PLANSTRATEGI & LOKAL AGENDA 21

Transkript

1 PLANSTRATEGI & LOKAL AGENDA 21 Rebild Kommune April 2007

2 byrådets vision Rebild Kommunes beliggenhed i en enestående smuk natur med gode infrastrukturelle forbindelser til såvel regionscenter som det øvrige land udnyttes målrettet til vækst og udvikling af kommunen med respekt for kommunens særlige værdier. Stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og plads til forskellighed er grundlæggende værdier, som gør Rebild Kommune til den mest attraktive bosætnings- og erhvervskommune i området. Rebild Kommune vægter nærdemokrati og borgerinddragelse højt. Effektiv styring og ledelse og en service overfor borgerne, der er kendetegnet ved høj kvalitet og rettidighed i planlægningen, er samtidig centrale mål. Rebild Kommune opleves som en moderne og veldrevet virksomhed, der tiltrækker og fastholder gode, kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere. Januar 2006 indhold Forord 3 Strategi for udviklingen 4 Fremtidig planlægning 8 Vurdering af udviklingen 10 Befolkningsudvikling 10 Byudvikling og bosætning 12 Kultur og fritid 18 Erhverv og turisme 24 Sundhed 30 Lokal Agenda Hidtidig planlægning 40 læsevejledning Planstrategi & Lokal Agenda 21 består af fire dele strategi for udviklingen, fremtidig planlægning, vurdering af planlægningen og hidtidig planlægning. Vi har i arbejdet taget afsæt i vores vision for udviklingen i Rebild Kommune, som ses ovenfor. Vurderingen af udviklingen (s ) ligger til grund for vores strategi for udviklingen, som den er præsenteret på side 4-7. Vurderingen af udviklingen er udarbejdet på baggrund af følgende tilgang: 1. En status der består af: generelle samfundsmæssige udviklingstendenser, udpluk fra nationale og regionale planer og strategier samt lokale aktiviteter, initiativer og faciliteter. 2. Perspektiveringer der giver et bud på lokale udfordringer, muligheder og konsekvenser som følge af forholdene nævnt under pkt.1. Sidst, men ikke mindst foreligger der en beskrivelse af de planer og politikker, vi vil arbejde med de kommende fire år, i afsnittet Fremtidig planlægning side 8-9, mens en liste over hidtidig planlægning kan ses side

3 Rebild Kommune September 2007 PLANSTRATEGI & LOKAL AGENDA 21 Tilpasninger efter offentlig høring Revideret bymønsterkort side 6. Guldbæk Støvring mo Byersted Veggerby da alb org mod Aalborg Ø.Hornum Gerding Sørup Bradsted Kirketerp Askildrup Gl. Skørping Hjedsbæk Suldrup Skibsted Rebild Oplev Skørping Torup Årestrup Hellum ars da Ladelund mo da Bymønster no gh ads und Administrativ hovedby By und ads Landsby rg Korup dh Nysum Mejlby Terndrup mo Ravnkilde St. Binderup rde BælumLille Brøndum rhus mo Ll. Binderup Smidie mod Å Haverslev Siem Svanfolk Solbjerg mod Hobro da Kgs. Tisted Lyngby Store Brøndum Sejlstrup Sønderup ars Dollerup Fræer Gravlev mo Blenstrup Skindbjerg Hjeds Horsens mo dv ibo Mulig placering af nyt Sygehus Himmerland Nørager Grynderup Stenild s mod Århu Rørbæk mod H obro Planstrategi og Lokal Agenda 21 har været offentliggjort i perioden 9. maj til 3. juli 2007 med henblik på at alle interesserede har kunnet fremsende bemærkninger og kommentarer til den fremlagte strategi. Byrådet har på sit møde den 20. september behandlet de indkomne bidrag, hvilket har givet anledning til følgende ændringer af den fremlagte Planstrategi og Lokal Agenda 21: Side 6 Gulgrøn plet på kortet med privat ønske om etablering af en ny by slettes. Ved Haverslev på kortet angives interesseområde for eventuel placering af et Sygehus Himmerland. Anden punkt i tekstafsnittet med overskriften Bymønster i 2. spalte slettes. Side 7 2. spalte, sidste afsnit tilføjes: Vi vil arbejde for at Region Nordjylland etablerer et Sygehus Himmerland ved Haverslev. Side spalte sidste afsnit som fortsætter på side 17 ændres til: Ved Volstrup mellem Nørager og Hobro har en

4 privat lodsejer et ønske om at etablere en ny by med eksklusive parcelhuse, tæt/lav boliger samt kontordomiciler, småbutikker, restaurant, torv, stisystemer mv. i tilknytning til Volstrup Golf Center. Idéen er ikke umiddelbart realisabel som følge af statens bindinger for kommuneplanlægningen. I statens udmeldinger hedder det således, at al byvækst... skal placeres i byzone i eksisterende byer eller direkte i tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund. Ønsket om byudvikling ved Volstrup Golfcenter vil derfor ikke indgå i det videre arbejde med kommuneplanlægningen. Side 21 Som nyt afsnit efter afsnittet Igangværende anlægsprojekter tilføjes et nyt afsnit: Projekter under overvejelse I Terndrup har en projektgruppe taget initiativ til en ombygning, udvidelse, renovering og sammenlægning af Terndrup hallen og Svømmecenter Terndrup for at skabe et aktivitets-, kultur- og idrætscenter, hvor alle interesser i den moderne familie kan tilgodeses på ét sted. I projektet indgår et ønske om at finde nye lokaler til Sundhedscenteret på Terndrup Sygehus, som skal flytte fra de nuværende lokaler i Projektet sætter fokus på: Styrkelse af fællesskabet i familien og lokalområdet ved at samle idrætshal, svømmehal, fitnesscenter, café, selskabslokale, mødelokaler, bibliotek, junior- og ungdomsklub mm i et center. Sundhedsfremme. Behandling/forebyggelse af livsstilssygdomme. Genoptræning i motionscenter kombineret med terapibassinet i svømmehallen. 1. spalte sidste afsnit ændres til: Gennem årene er der etableret flere større kulturarrangementer af fyrtårnskarakter som f.eks. 4. julifesten, Opera i Rebild Bakker, Den Digitale Kunstfestival i Thingbæk Kalkmine og ungdomsfestivallerne Aftryk i Bælum og Udtryk i Øster Hornum.... (ændringer og tilføjelser er markeret med fed kursiv skrift). Side spalte under overskriften Andre kulturelle miljøer ændres til: Udenfor de traditionelle kategorier er der meget aktive kulturelle miljøer omkring fx Kulturkøbmanden i St. Brøndum, Borgerforeningen i Øster Hornum (Katbakken) og Stenild Foredragsforening,... (tilføjelsen er markeret med fed kursiv skrift). Side 31 Under afsnittet Lokale planer og politikker tilføjes følgende afsnit: Som et led i Region Nordjyllands sygehusplan har Regionsrådet besluttet at sygehusfunktionerne i Himmerland skal samles på én matrikel i form af et nybyggeri. Byrådet har modtaget en henvendelse fra Regionsrådet med en opfordring til at Byrådet peger på mulige arealer for placering af et Sygehus Himmerland i Rebild Kommune. Byrådet har på den baggrund peget på, at et Sygehus Himmerland med fordel kan placeres ved motorvejsafkørsel 33 ved Haverslev. Byrådet er således indstillet på i det videre arbejde med Kommuneplan 2009 at indgå i et samarbejde med Region Nordjylland med henblik på at tilvejebringe et planlægningsmæssigt grundlag for projektet. Side spalte første afsnit under overskriften Biologisk mangfoldighed tilføjes følgende: Indsatsen for biologisk mangfoldighed har hidtil været begrænset til indsatser vedrørende kommunale offentlige arealer og naturområder. Der anvendes således ikke pesticider i vedligeholdelsen af arealerne eller i driften af de bortforpagtede arealer. Undtagelser herfra besluttes konkret i Byrådet. (tilføjelsen er fremhævet med fed og kursiv skrift). Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej Støvring tlf raadhus@rebild.dk Hjemmeside:

5 forord Med fremlæggelsen af Planstrategi & Lokal Agenda 21 starter vi på en ny æra i udviklingen af Rebild Kommune i de kommende 12 år. Indadtil er formålet at sætte pejlemærker for udviklingen og at beskrive de skridt, vi vil tage for at skabe den ønskede udvikling. Udadtil er formålet at se vores lokale muligheder og initiativer i en regional sammenhæng og at formidle vores tanker og idéer om, hvordan vi bedst kan bidrage til en udvikling til gavn for hele Region Nordjylland. Med Planstrategi & Lokal Agenda 21 inviterer vi således både alle borgere i Rebild Kommune samt alle vore samarbejdspartnere til dialog og gensidig meningsudveksling om en række emner. Planstrategi & Lokal Agenda 21 er også forløberen for Kommuneplan Kommuneplanarbejdet vil således tage afsæt i den strategi for udviklingen, som vi hermed fastlægger. Da Rebild Kommune er en ny organisation, vil der ved udarbejdelsen af den første kommuneplan være behov for en fuld revision, hvor der skal udarbejdes et nyt grundlag for alle kommuneplanens temaer. Arbejdet med Planstrategi & Lokal Agenda 21 tog sin begyndelse i sommeren I efteråret havde vi i Byrådet en temadag og den 11. december 2006 inviterede vi alle interesserede borgere, foreninger og organisationer til rundbordssamtaler om Planstrategi & Lokal Agenda 21 på Støvring Gymnasium. Planstrategi & Lokal Agenda 21 offentliggøres nu i 8 uger med henblik på at skabe offentlig debat om vore udviklingsmuligheder. Med håbet om en god og konstruktiv debat om Rebild Kommunes udviklingsmuligheder, vil jeg gerne benytte lejligheden til at rette en tak til alle, som har bidraget til arbejdet med Planstrategi & Lokal Agenda 21. På Byrådets vegne Anny Winther borgmester

6 strategi for udviklingen I arbejdet med Planstrategi 2007 har Byrådet udvalgt følgende fire temaer til yderligere behandling på det strategiske niveau: Bosætning i by og på land Erhverv og turisme Kultur, fritid og sundhed Lokal Agenda 21 De væsentligste styrker og muligheder samt svagheder og trusler i vores nuværende situation er samlet op i SWOT-analysen på næste side på baggrund af vurderingen af udviklingen, som findes på side 10 og fremefter. Men først vil vi se på Rebild Kommunes rolle og muligheder i de regionale sammenhænge. Regionale sammenhænge Vores visioner og strategier for Rebild Kommunes udvikling skal bl.a. ses på baggrund af den rolle, kommunen spiller i den nordjyske region. Alle byer og landsbyer i Rebild Kommune er beliggende i et regionalt bynetværk, hvor Aalborg er centrum og den væsentligste drivkraft i den samlede regionale udvikling. Støvring og Skørping med opland orienterer sig mod Aalborg. Nørager og Haverslev med opland har væsentlige forbindelser på tværs mod Aars og Hobro, mens Terndrup, Bælum og Blenstrup med opland i lige så høj grad orienterer sig mod Hadsund som Aalborg. Aalborg udfylder rollen som regionalt center for handel, kultur, forskning, uddannelse, administration osv. i voksende konkurrence med de øvrige storbyer i Danmark. De større oplandsbyer som Støvring, Aars, Hobro og Hadsund er væsentlige centre for bosætning, erhverv, handel, service og er alle beliggende ved højklassede trafikforbindelser. De enkelte byer og lokalsamfund må i stigende grad specialisere sig og spille hver deres rolle i det regionale bynetværk som boligby, erhvervs- og boligby, turisme- og boligby el. lign. Det enkelte lokalsamfunds udviklingsmuligheder og vilkår bestemmes blandt andet af den lokale vilje og evne til at forstå og udnytte egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. hvad er en SWOT-analyse? Analyse af en organisations interne styrker og svagheder samt dens eksterne muligheder og trusler beskrives som en SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats). SWOT-analysens formål er at afklare den situation en organisation befinder sig i, og at undersøge hvilke elementer i omgivelserne der påvirker organisationen. Aars Nibe Viborg Støvring Silkeborg Hobro Aalborg Hadsund Randers Århus Rebild Kommune har med sin placering i Himmerland en stærk tilknytning til Aalborg. Tilknytningen mod syd til det østjyske vækstbånd med Århus som centrum forventes at få voksende betydning for udviklingsmulighederne i Himmerland.

7 SWOT analyse for alle i rebild kommune styrker En af de bedste geografiske placeringer i Nordjylland syd for Limfjorden, i Aalborgs næropland, med gode vilkår for at udbygge relationerne mod nord, syd og sydvest. Gode betingelser for erhvervsudvikling: - et veletableret, internationalt orienteret erhvervsliv, - højt uddannelsesniveau blandt borgerne, - god infrastruktur motorvej, lufthavn, jernbane og statsveje, - nærhed til Aalborg og Aalborg Universitet, Gode betingelser for udvikling af turismen: - Rebild Bakker og Rold Skov, - kulturtilbud, - overnatnings- og bespisningsmuligheder i Rebild. Gode betingelser for øget bosætning: - stor tilgængelighed til mange arbejdspladser inden for kort afstand, - store naturmæssige herlighedsværdier, - et rigt og varieret kulturliv, - et meget aktivt foreningsliv, - gode og aktive byer og landsbysamfund. svagheder Region Nordjylland ligger udenfor det østjyske vækstbånd. For Rebild Kommune betyder det: - stor afhængighed af, at det går godt i Aalborg, - begrænset afsmitning af udviklingen i det østjyske vækstbånd. Rebild Kommunes afgrænsning: - svage interne, kulturelle og historiske bånd mellem nogle dele af kommunen, - forskellige egne og byer i kommunen orienterer sig mod forskellige omegnsbyer. - Støvring er pga. begrænset størrelse, geografisk beliggenhed og af historiske årsager ikke naturlig hovedby i alle sammenhænge og for alle egne af kommunen. Støvring opfattes alene som adminstrativ hovedby. muligheder Udnytte eksisterende virksomheders kompetencer og produktionserfaringer i processen med at omsætte ny viden til nye produkter. Veluddannede borgere som vidensiværksættere. Udbygge turismen og udnytte muligheder i oplevelsesøkonomien baseret på naturkvaliteter og kulturhistorie. Imødekomme efterspørgslen efter bosætningsmuligheder, der hvor vi mærker interessen, og stimulere interessen for bosætning i øvrige byer og landsbyer. Udvikle kompetencer inden for samarbejde, netværksorganisering og privat-offentlige partnerskaber og derigennem skabe vækst og udvikling inden for en lang række felter. Udnytte muligheder for medfinansiering af tiltag til vækst og udvikling fra statslige og europæiske programmer og diverse fonde. Aktiv deltagelse i regionale og mellemkommunale samarbejder. Tilslutning til Aalborg Commitments. Profitere af vækst og udvikling i den østjyske region. trusler Modsætningsforhold baseret på gamle kommunegrænser. Risiko for, at Aalborg taber terræn i storbykonkurrencen. Risiko for, at Aalborg Universitet taber terræn i konkurrencen blandt universiteter. Risiko for mangel på arbejdskraft. Øget udbredelse af livsstilssygdomme. Ressourcepres på den kommunale forvaltning pga. øgede krav og forventninger fra både virksomheder, borgere, brugere og andre myndigheder. Mangel på byggegrunde i forhold til efterspørgslen set i lyset af målet om vækst og udvikling. Mangel på frivillige og opslidning af deres engagement og motivation. Aldring af befolkningen på sigt flere børn og ældre, færre erhvervsaktive.

8 strategi for udviklingen Guldbæk Støvring mo Byersted Veggerby da alb org mod Aalborg Ø.Hornum Gerding Sørup Bradsted Kirketerp Askildrup Gl. Skørping Hjedsbæk Suldrup Rebild Oplev Lyngby Store Brøndum Torup Årestrup Hellum ars da Ladelund mo da gh ads und Korup Administrativ hovedby By rg mo dv ibo Landsby Nørager Grynderup s mod Århu Rørbæk und Privat ønske om etablering af en ny by ads Mejlby Bymønster no dh Nysum Terndrup mo Ravnkilde St. Binderup rde BælumLille Brøndum hus mo Ll. Binderup Smidie mod År Haverslev Siem Svanfolk Solbjerg mod Hobro da Kgs. Tisted Skibsted Sejlstrup Skørping Sønderup ars Dollerup Fræer Gravlev mo Blenstrup Skindbjerg Hjeds Horsens lokale udviklingsmuligheder skal således være helhedsorienteret. Det enkelte bysamfunds rolle i bynetværket tager udgangspunkt i følgende: Bymønster (jf. kortet herover) Stenild mod H obro Bosætning i by og på land Visionen om at være den mest attraktive bosætningskommune i området vil vi basere på en konkret planlægning af vore byer og landdistrikter. Det kalder vi lokale dispositionsplaner. I de lokale dispositionsplaner fokuserer vi på at udnytte og aktivere de konkrete lokale udviklingsmuligheder og potentialer og samtidig respektere bevarings- og beskyttelsesværdige kultur, miljø- og naturværdier i hvert enkelt bysamfund. Vi vil udarbejde lokale dispositionsplaner i en tæt dialog mellem interesserede lokale borgere, politikere samt et tværsektorielt team af kommunale medarbejdere. Tilgangen til de Støvring som administrativ hovedby. Herudover 12 byer, hvor der kan ske egentlig byudvikling. Etablering af en ny by til egentlig byudvikling er under overvejelse. 38 landsbyer, hvor der i begrænset omfang kan ske bosætning inden for landsbyafgrænsningen. Erhverv og turisme Vores geografiske og trafikale placering er attraktiv for virksomheder, der virker såvel på det danske som det internationale marked. Vi vil udnytte vore konkurrencefordele effektivt gennem en målrettet erhvervspolitisk indsats, hvor udvikling af de motorvejs- og bynære arealer er i centrum. Vi vil arbejde aktivt for at få bedre rammebetingelser for erhvervsområderne langs motorvejen, så betingelserne i Nordjylland ligestilles med

9 resten af landet. Samtidig vil vi stille høje æstetiske krav til erhvervsbyggeriet langs motorvejen. Potentialer for vækst ligger i høj grad i mulighederne for udvikling og udvidelser i eksisterende virksomheder. Vi vil derfor støtte op om eksisterende virksomheders evne og potentiale for at skabe arbejdspladser ved at tilegne sig og omsætte ny viden til nye produkter. Både naturgrundlaget og den oprindelige identitet i området omkring Rebild Bakker og Rold Skov er samlet set et potentiale, der kan danne grundlag for turismeerhvervet i langt højere grad end nu. Målrettet og koordineret fælles indsats skal styrke turismens position som et betydende lokalt erhverv, der bidrager positivt til den lokale økonomi. Vi vil arbejde for, at turismeerhvervet indtager sin plads i oplevelsesøkonomien med fokus på natur, kultur, historie, sundhed og oplevelser. Inden for både erhverv og turisme er det centralt, at de fleste indsatser og initiativer skal tages i regi af forskellige regionale samarbejder herunder især Aalborg Samarbejdet og Rold Skov Samarbejdet. Kultur, fritid og sundhed Kultur- og fritidstilbud udgør en væsentlig parameter i det samlede billede af en attraktiv bosætningskommune med gode muligheder for at skabe sociale netværk for den enkelte. Det er samtidig et væsentligt bidrag til et sundt liv. Vi vil arbejde for at skabe moderne og tidssvarende rammer for kultur- og fritidslivet i Rebild Kommune, bl.a. gennem udvikling af nye organisationsformer og partnerskaber på området. Herigennem vil vi stimulere de frivillige indsatser og sikre levedygtighed for en bred vifte af tilbud. De kulturelle fyrtårne er vigtige indsatsområder, som er med til at sætte Rebild Kommune på landkortet. Vi vil sikre grundlaget for videre udvikling af de kulturelle fyrtårne og sikre et decentralt udbud af kultur- og fritidsfaciliteter med udgangspunkt i lokale behov og muligheder. Antallet af indbyggere er ikke afgørende i den sammenhæng det drejer sig i lige så høj grad om omfanget og styrken af det lokale engagement og initiativ. Folkesundheden har mange interessenter. Det kræver derfor en omfattende koordinering på tværs af alle sektorer og i et tæt samarbejde med borgere, institutioner, arbejdspladser, foreningsliv og lokalsamfund at skabe gode rammer og muligheder for et sundt liv for vore borgere. Vi vil etablere de nødvendige fora, der kan sikre samarbejdet om vore borgeres livskvalitet og sundhed. Lokal Agenda 21 Med kommunalreformen overtager kommunerne en stor del af ansvaret for forvaltning af og udvikling i brugen af det åbne land. I Rebild Kommune har vi ansvar for omfattende naturværdier og vandområder af høj kvalitet. Det forpligter! Naturværdierne udgør en væsentlig del af grundlaget for at udvikle attraktive rammer og vilkår for bosætning og turisme. Det er vores arvesølv. Vi vil arbejde for at bevare og udbygge eksisterende naturkvaliteter og for at beskytte grundvandet, så disse ressourcer sikres for fremtidige generationer. Udfordringen er at skabe grundlag for en udvikling inden for menneskelig aktivitet (fx produktion, landbrug og friluftsaktiviteter), som samtidig gør det muligt at opretholde og nogle steder genoprette den ønskede naturtilstand. Det Grønne Råd bliver et vigtigt forum for formidling af et bredt samarbejde på tværs af de mange interessegrupper, der gør sig gældende i det åbne land. Vi vil styrke en helhedsorienteret indsats baseret på udstrakt lokalt samarbejde for at skabe en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Vi vil opruste indsatsen ved at tilslutte os det europæiske samarbejde herom de såkaldte Aalborg Commitments. (se yderligere herom side 38). 7

10 fremtidig planlægning Opstarten af en ny kommune er naturligt nok forbundet med et stort behov for at udarbejde politikker og planer for en lang række områder og emner. Det arbejde er vi allerede godt igang med, som det også fremgår af listen over hidtidig planlægning på side I dette afsnit vil vi redegøre for, hvilke øvrige planer og politikker vi på nuværende tidspunkt ved, vi kommer til at arbejde med de kommende 4 år. En række politikker og planer udarbejdes i regi af de enkelte forvaltninger, mens andre har en tværgående karakter, hvor flere forvaltninger deltager i arbejdet. I det følgende opdeles den fremtidige planlægning efter den organisatoriske forankring af opgaven. Teknik og miljø Kommuneplan 2009 I umiddelbar forlængelse af arbejdet med Planstrategi 2007 går vi i gang med arbejdet med Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune. Kommuneplanrevisionen bliver en fuld revision forstået på den måde, at alle kommuneplanens temaer skal beskrives på ny ud fra den nye organisation og den nye geografi for Rebild Kommune. Der er nogle nye temaer i kommuneplanlægningen i forhold til tidligere som følge af ændret opgavefordeling i forbindelse med strukturreformen. Især planlægningen for det åbne land kommer ind som et stort nyt felt i kommuneplanlægningen. Her vil det omfattende og detaljerede plangrundlag, som ligger i Regionplan 2005, udgøre en væsentlig del af indholdet. Vi vil i regi af kommuneplanarbejdet udarbejde helhedsorienterede dispositionsplaner for de enkelte bysamfund og landsbyer. Det helhedsorienterede perspektiv betyder, at planerne kan indeholde emner inden for alle forvaltningsområder. Dispositionsplanerne har til formål at beskrive: planlægningsmæssige forudsætninger og bindinger i de enkelte lokalsamfund, målsætninger for den lokale udvikling samt initiativer og handlinger, der skal bidrage til at skabe den ønskede udvikling. Dispositionsplanerne vil indgå som en del af grundlaget for Kommuneplan 2009 og skal opfattes som et gensidigt aftalegrundlag mellem Byrådet og det enkelte lokalsamfund. Som en naturlig konsekvens heraf er det vores hensigt at udarbejde dispositionsplanerne i et tæt samarbejde med alle interesserede foreninger og borgere i hvert enkelt lokalsamfund. I forbindelse med forberedelserne til kommuneplanarbejdet vil vi udarbejde en model for, hvordan borgerinddragelsen i praksis skal gennemføres. Kommunale handleplaner for natur og vand I løbet af 2010 udarbejdes kommunale handleplaner for Natura 2000 områder og vandområder i Rebild Kommune. Planerne udarbejdes på grundlag af de statslige Natura 2000 planer og Vandplaner, som forventes endeligt vedtaget med udgangen af Læs mere herom i afsnittet om Lokal Agenda 21 på side 34. Lokal Agenda 21 Som følge af vores beslutning om at tilslutte Rebild Kommune til Aalborg Commitments, skal vi i løbet af det første år udarbejde en statusrapport over den lokale situation og i løbet af to år fastlægge individuelle lokale målsætninger. Læs mere herom i tekstboksen side 38. Børn og unge I de kommende år vil indsatsen på børn- og ungeområdet dreje sig om implementering af den sammenhængende børnepolitik som blev vedtaget i starten af Som led heri er det bl.a. hensigten at udarbejde en skolepolitik og en dagtilbudspolitik. For dagsinstitutioner og skoler skal der udarbejdes en samlet moderniseringsplan med henblik på at få et grundlag for at prioritere renoveringer og nybygninger. Skoler På skoleområdet skal der de kommende år endvidere udarbejdes en ny struktur hvor vi bl.a. vil arbejde med: - at vurdere bæredygtige skolestørrelser, - at vurdere perspektiverne og mulighederne i at samle alle 7. klasser på overbygningsskoler, - at vurdere perspektiverne og mulighederne i at samle 10. klasserne i ét eller to centre, - at overveje mulighederne for at der inkluderes 8

11 flere elever i undervisningen end tilfældet er i dag, - udvikling af IT-brugen på skoleområdet, - at der afprøves forskellige ledelsesformer på daginstitutioner og skoler. Daginstitutioner På dagtilbudsområdet vil vi bl.a. arbejde med kapacitetsvurderinger med sigte på at sikre de fornødne dagtilbud til såvel 0-2 årige som 3-5 årige. Kultur og fritid På kultur- og fritidsområdet skal der udarbejdes politikker inden for områderne: Fritid, Kultur og Landdistrikter. Arbejdet med politikkerne igangsættes umiddelbart efter sommerferien 2007 og vil tage udgangspunkt i en stor grad af borgerinddragelse, bla. via fx fremtidsværksteder. Sundhedsforvaltningen Sundhedspolitik Sundhedspolitikken skal udgøre den overordnede ramme for vores samlede indsats i alle sektorer til gavn for folkesundheden i Rebild Kommune. Efter en offentlig høring i sommeren 2007 forventes sundhedspolitikken godkendt ifm. vedtagelsen af budget Sundhedspolitikken tænkes udviklet og implementeret gennem den tværsektorielle sundhedsgruppe, der består af ledende medarbejdere fra alle forvaltninger. Arbejdsmarked Årlige beskæftigelsesplaner De årlige beskæftigelsesplaner indeholder mål, strategi og budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rebild. Målene udarbejdes dels med baggrund i resultatrevisionen for det foregående år, der viser resultater og effekter af den hidtidige indsats og dels med baggrund i Beskæftigelsesministerens udmeldte fokuspunkter. Planen for det efterfølgende år skal foreligge i oktober måned. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i arbejdet med beskæftigelsesplanen. Flaskehalsprojekter Jobcenter Rebild følger udviklingen på arbejdsmarkedet tæt og i situationer med stor arbejdskraftefterspørgsel inden for specifikke brancher, udarbejdes en strategi i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Jobcenteret har bl.a. iværksat rekrutterings- og opkvalificeringsforløb rettet mod metalområdet og ældreområdet. Ny strategi for Jobcenter Rebild Højkonjunkturen har medført et arbejdsmarked med stigende efterspørgsel på arbejdskraft og faldende ledighed. Jobcenter Rebild har, for at tilpasse sig vilkårene på arbejdsmarkedet, udarbejdet en ny strategi hvor fokus i øget grad er virksomhedsrettet. Hensigten er at tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterfølgende kvalificere og matche de ledige hertil. Målet er at blive en værdsat samarbejdspartner for virksomheder og ledige i Rebild Kommune. 9

12 vurdering af udviklingen befolkningsudvikling Udviklingen i den vestlige verden er generelt kendetegnet ved, at antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder falder, mens antallet af seniorer stiger, og der generelt sker en flytning fra land til by. De vilkår vil også danne grundlag for udviklingen i Rebild Kommune i de næste mange år. Det fremgår af tekstboksen på næste side, hvor grafer og beskrivelser viser hidtidig udvikling samt udviklingstendenser. De to væsentligste overskrifter er, at vi må forvente: markant flere seniorer og et svagt fald i antallet af erhvervsaktive medborgere samt en markant tendens til flytninger fra land til by. Flere seniorer og færre erhvervsaktive Faldet i andelen af erhvervsaktive medborgere vil især blive mærkbart på arbejdsmarkedet efter Arbejdsmarkedet bliver derfor sælgers marked, og de unge bliver eftertragtet arbejdskraft. Selv om situationen i Rebild Kommune forventes at blive gunstigere end i andre dele af Region Nordjylland, vil den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet blive mærkbar for både private og offentlige virksomheder. I dag står den offentlige sektor generelt svagt i konkurrencen med det private erhvervsliv om arbejdskraft i en situation med flaskehalsproblemer og lav ledighed. Også i Rebild Kommune vil vi fremover have en udfordring i at udvikle og forbedre arbejdsvilkårene, så vi kan fastholde og tiltrække velkvalificerede medarbejdere. I fremtiden er der mulighed for, at flere af de især veluddannede seniorer vil være erhvervsaktive længere end i dag. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at både private og offentlige virksomheder allerede nu tænker i nye ansættelsesformer og skaber attraktive arbejdsbetingelser for denne gruppe. Det forhold, at antallet af ældre stiger, vil også få stor betydning for kravene til vores service på ældreområdet. Der vil være flere ældre, der efterspørger ydelserne, og de ældres forventninger til kvaliteten af ydelserne forventes at blive højere. Det skyldes, at flere af nutidens ældre har levet et liv, præget af velstand, selvrealisering, højt informationsniveau og god uddannelse. Tendenserne for befolkningsudviklingen vil også få den afledte effekt, at den kommunale økonomi må forventes at komme under pres. Forskydningerne i befolkningssammensætningen betyder, at udgifterne til børn, unge og ældre må forventes at stige, samtidig med at beskatningsgrundlaget ikke må forventes at stige i samme takt som følge af fald i antallet af erhvervsaktive medborgere. Der ligger således store udfordringer i at fastholde de erhvervsaktive på arbejdsmarkedet så længe som muligt, samtidig med at vi aktivt arbejder på at forbedre og effektivisere de kommunale ydelser i årene fremover. Flytning fra land til by Under de givne omstændigheder viser befolkningsprognosen, at der fremover vil ske en markant flytning fra landsbyer og landdistrikter til de byer der i de seneste år har haft størst vækst Støvring, Skørping, Haverslev og Suldrup. Det vil medføre stadig større udfordringer i forhold til at skabe liv og udvikling på landet og i landsbyerne. Børnehavebørn i Bælum 10 vurdering af udviklingen

13 befolkningsudvikling befolkningsudvikling og -prognose Befolkningens fordeling på 10-års aldersgrupper faktiske tal for 2007 og prognose for Andelen af børn, unge og ældre på 65 år og derover i procent af andelen af erhvervsaktive (21-64 år). Faktiske tal fra Danmarks Statistiks og Rebild Kommunes prognose for Befolkningsprognose fordelt på tre aldersgrupper. Befolkningsprognose fordelt på tre områdetyper. Befolkningstallet i Rebild Kommune var personer og tallet forventes at stige til ca frem mod Stigningen i antallet af indbyggere på ca. 600 personer dækker dog over store variationer, når vi ser på aldersgrupper og på interne flytninger. I årene fremover vil vi opleve store stigninger i andelen af ældre herunder især i andelen af unge ældre mellem efterlønssalderen og 80 år. Andelen af erhvervsaktive vil falde svagt, mens andelen af børn og unge forventes at ligge på det nuværende niveau. Det betyder samlet set, at vi går en periode i møde, hvor andelen af forsørgede borgere (børn, unge og ældre) vil øges markant i forhold til andelen af erhvervsaktive borgere i Rebild Kommune. Når vi sammenligner os med de øvrige kommuner i Region Nordjylland fremgår det dog, at alle øvrige kommuner må imødese en lignende udvikling. I Rebild Kommune ser det ud til, at forholdet mellem forsørgede og erhvervsaktive borgere bliver lidt bedre end i øvrige sammenlignelige kommuner. I prognoseperioden forventer vi, at 8-9% af befolkningen skifter bopæl inden for kommunegrænsen. Det betyder, at vi må imødese væsentlige flytninger mellem forskellige områdetyper. I Støvring, Skørping og Haverslev forventes størst tilvækst. Her viser prognosen, at der samlet set vil ske en vækst i befolkningstallet på 1620 personer. I øvrige byer (jf. bymønstret side 6) viser prognosen, at der samlet set vil være en lille tilvækst på ca. 150 personer. I landsbyer og landdistrikter vil der ske en tilbagegang på ca personer. 11

14 byudvikling og bosætning byudvikling og bosætning Byerne vokser Verden er præget af flytning fra land til by, og det kan opgøres, at mere end 48% af verdens totale befolkning på 6,5 milliarder bor i byområder. FN forudser, at den del af verdensbefolkningen, der bor i byområder vil stige til mere end 53% i år I Danmark er tallet meget højere her bor 85% af befolkningen i byområder, mens tallet i Rebild Kommune ligger omkring 62%. Byerne spiller en hovedrolle i vidensamfundet, og hvis Danmark skal styrke sin position i den globaliserede verden, må der skabes byområder i Danmark, der kan klare sig i den europæiske sammenhæng. Her skal byområder forstås som regionale bysystemer, der består af netværk af byer. Vi er således en del af det byområde, der udgøres af Aalborg med opland af omegnsbyer og landsbyer. Nationale retningslinier Med Landsplanredegørelsen lægger regeringen i sin politik for byudvikling vægt på, at der sikres en tydelig adskillelse af by og land. Planlægningen skal basere sig på respekt for naturen og miljøet, og fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille sammen. Byerne skal kunne trække væksten, men samtidig sørge for, at væksten kommer hele landet til gode (jf. tekstboksen næste side). Det regionale perspektiv Tendensen til, at udviklingen inden for bosætning sker i byregioner omkring de større byer, medfører, at vi pendler længere og længere til arbejde. Stigende huspriser i de store byer betyder, at mulighederne for bosætning i oplandsbyerne er blevet mere attraktive. Det har haft væsentlig betydning for Rebild Kommune, hvor vi i en årrække har oplevet stigende efterspørgsel efter byggegrunde og boliger. I Nordjylland er Aalborg centrum i byregionen og lokomotiv for den regionale udvikling. I Rubin-projektet, udarbejdet af det tidligere Nordjyllands Amt, er de nordjyske byers by- og landskabsmæssige kvaliteter som bosætningsbyer vurderet. Omkring Aalborg er det Skørping, Støvring, Nibe, Åbybro, Brønderslev og Hals, som scorer højest i by- og landskabsmæssig kvalitet. De ligger i en cirkel omkring Aalborg og konkurrerer indbyrdes om at tiltrække ressourcestærke tilflyttere. Det medfører blandt andet, at der sættes fokus på øget kvalitet i bolig- og byudviklingen med deraf følgende krav om fleksible transportforhold, let adgang til naturog kulturoplevelser og balance mellem vækst og natur- og miljøbeskyttelse. Men også de mindre byer og landsbyerne spiller en rolle i bosætningsmønsteret i regionen. Bosætningsmulighederne i landsbyerne appelerer især til unge familier med børn, mens de unge og de ældre flytter derfra. Bosætning i landsbyerne byder på en lang række særlige kvaliteter som god plads, lav kvadratmeter-pris, mulighed for dyrehold, lokalt fællesskab, natur, stilhed og ro og udgør på det grundlag en særlig niche i vores samlede vifte af bosætningstilbud. Rubin-projektet har bidraget til en ny forståelse af dynamik, samspil, relationer og udviklingsmuligheder for byerne i Nordjylland med udgangspunkt i borgernes opfattelser og handlingsmønstre. Byen ses som del af en byegn, hvor hver enkelt by har sin egen rolle. Egnen fungerer i stort omfang som sammenhængende enhed i borgernes dagligdag, hvor de De seks regionale byegne i Region Nordjylland. 12 vurdering af udviklingen

15 landsplanredegørelsens betydning for de forskellige dele af landet Landsplanredegørelsen inddeler Danmark i fem typer af områder: Hovedstadsområdet, Sjælland, Østjylland, de mellemstore byregioner (som Rebild Kommune er en del af) og yderområderne. Inddelingen i fem typer af områder tjener til at sammenfatte de geografisk forskellige hovedproblemstillinger, som den fysiske planlægning står over for forskellige steder i landet. Problemstillingerne er forskellige alt efter byernes størrelse, erhverv, relationerne mellem by og land og karakteren af de overordnede service- og erhvervsfunktioner, som de enkelte byer og områder opfylder nationalt og internationalt. Danmark er således set fra en geografisk vinkel som vist på figuren herover inddelt i to storbyområder og en række mellemstore og små byer med deres oplande. Det østjyske område er på vej til at udvikle sig til en fælles funktionelt sammenhængende by. Sjælland er i dag et sammenhængende arbejdsmarked med København som centrum. Odense, Aalborg og en række mellemstore byer uden for storbyområderne er centre i hver deres opland. De to storbyregioner og en række andre vækstcentre udgør overordnet set udgangspunktet for den regionale dynamik. Der er behov for, at regionernes byer knyttes sammen i bynetværk, som tilsammen kan styrke den regionale konkurrenceevne i vidensamfundet. Bynetværkene vil på en gang kunne bidrage til, at de danske regioner vil komme til at stå stærkere internationalt, og til at sikre balancen i det samlede bysystem. I de mellemstore byregioner herunder Region Nordjylland er det en statslig prioritet, at den fysiske planlægning baserer sig på helheder, der er større end de enkelte kommuner, så netværk af byer kan skabe grobund for innovation, viden og service. Det er regeringens holdning, at de udfordringer, som den fysiske planlægning står over for her, kan løses på en bæredygtig måde inden for de eksisterende fysiske strukturer. Region Nordjylland rummer en blanding af forskellige by- og områdetyper. Aalborg er den klart dominerende by. Derudover består regionen af en blanding af større og mindre byer og yderområder. Regionsrådet i Region Nordjylland vil i samarbejde med kommunerne få ansvaret for at synliggøre og understøtte sammenhænge mellem byer og på tværs af de forskellige egne i regionen. Den regionale udviklingsplan skal afspejle den forpligtelse, regionen har til at give en helhedsvurdering af fremtiden for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. 13

16 byudvikling og bosætning enkelte byer indgår i et indbyrdes samspil med en særlig rollefordeling. For Rebild Kommune er det karakteristisk, at kommunen er delt mellem tre forskellige egne. Borgerne i den nordlige del af kommunen med Støvring og Skørping er orienteret mod Aalborg. I den østlige del omkring Terndrup er borgerne orienteret mod Hadsund og Hobro, mens borgerne i den sydlige del af kommunen omkring Haverslev og Nørager er orienteret mod Aars. Det udgør en særlig udfordring i planlægningen for Rebild Kommune og betyder, at samarbejdet med nabokommunerne på mange felter vil være væsentligt. For større omegnsbyer som Støvring, Nibe, Hals, Aabybro, Brønderslev og Dronninglund gælder, at de er integrerede service- og fritidsknudepunkter til statistik om bosætning Befolkningsudvikling fordelt på byer I den første gruppe finder vi Støvring, Skørping, Suldrup og Haverslev der alle har haft en tilvækst af borgere i perioden på over 15%. Skørping har haft en langsom start, men stor vækst de sidste 10 år så stor at Skørping rent faktisk ender som den by, der har haft den største tilvækst. Både Støvring og Suldrup har haft en jævn tilvækst i hele perioden Støvrings dog større end Suldrups. Haverslev har haft en lidt langsommere udvikling men når alligevel op på en tilvækst på 16% i I mellemgruppen finder vi Nørager, Ravnkilde, Rørbæk, Bælum, Rebild og Øster Hornum, der alle har haft en tilvækst mellem 2 og 14%. Rebild skiller sig dog ud ved en stor tilvækst frem til 2002 og et mindre fald herefter. Det hænger sammen med at udbygningsmulighederne i Rebild er opbrugt. I Ravnkilde er situationen omvendt. Efter tilbagegang den første del af perioden har Ravnkilde haft stor vækst de sidste år af perioden. I den sidste gruppe finder vi Blenstrup, Terndrup og landdistrikterne, der alle har haft en befolkningstilbagegang. Boligmarkedsgrupper Børnefamilierne og de ældre er to grupper på boligmarkedet som i en lang periode har haft en meget stabil størrelse. Gruppen af unge mellem 18 og 29 år har været faldende i en lang periode og har nu nået et niveau som forventes at være stabilt. Siden 90 erne har gruppen af de frie voksne (55-74 år) været støt stigende, hvilket den også forventes at være i årene fremover. 14 vurdering af udviklingen

17 Aalborg og velbeliggende i forhold til den overordnede infrastruktur. Byerne er de enkelte områders forankring til Aalborgs arbejdspladser og udgør grundlaget for, at det er attraktivt og praktisk muligt at have et fritidsliv og et spredt erhvervsliv i et betydeligt område omkring Aalborg. Der tegner sig et billede af Rebild Kommune som et område, der først og fremmest er efterspurgt som bosætningsområde i Aalborgs omegn, men i stigende grad også med en orientering langs motorvej og jernbane mod det østjyske vækstområde, der strækker sig helt til Randers og Hobro. Lokale forhold Nærheden til Aalborg betyder på den ene side, at vi er afhængige af vækst i Aalborg, og på den Gravlev anden side, at der er et stort potentiale for vækst inden for både bosætning, erhverv og turisme i Rebild Kommune. Eksempelvis har vi de seneste år oplevet en stor stigning i salget af byggegrunde. Stigningen er især sket i Støvring, Skørping, Suldrup og Haverslev, men også en lang række mindre byer har fået andel i opsvinget (se tekstboksen side 14). Til gengæld må vi også konstatere, at der har været tilbagegang i befolkningstallet i nogle byer og samlet set i landdistriktet. Bymønster Udviklingstendenserne, som de er beskrevet i dette afsnit, ligger til grund for vores opfattelse af bymønstret i Rebild Kommune. Formålet med bymønstret er at fastlægge principper for og en fælles forståelse af, hvor i geografien vi satser på at skabe vækst inden for forskellige områder. Det vil sige, at bymønstret skal sige noget om, hvilke vækstpotentialer vi ser i de forskellige byer og landsbyer. Byrådets opfattelse af bymønstret i Rebild Kommune fremgår af Strategien for udviklingen på side 4-7. muligheder og udfordringer I det regionale perspektiv er vores største udfordring at understøtte Støvrings fortsatte udvikling som en egnshovedby i Aalborgs sydlige opland på linie med Aars, Hobro og Hadsund. En fortsat udvikling og vækst i Støvring inden for både bosætning, erhverv, handel, kultur og offentlig service er en væsentlig forudsætning for, at vi kan opretholde en decentraliseret servicestruktur i Rebild Kommune. Hektisk byggeaktivitet i 2007 på Højdedraget i Støvring 15

18 byudvikling og bosætning I Støvring er de nuværende udlæg til boligformål i Kommuneplanen opbrugt. Planlægningen og forberedelserne af en ny bydel øst for banen med plads til de næste mange års byudvikling er i fuld gang. Det forventes, at salget af byggegrunde i den nye bydel kan igangsættes i slutningen af Også i Skørping er der pt. kun et meget begrænset udbud af byggegrunde tilbage. Her er der behov støtte til landdistriktsudvikling Forsamlingshus og KulturKøbmanden i St. Brøndum landsbyer i rebild kommune Guldbæk Byersted Veggerby Bradsted Kirketerp Hjeds Hjedsbæk Gravlev Oplev Årestrup Sønderup Ll. Binderup St. Binderup Ladelund Kgs. Tisted Mejlby Nysum Grynderup Stenild Gl. Skørping Skindbjerg Gerding Fræer Sejlstrup Torup Hellum Siem Store Brøndum Lyngby Dollerup Askildrup Horsens Skibsted Svanfolk Smidie Ll. Brøndum Solbjerg Korup Et væsentligt element i gennemførelsen af regeringens landdistriktsprogram er etablering af godkendte, lokale aktionsgrupper. En lokal aktionsgruppe skal som udgangspunkt dække flere kommuner, og lokale myndigheder, erhvervsinteresser, foreninger og borgere kan være repræsenteret. En lokal aktionsgruppe skal organisere sig som en forening, hvor en stiftende generalforsamling vælger en bestyrelse og godkender forretningsorden mv. Den lokale aktionsgruppe skal sikre en høj grad af lokal indflydelse på udviklingen. Det er deres opgave at udarbejde strategier for udviklingen og være med til at involvere de lokale ressourcer. Kommunalbestyrelser og regionale vækstfora skal inddrages i strategiarbejdet. Den lokale aktionsgruppe indstiller projekter til støtte fra landdistriktsprogrammet. Fødevareministeriet godkender strategien og projekterne. Målene for udvikling af de danske landdistrikter søges realiseret gennem 16 konkrete støtteordninger: 1. Innovation/udvikling i primært jordbrug. 2. Innovation/udvikling i forarbejdningssektor. 3. Fødevarekvalitet udvikling/deltagelse/markedsføring. 4. Ø-støtte. 5. Miljøbetinget tilskud og omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. 6. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 7. Etablering og drift af vådområder. 8. Etablering af brak i randzoner. 9. Miljø- og naturprojekter. 10. Etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, herunder plantning af læhegn. 11. Plantegenetiske ressourcer. 12. Skovordninger. 13. Nye arbejdspladser i landdistrikter. 14. Attraktive levevilkår i landdistrikter. 15. Kompetenceudvikling. 16. Støtte til lokale aktionsgrupper. Mere information kan findes på 16 for at igangsætte en planlægningsproces med det formål at afklare de langsigtede muligheder for både infrastrukturforbedringer, miljøbeskyttelse og bosætning. Ved Volstrup mellem Nørager og Hobro har en privat lodsejer et ønske om at etablere en ny by med eksklusive parcelhuse, tæt/lav boliger samt kontordomiciler, småbutikker, restaurant, torv, stisystemer mv. i tilknytning til Volstrup Golf Center. Golfvurdering af udviklingen

19 banen ønskes endvidere udvidet fra en 18 hullers til en 36 hullers golfbane. Ønsket vil indgå i arbejdet med Kommuneplan 2009, hvor mulighederne og viljen til at tilvejebringe et planlægningsmæssigt grundlag for projektet vil blive vurderet nærmere. Der er udlagt arealer til byudviklingsformål i Terndrup, Bælum, Blenstrup, Haverslev, Nørager, Øster Hornum, Suldrup og i en række landsbyer i kommunen. Her er der brug for en stillingtagen til behovet for og rækkefølgen af kommunale byggemodningsaktiviteter i de forskellige byer og landsbyer. Landsbyer definition Samlet set bor omkring 37% af borgerne i landdistriktet i Rebild Kommune (dvs. i landzone). Vi har valgt at definere landsbyer ved at se på sammenhængende bebyggelser, der er karakteriseret ved at: ligge i landzone og være afgrænset i gældende kommuneplaner, indbyggertallet er under 300, der ikke findes kommunale serviceinstitutioner i form af skole, SFO, børnehave eller ældrecenter, der ikke findes dagligvarebutikker. Vores definition af en landsby er: En sammenhængende bebyggelse, der opfylder mindst tre af ovennævnte fire kriterier. Sammenhængende bebyggelser i byzone defineres som byer. Med det udgangspunkt findes der 13 byer og 38 landsbyer i Rebild Kommune. Listen over landsbyer kan ses i tekstboksen på side 16 og kortet der angiver det samlede bymønster kan ses på side 6. Hidtidig udvikling i landsbyerne De tre tidligere byråd har alle hidtil afsat midler til fremme af forskønnelse og udvikling i landsbyerne. Midlerne er blevet fordelt på grundlag af ansøgninger fra de enkelte landsbyer. Pengene er hidtil blevet anvendt til såvel fysiske aktiviteter som oprensning af smådamme, istandsættelse af fælles, grønne arealer med fliser, borde-bænkesystemer, bålhytter og -pladser, som understøtter det sociale liv i landsbyerne. Der er fra alle sider givet udtryk for, at de tildelte midler har højnet kvaliteten i bred forstand i landsbyerne. På den baggrund er der oprettet et Landsbyråd i Rebild Kommune, og der vil fortsat blive afsat penge til formålet. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri har i december 2006 offentliggjort Landdistriktsprogram I perioden frem til 2013 har et flertal i folketinget aftalt at investere mere end seks milliarder kroner i landdistrikterne. Regeringen har heri sat følgende fire mål for udviklingen af landdistrikterne: Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne, Stærkere konkurrencekraft i fødevare- og skovsektoren, Varierede landskaber, rig natur og rent miljø samt Attraktive levevilkår i landdistrikterne. Med udgangspunkt i den nye, kommunale struktur er kommunerne blevet inddelt i fire kategorier yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. Landdistrikterne defineres som alle kommuner ud over bykommuner. Rebild Kommune er en landkommune i denne sammenhæng. Landdistriktsprogrammets indsats er først og fremmest målrettet yderkommuner og landkommuner. muligheder og udfordringer Der er forskel på udviklingspotentialerne i forskellige landsbyer. Nogle landsbyer har nogle naturog herlighedsværdier, der gør dem attraktive for bosætning. Nogle landsbyer er præget af landbrugets aktiviteter, og atter andre rummer kulturhistoriske værdier, der kan udgøre et potentiale både i forhold til interessen for bosætning og i forhold til interessen for turisterhverv. Udfordringen bliver at lave en planlægning og en forvaltning af værdierne i landsbyerne, der på én gang udnytter de iboende potentialer optimalt som et bidrag til vækst og udvikling inden for bosætning, erhverv og turisme, og samtidig sikrer, at værdierne ikke forsvinder eller ødelægges. 17

20 kultur og fritid kultur og fritid Vi lever i et materielt velstående samfund hvor alle får dækket de basale behov for mad, tøj, bolig, transport mv. I dag oplever vi en stadig stigende efterspørgel efter oplevelser og muligheder for selvrealisering. Vi har råd til det (de fleste af os) og vi ønsker oplevelser individuelt eller sammen med familie og venner. Denne tendens har betydning for udviklingen inden for kultur- og fritidssektoren. I tekstboksen herunder er en beskrivelse af den moderne fritidsforbruger i tre generationer. De tendenser, der præger vore holdninger og måske især vore handlinger inden for kultur- og fritidssektoren, udgør rammer og udfordringer for kultur- og fritidslivets udvikling: Øget konkurrence med krav om relevante valgmuligheder med kvalitet. Let tilgængelighed. Stor fleksibilitet, som giver mulighed for individuel tilpasning til livssituation. Skal give mening, fællesskab og individuel tilfredsstillelse på én gang. Men lad os først se på de faciliteter og tilbud, vi har i Rebild Kommune i dag. et billede af de moderne fritidsforbrugere Per Olsen 64 efterløn Fodboldformand Vinklub Spansk og EDB Mikkel Højrup kl. Elitefodbold Ungdomsklub Mette Højrup Høgh 41 - teamleder Skolebestyrelse Lidt fitness Mia Højrup 18 3.g. Badminton (lige stoppet som træner) Arbejder på café Annie Olsen 61 overassistent Motionsven Stavgang Spansk og sangkor Morten Høgh 44 butikschef Håndbold Cykler Badmintonleder Mathias Højrup Høgh kl. Badminton Jolle Spejder Guitar Marie Høgh Hansen kl. Har gået til basket Arbejder og går i fitnesscenter Stamtræet viser et billede på kultur- og fritidsaktiviteter i en moderne familie i tre generationer. Mikkel, Mia, Mathias og Marie er kvalitetsbevidste børn og unge ønskebørn med mange gøremål og mange penge. De er vant til medbestemmelse og individuelle løsninger. De forventer mange valgmuligheder og er vant til at træffe egne valg under eget ansvar. Deres forventninger til fritidslivet: Aktiviteter som en del af en personlig fremtidsplan. Aktiviteter tilpasset individuel livssituation. Engagerende fællesskab. Her-og-nu afkast (penge, kompetencer, identitet mv.). Mulighed for at vælge noget andet. Mette og Morten er tilfredse, stressede lønarbejdere, der lever med den konstante udfordring at finde balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Både arbejde og familie stiller krav om fleksibilitet og engagement, og der er en forventning om konstant læring og kompetenceudvikling. God økonomi med stigende friværdier og pensionsopsparinger. Deres forventninger til fritidslivet: Tilgængelighed og tidsuafhængighed. Bidrager med værdi til fortællingen om det gode liv (engagement i egne børn, livsstilskurser og overskudshandlinger) Gode faciliteter, kvalitet og service (veloplyst fritidsforbruger, betaler gerne, skal have noget for pengene) Per og Annie er velinformerede seniorer med godt helbred og gode kost- og motionsvaner. Deres forventninger til fritidslivet: Plads til aktive seniorer (respekt!!). Dannelse af sociale netværk og mening i tilværelsen. Bidrager til livslang læring. Tilgængelighed til faciliteter og så gerne et lille tilskud ;-) 18 vurdering af udviklingen