BIOGRAFI: BIOGRAFI: BIOGRAFI:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOGRAFI: BIOGRAFI: BIOGRAFI:"

Transkript

1 BIOGRAFI: Karin Schou er musikterapeut fra Aalborg Universitet og uddannet lærer. PhD i musikterapi 2008 med afhandlingen Musikterapi for hjertepatienter efter hjerteklapoperation. Ansat som forsker og underviser på Musikterapiuddannelsen siden 2005, i perioder også på Musikterapiklinikken. Fra 2011 adjunkt på AAU. Henvendelse: BIOGRAFI: Inge Nygaard Pedersen. Musikterapeut, PhD, Professor mso på Aalborg Universitet. Ansat i opbyggerstilling Leder af Musikterapiklinikken en integreret institution mellem Aalborg Universitet og Aalborg Psykiatriske Sygehus siden Har klinisk erfaring med psykiatriske patienter samt med musikterapiarbejde indenfor formalområdet. GIM Fellow Privatklinik, Klinik for Musikterapi, Kbh. siden BIOGRAFI: Lars Ole Bonde er lektor, ph.d., på musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet og professor II på Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole. Har i de seneste år arbejdet på Musikterapiklinikken APS. Hans forskningsfelter er musikpsykologi, musikhistorie, musik og helse og musikterapi i psykiatrien og i palliativ pleje.

2 Musiklytning til patienter i skærmning. Pilotundersøgelse på Musikterapiklinikken Aalborg Psykiatriske Sygehus Karin Schou, Inge Nygaard Pedersen og Lars Ole Bonde Introduktion I januar 2010 har Karin Schou, vikarierende forsker på musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus gennemført en pilotundersøgelse på lukket intensiv-afsnit S8 forud for en større undersøgelse af: om udvalgt musik afspillet via lydpude/ Maysound kan virke beroligende og angstdæmpende på patienter i skærmning (herunder bæltefiksering). om musikken kan reducere anvendelsen af beroligende medicin og tvang/fiksering. Formålet med pilotundersøgelsen var at afprøve procedure, materialer og evaluering og er foregået i tæt samarbejde med afdelingssygeplejerske, plejepersonale og klinisk musikterapeut på afsnittet. Baggrund Oprindelig var undersøgelsen planlagt til at skulle gennemføres på afsnit S6, men af forskellige årsager kom denne undersøgelse ikke i gang (se Bonde 2009). Baggrunden for undersøgelsen er to projekter gennemført i Danmark i henholdsvis psykiatrisk (Sørensen 2005) og somatisk regi (Schou 2007). I Sørensens undersøgelse anvendtes alene MusiCure. Her konkluderes at MusiCure kan anvendes til såvel psykotiske som ikkepsykotiske patienter, og at MusiCure, anvendt alene eller sammen med kugledyne, kan være et alternativ til brugen af PN-medicin. Schous undersøgelse tilbød patienterne at vælge musik blandt fire genrer baseret på tidligere undersøgelser, der har vist, at musik til afspænding og angstreduktion virker bedst, hvis patienten/ klienten kan lide den musik, han/hun lytter til (Schou 2007), og at den musik patienterne selv har valgt, er mere effektiv end musik udelukkende udvalgt af en ekspert (Standley 1995). I denne sammenhæng betød patientvalgt musik et afgrænset valg mellem fire forskellige musikprogrammer i forskellige stilarter (easy listening, klassisk, MusiCure, jazz). Det er vigtigt, at patienters musikpræference tages i betragtning (Spintge ), og at patienten har en vis grad af kontrol med, hvad de lytter til, når de skal slappe af (Krout 2007). Af etiske grunde blev det besluttet ikke at begrænse musikvalget i denne undersøgelse til MusiCure. Efter drøftelse med personalet på S6 blev musikudvalget sammensat sådan, at det består af både tre genrer fra Schous tidligere undersøgelse (easy listening, klassisk og MusiCure) samt yderligere to programmer, nemlig et No Stress let rytmisk program og et program med rene naturlyde. Patienterne tilbydes altså at vælge imellem i alt fem programmer. Baggrunden for at tilbyde et afgrænset valg i stedet for et åbent valg, hvor patienten selv frit vælger, hvilken musik, han/ hun vil lytte til, er at musikken må have visse kvaliteter for at kunne virke beroligende (se afsnit Kriterier for musikvalg), og disse kvaliteter er ikke garanteret eller kontrolleret ved et åbent valg. MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

3 Musiklytning (somatisk og psykiatrisk sygehus) Når musiklytning anvendes til medicinske formål, er det en form for musikmedicin, det vil sige at musik bruges til f.eks. smertelindring eller angstdæmpning. Det antages at musikken selv har en gunstig virkning, og brugen af musik på denne måde kræver ikke specialuddannelse. Det kræver dog faglig indsigt i valg af musik og klare instruktioner for hvordan musiklytningen foregår (Bonde 2009). I musikterapi kan musiklytning - på lige fod med andre musikoplevelser (f.eks. sang, improvisation, sammenspil) indgå i terapien til at imødekomme patientens behov, hvad enten de er fysiske, følelsesmæssige, sociale eller mentale. Musiklytning kan bruges på somatiske sygehuse, i geriatrisk pleje, i psykiatrien og på hospice og kan kombineres med andre metoder som f.eks. afspænding og visualisering (fantasirejser) (Bonde 2009). Musiklytning kan foregå med og uden samtale, med og uden billeddannelse, individuelt som i den her beskrevne pilotundersøgelse, eller i gruppe, som det sker på flere afsnit her på APS i form af lyttegrupper ledet af musikterapeuter (se Lund og Fønsbos artikel). Musikken kan være udvalgt af musikterapeuten, patienten eller begge. Valg af musik er afhængig af, hvilken målgruppe der er tale om, og dermed hvilke behov de pågældende patienter har. Hjertepatienter oplever f.eks. angst og smerte i forbindelse med hjertesygdom og operation, og beroligende musik kan hjælpe patienter med både angstdæmpning og smertelindring i forbindelse med operation (Schou, 2007). Psykiatriske patienter i skærmning har ligeledes behov for angstdæmpning og hjælp til at falde til ro. I udlandet, særligt Tyskland og USA er brugen af musik i tilknytning til medicinsk behandling betydeligt mere udbredt end i Danmark (Aasgaard, 2006). De sidste 10 år har organisationen Musica Humana gennemført undersøgelser med musik kaldet MusiCure, som er en slags lydlandskaber komponeret og arrangeret af Niels Eje. (Schou 2007; Bonde 2009). I disse undersøgelser har patienterne udelukkende kunnet lytte til Musi- Cure eller ingen musik. Musikpræferencer Der er dog gode grunde til at tilbyde patienter et valg, når musiklytning anvendes i behandlingsøjemed. Fysiologisk set påvirker beroligende musik det limbiske system, og gennem hjernens netværk nedsættes niveauet af visse signalstoffer, som reducerer puls og blodtryk (White 1992). Imidlertid er der nogle vigtige forudsætninger for, at musik kan have den ønskede effekt. Musik vækker følelser og kan både skabe og påvirke stemninger, og musik vækker ikke nødvendigvis de samme følelser hos forskellige lyttere (Schou 2007). Variation i hver enkelt persons respons på musik er en vigtig faktor med hensyn til, hvordan virkningen af musik til afspænding er (Staum & Brotons 2000 i Short & Ahern 2009). Musiksmag er individuel, og patientens præference kan indvirke på musikkens effekt (Schou 2007), og Standley (1995) identificerede faktisk musikpræference som den vigtigste faktor i forhold til at mediere musikkens gavnlige virkning (Schou,2007). En australsk undersøgelse (Short & Ahern 2009) af genrebaserede musiklister i skadestue, som er et støjende miljø og en stresset situation for patienterne, tilbød fire programmer med beroligende musik: moderne (bl.a. Katie Melua), som 6 deltagere foretrak, klassisk, som 4 deltagere valgte, ambient (MusiCure) valgt af 3, og endelig verdensmusik (Balkan), som 1 deltager foretrak. En deltager lyttede til alle genrer. Denne 58 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

