EFTERFØDSELSREAKTION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTERFØDSELSREAKTION"

Transkript

1 KOGNITIV BEHANDLING AF KVINDER MED EFTERFØDSELSREAKTION STRUKTURERET GRUPPEFORLØB AF MARIANNE JEPPESEN OG ANNETTE KORSGAARD Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben gruppe, hvilket betød, at der løbende kom kvinder ind og ud af grunde besluttede vi i starten af 2008 at forsøge med en lukket gruppe. Kvinder med efterfødselsreaktion, herunder fødselsdepression, har siden 2004 været et fokusområde for sundhedsplejen på Nørrebro, Københavns Kommune 1. Mødrene er blevet tilbudt screening med Edinburgh Post Natal Depression Scale (EPDS) og har ved behov fået mulighed for deltagelse i et gruppeforløb. Gennem årene har gruppetilbuddet gradvist udviklet sig på baggrund af vores erfaringer og kvindernes evalueringer. I 2008 besluttede vi at tilbyde kvinderne et gruppeforløb ud fra en kognitiv referenceramme inspireret af den amerikanske psykolog Sheldon Rose (1). Dette har givet et tilfredsstillende forløb både for kvinderne og for os som gruppeledere. Vi ved, at en efterfødselsreaktion vil aftage over tid, men af hensyn til kvindens tilknytning til sit spædbarn, og dermed barnets udvikling og trivsel, har vi vurderet, at det er et vigtigt indsatsområde, som dog kræver undervisning, efteruddannelse og supervision af sundhedsplejerskerne. Siden starten af april 2010 har vi i samarbejde med chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning tilbudt både mødre og fædre at blive screenet for fødselsdepression med EPDS og Gotland Male Depression Scale. Efterfødselsreaktioner er tabu Vi præsenterer tilbuddet om screening ved første hjemmebesøg og udleverer samtidig en folder, som informerer om screeningen, symptomerne på en efterfødselsreaktion, samt hvilken hjælp man kan få. Forældrene tilbydes screeningen mellem en og fem måneder efter fødslen, oftest når barnet er omkring to måneder gammelt. Ved tydelige tegn på efterfødselsreaktion tilbydes 1 Artiklen har tidligere i en let ændret version været bragt i Sygeplejersken nr. 15, sept screeningen tidligere, og den kan gentages senere, hvis det skønnes relevant. Vi har erfaret, at det er godt at sætte emnet efterfødselsreaktion på dagsordenen i hjemmebesøgene, fordi emnet er tabubelagt. Samtalen både forebyggende i forhold til udviklingen af en eventuel efterfødselsreaktion og samtidig lindrende, hvis forældrene har det svært. Ud over samtalen i besøget kan mødrene henvises til deltagelse i et kognitivt gruppeforløb, og begge forældre kan henvises til sundhedsplejens anonyme rådgivning, hvor en sundhedsplejerske med minimum et års efteruddannelse i kognitiv terapi tilbyder fem samtaler. Fra åbne til lukkede gruppeforløb Den enkelte kvinde henvises oftest fra egen sundhedsplejerske til eventuel deltagelse i gruppeforløbet i forbindelse med EPDS-screeningen. Vi kontakter alle henviste kvinder telefonisk og spørger ind til kvindens problemer og forventninger til gruppeforløbet. Samtidig informerer vi om gruppeforløbets rammer, struktur og indhold. Vi sikrer ligeledes, at den enkelte kvinde har børnepasning, da gruppeforløbet som udgangspunkt er uden børn. Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben gruppe, hvilket betød, at der løbende kom kvinder ind og starten af 2008 at forsøge med en lukket gruppe. Der er både fordele og ulemper forbundet med henholdsvis en åben og lukket gruppe, men vi var nået dertil, at vi syntes, ulemperne ved en åben gruppe oversteg fordelene, og at tiden var moden til at afprøve nye idéer i vores gruppetilbud. 20

2 OM EFTERFØDSELSREAKTION ud over glæde også giver anledning til bekymring og uro. Det er helt normalt at have det sådan. Men nogle kvinder vil opleve, at manglende glæde, tristhed, øget irritabilitet, angst, ængstelse og en følelse af at være ulykkelig fylder mere end glæden over barnet og at være blevet mor. Man taler så om at have en efterfødselsreaktion. Det vil ofte opleves skamfuldt, og det kan være svært at erkende, at man ikke er lykkelig, når nu en lykkelig begivenhed som at få et barn og blive mor er indtruffet. Inderst inde har man måske indimellem tanker om at få livet før familieforøgelsen tilbage. Mange kvinder vil fortie, hvordan de har det, og vil forsøge at holde facaden i forhold til andre. Og hvis de taler om det, vil reaktionen fra andre måske være, at de bare skal tage sig sammen. Så kvinderne vil desperat forsøge at lade, som om alt er i den skønneste orden, selvom det er meget lidelsesfuldt at have en efterfødselsreaktion. Uden behandling vil en efterfødselsreaktion gradvist aftage over tid, men der er øget risiko for udvikling af en depression i forbindelse med en ny graviditet. Med behandling samt støtte og opbakning fra omgivelserne vil forløbet afkortes, og man vil udvikle nye kompetencer og dermed blive bedre rustet til at klare de udfordringer, som fremtiden vil bringe. Følgende ulemper var udslagsgivende for os: Kvinderne i gruppen gav udtryk for frustration over at skulle forholde sig til de nye kvinder, der kom ind i gruppen hen ad vejen. Det påvirkede samhørigheden, tilliden og trygheden i gruppen i negativ retning. Der var ikke stabilt fremmøde. Det kan muligvis begrundes i ovenstående. Ofte gik der for meget tid med gentagen præsentation og introduktion til gruppens rammer, struktur og indhold. Der var ikke en begyndelse, en arbejdsfase og en afslutning på gruppeforløbet. Det betød, at vi ikke kunne tage udgangspunkt i emner, der allerede var drøftede, og bygge videre på det, vi tidligere havde talt om. Vi var ikke i stand til på tilfredsstillende vis at imødekomme kvindernes ønske om at lære konkrete redskaber til forandring af tænkemåde og adfærd i en mere hensigtsmæssig retning. Vi kunne se følgende fordele ved en lukket gruppe: Alle kvinderne startede og sluttede samtidig i gruppen. Det ville påvirke samhørigheden, tilliden og trygheden i gruppen i positiv retning. Vi forventede af samme grund et mere stabilt fremmøde. Vi skulle kun indledningsvis i gruppeforløbet arbejde med præsentation og introduktion til gruppens rammer, struktur og indhold. Vi ville opnå en begyndelse, en arbejdsfase og en afslutning på gruppeforløbet, hvilket ville medføre mulighed for at tage udgangspunkt i allerede drøftede emner. Vi kunne imødekomme kvindernes ønske om at lære konkrete redskaber til forandring af tænkemåde og adfærd i en mere hensigtsmæssig retning. Vi mødes med gruppen hver anden uge i to timer bortset fra de tre første gange, hvor vi mødes med en uges interval, i alt ni gange enten hen over efteråret eller foråret. Når vi starter gruppen, udleverer vi et program for gruppeforløbet med en kort beskrivelse af de enkelte møder (se boks næste side). Automatiske tanker Som programmet viser, arbejder vi kognitivt hele forløbet igennem. Når man arbejder med kognitiv terapi som referenceramme, indebærer det fokus på sammenhængen mellem den enkeltes negative automatiske tanker, følelser, krops- 21

3 PROGRAM FOR MØDERNE I GRUPPEFORLØBET 1. møde: Præsentation af programmet, forventninger og rammer for forløbet. En kursist fra et af vores tidligere forløb fortæller om sin efterfødselsreaktion, og hvad det gav hende at deltage i gruppen. Alle udfylder en EPDS. 2. møde: Yderligere præsentation gennem en case. Introduktion til den kognitive model Diamanten. 3. møde: Alle kvinderne får mulighed for at arbejde med egen Diamant ud fra en kritisk situation. 4. møde: Fortsættelse af arbejdet med Diamanten. 5. møde: Introduktion til og træning i alternative tanker. 6. møde: Fortsættelse med alternative tanker. 7. møde: Introduktion til kerneantagelser, leveregler og livsstrategier. Træning af mere hensigtsmæssig adfærd. 8. møde: Introduktion til og træning af assertiv kommunikation. 9. møde: Personlige rettigheder gennemgås. Alle udfylder en ny EPDS. Skriftlig og mundtlig evaluering. lige fornemmelser og adfærd i en konkret belastende situation. Denne kognitive model kaldes Diamanten (2). Den mening, man tillægger situationen, er bestemmende for, hvad man føler, og hvad man gør. Tankerne kaldes automatiske, fordi de er selvstyrende og ukritisk accepteres som sande og gyldige, selvom de ofte er overdrevne eller ugyldige. De automatiske tanker, som er situationsbundne, konkrete og kan udtrykkes som udsagn eller forestillinger, danner udgangspunkt for en nærmere undersøgelse, hvor man anvender en særlig spørgeteknik, som kaldes sokratisk dialog (3,4). Gennem spørgsmålene undersøges tankerne, hvilket skaber mulighed for, at alternative tanker (3) kan fremkomme, og tænkningen kan blive mere nuanceret. Dette medfører følelsesmæssig lettelse og giver mulighed for en mere hensigtsmæssig adfærd. Kvinderne hjælper i denne proces hinanden med at få andre perspektiver på konkrete situationer. Et vigtigt element i kognitiv terapi er, at man arbejder meget struktureret med en dagsorden (5). Desuden anvendes hjemmearbejde, hvor den enkelte får mulighed for at arbejde videre med et konkret problem indtil næste møde (3). Kommunikative vandkeligheder Som det fremgår af programmet, arbejder vi på et af de sidste møder med assertiv kommunikation (6). Det er vores erfaring fra de kvinder, der har deltaget i vores gruppeforløb, at mange har kommunikative vanskeligheder, som især kommer til udtryk i de nære relationer med kærester, ægtefæller, venner og forældre. Vi tager udgangspunkt i en konkret uhensigtsmæssig situation, og kvinderne får inspiration til andre måder at kommunikere på samt mulighed for at øve sig i at udtrykke sig mere konstruktivt fx i et rollespil. Vi arbejder også med Personlige rettigheder (2), som er formuleret som universelle rettigheder, der gælder for alle mennesker i deres indbyrdes samspil og kommunikation. Eksempler på disse personlige rettigheder er: retten til at sige fra, retten til at tage fejl, retten til at skifte mening, retten til ikke at vide, retten til at bede om hjælp, retten til at stille krav og retten til at være anderledes. Disse personlige rettigheder gør ofte stort indtryk på kvinderne og hjælper dem til at få øje på, at de ikke behøver at være perfekte og skulle kunne klare alt selv, men at det er i orden at bede om hjælp. Et tredje vigtigt emne er: Hvad vil det sige at være en god mor? Vi oplever, at kvinderne kredser meget om at have skyldfølelse, og om de er en god mor for deres barn. Derfor er det det ble- 22

4 enkelte at være en god mor. Emnerne udvikler sig til at omhandle forholdet til egen mor, evt. far, og hvordan egen opvækst har været. Gruppeforløb med eller uden børn Da vi startede vores gruppeforløb i 2004, var betingelsen for at deltage, at man ikke havde sit barn med, og det var svært for mange. Mødrene gruppen varede, eller ikke få sig selv til at overlade barnet til en anden. Vi sad på et tidspunkt med én enkelt mor, som selv foreslog, at det var har vi accepteret, at man undtagelsesvis kan tage barnet med, men som udgangspunkt skal der være pasning til barnet. Mødrene giver udtryk for, at de får større udbytte af gruppeforløbet, når barnet ikke er med. De seneste år har kvinderne ikke givet udtryk for vanskeligheder ved at komme uden børn, de er oftest hjemme sammen med deres fædre. Derfor er det ikke længere en udfordring, vi skal tage hånd om. Udviklingen af gruppeforløbet Gruppeforløbet har gradvist udviklet sig gennem årene og udvikles fortsat på baggrund af vores erfaringer og kvindernes evalueringer. Vi justerer ligeledes vores program ud fra, hvordan den aktuelle gruppe fungerer. Kvindernes viden om kognitiv terapi, deres indbyrdes relationer og samspil har betydning for de beslutninger, vi tager som gruppeledere. Vi mener, at det, der har betydning, er, at gruppelederne har en terapeutisk efteruddannelse, som danner referenceramme for arbejdet. Lukkede gruppeforløb en gevinst I de første par år var gruppen åben, og mødrene kunne selv bestemme, hvornår de ville slutte i gruppen, dvs. der kom løbende nye mødre ind, og andre forlod gruppen, når de var klar til det. Evalueringerne har siden 2008 vist, at det lukkede kognitive gruppeforløb har levet op til vores forventninger om større tilfredshed hos deltagerne, fordi de oplever at få konkrete redskaber til at kunne arbejde mere fremadrettet og konstruktivt med deres problemer i forbindelse med at være blevet mor. Vi har registreret, at kvinderne møder stabilt op. Der er stor samhørighed, kvinderne åbner sig og fortæller om meget private og vanskelige følelser på en måde, som man kun kan gøre, når man føler sig meget tryg. Der er nu en tydelig startfase, en arbejdsfase og slutfase, og det har været meget tilfredsstillende, at vi har kunnet arbejde kontinuerligt med de programsatte emner. 23

5 Hvis moderen gennem længere tid går rundt med en fødselsdepression, og der ikke er en far eller anden voksen til at overtage ansvaret for barnet, vil det betyde, at barnets udvikling og trivsel er truet. En ubehandlet fødselsdepression øger samtidig risikoen for, at kvinden udvikler en ny fødselsdepression i tilfælde af en ny graviditet og fødsel. De sidste tre forløb fra perioden forår 2009 til forår 2010 med i alt 18 kvinder er evalueret ved hjælp af EPDS og et evalueringsskema. På evalueringsskemaet skal kvinderne angive de tre vigtigste ting, de har fået ud af at deltage i gruppen, og give en samlet vurdering ud fra følgende skala: Meget udbytterigt udbytterigt mindre udbytterigt slet ikke udbytterigt. To ud af de 18 kvinder har vi ikke fået en evaluering fra. Af de 16 kvinder har 11 kvinder et markant fald i deres EPDS-point på mellem 40 pct. og 90 pct. målt fra gruppestart til slutning. De resterende fem kvinder har en reduktion mellem 10 pct. og 20 pct. Samtlige kvinder giver udtryk for at have fået redskaber til håndtering af deres vanskeligheder, større accept af sig selv og forståelse for, at de ikke skal være perfekte for at være gode mødre. To tredjedele af kvinderne svarer, at forløbet har været meget udbytterigt, og den resterende tredjedel svarer udbytterigt. Behandling vigtig for barnets udvikling Det kan have store konsekvenser for kvinden, hendes barn og hendes familie, hvis hun ikke får tilbudt en behandling af sin efterfødselsreaktion. Hvis moderen gennem længere tid går rundt med en fødselsdepression, og der ikke er en far eller anden voksen til at overtage ansvaret for barnet, vil det betyde, at barnets udvikling og trivsel er truet. En ubehandlet fødselsdepression øger samtidig risikoen for, at kvinden udvikler en ny fødselsdepression i tilfælde af en ny graviditet og fødsel (7,8). En efterfødselsreaktion kan altså udvikle sig fra at være en lidelse, der relativt nemt kan behandles, til at være en begivenhed med store konsekvenser for den pågældende families trivsel og sundhed. Litteratur 1. Rose, SD: (Ikke publiceret) Kognitivt gruppearbejde i praksis - Øvelser med eksempler. Oversat og bearbejdet af Ulla Wattar. Fås ved henvendelse til artiklens forfattere Oestrich, IH: Selvværd og nye færdigheder. Manual til dig i udvikling. 1. udgave København: Dansk Psykologisk Forlag Mørch MM & Rosenberg NK: Kognitiv terapi. I: Mørch MM & Rosenberg NK, editor: Kognitiv terapi. Modeller og metoder. 1. udgave København: Hans Reitzels Forlag Berge T & Repål A: Kognitiv terapi i praksis. København: Akademisk forlag Beck JS: København: Akademisk Forlag Oestrich IH: Selvværd og nye færdigheder. Manual til terapeuten. 1. udgave København: Dansk Psykologisk Forlag p Gullestrup L & Terp IM: Fødselsdepression. 1. udgave København: Psykiatrifondens Forlag Madsen SAa: Bånd der brister - Bånd der knyttes. København: Hans Reitzels Forlag Cox J & Holden J: Perinatal Mental Health: A Guide to the Edinburgh Post-natal Depression Scale. London: Gaskell Rutz W, Rihmer Z & Dalteg A: The Gotland Scale for assessing male depression. Nord J Psychiatry 2002; 56(4): ). Marianne Jeppesen er sundhedsplejerske på Nørrebro, sundhedsfaglig supervisor og kognitiv psykoterapeut MPF. Har gennem mange år arbejdet med kvinder med fødselsdepression. Superviserer sundhedsplejersker i Københavns Kommune. Underviser og holder foredrag om kognitiv terapi og sundhedsmæssige emner. Annette Korsgaard er sundhedsplejerske og klinisk vejleder. Har gået på kognitiv psykoterapeutuddannelse. Har gennem mange år arbejdet med kvinder med fødselsdepression. Underviser i kognitiv terapi.

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland

Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Filosofisk terapi i København

Filosofisk terapi i København Filosofisk terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) PPR 2011-2012 Nr. 1 Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Inklusion: Fokus på børn med særlige forudsætninger Der

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

MARTE MEO - VED EGEN KRAFT -

MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - Kære forældre / dagplejer I er blevet tilbudt et Marte Meo forløb, denne lille folder vil informere jer om, hvad det går ud på. Lidt historie Marte Meo er en næsten 25 år

Læs mere

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Filosofisk psykoterapi i København

Filosofisk psykoterapi i København Filosofisk psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Forældretrivsel ved barnets 2 måneders alder, med fokus på inklusion af far

Forældretrivsel ved barnets 2 måneders alder, med fokus på inklusion af far Forældretrivsel ved barnets 2 måneders alder, med fokus på inklusion af far Udviklingsprojekt i sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk kommune, 2014-15 Udarbejdet af ledende sundhedsplejerske Pernille Fabricius,

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

P R O G R A M 2 0 1 1

P R O G R A M 2 0 1 1 P R O G R A M 2 0 1 1 Tilmeldingsfrist 1. marts 2011 Spar 200 kroner ved tilmelding inden den 1. februar! Unge Adfærd Rusmidler / Ungekonference 3.- 4. maj 2011 K u n s t e n a t l e v e l i v e t P R

Læs mere

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Overgangsmodellen er obligatorisk. Sundhedsplejen Sundhedspleje er et tilbud til alle forældre http://kommune.viborg.dk/borger/boern,-unge-og-familie/sundhed/sundhedspleje/spaed-og-smaaboern-0-til-1-aar

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE En tidlig intensiv indsats i hjemmet betaler sig Mere forebyggelse og færre anbringelser Anbringelsesudgifterne er for de fleste kommuner et problem, som i voldsom grad

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Børn af forældre med psykisk sygdom - eller udsatte af andre årsager Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Bevar Barndommen. Nøglepersonkursus Baggrund for

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Social kapital som arbejdsmiljøværktøj

Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Arbejdsmiljødage 25-26 marts 2015 Hanne V. Moltke & Jens Karlsmose hanne@newstories.dk 30 40 23 60 Program for workshoppen Forventningsafstemning Oplæg om social

Læs mere

Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT. Nedturen,

Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT. Nedturen, Af ANNETTE AGGERBECK soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCILDT Nedturen, der rammer alt for mange Det er vigtigt at dele sine erfaringer om depression med hinanden, mener Dorthe Kreutzfeldt og Christina

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart. Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven

Læs mere

TUBAs strategi 2015-2020. Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere

TUBAs strategi 2015-2020. Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere TUBAs strategi 2015-2020 Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere Vision, mission og værdier TUBAs vision: Et samfund, der arbejder på at forhindre, at børn vokser op i hjem, der

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere