1. Godkendelse af dagsorden /21486 Drøftelse af Handicaprådets inddragelse vedr. tilgængelighed i byggesager med offentlig adgang...

Transkript

1 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 8. september kl. 14:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Leif Rothe Rasmussen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /21486 Drøftelse af Handicaprådets inddragelse vedr. tilgængelighed i byggesager med offentlig adgang /35457 Mødekalender 2016 for de politiske underudvalg og Byrådet /15869 Offentlige toiletter på Tobaksgaarden /11752 Orientering om nyt boligområde i Verninge /8281 Kyststi - videre proces /17639 Ensretning af Ådalen til Fåborgvej i Glamsbjerg /20377 Ny adgang til lergrav fra Skelhusebakke i Vissenbjerg /18898 CO2-regnskab /16105 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge /19316 Kommunalt samarbejde omkring udvikling af rekreative og turistmæssige muligheder i og omkring Helnæs Bugt /17737 Vejadgang og transportvej til ny grusgrav ved Akkerup (Lukket sag) /21409 Opkøb af flere ejendomme via midler fra Pulje til Landsbypuljen (Lukket sag) /21530 Status på Pulje til Landsbyfornyelse (Lukket sag) /23238 Arealer til nyt kildefelt til Assens Vandværk (Lukket sag) Orientering Eventuelt...20 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 1 af 21

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Dagsorden blev godkendt. Leif Rothe Rasmussen var fraværende /21486 Drøftelse af Handicaprådets inddragelse vedr. tilgængelighed i byggesager med offentlig adgang Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse. Beslutningstema: Drøftelse af Handicaprådets inddragelse vedr. tilgængelighed i byggesager med offentlig adgang. Sagsfremstilling: Miljø- og Teknikudvalget har på møde den 7. januar 2014 vedtaget implementering af charter for brugerindflydelse i byggesagsbehandlingen i Assens Kommune. Se bilag. Under sagen er der vedtaget nogle overordnede principper for inddragelse af Handicaprådet i forbindelse med sagsbehandling af byggerier der kræver dispensation fra tilgængelighedsbestemmelserne. Efter beslutningen af chartret har administrationen afholdt møde med Handicaprådets formand hvor der blev aftalt en praksis for høringerne. På baggrund af henvendelse fra rådsmedlem Mikael Rosenkilde drøftes det hvorledes Handicaprådet inddrages i fremtiden. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Implementering af charter for brugerindflydelse i byggesagsbehandlingen.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget drøftede sagen og bad administrationen afholde et forventningsmøde med medlemmer af Handicaprådet. Leif Rothe Rasmussen var fraværende /35457 Mødekalender 2016 for de politiske underudvalg og Byrådet Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 2 af 21

3 Indstilling: Direktionen indstiller, at forslag til mødekalender 2016 for Byråd og de politiske udvalg godkendes. Beslutningstema: Mødekalenderen for 2016 skal godkendes i Byrådet og udvalgene bedes tage stilling til de konkrete udfordringer, der er præciseret. Sagsfremstilling: Der er udarbejdet forslag til mødekalender for Byrådets og de stående udvalgsmøder i I forslaget er de stående udvalgsmøder placeret mandag, tirsdag og onsdag i den første uge i måneden, hvilket giver mulighed for drøftelser og kvalitetssikring inden Økonomiudvalgets behandling af sagerne. I forhold til nuværende mødestruktur indebærer det nye forslag flytning af tidspunktet for afholdelse af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møder, samt flytning af mødedag for hhv. Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Forslaget er udarbejdet efter nedenstående struktur, dog med enkelte afvigelser pga. helligdage: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgsmøde 1. mandag i måneden kl Innovations- og Medborgerskabsudvalgsmøde 1. mandag i måneden kl Børne- og Uddannelsesudvalgsmøde 1. mandag i måneden kl Miljø- og Teknikudvalgsmøde 1. tirsdag i måneden kl Kultur- og Fritidsudvalgsmøde 1. tirsdag i måneden kl Social- og Sundhedsudvalgsmøde 1. onsdag i måneden kl Økonomiudvalgsmøde 3. mandag i måneden kl Byrådsmøde sidste onsdag i måneden kl Forslaget indeholder samtidig forslag til placering af budgetseminarer forud for vedtagelse af budget Forudsætningerne for mødeplanen er, at der ikke er sammenfald på mødedag for medlemmerne af udvalgene og at der er mødefri i uge 7 og uge 42. Vær opmærksom på, at Byrådets møde i maj holdes 1. juni på grund af maj måneds helligedage. Lovgrundlag: Intet. Økonomi: Intet. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til mødekalender 2016 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 3 af 21

4 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 31. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkender forslag til mødekalender 2016 for Byråd og de politiske udvalg. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 31. august 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at forslag til mødekalender 2016 for Byråd og de politiske udvalg justeres, således at EBU-møderne starter kl. 14:00. Udvalget undersøger frem til Byrådets behandling, om det er muligt for udvalget at mødes fra kl. 8:30. Fraværende: Dan Gørtz, Sarah Lundsberg og Lone Akselsen. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 2. september 2015 Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at forslag til mødekalender 2016 for Byråd og de politiske udvalg godkendes. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. september 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at forslag til mødekalender 2016 for Byråd og de politiske udvalg godkendes, med den ændring, at mødet i august 2016 flyttes fra den 8. august til den 15. august. Hvis Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget starter kl indstiller udvalget, at Børneog Uddannelsesudvalget påbegynder sine møder kl Fraværende: Sara Emil Baaring. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller at forslag til mødekalender for 2016 for Byråd og de politiske udvalg godkendes, med den ændring, at mødet i august flyttes til tirsdag i uge 33. Leif Rothe Rasmussen var fraværende. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 8. september 2015 Kultur- og Fritidsudvalget indstiller at forslag til mødekalender 2016 for Byråd og de politiske udvalg godkendes /15869 Offentlige toiletter på Tobaksgaarden Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: At nuværende økonomi for offentlige toiletter på Tobaksgaarden fastholdes. Beslutningstema: Det fremlægges til Miljø- og Teknikudvalget, at tage beslutning om, hvorvidt Assens Kommunes nuværende aftale med Tobaksgaarden om at stille toiletter til rådighed for offentligheden skal fastholdes. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 4 af 21

5 Sagsfremstilling: Tobaksgaarden har den 21. maj 2015 fremsendt anmodning til Assens Kommune om regulering af den indgåede aftale om offentlige toiletter på Tobaksgaarden. Det nuværende grundbeløb på kr. ønskes hævet til et nyt grundbeløb på kr kr. Begrundelsen for at søge om forhøjelse af grundbeløbet er en væsentligt øget belastning af toiletterne i forhold til udgangspunktet med heraf følgende øgede driftsomkostninger. Supplerende drift i sommerhalvåret er væk med fjernelsen af den gamle toiletbygning på Reberbanen. Samtidig medfører det nyetablerede turistkontor på Tobaksgaarden yderligere belastning, hvilket tidligere opgørelser samt erfaringer fra andre turistkontorer viser. Tobaksgaardens tilbud om at stille toiletter til rådighed for offentligheden blev oprindelig fremsendt til Assens Byråd den 3. november Baggrunden var ugers debat i medierne om vinterlukning af de offentlige toiletter. Toiletbygningen på Reberbanen var gammel og nedslidt med store udgifter til opvarmning og vedligehold til følge, hvilket var den primære grund til, at Assens Kommune valgte at tage imod tilbuddet fra Tobaksgaarden og umiddelbart herefter rive den gamle toiletbygning ned. Assens Kommunes aftale med Tobaksgaarden om offentlige toiletter blev indgået i december Tobaksgaarden stiller toiletter til rådighed alle dage i tidsrummet fra kl Prisen er aftalt til kr årligt et beløb som udbetales kvartalsvis og indeksreguleres en gang årligt. Der vil således blive udbetalt i alt kr i Aftalen kan opsiges af parterne med seks måneders varsel. Der er ikke modtaget dokumentation for øgede udgifter i forhold til udgangspunktet, men det er yderst sandsynligt, at flere nu benytter faciliteterne. Omvendt må der samtidig antages at være et yderligere dækningsbidrag via huslejeindtægten fra Udvikling Assens, og derfor er der ikke umiddelbart grundlag for at forhøje grundbeløbet i aftalen om offentlige toiletter på Tobaksgaarden. Økonomi: Assens Kommune betaler årligt Tobaksgården kr. Beløbet betales kvartalsvis og reguleres årligt efter nettoprisindekset i året før (år 2000 = 100). Udgangspunktet er oktober 2011 = 128,3 gældende for huslejen Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Anmodning af om regulering af aftale om offentlige toiletter på Tobaksgården Aftale med Tobaksgaarden Henvendelse fra Tobaksgården til Assens Byråd Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget besluttede at nuværende økonomi for offentlige toiletter på Tobaksgaarden fastholdes. Leif Rothe Rasmussen var fraværende. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 5 af 21

6 5. 14/11752 Orientering om nyt boligområde i Verninge Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget tager orientering om nyt boligområde i Verninge til efterretning. Beslutningstema: Miljø- og Teknikudvalget orienteres om projektets stadie, tidsplan og økonomi. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede den 24. juni 2015 at erhverve et areal langs Fuglekildevej lokalplanlagt til boliger. Arbejdet med at udstykke etape 1, som omfatter 13 grunde, er påbegyndt. Marken er høstet, og der er truffet aftale med Odense Bys Museer om, at de gennemfører arkæologisk forundersøgelse hurtigst muligt. Der er gennemført et rådgivningsudbud omfattende projektering af vejanlæg i forbindelse med udstykningen. Licitationen blev vundet af Niras som gav det laveste bud. Licitation med entreprenørerne er planlagt til medio oktober, og anlægsopgaven skal være færdig til jul. Assens Forsyning A/S projekterer kloaksystemet, og den opgave er de allerede godt i gang med. I forbindelse med udbud af byggemodning vil fjernelse af gyllebeholder på ejendommen blive medtaget. Lovgrundlag: Intet. Økonomi: Den 24. juni 2015 har byrådet besluttet at udgiften skal afholdes af jordforsyningspuljen. På nuværende tidspunkt er der 5 mio. kr. på budgettet. Overslaget på køb af jord samt gennemførelse af udstykningen siger mio. kr. De manglende midler vil blive behandlet i tredje budgetforhandling Til den tid burde der foreligge et bedre overslag på udstykningens økonomi. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering om nyt boligområde i Verninge til efterretning. Leif Rothe Rasmussen var fraværende /8281 Kyststi - videre proces Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 6 af 21

7 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at 1) Borgermødet/markvandringen drøftes, og det vurderes, hvad der evt. justeres eller ændres, 2) Miljø- og Teknikudvalget beslutter, hvilke delstrækninger der gennemføres snarest, og om der eventuelt er delstrækninger Miljø- og Teknikudvalget ønsker yderligere belyst, 3) stien optages i det offentlige stiregister. Beslutningstema: Der skal tages stilling til om borgermødet/markvandringen resulterede i yderligere forslag og ændringer, der bør indarbejdes i stiforløbet, om stien skal etableres i faser, og i givet fald i hvilken rækkefølge, om stien skal optages i det offentlige stiregister. Sagsfremstilling: Baggrund I 2010 besluttede Miljø- og Teknikudvalget (MTU), at mulighederne for at etablere en kystnær vandresti langs Helnæs Bugt skulle undersøges (pkt. 129 på MTU-møde d. 3. august 2010). I 2013 blev en kyststi medtaget i kommunens Natur- og Friluftsstrategi. I foråret 2015 blev et muligt ca. 20 km langt stiforløb skitseret. Forløbet inddrager i alt ca. 45 lodsejere. Siden har MTU drøftet stiens forløb og resultatet af den gennemførte lodsejerforundersøgelse (MTU-møder 14. april og 11. august 2015). Konklusion af besøgsrunden Det vurderes, at muligheden for at skabe en sammenhængende vandresti langs Helnæsbugten er til stede med den nuværende lodsejerholdning i området. Der er på enkelte strækninger udfordringer, men samlet set anbefales det, at kommunen søger at realisere stiforløbet. Borgermøde/markvandring afholdt onsdag den 2, september Mødet blev afholdt som et walk-and-talk -møde på Feddet, hvor borgerne havde mulighed for at kommentere på stiforslaget. Der orienteres mundtligt om borgermødet/markvandringen på MTU-mødet. Opdeling i etableringsfaser Det foreslås, at etableringsprocessen gennemføres i delstrækninger, hvor de strækninger, der er lodsejermæssigt mindst problematiske gennemføres umiddelbart. Det betyder, at der udfærdiges aftaler for hver enkelt lodsejer om stiadgangen på alle private arealer, enten i form af tinglysning eller en længerevarende aftale. For private fællesveje optages stien i det offentlige stiregister. Der vil i den forbindelse ske partshøring og være klageadgang efter gældende regler. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 7 af 21

8 Derudover søges om dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen (8 km af de 20) til at etablere stien med piktogramstandere og skilte i hver af stiens ender. Hvor stien skal passere fredede diger, skal der eventuelt etableres et spang eller en gangbro over diget. Generelt er der ingen konflikter med hensyn til fredninger eller beskyttet natur ( 3). Så snart alle aftaler, godkendelser og tilladelser er indhentet, foreslås selve etableringen igangsat på de besluttede delstrækninger. I Løgismose Skov foreslås stien eventuelt etableret som et primitivt board-walk på en ca meters strækning forbi området, hvor havørnene har redeplads. Etableringen vil ske i samråd med Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant. Stien formidles via hjemmeside, foldere og på skilte mm. I det omfang det ønskes af ejerne på de private strækninger, kan der skiltes med ridning forbudt. Lovgrundlag: Naturbeskyttelsesloven (lov nr. 951 af 03/07/2013) Lov om offentlige veje m.v. (lov nr af 27/12/2014) (ny lov i kraft 1/7 2015) Lov nr om private fællesveje (ny lov i kraft 1/7 2015) Økonomi: Anlæg af stien finansieres inden for Natur- og Friluftsstrategiens budget. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Henvendelser vedr. Kyststi Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget besluttede: 1) at tage resultatet af den gennemførte markvandring/borgermøde til efterretning, 2) at stien opdeles i etaper, således På den vestlige etape fra Å Camping til Ungersbjerge nr. 9 samt den østlige strækning fra det kommunale areal ved Nabben til Smutterhaven arbejdes på at etablere aftaler om stiforløb og evt. erstatning på private arealer og stien optages i det offentlige stiregister. På den midterste strækning genbesøges centrale lodsejere, hvorefter Miljø- og Teknikudvalget igen behandler sagen, og vurderer om stien ønskes gennemført i sin nuværende form. Når stiforløbet er nærmere afklaret tages stilling til evt. møde med berørte lodsejere samt umiddelbare naboer. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 8 af 21

9 Leif Rothe Rasmussen var fraværende /17639 Ensretning af Ådalen til Fåborgvej i Glamsbjerg Indstilling: Direktør for By, Land og Kultur indstiller, at der træffes beslutning om at ensrette Ådalens adgang fra Fåborgvej, således at der kun bliver motoriseret adgang fra Fåborgvej til Ådalen. Lette trafikanter vil fortsat have adgang begge veje. Beslutningstema: Beslutning vedrørende ensretning af adgang til Fåborgvej i forbindelse med etablering af cykelsti mellem Glamsbjerg og Køng. Sagsfremstilling: I forbindelse med etablering af cykelstien mellem Glamsbjerg og Køng har kommunen erfaret, at adgangen fra Ådalen til Fåborgvej er problematisk i forhold til trafiksikkerhed, når cykelstien etableres. Ådalens tilslutning til Fåborgvej har en forholdsvis stor stigning til Fåborgvej, som gør, at oversigten i selve overkørslen begrænses. Den begrænsede oversigt gør det farligt for cyklister på cykelstien, da de ofte kommer med en høj hastighed. Derudover vil etablering af cykelstien betyde, at udkørslen bliver hævet ca cm, når cykelstien føres forbi Ådalens tilslutning til Fåborgvej og dermed bliver Ådalens tilslutning endnu stejlere end den er i dag. Normalt er det muligt at sænke stien i overgangen, men på grund af højtliggende afvanding er det ikke muligt. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 9 af 21

10 Administrationen har haft vejlukningen i høring, hvor forslaget var at lukke Ådalens tilslutning til Ådalen helt og kun tillade trafik for lette trafikanter. I forbindelse med høringen af 32 beboere er der indkommet 3 henvendelser, som er imod en lukning samt 3 henvendelser som er for en lukning. Efter gennemgangen af hørringssvarene af en lukning af Ådalens tilslutning til Fåborgvej, vurderer administrationen, at man kan imødekomme noget af kritikken ved at tillade indkørsel fra Fåborgvej, men ikke udkørsel etablering af ensretning. De overvejende bekymringer vedrørende en vejlukning er, at man bliver lukket inde samt spørgsmål til kørsel med renovationsbil og redningskøretøjer. Disse to forhold er afklaret, og en lukningen vil ikke have nogen indflydelse for vejbetjeningen af disse køretøjer. Ved en vejlukning kan Ådalen vejbetjenes via to adgange enten fra Byvejen mod syd eller Byvejen mod nord overfor Bodebjergvej. Adgangen via Ådalen mod nord (overfor Bodebjergvej) er begrænset af en ældre bro, som kun kan passeres af køretøjer under 3 tons. Det vil sige, at alle personbiler kan passere, men ikke lastbiler o.l. I forbindelse med en vejlukning kunne en evt. brorenovering blive fremskudt, således at lastbiler også har mulighed for at passere broen. Administrationens vurdering: Den relativt lave tilbagemelding på høringen, som er 6 svar ud af 32 fremsendte, kan tolkes sådan at betydningen af overkørslen ikke er så stor. De tre, som var imod, havde dog flere forhold, som de gjorde gældende, og som administrationen kort har kommenteret på i bilag til sagen. Efter gennemgangen af forhold imod en vejlukning er Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 10 af 21

11 der ingen, som har trafikal eller juridisk betydning for en beslutning om at lukke adgangen. En ensretning af Ådalen kræver politiets samtykke som endnu ikke er erhvervet. For at imødekomme de enkelte beboeres bekymringer om vejlukningen vil en ensretning af overkørslen løse de største sikkerhedsproblemer med overkørslen og fortsat give mulighed for at komme ind på Ådalen fra Fåborgvej, hvor udkørslen vil blive forbudt for motorkøretøjer. Dette kompromis vil efter administrationens vurdering give mindst uro i området, samtidig med at trafiksikkerheden bliver tilgodeset og adgang til Ådalen delvist bliver opretholdt. Lovgrundlag: Vejlovens 8 stk.2 og Færdselslovens 92 a stk. 2 Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Administrationens bemærkninger til høringssvar Oversigtskort Ådalen. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget besluttede af trafiksikkerhedsmæssige årsager, at vejadgangen lukkes. Leif Rothe Rasmussen var fraværende /20377 Ny adgang til lergrav fra Skelhusebakke i Vissenbjerg Indstilling: Direktør for By, Land og Kultur indstiller at give Strøjer Tegl vejadgang til Skelhusebakke på det vilkår, at politiet giver samtykke til transportvejen. Beslutningstema: Strøjer Tegl ønsker en ny adgang til deres lergrav via Skelhusebakke, hvor de i dag har adgang til lergraven via Skelhusevej og Overgade. Udvalget skal beslutte om det kan imødekommes. Sagsfremstilling: Strøjer Tegl har i mail af 1. juli 2015 fremsendt ansøgning om at få ny adgang til graveområde via Skelhusebakke. Strøjer graver i dag i felterne 1 og 2 (se ansøgning), som forventes at være færdiggravet i løbet af efteråret. Vejadgangen foregår til disse felter via Skelhusevej og herefter Overgade, for både tomme som fyldte vogne. Transporten til lergraven fra den nye overkørsel vil efterfølgende ske via Tommerup Stationsby via Vissenbjergvej, Skelhusevej og Skelhusebakke. Transport fra lergraven ønskes at være via Skelhusebakke, Magtenbøllevej og Overgade og videre over Vissenbjerg. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 11 af 21