4 undersøgelse illustrerer således spredning i musikvalg, som bekræfter, at det er vigtigt at patienter tilbydes valgmuligheder, og at det ikke er muligt at afgrænse valget til en som bedre egnet end andre til at opnå en beroligende effekt. Dette er i tråd med Spintge s synspunkt, at det er situationen og patientens præferencer, der kræver overvejelse (Bonde 2009b). Når patienter præsenteres for et begrænset musikudvalg, kan de vælge deres foretrukne musik af de de tilbudte muligheder. Dette er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med, hvilken musik patienten ville foretrække, hvis musikvalget var helt åbent, og dette kan influere på musikkens effekt (Dileo & Bradt 2005). I den her omtalte pilotundersøgelse er det et vigtigt aspekt, at effekten og effektiviteten af musik som behandling kan påvirkes af om patienter, kan lide den musik, de lytter til eller ej (Standley 1995). Da mennesker oplever og reagerer forskelligt på den samme musik, kan man ikke præcist forudsige, hvordan musikkens effekt vil være. Der er ikke fundet forskning som dokumenterer, at der findes én type musik, der virker beroligende på alle. Derfor er det vigtigt at patienter tilbydes et valg. Forskning peger på, at deltagere i undersøgelserne typisk ville vælge klassisk, jazz/blues, easy listening og pop, når de ønsker at slappe af (Byrnes 1996 i Wolfe et al. 2002). Kriterier for musikvalg Der er meget få eksempler på undersøgelser, hvor den musik, der er anvendt, er præcist beskrevet og hvilke kriterier, der har ligget til grund for musikvalget (Schou 2009). Ved sammensætning af musikprogrammer med beroligende musik er det vigtigt at overveje, hvad der skal til for at musikken har potentiale til at kunne virke beroligende. Det er karakteristisk for beroligende musik at tempoet er roligt (60 80 slag pr minut), og blandt andet at: tempoet er stabilt lydstyrke, rytme og klang er stabile eller ændrer sig gradvist der forekommer gentagelse klangene er blide musikken har klar struktur og form (Wigram 2004) Det er meget vigtigt, at der ikke forekommer pludselige skift i musikken, da de kan være kontraindikerende for afspænding. Selv om gentagelse kan virke beroligende, må musikken have tilpas variation, så den ikke bliver for repetitiv (Krout 2007). Endelig er stilhed mellem numrene vigtige (Bonny 1989, som refereret af Short & Ahern 2009)) for at give plads til dels, at patienten kan nå at indstille sig på det skift, der kommer, og dels kan dvæle et øjeblik ved nummeret, før det næste følger. Varigheden af musiklytningen har betydning for udbyttet af musikkens beroligende virkning. Krout foreslår, at musik til afspænding (herunder angstreduktion) bør vare mindst minutter (Krout 2007). Antallet af musiklytninger kan variere, og der er ikke i litteraturen angivelser af, hvad det ideelle antal måtte være. Green (2007) har dog fundet, at musikkens grad af bekendthed påvirker, hvordan musikken påvirker menneskers arousal niveau: Jo bedre vi lærer en melodi at kende, desto bedre kan vi lide den op til et vist punkt, hvorefter den subjektive vurdering flader ud eller daler. (Gren 2007, s. 210). Gren skriver yderligere, at ukendt musik medfører over-arousal hos lytteren, mens musik som er meget velkendt modsat har understimulering som resultat. Gren argumenterer for, at der findes et optimalt punkt mellem under- og overstimulering, hvor musikken virker bekendt uden at være fuldkommen forudsigelig for lytteren (Green 2007). Dette MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

5 kan være en god baggrund for at tilbyde patienter mere end en session med musiklytning. Derudover er der naturligvis praktiske og logistiske hensyn som f.eks. indlæggelsestid, som må tages i tilrettelæggelsen af musiklytning. 1. I det følgende beskrives pilotundersøgelsen nærmere. Om pilotundersøgelsen 2. I pilotprojektet blev proceduren testet, herunder anvendelsen af afspilningsmateriale, musikprogrammerne og rapporteringsskemaer. Deltagere De patienter på S8 der var i skærmning på niveau 2 eller 3 eller i bælte blev tilbudt musiklytning med en Maysound Afspiller eller lyttepude efter patientens behov. Valg af afspiller varierede fra session til session idet musikterapeuten skønnede, hvilken afspiller der var bedst egnet til patienten her og nu. Schou stod for den praktiske del af tilbuddet i samarbejde med personalet. Materialer Musikprogrammerne var lagt som lydfiler på en mp3 afspiller, som blev forbundet til enten Maysound afspilleren, som er en slags lydbøjle, der sættes udenom en specialpude eller om patientens egen pude (se billede 1 og 2) eller til en lydpude, som er en pude med indbyggede højttalere og forstærker (se billede 3). 3. Musikprogrammerne og naturlydsprogrammet varer minutter hver. Eksempelvis består easy listening programmet af 8 numre hentet fra to cd er med musik arrangeret af henholdsvis Kaare Norge, Here comes the Sun, og Mike Rowland Within the Light. Det klassiske program består af 7 numre, Musicure programmet af 4 numre, alle komponeret af Niels Eje. Endelig består det rytmiske program af 7 numre fra to No Stress cd er. Programmet med naturlyde er en dokumentaroptagelse af nattergale i Hjeds Kjær. Alle musikprogrammerne er sammensat under hensyn til at tempo er gradvist langsommere for at forstærke den beroligende virkning. 60 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

6 Musiklytningsprocedure Afdelingssygeplejersken fungerede som visitator og vurderede, hvilke patienter der kunne være relevante. Schou kommer til patienten på aftalt tidspunkt eller efter behov med afspilningsudstyr og musikprogrammer. Patienten er liggende og lytter første gang til en demo med eksempler af ca. 30 sekunders varighed fra de 5 programmer. Herudfra vælger patienten, hvilket program han/hun foretrækker at lytte til. Herefter instrueres de i proceduren omkring musiklytningen og patienten lytter til det valgte musikprogram, mens musikterapeuten sidder i rummet. Musikterapeuten observerer, om patienten blev mere eller mindre urolig/rolig, faldt i søvn og lignende. Desuden noteredes ligeledes, hvad patienten sagde om musikken og kommentarer i øvrigt. Afslutningsvis besvarede patienten et enkelt spørgsmål: Hvordan har du oplevet musiklytningen? hvor patienten skal svare ud fra en differentieret skala fra meget behageligt til meget ubehageligt. Efter den første lytning får patienterne tilbudt musiklytning efter behov/ aftale. I de efterfølgende musiklytninger lytter patienten til samme program, som han/ hun har valgt i den første lytning, og med tilstedeværende musikterapeut. Resultater af undersøgelsen Otte patienter, 5 kvinder og 3 mænd i alderen år, deltog i pilotundersøgelsen. De var i skærmning niveau 2 og i et enkelt tilfælde i niveau 3. Det er typisk for patienter i dette afsnit, at skærmningsniveauet er varierende. Deltagerne havde fra 1 til 5 sessioner. Deltagerne havde forskellige diagnoser, som er listet i nedenstående tabel. Diagnose Kvinder Mænd selvskadende adfærd og stemmehøring depression, stemmehøring og spiseforstyrrelse depression selvmordsforsøg paranoid skizofreni og angst angst og depression bipolar lidelse manisk borderline, selvmordsforsøg depression og ustabil personlighedsstruktur Tabel 1. Diagnose MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

7 Musikvalg Tre patienter valgte at lytte til easy listening programmet, to valgte at lytte til det klassiske og tre foretrak det rytmiske musikprogram. Ingen af deltagerne har valgt MusiCure og Naturlyde som deres foretrukne program. For overskuelighedens skyld er dette resultat samlet i tabel 2. To deltagere fik derudover tilbudt at lytte til musik (PN) via en Maysound afspiller, som afsnittet har anskaffet, og hvorpå der udelukkende er installeret et MusiCure program. Maysound afspilleren forhandles med et lydkort, som udelukkende indeholder Musi- Cure ; derfor har patienterne kun kunnet høre denne type musik efter behov. Musiklytningen har varet mellem 14 og 36 minutter. Deltagere, som kun har modtaget 1 2 sessioner er overført til andet afsnit. En deltager (nr. 3), som var præget af mani, fik kortere sessioner. En anden deltager (nr. 8) startede med en kort første session pga frokost. Denne deltager havde brug for variation i musiklytningens varighed, derfor de vekslende sessionslængder fra 15 til 36 minutter. Se tabel 3. Hvilket musikprogram har deltagerne valgt ved første musiklytning Musikprogram Easy listening Klassisk MusiCure Rytmisk Naturlyde Antal deltagere Tabel 2. Deltagernes valg af musikprogram ved første musiklytning. Fordeling og varighed af musiklytning Deltager 1. session 2. session 3. session 4. session 5. session Tabel 3. Fordeling og varighed af de 8 deltageres musiklytning. 62 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

8 Ingen deltagere har modtaget beroligende medicin før eller efter musiklytning. Indikation for behandling med musiklytning har været angst (3), uro (3) og anspændthed (2) og aggression (0). Evalueringsskemaet På spørgsmålet om, hvordan de havde oplevet musiklytningen svarede deltagerne på en differentieret skala: Ingen har svaret ubehagelig (-1) og meget ubehagelig (-2). I tabel 4 er hver deltagers svar vist for hver session. Ved fire musiklytninger er deltagere faldet i søvn og har sovet, da musikken sluttede. Derfor er spørgsmålet ikke besvaret og angivet med værdien 9. Ingen deltagere har rapporteret, at de oplevede musiklytningen ubehagelig eller meget ubehagelig. meget behagelig (= 2) behagelig (= 1) neutral (= 0) ubehagelig (= -1) meget ubehagelig (= -2) ikke besvaret (= 9) Hvordan har du oplevet musiklytningen? Session Meget Behagelig Behagelig Neutral Ubehagelig Meget Ubehagelig Ikke Besvaret Tabel 4. Deltagernes oplevelse af musiktlytningen fordelt på sessioner. MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

9 Kommentarer En kvinde, som var meget plaget af at høre stemmer, gav udtryk for at det var dejligt med medbestemmelse, da hun havde valgt hvilken musik hun foretrak at lytte til. En anden deltager kommenterede, at hun overhovedet ikke har haft brug for beroligende/ sovemedicin, mens hun har haft musikken. En deltager, som var meget træt efter ECCT behandlinger, var plaget af stemmer, fandt musikken dejlig og meget afslappende. En mand, som led af angst og paranoide forestillinger, bemærkede, at musikken virkede afslappende, og til tilbuddet om at lytte til musik efter behov, bemærkede han, at ½ time om dagen med musik må være nok. Manual til personale Som resultat af pilotundersøgelsen er der udarbejdet et manual for personalet, som instruerer personalet i at administrere musiklytning med patienter. Manualet instruerer i brug af henholdsvis lydpude og Maysoundafspiller den første gang, som involverer at pt vælger musikprogram, og for de efterfølgende gange. Diskussion og konklusion Pilotundersøgelsen har bekræftet, at procedure, materialer og evaluering er administrerbare og fungerer. Der har ikke været konstateret bivirkninger af musiklytningen. Kun i ét tilfælde var en deltager i skærmning niveau 3, og ingen har haft brug for beroligende medicin før og efter musiklytningen. En enkelt deltager har helt kunnet undvære sedativer. Deltagernes diagnoser har været vidt forskellige, dog har angst og uro været typiske og fælles indikatorer for behandling med musik. Selv om deltagerantallet i pilotundersøgelsen er lille, er der i litteraturen belæg for, at lytning til beroligende musik kan virke angstdæmpende (Spintge ; Sørensen 2005) og dermed være særlig egnet i tilfælde af panikangst og andre angsttilstande. Musikvalg Musikvalget fordeler sig over de tre mest kendte genrer, easy listening, klassisk og let rytmisk, hvilket er forventeligt givet at patienterne er præget af angst og uro. En australsk undersøgelse (Short 2009) af genrebaserede musiklister i somatisk skadestue, som er et støjende miljø og en stresset situation for patienterne, tilbød fire programmer med beroligende musik: moderne (bl.a. Katie Melua), som 6 deltagere foretrak, klassisk, som 4 deltagere valgte, ambient (Musi- Cure) valgt af 3, og endelig verdensmusik (kombination af folke- og jazzstilarter mest fra det østlige Middelhavsområde), som 1 deltager foretrak. En deltager lyttede til alle genrer. Denne undersøgelse illustrerer altså også spredning i musikvalg, som bekræfter, at det er vigtigt at patienter tilbydes valgmuligheder, og at det ikke er muligt at afgrænse valget til en som bedre egnet end andre til at opnå en beroligende effekt. I pilotundersøgelsen på S8 er MusiCure og naturlyde fravalgt. En tidligere undersøgelse (Schou 2009) har vist, at MusiCure kan opleves meget kompleks og dermed være vanskelig at finde afslappende for patienter, som i forvejen befinder sig i en kompleks eller krisepræget situation. At programmet med naturlyde er fravalgt kan skyldes, at det kræver en vis ro i sindet at kunne slappe af i naturens blanding af stilhed og uforudsigelige fuglelyde. Naturoptagelsen refererer - i modsætning til musikprogrammerne - til en fysisk verden uden for hospitalet, hvilket også kan være forvirrende eller provokerende. 64 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

10 Det er vigtigt, at musikterapeuter forestår eller konsulteres med hensyn til sammensætningen af musikprogrammer, så der er kontrol med, hvilken musik, patienterne lytter til. Dette sker for at sikre, at musikken faktisk kan virke beroligende (og ikke stimulerende som f.eks. døds-metal, hård rock eller avantgarde). Antal sessioner og varighed af musiklytning På baggrund af pilotundersøgelsen er det ikke muligt at konkludere, om der findes et ideelt antal sessioner, da dette bl.a. afhænger af patientens indlæggelsestid. Der er blandt de otte deltagere set individuelt - en tendens til at sessionernes varighed er homogen for den enkelte deltager, bortset fra en deltager som fik 5 sessioner af forskellig varighed. En større undersøgelse vil måske kunne afdække, om der er tale om tydelige tendenser og om den anbefalede varighed af musik til afspænding, (som ifølge Krout (2007) bør være mindst minutter), viser sig relevant for patienter i skærmning. Evaluering Der er ikke store variationer i besvarelserne af, hvordan deltagerne har oplevet musiklytningen, da de har scoret fra 0 2, dvs. neutral til meget behagelig. Deltagerkommentarer underbygger deltagernes positive oplevelser af musiklytningen. Her er der naturligvis stor mulighed for, at deltagerne har svaret, som de tror, det forventes, hvilket er alment kendt i undersøgelser. Dog bekræfter musikterapeutens observationer, at deltagerne har slappet af. Begrænsninger og muligheder Perspektivering Spørgsmålet er hvad andre kan bruge dette til. I forhold til psykiatriske patienter, som ofte lider af angst og uro, er det vigtigt, at patienterne kan vælge blandt udvalgt beroligende musik fordi Musikken er mere effektiv når patienten kan lide den musik han/ hun lytter til Valg kan give patienten en fornemmelse af at have kontrol Patienten får indflydelse på egen behandling Patienten handler og kan få en følelse af selv at gøre noget Pilotundersøgelsen har vist, at angst og uro og ikke diagnoser har været indikatorer for musiklytning som supplement til anden behandling, der tilbydes på afsnittet. Samtidig er der stor interesse på afsnittet for at tilbyde patienter i skærmning at lytte til musik som behandling mod angst og uro som supplement til den behandling, der i øvrigt tilbydes. Personalet på S8 har i deres evaluering af pilotundersøgelsen vurderet musiklytning som et fantastisk tilbud og udtrykt interesse for fortsat at tilbyde patienter i skærmning særligt de med selvskadende adfærd at lytte til udvalgt musik. I forlængelse af musiklytningen er det vigtigt, at musikterapeuten og/ eller personalet instruerer patienten i at blive liggende og mærke/huske oplevelsen, så virkningen kan videreføres. Det er samtidig vigtigt, at patienter kan genkalde sig oplevelsen næste gang, de lytter til musikken, så de efterhånden kan overføre oplevelsen i fremtidig angst/panikhåndtering. Der har ikke i pilotundersøgelsen været foretaget GAF scoring. Dog er GAF niveauet på lukket afsnit beskrevet med scoring typisk mellem 11 og 30 (Thorgaard 2006). MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

11 Vignetter - musikterapeutens observationer 1. En kvinde som lider af panikangst (og depression) fortæller, at hun nyder at lytte til klassisk musik. Da hun skal have den aftalte musikterapi, er hun i panik. Personale hjælper kvinden med at få vejrtrækningen dybere (mens musikterapeuten venter udenfor), og derefter tilbydes hun af musikterapeuten at lytte til udvalgt klassisk musik. Kvinden beder om, at musikterapeuten holder sin hånd på hendes ryg under lytningen. Hun falder til ro og falder i søvn der er ikke anvendt medicin i situationen. 2. En deltager var indlagt efter selvmordsforsøg, og lyttede til musik efter behov ud over i to musikterapisessioner. Deltageren fortalte, at hun ikke har haft brug for beroligende medicin eller sovemedicin under sin indlæggelse, fordi hun har følt sig beroliget af musikken. Personale har bekræftet denne information vedr. medicin. 3. En mand som lider af anspændthed i forbindelse med angst og depression er opmærksom på sin krop og er bevidst om spændinger i maveregionen. Når han er liggende, kan han styre vejrtrækningen stående spænder han i maven og kan næsten ikke trække vejret. Mens han liggende lytter til musik (i alt to sessioner) slapper han af, og vejrtrækningen bliver roligere. Efterfølgende har han over for personalet givet udtryk for, at han har profiteret af musiklytningen 66 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

