Folketinget Finansudvalget Christiansborg, den 24. november 2005

Transkript

1 Finansudvalget L 2-7 Bilag 10 Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg, den 24. november 2005 Til lovforslag L 2 Folketinget Ændringsforslag stillet af Socialdemokratiet den 23.november 2005 Ændringsforslagene vil indgå i tillægsbetænkningen Til 8 Økonomi- og Erhvervsministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Erhvervsregulering Tilsyns- og registreringsvirksomhed 11. Konkurrencestyrelsen (Driftsbev.)... F 58,9-422) Af S... ÆF 13,0 - Styrkelse af Konkurrencestyrelsen Erhvervsfremme og byggeri Regionaludvikling og turisme m.v. 01. Regionaludvikling m.v. (tekstanm. 105) (Reservationsbev.)... F 183,7 142,3 423) Af S... ÆF 130,0 - Gang i den regionale udvikling 03. Varslingspuljen... F ) Af S... ÆF 50,0 - Bevillingen anvendes til indsats i lukningstruede brancher og i egne, der udsættes for massefyringer Nummereringen af ændringsforslagene er sket efter finansministerens ændringsforslag nr , Det Radikale Venstres ændringsforslag nr , Socialistisk Folkepartis ændringsforslag nr og Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens ændringsforslag nr

2 Til 9 Skatteministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Forvaltning Skatte- og afgiftsforvaltning 01. ToldSkat (tekstanm. 1, 7, 101, 105 og 106) (Driftsbev.)... F 4.698,4-425) Af S... ÆF 10,0 - Større indsats mod skattesnyd og unddragelser - 2 -

3 Til 11 Justitsministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Fællesudgifter Centralstyrelsen 11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100) (Driftsbev.)... F 33,8-426) Af S... ÆF 5,0 - Kortere sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet 61. Datatilsynet (Driftsbev.)... F 15,4-427) Af S... ÆF 4,0 - Styrkelse af Datatilsynet 428) Af S 62. Uddannelse af offentligt ansatte vagter... F 4,0 - Samme uddannelseskrav for offentligt og privat ansatte vagter Politivæsenet Politi 01. Politiet og anklagemyndigheden m.v. (tekstanm ) (Driftsbev.)... F 7.130,6-429) Af S... ÆF 60,0 - Styrkelse af nærpolitiet (20,0 mio. kr.), landsdækkende konfliktråd (10,0 mio. kr.), regionale centre til bekæmpelse af organiseret kriminalitet (30,0 mio. kr.) 430) Af S 15. Hurtigere straf til kriminelle unge... F 30,0 - Etablering af dages model for myndighedernes behandling af sager 431) Af S 16. Konsekvent og effektiv forebyggelse af kriminalitet... F 10,0 - Styrkelse af lokal kriminalpræventiv indsats - 3 -

4 Kriminalforsorg Kriminalforsorg 03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm ) (Driftsbev.)... F 2.121,3-432) Af S... ÆF 45,0 - Styrket behandling af indsatte (30,0 mio. kr.), bedre arbejdsvilkår for ansatte (15,0 mio. kr.) - 4 -

5 Til 15 Socialministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Individuel boligstøtte Boligydelse til pensionister 01. Boligydelse til pensionister (Lovbunden)... F 6.344,1 35,6 433) Af S... ÆF 19,0 - Afvisning af besparelser på boligstøtten Øvrig individuel boligstøtte 01. Boligsikring (Lovbunden)... F 1.345,8-434) Af S... ÆF 18,0 - Afvisning af besparelser på boligstøtten Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder Byfornyelse 435) Af S 13. Bedre bymiljø... F 35,0 - Indsats for bedre miljø i byerne 436) Af S 16. Forstærket byfornyelse og kvarterløft... F 140,0 - Fremrykning af støttet byggeri, byfornyelse og kvarterløft Øvrige bistandsordninger Særligt udsatte grupper 437) Af S 02. Mere kvalitet i børns dagligdag... F 200,0 - Forstærket indsats mod negativ social arv 438) Af S - 5 -

6 03. Familiepleje for børn med etnisk minoritetsbaggrund... F 50,0 - Tidligere indsats over for udsatte familier 439) Af S 09. Gældsrådgivning... F 50,0 - Der oprettes en offentlig gældsrådgivning Til 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Fællesudgifter Centralstyrelsen 440) Af S 17. Rådet for større patientsikkerhed... F 10,0 - Rådet driver bl.a. indberetningssystemet for utilsigtede hændelser Forebyggelse Forebyggelse 02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (tekstanm. 103) (Reservationsbev.)... F 36,9-441) Af S... ÆF 35,0 - Fedmehandlingsplan (25,0 mio. kr.), tidlig sygdomssporing hos flygtninge og indvandrere (10,0 mio. kr.) Sygehuse m.v Sygehuse 442) Af S 06. National hygiejneplan... F 25,0 - Bedre hygiejne på landets sygehuse 443) Af S - 6 -

7 32. Socialpsykiatri for børn og unge... F 50,0 - Der etableres et socialpsykiatrisk tilbud for børn og unge 78. Initiativer vedr. ældre medicinske patienter (tekstanm. 103) (Reservationsbev.)... F 107,1 10,0 444) Af S... ÆF 160,0 - Forstærket indsats for medicinske patienter 445) Af S 79. Handleplan for gigtpatienter... F 50,0 - Tidligere indsats, hurtigere udredning samt forskning i gigt Tilskud til kommuner m.v Tilskud til kommuner (tekstanm. 100 og 101) 01. Amtskommunerne (tekstanm. 110, 111, 112 og 113) (Lovbunden)... F ,1 451,3 446) Af S... ÆF -270,0 - Nedbringelse af ventetider på smertebehandling (+30,0 mio. kr.), øget mulighed for salg af sygehusmedicin (-300,0 mio. kr.) 11. Kommunerne (tekstanm. 112, 114, 115, 116, 117, 118 og 119) (Lovbunden)... F , ,9 447) Af S... ÆF 735,0 - Gratis måltid for alle børn i dagpasningen (+750,0 mio. kr.), kommunerne pålægges en ordning, hvor frivillig dansk familie kobles med flygtningefamilie (+5,0 mio. kr.), bedre tandpleje for udsatte grupper (+45,0 mio.kr.), afskaffelse af tilskud til pasning af egne børn (-65,0 mio. kr.) 20. Driftstilskud vedr. færger til mindre øer (Reservationsbev.)... F 17,9-448) Af S... ÆF 5,0 - Lavere takster til Samsø, Ærø og Læsø - 7 -

8 Til 17 Beskæftigelsesministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø 449) Af S 03. Forebyggelse af sygefravær... F 25,0 - Indsats mod arbejdsrelaterede lidelser 450) Af S 10. Bedre arbejdsmiljøindsats... F 70,0 - Styrkelse af arbejdsmiljø og sundhedfremme på arbejdspladsen Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse Efterløn 01. Efterløn (Lovbunden)... F ,0-451) Af S... ÆF 300,0 - Bundfradrag i efterlønsordningen Dagpenge ved sygdom 01. Dagpenge ved sygdom (Lovbunden)... F 5.755,0-452) Af S... ÆF -135,0 - Afskaffelse af tilskud til sygesikringen for mindre virksomheder Arbejdsmarkedsservice Aktiv beskæftigelsesindsats 11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige (tekstanm. 19 og 115) (Reservationsbev.)... F 1.935,0-453) Af S... ÆF -30,0 - Finansiering af forstærket arbejdsmarkedsindsats for indvandrede, jf. ændringsforslag til ) Af S - 8 -

9 60. Voksenlærlinge... F 150, flere voksenlærlinge, primært inden for sundheds- og plejesektoren 71. Jobrotation (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)... F ) Af S... ÆF 100,0 - Opprioritering af kompetencegivende uddannelse og jobrotation Aktiv arbejdsmarkedspolitik m.v. 02. Servicejob (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)... F ) Af S... ÆF 50,0 - Styrkelse af indsatsen over for ledige seniorer Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 21. Forsøgsordninger på beskæftigelsesområdet (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)... F ) Af S... ÆF 10,0 - Udvikling af vinterbyggeri - 9 -

10 Til 18 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Asylansøgere Udgifter vedrørende asylansøgere 458) Af S 07. Uafhængigt klagenævn... F 35,0 - Nævnet behandler klager vedr. familiesammenføring Integration Introduktionsprogram og danskundervisning 459) Af S 10. Reserve til udmøntning af forslag om kontanthjælp i stedet for starthjælp og introduktionsydelse... F 325,- - Arbejdsrettet integration kombineres med anstændig ydelse 460) Af S 11. Indsats for sent ankomne unges uddannelse... F 15,0 - Undervisningstilbud til årige flygtninge og indvandrere 461) Af S 15. Uddannelsesindsats vedrørende religiøs formidling... F 4,0 - Oprettelse af universitetsuddannelse i islam, introduktionskursus til udenlandske religiøse forkyndere Indsats vedr. integration på arbejdsmarkedet 15. Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere og flygtninge (tekstanm. 1, 105 og 107) (Reservationsbev.)... F 31,7-462) Af S... ÆF 30,

11 Isbryder, føl- og tovholderordninger, finansieres over arbejdsmarkedsrammen, jf. ændringsforslag til Øvrige integrationsinitiativer m.v. 01. Tilskud vedrørende indvandrere og flygtninge (tekstanm. 1 og 107) (Reservationsbev.)... F 16,9-463) Af S... ÆF 15,0 - Forstærket indsats mod tvangsægteskaber og overgreb 464) Af S 06. Forskning og videndeling vedr. integration... F 20,0 - Forskning i, hvordan indvandrerkvinders isolation brydes og støtte til foreningsaktiviteter

12 Til 19 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Forskningsinstitutioner (tekstanm. 157) Særlige Forskningsinstitutioner 465) Af S 06. Bidrag til Arktisk Universitet (U-Arctic)... F 4,0 - Støtte til nyt virtuelt arktisk universitet Kompetence og teknologi Udvikling af kompetence og teknologi m.v. (tekstanm. 7) 01. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. (tekstanm. 157)... F 622,5-466) Af S... ÆF 50,0 - Øgede bevillinger til innovationskonsortie-/centerkontraktordninger

13 Til 20 Undervisningsministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Administration m.m Centralstyrelsen 467) Af S 12. Uddannelsesgaranti... F 350,0 - Alle unge skal have 12 års uddannelsesgaranti 468) Af S 13. Flere unge med videregående uddannelse... F 495,0 - Mindre frafald og hurtigere gennemførelse af studie Grundskolen Folkeskolen m.v. 469) Af S 03. Styrkelse af folkeskolen... F 650,0 - Bevilingen anvendes til styrkelse af faglighed, forsøg, forskning m.v., jf. udspillet "En ambitiøs og fælles folkeskole" Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse (tekstanm. 170) Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 470) Af S 06. Styrkelse af voksenuddannelse... F 400,0 - Livslang læring gennem voksenuddannelse

14 Til 21 Kulturministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Fællesudgifter Centralstyrelsen 23. Forskellige tilskud (tekstanm. 190) (Reservationsbev.)... F 8,2-471) Af S... ÆF 40,0 - Tilskud til kunst i boligforeninger (20,0 mio. kr.), støtte til kvalitetsbetonede computerspil (10 mio. kr.), sikring af industrikulturen (10,0 mio. kr.) 472) Af S 56. Styrkelse af medier... F 30,0 - Anvendes primært til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer 473) Af S 73. Forskning i kultur... F 5,0 - Forskning i kulturpolitikkens muligheder og begrænsninger Skabende og udøvende virksomhed Støtte til kunstnere, forfattere mv. 55. Designpolitiske initiativer (Reservationsbev.)... F 10,2-474) Af S... ÆF 10,0 - Styrkelse af dansk design Musik 475) Af S 02. Produktion og talentudvikling styrkes... F 20, Teater 476) Af S 02. Teaterpulje... F 20,0 - Styrkelse af børneteatre og flere turnéforestillinger

15 - 15 -

16 Idræts- og fritidsfaciliteter Idræts- og fritidsfaciliteter 477) Af S 06. Reserve og initiativer på idrætsområdet... F 5,

17 Til 22 Kirkeministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Fællesudgifter Centralstyrelsen m.v. 478) Af S 80. Styrket offentlig debat om kirkens fremtid... F 2,0 - Anvendes til analysearbejde, debatmøder, opsamling til temakatalog m.v

18 Til 23 Miljøministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Miljøbeskyttelse Øvrige miljøforanstaltninger 479) Af S 01. Naturreform... F 150,0 - Opfølgning på Wilhjelmsudvalgets og Adgangsudvalgets rapporter 480) Af S 02. Nationalparker... F 50,0 - Midlerne anvendes til reel etablering af nationalparker 04. Den grønne Fond... F ) Af S... ÆF 10,0 - Styrkelse af den folkelige forankring af miljøpolitikken 482) Af S 08. Indsats mod kemikalier... F 15,0 - Forstærket indsats mod farlige kemikalier Vandforsyning 483) Af S 03. "Vandpakke"... F 45,0 - Skærpet beskyttelse af det danske drikkevand

19 Til 24 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning Fødevarer og husdyrforhold 10. Pulje til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner (Reservationsbev.)... F ) Af S... ÆF 50,0 - Etablering af madordninger og markedsføring af økologiske fødevarer

20 Til 27 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Forbrugerforhold Forbrugerbeskyttelse og oplysning 01. Forbrugerstyrelsen (tekstanm. 2) (Driftsbev.)... F 70,5-485) Af S... ÆF 7,0 - Styrkelse af Forbrugerstyrelsen 15. Forbrugerrådet... F 14,2-486) Af S... ÆF 5,0 - Styrkelse af Forbrugerrådet Fødevarer og husdyrforhold Fødevarer og husdyrforhold (tekstanm. 1, 3 og 102) 01. Fødevarestyrelsen (tekstanm. 103 og 107) (Statsvirksomhed)... F 506,0-487) Af S... ÆF 65,0 - Bedre fødevaresikkerhed og mere fødevarekontrol

21 Til 28 Transport- og Energiministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Fællesudgifter Centralstyrelsen 11. Pulje til sikkerhed og bedre kapacitet (Anlægsbev.)... F 17,9-488) Af S... ÆF 50,0 50,0 Bedre sikkerhed for cyklister. Forslaget finansieres ved at forøge anlægspuljen med 50 mio. kr. 64. Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.)... F 114,1-489) Af S... ÆF 150,0 - Lavere takster i den kollektive trafik Vejtrafik Veje 490) Af S 22. Større sikkerhed i trafikken for børn og ældre.f 5,0 - Øget fokus på udsatte trafikanter 491) Af S 23. Pulje til fremme af trafiksikkerhed og trafikmiljø... F 20,0 - Bedre trafikadfærd i kommunerne 492) Af S 24. Støjpulje... F 100,0 - Etablering af støjskærme, anvendelse af støjsvag asfalt m.v

22 Til 35 Generelle reserver B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Reserver mv Reserver mv. 03. Reserver til højt prioriterede områder... F 835,0-493) Af S... ÆF 500,0 - Mere tid til pleje og omsorg på ældreområdet 494) Af S 08. Driftsstøtte til Kaospiloterne... F 5,0 - Kaospiloterne tilbage på finansloven 495) Af S 80. Besparelser ved mere effektiv studieafslutning.f -500,0 - Kortere og mere effektive studieforløb 496) Af S 81. Reserve til takststop... F 500,0 - Stop for stigning i brugerbetaling 497) Af S 82. Massiv indsats på ghettoområdet... F 40,0 - Initiativer til modvirkning af ghettodannelse

23 Til 38 Skatter og afgifter B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- Skatter på indkomst og formue Personskatter 01. Personskatter (tekstanm. 100 og 101)... F ,6 498) Af S... ÆF ,0 Loft over indbetalinger på pensionsordninger (3.000 mio. kr.), ophævelse af rabat på beskatning af aktieoptioner (75,0 mio. kr.), ophævelse af dobbeltbeskatningsaftaler med Spanien og Frankrig (225,0 mio. kr.) Selskabsskatter m.v. 01. Indkomstskat af selskaber... F ,0 499) Af S... ÆF - 200,0 Bedre ligning af transnationale selskaber

24 S o c i a l d e m o k r a t i e t s b e m æ r k n i n g e r B e m æ r k n i n g e r Til nr. 422 Regeringens Konkurrenceredegørelse fra 2002 viser, at der er behov en stærkere konkurrenceindsats til fordel for danske forbrugere og udvikling af virksomhederne. Konkurrencerådets analyser tyder på, at konkurrencen i Danmark ikke er så høj som i resten af Europa. Forbrugerpriserne, renset for afgifter, er fortsat højere i Danmark end i andre lande. Konkurrencestyrelsen slår fast, at intet tyder på, at kvaliteten af danske fødevarer, forbrugsartikler, langvarige forbrugsgoder eller tjenesteydelser er højere end i vores nabolande, og at det skulle kunne forklare det højere danske prisniveau. Socialdemokraterne vil øge bevillingen til Konkurrencestyrelsen med 13 mio. kr., bl.a. for at få afdækket konkurrencen på fødevareområdet. Revisionen af konkurrenceloven forstærker behovet for en styrkelse af konkurrencemyndighederne, så lovens intentioner kan realiseres. Til nr. 423 Regeringens konsekvente nedprioritering af regional- og turismepolitikken har ført til forringede vilkår for regioner, der ikke fungerer i tæt fysisk samspil med København og Århus. Socialdemokraterne mener, at hele Danmark skal have udbytte af mulighederne i videnssamfundet. Den kommende reform af den kommunale struktur bør indeholde hensynet til en hensigtsmæssig udvikling i den regionale erhvervspolitik. Med større regioner og kommuner bliver der mulighed for at samtænke den regionale erhvervspolitik og effektivisere den regionale erhvervsservice, som mange virksomheder har stor glæde af. Det er vigtigt, at fremtidens regionale niveau bliver i stand til at bidrage til en bred erhvervsudvikling i samarbejde med regionens kommuner. Det er paradoksalt, at jo mere globaliseret verden bliver, desto større bliver behovet for et skarpt fokus på regionale og lokale forhold. Det gælder ikke mindst for erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. Flere og flere af de politisk bestemte forhold, der kan styrke er

25 hvervslivets konkurrencemuligheder, ligger på regionalt niveau og kræver et tæt samspil mellem mange politikområder. For Socialdemokraterne er det vigtigt, at den regionale erhvervspolitik tænkes bredt, så elementer som arbejdsmarkedspolitik, infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation står centralt. Her skal stat, regioner, udkantsområder og kommuner spille sammen både om organisation og økonomi i udviklingen af vidensvirksomheder overalt i landet. Derfor prioriterer vi den regionale erhvervspolitik via en opfølgning med 100 mio. kr. af erhvervsredegørelserne for Jylland/Fyn, Storstrøm/Vestsjælland og Bornholm, ligesom vi ønsker en forstærket indsats i forhold til den regionale turismeudvikling. Til dette afsættes yderligere 30 mio. kr. Til nr. 424 Varslingspuljer skal opprioriteres, og der afsættes 50 mio. kr. til indsats i lukningstruede brancher og i egne, der udsættes for massefyringer. Til nr. 425 Skattesnyd og unddragelse er kriminalitet og et brud på de normer og værdier, som skal holde vores velfærdssamfund sammen. Politiet og ToldSkat gør et stort arbejde for at komme til bunds i de ofte meget omfattende skattesager. Alligevel er det ikke nok. Regeringen udsætter ToldSkat for voldsomme besparelser. Skattespekulationen udvikler sig. Den bliver mere raffineret og har med globaliseringens udbredelse også fået en international dimension. Der er behov for at forstærke indsatsen mod skattesnyd og -unddragelse. Samarbejdet mellem ToldSkat og politiet skal styrkes, og begge skal tilføres flere ressourcer til denne opgave. Ligeledes skal indsatsen forstærkes over for den organiserede kriminalitet, der står bag indsmugling af varer, som videresælges ulovligt i landets kiosker, butikker og hoteller. Siden regeringen tiltrådte, har ToldSkat været ramt af voldsomme besparelser. Resultatet er bl.a., at planlagte kampagner og den generelle indsats mod smuglervarer og anden svindel i de mindre butikker, halter. Indsmuglingen af varerne er organiseret, og det er helt uacceptabelt, at regeringens besparelser gør livet lettere for de organiserede kriminelle. Det skal ændres

26 Til nr. 426 Siden 1976 har Erstatningsnævnet på statens vegne ydet erstatning til ofre for forbrydelser. De forbrydelser, nævnet yder erstatning og godtgørelse for, er navnlig vold, voldtægt, røveri og manddrab eller forsøg herpå. Som offer for en forbrydelse har man således krav på erstatning men også mere end det. Man har krav på en anstændig behandling. I dag er sagsbehandlingstiden for lang. Ofre for kriminalitet venter måneder på at få deres ansøgning om erstatning behandlet, vel og mærke efter en opslidende retssag. Regeringen har flere gange skåret i bevillingen til Erstatningsnævnet. Det er uværdigt. Regeringen har efter lang tids debat forpligtet sig til at mindske sagsbehandlingstiden. Men også her er der behov for et sporskifte i den førte politik. Ventetiden skal helt væk. Er man offer for en forbrydelse, skal man kunne få sin ansøgning om erstatning behandlet med det samme. Til nr. 427 Datatilsynet har i de senere år fået stadig flere opgaver bl.a. som følge af informationssamfundets mange muligheder for registrering, informationsindsamling og samkøring af data. Dertil kommer en række nye internationale opgaver. Behovet for at sikre borgernes retssikkerhed og privatliv i forlængelse af ovenstående vil fremover være stigende. Derfor foreslår vi, at bevillingerne til Datatilsynet genoprettes. Til nr. 428 I masser af offentlige institutioner udøver offentligt ansatte vagtvirksomhed. Det paradoksale er, at de ikke er omfattet af de uddannelseskrav, der er pålagt private vagter. Arbejdet og de situationer, der skal håndteres, er de samme, og behovet for uddannelse er til stede. Socialdemokraterne foreslår derfor, at det uddannelseskrav, der har eksisteret siden 1987 til privat ansatte vagter, udvides til at omfatte offentlig ansatte vagtfunktionærer. Til nr. 429 En væsentlig del af ungdomskriminaliteten kan forbindes med unge, som bor i belastede boligområder. Desværre har regeringen også svigtet her. Der er behov for et ekstraordinært løft til de mest belastede boligområder. Nærpolitiet skal styrkes, da politiets tilstedeværelse og engagement i lokalsamfundene forebygger kriminalitet. Nærpolitiets indsats skal målrettes, så nærpolitiet prioriteres internt i politiets organisation og ikke er genstand

27 for manglende kontinuitet i bemandingen. Nærpolitiet skal sikres fast tilknyttet personale med kendskab og kontakter i områderne, som er til stede i de tidsrum, hvor problemerne ofte opstår. Nærpolitiet skal indgå i et tæt samarbejde med lokalsamfundenes øvrige netværk for herigennem at sikre en mere effektiv forebyggelse af kriminaliteten i de nedslidte boligområder. Konfliktråd er et supplement til den sædvanlige retsforfølgning og frivilligt for offer og gerningsmand. Formålet er, at ofre for kriminalitet kan få løst op for deres angst, vrede og irritation og få en tryggere hverdag. Desuden er målet at lade gerningsmænd tage ansvar for deres handlinger og sætte sig i ofrenes situation for på den måde at modvirke senere kriminalitet. Forsøgsordningen blev iværksat i 1994 og har været en stor succes. Alle involverede partere har i en nylig evaluering udtrykt tilfredshed med forsøgene. Ofrene fremhæver muligheden for at udtrykke egen oplevelse af forbrydelsen. Bearbejdelsen af angst og vrede har givet en større tryghed i hverdagen. Det samme gælder muligheden for at modtage en undskyldning, og oplevelsen af at se gerningsmanden forstå offerets situation. Socialdemokraterne vil gøre konfliktrådsordningen permanent og landsdækkende, så ofre for forbrydelser uanset bopæl får lige muligheder for at benytte sig at konfliktrådene. Politiet gør en stor indsats i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet bl.a. med det Nationale Efterforskningsstøttecenter, NEC. Også mange kommuner gør en stor indsats, men flere står magtesløse over for det sociale bedrageri, skatteunddragelse og økonomiske kriminalitet. Årsagerne er mange. De kriminelle kan have tilholdssted i én kommune og bopæl i en anden. Kriminalitetsformerne er nu så veludviklede, at den kommunale sagsbehandling ofte ikke længere er nok, hverken fagligt eller i omfang. Samtidig er der eksempler på, at sagsbehandlere - forståeligt nok - lader sagskomplekser ligge af hensyn til sig selv og familiens tryghed. Vi vil etablere en række nye regionale indsatscentre til bekæmpelse af organiseret kriminalitet for at sikre en mere effektiv regional koordinering af myndighedernes arbejde. For at understøtte det kommunale arbejde med kompliceret kriminalitet skal det være muligt for regionens kommuner at overdrage sagsbehandling til centrene, når der er mistanke om organiseret eller rockerrelateret kriminalitet. I dag eksisterer der under rigspolitichefen såkaldte Regionale Efterforskningsstøtte Centre. Ressourcerne herfra fordeles til de nye regionale indsatscentre. Til nr. 430 Sagsbehandlingstiden for sager om kriminalitet begået af unge mellem 15 og 17 år skal reduceres væsentligt. Tiderne er for lange, og det strider mod basale samfundsinteresser og

28 hensynet til den enkelte unge, at kriminelle unge, inden de modtager dom for allerede begået kriminalitet, ofte har begået ny og omfattende kriminalitet. Derfor skal der etableres en såkaldt dages-model for myndighedernes behandling af sager. Politiet skal have 30 dage til at bringe sagen for domstolene, som har maksimalt 20 dage til at afsige dom. De sociale myndigheder skal inden 20 dage følge op på den foreløbige handlingsplan, som de i dag skal udarbejde senest syv dage, efter den unge kriminelle er identificeret af politiet. Kriminalforsorgen får 10 dage til at iværksætte afsoning eller samfundstjeneste. Og de sociale myndigheder får 10 dage til at få placeret den kriminelle unge på eksempelvis en sikret institution. I forlængelse heraf ønsker Socialdemokraterne at forstærke indsatsen over for de mest kriminelle unge. Enkelte af de meget kriminelle unge kan ikke rummes i den såkaldte Ungdomssanktion. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at ungeafdelingen på Ringe Statsfængsel udbygges med det nødvendige antal pladser. Til nr. 431 Desværre prioriterer alle kommuner ikke SSP-samarbejdet lige højt. Ikke alle steder har politi, skole og sociale myndigheder forstået, at jo tættere de samarbejder, jo bedre bliver resultaterne. Samtlige kommuner skal derfor forpligtes til at etablere et kontinuerligt SSPsamarbejde hvor skoler, politi og sociale myndigheder løbende kan drøfte initiativer, der kan sikre, at unge ikke havner i kriminalitet. Den lokale kriminalpræventive indsats skal forbedres ved et tættere samarbejde mellem politi og politikredsens kommunale sociale myndigheder. I landets politikredse påbegyndes derfor projekter med ansættelse af tværkommunale medarbejdere fra politikredsens kommunale socialforvaltninger. Målet er at sikre en tidligere og mere effektiv forebyggelse af ungdomskriminalitet og en hurtigere og mere præcis reaktion over for unge på vej ud i problemer. Erfaringerne er gode - det tætte fysiske samarbejde betyder, at den unge og dennes familie oplever samarbejdet mellem myndighederne som mere omfattende og alvorligt. Samarbejdet i politikredsenes lokalnævn skal fornyes og udvides. I mange lokalsamfund findes der et væld af ressourcepersoner der - populært sagt - ved, hvad og hvornår det sker i lokalsamfundene. En viden, som ofte først når myndighederne, når det er for sent. Derfor skal lokalsamfundenes netværk involveres langt kraftigere. De skal suppleres med en række udadvendte aktiviteter, informere borgerne om eventuel kriminalitet i lokalsamfundet, dens karakter, strategi for dens forebyggelse og begrænsning og resultater heraf. Til nr

29 Vi vil sikre, at de indsatte får bedre muligheder for at fortsætte en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. En meget stor del af de indsatte i Kriminalforsorgen har udover kriminalitet også problemer med et omfattende alkohol- og narkomisbrug. En betingelse for en mere succesfuld behandlingsindsats er derfor, at behandlingen mod alkohol- og narkomisbrug styrkes. Der skal derfor sikres en egentlig behandlingsgaranti mod dette misbrug. Samtidig skal de indsattes muligheder for at modtage undervisning under afsoning forbedres. Antallet af undervisningstilbud skal udvides, så der sikres reelle muligheder for bl.a. at færdiggøre grundskolen og forberede sig til en kompetencegivende ungdomsuddannelse. For at forhindre indsattes tilbagefald til kriminalitet skal der sikres et bedre udslusningsforløb. Kriminalforsorgen i Frihed spiller her en vigtig rolle som tilsynsførende, som kontaktperson og vejleder for et nyt og kriminalitetsfrit liv for tidligere indsatte. Men ressourcerne til arbejdet i Kriminalforsorgen i Frihed er for få og skal derfor styrkes. Arbejdet her er afgørende for endelig succes med Kriminalforsorgens samlede arbejde for færre gengangere i vore fængsler og dermed færre ofre for kriminalitet. En alvorlig konsekvens af det kaos regeringen har skabt i Kriminalforsorgen er, at arbejdsforholdene for de ansatte er voldsomt forværret. Antallet af tilfælde af vold, trusler og overfald mod ansatte i Kriminalforsorgen er i de senere år steget dramatisk. Samtidig er risikoen for førtidspensionering i en alt for tidlig alder, mange gange større end for gennemsnittet af lønmodtagere. Det er en uholdbar udvikling. Ansatte i Kriminalforsorgen er krumtappen i det succesfulde projekt, straf og afsoning helst skulle være. Der er behov for, at give de ansattes arbejdsmiljø et generelt løft og samtidig sikre en ambitiøs efteruddannelsesstrategi, som grundlaget for en ny Kriminalforsorg ude af kaos. Til nr. 433 og 434 Regeringen har foreslået omfattende besparelser på såvel pensionisternes boligydelse som på lavtlønnedes boligsikring. Besparelsen er på 37 mio. kr. i 2006, men vil være stigende de kommende år. Det er meget vanskeligt at forstå, hvad regeringen har gang i. Den fremlægger et finanslovsforslag med et forventet overskud på 40 mia. kr. - og så vil den spare på boligstøtten til de dårligst stillede i samfundet. Socialdemokraterne afviser blankt regeringens besparelse. Til nr

30 I disse år stiger miljøproblemerne i vores byer ikke mindst på grund af stigende luftforurening fra dieselbilernes udledning af partikler. Samtidig mangler der i mange byer bynær skov samt grønne åndehuller med mulighed for naturoplevelser og selvudfoldelse - ikke mindst til glæde for byens børn. Derfor afsætter Socialdemokraterne 35 mio. kr. til et bedre bymiljø. Pengene skal blandt andet benyttes til en indsats imod dieselbilernes partikelforurening, oprettelse af grønne åndehuller i byerne samt bedre forhold for cyklister. Til nr. 436 De seneste års enorme nedskæringer af byfornyelsen er på alle måder urimelige. Der skal fortsat løftes massive opgaver. Mange mennesker bor i dag i boliger uden tidssvarende installationer som toilet og bad, og flere steder er der heller ikke taget tilstrækkeligt højde for div. miljøhensyn. Derfor afsætter Socialdemokraterne en samlet ramme på 140 mio. kroner til fremrykning af støttet byggeri, byfornyelse og kvarterløft. Fremtidens bystruktur skal være bæredygtig. Både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Socialdemokraterne ønsker sunde, oplevelsesrige og mindst muligt miljøbelastede boliger og byer. Derfor afsættes 3 mio. kr. af de samlende midler til byfornyelse og kvarterløft til videreudvikling af vore bygninger og byer hen i mod bæredygtighed. Til nr. 437 Daginstitutionerne spiller en afgørende rolle i bruddet med den negative sociale arv. Nogle institutioner har flere og større udfordringer end andre. Ofte har disse daginstitutioner også en stor personaleomsætning, dårlige faciliteter, flest ufaglærte og vanskeligst ved at tage hånd om de mest sårbare børn. Alle børn skal have ret til pædagogiske tilbud af høj kvalitet og dermed opnå de samme muligheder for en god start på livet. Derfor vil vi afsætte flere midler til en forstærket indsats mod den negative sociale arv. Midlerne skal målrettes institutioner med de største udfordringer. Der afsættes også flere midler til et generelt kvalitetsløft i daginstitutionerne. Det handler ganske enkelt om flere hænder i vores børns dagligdag. Socialdemokraterne vil afsætte 750 mio. kr. over tre år til bekæmpelse af den negative sociale arv og et generelt kvalitetsløft af daginstitutionerne. 200 mio. kr. udmøntes i 2006 og skal ses på baggrund af regeringens meget beskedne initiativ. Til nr

31 Andelen af børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, er ca. 1 pct. Andelen af anbragte børn med etnisk minoritetsbaggrund er lidt mindre end andelen af anbragte danske børn. Der er imidlertid forskelle i anbringelseandelen, når der tages højde for alder. Tallene tyder på, at der ikke ydes en tilstrækkelig indsats i forhold til de mindre børn med etnisk minoritetsbaggrund. Tallene tyder også på, at de manglende tidlige anbringelser betyder flere anbringelser blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Med andre ord er der behov for en mere målrettet indsats på et tidligere tidspunkt. Vi foreslår en 3 punktsplan: 1) Der skal arbejdes målrettet med rekruttering af familieplejere, der kan modtage børn med anden etnisk baggrund. Det gælder både familier med dansk baggrund og familier med minoritetsbaggrund. 2) Der skal udarbejdes landsdækkende uddannelsestilbud til familieplejere, der modtager børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. 3) Der skal udarbejdes kurser til socialarbejdere og andre professionelle, der arbejder med udsatte familier med etnisk minoritetsbaggrund. Både for at opkvalificere det sociale arbejde, men også for at bryde den berøringsangst, der måske findes på dette område. Der afsættes 100 mio. kr. over to år 50 mio. kr. i til en tidligere indsats overfor udsatte familier samt en forstærket indsats overfor børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Til nr. 439 Offentlig og privat gæld er i dag en af de største udfordringer på det socialpolitiske område. 44 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere er forgældede, og for de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere har knap 60 pct. gæld til det offentlige. Gæld fastholder mennesker i fattigdom og kan i sig selv virke forhindrende i forhold til at komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked. I stedet for at betragte gæld som et udelukkende privat anliggende, bør det offentlige i højere grad påtage sig forpligtelser til at rådgive og hjælpe folk med dybe og socialt nedbrydende privatøkonomiske problemer. Vi foreslår derfor, at der oprettes en offentlig gældsrådgivning. Rådgivningen skal ses som forløberen til egentlig gældssanering, hvor målet er, at folk svarer deres gæld og undgår at komme så langt ud, at sanering er nødvendig. Rådgivnin

32 gen skal delvis finansieres ved, at kreditudbydere bidrager, sådan som det kendes fra spiludbydere. Der afsættes i alt 50 mio. kr. Til nr. 440 For at forbedre patientsikkerheden på de danske sygehuse foreslår vi oprettet et Råd for større patientsikkerhed. Rådet skal bl.a. stå for driften af indberetningssystemet for utilsigtede hændelser og udvikle metoder til at rette op på de brister i patientsikkerheden, som indberetningerne viser. Derudover skal Rådet for større patientsikkerhed have samme rådgivende og formidlende og forskende karakter som Rådet for større færdselssikkerhed. Til nr. 441 Gennemførelse af en national handlingsplan til bekæmpelse af fedme. Der skal bl.a. gives sygesikringstilskud til overvægtige børn og unge mellem 0-18 år, der søger diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister. Socialdemokraterne ønsker en tidlig sygdomssporing og tidlig relevant behandling af sygdomme hos flygtninge, indvandrere og familiesammenførte fra tredjeverdenslande som anbefalet af Sundhedsstyrelsen 1. Alle, der kommer til Danmark fra højrisikoområder, skal tilbydes en lægelig undersøgelse, der som minimum indeholder undersøgelse af hjerte og lunger samt en blodprøve, der undersøges for sygdomme som leverbetændelse, hiv/aids, tuberkulose m.v. Til nr. 442 Vi vil sætte en stopper for uhygiejnen på landets sygehuse. Op til mennesker årligt pådrager sig en infektion, når de ligger på sygehuset. Det kan få fatale konsekvenser for patienterne og koster samfundet dyrt. Vi foreslår en national hygiejneplan på landets sygehuse. Planen skal indføre standarder for hygiejnen og rette fokus mod rengøring og rutiner. 1 Sundhedsstyrelsen: Redegørelse for sundhedsbetjeningen af flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, hvad angår smitsomme sygdomme

33 Til nr. 443 Et stigende antal børn og unge har problemer, der berører det psykiatriske område. Der kan være tale om børn og unge, der har psykosociale problemer, børn og unge med psykiske lidelser samt en gruppe af børn og unge, der befinder sig i en gråzone mellem de to områder. Ventetiden på udredning er så lang, at problemerne ofte vokser sig større i ventetiden. Vi ved, at der i dag befinder sig børn og unge på venteliste på det psykiatriske område, og at tallet desværre er stigende. Ventetider på mellem 10 måneder og 1½ år er ikke ualmindelige. Og det er ganske enkelt uacceptabelt. For at opnå en hurtig udredning og tilsvarende hurtig iværksættelse af den rigtige behandling, foreslår vi etableret et socialpsykiatrisk tilbud til børn og unge. Konkret skal der nedsættes tværfaglige teams af børn og unge sagkyndige. Til nr. 444 Patienter med medicinske diagnoser som fx rygerlunger, demens og diabetes har ikke haft den store gavn af ventelisteindsatsen. Socialdemokraterne vil tilføre det medicinske område flere ressourcer, så trængte afdelinger kan opnormeres/moderniseres og nye, forbedrede behandlingsmetoder samt mere effektiv medicin tages i brug. Til nr. 445 Ca mennesker i Danmark har gigt, og mange af dem lever med kroniske smerter og forringet livskvalitet. Der er stort behov for tidligere indsats, hurtigere udredning og mere forskning i behandling af gigt. Til nr. 446 Socialdemokraterne vil nedbringe ventetiderne på smertebehandling mennesker herhjemme lider af kroniske smerter. Ventetiden på smertebehandling vurderes i skrivende stund at være op til 2½ år for nogle patienter. Socialdemokraterne ønsker at få klarlagt, hvordan ventetiden kan nedbringes og få sat de nødvendige initiativer i værk. Der er i dag ganske begrænsede muligheder for at patienter kan købe medicin direkte fra hospitalerne i forbindelse med udskrivelse. Hvis disse regler liberaliseres er der ganske store besparelser at hente på medicintilskud

34 Til nr. 447 Ældre og socialt udsatte grupper har ofte tandproblemer og får ikke altid den nødvendige behandling og tandpleje. Socialdemokraterne vil give kommunerne mulighed for at tilbyde deres ældre og socialt udsatte borgere offentlig tandpleje. Et sådant tilbud vil rette op på den markante sociale ulighed på tandområdet og begrænse skadesvirkningerne af langvarigt manglende tandpleje hos disse befolkningsgrupper. Mennesker, der rammes af aggressiv paradentose, risikerer allerede i en ung alder at miste deres tænder. Det er invaliderende og en stor økonomisk belastning for den enkelte - behandlingen er ikke tilskudsberettiget. Vi vil indfase et offentligt tilskud via sygesikringen til behandling af aggressiv paradentose. Kostvaner fastlægges tidligt i livet. Børns indlæring og fysiske udvikling er afhængig af sund kost hver dag. Vi kan konstatere, at overvægt og fedme er et stigende problem i Danmark. 30 pct. af danske børn er overvægtige. Forkert ernæring vil også give følgesygdomme som voksen og har desværre ofte en social slagside. God og ernæringsrigtig mad til alle børn i dagpasningen over hele landet er et naturligt sted at starte. De steder, hvor der er i forvejen er køkkenfaciliteter, vil madlavning i den enkelte børnehave eller vuggestue have et vigtigt pædagogisk sigte. Mad betyder meget for både fysik, indlæring, velfærd og vaner, der måske gælder resten af livet. Vi vil give vores børn et gratis frokostmåltid hver dag i dagpasningen mad, der er ordentligt tilberedt, der smager godt og er sundt. Regeringen har indført en ordning, hvorefter kommuner kan give forældre der passer deres egne børn økonomisk tilskud. Denne tilskudsordning foreslås ophævet. En bedre dialog gerne i form af flere venskaber mellem indvandrere og danskere vil gøre det nemmere for indvandrere at komme ind i vores samfund, få indsigt i og respekt for de værdier, vores folkestyre bygger på. Mange danskere og udlændinge ønsker denne dialog. De er villige til at åbne deres hjem og deres bekendtskabskreds for hinanden men mangler en indgangsvinkel. Derfor bør kommunerne pålægges en ordning, hvor en frivillig dansk familie kobles med hver nytilkommen flygtningefamilie. De danske integrationsfamilier skal ikke have noget formelt ansvar for flygtningefamilierne, men skal fungere som en døråbner og vejleder til det danske samfund og den danske kultur. Til nr. 448 Hvis de mindre øsamfund skal have mulighed for at udvikle sig, er en helt afgørende forudsætning, at transportmulighederne til og fra fastlandet er så gode som muligt. Som situationen er i dag, er færgetaksterne til og fra Samsø, Ærø og Læsø for høje til, at turisme og pendlermulighederne kan udnyttes optimalt. Det ønsker Socialdemokraterne at rette op på. Derfor afsættes der i forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejdsgrupper vedrørende transport til de mindre øer en pulje på 5 mio. kr. til lavere takster. Til nr

35 Alt for mange danskere får arbejdsrelaterede sygdomme. F.eks. er dårlig ryg en folkesygdom, som sender mange ud i langvarigt sygefravær, ognogle må permanent forlade arbejdsmarkedet. Socialdemokraterne afsætter 30 mio. kr. til hurtigere udredning og behandling af folk med arbejdsrelaterede sygdomme f.eks. rygproblemer. Stress, udbrændthed og depression er på hastig fremmarch blandt arbejdsrelaterede lidelser. Vi ønsker at styrke arbejdsmiljøforskningen om de psykiske arbejdsmiljøproblemer. Til nr. 450 Arbejdsmiljøet på virksomhederne har en betydelig indflydelse på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. Det danske samfund har oplevet en velstandsstigning gennem de seneste år, så man kunne forvente, at det ville medføre et tilsvarende løft i arbejdsmiljøet og i befolkningens sundhedstilstand. Men det er ikke tilfældet. Arbejdsmiljøet og sundhedstilstanden halter stadig bagefter. Derfor vil et af de områder, der skal sættes yderligere fokus på i de kommende år, være styrkelse af arbejdsmiljø og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Til nr. 451 Vi vil gøre overgangen mellem beskæftigelse, efterløn og pension mere glidende. Ved at give efterlønsmodtagere mulighed for at tjene kroner årligt uden modregning i efterlønnen kan vi på sigt udvide arbejdsstyrken væsentligt

36 Til nr. 452 Det foreslås, at staten trækker sig ud af sygesikringen for mindre virksomheder og overlader det til markedet at løse. Til nr. 453 og 462 Udlændinge, der har mulighed for at arbejde, skal ikke på socialkontoret men på arbejdsmarkedet. Sådan vender vi en bistandsudgift til en skatteindtægt. Og vi får brug for alle hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, i takt med at vi bliver færre i den erhvervsaktive alder. Socialdemokraterne vil forstærke arbejdsmarkedsintegration gennem øget brug af: Isbryderordningen - et midlertidigt løntilskud, der skal få arbejdsløse indvandrere ind på arbejdspladsen. Følordningen - en alternativ vej til et arbejde, der bygger mere på mesterlære end på boglig uddannelse. Tovholderordningen - giver mulighed for, at en erfaren medarbejder, uden det koster virksomheden penge, kan bruge tid og kræfter på at modtage indvandreren på arbejdspladsen. Udover indsatsen i forliget om Flere i arbejde afsættes 30 mio. kr. af arbejdsmarkedsrammen til formålet. Til nr. 454 Vi vil øge mulighederne for ufaglærte ledige på arbejdsmarkedet. En af vejene til mere varig beskæftigelse går for mange over uddannelse og opkvalificering. Vi vil give langt flere voksne mulighed for at erhverve sig en faglært uddannelse. Vi foreslår derfor, at der oprettes 5000 nye voksenlærlinge, primært indenfor sundheds- og plejesektoren. Til nr. 455 Kompetencegivende uddannelse skal opprioriteres, ligesom egentlige jobrotationsordninger skal sikre opkvalificering af såvel ansatte som ledige i virksomhederne

37 Til nr. 456 Socialdemokraterne ønsker at styrke indsatsen overfor ledige seniorer. Vi foreslår, at der indføres et særligt tilskud til kommuner, der ansætter seniorer i ordinære jobs de såkaldte servicejobs. Til nr. 457 Endelig afsætter vi 10 mio. kr. af arbejdsmarkedsrammen til udvikling af vinterbyggeri. Midlerne skal styrke udviklingen af anvendelsen af vejrbeskyttelsessystemer og totalinddækning, således det bliver langt nemmere at bygge, renovere og vedligeholde om vinteren. Sæsonsvingningerne indenfor byggeriet koster samfundet flere hundrede mio. kr. årligt i dagpenge. Øget vinterbyggeri vil kunne medføre betydelige besparelser

38 Til nr. 458 Udlændingelovgivningen er blevet ændret markant og mange gange siden vedtagelsen i Bestemmelserne er vokset i antal og detaljeringsgrad. Mange har svært ved at overskue reglerne og forstår ikke myndighedernes begrundelse fx på et afslag om familiesammenføring. Presseomtale af enkeltsager med afslag på familiesammenføring fra både Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet har ført til fornyet sagsbehandling. Det fremmer ikke den enkeltes retssikkerhed, at presseomtale kan føre til en positiv tilladelse efter to afslag, mens sager af lignende karakter uden presseomtale ikke får yderligere sagsbehandling. Socialdemokraterne vil derfor etablere et uafhængigt klagenævn, som kan behandle og afgøre klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen vedrørende ansøgninger om familiesammenføring. Klagenævnet skal bidrage til en større grad af gennemskuelighed og offentlig indsigt i administrationen af udlændingelovgivningen i modsætning til nu, hvor klagerne behandles af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Til nr. 459 Socialdemokraterne vil kombinere en arbejdsrettet integration med en anstændig ydelse til dem, der ikke kan få arbejde. Introduktionsydelsen og starthjælpen er ikke en hjælp til at komme i gang men en startspærre, som forhindrer udlændinge og deres børn i at blive integreret. Enlige uden børn, par uden børn og par med et barn, som er på integrationsydelse, lever under EU's fattigdomsgrænse. De har ikke råd til kontingenter til idrætsklubben eller aftenskolen, ferie, forsikring, tv-licens eller telefon. Men ikke nok med det; de har ikke råd til tøj, sko og sund mad, som er nødvendigt for et godt helbred. Til nr. 460 De årige flygtninge og indvandrere, der mangler grundlæggende færdigheder og danskkundskaber for at begynde på en ungdoms- eller voksenuddannelse, skal sikres undervisningstilbud. Et intensivt opkvalificerende uddannelsesforløb kan være afgørende for, at de unge får en fremtid på det danske arbejdsmarked. Til nr

39 Vi har i de senere år oplevet en værdimæssig opsplitning af Danmark. Grupper af etniske minoriteter bibeholder eller styrker i enkelte tilfælde et værdisæt, som ikke er i overensstemmelse med vestlige demokratiske værdier. Disse grupper har søgt fællesskab i deres religion. Et fællesskab, hvor de islamiske forkyndere i enkelte tilfælde har bidraget til den kulturelle opsplitning af Danmark. Socialdemokraterne vil ikke finde sig i miljøer, der sætter religion og tradition over loven. Vi ønsker ikke at assimilere herboende muslimer med anden kulturel baggrund end dansk kultur; men vi vil fastholde, at demokrati, frihed og lighed er grundlæggende værdier, som altid skal overholdes i det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at de islamiske forkyndere formår at tolke islam ind i en vestlig kontekst, hvor netop disse værdier er gældende. Socialdemokraterne afsætter 4 mio. kr. til oprettelse af en dansk universitetsuddannelse i islam og introduktionskursus til herboende udenlandske religiøse forkyndere. Til nr. 463 Ét tvangsægteskab er ét for meget. Trods 24-årsreglens indførelse ser vi stadig beviser på, at tvangsægteskaber forekommer og i nogle ulykkelige tilfælde medfører store menneskelige tragedier. Socialdemokraterne ønsker derfor at kriminalisere tvangsægteskaber og i højere grad ruste relevante danske ambassader i udlandet til at hjælpe danske statsborgere, der er ved at blive tvangsgift. Der skal afsættes midler til mere forskning i tvangsægteskabers årsager og omfang og i, hvilke midler der kan bringe tvangsægteskaber til ophør. Socialdemokraterne vil samtidig gennemføre en række sociale foranstaltninger med sigte på at komme tvangsægteskaberne til livs. En relativ stor andel af voldsramte kvinder er af udenlandsk herkomst. Flere af dem fastholdes i voldelige ægteskaber, fordi de frygter at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader deres mand. Socialdemokraterne ønsker at styrke disse kvinders retsstilling i forhold til at få forlænget deres opholdstilladelse, når volden kan dokumenteres. Til nr. 464 Der er et massivt behov for at øge samfundets viden om, hvilke tiltag der gavner integrationen. Allerede i dag ved vi, at kvinderne i indvandrerfamilierne er nøglen til hele familiens integration. Socialdemokraterne ønsker mere forskning i, hvordan kvindernes isolation i de mest traditionelle indvandrerfamilier brydes, så nye normer om uddannelse og beskæftigelse for begge køn og ligestilling mellem kønnene kan sprede sig til næste generation. Samtidig vil Socialdemokraterne støtte foreningsaktiviteter, der fremmer integrationen mellem indvandrere og danskere

40 Til nr. 465 Bidrag til Arktisk Universitet (U-Arctic), der er et samarbejde om videregående uddannelse og forskning i det arktiske område. Til nr. 466 Vidensiværksættere har i dag ikke tilstrækkeligt med muligheder for at skaffe sig tålmodig og risikovillig kapital. Særligt kan det være vanskeligt at skaffe den nødvendige kapital i virksomhedernes opstartsfase, hvor produktet endnu ikke er færdigt. Regeringens idé med iværksætterfonden er rigtig. Ønsket om at skabe en fond med kapital på omkring 500 mio. kr., der skal støtte innovative iværksættere, støttes af Socialdemokraterne. Men spørgsmålet er, om regeringens bevillinger på 25 mio. kr. om året i fire år, er nok til at skabe en fond med tilstrækkelig gennemslagskraft. Usikkerheden forstærkes, når regeringen samtidig sparer på sammenlignelige ordninger som fx centerkontraktordningen. Set i det lys er regeringens initiativ ikke imponerende. For at sikre en større adgang til kapital for nystartede virksomheder samt større adgang til innovationer for små- og mellemstore virksomheder foreslår Socialdemokraterne at øge bevillingerne til innovationskonsortie/centerkontraktordningen. Til nr. 467 Danmark skal være bedst til at give flest børn tilstrækkeligt med kundskaber og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Efter at regeringen har lukket stort set for alle muligheder for skolepraktik, kan mange unge især unge med anden etnisk baggrund ikke gennemføre en uddannelse, hvilket er en stor barriere for en 12-årig uddannelsesgaranti. Det er dog positivt, at regeringen har overtaget vores politik om at belønne virksomheder, der opretter praktikpladser. En større økonomisk gulerod er dog ikke nok. Så længe der mangler praktikpladser, er skolepraktik på områder, der giver beskæftigelse efterfølgende, et nødvendigt supplement. Der er behov for et udviklingsprojekt for at skabe mere dynamiske kvoter, fleksible praktikforløb, kombinationsmuligheder samt best practice fra andre lande. Her er man langt med utraditionelle og internationalt orienterede praktik- og skoleforløb. 10. klassecentre og efterskolerne skal bevares som et tilbud til alle. Men de skal ændres, så de bliver starten på en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejledningen skal styrkes i bro