opmærksomhed for filmen Needle Boy?

Læs mere

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange.

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange. Analyse af Sloggi Genre: Genren er sagprosa, som man kan kende på, at der er en afsender, et sagforhold og en modtager. Det er en reklame. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Paletten rundt i billedanalyse dansk 8. - 10. klasse. Se! og paletten åbner sig

Paletten rundt i billedanalyse dansk 8. - 10. klasse. Se! og paletten åbner sig Paletten rundt i billedanalyse dansk 8. - 10. klasse Se! og paletten åbner sig 1 Paletten rundt i billedanalyse 8. 10. klasse Dias Indhold 1 Film 2 Indholdsfortegnelse 3 Undervisningshjul 4-5 Om forløbet

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Ugeplan for 7B i uge 03-2015

Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Mandag 12/1-15 Vi starter et forløb om forfatterlæsning op i denne uge: I dette forløb skal du beskæftige dig med forfatterskabslæsning. Forfatterskabslæsning handler i dette

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: Mit liv som cykel En cykels tanker og følelser på en tur gennem byen Den eneste cykel

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk Danskfagets overordnede formål: At eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet At eleverne får lyst til at bruge

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks,

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Fagplan dansk, Pluto 2014/2015 LITTERATUR LÆRINGSMÅL TEGN PÅ LÆRING

Fagplan dansk, Pluto 2014/2015 LITTERATUR LÆRINGSMÅL TEGN PÅ LÆRING GENRE TEMA/ FORDYBELSE SOMRÅDE Billedbog Lyrik Dokumentar Sagprosa Musikvideo Lejren, et menneskeligt eksperiment LITTERATUR LÆRINGSMÅL TEGN PÅ LÆRING Billedbog: Lejren Lyrik: Berlin- Øjenvidnevariation

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere