Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Transkript

1 Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1

2 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse af en konstruktion ved en steady-state diffusionsmodel dels ved grafisk analyse og dels ved anvendelse af beregningsprogram. Side 2

3 Afleveringsopgave Rammer Grundlag for opgaven er Studieenhedskurset: Fugt Fugt i bygninger - fugtdiffusion ved beregning og grafisk analyse, Steffen Vissing Andersen, 2009, ( Opgaven er et miniprojekt som udformes i grupper. Gruppenummer, Navne og studienumre skal tydeligt fremgå af besvarelsen. Omfang 4-10 sider ud over udskrifter fra beregningsprogram Aflevering foretages i udskrevet form til underviseren senest torsdag kl. 14:30 i VBI Ikke afleverede eller ikke godkendte opgaver betyder at kurset ikke er bestået og vil få indflydelse på om man indstilles til eksamen på 3. semester. Side 3

4 Afleveringsopgave Opgaven Opgaven: Giv mindst ét eksempel på hvordan vanddampdiagrammet (eller damptrykdiagrammet) kan bruges Beskriv ved eksempel, skitser og forklaringer hvordan man grafisk kan fastlægge om der i en given konstruktionsdel vil optræde kondens. Benyt et beregningsprogram til analyse af en kritisk konstruktionsdel fra jeres projekt. Hvis konstruktionsdelen indeholder dampspærre så vil det være en idé at foretage en beregning med dampspærre og en uden dampspærre for at sammenligne disse. Side 4

5 Afleveringsopgave Analysen Analysen skal bl.a. indeholde Dokumentation / udskrifter Forklaring på valg af inddata herunder temperatur og relativ fugtighed Hvis beregningen viser fugtophobning så en forklaring på hvorledes problemet kunne afhjælpes Beregningsprogrammet skal være en af følgende: Beregningsprogram Moisture Analysis Regneark Side 5

6 Spørgsmål (1) 1. Hvorfor kan det være en fordel at kende dugpunktstemperaturen for indeluften? 2. Forklar ud fra vanddampdiagrammet hvorfor det en vinterdag kan betale sig at lufte ud selv om den relative luftfugtighed ude er højere end inde, måske på 100% RF 3. Forklar også ud fra vanddampdiagrammet hvordan udluftningen bedst foretages Side 6

7 Øvelser 1. Hvor meget vanddamp kan der indeholdes i 1 m³ luft ved 14 C 2. Hvis temperaturen sænkes til 6 C hvor mange gram udskilles pr m³ luft? 3. En sodavand tages fra køleskabet ved 5 C. Flasken bliver fugtig (danner kondens). Rumtemperaturen er 18 C, hvad er den relative fugtighed i rummet? 4. En køletaske med en madpakke og køleelementer har indre en temperatur på 0 C og overfladetemperaturen er ca. halvdelen af rumtemperatur og den indre temperatur. Når rumtemperaturen er 20 C hvad skal den relative fugtighed så være for at der netop ikke dannes kondens på køletaskens overflade? 5. Rumtemperaturen er 20 C og den relative fugtighed er 60% Hvor meget skal temperaturen falde før dugpunktet nås? 6. Et uisoleret koldtvandsrør med temperaturen 8 C løber gennem et rum med relativ fugtighed på 45% Hvis der netop dannes kondens hvad er så rumtemperaturen? 7. Rumtemperaturen sænkes til 15 C, stadig med relativ fugtighed på 45% Kondenserer røret nu? 8. Hvis røret havde kondenseret, hvad skulle temperaturen i røret da have været? 9. I en almindelig bolig med relativ fugtighed på 40% og rumtemperatur 20 C, hvad er da dugpunktstemperaturen? Side 7

8 Damptryk i Pa Grafisk bestemmelse af kondens Inde t i t 1 t 2 t 3 t 4 R 1 =R io R 2 R 3 R 4 t u R uo Ude Tegl Isolering Tegl Indv. overgang Udv. overgang Damptryk i Pa 100% RF % RF % RF % RF % RF Temperatur i ºC C Inde P i =P 1 Ude P m,i P m,2 P i Ude P 2 P3 P 2 P3 P 4 =P u Inde P m,3 P m,4 = P m,u P 4 =P u Z 2 Z 3 Z 4 Z 1 Z 2 Z 3 Tegl Isolering Tegl Tegl Isolering Tegl Side 8

9 Øvelse bestem evt. kondens grafisk Indre overgangsisolans, R io = 0,25 Porebeton (100 mm): R = 0,45 (λ = 0,22) Z = 4,76 (d = 0,021) Mineraluld/Murbatts (100 mm): R = 2,56 (λ = 0,039) Z = 0,53 (d = 0,19) Tegl (108 mm): R = 0,14 (λ = 0,78) Z = 5,40 (d = 0,020) Ydre overgangsisolans, R uo = 0,04 Indre tilstand: 20 C, 60% RF Ydre tilstand: 0 C, 90% RF Inde Porebeton 100 mm Enheder: A-murbatts 100 mm λ: W/(mK), R: m²k/w Tegl 108 mm Ude d: kg/(gpa m s), Z: GPa m² s/kg Side 9

10 Øvelse bestem evt. kondens grafisk Indre overgangsisolans, R io = 0,25 Beton (100 mm): R = 0,10 (λ = 1,0) Z = 12,5 (d = 0,008) Mineraluld/Murbatts (100 mm): R = 2,56 (λ = 0,039) Z = 0,53 (d = 0,19) Tegl (108 mm): R = 0,14 (λ = 0,78) Z = 5,40 (d = 0,020) Ydre overgangsisolans, R uo = 0,04 Indre tilstand: 20 C, 60% RF Ydre tilstand: 0 C, 90% RF Inde Beton 100 mm Enheder: A-murbatts 100 mm λ: W/(mK), R: m²k/w Tegl 108 mm Ude d: kg/(gpa m s), Z: GPa m² s/kg Side 10

11 Øvelse evt. kondens, fugt-ophobning og udtørring Overgangsisolanser Indre = 0,25 m²k/w Ydre = 0,04 m²k/w Tegl (108 mm): λ = 0,67 W/(mK) d = 0,019 kg/(gpa m s) Hulrum (125 mm): λ = 0,039 W/(mK) isolering λ = 0,625 W/(mK) ikke-vent. λ = 1,111 W/(mK) svagt vent. d = 0,19 kg/(gpa m s) Tegl (108 mm): λ = 0,78 W/(mK) d = 0,020 kg/(gpa m s) Inde Tegl 108 mm Hulrum 125 mm Tegl 108 mm Tilstand inde: 20 C og 60% RF Tilstand ude 0 C og 90% RF Ude Side 11

12 Endnu nogle spørgsmål/øvelser Hvis man nu vil regne med den danske rumklimaklasse 2 (istedet for en fugtighedsklasse 3), hvilke ændringer skal der så foretages? Hvordan vil I vise at det kritiske fugtindhold (svarende til maksimalt 75% RF på materialets overflade for ikkedokumenterede materialer) overholdes? Side 12

13 Tagkonstruktion t = 0,025, λ = 1,5, d = 0,003 t = 0,05, λ = 1,111, d = 0,19 t = 0,295, λ = 0,038, d = 0,139 t = 0,015, λ = 0,094, d = 0,19 t = 0,05, λ = 0,038, d = 0,139 t = 0,36, λ = 0,12, d = 0,006 Enheder: t: m λ: W/(mK) d: kg/(gpa m s) Side 13

14 Spørgsmål (2) 1. Hvornår og hvor kan skimmelsvampe være et problem? 2. Hvad er de bedste levevilkår for husstøvmider? 3. Hvad er de bedste levevilkår for skimmelsvampe? 4. Hvordan vil du fastlægge den relative fugtighed inde i en bygning? 5. Hvordan kan man holde den relative luftfugtighed indendørs på et acceptabelt niveau? 6. Hvordan kan du grafisk bestemme eventuelle dugpunkter i en konstruktion? 7. Hvordan kan du (grafisk) bestemme mængden af fugtophobning i en konstruktion? 8. Hvilke begrænsninger er der i Glaser's steady-state model - den model, der anvendes i Moisture Analysis, i regnearket og i Rockwool ED? 9. Hvordan kan man udtørre våde materialer inden indflytning? 10. Byggetilladelsen kan stille krav til dokumentation fra en fugtspecialist - hvad tror du, denne dokumentation kan omfatte? Side 14

15 Spørgsmål (3) 1. Hvilken relativ luftfugtighed skal der være på en indvendig overflade? 2. Hvilke fugttransportmekanismer kender du? 3. Hvilke foranstaltninger kan der træffes, hvis man ved beregning erfarer at der ophobes fugt i en konstruktion? 4. Hvad er et dugpunkt? Side 15

16 Hvad gør vi så? DS/EN ISO beregninger for hver måned Beregninger for hver måned (med gennemsnit for temperatur og RF) Startmåneden er den første der viser fugtophobning De efterfølgende måneder sættes RF til 100% dér hvor dugpunktet/fugtophobningen var i foregående måned Negativ fugtophoning svarer til udtørring Desuden undersøges om RF på indvendige overflader overholder krav Overslag worst-case og evt. for koldeste 7 mdr. Beregning for worst-case (oftest januar) Hvis denne overholder krav så OK Ellers beregninger for gennemsnit af koldeste 7 måneder og få et overblik over om årets fugtophobning når at udtørre/fordampe i sommerperioden Hvis ikke så beskriv tiltag for at udtørre Der undersøges stadig om RF på indvendige overflader overholder krav Side 16

17 Opgaver Fugtstrategiplan Læs den Hvad kan I konkret bruge den til? Dampspærre på den forkerte side Tag et eksempel på en konstruktion som kræver dampspærre Indsæt dampspærre på den varme side i Moisture Analyse eller regneark Indsæt dampspærre på den kolde side Sammenlign de to beregninger og forklar fra disse hvad der er korrekt Opstil jeres konstruktion i Moisture Analyse Side 17