Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af bevaringsværdige bygninger

Transkript

1 Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af bevaringsværdige bygninger Undersøgelse af bevaringsværdige boliger i Strandvejskvarteret 2100 Østerbro Diplom Afgangsprojekt DTU BYG 10. juni 2013 Projektperiode: 4. februar til 10. juni

2 Diplom Afgangsprojekt Titel: Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af bevaringsværdige bygninger Udarbejdet af: Søren F. Larsen s093403, Kevin Tran s093385, Institut: DTU BYG Institut for Byggeri og Anlæg Brovej 1 Bygning Kgs. Lyngby Hovedvejledere: Søren Peter Bjarløv, spb@byg.dtu.dk Peter Andreas Sattrup, pans@byg.dtu.dk Medvejleder: Toke Ramme Nielsen, trn@byg.dtu.dk 2

3 1 Indholdsfortegnelse 2 Resumé Abstract Forord Læsevejledning Indledning Metode Beskrivelse af boligerne Plan Bygningsdele Vægge Vinduer og døre Etagedæk Tag Referencebolig Målinger af boligerne Blowerdoor test Bolig A Bolig B Termografiundersøgelser Bolig A Bolig B HOBO Data Datamålinger: Be Løsningsforslag Etagedæk Spidsloft Kælder Tætning Utætheder omkring vindueskarm Utætheder ved gulv og fodpaneler under vinduer Utætheder ved genbrydninger i konstruktion og samlinger Utætheder mellem ramme og karm i vinduerne

4 11.5 Ydervægge Indeklima Fugt Fugtkilder Skimmelsvamp Råd og trænedbrydende svampe Fordele og ulemper ved efterisolering af ydervæg Imprægnering Løsningsforslag til indvendig efterisolering af ydervæg Simuleringer Forudsætninger og randbetingelser Resultater Vinduer Beregninger for referenceboligen Løsningsmuligheder Tiltag Døre Be10 løsningsforslag Økonomi Vinduer Optimering af forskellige vindues typer Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilagsliste

5 2 Resumé Rapporten omfatter en energioptimerings analyse af ældre bevaringsværdige boliger. Der er efter ønske og samarbejde med Strandvejskvarteret på Østerbro kommet med løsningsforslag til energioptimering af boligerne i kvarteret. Målinger foretaget vha. blowerdoor test og termografering har dannet grundlag for løsningsmuligheder. Der har i denne forbindelse kunne konstateres at husene, som forventet var meget utætte. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen, som blev målt i 2 boliger lå langt over hvad man i dag skal over holde hvis der bygges nyt. Luftskiftet blev målt til hhv. 6,03 l/s*m 2 og 5,6 l/s*m 2, som er langt over det omtalte krav, som er 1,5 l/s*m 2 opvarmet etage areal. På baggrund af dette og en termografiundersøgelse, som viste forskellige typer af utætheder, er der valgt at komme med forbedringstiltag, så som udskiftning af gamle termoruder til en kombination af 2+3 lags ruder, når tiden er inde til udskiftning og isolering af etageadskillelse mellem 2. sal og spidsloft. Da boligerne er bevaringsværdige, er udvendig efterisolering ikke tilladt. Mulighederne for indvendigefterisolering undersøges, ved hjælp af simuleringsprogrammet WUFI 2d. Undersøgelserne vurderer påvirkningen i bjælkerne i etageadskillelsen ved efterisolering. Disse er særligt udsatte for fugtpåvirkning, grundet temperaturfaldet som følge af indvendig isolering. I den forbindelse undersøges mulighederne, ved brug af kapillaraktive isoleringsplader Ytong multipor. For at hæve temperaturen ved bjælkeenden, blev der isoleret med porebeton 300 mm over og under etageadskillelsen, for at skabe en kuldebro. Ved at sammenholde simuleringer og besparelser ved tiltaget, kan der opnås en besparelse på 10 % af energi forbruget, uden risiko for råd og skimmelvækst, ved en kombination af løsningen med Ytong multipor og porebeton af isoleringstykkelsen 50 mm. Undersøgelserne er baseret på en defineret reference bygning, som er bestemt ud fra undersøgelser af boligernes opbygning. Der er for denne udarbejdet energioptimeringsforslag, som kan bruges som reference for boligejerne i Strandvejskvarteret. Det kan konkluderes at der er store besparelse at hente ved at efterisolerer etagedækket mellem 2.sal-loft og ydervæggene. Derudover må det på baggrund af lokalisering af utæthederne antages at man vha. af tætning kan reducere varmeforbruget markant. For efterisolering af ydervæg og etagedæk, samt udskiftning af de gamle termoruder, opnås en samlet årlig besparelse på 4530 kr. Det gælder både for efterisolering af etagedæk og ydervæg, at investeringer er rentable og omkostningerne vil forholdsvis hurtigt være tjent hjem, nemlig ved hhv. 13 og 16 år. Da udskiftningen af de gamle termoruder på et tidspunkt i den nære fremtid vil blive uundgåelig, er man nødsaget til at skifte ruderne, selvom det ikke er en rentabel investering, det anbefales at udskifte til en kombination af 2-og 3-lags energiruder alt efter hvilken orientering vinduet har. 5

6 3 Abstract The project comprehends an analysis of the energy optimizing initiatives of elderly residences, conservations worthy. An collaborate agreement has been made in association with Strandvejskvarteret (Østerbro), involving the development of a propositional solution of the previously mentioned; energy favouring renovation measures. Measurement gathered using the blowerdoor test and thermography builds the foundation for these solutionary opportunities. In the following investigation the residences showed extremely air leakages, as predicted. The continuation of the airflow turnover through these leakiness in the envelope, measured in two residences, turned out to be way over the keepings used for buildings raised now a days. The airflow turnover measured for the residence were 6,03 l/s m 2 and 5,6 l/s m 2, respectively. As mentioned this is way above the restricted 1,5 l/s m 2. Based on this observation and the thermography examination that demonstrated different types of leakiness, the choice of improvements involving the replacement of old thermal window glass, with an 2-3 layers combined window glass, for the replacement and insulation of the horizontal division between the ceiling floor slab. The internal insulation of the outer walls examination involved the utilizing of the hygrothermal simulation program WUFI 2d. The investigation assesse the influence in the beam end in the exterior wall that would follow after the interior insulation. These beam end is specially vulnerable for the influence of humidity because of the expected temperature decrease that will follow the internal insulation. In the alliance the proposition of using capillary active insulation plates Ytong multipor were also explored. To increase the temperature in the beam end, insulation was made with aerated concrete 300 mm under and over the floor division, to create a thermalbrigde. By compartin the simulations and the economizing s achieved through these actions approximately a decrease of 10% in the energy consumption would be gained. This is without the hazard of rot or moisture growth since the solution involving combination of Ytong multipor and aerated concrete of 50 mm insulation thickness. The investigation is based on a defined reference building, determined from studying the construction/composition of the buildings. From this, an energy optimizing proposal has been composed, which is used as reference for residence owners in Strandvejskvarteret. A conclusion is made, that magnificence savings would be achieved by insulating ceiling floor deck and interior insulation of the walls. Secondly, do to fixing of the leakage, based on the localization of the leaks, one would assume a significant decrease in heat expenditure. The overall saving, of the after-insulation of the external wall and storey cover, and replacement of the old thermal window glass, is yearly 4530 kr. The investment should be profitable and the expenses must be recouped rather quickly. This is all true for the after-insulation, in which the expenses will be recouped after 13 and 16 years respectively. The replacement of the old thermal windows in a nearby future is inevitable, even though it s not profitable. The replacement should be a combination of 2- and 3-layers energy windows, depending on the orientation of the window. 6

7 4 Forord Rapporten her er udarbejdet er Søren F. Larsen og Kevin Tran som er et afgangsprojekt på Diplom Bygning fra Danmarks Tekniske Universitet. Projektarbejdet er foregået i samarbejde med instituttet DTU Byg, hvoraf Søren Peter Bjarløv og Perter Andreas Sattrup fungerede som hovedvejledere på projektet. Derudover har der været 1 medvejleder, Toke Rammer Nielsen. Projektforløbet udstrakte sig over perioden 4. februar til 10. juni Projektet omhandler energioptimering af bevaringsværdige bygninger. Målinger og undersøgelser samt konklusioner er baseret ud fra boliger i Strandvejskvarteret på Østerbro. Der har været indgået et samarbejde med et medlem fra Strandvejskvarteret energigruppe, nemlig Søren Borch som bor i kvarteret, da de ønsker at få belyst deres energioptimerings muligheder. Det skal påpeges at rapporten her blot er vejledende, forfatterne heraf pålægger sig intet ansvar. Rapportens forfattere vil gerne takke for et godt samarbejde mellem vejlederne Søren Peter Bjarløv, Peter Andreas Sattrup og medarbejdere fra DTU Byg, der har været behjælpelige med rapporten Derudover takker vi for samarbejdet med Søren Borch fra Strandvejskvarteret. Herudover skal der også gives en tak til Lars Due fra firmaet Isolink, som har været meget behjælpelig med at sætte os ind i hvordan der udføres tæthedsmålinger vha. af blowerdoor test. 7

8 5 Læsevejledning Rapporten indledes med en indledning, der beskriver hvad projektet omhandler, hvad der danner grundlaget for projektet og hvor det skal føre hen. Herefter kommer en metode beskrivelse, som beskriver vejen frem til de ønskede resultater. Boligerne beskrives og deres tilstand analyseres hvorefter der beskrives løsningsforslag til en referencebolig, med fordelagtige energioptimeringsløsningsforslag med tilhørende økonomiske overslag og vurderinger. Der er foretaget undersøgelser af to forskellige boliger af samme type i Strandvejskvarteret. Det drejer sig om Søren Borch og Peter Andreas Sattrups boliger på henholdsvis Berggreensgade nr. 50 og nr. 32. I rapporten vil boligerne blive omtalt som Bolig A og Bolig B. Kildehenvisninger vises med en firkantet parentes med et nr. fx [1]. Alle kildehenvisninger er listet i litteraturlisten bagerst i rapporten. En bilagsmappe er vedlagt denne rapport. Bilagsmappen indeholder en oversigt over bilag, som alle er angivet med et bogstav, samt et reference nummer. Reference til bilag angives som følgende.. [C.2 fig. A1]. I rapporten vil visse formler blive vist og de navngives med F og et nr., som fx (F1). 8

9 6 Indledning Projektet omhandler energioptimering af bevaringsværdige byggeforeningshuse i strandvejskvarteret på Østerbro i København. Strandvejskvarteret består af 393 byggeforeningshuse opført i årene Kvarteret ligger tæt op ad Østerbrogade, hvor Kildevældsgade og Berggreensgade med tilhørende sidegader danner rammen for et smukt kvarter. Husene var oprindeligt lavet til 3 familier, men bliver i dag oftest brugt som enfamiliehuse. Husene er i 3 plan med tilhørende kælder og spidsloftrum, hvor en opgang udgør adgang til etagerne. Strandvejskvarteret ønskede en undersøgelse af boligernes tilstand og i denne sammenhæng en vejledning i energioptimering for netop disse boliger. De ældre bygninger er uisolerede og bevaringsværdige hvorfor der ikke må efterisoleres udvendigt. Mange fraråder at bruge indvendig isolering, men i dette tilfælde er der ikke andre muligheder. En rapport udarbejdet i forbindelse med indvendig efterisolering af nogle prøveboliger i Ryesgade på Nørrebro[29], viser at der over en periode på 9 måneder ikke har været fugtskader efter montering af den indvendige isolering. Denne rapport har derfor inspireret os til at kigge nærmere på disse problemstillinger og undersøge fugt forholdene i materialer over en længere periode. En analyse af husenes tæthed vha. forskellige test og analyser vil også danne grundlag for energioptimeringstiltag. Her undersøges husenes nuværende tilstand som bl.a. omfatter detektering af kuldebroer og utætheder, hvorpå der også udarbejdes en model der beskriver de nuværende energimæssige forhold i boligerne. Der vil herudfra vha. programmer og teoretiske beregningsmetoder blive bestemt kritiske områder og mangler, hvorpå der kan energioptimeres. Der vil blive undersøgt mulighederne for forskellige energimæssige tiltag samt tilhørende udfordringer ved bevaring af bygningernes arkitektoniske værdier, som skal stemme overens med lokalplanen. Målet med projektet er at analysere husenes nuværende tilsand, hvorefter det på baggrund af beregninger og undersøgelser vil blive belyst, hvilke energioptimeringstiltag og adfærdsmønstre der kan være fordelagtige mht. til energibesparelse og optimering af indeklimaforhold. Herunder er formålet at undersøge fugtforholdene i bjælkeender mod ydervægge, med henblik på at finde en energioptimerende løsning for indvendig isolering, der opfylder fugtforholdene. Energioptimeringstiltagenes besparelser opstilles og der udarbejdes et prisoverslag for hvad det vil komme til at koste at udføre. 9

10 7 Metode Boligerne registreres ved anskaffelse af tegninger fra Teknisk forvaltning i København og udleveret tegningsmateriale fra henholdsvis Peter Andreas og Søren Borch, som hver i sær har udarbejdet tegninger af deres bolig. Mere detaljerede tegninger, som konstruktions detaljer er baseret på erfaringer og besigtigelser samt tegningsmateriale hentet fra danskbyggeskik.dk [1], danskebygningsmodeller.dk [2] og godetage.dk [3]. Her beskrives det bl.a. hvordan man i den pågældende periode ( ) byggede etageejendomme. På den tid var der ikke stor variation i byggetekniker og udførelsesmetoder, hvorfor det stemmer godt overens med boligerne i Strandvejskvarteret. Boligernes tilstand vil blive analyseret blandt andet vha. tæthedsmålinger også omtalt som blowerdoor test. Denne giver en beskrivelse af hvor store utætheder der findes i de enkelte boliger. Derudover gør den det også muligt at lokalisere eventuelle kuldebroer og identificere de dominerende utætheder med tilhørende brug af termografisk kamera. Samtidig udføres målinger af mulige træk gener i opholdszoner vha. af et varmetrådsanemometer. Til bestemmelse af områder der bør undersøges med varmetrådsanemometeret, udføres der røgprøver som synliggør utæthederne. For et bedre indblik i boligernes indeklima, opsættes hobo datalogger til måling af temperatur og relativ luftfugtighed. Da bygningerne i strandvejskvarteret er bevaringsværdige, tillader dette ikke udvendig efterisolering af ydervæggen, hvorfor indvendig isolerings kommer i betragtning. Da temperaturen falder i ydermuren, som følge af indvendig efterisolering, øges risikoen for kondensering i konstruktionen, endvidere kan dette medføre problemer for træbjælken i etageadskillelsen. For at vurdere risiciene for vækst af råd og skimmelsvamp i konstruktionen, benyttes der til vurdering af de hygrotermiske forhold programmet WUFI 2d. Her vil den eksisterende ydervæg, samt løsningsforslag blive simuleret under forskellige parametre, for at undersøge hvilken indflydelse regn eller høj fugtig inden døre har. Ud fra vurdering af simuleringsresultaterne, vælges det bedste tiltag. På baggrund af indsamlede data og oplysninger omkring boligerne, dannes en reference bolig i Be10. De enkelte tiltag fra løsningsforslagene vil blive vurderet både mht. energibesparelse og rentabiliteten. 8 Beskrivelse af boligerne 8.1 Plan En bolig består af 3 oprindelige lejligheder, som er sammenlagt, en kælder og et spidsloft i hver deres plan, med en tilhørende trappeopgang som skaber forbindelse mellem etagerne. Husene er en del af sammensatte rækkehuse, hvorfor der kun er to ydervægge, som vender mod nord og syd. På figur 1 nedenunder ses plantegninger af 1. sal for begge boliger. Disse tegninger kan sammen med de resterende plantegninger findes i bilag [A.1-2]. 10

11 Figur 1 - Plantegning af 1. sal. Til venstre Bolig A, til højre Bolig B 8.2 Bygningsdele Vægge Som sagt vender facaderne mod nord og syd, hvor hoveddøren er placeret i facaden mod syd. Disse ydervægge består af 2 sten i kælderetagen og 1 ½ sten på de øvrige etager. Ved vinduesbrystningerne er ydervæggen af 1 stens tykkelse. For perioden vides det at der er blevet benyttet teglsten med målene: 23x11x5,5 cm, som var fastlagte mål for standard teglsten fra 1896 [4]. Ifølge håndbogen [5] er stenen bundet sammen af kalkmørtel. Facaderne på disse huse er bevaringsværdige, hvilket medfører at det ikke er tilladt at ændre facadernes udseende. Kravene angivet i Strandvejskvarterets håndbog [5] skal overholdes, og der må ikke ændres noget uden Københavns kommunes tilladelse. På figur 2 nedenunder ses billeder af boligerne udefra. 11

12 Figur 2 - Til venstre bolig B, til højre bolig A Vinduer og døre Hoveddøren er ens for begge boliger. Det er en trædør hvorpå der er isat 3 enkelt glas øverst i døren. På figur 3 nedenfor ses en tegning af døren. Herudover har hver bolig hver deres type kælderdør, og hos Bolig B er der etableret en terrassedør i stuen i facaden mod nord. For begge boliger gælder det at, alle facadevinduer mod syd er 2-fags dannebrogsvinduer. I bilag [A.3-5] er der udarbejdet tegninger af de forskellige vindues- og dør typer, der kan findes i hhv. Bolig A og Bolig B. På plantegningerne i bilaget er der angivet vinduer og døre, nummereret efter hvilken type det er. Figur 3 Type a hoveddør 12

13 Bolig A Ud over den tidligere viste hoveddør af type a, er der her en kælderdør af type b. Døren er vist nedenfor på figur 5. Figur 5 - Kælderdør bolig a, type b I denne bolig er alle vinduerne de oprindelige vinduer. Der er 3 typer af vinduer, nemlig 1-fag, 2-fag og 3-fags dannebrogsvinduer. Derudover findes der i taget almindelige ovenlys vinduer og et 4 stens jernvindue. I kælderen er der både 6- og 3 stens jernvinduer. Ruderne i alle vinduer undtagen jernstens vinduerne, er dog blevet udskiftet og erstattet af 2 lags termoruder med afstandsprofil af aluminium og luft i hulrummet. I tabel 2 nedenfor er det listet hvor de forskellige typer af vinduer og døre optræder henne hos Bolig A. Tabel 2 - Oversigt over vindues- og dørtyper, bolig A Adresse Type Beskrivelse Etage Facade Rum Antal Bolig A 11 6-stens jernvindue kælder nord vaskekælder 1 Bolig A 11 6-stens jernvindue kælder syd værksted 1 Bolig A 12 3-stens jernvindue kælder Syd værksted 1 Bolig A 12 3-stens jernvindue kælder nord vaskekælder 2 Bolig A b Kælderdør kælder nord kælderdør 1 Bolig A 1 2-fag Stue Syd stue 2 Bolig A 2 1-fag Stue nord køkken 1 Bolig A 3 1-fag Stue nord køkken 1 Bolig A 4 3-fag Stue nord spisestue 1 Bolig A a Hoveddør stue syd hoveddør 1 Bolig A 1 2-fag 1. sal Syd kontor 2 Bolig A 1 2-fag 1. sal nord depot 1 Bolig A 1 2-fag 1. sal Syd opgang 1 Bolig A 2 1-fag 1. sal nord depot 1 Bolig A 4 3-fag 1. sal nord værelse 1 13

14 Bolig A 5 2-fag 2. sal syd kontor 1 Bolig A 5 2-fag 2. sal nord bad+værelse 2 Bolig A 7 1-fag 2. sal syd skråvæg opgang 1 Bolig A 8 1-fag spidsloft syd spidsloft 1 Bolig A 10 4-stens jernvindue spidsloft nord spidsloft Bolig B Ud over den ovenfor viste hoveddør er der her en kælderdør af type c og en terrassedør af type d. Begge døre er vist nedenfor på figur 4. Figur 4 - til venstre kælderdør type c, til højre terrassedør type d I Bolig B er alle vinduerne udskiftet til nye vinduer, dog med gammeldags termoruder. I tabel 1 nedenfor er listet hvor de forskellige typer af vinduer og døre optræder henne i Bolig B. Tabel 1 Oversigt over vindues- og dørtyper, bolig B Adresse Type Beskrivelse Etage Facade Rum Antal Bolig B c Dør kælder nord kælderdør 1 Bolig B 13 1-fag kælder nord vaskekælder 3 Bolig B 13 1-fag kælder syd værksted 2 Bolig B 1 2-fag Stue Syd stue 2 Bolig B 2 1-fag Stue nord køkken 1 Bolig B 3 1-fag Stue nord køkken 1 Bolig B d Dør Stue nord Havedør 1 Bolig B a Dør stue syd hoveddør 1 Bolig B 1 2-fag 1. sal Syd stue 2 Bolig B 1 2-fag 1. sal nord badeværelse 1 Bolig B 2 1-fag 1. sal nord badeværelse 1 Bolig B 1 2-fag 1. sal nord værelse 1 Bolig B 1 2-fag 1. sal Syd opgang 1 Bolig B 6 2-fag 2. sal nord værelse 1 14

15 Bolig B 6 2-fag 2. sal Syd værelse 1 Bolig B 7 1-fag 2. sal nord badeværelse 1 Bolig B 7 1-fag 2. sal Syd værelse 1 Bolig B 7 1-fag 2. sal Syd opgang tag 1 Bolig B 8 1-fag spidsloft nord spidsloft 1 Bolig B 9 1-fag spidsloft nord spidsloft 1 Bolig B 8 1-fag spidsloft nord spidsloft Etagedæk Etageadskillelserne antages at være opbygget som det ses på figur 7 ifølge [2]. Hvor der er lagt 50 mm indskuds materiale af ler ind mellem indskudsbrædderne og gulvbrædderne, der oprindelig skulle fungerer som en brandhæmmende foranstaltning. I Bolig B er etagedækket mellem stuen og 1. sal dog efterisoleret isoleret. Dækket på spidsspidsspidsloftet i bolig A er blevet hævet hvorefter der er blevet isoleret med 150 mm isolering, som vist på figur 8. Det antages at der ligger 6 bjælker på tværs i boligens bredde. Etageadskillelserne er opbygget i følgende lag, med de angivne tykkelser: - 30 mm gulvbrædder - 40 mm hulrum med luft - 50 mm lerindskud - 20 mm indskudsbrædder - 90 mm hulrum med luft - 20 mm forskallingsbrædder - 5 mm puds Figur 7 - Konstruktionstegning af eksisterende etageadskillelse Figur 8 - Konstruktionstegning af hævet isoleret spidsloftgulv, bolig A 15

16 8.2.4 Tag Bolig A Skråvæggen på spidsloftet er uisoleret og er opbygget af skifersten, taglægter og spær. Det antages at der er 7 lægter på hver skråvæg af 3,5 m i højden. Derudover antages det at der er 6 spær på hver skråvæg af bredden 5,7 m, da de formentlig ligger med et maksimalt mellemrum på 1 m. Dimensionerne antages at være 150x150 mm[3]. En principtegning af skråvæggen er illustreret på figur 9. Figur 9 - Principskitse af skråvæg, bolig B Skråvæggen på 2.sal har man efterisoleret med 150 mm isolering. Dermed består skråvæggen af skifer, taglægter, spær, isolering mellem spærene, forskallingsbrædder og et afsluttende lag puds. Isoleringen har samme tykkelse som spærene, hvilket vil sige at der er et ventilations hulrum mellem taglægterne Bolig B I denne bolig er skråvæggen på spidsloftet opbygget på samme måde som i Bolig A, man har dog her efterisoleret skråvæggen med 150 mm isolering, med et afsluttende lag gips af 2x13 mm. Etagedækket mod spidsspidsloft her er urørt og ej isoleret. Skråvæggen på 2. sal består af skifer, taglægter, spær, forskallingsbrædder med et afsluttende lag puds. Dvs. at der i hulrummet mellem forskallingsbrædderne og skiferstenen er uisoleret. 8.3 Referencebolig Som nævnt tidligere udføres beregninger og målinger ud fra et givent reference hus. Bolig A og B er blevet undersøgt, og det kan konstateres at der i bolig B allerede er udført en del energibesparende tiltag. Bolig A minder derimod mest om de oprindelige boliger, da der ikke er blevet foretaget de store ændringer. Reference boligen vælges derfor som værende i bolig A s tilstand uden efterisolering på skråvæg 2. sal og uden etablering af hævet gulv med isolering imellem. Vinduerne vælges også som værende gamle rammer med gammeldags termorude som i bolig A. Valget er baseret ud fra Strandvejskvarterets energigruppes spørgeskemaundersøgelse [30], hvor vindues typer i de forskellige boliger er blevet undersøgt. Her viste det sig at den gamle termorude i den oprindelige ramme, var den løsning der optræder i flest boliger. 16

17 9 Målinger af boligerne Boligernes tilstand undersøges vha. følgende 3 elementer. En blowerdoor test, der måler boligens utæthed gennem klimaskærmen. En termografisk undersøgelse, der lokaliserer og identificerer utæthederne. Derudover foretages der målinger af temperatur og fugt forhold for boligen vha. HOBO dataloggere, som skal give et indblik i brugeradfærden. 9.1 Blowerdoor test Boligernes tilstand vil blive analyseret blandt andet vha. blowerdoor test. En blowerdoor test giver en beskrivelse af hvor store utætheder der findes i de enkelte boliger. Derudover gør den det også muligt at lokalisere eventuelle kuldebroer og identificere de dominerende utætheder med tilhørende brug af et termografisk kamera. Ved udførelse af blowerdoor testen skabes der først et overtryk i bygningen vha. en ventilator installeret i hoveddøren. Dette gør det muligt at bestemme den luftmængde der siver ud gennem bygningen, og dermed opnås der en beskrivelse af bygningens utæthed. Herefter vendes ventilatoren om og der skabes et undertryk i bygningen, hvorefter der udføres termografiske undersøgelser for at lokalisere og identificere utætheder og kuldebroer. Samtidig lokaliseres de største utætheder med røgprøver, som kan give en indikation af om der er store lokale lufthastigheder, hvorefter der udføres målinger af mulige træk gener i opholdszoner vha. af et varmetrådsanemometer. Ud fra de termografiske undersøgelser er udarbejdet en rapport, der beskriver de fundne mangler. Rapporterne findes i bilag [D-G]. Her er manglerne beskrevet med billeder og beskrivende tekst. Forslag til forbedringer er ligeledes angivet i rapporten. De målte luftstrømme er foretaget mens bygningen har været udsat for undertryk (-50 Pa), da det i denne sammenhæng er nemmere at lokalisere utæthederne. Utætte områder i klimaskærmen fx hvor der kan måles lufthastigheder over 1,2 m/s bør erfaringsmæssigt undersøges nærmere[20]. Luftstrømme med retning mod opholdszonen kan oftest opleves som træk. Utætheder i spidslofter og vægge, hvor der lokalt måles over de 1,2 m/s kan også medføre, at luft indefra strømmer ud i isoleringslaget og skaber risiko for kondensering og fugtophobning. Ved vinduer som oftest har mange mindre utætheder, kan det selvom de enkelte luftstrømme ikke måles til over 1,2 m/s stadig medføre træk gener. Opholdszonen Opholdszonen i et rum defineres som 0,2 meter fra ydervæg og indtil 1,8 meter over gulvet se figur 10. Figur 10 - Opholdszonen i et rum 17

18 Den danske standard for termisk indeklima kræver at lufthastigheder i opholdszonen ikke overstiger 0,15 m/s ved en trykforskel mellem ude og inde på 10 Pa (normal situation). 1,2 m/s ved 50 Pa trykforskel, svarer til en lufthastighed på 0,4 m/s ved en trykforskel mellem ude og inde på 10 Pa. Når der lokalt måles denne hastighed eller mindre opleves det sjældent som træk i opholdszonen. Derfor er det kun interessant at vurderer utætheder som har en lufthastighed på mere end 1,2 m/s ved 50 Pa s trykforskel. De opgivne luftstrømme i termografiundersøgelsen [D+F] er omregnet til hvad de ville svare til i en normal situation ved trykforskel mellem inde og ude på 10 Pa. Den målte luftstrøm ved trykforskel på 50 Pa, kan ganges med en faktor på 0,33 og lufthastigheden for en normal situation ved en trykforskel på 10 Pa opnås. Ved udførelse af blowerdoor test opnås en specifik utæthed w 50 [l/s*m²], som angiver luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen. Denne værdi bruges til at udregne boligens infiltration, som vist i formel (F1)[26] side 59. (F1) 18

19 9.1.1 Bolig A I denne bolig blev tæthedsmålingen udført for hele boligen undtagen spidsloft og kælder, altså var der lukket af op til spidsloftet og ned til kælderen. Da både kælderen og spidsloftrummet holdes uopvarmet, ville det ikke være brugbart at tage disse med i målingerne, da disse rum ikke har indflydelse på boligens samlet varmeforbrug, se figur 11. I blowerdoor rapporten [E] er måleresultaterne angivet. Figur 11 - Blowerdoor test, opstilling i bolig A Den specifikke utæthed blev målt til w 50 =6,303 l/s*m², som er luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen, etagedækkene og dørene op til spidsloftet og ned til kælderen. Dette overholder langt fra BR10 s krav til nybyggeri om et luftskifte på max 1,5 l/s*m² [27]. Det forventes heller ikke at ældre bygninger overholder dette, men det giver en tydelig indikation af, at boligen er langt mere utæt end nybyggeri. De væsentlige fejl og mangler ud fra termografi undersøgelsen, er angivet nedenunder i afsnit 9, beskrevet med tilhørende billeder. De resterende mangler fundet ud fra undersøgelsen kan ses i [E]. Forbedringer af manglerne bliver senere hen beskrevet i afsnit Bolig B I denne bolig blev tæthedsmålingen udført for hele boligen undtagen kælder, altså med adgang til spidsloftrum (se figur 12), da kælderen ikke er opvarmet. I [G] er måleresultaterne angivet. Figur 12 - Blowerdoor test, opstilling i bolig B 19

20 Den specifikke utæthed blev målt til w 50 =5,592 l/s*m², som er luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen, etagedækket over kælder og kælder dør. Her er der også langt til BR10 s krav på 1,5 l/s*m². 9.2 Termografiundersøgelser Bolig A Konklusion af termografi undersøgelse - Dør op til spidsloft er meget utæt - Kuldebroer spottet på ydervæg i soveværelset på 2. sal - Der er flere steder på badeværelset på 2. sal, opdaget utætheder ved samling mellem træ væggene og spidsspidsloftet. - Utæt mellem rude og ramme på vindue i opbevarings rum på 1. sal mod syd. - Utæt mellem vindueskarm og vindues hul, vindue mod syd på 2. sal Generelt: - Stort set alle vinduer er utætte. Specielt mellem ramme og karm. Specielt vinduet til venstre i stuen mod syd. Her er der blevet målt luftstrømme på op til 7,44 m/s (ved undertryk på 50 Pa). - Utæt under vinduer ved gulvpanelerne. - Utæt hvor synligt hanespær gennembryder spidsloft eller gulv. - Stor temperatur forskel på ydervægge hvor skillevæg, ydervæg og spidsloft/etagedæk mødes. - Dør og vinduer i kælderen er generelt meget utætte. - Kolde ydervægge. Figur 13 - Generelt utæt dør op til spidsloft, Bolig A Døren op til spidsloftrummet slutter generelt ikke tæt, hvilket medfører store utætheder, som bekræftes af de målte luftstrømme. 20

21 Figur 14 - Kuldebro på ydervæg mod nord, soveværelse 2. sal, Bolig A På denne ydervæg ses en større kuldebro. Det skyldes nok manglende isolering på skråvæggen. Da der er efterisoleret. Figur 15 - Utæt samling, 2. sal badeværelse, Bolig A På badeværelset på 2. sal kan der konstateres at mange af samlingerne mellem spidsloft og væg er utætte. Nogle steder pga. manglende liste. Som i tilfældet på figur 15 ses en stor utæthed i denne samling som støder op til en udluftningsskakt, grundet manglende tætning. 21

22 Figur Utæt vindue mellem ramme og karm, stuen vindue til venstre mod syd, Bolig A På mange af vinduerne kunne det konstateres at der ikke sluttes tæt mellem ramme og karm, som det ses her. Denne utæthed medfører en luftstrøm på 2,46 m/s ved 10 Pa, som er langt over det den danske standard for termisk indeklima kræver, hvilket er 0,4 m/s lokalt, som så svarer til en luftstrøm på 0,15 m/s i opholdszonen. Dermed udgør dette formentlig en stor træk gene hvis man opholder sig nær vinduet. Figur 17 - Kold ydervæg mod nord, 2. sal soveværelse, Bolig A Ydervæggen i boligen var præget af meget lave temperaturer. Specielt dem mod nord. Det var svært at vurdere ydervæggene mod syd, da de blev opvarmet af solen i forsøgsperioden. Men man må gå ud fra de har samme egenskaber. På figur 17 ovenover ses et eksempel på en kold ydervæg grundet manglende isolering. Det koldere område på væggen kunne være pga. slidte og hullede fuger i ydervæggen. 22

23 Figur 18 - Utæt ved fodpanel under vindue, 2. sal soveværelse mod nord, Bolig A Under næsten alle vinduer, er der utætheder ved gulvet under fodpanelet. Det er her svært at komme med et fornuftigt bud på hvad utætheden skyldes, og hvorfor det kun gør sig gældende ved vinduerne. Der bør der derfor foretages yderligere undersøgelse for hvad dette kan skyldes, før en optimal forbedring kan foretages. Figur 19 - Utæt mellem karm og vindueshul, vindue 2. sal mod syd, Bolig A 23

24 Her ses en stor utæthed mellem vindueskarmen og vindues hullet. Der er målt luftstrømme op til 4,1 m/s som ved normale forhold svarer til 1,35 m/s, hvilket kan skabe væsentlige træk gener, da man i dette tilfælde har et skrivebord placeret tæt på vinduet. Det kan skyldes at kalfatringsfugen er blevet beskadiget med tiden og derfor ikke slutter tæt Bolig B Konklusion af termografi undersøgelse - Terrassedør slutter ikke tæt i bunden, ved samling mellem karm, ramme og ramme. - På værelse mod nord på 1. sal, er der opserveret tegn på fugtskader. - Der er opdaget utætheder mellem vindueskarm og vindues hul. - Manglende renoveringsarbejde, så som montering af fliser i vindueskarmen på badeværelset. Generelt: - Utæt under vinduer ved gulvpanelerne. - Kolde ydervægge - Utætte vinduer mellem ramme/karm - Utæt hvor synligt hanespær gennembryder spidsloft eller gulv. - Kuldebroer hvor ydervægge, skillevæg og etagedæk mødes. - Kælder generelt kold. Figur 20 - Terrassedør slutter ikke tæt, Bolig B Det ses her at terrassedøren ikke slutter tæt med dørkarmens bund. Der blev målt luftstrømme op til 5,15 m/s, som væsentligt overstiger 1,2 m/s. 24

25 Figur 21 - Eventuelle fugtskader registreret i værelse mod nord 1. sal, Bolig B Dette kunne godt ligne tegn på fugtskader i etagedækket evt. i bjælkerne. Det kan muligvis skyldes at fugerne på ydervæggen er beskadiget og konstruktion derfor har optaget en masse fugt igennem de beskadigede fuger. Figur 22 - Utæthed mellem vindues hul og karm, Bolig B Her ses en tydelig utæthed mellem vindueshullet og karmen. Dette kan måske skyldes, at fugebåndet mellem vinduet og vindueshullet er beskadiget eller monteret forkert. Ud over disse specifikke mangler, er fejlene stort set identiske med bolig A. 9.3 HOBO Data For at få et bedre indblik i indeklima forholdene i bolig A og B, opsættes dataloggere til at måle den relative fugtighed og temperatur over en periode. På baggrund af målingerne af temperatur og fugt forholdene, kan der vurderes hvorvidt indeklimaet er sundt og gunstigt for beboerne og boligen. Vurderingen af boligens indeklima, dannes ud fra det anbefalet relative fugt niveau på %. 25

26 I Bolig A blev 5 dataloggerer sat op, til at måle i perioden d. 8.3 til d Dataloggerne blev placeret således, at kælderen og loftrummet blev målt. Ligeledes blev der målt i stueetagen, samt på 2 sal hvoraf der skulle forekomme aktivitet. For at have en reference til klimaet udenfor, blev en datalogger sat til at måle de udvendige forhold. I bolig B blev der opsat 5 dataloggerer, til at måle i perioden fra d til d Dataloggerne blev placeret i kælderen, stueetagen, 2 sal, loftrummet og en udendørs. Ligesom bolig A, blev der sat dataloggere på hhv. stueetagen, 2 sal, kælderen, loftrummet og udendørs. Modsat bolig A, benytter beboerne i bolig B loftrummet, som hertil betragtes som værende et opvarmet rum. For et bedre overblik af HOBO dataloggernes placering i hhv. bolig A og B, henvises der til [I.1] og [I.2] Datamålinger: Betragtes bolig A, vurderes indeklima forholdene ud fra Bilag [I.1]. Temperaturen i kælderen er stabil og forholder sig omkring 16 C. og 32 % RF. Vurderes loftrummet, sker der periodevis markante udsving fra ca. 5 C til 23 C. Loftrummets gennemsnitlige temperatur forholder sig omkring 9 C og RF på 52 %. Her ses et sammenhæng mellem temperatur stigning falder den relative fugtighed på loftet. Den gennemsnitlige temperatur og RF % for 2. sal, er hhv. 20 C og 35 % RF. Betragtes Stue etagen observeres det en middel temperatur på 20 C og 39 RF %. Betragtes bolig B observeres der i kælderen [I.2] over måleperioden, at den gennemsnitlige temperatur er 14 C. Under måleperioden forekommer der tre markante stigninger af den RF %, som kan skyldes at der er blevet vasket tøj, den relative fugtighed falder efterfølgende henover dagen ned til ca. 40 % RF. På spidsloftet observeres varierende temperatur, som har sit maksimum ved middag på omkring 26 C, hvoraf den relative fugtighed falder som følge af temperatur stigningen. Den relative fugtighed er i gennemsnit omkring på 28 % RF. På 2. sal er temperaturen forholdsvis stabil omkring de 20 C hvoraf den gennemsnitlige relative fugtighed er på 36 % RF. Betragtes stuen forholder temperaturen sig gennemsnitlig på 23 C, og en RF på 33 %. Der vurderes umiddelbar ingen fareindikationer, dog observeres der forholdsvist store udsving af temperatur og relativ fugtighed ved bolig A på spidsloftet, som kan tyde på utætheder. 26

27 10 Be10 Beregningsprogrammet Be10 anvendes til, at beregne bygningens energibehov i relation til bygningsreglementets energibestemmelser. Be10 beregner varmebehovet iht. DS/EN ISO (2008, 2. Udgave) Bygningers energieffektivitet beregning af energiforbrug til rumopvarmning og køling. Transmissionsarealerne til Be10 er bestemt i overensstemmelse med DS 418. Den anvendte infiltration for beregning af energirammen, beregnes ud fra måleresultaterne fra Blowerdoor testen. 11 Løsningsforslag Da boligernes tilstand er blevet undersøgt for begge boliger vha. blowerdoor test, er der for bolig B også udarbejdet beregninger af vinduernes nuværende tilstand og besparelser ved energiforbedring. Skemaer med resultater hertil findes i [B]. Løsningsforslagene er foretaget som sagt ud fra reference boligen Etagedæk Varmetabet gennem etageadskillelsen mellem 2.sal og spidsloft beregnes vha. Be10. Der skal i denne sammenhæng beregnes en samlet U-værdi for etageadskillelsen. Dette gøres vha. [7], hvoraf beregninger og løsning fremgår af tabel 3 og 4. Etagedækket er opbygget som nævnt tidligere i afsnit 7.2.3, med 30 mm gulvbrædder, 40 mm lufthulrum, 50 mm lerindskud, 20 mm indskudsbrædder, 90 mm hulrum, 20 mm forskallingsbrædder, 5 mm puds. Det antages at der er 6 bærende bjælker som har dimensionerne 200x200 mm. U-værdien for etagedækket findes først ved at bestemme U- værdien gennem dækket ved bjælker og der hvor der ikke er bjælker vha. formel (F2) [7]. Herefter regnes en samlet U-værdi ud fra de fundne U-værdier og forholdet mellem de tilhørende arealer(f3). I tabel 4 ses den beregnede U-værdi til indtastning i Be10 for etagedækket mellem 2. sal og spidsloft. Først bestemmes overgangsisolanserne, se tabel 3. 27

28 Tabel 3 - Overgangsisolanser for de forskellige lag i etagedækket, reference bolig d λ R Tykkelse U-værdi Overgangsisolans [m] W/mK m²k/w træ, gulv 0,03 0,024 1,25 luft lag1 0,04 0,024 1, ler 0,05 1,5 0, træ, ind 0,02 0,15 0, luftlag2 0,09 0,024 3,75 Forskalling 0,02 0,125 0,16 puds 0,005 0,025 0,2 bjælker 0,2 0,15 1, R Si, kælder-stue 0,17 R Se, kælder-stue 0,04 0,1 R Si, 2.salspidsloft R Se, 2.salspidsloft 0,04 Tabel 4 - U-værdier for etagedæk mellem 2. sal - spidsloft, reference bolig Etageadskillelse mellem 2.sal - spidsloft uden bjælker kun bjælker uden bjælker U A U Samlet m²k/w W/m²K m² W/m²K 1,90 0,49 15,48 0,459 2,75 0,35 4,13 Tiltag Der efterisoleres med indblæsningsisolering i hulrummet under indskudsbrædderne jf. vejledning fra [25]. På figur 23 ses princippet. Figur 23 - Isolering af etageadskillelsen over kælder (tv.) og under spidsloft (th.) ved indblæsning af isolering i hulrum under lerindskud 28

29 U-værdien for den isolerede etageadskillelse beregnes nu for det isolerede etagedæk. Isoleringen der indblæses i hulrummet under indskudsbrædderne har en designvarmeledningsevne λ=0,036. dermed bliver R isolering = 2,5 m²k/w, se tabel 5 for U-værdi. Tabel 5 - U-værdier efter efterisolering af hulrum under indskudsbrædder for etagedæk mellem 2. sal - spidsloft Etageadskillelse mellem 2.sal-spidsloft uden bjælker kun bjælker uden bjælker U A U Samlet m²k/w W/m²K m² W/m²K 4,24 0,23 15,48 0,253 2,75 0,35 4, Spidsloft U værdierne gennem tagkonstruktionen beregnes i dette afsnit til indsættelse i Be10. Dette gøres på samme måde som i afsnit for etagedækket[7]. Tagkonstruktionen er opbygget som beskrevet i afsnit Der regnes først U-værdier for 4 områder i konstruktion hvor lagene varierer i forhold til hinanden. Derefter beregnes et samlet transmissionstab, hvorfor den samlede U-værdi for hele tagfladen kan bestemmes. Der er taget højde for vinduer som gennembryder lagene og disse arealer er derfor trukket fra. Ud fra dette er den samlede U-værdi blevet beregnet. Skemaerne fremgår i bilag [B]. Hvis man ønsker at benytte spidsspidsloftet som opholdsrum, bør det efterisoleres som ved Bolig B, se afsnit eller ifølge byggeri og energis vejledninger til efterisolering af skråvægge [32] Bolig A Skråvæg på spidsloft I dette tilfælde er spidsloftrummet uisoleret og U-værdien for tagkonstruktionen er blevet beregnet til U=6,09 W/m²K. [B.1] Skråvæg på 2. sal Her er skråvæggen efterisoleret med 150 mm isolering, se afsnit Den beregnede U-værdi er U = 0,6 W/m²K.[B.2] Bolig B Skråvæg på spidsloft I dette tilfælde er spidsloftrummet efterisoleret og U-værdien for tagkonstruktionen er blevet beregnet til U=0,31 W/m²K.[B.3] Skråvæg på 2. sal Her er der ikke efterisoleret, se afsnit Den beregnede U-værdi er U = 1,72 W/m²K.[B.4] 29

30 11.3 Kælder Til Be10 skal U-værdien for kældervæggene og betondækket beregnes. Dette gøres vha. [7] side 3. Væg konstruktionerne i kælderen er 480 mm tyk og betondækket er 100 mm tyk. U-værdien for væggen og dækket er beregnet og ses i tabel 6. Tabel 6 - Beregning af U-værdier for kældervægge og kælderdæk Beregning af U-værdi Materiale d λ R Rm U [m] W/mK m²k/w m²k/w W/m² K Ydervæg Tegl 0,48 0,6 0,8 0, , Kælderdæk Beton 0,1 1,5 0, , , Puds 0,01 0,7 0, R Si, vandret 0,13 m²k/w R Si, nedad 0,17 m²k/w R Sj, indtil 2 meter 0,494 m²k/w 2 m²k/w R Sj, dybere end 2 meter 11.4 Tætning Ved undersøgelses af boligernes tæthed vha. af blowerdoor test og termografering, kunne det konstateres at der flere steder var store utætheder. Der beskrives herunder forskellige forbedringsforslag til udbedring af utæthederne Utætheder omkring vindueskarm I flere tilfælde kunne der konstateres utætheder imellem vinduesrammen og vindueshullet. For bolig A var et særligt slemt tilfælde, hvor der blev målt lufthastigheder op til 4,1 m/s ved 50 Pa trykforskel, se figur 19. Dette skyldes nok at man før i tiden udførte tætningen med kalfatringsfuger, som skete ved at man stoppede hulrummet med værk (hørfibre) og tætnede med mørtelfuger på yder-og indersiden. I og med træ udvider og trækker sig sammen, kan det have været med til at forringe fugens holdbarhed, da mørtelen ikke på samme måde kan følge bevægelserne mellem materialerne i facaden. Det er derfor nødvendigt at reetablere kalfatringsfugen og isolere mellemrummet med isolering, eller også kan der fx monteres fugebånd i stedet for, som følger facadens bevægelser og derfor er bedre egnet. For bolig B, hvor det er nye vinduer, er der sandsynlighed for at de at tætnet med fugebånd. Der kan i så fald, i tilfælde af denne omtalte form for utæthed, anbefales at kontrollere om fugebåndet slutter tæt og er monteret korrekt Utætheder ved gulv og fodpaneler under vinduer Som sagt er det svært at komme med en forklaring på hvad disse utætheder skyldes og hvorfor det netop er særlig slemt under vinduerne. Den kolde ude luft må jo komme udefra gå igennem konstruktionen. Normalt kunne sådanne utætheder være tegn på ødelagte fuger mellem murstenene, som muliggør den kolde luft at trænge gennem konstruktionen. Da utæthederne optræder de samme steder, kan det næsten ikke være det det skyldes. Der bør derfor foretages en nærmere undersøgelse af konstruktion ved de pågældende steder. I Bolig B har man isoleret etagedækket mellem stuen og 1. sal, hvor der ved termografiundersøgelsen kunne konstateres at disse utætheder ikke optræder her. En mulig løsning kunne derfor være at isolere dækket ved ydervæggen. Som sagt bør der alligevel undersøges hvad utæthederne skyldes. 30

31 Utætheder ved genbrydninger i konstruktion og samlinger Badeværelset på 2. sal i bolig A, hvor vægge og lofter er beklædt med træ, viser tydeligt at der ingen dampspærre er, hvorfor der opstår disse store utætheder. Det bør derfor overvejes om der skal monteres en tæt dampspærre, fx jf. [24]. Dengang boligerne blev bygget var dampspærren ikke opfundet. Pudsen fungerede dengang som en form for dampspærre der kunne blokere for luft gennemstrømmen. Ved gennembrydninger af fx hanespær i spidsloft eller gulv, bør der isoleres omkring. Alternativt kan der benyttes fugemasse, til en afsluttende tætning. Det bør være en fugemasse der kan bruges til de pågældende materialer, se evt. [23] Utætheder mellem ramme og karm i vinduerne I forbindelse med blowerdoor rapporten kunne det som sagt konstateres at, der i mange tilfælde var utæt mellem ramme og karm i vinduerne. Dette skyldes vinduet ikke lukker helt tæt Juster ramme I visse situationer kan utæthederne skylde rammen sidder skævt i karmen. Man kan være heldig at udbedre utætheden ved at justere rammen. Det er dog svært efterfølgende at kontrollere om utætheden er forsvundet. Men hvis der udføres termografisk undersøgelse af boligen, kan man på denne måde kontrollere dette efterfølgende. Figur 24 nedenunder viser en væsentlig udbedring af en sådan en utæthed, ved justering af rammen. Figuren er fra en rapport udleveret af Lars Due fra Isolink. Figur Eksempel på udbedring af utæthed mellem ramme og karm ved justering af vinduet Det ses tydeligt her, at afkølingen ved rammens lukninger er forsvundet og det kan efterfølgende konstateres at vinduet er tæt. 31

32 Tætningslister Det er en god ide, at kontrollere om tætningslisterne mellem ramme og karm har behov for fornyelse. Typiske fejl kan være at listerne er monteret forkert, de er af en forkert type eller de kan have taget skade og fx er revnet eller har revet sig løs. Tætningslisterne kan enten side indvendig i falsen eller på den indvendige karm så den støder op til rammen. Der opnås dog det bedste resultat ved at placere den i falsen, som vist på figur 25 til højre. Figur 25 - Placering af tætningsliste Hvis vinduet har en forsatsramme eller en koblet ramme skal tætningslisten side på disses indvendige side. Den må ikke placeres på det yderste lag glas inderside, da det som nævnt tidligere kan skabe kondens på indersiden af ruden pga. manglede ventilation. En monteringsvejledning til tætningslister kan ses her [21] Ydervægge Indeklima Nu til dags opholder folk sig indendørs meget af tiden, derfor er det vigtigt med et sundt indeklima. Opholder man sig i en bygning med dårligt indeklima, kan der hos mennesker, især hos følsomme personer, opstå symptomer i varierende grad, iblandt andet i form af irriterede slimhinder, hovedpine, træthed samt koncentrationsbesvær [33]. Udover de påvirkninger vi ser hos mennesker, er også bygningen udsat. Dette giver sig til udtryk i form af skimmelsvampsvækst eller råd i konstruktionskomponenterne. Et dårligt eller dissideret skadeligt indendørs miljø, kan opstå som følge af fejl eller skader på bygningen. Et øget fugtniveau skyldes ikke udelukkende fejl som utætte rør eller vandinstallationer, men fugten kan også kondensere på kolde overflader, som især ses hos ældre bygninger, pga. af dårlig isolering. Dårligt indeklima kan også forekomme i nyere og tætte boliger, da brugeradfærden spiller en væsentlig rolle, her har vaner og aktiviteter som f.eks. madlavning, badning og sjælden udluftning stor betydning Fugt Luftfugtigheden indendørs kan variere en del afhængig af årstiderne, da udeklimaet vil påvirke den relative fugtighed indendørs. Den relative fugtighed bør normalt være imellem %, og balancen af denne er vigtig, da en forhøjet luftfugtighed inden døre kan give ubehagelige virkninger, som bl.a. at fremme væksten af husstøvmider og skimmelsvampe. Hvorimod for lav relativ fugtighed ligeledes kan føre til irritation som følge af den tørhed der vil forekomme her. [33] 32

33 Fugtkilder For bedre at kunne imødegå høj fugtighed i et indendørsmiljø, er det vigtigt at have en forståelse af hvor fugten kan komme fra. Nedenstående figur illustrerer mulige fugtkilder. Nedbør Aktiviteter: Madlavning, planter, tøj tørring Skader som f.eks. utætte rør Opstigende grundfugt Skimmelsvamp Væksten af skimmelsvamp kan variere fra dage til måneder, og afhænger af en række faktorer: 1. Høj relativ luftfugtighed på materialets overflade, 75 % RF vurderes som værende det kritiske fugtindhold. 2. Mængden af tilgængelig næring i form af f.eks. papir, pap og træspåner. 3. Temperaturen (her kan væksten af skimmelsvamp forekomme i flere intervaller, dog er væksten størst omkring C, mens temperaturer over 50 C og under 0 C har modsatte effekt og ingen vækst forekommer.) 33

34 Råd og trænedbrydende svampe Organiske byggematerialer som træ, vil i tilfælde af for høj fugtighed være udsatte for trænedbrydende svampe eller råd. Udviklingen af en rådskade foregår langsomt, væksthastigheden løber over alt fra 3 måneder til flere år [34]. Det kritiske fugtindhold for træ, som ikke er angrebet tidligere, er 20 % hvilket svarer til 87 % RF. Derimod for tidligere angrebet træ er, det kritiske fugtindhold kun 15 %, svarende til 73 % RF. Nedenstående tabel angiver kritiske relative fugtigheder for vækst af skimmel på forskellige materialer [35]. Tabel 7- Eksperimentelt bestemte kritisk relativ fugtighed for vækst af skimmel på overfladen af byggematerialer [35] ved lang tidspåvirkning ved 20 C Materiale Kritiske RF for svampevækst [%] Træ og træbaserede materialer Karton på gipskartonplader Mineraluld Ekspanderet polystyren (EPS) Beton Forurenede materialer I tabel 7, angives den kritisk RF for skimmelvækst, for alle ikke-organiske materialer til % RF. Da Ytong multipor og pudset er mineralske materialer, vurderes det at have tilsvarende kritisk RF % Fordele og ulemper ved efterisolering af ydervæg Det kan ved første øjekast virke meget fornuftigt, at efterisolere væggen for at opnå en energibesparelse. Efterisoleringen af ydervæggen kan foregå på to måde, ved enten indvendig- eller udvendig efterisolering. Da bygningen er bevaringsværdig og skal bibeholde de arkitektoniske værdier, er udvendig efterisolering ikke tilladt. Eksempler på fordelene ved indvendig efterisolering er: Oprindelige udseende bibeholdes. Reducering af varmetab. Økonomisk gevinst ved lavere varmeregning. Indvendig væg overflader bliver varmere, herved reduceres risikoen for vækst af skimmelsvamp. Mulige ulemper ved indvendig efterisolering: Sænkning af væg temperatur med risiko for kondensering i ydervægskonstruktionen. Reduceret nettoareal. Installationer og radiatorer skal flyttes hvis de er placeret ved ydervæggen. Gennembrydning af den indvendige isolering af f.eks. dæk eller vægge, vil kuldebroer opstå. Det er vigtigt, at tage stilling til materialevalget ved efterisolering af ydervæggene. Der er ved ældre murværk er risiko indtrængende fugt, som følge af slagregn. Væggen udsættes endvidere for fugtig inde luft. I forbindelse med undersøgelse af boliger med massivt murværk, ville det være optimalt, at finde en løsning uden brugen af dampspærre, for at optimere udtørring af konstruktionen. Herved mindskes risiciene for fugt ophobning, ved fejlagtig udførelse eller gennemboring af dampspærren. 34

35 Alternativt kan der benyttes et kapillæraktivt materiale, som kan lede fugten fra murværket, så der ikke sker en ophobning af fugt i konstruktionen. Et fordelagtigt alternativt materialevalg til indvendig efterisolering, er f.eks. isolering med kapillæraktive Ytong multipor isoleringsplader. Ved montage af Ytong multipor isoleringsplader anvendes en diffusionsåben klæbemørtel, hvor der ikke benyttes dampspærre. Som følge af indvendig efterisolering, sker en temperaturnedsænkning af den eksisterende ydermur, som kan medføre problemer for træbjælkeenden i etageadskillelsen, pga. den lavere temperatur og højere relativ fugt. Det er derfor vigtigt, at efterisolering sker med omtanke, hvor den nuværende tilstand af bygningen undersøges og vurderes Imprægnering For at forebygge opfugtningen af ydervæggen, som følge af slagregn, er imprægnering en mulighed. Herved dannes en vandafvisende overflade, endvidere er det vigtigt at det anvendte materiale til imprægnering er diffusionsåbent, så fugten kan fordampe ud af konstruktionen Løsningsforslag til indvendig efterisolering af ydervæg Der undersøges 3 alternative konstruktionsopbygninger for efterisoleringen af den eksisterende ydervæg. Den eksisterende ydervæg består af 380 mm massivt murværk og 10 mm indvendigt pudslag af kalkmørtel. Konstruktionsopbygninger vil blive refereret til som værende hhv. løsningsforslag A, B og C. Fælles for løsningsforslag A og C er anvendelsen af isoleringsmaterialet Ytong Multipor, hvor der simuleres ved tre forskellige isoleringstykkelser. Model A: Efterisolering med Multipor montage iht. Producentens anvisning[38] o o o o o o 380 mm massivt murværk 10 mm indvendig puds af kalkmørtel 5 mm Multipor grundpuds 50/100/200 mm Ytong Multipor 10 mm Multipor grundpuds (med armeringsvæv) Silikatmaling Model B: Efterisolering med mineraluld og dampspærre: o o o o o o 380 mm massivt murværk 10 mm indvendig puds af kalkmørtel 100 mm Mineraluld 1 mm Dampspærre 13 mm Gips Maling 35

36 Model C: Efterisolerings med Multipor, dog anvendes anden isolering materiale 300 mm over og under etageadskillelsen: o o o o o o 380 mm massivt murværk 10 mm indvendig puds af kalkmørtel 5 mm Multipor grundpuds 50/100/200 mm af hhv. Ytong Multipor og porebeton 10 mm Multipor grundpuds (med armeringsvæv) Silikatmaling Simuleringer Termiske simuleringer Beregning af varmetabet i konstruktionerne, benyttes programmet HEAT2, som kan beregne 2- dimensionel varmeoverførelse i konstruktionen ved varierende forhold samt ved stationær tilstand. Til vurdering af løsningsforslagene for ydervæggen, beregnes kuldebroen mellem etageadskillelsen og den tilstødende ydervæg med HEAT2. HEAT2 beregner kuldebroen iht. EN ISO 10211, hvoraf de forskellige løsningsforslag A og C sammenlignes i forhold til varmetabet. Ved simuleringerne opbygges konstruktionen som angivet for løsningsforslag, hvor af den tilstødende massive mur, er både 1 m under og over etageadskillelsen, iht. EN ISO

37 Hygrotermiske simuleringer Til beregning og simulering af de hygrotermiske forhold ved bjælkeenden i ydervægskonstruktionen, benyttes programmet WUFI 2d 3.3. Dette program beregner 2-dimensionelt fugt- og temperaturudvikling i bygningskonstruktioner, med indflydelse fra inde- og udeklima. Orienteringen af ydervæggen vil i simuleringerne være sydvest vendt, for at udsætte konstruktionen for den størst mulige belastning af slagregn. Endvidere undersøges konstruktionen med forskellig regn reduktions faktorer (RRF) af hhv. 0.1 og 0.5, som er en måde at reducere slagregnen på ydervæggen. Ved at variere regn reduktions faktoren i simuleringerne, undersøges indflydelsen af slagregnen på konstruktionen. Reduceringen af slagregn i simuleringen, vil give et indblik i effekten af tiltag som imprægnering af ydervæggens ydre. Der vil endvidere foretages en simulering på enkelte modeller, med et højt fugtbelastnings niveau for de indvendige flader. Dette kan herved give et indblik i påvirkningen af ydervægskonstruktionen, ved høj relativ fugt indenfor. Simuleringsresultaterne af løsningsforslagene, vil have fokus på bjælkeenden i murværket, for risikoen af grobund for råd. Risikoen for skimmelvækst ved efterisolering, vurderes i sammenhæng med simuleringerne. Målingspunkterne for simuleringsmodellerne er illustreret på figur 24-27, hvoraf den relative fugtighed betegnes RF, temperatur T og % -vandindhold i massen WC. Resultaterne fra simuleringerne opstilles i grafer, hvor abscissen angives i antal timer, hvoraf ordinataksen i venstre side angives som den relative fugtighed i %. På ordinataksen i højre side angives enten temperatur i C eller vandindhold i masse- %. Graferne vil for løsningsforslag A, B og C blive kaldt for hhv. Model A, B og C. Figur 24 Punkter for målinger af den eksisterende konstruktion 37

38 Figur 25 Punkter for målinger af løsningsforslag A Figur 26 Punkter for måling af løsningsforslag B Figur 27 Punkter for målinger af løsningsforslag C 38

39 Forudsætninger og randbetingelser. Grundet manglende klimadata for Danmark benyttes i stedet data for Bremerhaven, Tyskland, som randbetingelserne for udeklimaet i simuleringerne. Vejrforholdene i Bremerhaven minder tilnærmelsesvis de danske forhold. På figur 30 kan det ses, at den kritiske orientering for slagregn er sydvest. Det forudsættes at der i den eksisterende mur, ikke forekommer revner eller skader, som kan forsage fugtophobningerne i konstruktionen. Materialernes fugtindhold sættes som udgangspunkt til 80 %, herved kan en evt. udtørring eller opfugtning følges. Simuleringsperioden i WUFI 2d vil være over en periode af 5 år, hvor alle simuleringerne altid starter d. 1. oktober. For de hygrotermiske simuleringerne anvendes nedenstående indeklima profil, figur 28 for de indvendige flader. Indeklimaet illustrerer forholdene ved middel fugtbelastning i boligen. Indeklimaprofilen har regelmæssige udsving i både temperatur og luftfugtighed, som illustrerer døgn driftssituationen i en bolig, med en gennemsnitlig temperatur og luftfugtighed på hhv. 21 C og 50 %. Ved undersøgelse af indeklimaet indvirkning på konstruktionen, benyttes indeklima profil for høj fugtbelastning for de indvendige overflader, se figur 29. Den gennemsnitlige relative fugtighed og temperatur er 55 % RF og 21 C. Figur 28 - Indeklima profil fra WUFI 2d, middel fugtbelastning 39

40 Figur 69 - Indeklima profil fra WUFI 2d, høj fugtbelastning Figur 70 - Vejrdata for Bremerhaven, Tyskland, fra databasen i WUFI 2d. Den indvendige overflade for løsningsforslag A og C males med silikatmaling, som er diffusionsåben. I WUFI 2d angives diffusionsåbenheden af den indvendige overflade med faktoren S d. Diffusionsmodstanden for silikatmaling findes i SBi-anvisning 224 Tabel 30, som værende 1 GPa m 2 s/kg, S d - værdien kan herved omregnes ved formel (F4): For pudsbehandlingen med silikatmaling angives diffusionsåbenheden i WUFI som værende S d =0,2. 40

41 Transmissionskoefficienterne for overflader til konstruktionerne er defineret iht. DS 418, og kan ses i tabel 8. Tabel 8 - Transmissionskoefficienter til simuleringerne Varmestrømmens retning Opad [W/m 2 K] Vandret [W/m 2 K] Nedad [W/m 2 K] Indvendig overflade Udvendig overflade De anvendte materialedata er fra databasen i WUFI 2d, er angivet i nedenstående tabel: 41

42 Tabel 9 - Materialedata fra WUFI database Enhed Ytong Multipor Ytong Multipor Adhesive Lime plaster (kalkmørtel) Mursten Spruce (træ) Porebeton Gipsplade Dampspærre (sd=100m) Isover isolering Densitet [kg/m 3 ] ,5 Porøsitet [m 3 /m 3 ] 0,96 0,686 0,3 0,24 0,73 0,72 0,65 0,001 0,95 Specifik varme kapacitet Termisk varmelednings evne Vanddamps diffusionsmodstand, u Specifik Volume kapacitet [J/kgK] [W/mK] 0,042 0,155 0,70 0,60 0,09 0,14 0,20 2,30 0,03 [-] 4,1 15, ,3 8, [MJ/m 3 K] 0,10 0,71 1,36 1,62 0,68 0,51 0,72 0,30 0,03 42

43 Varmetab [W/m 2 ] Overfladetemperatur [ C] Resultater U-værdien for den eksisterende væg er 1,22 W/m 2 K. Ved efterisolering af ydervæggen med Ytong Multipor bliver U-værdien hhv. 0,48 W/m 2 K (ved 50 mm.), 0,3 W/m 2 K (ved 100mm.) og 0,18 W/m 2 K (ved 200mm.). U-værdien ved efterisolering med mineraluld samt gips og dampspærre, bliver 0,25 W/m 2 K (ved 100mm.). Nedenstående graf illustrerer reduceringen af varmetabet og forøgelsen af overfladetemperaturen som funktion af isoleringstykkelse, beregnet iht. Glaser metoden fra SBi-anvisning 224, ved ude temperatur på - 1,1 C og inde temperatur af 20 C. 25 Varmetab - Ytong multipor Overflade temperatur - Ytong multipor Varmetab - Mineraluld Overflade temperatur - Mineraluld 20, , ,0 18, ,0 17, Isoleringstykkelse [mm] 17,0 Figur 31 - Varmetab og overfladetemperatur som funktion af isoleringstykkelse iht. Glaser metoden [36], der er i dette tilfælde ikke taget hensyn til kuldebroer Termiske simulerings resultater Tabel 10 - varmetab ved bjælkeenden og ydervæg. Ved ude temperatur på -1,1 C og inde temperatur på 20 C. Efterisolering med porebeton over og under etageadskillelser [mm] Varmetab [W/m] Min. overflade temp. [ C] Uisoleret 0 53,4 15,5 50 mm Multipor 21,7 17,1 100 mm Multipor 14,5 17,7 200 mm Multipor 8,8 18,4 50 mm Multipor ,7 17,0 100 mm Multipor 18,5 17,6 200 mm Multipor 12,0 18,2 43

44 Betragtes figur 31og tabel 10, bemærkes en markant stigning af overfladetemperaturen. Ved de første millimeter isolering, ses en størst effekt mht. reducering af varmetab og øget overfladetemperatur. Der observeres endvidere en forskel på varmetabet ved, at benyttelsen af porebeton 300 mm under og over etageadskillelsen ved efterisolering. Forskellen på varmetabet ved isoleringstykkelse af hhv. 50mm, 100 mm og 200 mm, er omkring 6-7 %. Selvom varmetabet øges ved at skabe en kuldebro, opnås der en forholdsvis stor reducering i forhold til den uisolerede ydermur Fugt simuleringerne Resultaterne for simulering af modelløsningerne fremgår i bilag [C.1-C.5]. Eksisterende væg- isolering: 0 mm ed vurdering af den eksisterende ydervæg, betragtes simuleringsresultaterne i bilag [C.1]. Udover simuleringer ved to forskellige RRF, vurderes indflydelsen af indeklimaet ved, at udsætte konstruktionen for hhv. en middel- og høj fugtbelastning. Betragtes indflydelsen af indeklimaet på bjælkeendens tilstand [C.1, fig.1, fig. 2 og fig.3], observeres der på [C.1 fig.1] bjælkeenden ved middel fugtbelastning. Temperaturen når sit minimum på 5 C ved vinter og 25 C over sommer. Ved RRF på 0.5 falder den relative fugtighed fra 80 % - 73% RF og ender med et vandindhold på 15,2WC%. Ved reducering af RRF til 0.1, falder fugtigheden til 69 %RF og 13,7 WC% ved slutningen af simuleringsperioden. Ved ændring til høj fugtbelastning, observeres der på [C.1 fig.2] for bjælkeenden ved RRF på 0.5 fra 80 % til 76% RF den 5 årige simuleringsperiode. Hvorved RRF er 0.1 falder bjælkeendens RF til 72%. Vandindholdet, efter 5 år, ved hhv. RRF på 0.5 og 0.1 ved høj fugtbelastning er 16,1 WC% og 14,7WC%. Ved ændring af middel fugtbelastning til høj fugtbelastning øges vandindholdet i bjælkeenden ca. 1%WC. Betragtes den massive mur og pudslaget [C.1, fig. 4-7], observeres ingen forskel ved parametre ændringen af RRF. Der bemærkes regelmæssige udsving henover simuleringsperioden af den RF. Ved middel fugtbelastning svinger den RF mellem % RF, hvorimod ved høj fugtbelastning forholder den RF mellem % RF. Den indvendige overfladetemperatur for ydervæggen, svinger mellem ca. 16 C til 22 C over simuleringsperioden. Løsningsforslag A: Vurderingen af simuleringsresultaterne for bjælkeenden, sker ud fra bilag [C.2]. Bjælkeendens tilstand betragtes ved efterisolering af 50 mm [C.2 fig.a1 og fig.a4], her bemærkes at ved RRF på 0.5 stiger den RF og fugtindholdet over simuleringsperioden fra %RF og vandindholdet fra 17,5-18,7 %WC. Modsat ved RRF på 0.1 falder fugtindholdet fra 17,5 16,7 %WC, og ender med 77% RF. Ved reduceringen af RRF, falder fugtindholdet frem for at stige, med ca. 2 %WC. Betragtes bjælkeenden ved efterisolering af 100 mm [C.2 fig.a2 og fig.a4], fugtindholdet og den RF stiger ved RRF:0.5, over simuleringsperioden stiger den RF fra % RF og fugtindholdet fra 17,5-19,5 % WC. 44

45 Ved reducering af RRF til 0.1, vil fugtindholdet og den relative fugtighed falde tilbage til udgangspunktet 17,5%WC og fra 80-77%RF. Fugtindholdet i bjælken reduceres med 2 %WC ved mindre slagregn. Ved 200 mm efterisolering [C.2 fig.3 og fig.4] er fugtindholdet og den RF stigende selv ved reducering af RRF. Ved ændringen af RRF, ses en forandring af fugtindholdet på 2% WC. Betragtes den indvendige og udvendige flade af det isolerende lag [C.2, fig. A5-A13], er der en tidsmæssig forskydning af opfugtningen, og opfugtningen fra den udvendige overflade optræder på den indvendige flade. vurderes den udvendige flade af multipor laget [C.2, fig. A10-A13] ses der en opfugtningen i vinterperioden, som efterfølgende udtørre. Ved isoleringstykkelsen 50 mm, svinger den relative fugtighed mellem 70 % og 85 % og fugtindholdet mellem 0,8-2,2% WC. Ved 100 mm er den relative fugtighed for overfladen mellem % RF, hvor reduceringen af RRF ikke har den stor indflydelse, og først efter tredje simulerings år ses en mindre forandring. Ved 200 mm svinger den relative fugtighed mellem %RF, ligeledes optræder forskellen ved reducering af RRF først efter 3 tredje simulerings år. Den relative fugtighed for den indvendige overflade af den massive mur [C.2, fig. A14-A16], når en ligevægt efter et år. Betragtes murens overflade ved isolering af 50 mm, svinger den RF mellem 74 % og 85 %. Udsvingene i RF er højere ved 100 mm og 200 mm efterisolering hhv % og % Vurdering af løsningsforslag A Det kritiske fugtindhold for bjælkeenden er 20 %, hertil observeres der en stigende tendens for ophobning af fugtindholdet over simuleringsperioden, ved RRF på 0.5. Fugtindholdet ved de tre undersøgte isoleringstykkelser er imellem 18,7-20 % WC, da dette er tæt på den kritiske grænse og fugtindholdet er stigende fungere denne løsning ikke. Ved reducering af RRF til 0.1, vil fugtindholdet for løsningsforslag ved 50 og 100 mm være dalene over simuleringsperioden, og først da ville disse løsningsforslag kunne tages i betragtning. Løsningsforslag B: Vurderingen af bjælkeendens tilstand, ved efterisolering af mineraluld, dampspærre og gips, kan ses i [C.3, fig. B1 og B2]. Simuleringen af løsningsforslag B foregik kun ved isoleringstykkelsen på 100 mm, hvorunder der observeres en væsentlig effekt ved reduceringen af RRF på bjælkens RF %. Fælles for simuleringerne ved hhv. RRF på 0.1 og 0.5 er, at bjælkeenden RF % stiger i første vinterperiode. For bjælkeenden ved RRF på 0.5, fortsætter stigningen af den RF og når inden udgangen af den 5-årige simuleringsperiode tæt på 85 %. I modsætning til RRF på 0.5, formår bjælkeenden at falde til omtrent 77 % RF. Betragtes den indvendige og udvendige overflade af gipspladen[c.3, fig. B3 og B4], stiger og falder fugtindholdet ens. Fugtindholdet svinger fra %. Overfladetemperaturen af den indvendige gipsplade svinger mellem C. Den relative fugtighed følger indeklimaprofilen, mht. udsving af opfugtning og udtørring. Der ses ingen påvirkning ved regulering af parameteren RRF, eller indflydelse fra udeklimaet som følge af placeringen af dampspærret. Vurderes konstruktionen på den udvendige side af dampspærren, betragtes[c.2, fig. B5-B7]. Der observeres en lille, men konstant forøgelse af fugtindholdet i målingerne på overfladen af den massive mur, ved RRF på 0.5. Fugtindholdet formår ikke at udtørre inden næste vinter. På den indvendige overflade af mineraluldet, sker der en markant forøgelse af fugtindholdet i slutningen af vinterperioden, hertil kan der vurderes en 45

46 tidsmæssig forskydning af fugttransporten fra ydermuren. Udsvingene af fugtindhold i mineraluldet, svinger fra en RF af 20 % til 82 %. Overordnet sker der et fald af fugtindholdet i den massive mur og bjælkelaget, ved reducering af RRF. Vurdering af løsningsforslag B: Betragtes bjælkeenden indikerer det stigende fugtindhold, at fugten ikke kan nå at tørre ud. Der bemærkes et stigende fugtindhold på den indvendige overflade af isoleringen og ydermuren. Dette kan være tegn på akkumulering af fugt i konstruktionen, da bjælkeenden er ved at nå det kritiske fugtindhold, samt at konstruktionen ikke når en ligevægt efter de 5 år, vurderes denne løsning som værende ikke egnet. Løsningsforslag C: Efter simulering af løsningsforslag C over perioden af 5 år, ved RRF på hhv. 0.1 og 0.5, kan bjælkeendens tilstand vurderes se [C.4, fig. C1-C4]. Betragtes temperatur forholdene i bjælkeenden, er forholdene tilnærmelsesvis ens for de tre isoleringstykkelser, mens temperaturen varierer fra -3 C til 24 C. Ved RRF 0.5 stiger den relative fugtighed, for isoleringstykkelsen 200 mm, fra udgangspunktet 80 % til 84 % henover simuleringsperioden. Ved 100 mm observeres en mindre konstant stigning af den RF %, bjælkeenden ender hermed på en RF af 82 % efter 5 års simulering. Ved 50 mm formår fugten fra vinterperioden, modsat de to andre isoleringstykkelser, at tørre ud og er ved udgangen af de 5 år, er den nede omkring 17,4 % WC og 79 % RF. Ved RRF på 0.1 falder den RF %, uanset isoleringstykkelse, her observeres et fald på 5 % RF sammenlignet med resultaterne ved RRF 0.5. Der observeres et generelt fald af fugtindhold, ved reducering af RRF. På den indvendige overflade af Pudslaget (multipor grundpuds malet med silikatmaling), er forholdene også her tilnærmelsesvis ens for alle isoleringstykkelser, se [C.4, fig. C5-C10]. Overfladetemperaturen for hhv. måling 2 og 3, varierer fra ca. 19 C 21 C og 19 C 22 C, det vil sige at temperaturstigningen i forhold til isoleringstykkelsen er minimal. Den relative fugtighed på overfladerne har en middelværdi på omtrent 50 % RF, hvoraf der periodevis nås et maksimum og minimum på henholdsvis, ca. 63 % til 43 % RF, uanset isoleringstykkelse. Betragtes den indvendige overflade på den massive mur, samt den udvendige overflade af pudslaget, hhv. måling 7 og 8 [C.4, fig. C20-C25], er murværkets indvendige overflade, ved 200 mm efterisolering, over 86 % RF i perioder på ca. 2 måneder. Den RF falder efterfølgende til 79 % over ca. 6 måneder. Betragtes murværkets indvendige overflade ved 100 mm, stiger den relative fugtighed, periodevis til 85 %, for efterfølgende at falde til 72 %. Ved 50 mm isolering, topper relative fugtighed ved 82 % RF i en periode af 2 måneder, mens de efterfølgende 6 måneder falder til 72 % RF, før næste opfugtningsperiode. Vurderes den udvendige overflade af pudset [C.4, fig. C20-C22], observeres en umiddelbar lighed med murværkets tilstand. I det isolerende lag bestående af Multipor, betragtes den indvendige overflade [C.4, fig. C14-C15]. Her observeres der en tidsmæssig forskydning af opfugtningen i forhold til murværket og pudslaget. RF forløber med stor lighed ved isoleringstykkelserne 100 og 200 mm, her svinger RF mellem 39 % til 63 %. På trods af den store lighed, er RF og vandindholdet en smule højere ved 100 mm, mens RF ved 50 mm svinger i en 46

47 kortere periode mellem ca. 39 og 65 %. Vandindholdet er omtrent 0,5 % højere i isoleringslagets overflader ved 50 mm isolering i forhold til hhv. 100 og 200mm. Betragtes samlingspunktet mellem multipor og porebetonen[c.4, fig. C17-C19], fremgår det at RF svinger mellem 69 % og 76 % ved 50 mm isolering, mens RF ved 100 mm svinger fra 74 % til 81 %. Ved 200 mm isolering til svarer fugttransportens svingninger, som ved de andre isoleringstykkelser, dog er fugtniveauet generelt højere. For at vurdere indflydelsen af et højt indendørs fugtbelastnings niveau, undersøges model C med 50 mm isoleringstykkelse. Sammenlignes målingerne i bjælkeenden, med middel og høj fugtbelastning, observeres en forskel af vandindhold på omtrent 1 % ved udgangen af simuleringsperioden. Ved de andre målingspunkter [C.4 for 50 mm] og [C.5], kan der ved en overordnet sammenligning af ydervæggen, bemærkes en højere RF ved høj fugtbelastning. Betragtes måling 6 og 7 [C.5, fig. D7-D8], ses en forskel på 5 % RF i forhold til målingerne ved middel fugt belastning, altså observeres en stigning helt op til hhv. 83 % og 88 % over en periode af ca. 2 måneder Vurdering af løsningsforslag C Vurderes bjælkeenden ved efterisolering af hhv. 100 og 200 mm, bemærkes det at fugtindholdet er stigende over simuleringsperioden, hvorimod fugtindholdet falder ved brug af isoleringslag på 50 mm. Der observeres en forøgelse af fugtindholdet, for hhv. løsning ved 100mm og 200 mm, endvidere er fugtindholdet kun omtrent 1 % fra det kritiske fugtniveau. Altså vil løsningsforslag C ved 100 og 200 mm, ikke være holdbar fugtmæssigt. Vurderes den indvendige overflade for løsningsforslag C 50 mm, ses en højere overfladetemperatur i forhold til den uisolerede ydervæg. Det kan konstateres, at konstruktionen opfugtes i vinterperioden fra oktober, men tørrer efterfølgende ud, uden at nå en kritisk relativ fugtighed. Løsningsforslag C ved 50 mm vurderes som et muligt tiltag for ydervæggen. 47

48 11.6 Vinduer Vinduer er en af de største faktorer der spiller ind, når man ser på en boligs samlede varmetab. I følgende afsnit vil de eksisterende døre og vinduers varmetransmissionskoefficient (U-værdi) blive beregnet. Værdierne skal bruges til at udregne varmetabet i Be10. For både vinduer og døre beregnes U-værdien vha. nedenstående formel fra afsnit i [7] Da der ingen fyldning i vinduet er, simplificeres formlen: Det er ikke nok kun at se på varmetabet igennem døre og vinduer, da solen bidrager med et energitilskud i form af solenergi der transmitteres gennem ruderne. Derfor beregnes energitilskuddet for hvert vindue i hånden frem for kun at have det med i Be10, da man ikke kan se dette i Be10 og det er nemmere at skabe et overblik over de forskellige vinduers løsninger og energiforbedringer. Energitilskuddet for et bestemt vindue i fyringssæsonen, med en given orientering bestemmes ud fra nedenstående formel [14]: I korr og G, som er hhv. solindfaldet korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen og gradtimer baseret på en inde temperatur på 20 C i fyringssæsonen, er oplyst i tabel 11 ved nord- og sydvendt facade i fyringssæsonen. Tabel 11 - Korrigeret solindfald og gradtimer for forskellige orienteringer i fyringssæsonen Orienteering Korrigeret solindfald I korr [kwh/m²] Gradtimer, G [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 232,1 90,36 For at opnå et entydigt sammenligningsgrundlag baseres klassifikationen af vinduer på energitilskuddet af et reference hus med følgende vinduesfordeling: Nord 26 %, syd 41 % og øst/vest 33 % og en skyggefaktor på 0,7. Hermed får man formlen for et vindues samlede energitilskud: 48

49 Denne formel benyttes af alle vinduesproducenter, når energitilskuddet opgives, når vinduets placering og omgivelser endnu ikke kendes. Det sande energitilskuddet vil derfor afvige en del fra dette, alt efter om vinduet vender mod syd, nord eller vest/øst. Da boligerne i Strandvejskvarteret har mange forskellige placeringer i forhold til verdenshjørnerne, benyttes denne formel ved beskrivelse af energitilskuddet til løsningsforslagene til alle i kvarteret. Hvis man vil have en mere præcis værdi af ens vinduers energitilskud, skal man benytte sig af formel (F7), som tager højde for hvilken retning vinduet vender. Det skal nævnes at for reference boligen i denne rapport, er energiforbruget til Be10 beregningerne baseret på formel (F7), da vindues orienteringer her er blevet bestemt og man i Be10 ikke kan benytte sig af formel (F8) Beregninger for referenceboligen Varmetabskoefficienten for vinduerne beregnes vha. formel (F6). Transmissionskoefficienten midt på ruden U g, bestemmes vha. Figur N1 på s. 117 i [7]. Glasafstanden antages at være 15 mm. For dørene og jernvinduerne, som kun har et glaslag, sættes U g normalt til 5,9 W/m²K, men denne vælges i stedet til 4,4 W/m²K, da man i [11] benytter denne værdi for de gamle vinduer. Idet det antages at tykkelsen af ramme = 56 mm og tykkelsen af karm = 116 mm er middeltykkelsen = 86 mm. Vinduerne er af hårdt træ og transmissionskoefficienten for ramme og karme U f, kan da aflæses til U f = 1,6 W/m²K vha. figur s. 33 i [7]. For jernvinduerne sættes transmissionskoefficienten U f normalt til 5,9 W/m²K, men denne vælges som med U g til 4,4 W/m²K. Det vides at afstandsprofilet er af aluminium eller almindeligt stål og linjetabet for termorudens afstandsprofil Ψ g, kan derfor bestemmes ved aflæsning og interpolation vha. tabel i [7]. Ved de døre og vinduer der kun har et enkelt glas lag sættes Ψ g =0 jf. s. 35 i [7]. Det skal nævnes at U-værdien for vinduet ikke er helt korrekt, da man ud fra ovenstående ikke kan regne det varmetab der er mellem ramme og karm med. Blowerdoor testen viste bl.a., at der var store utætheder mellem ramme og karm i mange af vinduerne. Derfor vil den sande u-værdi for det enkelte vindue være højere end beregnet. I tabel 12 er U-værdien beregnet for alle de forskellige typer af vinduer og døre der optræder i denne bolig. 49

50 Tabel 12 - Beregning af vinduer- og dørenes U-værdier, bolig A b [mm] h [mm] b [mm] h [mm] A k [m] b [mm] h [mm] A g [m] A f [m] L k [m] L g [m] Ψ g [W/mK] U g [W/m²K] U r [W/m²K] Type Karmmål Rammemål Areal Glasmål Arealer Omkreds Linjetab Transmissionskoefficienter Transmissionskoefficienten for vinduet Type , ,86 0,51 0,86 3,83 0,0616 2,8 1,6 2,52 Type , ,25 0,18 0,25 2,34 0,0616 2,8 1,6 2,63 Type , ,71 0,34 0,71 3,58 0,0616 2,8 1,6 2,62 Type , ,80 0,71 0,80 3,70 0,0616 2,8 1,6 2,39 Type , ,18 0,46 1,18 4,42 0,0616 2,8 1,6 2,63 Type , ,33 0,18 0,33 2,30 0,0616 2,8 1,6 2,66 Type , ,27 0,16 2,66 2,11 0,0616 2,8 1,6 2,64 Type , ,12 0,05 0,12 1,39 0 4,4 4,4 4,40 Type , ,35 0,06 0,35 2,39 0 4,4 4,4 4,40 Type , ,24 0,06 0,24 2,03 0 4,4 4,4 4,40 Type a , ,36 1,77 0,36 2,47 0 4,4 1,6 2,07 Type b , ,60 1,52 0,60 3,16 0 4,4 1,6 2,39 U [W/m²K] 50

51 Energitilskuddet for dørene og vinduerne i denne bolig kan nu beregnes og fremgår af tabel 13 nedenfor. Her benyttes formel (F7), da vi kender vinduernes orientering i denne bolig. Da vinduerne af type 7, 9 og 10 er tagvinduer med en hældning på 45 C er formel (F7) ikke blevet brugt her, da den kun kan bruges for lodrette vinduer, og derfor ikke korrigerer for det større solindfald. Derfor er energitilskuddet i disse tilfælde aflæst ud fra g-værdien og U-værdien af figur 30 og figur 32 i notatet [8], som tager højde for at vinduerne hælder 45 C. Tabel 13 - Beregning af vinduer og døres energitilskud, bolig A Type Orientering Antal Ikor G, Gradtimer g- værdi U-værdi [W/m²K] E, energitilskud [kwh/m²] Vindues areal [m²] Energitilskud [kwh] Type 1 Nord 1 104,5 90,36 0,76 A 2,52-148,74 1,37-204,18 Syd 3 431,4 90,36 0,76 2,63 90,06 4,12 370,89 Type 2 Nord 2 104,5 90,36 0,76 2,63-158,39 0,86-136,37 Type 3 Nord 1 104,5 90,36 0,76 2,62-157,74 1,05-165,79 Type 4 Nord 2 104,5 90,36 0,76 2,39-136,30 3,00-409,32 Type 5 Nord 2 104,5 90,36 0,76 2,63-158,14 3,29-520,11 Syd 1 431,4 90,36 0,76 2,63 90,31 1,64 148,51 Type 7 Syd ,76 2,66-5,00 0,51-2,53 Type 8 Syd ,76 2,64-20,00 0,43-8,67 Type 10 Nord 1 104,5 90,36 0,86 A 4,40-307,71 0,16-50,44 Type 11 Nord 1 104,5 90,36 0,86 4,40-307,71 0,41-126,47 Syd 1 431,4 90,36 0,86 4,40-26,58 0,41-10,92 Type 12 Nord 2 104,5 90,36 0,86 4,40-307,71 0,59-181,05 Syd 1 431,4 90,36 0,86 4,40-26,58 0,29-7,82 Type a Syd 1 104,5 90,36 0,86 2,07 183,73 2,12 390,30 Type b Nord 1 431,4 90,36 0,86 2,39-126,43 2,12-268,57 A: [22] Samlet energitilskud = -1182,55 kwh Det ses af tabel 13, at hoveddøren af type a bidrager med et positivt energitilskud til boligens varmebalance. Det betyder at døren i fyringssæsonen netto giver en tilførsel af energi til boligens opvarmning. Men i og med det er hoveddøren, har det ikke den store indflydelse på boligens varmebalance, da man ikke holder opgangen varm. 51

52 Løsningsmuligheder Vinduer udgør ca. ⅓ af en boligs samlede varmetab, hvorfor der er store besparelser at hente ved at renovere disse. Efter at have analyseret vinduerne i hhv. Bolig A og Bolig B, kan det konstateres at der er behov for at energioptimere vinduerne, da de begge er udført med gamle termoruder og samtidig er utætte. I dette afsnit kommer der forslag til forbedringer, hvis man som i Bolig A og B har gamle termoruder, men derudover vil der også komme forbedringsforslag til andre typer af vinduer. Da det er forskelligt hvordan vinduerne i de forskellige boliger i Strandvejskvarteret er opbygget. I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Strandvejskvartets energigruppe oplagt på deres hjemmeside [30], kan man her se hvilke vinduestyper der optræder i boligerne i kvarteret og hvilke der er hyppigst forekommende. I tabel 14 nedenfor ses de udvalgte vindues typer, der vurderes løsningsforslag til. Tabel 14 - Oversigt over vinduestyper, der vurderes løsningsforslag til Vinduestype U-værdi g-værdi E, Energitilskud [kwh/m 2 ] 1 - Oprindeligt staldvindue med jern ramme og et lag glas 4,4 0,86-228, Oprindeligt trævindue med 1 lag glas 4,4 0,86-228, Oprindeligt vindue med gamle termoruder 2,71 0,76-95, oprindeligt vindue med gammel forsatsramme 2,4 0,46-126, Nyt staldvindue De gamle staldvinduer som sidder i kælderen og på spidsspidsloftet i mange af boligerne, har en meget ringe isoleringsevne. U-værdien ligger er ca. 4,4-5,9 W/m²K, hvorfor det godt kan betale sig at udskifte vinduet, hvis man skal bruge rummene som opholdsrum. De har en ramme af jern og består kun af et lag glas. Mange holder spidsloftet og kælderen kold, så i disse tilfælde kan det ikke betale sig at udskifte vinduet, da rummene ikke skal holdes varme. Hvis man derimod ønsker at opvarme rummene og gøre rummene beboelige, kan der spares penge på at udskifte disse vinduer, da man får et meget mindre varmetab. Efter undersøgelser og beregninger viser det sig at det ikke kan betale sig at købe 3-lags energiruder frem for 2- lags, da vinduerne og samtidig glas arealerne er forholdsvis små, derfor vælges der 2-lagsenergiruder, da de er de billigste. I reference boligen udskiftes disse vinduer ikke, da de ikke har indflydelse på boligens samlet varmeforbrug. I tabel 15 nedenunder, ses de nye vinduer der kan erstattes med staldvinduerne og ovenlysvinduet på spidsloftet. Tabel 15 - Udskiftning af staldvinduer til nye energivinduer Type Rude Bxh [mm] U-værdi [W/m²K] g-værdi Energitilskud, kwh/m² Pris [kr.] Type 10 Oprindeligt ovenlys vindue 370x440 4,40 0,86-50,44 Ny 2-lags termovindue A 560x780 1,3 0,66 12, Type 11 Oprindeligt stalvindue 730x603 4,40 0,86-50,44 Ny 2-lags termovindue B 733x603 1,5 0,63-11, Type 12 Oprindeligt staldvindue 730x403 4,40 0,86-50,44 Ny 2-lags termovindue B 733x403 1,59 0,63-19, A: [9] B: [18] 52

53 Energitilskuddet er beregnet ud fra formel (F8) og beskriver derfor et reference vindue. Vinduet af type 10, som er det nye ovenlysvindue i spidsloftrummet, er større end det eksisterende staldvindue der sidder i nu. Derfor skal der tages højde for at vindueshullet skal udvides. Det samme gør sig gældende for de nye type 11 og 12 vinduer, det drejer sig dog ikke om så mange cm Ny forsatsramme Som sagt kan det bedst betale sig at renovere de gamle vinduer med 1-lag glas med fx forsatsrammer, frem for at udskifte vinduet helt eller med energiruder. På denne måde bevarer man også de gamle vinduer og vinduets oprindelige udseende, som man ønsker i Strandvejskvarteret. Ved denne løsning monterer man en ekstra ramme med enten energiglas eller en energirude i. Rammen monteres på indersiden af det eksisterende vindues karm, se figur 31 nedenfor. Figur 31 - Forsatsrammeløsning med energiglas og energirude 53

54 Ulempen ved denne løsning er, at der ved vinduespudsning nu skal pudses 4 sider, hvorimod det kun var 2 ved det gamle vindue. Den nye ramme sidder som sagt på den indvendige side af karmen og forsatsrammen åbner derfor indad. Dette giver reduceret udnyttelse af vindueskarmen, da det skal være muligt at åbne vinduet ved udluftning. Dette har medført utilfredshed hos en del beboere. I en rapport udarbejdet i forbindelse med renovering af en prøvelejlighed i Ryesgade 30C 1.tv. [29], skabte denne løsning modstand blandt beboerne, da den begrænsede brugen af vindueskarmen. Nogle beboere havde oven i købet fjernet de eksisterende forsatsvinduer, hvorfor man valgte ikke at anbefale denne løsning. I denne rapport er dette dog også blot en mulighed beboerne har blandt andre. Nedenunder på figur 32 ses et forsatsvindue. Figur 32 - Forsatsvindue, set udefra (tv.) og set indefra (th.) Inden montering er det vigtigt at man kontrollerer om det eksisterende vindue trænger til vedligeholdelse som fx maling eller nye tætningslister. Det er vigtigt at forsatsrammen slutter helt tæt med vindues karm og der skal af samme grund være en tætningsliste mellem karmen og forsatsrammen. Hvis der her er selv små utætheder, kan det skabe kondens på den indvendige side af det yderste lag glas. Derfor gør det ikke noget at den gamle ramme ikke slutter helt tæt, da den tørre udeluft skaber ventilation i hulrummet og mindsker risikoen for kondens. Derfor skal man også huske, at hvis man monterer tætningslister på den yderste ramme, skal de være afskåret i top og bund, så der kan blive skabt den nødvendige ventilation så der undgås dug. 54

55 Koblet ramme Figur 33 - Koblet rammeløsning Den koblede ramme løsning er et alternativ til forsatsrammen, der opnås stort set den samme forbedring af U-værdien. Den koblede ramme monteres direkte på vinduets ramme med et koblingsbeslag, så det kan fikseres ved pudsning. Der udføres en tætning mellem den koblede ramme og vindues karm. Lige som med forsatsrammen er det vigtigt at man ikke tætner den eksisterende ramme med karmen 100 %, da hulrummet mellem eksisterende ramme og den nye koblet, skal ventileres med ude luften, for at undgå kondens. Det skal nævnes at koblede rammer med energiruder, kan blive meget tunge og det er ikke alle eksisterende vinduer, der kan klare belastningen. Derfor skal der tages højde for dette inden, så man undgår rammetræet flækker eller skævvridninger af hængslerne. Derfor frarådes det at bruge 3-lags energiruder. Der findes to måder at montere rammen på. Enten fræses den eksisterende karmfals dybere, eller den koblede ramme udføres smallere end den eksisterende, så den kan slå an mod ny tætningsliste på indersiden af karmen. Ulempen ved den koblede ramme sammenlignet med forsatsrammen er at, den har en ringere lyd isolation og så er den mere besværlig at pudse. Den løser dog problemet med udnyttelsen af vindueskarmen Rammeløs koblet forsatsløsning med Optoglas Denne rammeløse løsning, som i øvrigt er godkendt og anbefalet til montage på vinduer i fredede bygninger, ligner en koblet rammeløsning. Her monteres en forsatsrude af hærdet glas, direkte på den eksisterende ramme med et lag glas. I denne rapport fokuseres der på Optoglas[15]. Lige som løsningen med forsatsog koblede rammer, isolerer denne løsning ca. 30 % bedre end termovinduer og får U-værdien ned på omkring 1,7 W/m²K, som svarer til en 3-lags termorude. 55

56 Figur 34 - Detaljetegning, rammeløs koblet forsatsløsning med Optoglas Figur 35 - Rammeløs koblet forsatsløsning med Optoglas Som det også ses på 34 og 35 ovenfor, skaber det her ingen problemer ved udluftning i forhold til udnyttelse af vindueskarmen. Glasset er monteret direkte på den eksisterende ramme og kan åbnes ved pudsning af indersiden af glassene. Derudover slipper man også for at vedligeholde den indvendige ramme. Optoglas kan man selv håndterer hvis man har mod på det. På Optoglas hjemmeside er der en monteringsvejledning [12] Nyt energiglas eller energirude i eksisterende forsatsramme Hvis vinduerne er med gamle forsatsrammer med et almindeligt lag glas på indersiden og ydersiden, kan det med fordel udskiftes for at opnå en energioptimering. Der kan enten monteres et nyt energiglas eller en energirude med varm kant. Ved montering af energiruden kræver det dog at der er plads i forsatsram- 56

57 men til denne. Hvis falsen i den eksisterende forsatsramme er større end mm, kan der anvendes en tynd energirude med dimension mm. Hvis dette ikke er tilfældet, må der monteres en helt ny forsatsramme. Se figur 31 ovenover for løsning med hhv. energiglas og energirude. Hvis man selv har mod på at skifte det gamle glas til en ny energirude med varm kant, er der her en vejledende video [16] og en vejledningsguide [21] der viser hvordan man gør Forbedring af gamle termoruder Der kan også opnås en stor energibesparelse, ved at udskifte de gamle termoruder med en ny energirude med varm kant. Det kan både være 2- eller 3-lags energiruder. Monteringen sker på samme måde, som ovenover [16]. En koblet rammeløs forsatsløsning kunne være et yderligere tiltag. Det anbefales dog at man starter med at få udskiftet termoruderne med energiruder, da disse alligevel skal skiftes på et tidspunkt. Der ses bort fra forsats- og koblede rammer til denne løsning, da risikoen for overvægt er alt for stor Tiltag Referencebolig Referenceboligen har som sagt gamle termoruder og der regnes derfor på, hvilken løsningsmulighed der er bedst. Nedenunder i tabel 16 er energitilskuddet for hhv. løsningen med 2- og 3- lags energi ruder og Optoglas løsningen sammenlignet med hinanden. I mange ældre termoruder er afstandsprofilet mellem ruderne af metal eller aluminium, som leder varmen ganske godt tværs gennem ruden. Dette medfører en forholdsvis stor kuldebro, så hvis termoruderne er relativt små er dette linjetab ekstra stort. Varmetabet langs kanterne bliver dermed større end varmetabet i rudens midte grundet kuldebro påvirkningen. Man skal ca cm ind fra kanterne før rudens opgivne center u-værdi er korrekt. Derfor er ældre termoruder en dårlig idé, da de oftest har små ruder. Man siger at, ved en rudestørrelse på under 50 cm på den ene led, er udvendige termoruder decideret fejlanbragte. [11] Ved nye termoruder har man formået at nedsætte randtabet langs kanten, ved at det gamle afstandsprofil er blevet erstatter af en såkaldt varm kant, hvor afstandsprofilet er af isolerende materiale, såsom rustfrit stål, plast eller silikoneprodukter. Energirude og energiglas En energirude er en termorude med varm kant, hvor det inderste lag glas er en energirude og hvor hulrummet mellem de to ruder er fyldt med en gasart, som oftest er argon eller krypton. Disse gasarter er tungere end luft, hvilket forbedrer isoleringseffekten sammenlignet med gamle termoruder hvor hulrummet består af luft. Afstandsprofilet på ældre termoruder er enten af metal eller aluminium, som forhøjer risikoen for kondens mellem glassene, da listen skaber en kuldebro. Dette er blevet forbedret med en såkaldt varm kant, som er en afstandsliste lavet af bedre isolerende materiale, såsom rustfrit stål og plast. Energiglasset er forsynet med en tynd metalbelægning, der stadig lader den gratis solenergi passerer gennem ruden. Det har så den fordel at glasset reflekterer den langbølgede rumvarme tilbage i rummet. Energiglas fås enten som hard- eller soft coated. Soft coated har den bedste effekt, men er sårbar overfor fysisk kontakt. Hvorimod hard coated kan tåle mere, hvilket er grunden til man bruger dette i forsat- eller koblede rammer. Soft coated energiglas bruges til termoruder, da belægningen vender mod hulrummet og derfor ikke er udsat. Energiruder fås enten som 2-lags- eller 3-lags energiruder. De 3 lags energiruder kræver en 57

58 anelse mere plads og er en hel del tungere. Derfor bør det undersøges om det eksisterende vindue, hvis man overvejer en forsats- eller koblet løsning, kan holde til vægten. Derudover gør den ekstra rude at g- værdien bliver reduceret, så mindre solenergi trænger igennem ruden, derfor er mange af disse ruder ikke meget bedre end 2-lags energiruder på sydvendte sider. 58

59 Tabel 16 - Energibesparelser ved energioptimering af vinduer i reference boligen Energibesparelser ved energioptimering af vinduer Besparelse hos Bolig A Eksisterende 2-lags 3 lags Optoglas på termorude 2-lag 3-lag Optoglas U g E U g E U g E U A g A E delta E [kwh/m²år] [W/m²K] [kwh/m²år] [W/m²K] [kwh/m²år] [W/m²K] [kwh/m²år] [W/m²K] [kwh/m²år] Type 1 Nord 2,52 0,76-148,74 1,46 0,63-65,89 1,21 0,50-56,79 1,40 0,64-59,62 113,73 91,95 89,11 Type 1 Syd 2,63 0,76 90,06 1,46 0,63 140,05 1,21 0,50 106,66 1,40 0,64 149,59 50,00 16,61 59,54 Type 2 Nord 2,63 0,76-158,39 1,64 0,63-82,72 1,41 0,50-75,30 1,40 0,64-59,62 75,67 83,08 98,76 Type 3 Nord 2,62 0,76-157,74 1,47 0,63-67,05 1,20 0,50-56,11 1,40 0,64-59,62 90,68 101,63 98,11 Type 4 Nord 2,39 0,76-136,30 1,49 0,63-68,55 1,28 0,50-62,99 1,40 0,64-59,62 67,76 73,31 76,68 Type 5 Nord 2,63 0,76-158,14 1,49 0,63-68,55 1,12 0,50-48,75 1,40 0,64-59,62 89,59 109,39 98,51 Type 5 Syd 2,63 0,76 90,31 1,49 0,63 137,40 1,12 0,50 114,70 1,40 0,64 149,59 47,09 24,39 59,28 Type 7 Syd 2,66 0,76-5,00 1,56 0,63 152,00 1,30 0,50 145,00 1,40 0,64 200,00 157,00 150,00 205,00 Type 8 Syd 2,64 0,76-20,00 1,59 0,63 150,00 1,34 0,50 140,00 1,40 0,64 200,00 170,00 160,00 220,00 Type 10 Nord 4,40 0,86-307,71 1,30 0,66-48,50 259,22 Type 11 B Nord 4,40 0,86-307,71 1,50 0,63-69,71 238,01 Type 11 B Syd 4,40 0,86-26,58 1,50 0,63 136,24 162,82 Type 12 B Nord 4,40 0,86-307,71 1,59 0,63-77,84 229,88 Type 12 B Syd 4,40 0,86-26,58 1,59 0,63 128,11 154,69 A: [15] B: Nye vinduer, se [A..6] 2-lags energirude ug = 1,1 3-lags energirude ug = 0,7 I korr nord = 104,5 I korr syd = 431,4 G, Gradtimer = 90,36 59

60 Som det ses ud fra tabel 17, kan det bedst svare sig at monterer den rammeløse koblede løsning med Optoglas på de eksisterende termovinduer. I dette tilfælde anbefales det dog at udskifte de gamle termoruder frem for at montere Optoglas, da termoruderne alligevel skal skiftes indenfor den nærmeste fremtid, samtidig er Optoglas også en del dyrere, man kan efterfølgende vælge at montere Optoglas. For energiruderne ses det at 2-lags energiruder er det bedste alternativ varmteknisk for sydvendte vinduer, hvorimod 3-lags energiruderne er optimale for nord vendte vinduer. 2-lags energiruderne mod syd har et bedre energitilskud, da g-værdien er højere og der derfor trænger mere sollys ind gennem vinduet som giver et positivt bidrag til varmebalancen i boligen Optimering af forskellige vindues typer Da det er forskelligt hvordan vinduerne i de forskellige boliger i Strandvejskvarteret er opbygget. Boliger hvor vinduerne består af et lag glas, kunne man her vælge at udskifte de gamle vinduer med nye termovinduer, men undersøgelser viser at hvis de gamle vinduer af træ bliver istandsat og forbedret med kobledeeller forsatsrammer med energiglas eller energiruder, opnås der en varmeøkonomisk effekt der er betydeligt bedre end nye vinduer med termoruder eller sågar forbedrede energiruder. Derudover er de også billigere at vedligeholde. Det vides også at et 200 år gammelt vindue, sagtens kan holde i år mere, med den rigtige vedligeholdelse. Hvorimod mange nye vinduer kun holder i år. [10] I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af strandvejskvartets energigruppe oplagt på deres hjemmeside[30], kan man her se hvilke vinduestyper der optræder i boligerne i kvarteret og hvilke der er hyppigst forekommende. I tabel 17 nedenfor ses de udvalgte vindues typer, der med fordel kan energioptimeres, samt løsningsforslag til energioptimering med dertilhørende beregnet energitilskud, beregnet ud fra formel (F8) for reference boligen. Tabel 17 - Vinduer med behov for forbedring, samt løsningsforslag Vinduestype U-værdi [W/m²K] g-værdi E, Energitilskud [kwh/m²] 1 - Oprindeligt staldvindue med jern ramme og et lag glas [11],[22] 4,4 0,86-228, Nyt vindue, type 10 [9] 1,5 0,34-68,76 Nyt vindue, type 11 [18],[A.] 1,48 0,64-27,48 Nyt vindue type 12 [18], [A.] 1,55 0,64-43, Oprindeligt trævindue med 1 lag glas [11],[22] 4,4 0,86-228, Forsatsramme med energiglas (1+1) [11] 1,7 0,44-67, Forsatsramme med energirude (1+2) [11] 1,3 0,33-52, Koblet ramme med energiglas (1+1) [11] 1,7 0,44-67, Koblet ramme med energirude (1+1) [11] 1,3 0,33-52, Rammeløs koblet forsatsløsning med Optoglas (1+1) [15] 1,7 0,7-16, Oprindeligt vindue med gamle termoruder [22] 2,71 0,76-95, Udskiftning af termorude til 2-lags energirude (1+1) [22] 1,1 0,63 24, Udskiftning af termorude til 3-lags energirude (1+2) [22] 0,7 0,50 34, oprindeligt vindue med gammel forsatsramme [13] 2,4 0,46-126, Udskiftning af glas i forsatsramme til energiglas (1+1) [11] 1,7 0,44-67, Udskiftning af glas i forsatsramme til energirude (1+1) [11] Evt. ny forsatsramme hvis energirude ikke kan være der 1,3 0,33-52,67 60

61 11.7 Døre I begge boliger anbefales det at hvis man vil optimerer utæthederne i kældrene, bør man udskifte kælderdøren af type b og c for hhv. Bolig A og Bolig B. De er begge meget utætte og har synlige skader. Nogle steder er glasset revnet. Flere steder er det registreret at døren ikke slutter tæt med karmen, mellemrummene her imellem var flere steder større end 5 mm. Der er indhentet tilbud fra danske-vinduer.dk på en ny kælderdør af type b og c, hvorpå prisen lød på 5410 kr. med ny 2 lags energirude, hvilket giver optimeret U- værdien fra 2,3-1,5 W/m²K. Der er ikke foretaget termograferende undersøgelser af hoveddøren i og med ventilatoren var monteret heri. Men det kunne konstateres at tætningslisterne trængte til en udskiftning. 12 Be10 løsningsforslag I Be10 er de forskellige energioptimerings løsninger udregnet. Tabel 18 og figur 36 viser reference boligens varmeforbrug for den nuværende situation og ved hver enkelt tiltag, samt varmeforbruget der opnås ved at kombinere alle de forskellige tiltag, hvor løsningen for 2+3-lags ruder benyttes. Reference boligens nuværende varmeforbrug uden nogle form for tiltag er på 220,20 kwh/m²år, denne værdi er beskrevet ved den sorte vandrette linje i figur 36. Nøgletallene for Be10 s beregninger er angivet i bilag [H]. Figur 36 - Reference boligens løsningsforslag med besparelse i kwh/m 2 år 61