AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB

Transkript

1 AnalysemodelleR Kompendium analysemodeller UCV - NB 1

2 Indhold Generelle betragtninger 3 Analysemodel digte 6 Analysemodel sagprosa 9 Analysemodel billeder 11 Analysemodel reklame 13 Analysemodel film 15 Analysemodel eventyr 17 Analysemodel kortfilm 19 De syv parametre 22 Berettermodellen 24 Aktantmodellen 25 2

3 Generelle betragtninger 1. Få et overblik: Hav altid et godt overblik over teksten. Læs flere gange Slå ord op Studielæsning læs og tag notater 2. Tag notater til teksten Skriv gerne notater i teksten eller på et separat papir. Understreg eller overstreg vigtige steder i teksten. 3. De tre niveauer Overblik - her skal du vise, at du har et godt overblik over teksten indhold Analyse - her skal du gå i dybden med forskellige elementer fra teksten Fortolkning - her skal du ud fra din analyse give et bud på, hvad teksten egentlig betyder og vil fortælle. 4. Vær tekstnær Du skal bruge teksten til at begrunde dine påstande. Snak ikke henover teksten men brug den, dyk ned i den. 3

4 Analysemodel novelle, roman Episke tekster Overblik Analyse 1. Handlingen Giv et resumé 2. Komposition Hvordan er handlingen opbygget? Kronologisk, springende, episodisk Fortalte tid Spændingskurve, Berettermodel (Hollywoodmodellen) Se bagerst i kompendiet 3. Miljø Hvor foregår handlingen Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) 4. Synsvinkel Hvordan fortælles handlingen Alvidende fortæller Jeg-fortæller 3. person-fortæller Skiftende fortæller 5. Personer Hvilke vigtige personer er med i handlingen Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger Forandring: Gennemgår personen en udvikling 6. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er vigtigst. 7. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Klicheer, slang, høj stil Billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, symboler 4

5 Fortolkning 8. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 9. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det for handlingen/personen Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 10. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med at fortælle historien, behandle temaerne? 11. Vurdering Hvad synes DU om teksten 12. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 5

6 Analysemodel digte lyriske tekster Overblik Analyse 1. Associationer Hvilke tanker sættes i gang 2. Indhold Gengiv digtets indhold 3. Genre Hvilke slags digt er det? Episk Dramatisk Lyrisk Knækprosa 4. Miljø Hvor er vi? Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) 5. Komposition Strofer Vers Kronologi Fortalt tid 6. Synsvinkel Hvordan fortælles handlingen Alvidende fortæller Jeg-fortæller 3. person-fortæller Skiftende fortæller 7. Personer Hvilke vigtige personer Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger 6

7 8. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Klicheer, slang, høj stil Billedsprog: - metaforer - sammenligninger - besjælinger - symboler - rim: enderim, bogstavsrim, m.m. 9. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er de vigtigste 7

8 Fortolkning 10. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 11. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 12. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med digtet, hensigten med at behandle temaerne? 13. Vurdering Hvad synes DU om teksten 14. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 8

9 Analysemodel sagprosa faktiske tekster Overblik 1. Medium Hvilke medie har teksten være bragt i 2. Indhold Gengiv tekstens indhold i store træk 3. Genre Artikel, Interview, Læserbrev, essay, andet 4. Grafiks komposition Overskrift Underoverskrift Manchet By-line Brødtekst Mellemrubrikker Billede(er) Faktaboks Fremhævet citat, m.m. Analyse 5.Komposition - indhold Nyhedstrekant-model Timeglas-model Kommode-modellen Omvendt nyhedstrekant De 5 nyhedskriterier: Aktualitet Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt 9

10 6. Kommunikation Afsender sagforhold modtager Åben eller lukket kommunikation Muligheder for feedback Effekt 7. Kilder Hvor mange kilder bliver brugt hvem er de og hvad står de for 8. Argumentation Hvilke argumentationskneb bliver brugt: Trusselsargument Mængdeargument Generalisering Idol/karakterkneb Fornuftskneb Autoritetskneb Historiekneb, 9. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Klicheer, slang, høj stil Billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, symboler 10. Holdning(er) Hvilke holdninger kommer frem. 11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med digtet, hensigten med at behandle temaerne? 13. Vurdering Hvad synes DU om teksten 12. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 10

11 Analysemodel billeder Kunstbilleder og fotos Overblik 1. Associationer Hvilke tanker sættes i gang 2. Indhold Gengiv biledets indhold i store træk 3. Genre Maleri, collage, tegning, grafik, foto, andet Analyse 4. Kommunikation Afsender sagforhold modtager 5. Komposition For-mellem- og baggrund Perspektiv Synsvinkel Linier Det Gyldne Snit (grundlinie : 1.6 = Gyldne Snit) 6. Stilart ( isme) Realisme, Socialrealisme, ekspressionisme, impressionisme, kubisme, konstruktivisme o.s.v. 7. Farver Hvilke farver Farvernes symbolværdier Kolde og varme farver Kontraster lys og mørke Farve-ekkoer (farver som går igen flere steder) Komplementær farver (modsatliggende i farvecirklen) 8. Symboler Hvilke genstande og handlinger er symbolske og hvad betyder de Ikonografiske koder (kultur- og tidsbestemte symbolværdier Eks: Det nedslåede blik = ydmyghed, indadvendthed, renhed, jomfruelighed Et muggent brød = forgængelighed, død, kritik af kirken 9. Denotationer og konnotationer Denotationer (det konkrete der kan ses) Konnotationer (medbetydniger) 11

12 10. Tema(er) og holdning(er) Hvilke temaer og holdninger kommer frem. 11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med billedet 12. Vurdering Hvad synes DU om billedet 13. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 12

13 Analysemodel reklame Trykte reklamer Overblik 1. Associationer Hvilke tanker sættes i gang 2. Indhold Gengiv reklamens indhold i store træk 3. Medium Hvor har reklamen været bragt Analyse 4. Tekst Hvordan bruges teksten overskrift - slogan ordspil - rim 5. Kommunikation Afsender sagforhold modtager Sagforhold Målgruppe Social placering Reklametype Livsstilsanalyse 6. Komposition For-mellem- og baggrund Perspektiv Synsvinkel Linier Det Gyldne Snit (grundlinie : 1.6 = Gyldne Snit) 7. Holdninger Kønsmæssige holdninger, politiske, seksuelle, værdier, etiske og moralske 9. Farver Hvilke farver og farvernes symbolværdier Kontraster Komplementær farver (modsatliggende i farvecirklen) Fortolkning 10. Symboler Hvilke genstande og handlinger er symbolske og hvad betyder de Ikonografiske koder (kultur- og tidsbestemte symbolværdier Eks: Det nedslåede blik = ydmyghed, indadvendthed, renhed, jomfruelighed Et muggent brød = forgængelighed, død, kritik af kirken 11. Denotationer og konnotationer Denotationer (det konkrete der kan ses) Konnotationer (medbetydniger) 13

14 12. Tema(er) og holdning(er) Hvilke temaer og holdninger kommer frem. 13. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med reklamen 14. Vurdering Hvad synes DU om reklamen 15. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 14

15 Analysemodel film Levende billeder Overblik 1. Handlingen Giv et resumé 2. Komposition Hvordan er handlingen opbygget? Kronologisk, springende, episodisk Fortalte tid Spændingskurve, Berettermodel (Hollywoodmodellen) Se bagerst i kompendiet 3. Miljø Hvor foregår handlingen Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) Analyse 4. Filmiske virkemidler Billedudsnit - Super total. Close up Billedperspektiv fugl. Normal, frø Klipning kotinuitetsklip, episodisk, krydsklip o.s.v. Kamera bevægelse travelleing panorering tiltning zoom o.s.v. Lys Lyd/musik Andre effekter 5. Personer Hvilke vigtige personer er med i handlingen Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger Forandring: Gennemgår personen en udvikling 6. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er vigtigst. 15

16 Fortolkning 7. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 8. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det for handlingen/personen Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 9. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med at fortælle historien, behandle temaerne? 10. Vurdering Hvad synes DU om teksten 11. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 16