12 Strøjer Tegls begrundelse for en ny overkørsel er at mindske generne mest muligt for beboere på Overgade, Skalbjerg, samt at den eksisterende transportvej i lergraven vil krydse et relativt stort areal, hvis den gamle adgang fortsat skal anvendes som til- og frakørsel, og dermed blokere for optimal landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. På baggrund af henvendelsen har Assens Kommune kontaktet politiet for at få vurderet den ønskede rute for lertransporten samt få politiets samtykke til overkørslen og transportvejen. Politiet meddelte, at de foretrak den eksisterende overgang, som så skal forlænges for at kunne betjene gravefelter længere mod nord. Derudover meddelte politiet, at de ikke kunne godkende lertransport ruten via Magtenbøllevej igennem Skalbjerg til Overgade af hensyn til trafiksikkerhed og afvikling. Alternativt kan den nye overkørsel godkendes, hvis både fyldte og tomme vogne bliver vejbetjent mod syd via Skelhusevej, Skelhuse til Overgade/Vissenbjergvej. Denne løsning vil kræve, at der etableres vigepladser på strækningen. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 12 af 21

13 Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Ansøgning ændret til- og frakørsel Kortbilag - ansøgning ændret til- og frakørsel. Politiets udtalelse vedr. ansøgning om ny overkørsel til Skelhusebakke Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget besluttede at meddele administrationen bemyndigelse til at træffe afgørelse om vejadgang efter nærmere forhandling med ansøger og efter høring af politiet. Leif Rothe Rasmussen var fraværende /18898 CO2-regnskab 2014 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at CO2 regnskab 2014 tages til efterretning. Beslutningstema: Assens Kommunes CO2-udledning for hvad angår kommunale bygninger, transport og vejbelysning opgøres årligt i et CO2-regnskab. Resultaterne fra denne dataindsamling over el-, varme- og brændstofforbrug er vedlagt som bilag. CO2-regnskabet udarbejdes som led i den forpligtende aftale Assens Kommune indgik som Klimakommune i marts 2009 med Dansk Naturfredningsforening. Sagsfremstilling: Klimakommune Assens Kommune indgik i 2009 en forpligtende aftale om at blive Klimakommune. Aftalen er indgået med Danmarks Naturfredningsforening (DN) og betyder at Assens Kommune skal reducere CO2-udledningen med mindst 2 % pr. år frem mod CO2-regnskabet bliver efter politisk behandling DN og efterfølgende offentliggjort på DN s hjemmeside Endnu et år med fald i udledning af CO2 Igen i 2014 lykkedes det at reducere den samlede CO2-udledning i forhold til det forgangne år. I 2014 er dette reduceret med 5 % og således er kravet som stillet fra DN således igen opfyldt. CO2-udledningen i 2014 er for den kommunale drift opgjort til ton. I 2008 blev CO2-udslippet opgjort til 7317 ton. Det svarer til et samlet fald på 29 % fra 2008 til Kommunale bygninger Ved målrettet investering i energibesparelser i bygningsmassen, er der siden 2008 sket et konstant fald i CO2-udledning. Den hidtidige energipulje fra perioden har bidraget til dette fald. Energipuljen har udover at medvirke til reduktionen af CO2, ligeledes generet årligt 5 mio. kr. i besparelser på driften i Assens Kommune. Vejbelysning Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 13 af 21

14 Energiforbruget til vejbelysning er i 2014 uændret i forhold til tidligere år. I 2012 blev der foretaget investeringer i vejbelysningen som efterfølgende viste fald i både 2012 og Transport Området vedrørende transport er faldet 5 % i 2014, hvilket primært skyldes mindre kørsel i Miljø- og Teknikområdets biler. Bilag Oversigt over samlet CO2-udledning for Assens Kommune i Lovgrundlag: Intet. Økonomi: Intet. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Bilag CO2 regnskab Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog CO2 regnskab 2014 til efterretning. Leif Rothe Rasmussen var fraværende /16105 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge sendes i 4 ugers høring ved berørte parter. Beslutningstema: Der skal tages beslutning om, at sende varmeprojektforslag vedrørende Fjernvarmeforsyning af Verninge i 4 ugers høring ved berørte parter. Sagsfremstilling: Fjernvarme Fyn har den 19. juni 2015 fremsendt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven, vedr. Fjernvarmeforsyning af Verninge. Baggrunden for projektet er et ønske om, at forsyne Verninge med miljøvenlig og energiøkonomisk fjernvarme. Projektforslaget omfatter: - Etablering af ca. 4 km forsyningsledning fra Bryllevej til projektområdet - Konvertering af boliger m.m. i projektområdet fra naturgas-, olieopvarmning og elvarme til fjernvarmeforsyningsområdet fra Fjernvarme Fyn A/S. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 14 af 21

15 - Ændring af områdeafgrænsninger mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning - Etablering af fjernvarmedistributionsnet samt naturgasfyret spids- og reservelastkedel i projektområdet. Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget begrundes i hensynet til CO 2 - fortrængning, samfundsøkonomi og forbrugerøkonomi. Projektgodkendelse Inden projektforslaget kan godkendes skal det i henhold til varmeforsyningsloven i en 4 ugers høring af berørte parter. En væsentlig høringspart i projektforslaget er Naturgas Fyn. Projektforslaget vil samtidig med høring af de berørte eksterne parter også blive sendt intern høring i administrationen. Projektet er et såkaldt konverteringsprojekt, som medfører at områdets forsyningsform ændres fra individuel naturgas til fjernvarme. Disse typer projekter kan kun godkendes, hvis varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasselskabet, jf. projektbekendtgørelsens 8. Medmindre naturgasselskabet ikke ønsker kompensation. Det er Byrådet der træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af kriterier i projektbekendtgørelsen. Verninge er i Assens Kommunes varmeplan et forsyningsområde til naturgas. Jf. projektforslaget er der indenfor området i alt 322 forbrugere i dag. I projektforslaget forudsættes det at 251 forbrugere vil konvertere til fjernvarme. Heraf ca. 188 der i dag er forsynet med naturgas. De øvrige konverterer fra olieforsyning og elvarme. Projektforslaget skal efter høring af berørte parter vurderes energimæssigt, samfundsøkonomisk og miljømæssigt. Vurderingen sker på baggrund af kriterierne i projektbekendtgørelsen, de samfundsøkonomiske analyser og bemærkninger modtaget i forbindelse med høringen. Kun det projekt, der er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, kan godkendes. De samfundsøkonomiske analyser i det ansøgte projektforslag, udviser et samfundsøkonomisk overskud på 20,9mio. kr. i forhold til en uændret forsyningssituation, en reduktion i CO 2 emissioner, et lavere brændselsforbrug og en forbedret forbrugerøkonomi. Umiddelbart er der således grundlag for, at projektet kan godkendes. I forbindelse med høring af berørte parter indhentes nødvendige oplysninger til fastlæggelse af grundlag for kompensation. Berørte parter har derudover mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til projektets forudsætninger og beregninger, som vil indgå i den samlede og endelige vurdering af projektforslaget. Lovgrundlag: Varmeforsyningsloven, Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere tilføjelser og Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg BEK 566). Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Projektforslag for Verninge 1.0.pdf - Projektforslag for Verninge 1.0.pdf Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 15 af 21

16 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget besluttede at projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge sendes i 4 ugers høring blandt berørte parter. Leif Rothe Rasmussen var fraværende /19316 Kommunalt samarbejde omkring udvikling af rekreative og turistmæssige muligheder i og omkring Helnæs Bugt Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at: 1. Der udarbejdes et oplæg omkring muligt samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner vedrørende udvikling af natur, rekreative og turistmæssige muligheder i og omkring Helnæs Bugt 2. Der etableres en politisk arbejdsgruppe mellem de to kommuner og der udpeges to Byrådsmedlemmer til arbejdsgruppen. Beslutningstema: Beslutning om at få udarbejdet et oplæg om et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner vedrørende natur, rekreative og turistmæssige muligheder i og omkring Helnæs Bugt, samt nedsættelse af en politisk arbejdsgruppe. Sagsfremstilling: Teknik- og Miljøudvalgene fra Assens og Faaborg-Midtfyn holdt den 2. juni et fælles møde hvor mulighederne for et samarbejde mellem de to kommuner om udvikling af natur, frilufts- og turismefaciliteter blev drøftet. Efterfølgende er det aftalt at forvaltningerne, med baggrund i mødet, kommer med et oplæg til samarbejde og herunder etablering af en politisk arbejdsgruppe med to politikere fra hvert udvalg/kommunalbestyrelse. Forslag til samarbejde mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune om Helnæs Bugt Helnæs Bugt og området omkring bugten rummer et stort potentiale for natur- og friluftsoplevelser for borgere og turister såvel som den danner en vigtig ramme for bosætning i de to kommuner. Et samarbejdet skal derfor søge at sætte ord på hvilket potentiale man ser for Helnæs Bugt i forhold til natur- og friluftsoplevelser for både borgere og turister. Samtidig skal det afklares, hvor der med fordel kan etableres et fælles udviklingsarbejde vedrørende friluftsfaciliteter og tiltag, samt hvor det ikke er nødvendigt i forhold til at udvikle muligheder og fysiske rammer. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 16 af 21

17 For Faaborg-Midtfyn Kommune vil samspillet med Naturturisme indgå i afklaringen af de potentielle såvel som i eventuelle fysiske projekter. For Assens Kommune vil Udvikling Assens blive inddraget i en afklaring af potentialer og muligheder. For at igangsætte denne proces foreslås derfor at: 1. Der nedsættes en politisk arbejdsgruppe bestående af to politikkere fra hvert udvalg/kommunalbestyrelse 2. Der udarbejdes et oplæg/notat som forelægges og godkendes af relevant udvalg/kommunalbestyrelse i begge kommuner: Oplægget beskriver de potentielle samarbejdsmuligheder omkring fremme af friluftsaktiviteter som vandrestier og støttepunkter (shelters m.m.), fiskeri, sejllads (f.eks. havkajak og brætsejlads) samt naturværdier og information Oplægget indeholder en redegørelse om samspillet til Naturturisme og Udvikling Assens Oplægget beskriver mulighederne for et fælles visionsseminar om Helnæs Bugt med relevante interessenter. Oplægget forventes at kunne være udarbejdet i løbet af efteråret 2015 med henblik på politisk behandling primo Økonomi: Samarbejdet håndteres inden for Naturområdets eksisterende budget. Såfremt der på et tidspunkt igangsættes konkrete anlægsarbejde eller andre omkostningskrævende aktiviteter søges særskilt bevilling via de årlige budgetforhandlinger. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller: 1. At der udarbejdes et oplæg omkring muligt samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner vedrørende udvikling af natur, rekreative og turistmæssige muligheder i og omkring Helnæs Bugt 2. At der etableres en politisk arbejdsgruppe mellem de to kommuner og at Arno Termansen (A) og Ole Knudsen (V) indgår i arbejdsgruppen. Leif Rothe Rasmussen var fraværende. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 17 af 21

18 12. 14/17737 Vejadgang og transportvej til ny grusgrav ved Akkerup (Lukket sag) /21409 Opkøb af flere ejendomme via midler fra Pulje til Landsbypuljen (Lukket sag) /21530 Status på Pulje til Landsbyfornyelse (Lukket sag) /23238 Arealer til nyt kildefelt til Assens Vandværk (Lukket sag) 16. Orientering Sagsfremstilling: 1)Afgørelse i sag vedr. beskyttet dige ved Voldtofte Miljø og Natur har den 6. juli 2015 modtaget Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag vedr. beskyttet dige (jf. Museumslovens 29a). Klagenævnet har stadfæstet Assens Kommunes afgørelse af 24. april 2015 om afslag til fjernelse af 75 meter af et beskyttet dige ved Voldtofte. Der var ansøgt om, at det fjernede dige ikke skulle retableres grundet landbrugsmæssige interesser. Ejer indgav et forslag om at etablere et erstatningsdige et nyt sted i stedet for det fjernede dige. Assens Kommune meddelte afslag til det ansøgte idet, der i vejledningen om beskyttede diger fremgår, at dispensation til at fjerne et dige med en kulturhistorisk værdi ikkekan betinges af, at diget erstattes med en anden biotop (læhegn m.v.) med placering samme sted eller et andet sted. Det samme gælder for opførsel af et nyt dige, hvor der ikke tidligere har været et sten- og jorddige. Hensigten med loven er bl.a. at beskytte den oprindelige digestruktur med dennes kulturhistoriske betydning og særegne egnstræk. Idet sagen med klagenævnets afgørelse ændrer karakter til en lovliggørelsessag, så er Kulturstyrelsen myndighed (Se vedhæftede bilag). 2) Invitation Natur- og Miljøklagenævnet har fremsendt invitation til besigtigelse og offentligt møde vedr. fredningen af Wedellsborg Banker. Besigtigelsen finder sted den 23. september Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 18 af 21

19 2015 kl. 10:15 på Hylkedamsvej (se bilaget for mere info). Det offentlige møde afholdes samme dag kl. 13:45 på Gelsted Kro og Hotel (se vedhæftede bilag). 3) Status på vedligehold af parkeringspladser I 2014 og 2015 var afsat anlægsmidler til at udvide og renovere parkeringspladser ved skoler og haller - i alt 1,5 mio. kr. Pengene er anvendt og disponeret efter Miljø- og Teknikudvalgets prioritering juni 2014, således: Salbrovad Hallen udført i Assens Skole / Kompas et udførte i 2015 (næsten færdigt). Aarup Skole: Projekteres i år. (Der er ikke penge til udførelse). 4) Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende ophør af flishugning Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet Assens Kommunes påbud fra den 2. december 2014, om, at flishugningen på Assens Havn skulle ophøre. Der må derfor i princippet gerne hugges flis på Assens Havn. Assens Kommune dispenserede i 2008 fra lokalplanen for havnen, så der kunne flishugges. Formelt set kan kommunen med lokalplanen dog stadigvæk regulere udvidelsen af hugning af flis siden 2008 (ud over 6 timer), og kommunen har mulighed for at regulere flishugningen med et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Nævnets afgørelse og kommunens pressemeddelelse i forlængelse af afgørelsen er vedlagt. 5) Henvendelse vedr. kyststi Morten Mortensen har rettet henvendelse vedr. kyststi se bilag. 6) Indbydelse til møde om revision af vandløbsregulativer Mødet finder sted d se bilag. Bilag: Pkt. 1 - Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 6. juli Pkt. 2 - Invitation til besigtigelse og offentligt møde den 23. september Pkt. 4 - Kopi af NMK AFGØRELSE Pkt. 4 - Pressemeddelse af 9. juli 2015 vedrørende ophævelse af påbud Pkt. 5 - Henvendelse vedr. kyststi Pkt. 6 - Indbydelse til møde om revision af vandløbsregulativer Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog orienteringen til efterretning. Leif Rothe Rasmussen var fraværende. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 19 af 21

20 17. Eventuelt Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 Intet. Leif Rothe Rasmussen var fraværende. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 20 af 21

21 Underskriftsside Hans Bjergegaard Leif Rothe Rasmussen Henrik Mott Frandsen Ole Knudsen Rie Nielsen Arno Termansen Poul Poulsen Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 08. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 21 af 21

22 Bilag: 2.1. Implementering af charter for brugerindflydelse i byggesagsbehandlingen.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

23 Møde i Miljø- og Teknikudvalget Tirsdag den 07. januar /29216 Implementering af charter for brugerindflydelse i byggesagsbehandlingen Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at sager, hvor der søges dispensation fra tilgængelighedsbestemmelserne i Bygningsreglementet til offentligt tilgængelige bygninger og erhvervsbyggeri til service og administration, sendes i kort høring hos en af Handicaprådet i Assens udpeget repræsentant, inden der træffes en afgørelse. Beslutningstema: Inddragelse af charter for brugerindflydelse i byggesagsbehandlingen. Sagsfremstilling: Assens Kommune har ved byrådets beslutning den 25. september 2013 tilsluttet sig charter for brugerindflydelse, som er udarbejdet for at give personer med et handicap indflydelse i en konkret sammenhæng. Charteret skal inddrages i sagsbehandlingen herunder også i byggesagsbehandlingen. Det er vigtig for administrationen af charteret at finde et niveau for inddragelsen, så charteret respekteres men samtidig ikke øger sagsbehandlingstiden betydeligt. For at sikre flowet i byggesagsbehandlingen og dermed en erhvervsvenlig tilgang til sagsbehandlingen, bør høringsperioden være af kortere varighed, svarende til 2-3 hverdage. Høringen vil foregå elektronisk, og sendes til en af Handicaprådet udpeget repræsentant. Høringssvar vil blive taget i betragtning inden der træffes en afgørelse. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Den administrative indstilling vedtaget. Fraværende: Ingen 1

24 CHARTER FOR BRUGERINDFLYDELSE Medborgerskab og brugerindflydelse Som borgere i et demokratisk samfund har vi alle ret til selv- og medbestemmelse over vores liv. Brugerindflydelse hører til vores moderne demokratiforståelse og handler om, at borgerne bliver hørt, inddraget og får reel indflydelse i en konkret sammenhæng. Brugerindflydelse sker i et samspil mellem professionelle og borgere, som har brug for ydelser leveret af offentlige eller private aktører. Mennesker med handicap kan have særlige udfordringer, når det gælder om at være medborgere på lige fod med andre. Et handicap kan betyde, at man optræder i rollen som bruger oftere end andre. Derfor har brugerindflydelse en særlig betydning for denne gruppe. Gevinster ved brugerindflydelse Brugerindflydelse kan give større livskvalitet og bedre løsninger både til gavn for den enkelte og for samfundet. Brugeren kan bidrage til at finde de løsninger, som mest målrettet og effektivt skaber værdi for brugeren. Brugerindflydelse giver grobund for innovation og skaber opmærksomhed om nye muligheder og produkter. Hvorfor et charter? Brugerindflydelse er langt fra nogen ny tanke, men vejen fra de mange gode eksempler til udbredt praksis er stadig lang. Derfor har Det Centrale Handicapråd taget initiativ til et charter om brugerindflydelse. Charteret spiller naturligt sammen med konkrete initiativer til udvikling af for eksempel patientinddragelse, brugerdreven innovation og samskabelse i det sociale arbejde mellem myndigheder, borgere og andre aktører. At udvikle brugernes indflydelse kræver mod til forandring. Vi skal være indstillet på at ændre både holdninger og strukturer på alle niveauer. Vi skal være parate til at investere i brugeres og professionelles kompetencer i forhold til for eksempel kommunikation, dialog og adgang til viden. I dette charter er brugerindflydelse kogt ned til seks enkle principper. Charteret skal være et redskab og en inspiration, som man kan spejle arbejdet med brugerindflydelse i på alle niveauer. Principper 1. Tillid, respekt og lydhørhed Som bruger skal man kunne bidrage ved at give udtryk for, hvad man oplever som vigtigt, og hvorfor. Som professionel skal man modtage bidraget, sikre sig, at det er forstået rigtigt og vise, at det er respekteret, inddraget og værdsat. 2. Ansvar for brugerindflydelse Brugerindflydelse er et fælles ansvar. Som professionel har man ansvar for at kende og anvende reglerne om brugerindflydelse. Man har pligt til at informere og til at understøtte brugeren i at få indflydelse tilpasset efter situationen og brugerens forudsætninger. Som bruger har man ansvar for at give sin mening til kende og bidrage til processen efter evne. 3. Brugerindflydelse i flere former Som bruger kan man gøre sin indflydelse gældende personligt, gennem pårørende eller bisiddere, gennem brugerråd og andre repræsentative organer eller gennem organisationer. Som professionel skal man medvirke til, at brugerne kan have indflydelse på den måde, der passer bedst til situationen og til brugernes behov og ressourcer. 4. Brugerindflydelse i hele forløbet Brugerperspektivet er vigtigt i alle dele af et forløb fra fastlæggelse af mål og midler til praktisk tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af resultatet. Det indebærer også, at både professionelle og brugere bør være opmærksomme på, at de organisatoriske og institutionelle rammer kan udfordres. Derfor kan brugerindflydelse også give værdifuldt input i forhold til for eksempel arbejds-tilrettelæggelse, sagsforløb, produktudvikling eller uddannelse. 5. Opfølgning Som professionel bør man sikre løbende, systematisk opfølgning og vurdering af brugernes mulighed for indflydelse og inddrage brugerne i arbejdet. Det er en fælles opgave at skabe en god dialog om, hvordan brugerindflydelsen kan forbedres. 6. Spredning af budskabet om brugerindflydelse Det er vigtigt at udbrede erfaringer med brugerindflydelse. Som professionel har man ansvar for at udbrede erfaringer og lære af hinanden. Som bruger kan man også bidrage ved at lære af hinanden og give inspiration videre.

25 Bilag: 3.1. Forslag til mødekalender 2016 Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

26 Forslag MØDEKALENDER 2016 Januar Februar Marts April Maj Juni F 1 Nytårsdag M 1 EBU - IMU - BUU 5 T 1 MTU - KFU F 1 S 1 O 1 BYRÅD L 2 T 2 MTU - KFU O 2 SSU L 2 M 2 18 T 2 S 3 O 3 SSU T 3 S 3 T 3 F 3 M 4 EBU - IMU - BUU 1 T 4 F 4 M 4 EBU - IMU - BUU 14 O 4 L 4 T 5 MTU - KFU F 5 L 5 T 5 MTU - KFU T 5 Kristi himmelfartsdag S 5 Grundlovsdag O 6 SSU L 6 S 6 O 6 SSU F 6 M 6 EBU - IMU - BUU 23 T 7 S 7 Fastelavn M 7 10 T 7 L 7 T 7 MTU - KFU F 8 M 8 ØK 6 T 8 F 8 S 8 O 8 SSU L 9 T 9 O 9 L 9 M 9 EBU - IMU - BUU 19 T 9 S 10 O 10 T 10 S 10 T 10 MTU - KFU F 10 M 11 2 T 11 F 11 M O 11 SSU L 11 T 12 F 12 L 12 T 12 T 12 S 12 O 13 L 13 S 13 O 13 F 13 M T 14 S 14 M 14 ØK 11 T 14 L 14 T 14 F 15 M 15 7 T 15 F 15 S 15 Pinsedag O 15 L 16 T 16 O 16 L 16 M pinsedag 20 T 16 S 17 O 17 T 17 S 17 T 17 F 17 M 18 ØK 3 T 18 F 18 M 18 ØK 16 O 18 L 18 T 19 F 19 L 19 T 19 T 19 S 19 O 20 L 20 S 20 Palmesøndag O 20 F 20 M 20 ØK 25 T 21 S 21 M T 21 L 21 T 21 F 22 M 22 8 T 22 F 22 Store bededag S 22 O 22 L 23 T 23 O 23 L 23 M 23 ØK 21 T 23 BUDGETSEMINAR S 24 O 24 BYRÅD T 24 Skærtorsdag S 24 T 24 F 24 M 25 PRESSE 4 T 25 F 25 Langfredag M O 25 L 25 T 26 F 26 L 26 T 26 T 26 S 26 O 27 BYRÅD L 27 S 27 Påskedag O 27 BYRÅD F 27 M T 28 S 28 M påskedag 13 T 28 L 28 T 28 F 29 M 29 EBU - IMU - BUU 9 T 29 F 29 S 29 O 29 BYRÅD L 30 O 30 BYRÅD L 30 M T 30 S 31 T 31 T 31 ASSENS KOMMUNE

27 Forslag MØDEKALENDER 2016 Juli August September Oktober November December F 1 M 1 31 T 1 L 1 T 1 MTU - KFU T 1 L 2 T 2 F 2 S 2 O 2 SSU F 2 S 3 O 3 L 3 M 3 EBU - IMU - BUU 40 T 3 L 3 M 4 27 T 4 S 4 T 4 MTU - KFU F 4 S 4 T 5 F 5 M 5 EBU - IMU - BUU 36 O 5 SSU L 5 M 5 ØK 49 O 6 L 6 T 6 MTU - KFU T 6 S 6 T 6 T 7 S 7 O 7 SSU F 7 M 7 45 O 7 F 8 M 8 EBU - IMU - BUU 32 T 8 L 8 T 8 T 8 L 9 T 9 MTU - KFU F 9 S 9 O 9 F 9 S 10 O 10 SSU L 10 M 10 ØK 41 T 10 L 10 M T 11 S 11 T 11 F 11 S 11 T 12 F 12 M O 12 L 12 M O 13 L 13 T 13 T 13 S 13 T 13 T 14 S 14 O 14 F 14 M 14 ØK 46 O 14 BYRÅD F 15 M T 15 L 15 T 15 T 15 L 16 T 16 F 16 S 16 O 16 F 16 S 17 O 17 L 17 M T 17 L 17 M T 18 S 18 T 18 F 18 S 18 T 19 F 19 M 19 ØK 38 O 19 L 19 M O 20 L 20 T 20 T 20 S 20 T 20 T 21 S 21 O 21 F 21 M O 21 F 22 M 22 ØK 34 T 22 L 22 T 22 T 22 L 23 T 23 BUDGETSEMINAR F 23 S 23 O 23 BYRÅD F 23 S 24 O 24 BUDGETSEMINAR L 24 M T 24 L 24 Juleaften M T 25 S 25 T 25 F 25 S 25 Juledag T 26 F 26 M O 26 BYRÅD L 26 M juledag 52 O 27 L 27 T 27 T 27 S 27 T 27 T 28 S 28 O 28 BYRÅD F 28 M 28 EBU - IMU - BUU 48 O 28 F 29 M T 29 L 29 T 29 MTU - KFU T 29 L 30 T 30 F 30 S 30 O 30 SSU F 30 S 31 O 31 BYRÅD M 31 EBU - IMU - BUU 44 L 31 Nytårsaften ASSENS KOMMUNE

28 ASSENS KOMMUNE

29 Bilag: 4.1. Anmodning af om regulering af aftale om offentlige toiletter på Tobaksgården Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

30

31

32 Bilag: 4.2. Aftale med Tobaksgaarden Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

33

34 Bilag: 4.3. Henvendelse fra Tobaksgården til Assens Byråd Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35

36 Bilag: 6.1. Henvendelser vedr. Kyststi Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

37 Til Assens Kommune att.: projektleder Hans Ole Hansen Miljø og Natur Haarby, den 03. september 2015 Ændret stiforløb Skovhaverne 23 og 31-47, 5683 Haarby I fortsættelse af vor skrivelse af 5. august 2015 og tidligere, hvor et enigt vejlaug som er repræsenteret ved samtlige lodsejere på vejstrækningen enstemmigt på generalforsamlingen den 2. august 2015 har taget afstand fra den foreslåede stiforbindelse udarbejdet af Assens Kommune og derfor ikke ønsker projektet gennemført som anført. Vort forslag er, at strækningen fra husnummer udgår af projektet, som anført på vedlagte kort. Den rute der nu er tilbage på kortet byder desuden på en væsentlig bedre udsigt over markerne og Helnæsbugten. Strækningen på Skovhaverne er et lukket vænge, som ikke ønskes åbnet for gennemgang. Der tænkes bl.a. på mountainbike, cykler, ridning, løbsarrangementer m.v. Ændringen er også i tråd med samtale og det fremviste stiforløb på selve borgermødet g.d. Det medfører ingen omkostninger for kommunen og det er ikke uden betydning at et gammelt kommuneskel/dige derved bevares, som det er i dag. Nævnte ændring vil derfor ikke belaste vejlaugets område som lukket vænge. På vejlaugets vegne Morten Nøjgaard, formand Skovhaverne Haarby morten@nojgaard.dk Mobil:

38 Fra: Holberg Sendt: 5. september :44 Til: Hans Ole Hansen Emne: sti bl.a. over Feddet ved Aa Assens Kommune Projektleder Hans Ole Hansen, Miljø og Natur Tak for borgermødets or. om stien bl.a. på Feddet ved AA. Det er en fin ide. Blot disse bemærkninger: Hvis stituren også skal kunne indbefatte den gamle kirkesti, der ender i Aa Strandvej ved nr. 92 og 81, er det nødvendigt, at mudderhullerne og stien i det hele taget ordnes ved Valdes Bro, og at selve broen over åen sikres. Man kan kun færdes i den ende af kirkestien med gummistøvler hele året og slet ikke når åen går over sine bredder, eller det har regnet meget. Desuden: Vi talte om ridning. Der er i dag sat skilte op med ridning forbudt, men der rides lystigt, ja, der køres endda med hesteforspændte vogne. Der rides også over både den nye bro ved campingpladsen og over Valdes Bro. Den sidste kan slet ikke bære trykket fra heste. Dertil kommer, at heste muldrer stierne op- ligesom det i øvrigt ikke er særlig rart for folk, der skal til stranden, at vade rundt i hestepærer. Man bør sikre sig, at der IKKE rides og køres på stierne og over broerne. Jeg er selv rytter, så det er ikke nag mod ryttere, men ridning hører ikke til på de sårbare stier på Feddet. De venligste hilsener Britta Schall Holberg Hagenskov og Aa Strandvej 81 Tlf

39 Fra: Jeppe Grønlykke Sendt: 6. september :25 Til: Søren Steen Andersen; Hans Bjergegaard; Leif Rothe Rasmussen; Henrik Mott Frandsen; Ole Knudsen; Rie Nielsen; Arno Termansen; Poul Poulsen Cc: Hans Ole Hansen; Ole Bech; Ole Sand Larsen; Emne: Assens Kommunes naturstiprojekt Til Assens Kommune, Miljø- og Teknikudvalget Undertegnede medborgere i Assens Kommune er berørte lodsejere eller umiddelbare naboer til det foreslåede stiprojekt. Som følge af, at der fortsat arbejdes med planerne om at etablere stien på eller op til vores ejendomme, og at vi har undersøgt betydningen heraf nærmere, skal vi anføre følgende: FORMÅL For lodsejerne og de berørte naboer tjener stien ikke noget selvstændigt formål. Af kommunens kommunikation forstår vi, at stien blandt andet skal anvendes som redskab til at markedsføre kommunen i turistmæssig sammenhæng, og til at skabe endnu bedre rammer for adgang til naturen. NØDVENDIGHED Kommunen har allerede i dag adgang til at markedsføre sig med den natur og de seværdigheder, der findes i området. Ligeledes har naturinteresserede allerede i dag rig mulighed for adgang til det åbne land ad markveje og stier, langs strande og på udyrkede arealer. Intet stiller sig i vejen for, at naturbrugere kan foretage en vandring fra Aa Strand til Damsbo langs markveje og på skovstier. Efter vores opfattelse er det, allerede inden de nedenfor nævnte særlige gener kommer i betragtning, ganske unødvendigt at gøre brug af en særlig udpegning af vores ejendomme som grundlag for benyttelse af naturen i kommunen. PÅFØRTE GENER Med henvisning til en rapport udarbejdet i 2011 af Landskabsværkstedet, Frederiksberg, om påvirkningen af etablerede stier for lodsejere ("Fakta og myter om stier - Erfaringsopsamling for bedre rekreative stier") skal vi anføre, at en betydelig del af de lodsejere, der enten er blevet påtvunget eller frivilligt har lagt jord til en kommunal vandresti, har haft væsentlige gener i form af: løse hunde (fremstormende hunde, stressning af vildtet fra strejfende hunde etc) affald, der flyder langs stierne en fundamental ændring af ejendommens karakter ("naturen flyttede ud, da stien kom") øget eksponering af privat ejendom og løsøre med øget risiko for tyveri til følge hærværk på hegn og låger ind til folde, og andre typer hærværk at det har været nødvendigt for ejere at ændre deres sædvanlige adfærd og rutiner på grund af færdslen på stien brugernes uregelmenterede færdsel på privat grund

40 ulovlig knallertkørsel, kørsel med mountainbikes også inde på lodsejernes private grunde stressning af vildtet som følge af den øgede færdsel nedtrampede afgrøder Efter at stiprojekterne er blevet gennemført, er omkring halvdelen af de berørte lodsejere delvist eller overvejende negativt indstillet overfor for stierne. Vi mener, at kommunen bør inddrage den omstændighed, at en del af borgerne ønsker at bo i kommunen for at kunne leve roligt, naturnært og langt fra trængsel og larm. På grundlag af de erfaringer, der er registreret rundt om i landet med offentligt reklamerede stier, vil det trods alle gode hensigter alt andet lige føre mere færdsel og uro med sig - og i tilgift, de nævnte forventelige gener. Dertil kommer, at et ikke ubetydeligt værditab på de berørte ejendomme må påregnes, således som det også fremgår af en artikel trykt i Fyens Stiftidende den 15. august 2008 vedrørende øhavsstien i Faaborg- Midtfyn Kommune. Med hensyn til affald, der flyder langs stierne, kan vi også henvise til en artikel fra den 14. august 2014, som angår naturstien mellem Ringe og Korinth, og som kan ses på mitfyn.dk/article/ Af de grunde, der skyldes det savnede formål (for lodsejerne og de umiddelbare naboer), den allerede eksisterende frie adgang til naturen og endelig ikke mindst den lange række af påførte gener, som må forventes, skal vi opfordre kommunen til at indkalde til et fælles møde med de berørte lodsejere og umiddelbare naboer til stiprojektet. Ole Bech Fmd. for beboerforeningen Løgismoseskov Steen Pedersen Damsbo Gods Jeppe A. Grønlykke Løgismose Gods Hans Chr. Siersted Kasserer i Vejlaug Skovhaverne Ole Sand Larsen Gdr., Grynæslille, Nabben Finn Vestergaard Dirigent i Vejlaug Skovhaverne Morten Nøjgaard Fmd. for Vejlaug Skovhaverne

41 Fra: Sendt: 6. september :27 Til: Hans Ole Hansen Emne: Natursti 1 meter fra vore vinduer. Til hr. Hans Ole Hansen, Assens Kommune Svar fra Skovhaverne 11, 5683 Haarby Ang natursti! Som tidligere meddelt telefonisk ønsker vi ikke øget færdsel på vejen, der går hen over vor grund og ca 1 meter fra vores vinduer. Iøvrigt undrer det os, at en natursti skal placeres på en asfalteret vej så tæt på huse og beboelse. Mvh. Birgitte Lønborg, Ole Østergård Thomsen, Karen Margrethe Lønborg Haarløv og Erik Haarløv, Skovhaverne 11, 5683 Haarby ps. s.u.

42 Bilag: 7.1. Administrationens bemærkninger til høringssvar Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

43 Administrationens bemærkninger til høringssvar Til vej og trafik Høring om lukning af udkørsel til Fåborgvej fra Ådalen. Da jeg havde skorstensbrand i 2004, kunne jeg høre udryknings køretøjer køre det halve af Køng rundt for at finde min adresse, når det kan ske er jeg bekymret ved et evt. hjertestop, kan de så finde her ned, plus der vil gå ekstra minutter, når de skal den anden vej rundt. Over Byvejen. Hækkene er ikke klippet flere steder på Ådalen, de steder hvor husene på Fåborgvej har baghave til Ådalen, så lige nu kan man ikke komme to biler forbi hinanden, grøfterne bliver ikke holdt, så der kan man heller ikke undvige for modkørende. Ved Ådalen nr. 18 kan man for hækken intet se når man skal dreje rundt og kommer fra åen af og skal hen mod det gamle mejeri/heldagsskolen. Ådalen er én af kommunens offentlige vej, hvor kommunen løbende følger op med anmodninger til de ejendomme, der ikke får klippet deres hække, således at Ådalen bliver så fremkommelig som muligt. Ådalen adskiller sig således ikke fra andre mindre veje i kommunen, som har en begrænset bredde og kurver med dårlig oversigt. Jeg er blevet oplyst at den eneste stenbro der er tilbage i kommunen er den på Ådalen, vejen er i forvejen lukket for køretøjer over 3000 kg, hvad ved brand, skraldebil osv?? Og kan broen holde til den øgede trafik der vil komme fra os beboere, som plejer at køre op ved Fåborgvej? Broen bør ikke belastes med mere end hvad vægtbegrænsningen foreskriver, og kommunen vil selvfølgelig afklare forhold til renovationen og brand og redningstjeneste. Kan man evt. lukke broen helt for kørsel med bil/lastbil i stedet, så der kommer minimal trafik her fra Ådalen af? Set fra kommunens synsvinkel er trafik via broen ikke et problem, men trafik via overkørslen mellem Fåborgvej/Ådalen på grund af stigning til Fåborgvej. Skralde bilen skal bakke hele vejen fra Byvejen for at kunne komme her om.. Kommunen vil afklare problemer med skraldebilens kørsel, og selvfølgelig skal bilen ikke bakke hele vejen fra Byvejen. Hvad sker der med vores huspriser når vi bliver lukket inde her nede? Assens Kommune vurderer, at lukningen af Ådalens tilslutning til Fåborgvej ikke vil have nogen negativ indflydelse på huspriserne, da området vil blive mere fredeligt. Jeg mener det bedste ville være at lukke Ådalen ved broen over åen, så ville det mindske trafikken som skal ud på Fåborgvej. Kan en opkørsel måske laves på det grønne område som ligger ud til Fåborgvej (en lille mark mellem Fåborgvej og Ådalen) hvor man ville kunne komme fri af bygninger og hække, så man havde et bedre udsyn, eller måske et trafik spejl? Set fra kommunens synsvinkel er trafik via broen ikke et problem, men med trafik via overkørslen mellem Fåborgvej/Ådalen på grund af stigning til Fåborgvej. Sikkerhed for lette trafikanter på stien samt problemer

44 for bilister om vinteren på stigningen fra Ådalen til Fåborgvej er overvejende grunde til at kommunen ønsker at lukke vejtilslutningen Ådalen/Fåborgvej. Derudover er der opstået et nyt hensyn, som er afvanding på Fåborgvej i forbindelse med stien, som gør, at det ikke umiddelbart er muligt at sænke stien ved tilslutningen til Ådalenl. Stigningen vil således blive forøget i forbindelse med udkørsel til Fåborgvej. Min bekymring ved at blive lukket inde går også på, vi er oplyst at være en D vej, ifbm. Snerydning, vil snerydningen så på baggrund af vejlukning blive endnu dårligere end den er i forvejen? Vi her på Ådalen ser stort set ikke sneploven i forvejen. Vejlukningen vil ikke få betydning for fremtidig snerydning på Ådalen. Med venlig hilsen Peder Holgersen Ådalen 15. Høringssvar ang. evt. lukning af Ådalen i Glamsbjerg. Man skriver at tilslutningen til Fåborgvej, idag er meget stejl, meget stejl, hvad er det? For så vidt mig bekendt, så er der ingen der har problemer med at komme op fra Ådalen, til Fåborgvej. Assens Kommune har modtaget henvendelser fra beboere på Ådalen, som i vinterhalvåret har haft vanskeligheder med at komme op ad skråningen til Fåborgvej. Hvorfor sænker man ikke den nye cykelsti, og kantsten, til vejbaneniveau, bare lige forbi Ådalen?, det kan lade sig gøre andre steder i landet, når man laver den slags. Normalt er der ikke noget problem i at sænke kantstenen, men på grund af afvanding bliver det et problem, at det ikke er muligt at sænke kantsten på grund af højtliggende afvanding. Det kan vel også lade sig gøre at lægge et ekstra lag asfalt på tilkørslen fra Ådalen, så man kompensere for højdeforskel? Der er ikke noget problem i at lægge ekstra lag asfalt på i indkørslen fra Fåborgvej, men stigningen er fortsat et problem, samt sikkerheden for lette trafikanter på stien. Kommunen vurdere at der bliver øget trafik af bløde trafikanter! Det mener vi ikke er særlig grund til at lukke Ådalen, cykelsti er godt, men kom med et sagligt argument på hvorfor kommunen mener det! Trafiksikkerheden for lette trafikanter, især børn, på den nyanlagte sti har høj prioritet i Assens Kommune og er derfor grunden til vejlukningen eller ensretning, både saglig og begrundet. Ser vi frem i tiden, kunne vi frygte at den kommunale skole i Gummerup vil blive lukket, og derved vil vi vurdere, at trafikken vil blive mindre. En evt. lukning af Gummerup Skole vil selvfølgelig have indflydelse på trafikken, men kommunen tager udgangspunkt i de eksisterende forhold, hvor der ikke har været snak om en evt. skolelukning i Gummerup. Hvis trafikken ikke bliver mindre, så kunne man sætte et trafikspejl op på skiltet overfor Ådalen, på Fåborgvej, et spejl som vi har efterspurgt i mange år.

45 Et trafikspejl er en god løsning, hvis man kender det og bruger det ofte. Derfor bliver trafikspejle normalt kun opsat til veje med 1-3 huse. Bestemmelse af afstande i spejlet, især i mørke, er et problem, og derfor giver politi og kommune normalt ikke tilladelse til spejle i vejtilslutninger som Ådalen/Fåborgvej. Ved lukning af vejen, så ryger den absolut bedste tilkørselsvej til området. Og idet vejen i forvejen er forbudt for tunge køretøjer over broen ved nr. 15, så vil det give store problemer for div. trafik af disse, da de så skal komme omme fra skolen og det gamle mejeri, hvilket jo på ingen måde er en vej der kan bære det. Ådalen er en kommunevej, som kommunen skal holde på lige fod med lignende veje i kommunen. Når vi nu er ved broen, vil den så kunne klare en øget trafikmængde? En øget trafikmængde med biler under den tilladte vægtbegrænsning burde ikke være noget problem for krydsning af broen. Vedligeholdelsen af vej, hegn og grøfter i Ådalen, er i forvejen kritisabel, og i de senere år nedprioteret, hvilket tydeligt ses og mærkes, samt ofte gør at flere køretøjer ikke kan passere hinanden. Vedligeholdelse af hegn langs vejen er beboernes job, hvis de har vejadgang. Hvis man tager turen til Hårby, kan man jo se flere steder hvor der vil opstå udkørsels problemer, skal disse ejendomme så også have lukket deres udkørsler? Kommunen vurderer, hvilke trafikale løsninger, som er bedst i hvert enkelt tilfælde. Syntes faktisk også, at det er et stort problem, når man kan læse i brevet, at der imellem linierne, jo faktisk er truffet beslutning om lukningen, er det måden at arbejde på? Nej, der er ikke truffet nogen beslutning om vejlukning, da sagen skal forelægges Assens Kommunes Miljøog Teknikudvalg for endelig stillingtagen. En ide kunne jo være, at lukke Ådalen ved broen, så er der ikke så megen trafik. Set fra kommunens synsvinkel er trafik via broen ikke et problem, men trafik via overkørslen mellem Fåborgvej/Ådalen på grund af stigning til Fåborgvej. Om vinteren har vi til tider stor problemer med at komme herfra, idet kommunen stort set ikke rydder sne, så denne opkørsel er ofte vores redning. Vejens status afhænger af, hvor tit der bliver sneryddet. Overgangen til Fåborgvej har voldt problemer om vinteren, hvor det har været vanskeligt at komme op på grund af glat føre. Samtidigt vurderes det her, at huspriserne vil falde ved lukning af Ådalen, idet vi bliver hægtet af hovedfærdselsåren, hvilket efter vores mening vil føre til, at vi kommer til at ligge i et afluk af byerne Gummerup og Køng. Assens Kommune vurderer, at lukningen af Ådalens tilslutning til Fåborgvej ikke vil have nogen negativ indflydelse på huspriserne, da området vil blive mere fredeligt. Når vi skal bruge udkørslen ved kryds på Byvejen i Køng, så er vi generet af oversigtsforhold, grundet privat parkering ud for Byvejen 27. Overgangen til Byvejen ved nr. 27 er ikke optimal, men der er ikke politiregistreret uheld i forbindelse med overkørslen til Byvejen. Til sidst kan vi være bekymret for div. Redningskøretøjer kan finde vej hurtigt nok, hvilket tidligere er set.

46 Assens Kommune vil selvfølgelig få sagen vurderet ved beredskabet, således at omlægningen ikke genere brand og redningstjeneste. Så lidt ideer: trafikspejl på Fåborgvej, luk broen på Ådalen. Hæv tilkørslen fra Ådalen til Fåborgvej og sænk cykelstien forbi Ådalen. Set fra kommunens synsvinkel er trafik via broen ikke et problem, men trafik via overkørslen mellem Fåborgvej/Ådalen på grund af stigning til Fåborgvej. Sikkerhed for lette trafikanter på stien samt problemer for bilister om vinteren på stigningen fra Ådalen til Fåborgvej er overvejende grunde til, at kommunen ønsker at lukke eller ensrettet vejtilslutningen Vis os nu for en gangs skyld, at I ikke bare gør det der er billigst altid! Venlig hilsen Lone og Poul Erik Sørensen Ådalen Glamsbjerg Sendt fra min ipad Vedr. offentlig høring om kommunens anbefaling af lukning af Ådales tilslutning til Fåborgvej for motorkøretøjer i forbindelse med etablering af cykelsti langs Fåborgvej. Som ejer af ejendommen Ådalen 14 gør jeg indsigelse mod kommunens anbefaling om lukning af Ådalens tilslutning til Fåborgvej. I opførte jeg i overenstemmelse med kommunens godkendelse galleri Den Gyldne gås, bestående af bindingsværk fra 1700.tallet fra nedrevne gård Bukkeruplund med atelier og permanent udstilling af malerier fulgt af mange åbenhus arrangementer. Kommunen vurderer, at etablering af cykelstien i forbindelse med terrænforholdene vil medføre større sikkerhedsproblemer, hvius Ådalen tilslutning til Fåborgvej skal bibeholdes. Man har derfor valgt den tilsyneladende lette løsning at se bort fra beboernes hidtidige vejrettigheder og at tilsidesætte hensynet til beboernes trivsel og livsbetingelser. Det må betragtes som endnu et anslag mod landdistrikternes overlevelse, når man vil tvinge færdsel og trafik ind på den snævre, snoede og bugtede Ådal med fare for især de bløde trafikanter. Kommunen har pligt til at opretholde den fornødne vejadgang til beboelse, men har ligeledes ret til at regulere eksisterende vejadgange i forbindelse med nye vej- og stianlæg, hvis beboere har en alternativ vejtilslutning, som kan dække det trafikale behov. Jeg henviser i øvrigt til lokalplan (1.72), som blev endelig godkendt d. 9. aug af Glamsbjerg Kommunalbestyrelse. Lokalplanen fastslår, at området trafikbetjenes bl.a. med vejadgang til Fåborgvej. Områdets anvendelse er opdelt i 5 delområder. Område 5 er udlagt som rekreativ grønt område langs Hårby Å. Lokalplanen anfører, at der mellem matr. nr. 44c og 48 d kan etableres parkering samt stiforbindelse til det rekreative område.

47 I den forløbne tid har der været afholdt veteranbiltræf, koncerter og åbent hus arrangementer, hvor puplekum har kunnet færdes på de rekreative grønne områder. Kommunens forslag om lukning af Ådalens tilslutning til Fåborgvej må være i strid med den vedtagne lokalplan og vil uden tvivl medføre større trafikproblemer på Ådalen i forbindelse med, at man tvinger trafikken ind på en større omvej ved tilslutning fra såvel den nodlige som den sydlige ende af Byvejen. Lokalplanen beskriver en vejadgang til Fåborgvej, men lokalplanen foreskriver ikke, at vejadgangen skal opretholdes. Administrationen vurderer således, at den omtalte tilslutning i lokalplanen kan reguleres, hvis trafikken kan afvikles tilfredsstillende i området. En rigtig og mere holdbar løsning vil være at lade vejingeniørerne udarbejde en trafiksikker tilslutning til fåborgvej til gavn for området og beboernes ve og vel. Byvejen Glamsbjerg Hej angående lukning af Ådalens tilslutning til Fåborgvej, har vi ingen indvendinger mod dette, men finder det tvært imod er en god ide. vi slipper dermed for en masse unødig trafik på den lille vej. med venlig hilsen Linda oog Hans Erik Hansen Ådalen Glamsbjerg Hej Jimmy. Jeg syntes at det er en god idé, med at lukke vejen ved Faaborgvej. Kan man så i samme ombæring, sætte skilte op om gennemkørsel forbudt.! Det er en meget lille vej, og flere bilister køre rigtig stærkt. Og nu hvor jeg er igang. :-) Så er der flere steder på ådalen, hvor grene og buskads efterhånden er kommet langt ud på vejen. Det kunne trænge til en rydning. Så kom jeg ud med min mening. :-) God dag & god weekend. Hilsen Søren Andreasen Ådalen 25 & Faaborgvej 72

48 Bilag: 7.2. Oversigtskort Ådalen. Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 Grundkort Fyn A/S 50m Eneretning af Ådalen tilslutning til Fåborgvej Rød cirkel: Ensretning fra Fåborgvej til Ådalen Tidspunkt: :10:23 Udskrevet af: JRC Målestoksforhold: 1:1000

50 Bilag: 8.1. Ansøgning ændret til- og frakørsel Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

51

52 Bilag: 8.2. Kortbilag - ansøgning ændret til- og frakørsel. Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

53

54 Bilag: 8.3. Politiets udtalelse vedr. ansøgning om ny overkørsel til Skelhusebakke Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Fyns Politi Trafik Sektion Vejsager Stendamsgade 9, 5800 Nyborg Journalnr.: Dato: 12. august 2015 Sagsbehandler: Tlf Id-nr: Assens Kommune Vej og Trafik Rådhus Alle Assens Sendt pr. mail til Jimmy Christensen. Fyns Politi er anmodet om en udtalelse vedr. ansøgning om etabl. af en ny overkørsel på Skelhusebakke i forb. med udvinding af råstof fra et nyt felt. Der er pt. etableret en adgangsvej fra Skelhusevej til eksisterende felt, hvorfra der foregår udgravning. Overkørslen er beliggende tæt på Overgade og Vissenbjergvej, der er bedre egnet til de tunge og brede transporter. Skelhusevej og Skelhusebakke er meget smalle veje, ca. 3 m, hvorfor de ikke er egnede til tunge transporter, idet 2 køretøjer ikke kan passere hinanden. Ansøger har foreslået, at transporten til det nye felt foregår via Skelhusevej og Skelhusebakke. Kørsel fra feltet skal foregå vi Skelhusebakke og Magtenbøllevej, samt gennem Magtenbølle by. Af hensyn til trafiksikkerheden og trafikafviklingen kan politiet ikke godkende, at den tunge trafik under kørsel fra feltet kører via Magtenbøllevej, idet den foreslåede rute ikke egnet til tunge og brede transporter. Endvidere vil det også være til stor gene for en del beboere i Magtenbølle. Politiet vil foreslå, - at den eksisterende overkørsel på Skelhusevej benyttes - at der etableres en interimsvej til de øvrige felter på matriklen Alternativt kan Skelhusebakke benyttes mod syd via Skelhusevej. Det vil dog på grund af vejens bredde kræve, at der etableres vigepladser på strækningen. P.p.v. Mogens Bruun politiassistent

56 Bilag: 9.1. Bilag CO2 regnskab Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

57 OVERSIGT OVER SAMLET CO2-UDLEDNING 2014 ASSENS KOMMUNE CO 2 -udledning (tons/år) Ændring Kommunale bygninger i alt % Administrationsbygninger % Skoler, fritids- og ungdomsklubber % Daginstitutioner % Ældrepleje % Kulturinstitutioner % Andre kommunale bygninger % Transport i alt % Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp mv.) % Kørsel i Miljø og teknik % Anden kørsel (inkl. i private biler) % Vejbelysning % Idrætsanlæg i alt % Stadions inkl. tilhørende klubhuse % Tekniske anlæg i alt % Materialegårde % I alt %

58 Bilag: Projektforslag for Verninge 1.0.pdf - Projektforslag for Verninge 1.0.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

59 MAJ 2015 FJERNVARME FYN A/S Fjernvarmeforsyning af Verninge Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven

60 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2015 FJERNVARME FYN A/S Fjernvarmeforsyning af Verninge Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. KADO VERSION 1 UDGIVELSESDATO Maj 2015 UDARBEJDET KADO KONTROLLERET JSB GODKENDT KADO

61 Fjernvarmeforsyning af Verninge 3 INDHOLD 1 Indledning Projektets baggrund Rapportens formål Afgrænsning af projektområdet Fysisk planlægning Indstilling Tilknyttede projekter Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 7 2 Forhold til lovgivning og planlægning Varmeplanlægning Assens Kommunes Varmeplan Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Berørte parter 10 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang Anlægsomkostninger 13 4 Redegørelse for projektet Beregningsmetode Energi og miljø Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi Forbrugermæssige forhold 19 Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

62 Fjernvarmeforsyning af Verninge 4 BILAGFORTEGNELSE Bilag 1 Forudsætninger Bilag 2 Samfundsøkonomi, energi og miljø Bilag 3 Virksomhedsøkonomi Bilag 4 Forbrugerøkonomi Bilag 5 Sammenstilling af beregningsresultater Bilag 6 Tracéføring for distributionsnet i delområder Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

63 Fjernvarmeforsyning af Verninge 5 1 Indledning Denne rapport omfatter et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for konvertering af Verninge by fra naturgas-, oliefyring og elvarme til fjernvarmeforsyning fra Fjernvarme Fyn A/S. Projektområdet ligger ca. 17 km sydvest for Odense. Afgrænsning af projektområdet er vist på Figur 1. I dag har projektområdet status som individuelt naturgasforsyningsområde. Derfor medfører projektforslaget en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen. Projektforslaget omfatter: Etablering af ca. 4 km forsyningsledning fra Bryllevej til projektområdet. Konvertering af boliger m.m. i projektområdet fra naturgas-, olieopvarmning og elvarme til fjernvarmeforsyning fra Fjernvarme Fyn A/S. Ændring af områdeafgrænsninger mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Etablering af fjernvarmedistributionsnet samt naturgasfyret spids- og reservelastkedel i projektområdet. Projektområdet forudsættes at være bebygget. 1.1 Projektets baggrund Baggrunden for projektet er ønsket om at forsyne projektområdet med miljøvenlig og energiøkonomiske fjernvarme fra Fjernvarme Fyn A/S. Projektet er i fuld overensstemmelse med de udmeldinger om konvertering af naturgasområder, som tidligere Energiminister Connie Hedegaard anførte over for Kommunerne i sit brev af 27. januar På denne baggrund har Fjernvarme Fyn A/S besluttet at indsende dette projektforslag. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning). Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

64 Fjernvarmeforsyning af Verninge Rapportens formål Rapporten har til formål at belyse muligheder og konsekvenser og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal rapporten orientere de parter (forsyningsselskaber), der berøres af projektet, og som skal have projektet til høring. Rapporten er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni Afgrænsning af projektområdet Projektområdet er vist på efterfølgende kort. Figur 1. Projektområdet i Verninge samt forslag til tracé for forbindelsesledning. Bilag 6 indeholder kortbilag over det nye forsyningsområde samt forslag til ledningstracé. 1.4 Fysisk planlægning Projektområdet er omfattet af seks følgende lokalplaner: Lokalplan nr. 49 for Verninge by, Lokalplan nr. 24 for Verninge Skole, Lokalplan nr. 26 for offentligt område i Verninge By og sogn, Lokalplan nr for et område til boligformål ved Fuglekildevej i Verninge, Lokalplan nr. 1 for boligområde i Verninge, Lokalplan nr. 16 for nyt boligområde i Verninge By, Lokalplan nr. 41 for erhvervsområde på Odensevej. 1.5 Indstilling Det indstilles til Assens Kommune at gennemføre myndighedsbehandling for projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Indstillingen baseres på en god samfunds- og forbrugerøkonomi i forhold til referencen. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

65 Fjernvarmeforsyning af Verninge 7 Assens kommunalbestyrelse ansøges om at godkende projektforslaget iht. Varmeforsyningslovens bestemmelser. Godkendelsen omfatter: Etablering af ca. 4 km forsyningsledning fra Bryllevej til projektområdet. Konvertering af boliger m.m. i projektområdet fra naturgas-, olieopvarmning og elvarme til fjernvarmeforsyning fra Fjernvarme Fyn A/S. Ændring af områdeafgrænsninger mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Etablering af fjernvarmedistributionsnet samt naturgasfyret spids- og reservelastkedel i projektområdet. Indstillingen begrundes i hensynet til CO 2-fortrængning, samfundsøkonomi og forbrugerøkonomi. 1.6 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i denne rapport. 1.7 Organisatoriske forhold Fjernvarme Fyn A/S finansierer, ejer og forestår driften af distributionsnet, stikledninger og målere. Den ansvarlige for projektet er: Fjernvarme Fyn A/S Billedskærevej Odense M Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C 1.8 Projektets gennemførelse Markedsføring, projektering og udførelse af nettet kan opstartes umiddelbart efter den endelige godkendelse af dette projektforslag. Etablering af distributionsnet i hele projektområdet forudsættes etableret i første år (2016). Stikledningerne etableres i forbindelse med tilslutning af nye forbrugere i projektområdet. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

66 Fjernvarmeforsyning af Verninge 8 2 Forhold til lovgivning og planlægning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i "Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning", lovbekendtgørelse nr af 24. november Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni Generelt gælder: " 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2 i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10 stk. 2 og 17 stk. 5-7." Ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen I henhold til bekendtgørelse nr. 566, er der i relation til ændring af områdeafgrænsningen fra naturgas til fjernvarme taget udgangspunkt i 8: " 8. Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. dog stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i stk. 2 og 3 samt bilag 2. Stk. 2. Der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og ejendomme der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område. Stk. 3. Kompensationen beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Varmedistributionsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverancen til denne ejendom påbegyndes. Stk. 4. Naturgasdistributionsselskabet og varmedistributionsvirksomheden skal give hinanden de nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensation. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

67 Fjernvarmeforsyning af Verninge 9 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende et projekt, der er omfattet af stk. 1, uden økonomisk kompensation, hvis: 1) projektet vedrører et område uden etableret naturgasdistributionsnet, 2) naturgasdistributionsselskabet ikke ønsker kompensation, eller 3) projektet modtages af kommunen til godkendelse efter den 31. december Assens Kommunes Varmeplan I dag fastlægges den kollektive varmeforsyning for et område ved at godkende et projektforslag fra et forsyningsselskab. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at gasselskabet ikke må tilslutte nye naturgasforbrugere. Godkendelsen indebærer, at Fjernvarme Fyn A/S overtager forsyningspligten for projektområdet. Gasselskabet har dog stadig forsyningspligt for eksisterende naturgasforbrugere. Projektområdets status skal således ændres fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning i Assens Kommunes Varmeplan. 2.3 Styringsmidler Tilslutning af eksisterende bygninger i de nye projektområder sker på frivillig basis. Ifølge Lokalplan nr pålægges ny bebyggelse i lokalplanområdet tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Med godkendelse af dette projektforslag ændres områdeafgrænsningen fra naturgas til fjernvarme i projektområdet. Ny bebyggelse, der opfylder klassifikationskravende for lavenergihuse jf. Bygningsreglementets, dispenseres fra bestemmelsen om tilslutning til fjernvarmeforsyningen jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 690 af 21. juni 2011 paragraf 17 stk. 3. Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet omfatter ikke arealafståelse, da anlægsarbejdet vedrørende etablering af distributionsnet frem til de enkelte parceller forudsættes at ske på offentlige eller private vej-/stiarealer. Der skønnes ikke behov for placering i private grundarealer. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

68 Fjernvarmeforsyning af Verninge Berørte parter Naturgas til fyringsinstallationer i projektområdet leveres af NGF Energy Nature Distribution A/S. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

69 Fjernvarmeforsyning af Verninge 11 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Oplysninger om eksisterende bebyggelse og opvarmede arealer er i henhold til BBR oplysninger. Varmebehov er i henhold til COWIs nøgletal for eksisterende bebyggelse. Eksisterende bygninger i projektområdet er opdelt i 4 grupper med hensyn til fyringsinstallationer, investeringer, gebyrer m.m. Gruppe I udgør boliger, erhverv og offentlige bygninger, som har et gennemsnitsareal på 186 m 2 og varmebehov på ca. 23 MWh, Gruppe II udgør erhverv og offentlige bygninger, som har et gennemsnitsareal på 678 m 2 og varmebehov på ca. 71 MWh, Gruppe III udgør erhverv og offentlige bygninger, som har et gennemsnitsareal på m 2 og varmebehov på ca. 134 MWh, Gruppe IV udgør offentlige bygninger, som har et gennemsnitsareal på m 2 og varmebehov på ca. 586 MWh, Varmeforsyning i projektområdet med 322 eksisterende forbrugere i alt dækkes i dag med individuelle gasfyr (ca. 65 %), individuel oliefyr (16 %) og elvarme (ca. 9 %). Indenfor projektområdet er der forbrugere der anvender fastbrændsel (ca. 8 %) og som har varmepumper (2 %). Kun forbrugere, der opvarmes med naturgas, olie og elvarme, indgår i dette projektforslag. I projektforslaget forudsættes at alle offentlige forbrugere tilsluttes fjernvarme i første år. Yderligere er der forudsat følgende tilslutningsprocent for de forskellige forbrugere: Gasforbrugere 90 % Olieforbrugere 96 % Elvarme 54 %. Det samlede potentielle behov i projektområdet fremgår i efterfølgende tabel. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

70 Fjernvarmeforsyning af Verninge 12 References opvarmningsform Antal Areal Varmebehov Tilslutningseffekt stk. m 2 MWh kw Gruppe I ca Gruppe II ca. 407 Gruppe III ca. 301 Gruppe IV ca. 540 I alt Tabel 1. Varme- og effektbehov for området. Varme- og effektbehovet omfatter det samlede behov for tilførsel af varme til både rumopvarmning og varmt vand. Effektbehovet an værk er korrigeret for, at der er forskydninger i forbrugernes samtidige forbrug af maksimalt behov. Til fjernvarmeproduktion skal der endvidere tillægges varmetab fra ledningsnettet, hvorved der fremkommer et samlet effekt- og varmebehov, som angivet i efterfølgende tabel. Fjernvarmeforsyning Varmebehov MWh Effektbehov kw Produktion ab værk ca Tabel 2 Samlet varme- og effektbehov ab værk ved fjernvarmeforsyning. Bilag 1 indeholder en oversigt over forudsætninger og opgørelsen af varme- og effektbehov. Af Bilag 2 fremgår den forudsatte udvikling i forbrugertilslutningen. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Fjernvarmebehovet i Fjernvarme Fyns forsyningsområde er baseret på varme fra Fynsværket. Varmen fra Fynsværket består i gennemsnit af 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og 5 % varme der produceres på spids og reservelastkedler. I projektforslaget til marginalbetragtning er der forudsat følgende produktionsfordeling: 85 % kulbaseret kraftvarme 10 % halmvarme 5 % kedelvarme (ny gaskedel i projektområdet). Fjernvarme Fyn A/S har kapacitet til at forsyne det nye forsyningsområde i Verninge. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

71 Fjernvarmeforsyning af Verninge Anlægsomfang Projektets anlægsomfang omfatter etablering af forsyningsledning fra Bryllevej på ca. 4 km, distributionsnet og ny spids- og reservelastkedel i Verninge samt stikledninger m.m. på det nye forsyningsområde. 3.4 Anlægsomkostninger De samlede anslåede anlægsomkostninger til fjernvarmeforsyning af projektområdet er angivet i efterfølgende tabel. Opgørelsen samt omkostningerne i forhold til den forudsatte tilslutningstakt er vist i Bilag 2. Anlægsarbejde Investering i mio. DKK Forsyningsledning 9,324 Distributionsnet inkl. projektering og uforudsete 12,819 Spids- og reservelastkedel 3,000 Stikledninger, stophaner og målere 4,689 Skønnet kompensationsbetaling til gasselskabet 1,415 I alt 31,247 Tabel 3 Overslag over projektets anlægsomkostninger til ledningsnet m.m., prisniveau 2015 ekskl. moms. Det forudsættes, at investeringen til forsyningsledning, distributionsnet samt spidsog reservelastkedel sker i det første år, mens investeringen til stikledninger m.m. sker i takt med tilslutningen af nye forbrugere. Kompensationsbeløbet er estimeret. Det faktiske beløb afhænger af tilslutningsforløbet til Fjernvarme Fyn. Endvidere indregnes en afkoblings-/sløjfningsomkostning på kr. pr. Gruppe I og II naturgasforbruger i samfundsøkonomien og forbrugerøkonomien. Beløbet fordobles for Gruppe III og IV forbrugere. Overslagspriserne er 2015 prisniveau og ekskl. moms. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

72 Fjernvarmeforsyning af Verninge 14 4 Redegørelse for projektet 4.1 Beregningsmetode Der er foretaget overslagsmæssige beregninger på samfundsmæssige og virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved gennemførelse af projektforslaget. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet mht. ledningsnet og produktion af varme. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der henvises til "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområder, Energistyrelsen april 2005", "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen december 2014". I projektforslagets Reference forudsættes, at eksisterende olieforbrugere fortsætter med samme forsyningsform også efter 2016, idet forbuddet mod udskiftning og installation af oliefyr i eksisterende bebyggelse i kollektivt forsynede områder endnu ikke er implementeret i lovgivningen. Der er dog udarbejdet en samfundsøkonomisk følsomhed, hvor de eksisterende olieforbrugere forudsættes konverteret til naturgas. Eksisterende forbrugere med elvarme forudsættes konverteret til naturgasforsyning i referencesituationen. Beregningerne er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode. Konsekvenserne for energi, miljø og samfundsøkonomi er anskueliggjort ved sammenligning med en referencesituation. Resultatet udgøres af forskellen mellem resultatet af beregningen for Referencen og resultatet af beregningen for Projektet. Kun forbrugere, der forudsættes fjernvarmeforsynet, er indregnet i Referencen og Projektet, idet de øvrige forbrugere ikke vil påvirke forskellen. Resultatet kan kun anvendes til at sammenligne Referencen og Projektet. Referencen: Individuel varmeforsyning af projektområdet. Projektet: Fjernvarmeforsyning af projektområdet, som er beskrevet i dette projektforslag. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

73 Fjernvarmeforsyning af Verninge 15 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 5 indeholder en oversigt over beregningsforudsætninger. indeholder samfundsøkonomisk beregning på Referencen med individuel forsyning og på Projektet med fjernvarmeforsyning. indeholder en sammenstilling af beregningsresultaterne. 4.2 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændsels- og varmeforbrug samt for luftemissionen. Samfundsøkonomien udtrykker det samlede samfundsmæssige resultat inklusiv energi- og miljøkonsekvenser, idet der indregnes samfundsøkonomiske brændselspriser, CO 2-kvoter og en samfundsmæssig værdisætning af SO 2, NO x og PM 2,5. De energi- og miljømæssige konsekvenser er således en mellemregning til samfundsøkonomien. Det skyldes CO 2-kvotemekanismen, som bevirker en anden mekanisme for ændringerne i CO 2 end mekanismerne for ændringer i SO 2, NO X og PM 2,5. Projektområdets varmebehov, der betragtes marginalt, er forudsat dækket med: 85 % kulbaseret kraftvarme 10 % halmvarme 5 % kedelvarme (ny gaskedel i projektområdet). De energimæssige konsekvenser over den 20-årige betragtningsperiode i henholdsvis Referencen og Projektet er vist i efterfølgende tabel. Reference Individuel forsyning Projektet Fjernvarme Brændselsforbrug MWh MWh Kulkraftvarme Halmkraftvarme Naturgasvarme Olievarme Brændselsforbrug i alt Tabel 4 Brændselsforbrug på varmeleverende anlæg, sum over 20 år. Det ses af Tabel 4, at det samlede brændselsforbrug på varmeleverede anlæg er lavere ved fjernvarmeforsyning end ved individuel forsyning. Det skyldes, at beregninger er baseret på merbrændselsmetoden med marginal varmevirkningsgrad på 322 % for kulkraftvarme og 174 % for halmkraftvarme. De miljømæssige konsekvenser, der følger af den ændrede brændselsanvendelse, er beregnet for luftemissionen vedrørende CO 2, CH 4, N 2O, NO x, SO 2 og PM 2,5. CH 4 og N 2O omregnes til CO 2-ækvivalenter. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

74 Fjernvarmeforsyning af Verninge 16 Emissionsstof Reference ton Projekt ton Difference ton CO2 og CO2-ækvivalenter SO NOx PM2, Tabel 5 Ændring af emissioner over 20 år. Det ses af ovenstående Tabel 5, at Projektet medfører en reduktion af emission af CO 2. Bilag 2 indeholder udskrifter af beregninger på energi og miljø. 4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning af området set fra samfundets side i forhold til varmeforsyning med individuel varmeforsyning. Der er anvendt forudsætninger ifølge "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" Energistyrelsen december Heri gives anvisninger på metoder til beregning af samfundsøkonomi samt de samfundsøkonomiske brændselspriser, der skal anvendes. Der er anvendt driftsomkostninger, statsafgifter og investeringer som i virksomhedsøkonomien. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor på 4 %, hvorved nuværdien for henholdsvis Referencen og Projektet fremkommer. Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Individuel forsyning Fjernvarmeforsyning -66,8 mio. kr. -45,9 mio. kr. Fordel ved projektet 20,9 mio. kr. Tabel 6 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år ved fjernvarmeforsyning i stedet for individuel forsyning i projektområdet. Sammenholdes nuværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis Projektet og Referencen ses, at der ved de anvendte forudsætninger opnås en nuværdibesparelse på ca. 21 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Projektet er således økonomisk attraktivt for samfundet. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

75 Fjernvarmeforsyning af Verninge Samfundsøkonomiske følsomheder Der er udarbejdet samfundsøkonomiske følsomheder, der viser Projektets og Referencens samfundsøkonomiske resultat ved de ændrede forudsætninger. Der regnes på følgende samfundsøkonomiske følsomheder: 10 % øget investering 10 % reduceret tilslutning for eksisterende boliger m.m. Forudsætte at olieforbrugere konverterer til naturgas i stedet for fortsat oliefyring i Referencen Resultater for de samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger præsenteres i den efterfølgende tabel. 10 % øget investering Reduceret tilslutning N-gas i stedet for olie Individuel forsyning -68,3 mio. kr. -62,1 mio. kr. -60,2 mio. kr. Fjernvarmeforsyning -48,9 mio. kr. -44,2 mio. kr. -45,9 mio. kr. Fordel ved fjernvarme 19,4 mio. kr. 17,9 mio. kr. 14,3 mio. kr. Tabel 7 Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater over 20 år. Som det fremgår af ovenstående tabel, opnås der en samfundsøkonomisk besparelse ved fjernvarmeforsyning i disse tre følsomhedsberegninger. 4.4 Virksomhedsøkonomi Ved beregning af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning af projektområdet set fra fjernvarmeselskabets side. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor der kun er medtaget de forhold, der berøres ved at fjernvarmeforsyne projektområdet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Forudsætningerne er vedlagt i Bilag 1. Beregningen er vedlagt i Bilag 3. Alle beløb er ekskl. moms. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

76 mio. kr. Fjernvarmeforsyning af Verninge Likviditetsvirkning Likviditetsvirkningen er den samlede økonomiske konsekvens for fjernvarmeforsyningen af omkostningerne til varmekøb, drift af anlæg og finansiering af anlægsinvesteringer i forhold til indtægterne ved varmesalg i projektområdet. Årets resultat, i alt Akkumuleret likviditet 3,5 2,5 1,5 0,5-0,5-1,5 Figur 2 Likviditetsvirkning for de enkelte år og akkumuleret likviditetsvirkning år for år i den 20-årige periode. Likviditetsvirkningen i Figur 2 fremkommer ved anvendelse af de nuværende varmekøbstakster de aktuelle forbrugertakster over hele den 20-årige betragtningsperiode samt en finansiering af anlægsudgifterne Følsomhedsberegninger Der er foretaget beregninger på ændrede forudsætninger, der viser projektforslagets følsomhed over for centrale forudsætninger. Der er foretaget følgende følsomhedsberegninger: Anlægsudgifter forøges med 10 % Anat af tilslutninger (boliger m.m.) reduceres med 10 %. I det følgende er resultatet af grundberegningerne og følsomhedsberegningerne vist sammenstillet. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

77 mio. kr. Fjernvarmeforsyning af Verninge 19 Grundforudsætninger Investering +10% 10 % færre tilslutninger 3,5 2,5 1,5 0,5-0,5-1,5 Figur 3 Projektets akkumulerede likviditetsvirkning ekskl. moms over den 20-årige periode. Det ses af Figur 3, at følsomhederne har næsten samme påvirkning på Projektet. 4.5 Forbrugermæssige forhold Forbrugerøkonomien for en gennemsnitlig bolig i projektområdet er belyst ved hhv. olie-, naturgas- og fjernvarmeforsyning. Der er anvendt de aktuelle forbrugertakster og brændselspriser. Bilag 4 indeholder udskrift af beregning på forbrugerøkonomien. I økonomien er der indregnet afskrivning og forrentning af omkostningerne til installation af hhv. individuel varmeinstallation og fjernvarmearrangement. Resultaterne er vist i efterfølgende tabel. Opvarmningsform Gruppe I Gruppe II Gruppe III Gruppe IV Individuel naturgasfyring Individuel oliefyring Fjernvarmeforsyning, kampagne Fjernvarmeforsyning Tabel 8 Årlig varmeudgift for en gennemsnitlig forbruger ved hhv. individuel forsyning og fjernvarmeforsyning inkl. moms. Det ses af Tabel 8, at beregningerne på forbrugerøkonomien ved de anvendte forudsætninger angiver en besparelse ved fjernvarmeforsyning i forhold til individuel forsyning. Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

78 Fjernvarmeforsyning af Verninge Bilag 1 Forudsætninger Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

79 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Maj 2015 Forudsætninger til konsekvensvurdering på økonomi og miljø Forudsat eksisterende byggeri Antal Areal [m 2 ] Varmebehov [MWh] Effektbehov [kw] stk. Gns. I alt Gns. I alt an forbruger an værk Gruppe I (herunder boliger) Gruppe II Gruppe III Gruppe IV Varmetab i gadenet inkl. forsyningsledning Varmetab i stikledninger Fjernvarme an net Noter: Priser, uden moms Varmetab i forsyningsledning og gadenet i henhold til Isoplus nøgletal. Endelig rørdimension og rørtype vil blive fastlagt ved detailprojektering. Arealer for eksisterende bebyggelse i henhold til BBR-data. Gennemsnitlig varmebehov til rumopvarmning og varmt vand for Gruppe I er opgjort til ca. 125 kwh/m 2 Varmekøb fra Fynsværket 90,0 kr./gj 324,00 kr./mwh Oplyst af Fjernvarme Fyn Naturgas Varmepris, kedelproduktion 160,00 kr./gj 576,00 kr./mwh Oplyst af Fjernvarme Fyn herunder afgift 58,90 kr./gj 212,04 kr./mwh 2015 afgift Statsafgifter på kul (Energi, CO 2 og NO x ) 73,20 kr./gj 263,52 kr./mwh 2015 afgift (kun til samfundsøkonomi) Statsafgifter på kul (Svovlafgift) 11,50 kr./kg 2015 afgift (kun til samfundsøkonomi) Statsafgifter på halm 62,1 kr./tons 15,42 kr./mwh 2015 afgift (kun til samfundsøkonomi) Forbrugerpriser, fjernvarme Uden moms Energibidrag 90,00 kr./gj 324,00 kr./mwh Tarifblad Fjernvarme Fyn Transportbidrag 3,60 kr./m 3 fjv. vand Tarifblad Fjernvarme Fyn Effektbidrag 9,2 (over 3.000m 2 ) 10,00 kr./m 2 Tarifblad Fjernvarme Fyn Målerbidrag 260,00 kr./år Tarifblad Fjernvarme Fyn Tilslutningsbidrag i alt For Gruppe I i gennemsnit kr./forbruger 1. år Oplyst af Fjernvarme Fyn inkl. stikbidrag, afslutning m.m kr./forbruger For Gruppe II i gennemsnit kr./forbruger 1. år kr./forbruger For Gruppe III i gennemsnit kr./forbruger 1. år kr./forbruger For Gruppe IV i gennemsnit kr./forbruger 1. år kr./forbruger Fjernvarmeunits: Drift og vedligehold Investering Gruppe I 250 kr./stk kr. ekskl. moms Oplyst af Fjernvarme Fyn Gruppe II 750 kr./stk kr. ekskl. moms Gruppe III kr./stk kr. ekskl. moms Gruppe IV kr./stk kr. ekskl. moms Afkobling af naturgas / sløjfning af olietank kr. ekskl. moms Fjernvarme Fyn udfører udgravning Tilskud for energibesparelser kr. ekskl. moms Oplyst af Fjernvarme Fyn Drift og vedligehold, marginalt Kraftvarmeanlæg 25,20 kr./mwh 7,00 kr./gj Kun til samfundsøkonomi (iht. Teknologikatalog) Spids-reservelastkedler 5,00 kr./mwh Kedel, træflis 0,00 kr./mwh 0,00 kr./gj Kedel, træpiller kr/ton 0,00 kr./mwh 0,00 kr./gj Restproduktbehandling kr/ton 0 Deponeringsafgift kg/gj/indf. 0 Aske, slagge 0,00 Gns. pumpeudg. 14,4 kr./mwh = 4,00 kr./gj Vedligehold fjv. net 0,5% af anlægsudgift pr. år kr./år Først efter 4 år COWI A/S 1/2

80 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Maj 2015 Forudsætninger til konsekvensvurdering på økonomi og miljø Individuel forsyning Drift og vedligehold Investering Oliekedel, Gruppe I kr./år kr. ekskl. moms Anslået af COWI Gaskedel, Gruppe I kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel, Gruppe I (elvarme til naturgas) kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel, Gruppe I (olie til naturgas) kr./år kr. ekskl. moms Oliekedel, Gruppe II kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel, Gruppe II (elvarme til naturgas) kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel, Gruppe II (olie til naturgas) kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel, Gruppe II kr./år kr. ekskl. moms Oliekedel, Gruppe III kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel, Gruppe III (olie til naturgas) kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel, Gruppe III kr./år kr. ekskl. moms Gaskedel Gruppe IV kr./år kr. ekskl. moms Uden moms Gasoliepris kr. / m³ ~ 556 kr. / MWh Statoil marts 2015 Afgifter kr. / m³ ~ 247 kr. / MWh 2015 afgift kr. / m³ ~ 803 kr. / MWh Uden moms Naturgaspris inkl. distributions og energispareafgift 3,91 kr./m³ 355,10 kr./mwh NGF Fastpris 2 år marts 2015 Afgifter 2,58 kr./m³ 234,91 kr./mwh 2015 afgifter måler-administartionsgebyr 530,00 kr./år abonnement 120,00 kr./år Prisudvikling (inflation) iht. Energistyrelsens anvisninger Investeringsoverslag Projekt: Foryningsledning kr. Distributionsnet mm kr. Antal kr. pr. stk kr. Stikledninger m.m. Gruppe I+II kr Gruppe III+IV kr Ny n-gasfyret spids-reservelastkedel kr. Kompensationsbetaling til NGF kr. I alt kr. Investeringer oplyst af Fjernvarme Fyn Finansiering Annuitetslån kurs 100 rente 2% p.a. løbetid 30 år Produktionsanlæg Reference Fjernvarme Fordeling 83% 17% 0% 85% 10% 5% Anlæg Gasfyr Oliefyr El-varme Kul Halm Naturgas Placering Privat Privat Privat Kraftvarme Kraftvarme Lokalt Brændsel, Naturgas Gasolie El Kul Halm Naturgas Brændselsandel 100% 100% 100% 100% 100% 100% Brændværdi enhed GJ/1000 Nm³ GJ/m 3 - GJ/ton GJ/ton GJ/m 3 værdi 39,6 35,6-25,15 17,5 35,6 Virkningsgrader el 0% 0% 0% 0,0% 0% 0% varme 96% 93% 100% 322% 174% 90% total 96% 93% 100% 322% 174% 90% Emission kg/gj indfyret kg/gj indfyret kg/gj indfyret kg/gj indfyret kg/gj indfyret faktor brændsel brændsel brændsel brændsel brændsel CO ,000 74,000 94,300 0,000 57,000 CH ,001 0,001 0,001 0,001 0,001 N 2 O 298 0,011 0,001 0,001 0,001 0,001 CO2-ækvivalenter 60,303 74,196 93,867 0,340 57,323 SO2 0,000 0,023 0,011 0,049 0,000 NOx 0,027 0,052 0,032 0,125 0,042 PM 2,5 0,000 0,005 0,002 0,001 0,000 Kilde: Energistyrelsen, december 2014 Samfundsøkonomiske brændsels- og elpriser Ifølge Energistyrelsens Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014" Kalkulationsrente for nuværdiberegning: 4% iht. Energistyrelsens anvisninger. Nettoafgiftsfaktor 117% Skatteforvridningsfaktor 20% Scrapværdi på ledningsnet ved 50 år COWI A/S 2/2

