Forbedret indkomst og forbedrede livsvilkår på små landbrug i KIREKURA. Internationalt udvalg, Familielandbruget Sydvest

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Forside MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under ) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Forbedret indkomst og forbedrede livsvilkår på små landbrug i KIREKURA Internationalt udvalg, Familielandbruget Sydvest Ingen ALUSIP ASBL, Bujumbura Burundi Land(e): Burundi Landets BNI per indbygger: 100 USD pr capita (UM) Projektstart-dato: 1. juli 2010 Projektslut-dato: 30. juli 2013 Antal måneder: 37 Ansøgt beløb kr. fra Projektpuljen: Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? Forbrug pr. projektår: ,33 kr. (Samlet beløb delt med antal projektår) [X] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Faseopdeling er der tale om: [x ] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet har som hovedformål at forbedre indtjeningen hos landmandsfamilier på små landbrug i KIREKURA, ved at ændre rådgivning om dyrkning fra at være reparerende brandslukning til at være forebyggende for problemer ved at bruge Erfagrupper til kombineret (efter)uddanelse og rådgivning. Desuden at skaffe landmændene bedre redskaber til forberedelse af såbede og dermed større fremspiring og udbytte Indtjeningen skal også forbedres ved at der etableres bedre lagerforhold, fordi en stor del af afgrøderne går til under lagring. Desuden at få hævet sundhedstilstanden ved at anvende selvforsyning i bred forstand. Det dækker her forsyning med fødevarer produceret på det enkelte landbrug i omfang så det dækker familiens forbrug og i variation så det dækker kost pyraminden. Men i selvforsyning indgår også besparelse i forbrug samt produktion af biomasse til egen energi, foder til egne små husdyr (f.eks. får, geder, kaniner høns), hygiejniske toiletforhold, forsyning af markbrug med vand til vanding. Sidst men ikke mindst at starte nye erhverv på landbrugene, der kan supplere familiernes indkomst udefra. Vor samarbejdspartner ALUSIP ASBL støttes med kapacitetsopbygning og til fortalervirksomhed for bønderne Kommentar [PSG1]: Dato Ølgod Sted Ansvarlig person (underskrift) FORMAND FOR INTERNATIONALT UDVALG PEDER S. GREGERSEN Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 0

2 Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag* Mikro- lån midler fra medlemmer i Familielandbruget Sydvest Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta valuta d.kr d.kr Burundi franc 0,004 Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen d.kr * Herudover bidrages med ca. 400 timer frivilligt projektarbejde fra Internationalt Udvalgs side og ca. 200 timer fra ALUSIP ASBL s side Hovedbudgetlinier: Finansieringsplan Samlet budget Heraf Heraf andre Projektpuljen Mikro-lån midler Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere Lokale medarbejdere Lokal administration Projekttilsyn Evaluering Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (maks 10%, min 6% af 1-8) Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 1

3 Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Internationalt udvalg, Familielandbruget Sydvest Nordre Boulevard 95, 6800 Varde TLF Fax Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Peder S. Gregersen Forsumho Skolevej 5, 6870 Ølgod Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse ALUSIP ASBL Avenue du Marché nr.7 BP: 670 Bujumbura Burundi Teddybutoke@gmail.com Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 2

4 BILAG Supplerende bilag (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Vedtægter for Familielandbruget Sydvest 2 Beretning fra seneste generalforsamling 3 Regnskab 4 Bestyrelses sammensætning 5 Udvalgsliste 6 LFA analyser 7 Interessentanalyse Hverken Internationalt Udvalg eller Familielandbruget Sydvest har deltaget i Danida projekter inden for de seneste 5 år. Vi kan formodentlig findes tidligere i arkiverne fra den tid, hvor vi hed RIFA Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske ansøgende organisations historie, formål og erfaringer Familielandbruget Sydvest er videreførelsen af mange lokale familielandbrugsforeninger som indtil erne hed Husmandsforeninger, Grundlæggelsen af lokale foreninger tog især fart efter 1902, hvor Husmandsbevægelsen vedtog Køgeresolutionen, der udmærker sig ved også at have sociale krav, ud over de erhvervsmæssige krav for husmændenes tarv. Eksempelvis holdt Ølgod egnens Familielandbrug 100 års jubilæum som en af de foreninger, der nu er sluttet sammen i Familielandbruget Sydvest. Arealmæssigt dækker foreningen det tidligere Ribe amt. Der er løbende sammenlagt lokale foreninger, men den seneste sammensmeltning blev vedtaget i efteråret Alle tidligere foreninger har været organiseret i tidligere Ribe Amts Familielandbrug som var en regionssammenslutning af de lokale selvstændige Familielandbrugs/ Husmandsforeninger Foreningens formål har stadig islæt af sociale mål. Desuden er det foreningens mål politisk at støtte de små og mellemstore landbrugs erhvervsmæssige interesser. Desuden at sørge for at foreningens medlemmer har adgang til rådgivning inden for alle erhvervsgrene i landbruget også for deltidsbrug, pryd- og nyttehaver, familie og sociale forhold, køb og salg af ejendom og jord, let adgang til lån gennem indkøbsforeningen til fordelagtig rente, samt arrangementer vedrørende aktuelle forhold såvel faglige som af social- kulturel- og oplysende karakter. Det meste af den erhvervsfaglige rådgivning er organiseret i Landbrugsrådgivning Syd, hvor vore egne konsulenter er ansat i et samarbejde med regionerne i Vejle, Sønderjylland og Fyn samt Familielandbruget Sydvest. Resten varetages enten i et samarbejde med Landboforeningerne eller direkte under Landscenteret i Skejby, for specialafgrøders og f.eks. får og geders vedkommende. Internationalt udvalg er et udvalg under Familielandbruget Sydvest på linje med andre udvalg. Det er oprettet i starten af 1990-erne, fordi vi blev kontaktet af forskellige udenlandske organisationer vedrørende hjælp til at oprette organisationer for små landbrug og rådgivning. Det har vi arbejdet med i Uganda under Danida projekter (afsluttet i 2002) i Rumænien i flere EU- Leonardo projekter og i flere Verdensbank projekter. Der har ikke været projekter til os siden 2005, men vi har under andre projekter medvirket med undervisning blandt andet i MAKIS projektet i Rumænien under Verdensbanken senest i 2009 vedrørende landdistrikt udvikling og PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 3

5 biomasseproduktion samt håndtering af spildevand fra gårde. Vore erfaringer med internationalt arbejde har gennemgående været meget positive og projektevalueringerne har generelt været meget positive. I mellemtiden, og i øvrigt også tidligere, har internationalt udvalg medvirket til at arrangere studierejser for medlemmer til bl.a. Kina, Indien, Uganda, Rumænien, Estland- Letland og senest Burundi. Vi har i 2007 startet arbejde med at udvikle et projekt i Burundi, fordi en herboende flygtning, som nu er flydende dansktalende, har opfordret os til at hjælpe hans organisation, ALUSIP ASBL med at hjælpe små Burundiske bønder med finansiering og et udviklingsprojekt, dels vedrørende organisations- og rådgivnings opbygning dels med generel udvikling af social- og sundhedsmæssig karakter. Internationalt Udvalg har i slutningen af 2009 oprettet en ordning på kr. som er indskudt af medlemmer af Familielandbruget Sydvest, til Mikro-lån efter høstpantbrev metoden til 10 Burundiske landmænd, som kan bruges til afgrødeetablering. Det er sket i samarbejde med ALUSIP ASBL. Og vi arbejder på at ordningen på lidt længere sigt også skal udbygges med en spare/låne funktion. Som vi vurderer det på nuværende tidspunkt er opgaverne i Burundi meget lig det, som vores egen organisation har måttet kæmpe for siden Husmandsbevægelsens start og det, vi har set og været med til hos de mindste bønder i Rumænien. Derfor føler vi os godt klædt på til opgaven fagligt. Der er dog ingen tvivl om, at opgaven her er en lidt anden, fordi vi samarbejder med en organisation i bunden af hierarkiet i Burundi, hvor vi tidligere har samarbejdet med regeringer og universiteter. Vi glæder os til at støtte ALUSIP ASBL med fortalervirksomhed og organisationsopbygning i deres kamp for at opnå fremskridt overfor myndigheder til gavn for de små bønder. A.2 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer Vores samarbejdspartners navn er ALUSIP ASBL. Det står for Assocaition Pour La Lutte Contre Le Sida, Pour La Formation A La Prise En Charge Des Malades Du Sida, A La Qualite De La Vie, A La Production Agro Alimentaire, A La Protection De L environnement Et A La Lutte Contre La Pauverte. ASBL står for Association Sans But Lucratif. Organisationen er oprettet i 2005 med baggrund i nøden efter borgerkrigen i Rwanda / Burundi. Grunden hertil var at alle de fattige før krigen i 1993 nu var endnu fattigere i Burundi, som er verdens tredje fattigste land. Formålet for organisationen er: Hovedformålet er at bekæmpe fattigdom og alt hvad der er årsag til den. At tilskynde/ fremme information om og kamp mod AIDS og andre sygdomme, samt fremme at folk ramt af sygdom får forøget livskvalitet, ved at få adgang til medicin. Desuden kamp for at støtte fattige bønder vedrørende landbrug uddannelse og såsæd kædet sammen med beskyttelse af miljøet Det er en organisation, hvis formål ikke er at tjene penge. Hovedaktiviteterne har været at skaffe billig medicin, hjælpe små landmænd med gode råd ved henvisning til, hvor de kan få hjælp og råd samt at skaffe billige små lån til lave renter Foreløbig har ALUSIP ASBL kun været involveret i internationalt arbejde sammen med Internationalt Udvalg, Familielandbruget Sydvest vedrørende oprettelse af mikro-lån ordningen. Ellers har der været anvendt lokale donorer af medicin og såsæd til hjælp til små grupper af fattige. Organisationen ledes af en Præsident / formand som også er international repræsentant. Der er tilknyttet ulønnet sekretær og økonom til organisationen ALUSIP ASBL er medlem af alle lokale organisationer i hovedstadsområdet, som arbejder med de samme formål som ALUSIP og med på lister over officielle organisationer Vi har kontakt til et Danida projekt i Mozambique omkring tørret/ forarbejdet frugt, og til et projekt i Uganda omkring økologisk jordbrug, som vi vil bede om/ udveksle erfaringer med, men de indgår ikke som samarbejdspartnere i dette projekt. A.3 Erfaringer fra tidligere samarbejde Teddy Butoke er vores personlige samarbejdspartner i Burundi. Han har en dansk handelsuddannelse og har været ansat i Modulex i Billund i flere år. Han henvendte sig i efteråret 2007sammen med et byrådsmedlem fra Esbjerg for at få Familielandbruget til at hjælpe dem med udvikling for småbønder i Burundi. Vi har siden sammen undersøgt muligheder for projektmidler hos Verdensbanken i Burundi. Verdensbanken er meget låst fast af at være tilknyttet bestemte banker i Burundi og de ønsker ikke at give projektmidler til buttom-up projekter eller småbønder. Vi har undersøgt EU midler som en mulighed og har bedt Den Danske repræsentation i EU hjælpe os. Men svaret her fra er at EU har ikke projektmidler til Burundi, som kan ansøges. De gives gennem FN. Vi har holdt adskillige møder mellem Teddy Butoke og undertegnede PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 4

6 projektansvarlige. Teddy har besøgt udvalget og beskrevet situationen for landmændene i Burundi indgående samt de kerneproblemer de har. Francois Butoke, som er formand for ALUSIP ASBL har været på besøg og til møde med undertegnede projektansvarlige. Han er selv uddannet i Europa, har været ansat ved den nationale elforsyning, men har siden krigsafslutningen drevet bl.a. egen IT virksomhed, og egne landbrug som er gået i arv. Fra et kvægbrug anvender han mælken i en morgenmadsrestaurant i Bujumbura. Det er tydeligt at baggrunden for ALUSIP ASBL s ønske om et vores hjælp udspringer af at medlemmerne, som er tutsier, ønsker at hjælpe de fattige naboer til deres gårde, som er hutuer, med midler til udgifter til såning af afgrøder på ubenyttet landbrugsjord. De ejer jorden, men ikke har haft råd til at tilså i mange år. Desuden kan de se, at de mangler den viden, der er tabt med en generation i krigen, som blot det vigtigste for at komme i gang med en udvikling. Dette for at imødegå gentagelsen af de sociale uligheder, som var baggrunden for at borgerkrigen i Rwanda og Burundi kunne opstå. Tre af Internationalt udvalgs medlemmer har været på besøg hos ALUSIP ASBL i Bujumbura og hos de små bønder, som vi senere har oprettet Mikro-lån ordningen til. Vi har i fællesskab med ALUSIP ASBL afdækket og fundet mulige løsninger på problemstillinger, bl.a. ved hjælp af LFA, som de små landmænd står over for. Organisationen har tydeligvis netværk ind i regeringens landbrugsafdeling. Det har vi oplevet, fordi vi får svar på, at den ønsker at samarbejde med os på de områder, som vi ønsker på vegne af ALUSIP ASBL, selvom de ikke nødvendigvis ønsker at gøre det, vi lige ønsker. Teddy Butoke er for et års tid siden blevet dansk statsborger og er rejst tilbage til Burundi og har bosat i Bujumbura i april 2009, hvor han er ansat i sin fars virksomhed med forskellige ansvarsopgaver bl.a. omtalte morgenmads restaurant. Vi har praktisk arbejdet sammen med ham om at starte Mikro- låne ordningen og det er forløbet fuldt tilfredsstillende. Det er vores opfattelse at folkene bag ALUSIP ASBL er kompetente vedrørende viden om civilsamfundet i Burundi, er handlekraftige personer og i øvrigt veluddannede. De mangler konkret viden om udviklede landbrugsteknik og metoder, opbygning af en landbrugsorganisation, rådgivning, miljø og undervisning i landbrugsfaglige emner. Derfor mener vi, at vi har en ønskepartner i Burundi, som fint supplerer vore kompetencer. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Hovedtemaet er udvikling og effektivisering samt bedre levevilkår, miljø, sundhed, hygiejne og adgang til supplerende indkomster i bred forstand for de små landbrug og familierne på dem i Burundi Projektet finder rent geografisk sted i et typisk landbrugsområde for små bønder, KIREKURA i Mutimbuzi kommune ca. 10 km nord for hovedstaden Bujumbura. Området er meget fattigt og en del af jorden er ikke opdyrket, selvom den er tidligere agerjord, fordi bønderne ikke har penge til såsæd. Sådan har det været siden borgerkrigen og det har været forstærket af at praktisk viden om jordbrug er gået tabt med de mange hutuer som mistede livet under borgerkrigen. Der er næsten ingen husdyr i området. De blev slået ihjel af, og i bedste fald brugt som mad for krigere. Mange beboelser er kun nødtørftigt repareret efter borgerkrigen. Regeringen har hidtil ikke magtet at give såsæd til bønderne, som man gjorde før krigen. Denne kutyme samt mangel på mad, og i øvrigt mangel på viden om opbevaring har gjort, at bønderne ikke har gemt frø/korn til udsæd. Dette er gået i ring, så det nu kniber at være selvforsynende på trods af, at der er mellem 2 og 6 ha rimelig frugtbar jord til rådighed i familiernes eje. Hovedområdet for projektet er landbrug i den betydning, at det er et husmandsprojekt, som omfatter alle sider af landbruget og det at bo og (over)leve: Det praktiske landbrugsfaglige omkring dyrkning af afgrøder og husdyrhold Selvforsyning i bred forstand af familierne med fødevarerne i kostpyramiden, energi, vand, beklædning Miljø herunder håndtering af husdyrgødning, toiletspildevand og øvrigt spildevand herunder adskillelse fra overfladevand, som bruges til vanding Uddannelse vedr. landbrugsfaglig viden og praktiske metoder og færdigheder Rådgivning Landdistrikt udvikling herunder udvikling af nye lokale erhverv Finansiering PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 5

7 Der vil være brug for at ALUSIB ASBL er fortaler for gennemførelsen af ovennævnte i forhold til såvel lokale, regionale samt nationale myndigheder. I selve projektet vil vi være i stand til at gennemføre det meste uden støtte fra myndigheder, men vi vil, for at opnå støtte til at projektet kan brede sig og fortsætte efter projektperioden, inddrage specielt nationale myndigheder, fordi de organiserer den sparsomme rådgivning der allerede er til stede. Det er for at få uddannelse (for unge) og efteruddannelse i ERFA grupper i gang så disse aktiviteter kan fortsætte også efter projektperioden. Alt skal ske fortrinsvis med økologisk tilgang, hvilket er en betingelse for at holde omkostningerne nede. Bønderne har ikke råd til indkøb af handelsgødning og sprøjtemidler. De lokale og regionale myndigheder har ingen midler eller andre ressourcer at gøre godt med på landbrugsområdet. De lokale myndigheder har allerede støttet politisk op om vores arbejde med at oprette Mikro- låne ordningen. De nationale myndigheder, Landbrugsministeriet, organiserer den rådgivning der eksisterer med konsulenter. Rådgivningen er langt fra tilstrækkelig udbygget. Det er muligt at der kommer en rådgiver, men der går lang tid inden der kommer en, hvis en bonde henvender sig med et problem. Derfor bliver en løsning ikke effektiv. Efteruddannelse af eksisterende landmænd findes ikke og uddannelse i landbrug er kun på universitetsniveau. Den er ikke, som vi kender det herhjemmefra med en udbredt brug af landbrugsskoler. B.2 Hvordaner projektet blevet forberedt? Idéen til projektet er udviklet i samarbejde mellem Familielandbruget Sydvests internationale udvalg og Francois og Teddy Butoke, som repræsentanter for ALUSIP ASBL. Udviklingsforløbet har varet godt to år. Internationalt udvalg har nydt godt af, at Teddy Butoke har kunnet dansk og har boet i Danmark og på fortrinlig vis har kunnet gøre rede for forholdene for de små bønder i Burundi. Vi har også nydt godt af Francois Butokes indgående kendskab til politik og erhvervsliv i Burundi. Efter at Teddy Butoke i april 2009 flyttede tilbage, Har tre medlemmer af Internationalt Udvalg været på besøg i landet i en uge i september På et tidligere tidspunkt, da vi ikke kunne finde vej gennem tilskudsjunglen, besluttede Internationalt Udvalg at arbejde med at oprette mikro-låneordningen for i det mindste at gøre noget. Det blev organiseret sådan, at hvert dansk medlem af Familielandbruget Sydvest, som skyder penge ind, støtter en navngiven burundisk landmandsfamilie med midler til etablering enten markafgrøde (op til kr.) eller af oliepalmer (op til kr.) eller begge dele (op til kr.). På den måde håber vi at få oprettet partnerskaber mellem danske og burundiske landmænd. Inden dette lån kunne bevilges skulle hver landmandsfamilie opstille et budget for den dyrkning af afgrøde, som de ønskede at investere i. 10 deltagende landmandsfamilier forklarede under vort besøg hvert deres budget og dyrkningsprojekt på et møde. Derefter blev de bedt om at foretage forskellige justeringer i deres budget/ dyrkningsprojekt. Dernæst var vi på besøg hos alle landmandsfamilier, hvor de viste os de afgrøder og husdyr med tilhørende problemer de havde. Specielt var der problemer med lagring af ris og humle, som de mister meget store dele af under lagring. Da de fremlagde deres reviderede budgetter/ dyrkningsprojekter ved et møde senere på ugen og fik dem godkendt, fik vi forslag fra hele landmandsgruppen til projektdetaljer. Gruppen var enige i at den efter et års projekt skulle deles og tage nye landmandsfamilier ind således at deres projekterfaringer kunne spredes og det samme igen senere i projektforløbet. Nogle af familierne havde sendt deres unge mennesker, fordi de ikke selv kunne deltage. Men ellers var ved alle møder ca. halvdelen kvinder og ca. halvdelen mænd. Kvinderne ytrede sig lige så meget og frit som mændene, mindst. Senere under besøget færdiggjorde ALUSIP ASBL repræsenteret ved Francois og Teddy Butoke og vi tre repræsentanter for Internationalt Udvalg ønskerne til og grundlaget for nærværende projektansøgning. Derefter har vi sendt LFA og interessentundersøgelse samt forskellige projekt idéer frem og tilbage mellem ALUSIP ASBL og Internationalt Udvalg med deraf følgende præciseringer ALUSIP ASBL har organiseret gruppen af landmænd, arbejdet med dem om budget for dyrkningsprojekter, administreret videresendelsen af lån til landmændene og virket som mellemled mellem burundiske landmænd og danske landmandsfamilier. De har sørget for at udfærdige de personlige lånebeviser. Kommunikationen også over Skype og s mellem os forløber fint og det samarbejde, vi har haft, har også fungeret fint. Derfor er vore forventninger til samarbejdet er rigtig gode. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 6

8 Projektet er ikke en forlængelse af tidligere projekt og vi har ikke tidligere ansøgt Danida om midler til denne gruppe landmænd eller til organisationen ALUSIP ASBL. B.3 Problemanalyse Hovedproblemet er, at der ligger uudnyttet landbrugsjord og at der er lav landbrugsproduktion samt kvalitet til salg fra den benyttede jord, hvilket igen giver lave priser for produkterne og deraf følgende dårlige levevilkår i KIREKURA i Mutimbuzi kommune De altovervejende grunde er mangel på økonomiske, videnmæssige, praktisk uddannelsesmæssige og organisatoriske ressourcer. Det skyldes at næsten intet har ændret sig i området, selv så tæt på hovedstanden, efter borgerkrigen i som var på sit højeste i 1990-erne, men som dog har været stoppet i dette område de seneste 10 år. Vedrørende dyrkning og produkter: Der er ikke etableret økonomisk input til primærlandbruget fra regeringens side selvom der er tilført landet massiv støtte udefra. Der er etableret landbrugsrådgivning, dvs. til problembehandling i vækstsæsonen, men den har få ressourcer og den kommer oftest for sent, dog også fordi landmændene ikke er trænede i at opdage et vækstproblem i opløbet. Der er oftest ikke økonomi og viden til at udføre gødskning og behandling af vækstproblemer Der er efter borgerkrigen meget få husdyr, hvis gødning kunne bruges til planteproduktion Når der er blevet dyrket noget går det ofte til under lagringen som følge af insektangreb og svampe- og mugangreb, fordi lagringsforholdene ikke er ventilerede og dermed uegnede til opbevaring Mange af de landmænd som havde erfaringsmæssig viden er flygtet/ forsvundet/ dræbt under borgerkrigen På det organisatoriske plan har bønderne ingen fungerende organisering. Det medfører mangel på: Efteruddannelse, Ingen uddannelse for de unge Fælles afsætning Fælles transport Viden om prisdannelser på produkter Organiseret talerør og politisk pres Ingen finansiering De dårlige levevilkår giver sig især udslag på følgende måde: Dårlige hygiejniske forhold som følge af manglende sanitært udstyr og dårligt indendørs miljø som følge af indendørs bålpladser Vand til afgrøder er blandet med spildevand Sover på lergulv Gamle ødelagte boliger er erstattet med uhensigtsmæssigt byggede lerstenshuse Ensidig kost der er ikke selvforsyning med fødevarer og kun få har geder eller fjerkræ endnu færre køer, Kun få har plantet eucalyptus til egen forsyning med råvaretræ og energi Ingen andre energiformer er tilgængelige Vand af drikkevandskvalitet hentes langt væk Ingen eller meget små supplerende indtægter Desuden er landbrugene meget små og deles traditionelt ved næste generations overtagelse. Derfor bliver det et yderligere problem, hvis ikke der arbejdes med udvikling af andre erhverv til supplering af indkomsterne på de små landbrug, nu. Der har i problemanalysen ikke været arbejdet specielt med virkninger af problemerne på forskellige grupper, da problemerne rammer både mænd, kvinder, børn, unge og gamle. Dog har vi konstateret, at der ikke er uddannelse inden for landbrug for de unge, bortset på universitetsniveau, men det kræver skolegang som de færreste har kunnet få. Det betyder at problemet kun har udsigt til at kunne løses med uddannelse af de unge ved, at vi hjælper med at presse på for at få en praktisk landmandsuddannelse. Vi har ligeledes konstateret at familierne har rigtig mange børn. Det betyder at landbrugsarbejdets udførelse er betinget af de større børn gør PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 7

9 en del af arbejdet, for at kvinder kan nå arbejdet med de mange børn, madlavning, vask, som mænd ikke deltager i. Vi har dog også konstateret at både mænd og kvinder arbejder med i landbruget. I nogen familier er mændene lidt usynlige især sidst på dagen, mens vi også har oplevet mænd, som gør arbejdet alene og med stor interesse i produktionen. Se i øvrigt LFA analyser i Bilag C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Målgruppen er de småbondefamilier i KIREKURA i Mutimbuzi og i det første år af projektet er det de samme 10 som Familielandbruget Sydvests medlemmer har givet lån personligt til. Det er projektets mål at disse 10 efter et år udbygges til 20 efter endnu et år til 40 og således fremdeles. Det er således ikke kun kvinder eller mænd, børn eller gamle men hele familierne projektet sigter mod. Organisationen ALUSIP ASBL skal efter projektperioden udfylde den samme funktion som Familielandbruget Sydvest har over for dens medlemmer, dog for færre medlemmer. Vi forventer det bliver en følge af, at vi kører projektet, at der med vejledning fra Internationalt Udvalg sker en oplæring og kapacitetsudbygning af organisationen. Der er ingen tvivl om, at det at formanden har en gård i området har gjort at ALUSIP ASBL er blevet dannet netop med det formål at hjælpe de små fattige bønder, som er naboer. Dette fordi han og hans familie er kommet tæt på disse fattige og har oplevet deres kummerlige vilkår. De er et dybtfølt ansvar for gennem ALUSIP ASBL at medvirke til at disse forhold ikke igen udvikler sig til grobund for konflikter mellem hutuer og tutsier. Det skal understreges at der ikke er etniske, stammemæssige eller andre forskelle på de to befolkningsgrupper. Forskellen er opbygget/opfundet af belgierne under kolonitiden for at kunne spille de rigeste ud mod de fattigste og dermed selv kontrollere magten. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Det overordnede mål er: Forbedret indkomst og forbedrede leveforhold i KIREKURA i Mutimbuzi Kommune for småbondefamilier. Det sker ved at få: 1. Forøget landbrugsproduktion pr arealenhed og forbedret kvalitet af salgsvarer og foder 2 Opbygget en solid organisation til varetagelse af de små bønders tarv politisk (efter)uddannelsesmæssigt afsætningsmæssigt og indkøbsmæssigt, 3 Opbygget praktisk selvforsyning med varieret kost, energi, miljøløsninger, råvareforsyning i højere grad, samt løsning af sanitære og hygiejnemæssige forhold med enkle og billige metoder. De under 3 nævnte implementeres ved hjælp af kurser for at bønderne kan få færdigheder, som de kan udvikle til supplerende erhverv Indikator 1: Mængden produceret pr dyrket arealenhed stiger med mindst 20 % og at svindet under lagring minimeres til 10 % i løbet af en tre års projekt periode. Indikator 2: Inden et halvt år er der etableret en Erfagruppe (erfaringsudvekslings gruppe) bestående af de 10 landmandsfamilier (kvinder og mænd deltager) som mødes 4 gange i løbet af en vækstsæson med en konsulent på skift ved 3 landmandsfamiliers afgrøder pr gang. Indikator 3. Forud for næste års såning efter regntiden tages fælles tilbud hjem på såsæd og frø til mark og selvforsyningshaver. Indikator 4. Efter næste regntid etableres selvforsynings haver med varierede afgrøder på mindst 4 af de små landbrug. Indikator 5: Senest efter to projekt år er der etableret adskillelse af overfladevand fra fækalier og urin på de 10 første landbrug. Indikator 6: Der er sat gang i mindst et nyt supplerende erhverv på et af landbrugene efter projektperioden. Indikator 7: Ingen af de 10 første landbrug anvender efter projektafslutningen åbne ildsteder indendørs. Indikator 8: At der er mindst 40 små bønder, som er medlemmer af ALUSIB ASBL og som deltager i udviklingsarbejdet ved projektafslutning efter tre år. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 8

10 C.3 Resultater(utputs) og projektaktiviteter Aktiviteter a I samarbejde med landbrugsministeriets rådgivning, ved betaling i projektet til ekstra timer herfor, at få gang i Erfagruppe rådgivning og derved at forbedre dyrkningsmetoder b At få etableret forbedret lager på alle ejendomme c. At få lært familierne at kompostere planteaffald evt. med animalsk gødning d. At få indkøbt/ fremstillet fælles jordbehandlings værktøj a. At ALUSIP ASBL lægger pres på landbrugsrådgivningen for at deltage i Erfagrupper for andre landmænd i KIREKURA, og at en konsulent på lidt længere sigt overføres til ALUSIP ASBL med mindst 90 % dækning af omkostninger for helt at stå til rådighed for ca landmænd b At ALUSIP ASBL organiserer fælles indkøb af såsæd, frø og redskaber samt organiserer fælles transport af salgsvarer samt arbejder på fælles salg af varer evt. til en gros c. At ALUSIP ASBL arbejder på at få sundhedsministeriet til at stille ernæringsvejledning til rådighed a At der etableres selvforsyning bredt, med nyttehaver med varierede afgrøder i mængder ud fra kostpyramiden. At der dyrkes træ/ bambus til energi og råvarer. Dyrkes foder til selvforsyning af husdyr (ged, malkefår, kaniner) b At der etableres solfanger til kogning af vand ovne / komfurer til besparelse på energitræ til større opgaver c At der etableres flytbart toilet med jordskyl og håndvask i energiafgrøde Forventede resultater Til opfyldelse af projektmål 1 Dyrkningsproblemer fanges i tide og bønderne ser og lærer af hinandens fremskridt Spild under lagring minimeres Der bliver kompostgødning til rådighed Korrekt jordbehandling og sådybde kan opnås, og ukrudtstryk minimeres Til opfyldelse af projektmål 2 Der oprettes flere Erfa-grupper og rådgivningen kommer til at fungere forebyggende, frem for som brandslukning og at landbrugsministeriet ikke skal have ekstra betaling for det som i projektet og at landmændene får ejerskab af konsulent og rådgivning Såsæd, frø og redskaber bliver billigere at transport bliver lettere samt at salgspriserne stiger Viden om kostsammensætningens og kostbehandlingens betydning for sundheden forbedres Til opfyldelse af projektmål 3 Sundheden forbedres for familierne og økonomien forbedres, fordi der skal købes et minimum. Desuden at et lille dyrehold vil forbedre kompostkvaliteten Der skal ikke indkøbes træ udefra og indeklimaet bliver meget bedre Hygiejnen forbedres og at overfladevandet ikke er hygiejnisk farligt at lege i for børnene og at det kan bruges til vanding af afgrøder PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 9

11 a. At der introduceres ideer og metoder til nye erhverv. Det kunne være til fremstilling af komfurer med aftræk i ler, solfangere, fremstilling af trækul af bambus, fremstilling af marmelade (konservering af frugt) af overskudsfrugt, chutney af overskuds grøntsager, fremstilling af redskaber, vandborings virksomhed b. Evt. introduceres kunsthåndværk, spinding af garn fra malkefår osv. Til opfyldelse af flere projektmål Der tages hul på at starte supplerende erhverv. C.4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? Forudsætningerne for at småbønderne i KIREKURA kan få bedre levevilkår, boligforhold, ernæring og miljø ligger i at der skabes en bedre indtjening fra landbrugsafgrøderne. Idet der ikke tjenes nok til, at de kan købe varierede fødevarer, som dækker kostpyramiden. Derfor skal en selvforsyning bredt forstået sikre den varierede kost for familierne samt dække andre tunge forbrug, som f.eks. træ til energi og råvarer og i nogen grad råvarer til beklædning. Men der er andre livsfornødenheder, som f.eks. beklædning, fodtøj, indkøb af fødevarer, som ikke kan produceres i området og uddannelse for børn. Udgifter hertil skal dækkes via indtjening fra indkomsterne ved landbruget. Ud fra det vi har set og det, som småbønderne er enige i der er af problemer, er strategien for en øget indtjening følgende: At få udnyttet den jord som ligger hen uden dyrkning til produktion ved at sikre finansiering til indkøb af såsæd og skaffe redskaber At få forbedret udbyttet på hele produktionsarealet ved at sikre viden ved efteruddannelse i Erfa-grupper og på længere sigt at få egen konsulent støttet af staten, så der kan foretages forebyggende besøg i marken og på jordbehandlingsområdet indlæres basale færdigheder, eksempelvis sædskifte, og teknik, som forbedrer fremspiring. Disse tiltag tilsammen sikrer at afgrøderne etableres, de fleste af dyrkningsproblemerne opdages i tide, så afgrøde tab minimeres. Samtidig indføres bedre redskaber. En stor havefræser med tilhørende dybdeindstillelig harve til fælles benyttelse vil være et kæmpe skridt fremad til at forberede krummestruktur i jorden i såbed. At få forbedrede sikre opbevaringsforhold for produkterne så spild minimeres. Det bedste ville være at bygge et fælles lager med rigtig gode tørrings faciliteter. Det vil være målet på langt sigt kombineret i et andelsselskab, som kan betale for produkterne, når de indleveres og udbetale overskud, når der sælges på højeste prisniveau. Men det ligger ud over dette projekts økonomiske formåen og derfor, samt fordi bønderne ikke tør aflevere uden betaling, indrettes hos de enkelte bønder simple lagerløsninger, hævet på riste over jorden og med soldreven ventilation. Desuden tilføres viden om rengøring af lager inden indlægning, samt fælles måleredskab til vandprocent, som udlånes af ALUSIP ASBL med instruktion. Hygiejnisk sikker vandforsyning til afgrøder sikres ved at toilet affald skilles fra ved at hver familie fremstiller/ får flytbart toilet, der står i energiafgrøde (træ, bambus- der ikke kan spises), hvor affaldet dækkes med jord efter hvert besøg. Desuden at øvrigt spildevand fra vask og personlig vask fordeles i andre områder af energiafgrøden. Det betyder at vandet i vandløbene i området kan bruges sikkert til afgrødevanding i kombination med egen fremstillede vind møllepumper på små boringer. Der er grundvand i området, som kan udnyttes på denne måde og det blæser om eftermiddagen. Indkøb af planter, såsæd og frø af kontrolleret kvalitet organiseres gennem ALUSIP ASBL således, at mængderne bliver større og priser kan forhandles ned. Fælles salg og transport fra landmænd til engros led eller marked organiseres af ALUSIB ASBL således at bønderne tilmelder mængder, for at få større mængder at sælge og dermed bedre priser Der etableres selvforsyningsarealer nøje beregnes efter til familiestørrelsens forbrug på det enkelte brug og som dækker kostpyramiden bedst mulig. Det gælder også frugttræer og som nævnt energi. Også opbevaring af periodevis overskuds producerede madvarer uden strøm: henkogning, chutney fremstilling, røgning og tørring bliver genstand for kurser. Det vil være et oplagt at introducere kompostering og højbeds metode samt dyrkningsarealer til foder til små PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 10

12 husdyr: Desuden at inddrage større børn sammen med voksne i dyrkningen af hensyn til praktisk oplæring af næste generation. Vi kan dertil bruge materialer fra 4H i Danmark, som er rigt illustreret og kun har lidt tekst til oversættelse og som har kontrol af dyrknings/ pasnings aktiviteter. Energiforsyningen som på nuværende tidspunkt kun drejer sig om varmt vand og kogning af mad, idet der ikke er elektricitet i området, løses på to måder: Der bygges ler komfurer/ ovne med aftræk, dels for at få røgen ud af indeklimaet, dels for at spare træ til kogning. Desuden etableres parabolsolfanger til kogning af vand, så der er kogt vand på genbrugsflasker til drikkebrug. Heri ligger samtidig mulighed for at etablere nye erhverv til supplering af indkomst sammen med fremstilling af vindmøllepumper og boringer til markvanding. De nævnte løsninger holdes der kurser i og de fremstilles af lokale materialer. Andre mulige erhvervsmuligheder på basis af lokal produktion overvejes Ovennævnte forventes i store træk at være påbegyndt på de 10 små brug i løbet af de første to projekt år, bortset fra at konsulenten stadig lejes af projektet til det ekstra arbejde med Erfa-gruppen straks fra start. Der skal være en praktisk blæksprutte ansat i ALUSIP ASBL til at varetage det daglige arbejde med gruppen og projektet. I løbet af de næste to projekt år deles en oprindelige gruppe i to og 5 nye småbønder kommer med i hver gruppe i andet år således, at der efter andet år er to nye grupper med hver 10 småbønder. Disse to grupper deles igen i to således at der er 4 grupper med i alt 40 småbønder. Derved er der på dette tidspunkt 4 projekt/ Erfa-grupper. Det vil sige at der er 40 småbønder. Projektet er således opdelt i tre etaper som følger udvidelsen af Erfa-grupperne. Kapacitetsopbygningen af ALUSIP ASBL foregår ved overførsel af viden om politisk organisationsarbejde, om andelstanken og opbygning af fællesskaber til indkøb, afsætning og transport, medlemsservice, organisering af Erfa-grupper og kursus- oplysnings aktiviteter fra Internationalt udvalg. Desuden bistår vi med den nødvendige erfaring på det praktiske område for at kunne gennemføre aktiviteterne i projektområdet. Vi finder/ fremstiller/ oversætter nødvendigt skriftligt materiale, der er nødvendigt for projektets for undervisning og bistår med emner til dagsordener for møder i forskellige sammenhænge. Desuden bistår vi med hjælp til dimensionering af selvforsynings arealer både hvad gælder spiselige- og energi afgrøder. Vi rådgiver på spildevands og sanitetsområder til løsning af adskillelse af overfladevand og spildevand samt toiletaffald. Vi fremstiller eller formidler skitse/tegningsmateriale til vindmøller til vandindvinding, ventilerede lagre, komfurer og redskaber. Desuden tilvejebringer vi den vigtige kostpyramide. Også praktisk ved opbygning af det nævnte bistår vi. Vi bistår ligeledes med idé udvikling til nye erhverv til supplering af indtægter. Alt dette foregår gennem ALUSIP ASBL for at sikre at bestyrelses medlemmer og ansat samler praksis og viden op i organisationen med det for øje at klæde organisationen på til at varetage disse opgaver i fremtiden. Vi deltager sammen med ALUSIP ASBL i møder eller gennemgår forud for møder kernepunkter i, hvordan man taler de små bønders sag over for lokale, regionale og nationale myndigheder. Vi udarbejder sammen med ALUSIP ASBL strategier for promovering af småbøndernes vilkår. ALUSIP ASBL skulle gerne med tiden blive en saglig velfunderet politisk spiller på den Burundiske bane, som har høringsret i lovforslag og tiltag, som regeringen tager over for landbruget. Vi lægger gennem hele projektet op til at hele familien inddrages i projektets aktiviteter. Vi vil stille krav om at både mænd kvinder og de største børn (fra 12 og op) deltager i aktiviteter omkring selvforsyning og i kurserne for fremstilling af lagre, flytbare toiletter, vindmøller til vand, komfurer og solparaboler. Desuden at både mænd og kvinder deltager i Erfra-gruppe møderne med konsulenterne Exit strategien er: Forud for projektafslutning lægger vi pres på Landbrugsministeriet med hjælp fra de resultater, der er opnået i projektet, til at overføre/udlåne denne konsulent med løn og dækning af arbejdsomkostninger samt løn til sekretær til at arbejde i ALUSIP ASBL regi eller i samarbejde med et par organisationer med samme formål. Derved får bønderne deres egen konsulent. Den ansatte i blæksprutte bliver derved sekretær for landbrugskonsulenten og fortsætter sit arbejde. Når gruppen et år efter projektophør deles igen vil der være arbejde til endnu en konsulent, som ligeledes søges omkostningsdækket af Landbrugsministeriet. For at vise, at småbønderne på meget langt sigt skal vænne sig til at betale en større del af omkostningerne ved konsulenttjenesten indføres fra tredje år et kontingent for medlemskab og ret til at bruge konsulenterne samt eventuelt en lille timebetaling pr forbrugt konsulenttime. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 11

13 For at få vedligeholdt fælles redskaber og tekniske hjælpemidler (fræser, fugtighedsmåler, ph sæt) indføres før projektafslutningen en lille lejebetaling, som skal kunne dække omkostningerne. Indtjening skal på længere sigt, når der er det tre- firedobbelte medlemstal kunne dække omkostningerne til blæksprutten, som bliver nøgleperson i alt det praktiske fremover, f.eks. fælles indkøb, fælles afsætning, fælles transport, udlån/ leje af fælles teknik. Sammen med renterne fra mikro-lån/ spare/låne midlerne og en lille avance på salgs, købs og transport aktiviteter skal dette være med til at skabe indtjening til ALUSIPS ASBL s drift til gavn for småbønderne. Vi forventer derfor at projektet kan køre videre uden støtte fra Internationalt udvalg, idet ALUSIP ASBL har fået overført og har opsamlet den viden gennem projektet, som skal til bortset fra selve rådgivningen, som konsulenten står for. Fra Internationalt Udvalgs side vil vi arbejde på at tilføre yderligere indskud fra medlemmer til mikro- lån midlerne. Det vil sikre større renteindtægter og at flere småbønder får muligheden for lån. Det, som er sat i gang på de enkelte små landbrug er bæredygtigt i sig selv og implementeret, fordi det mest er metode, som er indlært, og simple tiltag vedligeholdt af den enkelte familie, der er startet. Aktivitets og økonomisk flow chart År Aktivitet Mikro-lån tilført Fam. Sydvest halvår halvår halvår 11 1.halvår halvår 12 1.halvår 13 Juli måned Erfagruppe rådg Kursus i lagerfaciliteter Kursus i flytbare toiletter Kursus i bygn. vindmøller Kursus i bygn. Komfurer Kursus i selvforsyning Kursus i bygn. Solfangere Investeringer Udstyr til jordbrug Redskabsinvesteringer It udstyr Camera Papers Udsendte medarbejdere P. S. Gregersen tabt arb E. K. Hansen tabt arb J. Sidelman tabt arb A.M. Kristensen tabt arb C. Markussen løn C. Markussen evt. rejse Lokale medar. Kontor Løn Kontorhold og leje vand el int Transport Lokal administration ledere Tabt arb fortj PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 12

14 Transport til Kirekura Projekttilsyn Intern. flyrejser til Burundi Tabt arb fortj. ifm. dette Evaluering Intern. flyrejser til DK Tabt arb. fort, ifm. dette Revision Administration i DK Budget margin C.5 Forudsætninger og risici Den allervæsentligste forudsætning for at projektet kan gennemføres er at Landbrugsministeriet stiller en konsulent til rådighed som ekstra skal arbejde med Erfa-grupperne. For at sikre at dette sker, har formanden Francois Butoke henvendt sig til Landbrugsministeriet og fået dem til at forpligte sig til at stille en konsulent til rådighed mod betaling af den ekstra medgåede tid. Bønderne kan fortsat benytte sig af rådgivningen til akutte problemer i dyrkningen uden betaling. Det vil vi holde dem fast på. Vi forventer naturligvis at resultaterne af arbejdet vil give så overbevisende resultater, at vi kan overbevise ministeriet om at fortsætte aktiviteten efter projektperioden uden betaling enten i ALUSIP ASBL regi eller som under projektforløbet, Internationalt Udvalg vil sammen med ALUSIP ASBL undersøge hvilke midler det Burundiske Landbrugsministerium får fra UN og Verdensbanken for på den måde at afdække sikkert om det får penge til at gennemføre sådanne aktiviteter. Alternativet, hvis regeringen nægter, vil være at søge andre midler til fortsættelsen og udbredelsen efter projekt afslutningen. Det er naturligvis afgørende at konsulentens kompetencer er gode. Det vil vi i Internationalt Udvalg være i stand til at opdage med vores faglige baggrund. Hvis det ikke er tilfældet er løsningen, at vi indhenter hjælp i vores egen danske rådgivning til de aktuelle problemstillinger indtil vi har fået en anden konsulent hos Landbrugsministeriet. Det er grunden til, at der er afsat midler i budgettet til dette formål. Vi ønsker at bruge kr. af Budgetmargin, hvis det bliver nødvendigt at konsulenten skal til Burundi. Vedrørende andre myndigheder har vi dem som medspillere, idet vi allerede har følt velvilje i forbindelse med oprettelsen af mikro-låneordningen. Vi har i høj grad mulighed for at gennemføre aktiviteterne uden tilladelser, fordi det hele foregår på privat grund. Når der er tale om landbrugsprojekter vil vejret altid udgøre varierede forudsætninger fra år til år. En del af projektet er at drive landbruget efter økologiske principper for at undgå omkostninger til især sprøjtemidler. Grunden til at vi ikke certificerer økologisk er at økologisk drift kræver optimal viden om lokale vækstforhold, jordens humusopbygning, at gribe ind ved at forebygge. Denne viden er hverken hos bønderne eller hos os tilstrækkeligt tilstede og for ikke at miste hele afgrøder, og dermed spille hasard med bøndernes økonomi, beholder vi muligheden for at behandle alvorlige problemer kemisk til en start. Med hensyn til problemet tørke er sikring af vandforsyning til vanding en del af projektet, men da vandet skal ud ved hjælp af vandkander fra vindmøllepumper og vandløb kan det blive så tørt, at der ikke kan følges med. Dette er dog meget ualmindeligt i Burundi. Alligevel vil en prioritering af vand til afgrøderne til selvforsyningsarealerne her bevirke at familien ikke sulter. Der kan være risiko for at småbønderne på nogle af projektets aktiviteter melder fra, f.eks. at de alligevel ikke vil være med i selvforsyningsdelen, som vi ikke har drøftet direkte med dem. Men deltagerne var meget PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 13

15 åbne for nye ting og meget positive over for forslag fra både os og ALUSIP ASBL under vore tidligere møder. De har selv nævnt, at det er vigtigt at de selv har fødevarer til rådighed. Vi sikrer at det ikke er på grund af omkostninger til frø og planter at de melder fra, ved at lade det indgå i kursusbudgettet. Vi er ret fortrøstningsfulde omkring at familierne vil fortsætte med at dyrke selvforsyningsarealerne efter projektafslutningen. Dette fordi energi afgrøderne og frugttræerne er flerårige, men også fordi vi forventer at de oplever en forøget sundhed i familien og sikkerhed i fødevareforsyningen over året, Hvis der opstår uforudsete hindringer for projektets aktiviteter eller en af dem, vil vi naturlig vis tage stilling til hvordan vi løser problemet. Hvis det er vitalt for projektet vil vi komme tilbage til bevillingsgiver så vi sammen overveje en løsningsmulighed. D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Ansvars - og opgavefordeling i projektgennemførelsen ALUSIP ASBL s kompetencer er deres indgående kendskab til erhvervsklimaet og hvordan tingene fungerer og aktiviteter lader sig gennemføre i Burundi. Dertil kommer bestyrelsesmedlemmernes netværk til myndigheder og ind i regeringen. De er vant til at organisere erhvervsarbejde og agere under den eksisterende lovgivning. De har erfaring med udviklingsprojekter inden for deres egne erhverv men ikke med politisk organisationsarbejde samt organisering af rådgivning og (efter)uddannelse inden for landbrug, energi og miljø. De ansvarlige fra bestyrelsen er Teddy og Francois Butoke som i daglige praktiske projekt gøremål hjælpes af en projektansat ( blæksprutte ). Internationalt Udvalg har ikke den lokale erfaring og netværk i Burundi. Vi kender landmandsfamilierne og har besøgt den og medlemmer fra Familielandbruge Sydvest har ydet gruppen lån. Medlemmerne af udvalget, som arbejder mest med dette projekt er Ejnar Kock Hansen (økologisk 100 stk. malkekvægs besætning), Jørgen Sidelmann (fjerkræproducent) Anna Møller Kristensen (malkekvægsbesætning på 33 køer) alle har siddet/sidder i Husmandsforeningernes/Familielandbrugets lokale og regionale bestyrelser samt en lang række udvalg for rådgivning på forskellige områder, Anna Møller Kristensen desuden i 4 H og Familieudvalget. Peder S. Gregersen (økologisk planteavl deltids, rådgiver i spildevandsløsninger til landbrug og husstande) har siddet i lokale, regionale og landsdækkende udvalg og bestyrelser samt været med til at starte og formand for Familielandbrugets Deltidsudvalg. Alle er vi medlem af andelsselskaber og bruger dem og nogen af os har været involveret i at starte nye. Vi har således erfaring med politisk organisationsarbejde, rådgivning inden for landbruget inden for næsten alle områder. Vi har næsten alle sammen prøvet at arbejde med rådgivning i Erfa-grupper både som deltagere og som dem der har organiseret uddannelse. Vi har tidligere projekterfaring med udviklingsprojekter. Denne erfaring vil vi give videre af som inputs til ALUSIP ASBL. Vi mener derfor at Internationalt Udvalg har det som ALUSIP ASBL mangler og det som vi mangler af lokalt kendskab og netværk har ALUSIP ASBL. Internationalt Udvalg har adgang til rådgivere der kan rådgive for alle afgrøder, der kan dyrkes i Danmark. De samme kan dyrkes i Burundi, men dertil kommer en hel række afgrøder, som kan dyrkes i Burundi og ikke i Danmark. Dem skal vi derfor have konsulent bistand til fra en Burundisk agronom, men vi vil dog sikre os også ved at have papers på forsøg med specialafgrøderne på ALUSIP ASBL s kontor. På denne måde er vi overbeviste om at vi supplerer hinanden godt. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen På det rent økonomiske felt styres overordnet projektregnskab og økonomi af Internationalt Udvalg som er ansvarlige over for Projektfonden. ALUSIP ASBL holder styr på daglige bilag og fører løbende projektregnskab, som sendes månedsvis til Internationalt Udvalg. Monitering af projektresultater (outputs og indikatorer) udføres således: PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 14

16 Ved projektstart beskrives for de 10 små brug nuværende status inde for hvert af indikatorområderne, desuden beskrives typen og mængderne af produktionen pr arealenhed ved seneste høst samt hvor stor en del der er solgt samt til hvilken pris. Dernæst beskrives status på hver indikator en gang hvert halve år i projektperioden. Dette gøres første gang ved projektstart i samarbejde mellem ALUSIP ASBL og Internationalt Udvalg på stedet i KIREKURA. Dernæst gøres det i fælleskab hvert hele år. Disse statusbeskrivelser bruges i evalueringer, som afleveres til Projektordningen efter hvert hele år Ved hvert besøg (se Aktivitets og Økonomi chart side 12/ 13) kontrolleres resultaterne af den Erfagrupperådgivning, der har været ved interview af bønder og konsulent og ved tilsyn i marken. Det kontrolleres ligeledes at den aftalte tid for de tre Erfa-gruppe møder på landbrugene har været anvendt og at tidsplanen for besøgene har været overholdt. E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1 Den danske organisations folkelige forankring Internationalt udvalg er et udvalg under Familielandbruget Sydvest og agerer under denne forenings vedtægter. Familielandbruget Sydvest har ca. 450 aktive medlemmer. Internationalt Udvalgs bestyrelse har 5 faste medlemmer samt deltagelse i møderne af en fastansat sekretær for Familielandbruget Sydvest. Tre af medlemmerne sidder samtidig i bestyrelsen for Familielandbruget Sydvest. Familielandbruget Sydvest er politisk organiseret gennem Dansk Familielandbrugs Sektion i organisationen Fødevarer og Erhverv, der er sammensmeltningen af det tidligere Dansk Landbrug og Landbrugsrådet. Denne organisation er landsdækkende for både landmænd, fødevarevirksomheder og landbrugets øvrige grene. Medlemmerne af Familielandbruget Sydvest er med få undtagelser bosiddende i det gamle Ribe amts område. Det er også inden for denne kreds at 15 af medlemmerne har skudt personlige lån ind til småbønder i Burundi. Det er ret specielt at en landbrugsorganisation beskæftiger sig med udviklingsarbejde for fattige bønder i andre lande, men vi har som omtalt haft tradition for at gøre det gennem mere end 15 år og det falder helt i tråd med Husmandsbevægelsens og Familielandbrugets grundholdninger. Udvalget får da også positive tilkendegivelser fra medlemskredsen vedrørende arbejdet. Men vi vil ikke lægge skjul på at der er nogle i medlemskredsen ikke mener, at et sådant arbejde nytter noget. E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Vi søger ikke Projektfonden om projektrelateret oplysningsarbejde, men projektansvarlig vil af egen kraft opdatere Internationalt Udvalgs del af hjemmesiden samt lave artikler til vort eget kvartalsblad, når det er relevant og der er vist resultater i projektet. Herved håber vi at kunne udbygge antallet af medlemmer, som vil skyde midler ind i vores mikro-spare / låne ordning, som det sigtes efter, at det bliver til. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning til skemaet, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 16 sider. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 15

17 PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 16