12 Litteratur Bonde, L.O. (2009). Lydpuder med musik til psykiatriske patienter alternativ PNmedicin? Psykiatrisk Sygepleje. 17 (1) s Bonde, L.O. (2009b). Playlists and patients preferences: Comments on Short & Ahern s article Evaluation of a systematic development process: Relaxing music for the emergency department. Australian Journal of Music Therapy, 20: Byrnes, S.R. (1996). The effect of audio, video, and paired audio-video stimuli on the experience of stress. Journal of Music Therapy, 33, Green, A. (2007). To know it is to Love it? A Psychological Discussion of the Mere Exposure and Satiation Effects in Music Listening. Psyke & Logos, 28(1), Krout, R. E. (2007). Music listening to facilitate relaxation and promote wellness: Integrated aspects of our neurophysiological responses to music. Arts in Psychotherapy, 34, Schou, Karin (2007). Musikmedicin og musikterapi i medicin. Psyke & Logos, 28(1), Schou, Karin (2009). Musik til terapeutisk stresshåndtering. Dansk Musikterapi, 6 (1), Standley, J. (1995). Music as a Therapeutic Intervention in Medical and Dental Treatment: Research and Clinical Applications. In: Wigram, T., Saperston, B. & R. West (Eds.): The Art and Science of Music Therapy. Chur: Harwood academic. Sørensen; T. E. (2005). Behandling af angste psykiatriske patienter med MusiCure - et pilotprojekt. Musikterapi i psykiatrien 4 (Årsskrift 2005): Thorgaard, L. (red.), J.E. Hansen, E. Rønnow, Mestringsstrategi-gruppen i Herning (2006) Relationsbehandling i psykiatrien, bind V Håndbog for relationsbehandlere. Stavanger: Hertervig. White, J. (1992). Music Therapy : An intervention to Reduce Anxiety in the Myocardial Infarction Patient. Clinical Nurse Specialist, 6 (2), Wigram, T. (2004). Improvisation. London: Jessica Kingsley. Wolfe, D.E., O Connell, A. S., & Waldon, E.G. (2002). Music for Relaxation: A Comparison of Musicians and Nonmusicians on Ratings of Selected Musical Recordings. Journal of Music Therapy, 39 (1) Aasgaard, T. (2006) Musikk og Helse. Oslo: J.W. Cappelens Forlag. Short, A. & Ahern, N. (2009). Evaluation of a systematic development process: Relaxing music for the emergency department. Australian Journal of Music Therapy, 20, 3-26 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

- Torben Egelund Sørensen -

- Torben Egelund Sørensen - En mand på 20 år, med diagnosen Paranoid Skizofreni, har brugt MusiCure 4 gange om aftenen, når jeg har følt mig stresset og har haft irriterende tanker om vold og død. Han oplever at musikken får ham

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Forfatter og projektansvarlig: Torben Egelund Sørensen, Kandidat i musikterapi, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus Supervisor:

Læs mere

Karin Schou. 1. Introduktion

Karin Schou. 1. Introduktion 525 Psyke & Logos, 2007, 28, 525-547 MUSIKMEDICIN OG MUSIKTERAPI I MEDICIN Om musikterapi og musikmedicin i somatisk behandling, om patienters musikpræferencer i forbindelse med afspænding/stressreduktion

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem

Læs mere

MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER

MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER Personaleerfaringer med at anvende musiklyttepuder til forskellige grupper af patienter i psykiatrien i Aalborg. Niels

Læs mere

Musik til terapeutisk stresshandtering

Musik til terapeutisk stresshandtering Musik til terapeutisk stresshandtering Karin Schou Ph.D. i musikterapi, undervisningsassistent ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Selvstændig virksomhed. Kontakt: schou@musikterapi.org,