17 Analysemodel eventyr Episke tekster - eventyr Overblik 1. Handlingen Giv et resumé 2. Komposition Hvordan er handlingen opbygget? Kronologisk, springende, episodisk Fortalte tid Spændingskurve, Berettermodel (Hollywoodmodellen) Se bagerst i kompendiet Aktantmodellen Se bagerst i kompendiet 3. Miljø Hvor foregår handlingen Tid Sted(er) Karakterstik af miljø(erne) Analyse 4. Synsvinkel Hvordan fortælles handlingen Alvidende fortæller Jeg-fortæller 3. person-fortæller Skiftende fortæller 5. Personer Hvilke vigtige personer er med i handlingen Ydre: Alder, udseende, egenskaber Indre: Væremåde, værdier, holdninger Forandring: Gennemgår personen en udvikling 6. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er vigtigst. 7. Sprog og stil Ordvalg positive, negative, neutrale Billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, symboler 8. Eventyrtræk Hvilke typiske eventyrtræk findes: 3, 7, 13, hekse, dyr kan tale o.s.v. 17

18 Fortolkning 9. Værdier og konflikter Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem Hvilke konflikter kommer frem og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke 10. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det for handlingen/personen Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film) 11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med at fortælle historien, behandle temaerne? 12. Vurdering Hvad synes DU om teksten 13. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv 18

19 Analysemodel kortfilm Introduktion til kortfilm Giv en kort beskrivelse af instruktøren. Redegør for, hvornår kortfilmen er lavet. Redegør for kortfilmens målgruppe. Skriv dine associationer ned til kortfilmens titel. Giv gerne et kort resume af kortfilmen. Genrebestem din kortfilm, det kan fx være en gyser, krimi, socialrealistisk, dokumentar eller tegnefilm. Undersøg, om kortfilmen opfylder Raskins syv parametre for kortfilm*? Kortfilmens komposition Hvordan er kortfilmens komposition? Følger den fx en bestemt analysemodel, såsom berettermodellen, kontraktmodellen elleraktantmodellen? Hvilken betydning har det i så fald for kortfilmen? Hvordan starter kortfilmen? Starter den fx i in medias res? Inddel kortfilmen i afsnit ud fra kortfilmens komposition ogscener. Giv gerne afsnittene en overskrift, og skriv et parstikord til hvert afsnit. Hvordan er scenerne opbygget, og hvor lange er scenerne? De filmiske virkemidler Hvordan er filmens billedkomposition? Se fx på det gyldne snit i de forskellige frames og brugen af fugle-, normal- og frøperspektivet. Hvordan er farverne anvendt, og hvilken virkning har det? Hvordan er lyset? Hvordan er billedbeskæringen? Hvornår bruges fx supertotal, halvnær eller ultranær. Hvordan er lyden, og hvilken virkning har den? Er der fx musik,dialog, voice-over? Konflikten i kortfilmen Hvilke konflikter præsenteres i kortfilmen? Hvornår i kortfilmen opstår point of no return? Hvordan løses kortfilmens konflikter, hvis de overhovedet løses? Hvilke konsekvenser har konflikterne? 19

20 Hvem er årsag til de opståede konflikter? Hvilken betydning har konflikterne for personerne i kortfilmen? Fortælleren, synsvinklen og fortællerteknikken Hvem er fortælleren? Hvilken fortællerform anvendes? Alvidende eller personale? Hvordan er fortælletempoet i kortfilmen? Er det langsomt eller hurtigt? Er der meget dialog, eller springes der hurtigt videre i handlingen? Personkarakteristik Hvem er hovedpersonen, og hvem er bipersonerne? Hvad får vi at vide om hovedpersonens ydre, fx i forhold til tøj, kropssprog og stemme? Hvad får vi at vide om hovedpersonens indre, fx i forhold til følelser, karaktertræk og tanker? Hvad får vi direkte og indirekte at vide om hovedpersonen? Fra hvilket point of view, altså vinkel, ser vi hovedpersonen fra? Hvordan er personernes indbyrdes forhold? Hvordan udvikler personerne sig? Tid, sted og miljø Hvilken historisk tid foregår kortfilmen i? Hvor lang tid foregår handlingen over? Hvor foregår handlingen? Hvilket miljø foregår handlingen i? Sproget Hvor meget dialog er der? Hvordan er sproget i kortfilmen? Bruges der fx slang,fremmedord, udenlandske ord, bandeord eller fagsprog? Hvilken betydning har sproget og dialogerne for filmens handling? Hvad siger sproget om kortfilmens målgruppe? Hvorfor har instruktøren valgt den sproglige stil? Tema, budskab og fortolkning 20

21 Hvad er kortfilmens vigtigste tema og hvorfor? Hvilke andre temaer er der i kortfilmen? Hvad er kortfilmens budskab, og hvordan kommer det frem? Hvad er din fortolkning af kortfilmen? Perspektivering Hvilke andre film har du set med samme tema, genre eller budskab? Hvilke andre film har du set af samme instruktør? Kan du sætte kortfilmens tema eller konflikt i forhold til tiden i dag? Hvad synes du om kortfilmen, og kender du til lignende konflikter og problemstillinger som i kortfilmen? 21

22 De syv parametre person-fokus personinteraktion Der er kun én hovedperson, og det er denne persons historie, filmen handler om. Der må meget gerne være interaktion mellem andre personer i historien, som er med til at udbygge den personhistorie, som er omdrejningspunktet, men seeren må aldrig blive i tvivl om, hvem og hvad filmen egentlig handler om. kausalitet valg Den gode kortfilm er dramatisk, fordi hovedpersonen gøres levende ved at blive fremstillet i situationer, der kræver, at han/hun tager et valg. Dette siger meget om personen og giver seerne gode muligheder for indlevelse, fordi det at træffe valg er noget, alle mennesker kender til. konsekvens overraskelse Fordi kortfilmen er så kort, er det vigtigt at få et klart billede af filmens personer ret hurtigt. Den letteste måde at gøre dette er at lade personerne vise deres personlighed gennem handling og ikke gennem replik. Når seerne har et tydeligt indtryk af personerne, er det vigtigt, at de bliver ved med at være troværdige i rollerne, men omvendt er det også kedeligt at se på, hvis personernes handlinger bliver forudsigelige. Det er derfor udfordringen at lade personerne handle overraskende men forblive tro imod deres rolle. billede lyd Richard Raskin skriver i hæftet Fortællekunst i kortfilm : "Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet. Personerne bør handle på en måde, som producerer lyd, og de bør være opmærksomme på de lyde, der høres[2]." person ting En måde at lade filmens personer være konkrete og virkelighedstro på er at 22

23 forbinde dem til en fysisk genstand, som har betydning for personen samt for filmens fortællemæssige udvikling. enkelthed dybde Kortfilmen arbejder med tomme pladser, der involverer seeren og gør denne aktivt deltagende og ikke kun tilskuende. Derfor er det vigtigt at fremstille fortællingen enkelt og med mulighed for, at seeren kan drage sine egne konklusioner. økonomi helhed Kill your darlings. Det er vigtigt, at kortfilmen er støvsuget for alt, der kunne være overflødigt. Hver enkelt detalje, hvert billede, hver scene skal have betydning for fortællingen og ikke kun være med, fordi det er godt i sig selv. Derfor skal instruktøren være hård og kunne sortere fra - også de elementer, som han/hun selv finder gode. Det er vigtigt, at slutningen efterlader seeren med en følelse af tilfredsstillelse, evt. ved at vende tilbage til filmens udgangspunkt eller på anden måde gå op i en højere enhed ; "Når din film slutter, skal seeren helst finde det lige så tilfredsstillende at forlade historiens behagelige rum, som det før var at dvæle i det." 23

24 Berettermodellen Berettermodellen er udviklet af den svenske medieforsker Ola Olsson til kortlægning af plottet i spændingsromaner. Den er en videreudvikling af den dramaturgiske model kendt fra film og skuespil. Anslag: Fortællingens begyndelse. Her skal konflikten lanceres på en interessant måde så læserens interesse vækkes. I krimier vil det første mord typisk ske her. Præsentation: Fortællingens hovedpersoner og deres forudsætninger introduceres. Her vil detektiven typisk dukke op i en krimi. Uddybning: I uddybning tages der fat på konflikten. Her skildres bevæggrunde og motiver for den videre handling. Point of no return: Læserens opmærksom der blev vakt i anslaget, skal fastholdes. Her sker der noget som betyder at der er ingen vej tilbage for hovedpersonerne i teksten. I en krimi det andet mord typisk indtræffe her. Konfliktoptrapning: Nu intensiveres spændingerne og der optræder stadig hyppigere sammenstød mellem aktørerne. Klimaks: Her finder konfliktløsningen sted. I en thriller vil helt og skurk mødes i det endelige opgør. Udtoning: Udgør en krølle på historien. Helten eller heltinden vender tilbage til hverdagen 24

25 Aktantmodellen Modellen skal læses på denne måde: 1) I enhver fortælling er der en person (et subjekt), der forsøger at gennemføre et projekt. Han ønsker (eller bliver sat til) at nå et særligt mål (et objekt). I et eventyr kan subjektet være prinsen og det objekt, han er opsat på at erobre, kan være prinsessen. Subjektet er ofte hovedpersonen, men andre centrale personer i en fortælling kan også optræde som subjekter, der har nogle projekter, de gerne vil gennemføre. Subjektet er udstyret med forskellige ressourcer, der (måske) gør det muligt at gennemføre projektet. Det kan være hans stærke vilje (villen), vigtige informationer (viden) og nogle særlige evner eller på anden måde en særlig magt (kunnen). Omvendt kan manglende 'villen', 'viden' og 'kunnen' besværliggøre gennemførelse af hans forehavende. Objektet kan være en opgave eller en konflikt, der skal løses. Det kan også være et ønske om at opnå en ny viden, et rigere liv, at finde en kæreste, at blive rig osv. Objektet kan således både være en konkret person eller genstand og noget mere abstrakt. Forbindelsen mellem subjektet og objektet kaldes projektaksen, fordi subjektet har det særlige projekt - at løse en bestemt opgave, at (op)nå et eller andet. 2) Ofte er det faktisk sådan, at det ikke er helt nemt for subjektet at gennemføre sit projekt. Selve fortællingen går jo ud på at fortælle om, hvorledes han når sit mål. Jo længere tid han er om at nå det, jo flere strabadser han skal igennem, des længere er historien. En af de betingelser, der skal være til stede, for at det overhovedet er muligt for subjektet at nå sit mål er, at han skal have adgang til objektet. I et traditionelt eventyr regnes fx kongen for den, der giver prinsen (subjektet) tilladelse til objektet, den skønne prinsesse. Kongen bliver i denne sammenhæng en slags afsender (giver), der giver et objekt (prinsessen) til en modtager (prinsen). Derfor kalder vi denne akse for kommunikationsakse. Giveren kan altså være en konkret person, der gør det realistisk muligt for subjektet at nå sit mål. Men giveren kan også være mere abstrakte størrelser, fx samfundet, skæbnen, normer, Gud, eller lignende. 25

26 Giveren kan i nogle tilfælde være med til at bane vejen for, at subjektet gennemfører projektet og i andre tilfælde kan giveren besværliggøre denne proces. Modtageren kan være den samme person som subjektet. Sådan er det i de tilfælde, hvor subjektet søger at nå et bestemt mål for egen vindings skyld. Men modtageren behøver ikke være subjektet alene. I tilfældet, hvor prins og prinsesse får hinanden i enden, kan også prinsessen siges at være modtager. Hun får jo også del i den gevinst, der opnås, når prinsen gennemfører sit projekt. Modtageren kan endda være nogle helt andre end subjektet. Fx kan kriminalromanens helt, der forsøger at opklare en række seriemord som regel ikke siges at være modtageren. Det vil være mere rigtigt at sige, at modtageren i et sådant tilfælde fx er den bys befolkning, der er blevet befriet for seriemorderen eller måske "samfundet" som helhed. 3) Subjektet støder ofte ind i forskellige former for konflikter på sin vej mod målet. Hjælperen har den funktion at lette subjektets vej til målet, hvorimod modstanderen omvendt besværliggør subjektets gennemførelse af projektet. I eventyret kan hjælperen fx være den gode fe og modstanderen den onde heks. Vi kalder denne relation, mellem på den ene side hjælper og subjekt og på den anden subjekt og modstander, for konfliktaksen. 26