81 Fjernvarmeforsyning af Verninge Bilag 2 Samfundsøkonomi, energi og miljø Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

82 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Maj 2015 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Vurdering på energi- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Forbrugergrundlag for fjernvarmeforsyning Antal forbrugere Eksisterende byggeri Gruppe I n-gas tilgang stk I alt stk olie tilgang stk I alt stk el til n-gas tilgang stk I alt stk Gruppe II n-gas tilgang stk I alt stk olie tilgang stk I alt stk el til n-gas tilgang stk I alt stk Gruppe III n-gas tilgang stk I alt stk olie tilgang stk I alt stk Gruppe IV n-gas tilgang stk I alt stk I alt forbrugere Areal, opvarmet m 2 Eksisterende byggeri Gruppe I tilgang m Gruppe II tilgang m Gruppe III tilgang m Gruppe IV tilgang m Samlet areal I alt m² Varmebehov, netto hos forbruger, MWh Eksisterende byggeri 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% 89% 88% 87% 86% 85% 84% 83% 82% 81% Gruppe I N-gas MWh Olie MWh Gruppe II N-gas MWh Olie MWh Gruppe III N-gas MWh Olie MWh Gruppe IV N-gas MWh Nettovarmebehov, i alt MWh Brændselsforbrug Individuel forsyning - reference Andel Virk.grad Gasfyr 96% MWh Olie 93% MWh Individuel opvarmning I alt MWh Fjernvarmeforsyning - projekt Varmetab i net % 20% 17% 16% 15% 14% 14% 14% 14% 14% 15% 15% 15% 15% 15% 15% 15% 16% 16% 16% 16% Varmetab i gadenet MWh Varmetab i stikledninger 1 MWh Fjernvarme an net MWh Fynsværket Varme Kul 85% MWh Halm 10% MWh Kulforbrug 322,0% MWh Halmforbrug 174,0% MWh Spids-reservelastkedler: Varme 90% MWh Naturgasforbrug MWh Varmebehov Index varmebehov COWI A/S 1/4

83 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Maj 2015 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Vurdering på energi- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Emissioner Individuel forsyning - reference Gasfyr CO 2 med ækv. 60,303 kg/gj ton SO 2 0,000 kg/gj ton ,2 NO x 0,027 kg/gj ton ,5 PM 2,5 0,000 kg/gj ton ,0 Oliefyr CO 2 med ækv. 74,196 kg/gj ton SO 2 0,023 kg/gj ton ,2 NO x 0,052 kg/gj ton ,0 PM 2,5 0,005 kg/gj ton ,5 I alt CO 2 med ækv. ton SO 2 ton NO x ton PM 2,5 ton Fjernvarmeforsyning - projekt Fynsværket, kul CO 2 med ækv. 93,867 kg/gj brændsel ton SO 2 0, ,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 NOx 0, ,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 5 PM 2,5 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Fynsværket, halm CO 2 med ækv. 0,340 kg/gjfuel ton SO 2 0, ,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 NOx 0, ,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 4 PM 2,5 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Kedel, gasolie CO 2 med ækv. 57,323 kg/gjfuel ton SO 2 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 NOx 0, ,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 1 PM 2,5 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Emision, el og varmeproduktion, netto CO 2 med ækv. ton SO 2 ton 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 3 NOx ton 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 11 PM 2,5 ton 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Ændring i samlet emission CO2ækv. ton SO NOx PM 2, COWI A/S 2/4

84 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Maj 2015 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Vurdering på energi- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Samfundsøkonomi, individuel forsyning (reference) Prisforudsætninger Brændselspris, 2014 prisniveau Naturgas kr./gj -82,5-82,2-82,6-83,5-84,1-84,3-84,4-84,6-84,7-84,7-85,2-85,6-86,0-86,3-86,6-87,2-87,8-88,3-88,7-89,1 Gasolie kr./gj -146,7-149,1-153,5-159,2-165,9-166,7-167,4-168,1-168,7-169,2-170,5-171,6-172,7-173,7-174,6-176,3-177,9-179,4-180,8-182,1 - omregning til 2015 prisniveau faktor 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 Statsafgifter, naturgas kr./mwh -234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91-234,91 Statsafgifter, gasolie kr./mwh -246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84-246,84 Drift og vedligehold Oliekedel, Gruppe I kr./hus Gaskedel, Gruppe I kr./hus Oliekedel, Gruppe II kr./hus Gaskedel, Gruppe II kr./hus Oliekedel, Gruppe III kr./hus Gaskedel, Gruppe III kr./hus Gaskedel, Gruppe IV kr./hus Investering kr./fobruger, Oliekedel, Gruppe I kr Gaskedel, Gruppe I kr Gaskedel, el til gas Gr. I kr Oliekedel, Gruppe II kr Gaskedel, Gruppe II kr Gaskedel, el til gas Gr. II kr Oliekedel, Gruppe III kr Gaskedel, Gruppe III kr Gaskedel, Gruppe IV kr Gasdistributionsnet kr. 0 Gasstikledninger kr Nuværdi For perioden Kalkulationsrente 4% % p.a. Opgørelse i faktorpriser, kr. Nuværdi Brændsel Naturgas 1000 kr Gasolie 1000 kr Drift og vedligehold GruppeI-IV 1000 kr Driftsudgift, i alt 1000 kr Investering 1000 kr Scrapværdi 1000 kr Samfundsøkonomi - opgørelse i beregningspriser, kr. Brændsel, d&v, invest 117% Forvridningstab, statsafgift 20% CO 2 -omkostning (varmeprod.) kr./ton i alt SO 2 -omkostning kr./kg i alt NO X -omkostning kr./kg i alt PM 2,5 -omkostning kr./kg i alt Samfundsøkonomi, i alt COWI A/S 3/4

85 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Maj 2015 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Vurdering på energi- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Samfundsøkonomi, fjernvarmeforsyning (projekt) Prisforudsætninger Brændselspris, 2014 prisniveau Kul kr./gj -21,4-22,1-23,0-24,0-25,2-25,4-25,5-25,7-25,8-25,9-26,0-26,1-26,1-26,1-26,2-26,2-26,2-26,2-26,2-26,2 Halm kr./gj -43,0-43,6-44,1-44,6-45,1-45,6-46,0-46,4-46,8-47,3-47,7-48,1-48,6-49,0-49,5-49,9-50,3-50,7-51,1-51,5 Naturgas kr./gj -71,8-71,4-71,8-72,7-73,3-73,5-73,7-73,8-73,9-74,0-74,4-74,9-75,2-75,5-75,8-76,4-77,0-77,5-77,9-78,3 - omregning til 2015 prisniveau faktor 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 Statsafgifter, kul kr./mwh 263,52 263, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,520 Svovlafgift kr./kg 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 Statsafgifter, halm kr./mwh 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 15,42 Statsafgifter, gasolie kr./mwh 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 212,04 Drift og vedligehold, Fynsværket kr./mwh -25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20-25,20 Spids-reservelastkedler kr./mwh -5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00 Gns. pumpeudg. kr./mwh -14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40 Vedligehold fjv. net 1000 kr Fjv. unit Gruppe I 1000 kr Gruppe II 1000 kr Gruppe III 1000 kr Gruppe IV 1000 kr Investering, Forsyning- og distributionsnet kr Stikledn., måler Gruppe I+II kr Gruppe III+IV kr Spidslastkedel kr Fjv. unit Gruppe I kr Gruppe II kr Gruppe III kr Gruppe IV kr Afkoblings/sløjfningsomkostning kr Nuværdi For perioden Kalkulationsrente 4% % p.a. Opgørelse i faktorpriser, kr. Nuværdi Brændsel Kul kr Halm kr Naturgas kr Drift og Fynsværket kr vedligeh. Spids-reservelastkedler kr Gns. pumpeudg kr Vedligehold fjv. net kr Fjv. units Gruppe I-IV kr Driftsudgift, i alt kr Investering kr Scrapværdi kr Samfundsøkonomi - opgørelse i beregningspriser, kr. Brændsel, d&v, invest 117% Forvridningstab, statsafgift 20% CO 2 -omkostning (varmeprod.) kr./ton i alt SO 2 -omkostning kr./kg i alt NO X -omkostning kr./kg i alt PM 2,5 -omkostning kr./kg i alt Samfundsøkonomi, i alt COWI A/S 4/4

86 Fjernvarmeforsyning af Verninge Bilag 3 Virksomhedsøkonomi Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

87 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Maj 2015 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Virksomhedsøkonomi - marginalbetragtning år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Forbrugere, skønnet udbygningstakt Eksisterende byggeri Gruppe I tilgang stk I alt stk Gruppe II tilgang stk I alt stk Gruppe III tilgang stk I alt stk Gruppe IV tilgang stk I alt stk I alt forbrugere Areal, opvarmet m2 Eksisterende byggeri Gruppe I tilgang m² Gruppe II tilgang m² Gruppe III tilgang m² Gruppe IV tilgang m² Samlet areal I alt m² Varmesalg Eksisterende byggeri Gruppe I MWh Gruppe II MWh Gruppe III MWh Gruppe IV MWh Samlet varmesalg I alt MWh Fjernvarmeforsyning - projekt Varmetab i net % 20% 17% 16% 15% 14% 14% 14% 14% 14% 15% 15% 15% 15% 15% 15% 15% 16% 16% 16% 16% Varmetab i net MWh Fjernvarme an net MWh Fynsværket Varme Kul 322,0% MWh Halm 174,0% MWh Gasoliekedel: Varme 90% MWh Varmetarif MWh Priser excl. moms fast prisniveau Inflation (Energistyrelsens forudsætning) 1,4% 1,8% 1,9% 2,2% 2,1% 2,1% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% - akkumuleret inflator 1,00 1,01 1,03 1,04 1,07 1,10 1,12 1,15 1,19 1,23 1,25 1,28 1,31 1,34 1,37 1,40 1,43 1,46 1,49 1,52 Fjernvarmetariffer, Energibidrag kr./mwh 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 324,00 Transportbidrag kr./m 3 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 3,60 Effektbidrag kr./m 2 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 kr./m 2 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 9,20 Målerbidrag kr./år 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 260,00 Varme- brændselkøb Fynsværk inkl. afgifter kr./mwh -324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00-324,00 Kedeldrift inkl. afgifter kr./mwh -576,00-576,26-575,51-573,51-561,51-549,94-539,19-528,42-518,01-507,79-497,76-487,87-478,08-468,57-459,34-450,13-441,14-432,30-423,66-415,33 D&V, Fynsværket kr./mwh Spids-reservelastkedler kr./mwh -5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00-5,00 Gns. pumpeudg. kr./mwh -14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40-14,40 Vedligehold fjv. net kr. 0,0 0,0 0,0 0,0-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7-110,7 Investering, Forsyning- og distributionsnet 1000 kr Stikledn., måler Gruppe I+II kr Gruppe III+IV kr Spidslastkedel Kompensationsbetaling til NGF 1000 kr Investering, i alt 1000 kr COWI A/S 1/2

88 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Maj 2015 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Virksomhedsøkonomi - marginalbetragtning år 1-20 Betragtningsperiode i dag SUM Forbrugerbidrag ved tilslutning, Tilslutnings-, transmision- og stikledningsbidragbidrag Gruppe I kr./stk Gruppe II kr./stk Gruppe III kr./stk Gruppe IV kr./stk For Gruppe I i gennemsnit 1000 kr For Gruppe II i gennemsnit 1000 kr For Gruppe III i gennemsnit 1000 kr For Gruppe IV i gennemsnit 1000 kr Forbrugerbidrag, i alt 1000 kr Investering minus forbrugerbidrag 1000 kr Opgørelse drift, fast prisniveau fast prisniveau Energibidrag 1000 kr Transportbidrag kr Effektbidrag kr Målerbidrag 1000 kr Fynsværk inkl. afgifter 1000 kr Kedeldrift inkl. D&V 1000 kr D&V, Fynsværket 1000 kr Spids-reservelastkedler 1000 kr Gns. pumpeudg kr Vedligehold fjv. net 1000 kr Resultat før afskrivninger 1000 kr Simpel tilbagebetaling fast prisniveau Resultat før afskrivninger 1000 kr Investering 1000 kr Forbrugerbetaling 1000 kr Årets resultat, inkl. drift 1000 kr Overført fra tidligere år (deflateret) 1000 kr Sum 1000 kr Rente 1000 kr Resultat, ultimo 1000 kr Finansiering, forudsætninger Obligationslån, annuitet Kassekredit, rente rente 2% underskud 0,0% løbetid 30 overskud 0,0% kurs 100 Resultat ved finansiering fast prisniveau Resultat før afskrivninger 1000 kr Ydelse på lån (renter+afdrag) 1000 kr Overskydende forbrugerbetaling 1000 kr Årets resultat, i alt 1000 kr Kassekredit, rente 1000 kr Årets likviditetsvirkning 1000 kr Overført fra tidligere år (deflateret) 1000 kr Akkumuleret likviditet -ultimo 1000 kr COWI A/S 2/2

89 Fjernvarmeforsyning af Verninge Bilag 4 Forbrugerøkonomi Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

90 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Maj 2015 Forbrugerøkonomi, årlig varmeudgift for eksist. Gruppe I forbrugere Forbruger: Eksist. bolig 186 m 2 Excl. Incl. 23,2 MWh/år 83,6 GJ/år moms moms kr./år kr./år Individuel naturgasfyring Virkningsgrad, fyr 96% Brændværdi 39,6 GJ/1000 m 3 Naturgasforbrug m 3 /år 6,49 kr./m 3 = Abonnement Måler-administartionsgebyr Drift og vedligehold inkl. service Årlig varmeudgift, i alt Investering: Kedelanlæg (uden radiatorkreds) kr. Etableringsomkostning, i alt kr. Finansiering, annuitetsydelse kurs 100 5,0% 15 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Individuel oliefyring Virkningsgrad, fyr 93% Brændværdi 35,6 GJ/m 3 Olieforbrug 2,53 m 3 á kr./m Drift og vedligehold Årlig varmeudgift, i alt Oliekedel, (uden radiatorkreds) kr. Etableringsomkostning, i alt kr. Finansiering, annuitetsydelse kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Fjernvarmeforsyning (kampagne) Energibidrag á 324,00 kr./mwh = Transportbidrag á 3,60 kr./m 3 = Effektbidrag á 10,00 kr./m 2 = Målerleje á 260,00 kr./år = Drift og vedligehold, husinstallation Årlig varmeudgift, i alt Investering: Tilslutningsbidrag i alt kr. Afkobling af naturgas / sløjfning af olietank kr. Egen husinstallation kr. Tilskud for energibesparelser kr. Finansiering, annuitetsydelse (kampagne) kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse (kamagne) Finansiering, annuitetsydelse I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Difference i kr. pr. år Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning (kampagne) Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning Individuel olieforsyning - fjernvarmeforsyning (kampagne) Individuel olieforsyning - fjernvarmeforsyning COWI A/S 1/4

91 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Maj 2015 Forbrugerøkonomi, årlig varmeudgift for eksist. Gruppe II forbrugere Forbruger: Eksist. bolig 678 m 2 Excl. Incl. 71,5 MWh/år 257,4 GJ/år moms moms kr./år kr./år Individuel naturgasfyring Virkningsgrad, fyr 96% Brændværdi 39,6 GJ/1000 m 3 Naturgasforbrug m 3 /år 6,49 kr./m 3 = Abonnement Måler-administartionsgebyr Drift og vedligehold inkl. service Årlig varmeudgift, i alt Investering: Kedelanlæg (uden radiatorkreds) kr. Etableringsomkostning, i alt kr. Finansiering, annuitetsydelse kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Individuel oliefyring Virkningsgrad, fyr 93% Brændværdi 35,6 GJ/m 3 Olieforbrug 7,77 m 3 á kr./m Drift og vedligehold Årlig varmeudgift, i alt Oliekedel, (uden radiatorkreds) kr. Etableringsomkostning, i alt kr. Finansiering, annuitetsydelse kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Fjernvarmeforsyning (kampagne) Energibidrag á 324,00 kr./mwh = Transportbidrag á 3,60 kr./m 3 = Effektbidrag á 10,00 kr./m 2 = Målerleje á 260,00 kr./år = Drift og vedligehold, husinstallation Årlig varmeudgift, i alt Investering: Tilslutningsbidrag i alt kr. Afkobling af naturgas / sløjfning af olietank kr. Egen husinstallation kr. Tilskud for energibesparelser (minimum) kr kr. Finansiering, annuitetsydelse (kampagne) kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse (kamagne) Finansiering, annuitetsydelse I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Difference i kr. pr. år Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning (kampagne) Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning Individuel olieforsyning - fjernvarmeforsyning (kampagne) Individuel olieforsyning - fjernvarmeforsyning COWI A/S 2/4

92 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Maj 2015 Forbrugerøkonomi, årlig varmeudgift for Gruppe III forbrugere Forbruger: Eksist. bolig m 2 Excl. Incl. 134,3 MWh/år 483,4 GJ/år moms moms kr./år kr./år Individuel naturgasfyring Virkningsgrad, fyr 96% Brændværdi 39,6 GJ/1000 m 3 Naturgasforbrug m 3 /år 6,49 kr./m 3 = Abonnement Måler-administartionsgebyr Drift og vedligehold inkl. service Årlig varmeudgift, i alt Investering: Kedelanlæg (uden radiatorkreds) kr. Etableringsomkostning, i alt kr. Finansiering, annuitetsydelse kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Individuel oliefyring Virkningsgrad, fyr 93% Brændværdi 35,6 GJ/m 3 Olieforbrug 14,60 m 3 á kr./m Drift og vedligehold Årlig varmeudgift, i alt Oliekedel, (uden radiatorkreds) kr. Etableringsomkostning, i alt kr. Finansiering, annuitetsydelse kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Fjernvarmeforsyning (kampagne) Energibidrag á 324,00 kr./mwh = Transportbidrag á 3,60 kr./m 3 = Effektbidrag á 10,00 kr./m 2 = Målerleje á 260,00 kr./år = Drift og vedligehold, husinstallation Årlig varmeudgift, i alt Investering: Tilslutningsbidrag i alt kr. Afkobling af naturgas / sløjfning af olietank kr. Egen husinstallation kr. Tilskud for energibesparelser (minimum) kr kr. Finansiering, annuitetsydelse (kampagne) kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse (kamagne) Finansiering, annuitetsydelse I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Difference i kr. pr. år Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning (kampagne) Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning Individuel olieforsyning - fjernvarmeforsyning (kampagne) Individuel olieforsyning - fjernvarmeforsyning COWI A/S 3/4

93 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Maj 2015 Forbrugerøkonomi, årlig varmeudgift for Gruppe IV forbrugere Forbruger: Eksist. bolig m 2 Excl. Incl. 585,7 MWh/år 2108,4 GJ/år moms moms kr./år kr./år Individuel naturgasfyring Virkningsgrad, fyr 96% Brændværdi 39,6 GJ/1000 m 3 Naturgasforbrug m 3 /år 6,49 kr./m 3 = Abonnement Måler-administartionsgebyr Drift og vedligehold inkl. service Årlig varmeudgift, i alt Investering: Kedelanlæg (uden radiatorkreds) kr. Etableringsomkostning, i alt kr. Finansiering, annuitetsydelse kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Fjernvarmeforsyning (kampagne) Energibidrag á 324,00 kr./mwh = Transportbidrag á 3,60 kr./m 3 = Effektbidrag á 9,2 10,00 kr./m 2 = Målerleje á 260,00 kr./år = Drift og vedligehold, husinstallation Årlig varmeudgift, i alt Investering: Tilslutningsbidrag i alt kr. Afkobling af naturgas / sløjfning af olietank kr. Egen husinstallation kr. Tilskud for energibesparelser (minimum) kr kr. Finansiering, annuitetsydelse (kampagne) kurs 100 5,0% 20 år => I alt, årlig varmeudgift og låneydelse (kamagne) Finansiering, annuitetsydelse I alt, årlig varmeudgift og låneydelse Difference i kr. pr. år Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning (kampagne) Individuel gasforsyning - fjernvarmeforsyning COWI A/S 4/4

94 Fjernvarmeforsyning af Verninge Bilag 5 Sammenstilling af beregningsresultater Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

95 Project documents/pf for Verninge/[Verninge øko xls] Maj 2015 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge Konvertering til fjernvarme Hovedresultater: Reference kontra Projekt Energi- og miljøkonsekvenser over 20 år Reference Projekt Individuel Fjernvarme Fordel ved projektet Forsyning MWh MWh MWh Ændring i samlet brændselsforbrug MWh MWh MWh Ændring i samlet varmefordeling 0 Kulkraftvarme Halmkraftvarme Naturgasvarme Olievarme ton ton ton Ændring i samlet emission CO 2 med ækv SO NO x PM 2, Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Reference Projekt Individuel Fjernvarme Fordel ved projektet Forsyning kr kr kr. Brændsel Drift og vedligehold Investering Scrapværdi Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser * Forvridningstab, statsafgift CO 2 -omkostning (varmeprod.) SO 2 -omkostning (middel) NO X -omkostning (middel) PM 2,5 -omkostning Samfundsøkonomi, i alt i beregningspriser * Beregningspriser = faktorpriser x 17% nettoafgiftsfaktor Virksomhedsøkonomi Investering over 5 år 1. Simpel tilbagebetaling over 20 år 2. Finansiering af investering med 20-årig annuitet, - akkumuleret resultat over 20 år 0,6 mio. kr. COWI A/S 1/1

96 Fjernvarmeforsyning af Verninge Bilag 6 Tracéføring for distributionsnet i delområder Project documents/pf for Verninge/Verninge.docx

97 Bilag 6 Områdeafgrænsning Forslag til ledningstracé

98 Bilag: Pkt. 1 - Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 6. juli Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

99 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk juli 2015 J.nr.: NMK Ref.: MARMA AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes afslag til ændring på beskyttet jorddige. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 29 t i museumsloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Assens Kommunes afgørelse af 24. april 2015 om afslag til fjernelse af 75 meter af beskyttet dige (dige B) på matr.nr. 7b Voldtofte By, Flemløse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

100 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer. Der er klaget over den del af Assens Kommunes afgørelse, som drejer sig om fjernelse af en strækning på ca. 75 meter af jorddiget markeret B på et vedlagt luftfoto. Der er ifølge klager tale om fjernelse af en mindre strækning af et dige, der markerer en udskiftning af en ejendom. Langt den største del af diget er fortsat bestående. Det er efter klagers opfattelse ikke afgørende for markeringen af den udskiftede ejendom, at der retableres 75 meter af digets sydligste ende (75 meter i østvestvendt retning). De 75 meter af diget, der er blevet fjernet, bestod af en mindre jordvold beklædt med græs. Der var tale om en jordvold, der var påvirket af dyrkningen af markerne på begge sider. Jordvoldens kulturhistoriske betydning kan efter klagers vurdering ikke have været særlig stor, da den praktisk taget ikke var fysisk synlig. Klager mener også, at den biologiske betydning har været begrænset. Det dige, der blev fjernet, var dårligt bevaret og fungerede kun i ringe grad som spredningskorridor og tilflugtssted. Det bestående dige (ca. 300 meter i nord-sydvendt retning) fungerer som tilholdssted og kan også fungere som spredningskorridor. Afstanden fra dette dige til de udyrkede områder øst for den pågældende mark er så lille, at det ikke er en væsentlig barriere for lokalområdets dyre- og planteliv. Klager gør særligt opmærksom på, at retablering af dige B betyder, at det bliver meget vanskeligt at dyrke den mark, der kommer til at ligge nord for den retablerede digestrækning. Der er tale om en relativt smal mark, hvilket betyder, at der vil være mange vendespor og mange overlap ved sprøjtning og gødskning i markens sydlige ende. På luftfoto ses hvordan marken var drevet før fjernelse af digestrækningen, og der er mange vendespor umiddelbart nord for det fjernede dige. Efter klagers opfattelse er en retablering ude af proportioner og vil medføre væsentlig erhvervsmæssig forringelse for landbrugsvirksomheden. Klager beder derfor om ændring af Assens Kommunes afgørelse således, at digestrækningen ikke skal retableres. Klager har som alternativ til retablering af digestrækning B på 75 meter foreslået, at det bestående dige på ca. 300 meter i nord-sydvendt retning forlænges med ca. 120 meter mod syd således, at der er 24 meter imellem det forlængede dige og det dige, der ligger umiddelbart nord for ejendommen i øst-vestvendt retning (digestrækning D). Eventuelt kan diget ved ejendommen (digestrækning D) retableres i sin fulde længde mod øst således, at der er direkte kontakt med det nord-sydvendte dige, der afgrænser ejendommen mod øst. Dette er en væsentlig udbygning af de eksisterende diger, der vil fortsat være en synlig markering af udskiftningsdiget og de biologiske forhold vil forbedres. Sagens oplysninger Assens Kommune har den 24. april 2015 efter museumslovens 29 j, stk. 2, jf. 29 a, meddelt afslag til fjernelse af henholdsvis 75 og 55 meter af beskyttede jorddiger (dige B og D) på matr.nr. 7b Voldtofte By, Flemløse. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår afslag til fjernelse af 75 meter af dige B. Assens Kommune har ved samme afgørelse meddelt lovliggørende dispensation til fjernelse af dige C samt til etablering af to gennembrud på 15 meter på digerne A og D på samme ejendom. Denne del af afgørelsen er ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. 2

101 Der er ansøgt om lovliggørende dispensation til at bibeholde nedlagt dige samt tre gennembrud på et registreret jorddige på ejendommen. Det fremgår af ansøgningen, at formålet med ændringen af digerne var en nødvendig forbedring af adgangsforholdene til de enkelte jordlodder. Ændringen har betydet reduceret færdsel på offentlig vej, rationel drift af mindre jordlodder og reduceret anvendelse af pesticider og gødning, da små marker giver større overlap ved sprøjtning og gødskning. Efter ansøgers opfattelse er de biologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold ikke blevet tilsidesat som følge af de gennemførte ændringer af jorddigerne. Odense Bys Museer har oplyst, at dige B er markeret med digesignatur på udskiftningskortet over Voldtofte By fra Diget tillægges høj kulturhistorisk værdi, ligesom dige A og D. Det er Assens Kommunes vurdering, at digerne har/har haft en funktionel betydning som levested for dyr og planter samt som spredningsbiotop. I området er der flere småskove og mindre 3-områder, hvor digerne er med til at skabe forbindelse mellem de små naturområder. Assens Kommune har henvist til, at en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse ikke er en tilstrækkelig begrundelse for et indgreb i beskyttede sten- og jorddiger. Efter Assens Kommunes vurdering er det eksisterende gennembrud på ca. 15 meter i den nordlige del af matriklen (angivet A på vedlagt luftfoto), sammenholdt med et gennembrud i dige D på 15 meter, tilstrækkeligt til at sikre gode tilkørselsforhold med landbrugsmaskiner imellem marklodderne. Efter en samlet vurdering finder Assens Kommune derfor ikke, at der er grundlag for at meddele dispensation til de ansøgte ændringer på digerne B og D om henholdsvis fjernelse af 75 og 55 meter. Assens Kommune har bemærket til klagen, at forslaget om etablering af et erstatningsdige vil give en længere digestrækning, som samlet set vil give en længere ledelinje/spredningskorridor (120 meter mod 75 meter) i området, og dermed være en forbedring af de biologiske forhold. Kommunen har henvist til vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, hvorefter vilkår for en dispensation skal ligge inden for rammerne af lovens formålsbestemmelser, hvilket f.eks. betyder, at en dispensation til at fjerne et dige med en kulturhistorisk værdi ikke kan betinges af, at diget erstattes med en anden biotop (læhegn m.v.) med placering samme sted eller et andet sted. Det samme gælder for opførelse af et nyt dige, hvor der ikke tidligere har været et sten- og jorddige. Hensigten med loven er bl.a. at beskytte den oprindelige digestruktur med dennes kulturhistoriske betydning og særegne egnstræk. Assens Kommune er ikke bekendt med, at der kan gives tilladelse til fjernelse af beskyttede digestrækninger mod, at der laves erstatningsdige med en ny placering, selvom det samlet set ville forbedre de biologiske værdier. Afgørelsen fastholdes derfor. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Bestemmelserne om beskyttelse af sten- og jorddiger er udmøntet i bekendtgørelse nr af 26. september 2013 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen). Det fremgår 3

102 af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.), der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. Det aktuelle jorddige er angivet på det nævnte kortværk. Diget er således beskyttet efter museumslovens 29 a. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i en henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster m.v. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. Spørgsmål om, hvorvidt der bør meddeles tilladelse til forhold, der allerede er etableret, skal som udgangspunkt behandles, som om der forudgående var søgt om tilladelse til de pågældende forhold. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller andre økonomiske interesser i, at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Natur- og Miljøklagenævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger, herunder i forbindelse med landbrugsdrift, er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Et erstatningsdige vil efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse almindeligvis ikke kunne erstatte den kulturhistoriske (fortælle)værdi, der knytter sig til den autentiske placering og udformning af et oprindeligt dige. Erstatningsdiger vil således normalt ikke i sig selv kunne begrunde, at der meddeles dispensation til at fjerne et dige. Dette gælder også i de tilfælde, hvor det oprindelige dige har en begrænset længde og højde. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der er anført særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af nævnets restriktive praksis. Natur- og Miljøklagenævnet lægger vægt på, at der er tale om et dige, som tillægges høj kulturhistorisk værdi. Nævnet lægger endvidere vægt på hensynet til præcedensvirkningen i forhold til fremtidige lignende sager. Det af klager anførte kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet hermed Assens Kommunes afgørelse af 24. april 2015 om afslag på dispensation til fjernelse af en digestrækning på 75 meter (dige B). Marianne Mathiesen Specialkonsulent 4

103 Afgørelsen er sendt pr. til: Assens Kommune, og (sags id: 09/43128) Kulturstyrelsen, Max Jacobsen, 5

104 Bilag: Pkt. 2 - Invitation til besigtigelse og offentligt møde den 23. september Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

105

106

107

108

109 Bilag: Pkt. 4 - Kopi af NMK AFGØRELSE Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

110 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk juli 2015 J.nr.: NMK Ref.: HO-NMKN AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes påbud om ophør af flishugning på Assens Havn Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Assens Kommunes afgørelse 2. december 2014 om påbud om ophør af flishugning. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

111 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Assens Havn har klaget over Assens Kommunes afgørelse af 2. december 2014 om påbud om ophør af flishugning på Assens Havn. Klager har navnlig gjort gældende - At kommunen har mistet muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse pga. passivitet. Flishugningen har foregået siden sidst i 1990 erne, og kommunen har den 25. november 2008 truffet beslutning om, at produktion af flis omfattende flishugning på Assens Havn ligger inden for anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen. - At havnebestyrelsen ikke er blevet anmodet om en erklæring om, hvorvidt flishugning har en naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. - At klager er klar over, at klager skal have en byggetilladelse inden, at klager opfører fabri k- ker o.l. på havnen, men det er ikke tilfældet med flishugningen, der foretages af mobile flishuggere. Sagens oplysninger Lokalplan Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 27 for Assens Havn. Lokalplanen er fra Lokalplanen har til formål, jf. 1 - at inddrage nyt areal i den nordre havn, - at fastlægge områder til de forskellige havnefunktioner, som hører til henholdsvis erhverv s- havn og fritidshavn, - at fastsætte bestemmelser, således at havneområdet kun anvendes til egentlige havneformål, - at udlægge arealer til offentlige formål som DSB, posthus m.v. samt til grønt område, - at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for fremtidig bebyggelses omfang og pl a- cering. Det fremgår af lokalplanens 3, stk. 1, om områdets anvendelse, at det kun må anvendes til havn e- formål, således at der ikke åbnes mulighed for opførelse af bebyggelse til andre formål end sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder, som af kommunalbestyrelsen efter indhentet erklæring fra havneudvalget skønnes at have naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen, samt bebyggelse til offentlige formål, mindre hotel- og restaurationsvirksomheder o.lign., som har naturlig tilknytning til havneområdet. Sagsforløb Assens Byråd godkendte den 25. november 2008, at produktionen af flis omfattende flishugning på Assens Havn lå inden for anvendelsesbestemmelserne i lokalplan nr. 27 på betingelse af At der ikke etableres bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser. Den 8. april 2014 har Natur- og Miljøklagenævent ophævet kommunens afgørelse af 25. juni 2013 om miljøgodkendelse til oplag og håndtering af træstammer, træflis og træpiller på havnens arealer, idet sagen hjemvises til fornyet behandling efter miljøbeskyttelseslovens 42, da aktiviteten ikke er vurderet at være godkendelsespligtig. I forlængelse af ophævelsen har nævnet forudsat, at komm u- nen tager stilling til, om flishugningen er i overensstemmelse med Lokalplan nr

112 Den 9. oktober 2014 har Assens Kommune meddelt et varsel om påbud samt foretaget en partshøring, da kommunen har vurderet, at flishugning på Assens Havn er i strid med Lokalplan nr. 27. Det påklagede påbud Den 2. december 2014 har Assens Kommune meddelt klager påbud om, at flishugning på Assens Havn skal bringes til ophør hurtigst muligt dog senest pr. 31. maj 2015, som vurderes at være rim e- lig tid for havnen og kontraktparter i brændselsaftaler til at indrette driften samt, at der ikke må etableres nye flishugnings-aktiviteter på Assens Havn fra påbuddets dato. Kommunen har i sit påbud redegjort for følgende: Assens Byråd traf den 25. november 2008 beslutning om, at produktionen af flis omfattende flishugning på Assens Havn lå inden for anvendelsesbestemmelserne i Lokalplan nr. 27. I løbet af 2012 er der sket en væsentlig forøgelse af oplag og håndtering af flis samt flishugning på havn e- arealerne, der medfører øget risiko for forurening i omgivelserne med støj og støv, og Assens Kommune vurderede derfor, at der er tale om et oplag af organisk stof, der skulle reguleres med en miljøgodkendelse. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede den 8. april 2014 Assens Kommunes afgørelse af 25. juni 2013 om miljøgodkendelse til oplag og håndtering af træ og træpiller på havnens arealer, idet sagen blev hjemvist til fornyet behandling, da aktiviteten ikke vurderes at være godkendelsespligtig. Klagenævnet henviste i stedet kommunen til at påbudsregulere Assens Havns aktiviteter med flis og træpiller efter miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1. Denne paragraf regulerer virksomheder, der medfører væsentlig forurening og som ikke er omfattet af miljøgodkendelse. I forlængelse af ophævelsen går Natur- og Miljøklagenævnet ud fra, at kommunen tager stilling til, om flishugningener i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 27. I en udtalelse fra embedslægen modtaget den 17. juli 2014 konkluderer embedslægen, at det er støvemissionen fra flisaktiviteterne på havnen, der skal minimeres. Det fremgår bl.a. at embedslægen har modtaget indberetning fra lægelig side om en sandsynlig sammenhæng mellem støvproblematikken og den sundhedsmæssige påvirkning af nogle borgere i området. Embedslægen konkluderer derfor, at det synlige støv skal elimineres. Med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af april 2014 og de oplysninger omkring støj- og støvproblematikker, der siden 2008 er fremkommet om flishugningens anvendelses- og miljømæssige karakter, er det kommunens samlede vurdering, at aktiviteterne ikke kan rummes inden for anvendelsesbestemmelsen i den gældende lokalplan nr. 27. Flishugning i forhold til lokalplan nr. 27 Anvendelsesmæssig vurdering Lokalplanen fastsætter anvendelsen til havneformål samt formål med en "naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen". Det er Assens Kommunes vurdering, at flishugning er en fremstilling af et produkt, der skal anvendes af virksomheder uden tilknytning til havnen. Flishugningen er et mellemled mellem lodsningen (havnerelateret) af træstammerne og levering af flis til virksomheder (ikke havnerelateret). 3

113 Flishugningen er en bearbejdning af et produkt, der sejles til havnen, og som produktion er denne bearbejdning ikke havneformål, og da flishugningen ikke er en produktion, hvis formål det er at servicere aktiviteter eller virksomheder ved havnen, er det kommunens vurdering, at flishugningen ikke er en aktivitet med en naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. Kommunen vurderer flishugning for at være en serviceproduktion for de virksomheder, der skal aftage flisen, og at flishugningen derfor bør foregå i egentlige industriområder. I et svar til en borger, der den 24. juni 2014 forespurgte Trafikstyrelsen til havnebestyrelsens sammensætning og havnens aktiviteter siger Styrelsen bl.a.: I henhold til hvorvidt der på havnen må foregå flishugning kan Trafikstyrelsen henvise til Miljøministeriet og Transportministeriets redegørelse om arealanvendelsen på danske havne fra Det fremgår af redegørelsen, at der på nationalt niveau skal være tilstrækkelige arealer til havn e- formål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport. Det gælder fx havnearealer til o p- retholdelse af energiforsyningen, herunder forsyning med og fremstilling af bio-brændsler mv. Dette skal bl.a. bidrage til at sikre den fortsatte udvikling af havnene som effektiv e transportknudepunkter og erhvervsområder. Det er således statens interesse, at der på havne er arealer, hvor der fremstilles biobrændsler, hvorfor der er tale om en havnerelateret virksomhed, som lovligt kan drives på havnen. Til Trafikstyrelsens svar af 24. juni 2014 kan kommunen bemærke, at det ikke er Statens overordnede interesser i infrastruktur og energiforsyning, der kan afgøre om en konkret virksomhed er havnerelateret i et omfang, der gør at den falder ind under lokalplanens bestemmelse om ha vnerelateret virksomhed som beskrevet i lokalplan 27. Selvom lokalplanbestemmelsen om "havnerelateret virksomhed" må forstås bredt, når der er tale om virksomhed, som oplagrer og videredistribuerer brændsel mv., indebærer den ikke, at der uden ny lokalplan kan etableres aktivitet, som har karakter af egentlig industriproduktion.. Til forholdet mellem havnelovens regler om, hvilke aktiviteter havnen må drive som selvstyrehavn og planloven kan kommunen bemærke, at havneloven angiver, hvilke aktiviteter e n given havn afhængig af organisationsform må drive uagtet havnens beliggenhed. Planloven fastlægger for den enkelte havn, hvilke aktiviteter der på den givne placering må udøves. Miljømæssig virkning I en vurdering af om flishugning kan rummes inden for lokalplanens anvendelsesbestemmelse må flishugningens miljømæssige påvirkninger også inddrages. I forhold til de miljømæssige påvirkninger vurderer kommunen som væsentlige forhold at flishugningen kan påbudsreguleres efter miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1, der regulerer virksomheder, der medfører væsentlig forurening, at embedslægen har konkluderet, at støvemissionen fra flisaktiviteterne skal minimeres, flishugningen forudsætter støjafskærmning for at undgå støjpåvirkning af omgivende støjfølsomme områder 4

114 Samlet vurdering Assens Kommunes samlede vurdering er ud fra flishugningens anvendelsesmæssige og miljømæssige karakter, at aktiviteten med hugning af flis ikke kan rummes indenfor den for området gældende lokalplan nr. 27. Assens Byråd har derfor besluttet, at der skal ske en fysisk lovliggørelse, hvilket omfatter nedlæggelse af forbud mod flishugningen, fordi den er i strid med gældende lokalplan for området.. Nævnets afgørelse af 27. marts 2015 Natur- og Miljøklagenævnet har den 27. marts 2015 truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 42 og stadfæstet kommunens påbud af hhv. 9. juli 2014 og 24. oktober 2014 til Assens Havn for så vidt angår de aktiviteter, der er knyttet til losning/lastning af skibe samt omsætn ing af varerne fra kaj, mens den del af påbuddene, der vedrører flishugningen og oplagring af flis på havnen ophæves og hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Kommunens udtalelse På baggrund af klagen har kommunen bl.a. udtalt, at Der er i 2008 givet tilladelse til flishugning på Assens Havn, idet lokalplan nr. 27 i 3 stk. 1 giver mulighed for dispensation til formål med naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. Tilladelsen fra 2008 er betinget af At der ikke etableres bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser. Der kan ikke dispenseres til en anvendelse som kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det er i 2014 konstateret, at fortsat flishugning vil forudsætte etablering af permanent støj- og støvafskærmning. En fortsat flishugning vil derfor være i modstrid med tilladelsen fra Kommunen har handlet rettidigt og kan ikke beskyldes for passivitet. Assens Havn har siden 2008 været b e- kendt med, at flishugningen blev godkendt på betingelse af At der ikke etableres bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser. Det er med flere støjredegørelser siden 2008 dokumenteret, at flishugningen på havnen forudsætter etablering af støjafskærmning. Med kommunens påbud af 24. oktober 2014 er det konstateret, at der skal etableres støvafskærmningen, så den skal reguleres i henhold til byggeloven med en byggetilladelse. Dermed er flishugningen i modstrid med betingelsen i kommunens godkendelse af flishugning fra Flishugning er en anvendelse, som kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelser ne, idet. embedslægen har modtaget indberetning fra lægelig side om en sandsynlig sammenhæng mellem støvproblematikken og den sundhedsmæssige påvirkning af nogle borgere i området. Etablering af en anvendelse som flishugning på Assens havn er derfor lokalplanpligtig. 5

115 Der er med lokalplan nr. 27 fra 1981 ikke planlagt for en anvendelse i form af flishugning, idet en anvende l- se i form af flishugning ikke er omfattet af lokalplanens anvendelse til havneformål. Imod, at der inden for lokalplan nr. 27 umiddelbart kan dispenseres til flishugning, taler blandt andet at samspillet mellem fysisk planlægning og miljøadministration herunder principper for planlægning af forurenende aktiviteter i forhold til miljøfølsomme anvendelse først blev nærmere beskrevet Miljøministeriet Håndbog i Miljø og Planlægning fra Det kan dermed ikke forudsættes, at der vil kunne dispenseres fra lokalplan nr. 27 til en forurenende anvendelse som flishugning, idet de planlægningsmæssige principper for en lokalplanlægning ikke var nærmere beskrevet ved lokalplanens vedtagelse. Med det kendskab til flishugningen miljømæssige påvirkninger, der foreligger med kommunens påbud af 24. oktober 2014, konstateres, at flishugning på Assens havn kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger i form af sundhedsmæssige påvirkning af borgere i området på grund af støv. Indtil 2014 var det alene konstateret, at flishugningen kunne medfører støjgener. Med havnens støjredegørelse fra 2009 blev det fastlagt, at flishugningen forudsætter støjafskærmning. Assens Havn har siden 2008 kunnet etablere støjafskærmning, som ikke krævede byggetilladelse. Derved har havnen undgået at komme i modstrid med kommunens betingelse fra 2008, om At der ikke etableres bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser. Støjafskærmning har forebygget væsentlige støjgener af omgivelser, hvorfor flishugningen på det vidensgrundlag, der eksisterede indtil 2014 kunne antages ikke at være en lokalplanpligtig anvendelse. Der kan ikke dispenseres til en anvendelse som kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Etablering af en sådan anvendelse vil forudsætte en forudgående lokalplanlægning. Sekundært er, at etablering af en støj- og støvafskærmning omkring flishugning vil have så omfattende dimensioner, at den vil betyde en væsentlig ændring i det bestående miljø og en visuel påvirkning af kystnær byzone, at den vil være lokalplanpligtig.. er det i 2014 konstateret, at flishugning kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger i form af sundhedsmæssige påvirkning af borgere i området på grund af støv. Flishugning er derfor lokalplanpligtig. Assens Byråd besluttede den 24. september 2014, ikke at planlægge for flishugning. På den baggrund skal flishugningen ophøre i henhold til kommunens påbud.. Ifølge lokalplan nr. 27 må området, det vil sige ubebyggede arealer og eventuel bebyggelse, kun anvendes til havneformål. Anvendelsesbestemmelsen i lokalplan nr. 27 åbner dog op for at der kan dispenseres til opførelse af bebyggelse til andre formål end havneformål, så længe disse har driftsmæssig tilknytning til ha v- nen. Med hensyn henvisningen i klagen til, at Miljøministeriet betragter flishugning som en havnerelateret aktiv i- tet, kan det ikke ud fra Miljøministeriets formulering udledes, at erhverv til opretholdelse af energiforsyning, 6

116 herunder forsyning med og fremstilling af biobrændsler er et havneformål, idet der med Miljøministeriets formulering havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport, f.eks. havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen skelnes mellem havneformål og erhverv, der anvender søtransport. Formuleringen åbner med formuleringen lokalisering af erhverv, der anvender søtransport, f.eks. havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen op for at der kan placeres erhverv, der anvender søtransport på havn e- arealer. Dette betyder dog ikke, at en anvendelse som havneformål omfatter en anvendelse som erhverv, der anvender søtransport, eksempelvis til opretholdelse af energiforsyning eller produktion af træflis. Var det tilfældet, at erhverv, der anvender søtransport, var omfattet af anvendelsen havneformål, vil der være åbnet op for, at så godt som alle industrierhverv ville kunne placeres på havne uden en nærmere planlægning. Dette ville eksempelvis også omfatte olieraffinaderier, raffinering af vegetabilsk olie, stenknu serier eller kraftværker, som er virksomhedstyper, der ifølge Miljøministeriets vejledning om Miljø og Planlægning er klasse 7 virksomheder med en anbefalet afstand til boliger på mindst 500 meter. Lokalplanbestemmelser skal dog være tilstrækkeligt præcise og entydige, så det er muligt at vurdere, hvilke dispositioner der kan foretages. En anvendelse som havneformål omfatter derfor efter kommunens vurdering ikke flishugning. Behovet for en nærmere lokalplanlægning for flishugning kan blandt andet begrundes i miljømæssige hensyn, da den ønskelige afstand til omgivende boliger og miljøfølsomme erhverv efter kommunens vurdering kan være langt over 300 meter. Eksempelvis anbefaler Håndbog i miljø og planlægning en minimums afstand på 300 meter til savværker, og meter for andre træbearbejdningsvirksomheder. Assens Kommune har ved beslutning i byrådet den 25. november 2008, pkt. 737, sag. nr. 08/47477 beslu t- tet, at flishugning på havnen kan godkendes, betinget af At der ikke etableres bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser. Det fremgår, at Godkendelse af anvendelsen i et lokalplanlagt område sker i henhold til lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer.. Etablering af en støvmur vil være i modstrid med betingelsen i kommunens godkendelse af flishugning fra 2008, som fastlægger At der ikke etableres bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser. Da det i 2008 med godkendelsen desuden er konstateret, at kommunen ikke vil tillade bebyggelse til flishu g- ning, har Assens Byråd afgjort, at flishugning i et omfang, som forudsætter etablering af en støj - eller støvvæg eller andre anlæg eller bygninger, der er omfattet af byggelovens bestemmelser, ikke er omfattet af anvendelsen fastlagt i 3 stk. 1 i lokalplan nr Flishugning er en havnerelateret aktivitet, der kræver dispensation fra lokalplan nr stk. 1. Formuleringen i 3 stk. 1 i at der ikke åbnes mulighed for opførelse af bebyggelse til andre formål end sådanne industri, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder, som af kommunalbestyrelsen efter indhentet erklæring fra havneudvalget skønnes at have naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen, er en kompetencenorm, som giver byrådet mulighed for at dispensere til bebyggelse til andre formål fra anvendelsesbestemmelsen i henhold til planlovens 19. 7

117 Flishugningen ud over et niveau, der kræver bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser i modstrid med betingelsen i forudsat i Assens Byråds godkendelse den 25. november 2008, kan ikke rummes inden for lokalplan nr. 27, da flishugningen kan medfører væsentlige visuelle og miljømæssige påvirkninger, som ikke er forudset med lokalplan nr. 27. Flishugningen er blandt andet derfor lokalplanpligtig, idet den med støj- og støvafskærmning vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø, og fordi de miljømæssige påvirkninger af omgivelserne vil kunne være væsentlige.. Efter at det i 2014 er konstateret at flishugning kan medfører væsentlige miljøpåvirkninger på grund af støv vurderer Assens Kommune, at det ikke vil være muligt at finde en løsning, så flishugning kan tillades på havnen. Flishugningen forudsætter en lokalplanlægning, som kommunen ikke ønsker at gennemføre.. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om en disposition er i overensstemmelse med lokalplanen. Planlovens Assens Kommune har bl.a. udtalt, at Flishugning er en anvendelse, som kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne, idet. embedslægen har modtaget indberetning fra lægelig side om en sandsynlig sammenhæng mellem støvpr o- blematikken og den sundhedsmæssige påvirkning af nogle borgere i området. Etablering af en anvendelse som flishugning på Assens havn er derfor lokalplanpligtig.. Imod, at der inden for lokalplan nr. 27 umiddelbart kan dispenseres til flishugning, taler blandt andet at samspillet mellem fysisk planlægning og miljøadministration herunder principper for planlægning af forur e- nende aktiviteter i forhold til miljøfølsomme anvendelse først blev nærmere beskrevet Miljøministeriet Hån d- bog i Miljø og Planlægning fra Det kan dermed ikke forudsættes, at der vil kunne dispenseres fra lokalplan nr. 27 til en forurenende anve n- delse som flishugning, idet de planlægningsmæssige principper for en lokalplanlægning ikke var nærmere beskrevet ved lokalplanens vedtagelse. Natur- og Miljøklagenævnet skal bemærke, at det afgørende for en vurdering af, hvorvidt en dispos i- tion er i strid med en lokalplans principper eller ej, er hvad, der står i den konkrete lokalplans bestemmelser i dette tilfælde en lokalplan fra 1981 og ikke anden lovgivning, samspillet med andre regler eller nyere vidensgrundlag om miljø- eller sundhedsmæssige forhold. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. En bestemmelse i en lokalplan må derfor for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej, jf. planlovens 18. 8

118 Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun for etages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun meddeles i ganske særlige tilfælde, hvis der er tale om en anvendelse, som ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte. Om områdets anvendelse som er en del af lokalplanens principper fremgår det af lokalplanens 3, stk. 1, at området kun må anvendes til havneformål, således at der ikke åbnes mulighed for opførelse af bebyggelse til andre formål end sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder, som af kommunalbestyrelsen efter indhentet erklæring fra havneudvalget skønnes at have naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen, samt bebyggelse til offentlige formål, mindre hotel- og restaurationsvirksomheder o.lign., som har naturlig tilknytning til havneområdet. Anvendelsen af området til flishugning er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse og er hermed i strid med planens principper. Natur- og Miljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at lokalplanens beskrivelse af områdets anvendelse ikke nævner flishugningsvirksomhed, og at flishugning ikke kan betragtes som at varetage et havneformål. Efter nævnets opfattelse har flishugning ikke en naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen, da havnen ikke er en forudsætning for produktion af flishugning. Nævnet finder heller ikke, at anvendelse af området til flishugning er en anvendelse, som ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte, idet flishugning-aktiviteter generelt ikke kræver en havn. Påbud om lovliggørelse Assens Kommune har den 2. december 2014 meddelt klager et påbud om ophør af flishugning på Assens Havn. Efter planlovens 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2 (om miljøministerens tilsyn). Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. 51, stk. 5. 9

119 Kommunen påser, at påbud og forbud efter planloven efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes, jf. 51, stk. 4. Assens Kommunes afgørelse af 2. december 2014 om påbud om ophør af flishugning på Assens Havn vedrører al flishugning, herunder den flishugning, som Assens Byråd godkendte den 25. november Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen den 25. november 2008 godkendte, at produkti o- nen af flis omfattende flishugning på Assens Havn lå inden for anvendelsesbestemmelserne i loka l- plan nr. 27 på betingelse af At der ikke etableres bygninger, telte eller lignende, der er omfattet af byggelovens bestemmelser. Kommunen kan med hjemmel i dette vilkår meddele afslag på ansøgning om opførelse af bebygge l- se, men kommunen kan ikke efterfølgende med hjemmel i planloven påbyde ophør af den del af virksomhedens flishugning, som kommunen i 2008 godkendte som værende i overensstemmelse med Lokalplan nr. 27, idet denne godkendelse fortsat er gældende. Assens Kommune kan alene meddele et påbud med hjemmel i planloven i relation til den dvs. efter den 25. november 2008 væsentlige forøgelse af oplag og håndtering af flis samt flishugning på havnearealerne, som flishugningen ifølge kommunens oplysninger har udviklet sig til bl.a. i løbet af Et påbud om lovliggørelse med hjemmel i planloven meddeles, fordi forholdet ikke umiddelbart er tilladt i medfør af lokalplanen, jf. 18 eller i strid med lokalplanens principper, jf. 19. Der kan således ikke meddeles et påbud med hjemmel i planloven med henvisning til, at en disposition ikke er i overensstemmelse med anden lovgivning eller i øvrigt er i strid med nyere vidensgrundlag. Eftersom det alene er den efterfølgende væsentlige forøgelse af oplag og håndtering af flis samt flishugning, som kommunen kan påbyde ophørt i medfør af planloven, finder nævnet ikke, at det er relevant at tage stilling til eventuel passivitet eller myndighedspassivitet fra kommunens side. På denne baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Assens Kommunes afgørelse 2. december 2014 om påbud om ophør af al flishugning. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen med henblik på, at kommunen tager stilling til et eventuelt påbud i medfør af planloven f.s.v.a. den del af flisaktiviteterne på havnen, der vedrører den væsentlige forøgelse af oplag og håndtering af flis samt flishugning men ikke f.s.v.a. den del flisaktiviteterne, som vedrører den godkendte flishugning af 25. november 2008, som fortsat er gældende. Ved et eventuelt påbud i medfør af planloven skal reglerne om varsling mv. på ny iagttages. 10

120 Nævnet har ikke med nærværende sag taget stilling til forholdet til anden lovgivning, herunder muligheder for at meddele påbud i medfør af anden lovgivning. Hvorvidt det forhold, at kommunen kan forhindre bebyggelse med hjemmel i vilkåret i afgørelsen af 25. november 2008 betyder at virksomheden efter anden lovgivning ikke kan videreføres lovligt har ikke betydning for denne afgørelse efter planloven. Lise Marie Buhl Chefkonsulent / Henriette Oldager Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Assens Kommune, assens@assens.dk; mgplo@assens.dk; erbos@assens.dk sagsid: 14/25606 Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen, info@assenshavn.dk - Klage_ID:

121 Bilag: Pkt. 4 - Pressemeddelse af 9. juli 2015 vedrørende ophævelse af påbud Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

122 Pressemeddelelse Afgørelse om flishugning på Assens Havn Der må i princippet gerne hugges flis på Assens Havn! Det er den korte konklusion på den afgørelse, Assens Kommune netop har modtaget fra Natur- og Miljøklagenævnet. Det på trods af, at Nævnet slår fast, at flishugning på havnen ikke er en havnerelateret aktivitet. Natur- og Miljøklagenævnet har dermed ophævet Assens Kommunes påbud fra den 2. december 2014, om at flishugningen på Assens Havn skulle ophøre - en beslutning, der trådte i kraft den 31. maj i år og bedt Assens Kommune genbehandle sagen. -Assens Kommune vil nu nærlæse nævnets afgørelse og på den baggrund vurdere, hvilke konsekvenser afgørelsen kan få. Først når vi har foretaget en grundig gennemgang af afgørelsen, kan der ske en politisk stillingtagen til, hvordan Assens Kommune fremadrettet skal agere i sagen. Da vi står midt i en sommerferie, vil vi først kunne gennemgå og behandle materialet politisk på den anden side af sommerferien altså i august eller september, siger borgmester Søren Steen Andersen. 09. juli 2015 Kontaktperson: Rikke Storm risto@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.: Hensyn til naboerne gælder stadig Assens Kommune dispenserede i 2008 fra lokalplanen for havnen, så der kunne flishugges. Natur- og Miljøklagenævnet slår i sin afgørelse fast, at Assens Kommune ikke kunne give denne dispensation. Det ændrer dog ikke ved, at kommunen med dispensationen godkendte flishugningen og kan derfor ikke længere med lokalplanen hindre, at der sker flishugning på havnen. Genoptages flishugningen på havnen, skal det dog stadig ske under hensyntagen til den ejerstrategi for Assens Havn, som Assens Byråd besluttede i april Her besluttede Byrådet, at flishugningen dels skal udfases, dels at erhvervsaktiviteter på havnen ikke må påføre nærområdet støj eller støv udover grænser fastsat efter Miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med vedtagelsen af ejerstrategien formulerede Byrådet det sådan: Det er for Byra det et mål, at Assens Havn udfaser flishugning pa havnens arealer, jf. Byra dets beslutning af 24. september 2014 og i øvrigt sikrer sig mod afhængighed af enkeltsta ende forretningsomra der. På den baggrund siger Søren Steen Andersen: -Jeg synes faktisk, at Byrådet udtrykker sig med stor klarhed. Vi vil have en erhvervshavn, men uden flishugning som dominerende

123 aktivitet, og den balancegang regner jeg da med, at Assens Havn arbejder efter. Samtidig giver afgørelsen fra Miljø- og Naturklagenævnet selvfølgelig anledning til en fornyet dialog med bestyrelsen af Assens Havn. Flere love i spil Afgørelsen fra Miljø- og Naturklagenævnet er truffet i forhold til Planloven. Derfor vil det også være nødvendigt at vurdere, hvordan Miljøbeskyttelsesloven spiller ind i forhold til flishugning på havnen. På den baggrund skriver Natur- og Miljøklagenævnet i sin afgørelse, at Assens Kommune har mulighed for at regulere flishugningen med et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Da Assens Kommune som udgangspunkt regnede med, at flishugningen blev indstillet pr. 31. maj 2015, har kommunen på nuværende tidspunkt ikke søgt at regulere flishugningen med et sådant påbud. Det vil dog ske, hvis flishugningen skulle bliver genoptaget. Yderligere oplysninger Borgmester Søren Steen Andersen tlf.: / , ssand@assens.dk eller Thomas Barfoed, direktør for By, Land og Kultur, tlf.: / , thbar@assens.dk (Træffes pga. ferie kun den juli). Side 2 af 2

124 Bilag: Pkt. 5 - Henvendelse vedr. kyststi Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 08. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

125