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PEER REVIEWED ARTIKEL Forskning i musikintervention smertebehandling i forbindelse med operation

PEER REVIEWED ARTIKEL Forskning i musikintervention smertebehandling i forbindelse med operation PEER REVIEWED ARTIKEL Forskning i musikintervention smertebehandling i forbindelse med operation Karin Schou cand. mag. i musikterapi, ph.d., adjunkt ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt:

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Musik. som medicin. Resultaterne viste, at MusiCure især blev anvendt om aftenen, natten og over middag. 26 ud af de 30

Musik. som medicin. Resultaterne viste, at MusiCure især blev anvendt om aftenen, natten og over middag. 26 ud af de 30 Musik TEMA. Brugen af musik vinder frem i behandling og pleje. Komponisten Niels Eje har været banebrydende med udvikling af MusiCure, som har en dokumenteret positiv effekt på både somatiske og psykiatriske

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26] Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) PPR 2011-2012 Nr. 1 Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Inklusion: Fokus på børn med særlige forudsætninger Der

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Introduktion og implementering af. Englepakken. Til dig, som skal videregive Englepakken. Landsforeningen Støtte før Afskeden. www.stfa.

Introduktion og implementering af. Englepakken. Til dig, som skal videregive Englepakken. Landsforeningen Støtte før Afskeden. www.stfa. Introduktion og implementering af Englepakken Til dig, som skal videregive Englepakken Landsforeningen Støtte før Afskeden www.stfa.dk Indholdsfortegnelse Baggrund for Englepakken Baggrund for Englepakken

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Intensiv Terapi Klinik ITA 4131

Intensiv Terapi Klinik ITA 4131 Intensiv Terapi Klinik ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI KLINIK 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings-

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Projekt Lys i Psykiatrien

Projekt Lys i Psykiatrien Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatriens Anlægssekretariat Journal nr.: 12/27220 Dato: 2. januar 2013 Udarbejdet af: Anne Sigh E-mail: Anne.Sigh@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631712 Notat

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008

INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008 INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008 Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk Benny Andersen Kig-musikgruppen Sankt Lukas Hospice/Hjemmehospice 04-07-2008

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Naemi Meditation. Værktøjer *l et liv i balance

Naemi Meditation. Værktøjer *l et liv i balance Der findes rig*g mange medita*onsformer, med mange forskellige formål. Naemi medita*on er baseret på åndedræ?et og har *l formål at bringe din krop og dit sind i ro. Det er en medita*onsform jeg har udviklet,

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som

Læs mere

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s.

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s. Niels Hannibal Lektor Musikterapi Center for dokumentation og forskning i musikterapi Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet Postaddresse: Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Danmark Postaddresse:

Læs mere

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG WORKSHOP 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES BENTE TROMBORG 1/6 MERE ENERGI, RO OG FOKUS Det er mandag aften, klokken er 19.05, og jeg sidder på mit træningsunderlag i det lokale fitnesscenter.

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Billedskabende, Som at være inde i

Billedskabende, Som at være inde i 4 UDVIKLINGSPROJEKT Vibeke Hansen & Anni Nørregaard Musikterapi til patienter i opvågningsforløb efter større kirurgisk indgreb In two intensive care units at Odense Universitetshospital environmental

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen

Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Indholdsfortegnelse Indledning: 3 Problemformulering: 3 Løsning: 3 Elementer: 3 Afsender: 4 Målgruppe: 4 Eksperiment: 4 Ide til test: 4 Evaluering af test 5 Indledning:

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Agenda 10:00 Morgenmadsbuffet. 10:20 Velkomst v/ formand Rita O. Christensen 10:30 Oplæg ved Francesco d Amore, klinisk professor ved Hæmatologisk afdeling

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi for unge

Dialektisk adfærdsterapi for unge Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Dialektisk adfærdsterapi for unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse Børne- og ungeafdeling Indhold

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Patientinformation. Rygbedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Rygbedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Rygbedøvelse www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Rygbedøvelse Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du læser

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte

MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte KoDiF Projektet 19.03.2015 Program: Min baggrund Musik og demens - Hvad kan musik? Forskning og evidens Hvordan musik påvirker os Musik i hjernen

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere