JORD, AFFALD OG RENERE TEKNOLOGI

Transkript

1 MILJØ, ENERGI OG BESKÆFTIGELSE JORD, AFFALD OG RENERE TEKNOLOGI

2

3 MILJØ, ENERGI OG BESKÆFTIGELSE JORD, AFFALD OG RENERE TEKNOLOGI

4 Indholdsfortegnelse Forord Affald og genanvendelse Behov for nye satsninger Forslag til initiativer Uddybning af de enkelte områder Bygge og anlægsaffald Affald med ozonlagsnedbrydende stoffer Kviksølv Genanvendelse af reparerbare produkter Elektronikskrot Organisk affald og bioforgasning Storskrald og genbrugsstationer Emballage Bilskrotning Autoværksteder Boreplatforme og skibe Støberiaffald Øvrigt farligt affald Vindmøller Uddannelse Forurenet jord Introduktion

5 2.2 Forslag til initiativer Redegørelse for forslagene Lovgivning Problemets omfang Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forurenet jord Samfundets indsats mod forurenet jord Metoder til jordrensning Revurdering af jordforureningskriterierne Principper for kortlægning Værditabsordningen Beskæftigelse Uddannelse Grøn erhvervsudvikling Renere teknologi, miljøstyring og renere produkter Introduktion Forslag til styrkelse af den grønne erhvervsudvikling Uddybning af de enkelte områder Miljøstyring i virksomhederne Renere teknologi Nye teknologier og renere produkter Offentlig grøn indkøbspolitik Perspektiver for grøn erhvervsudvikling

6 Jord, affald og renere teknologi er udgivet af : Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade København V i samarbejde med Det Økologiske Råd 1. oplag: stk Projektledelse: Jesper Lund-Larsen, 3F Udarbejdet af: Sidsel Dyekjær, Hans Nielsen, Christian Ege og Peter Koudahl Det Økologiske Råd, samt Martin Windelin AErådet. Tegninger: Palle Schmidt Layout: Fagbladet 3F Tryk: Hellbrandt Enhver gengivelse af denne bog er velkommen, med angivelse af kilden. ISBN: Varenr: 6064

7 Forord Denne rapport er 1 af 4 baggrundsrapporter i forbindelse med projektet Miljø, energi og beskæftigelse som Fagligt Fælles Forbund har igangsat. Projektet er en opdatering af det tidligere projekt Miljø, energi og beskæftigelse som blev udgivet i Baggrundsrapporterne er udarbejdet i samarbejde med Det Økologiske Råd. Rapporten er opdelt i 3 kapitler: 1. Affald og genanvendelse, der beskriver hvilke behov der er for en ny affalds- og genanvendelsesstrategi. 2. Forurenet jord, der beskriver de store problemer der er omkring forurenet jord, og hvad der kan gøres for at mindske problemet i fremtiden. 3. Grøn erhvervsudvikling renere teknologi, miljøstyring og renere produkter. Dette kapitel forklarer hvad renere teknologi blandt andet er, hvad virksomhederne kan gøre for at få en bedre miljøstyring, samt hvilke erfaringer nogle virksomheder har omkring nye teknologier og renere produkter. Til alle 3 kapitler er der ligeledes udarbejdet beregninger over hvad investeringer i miljøforbedringer indenfor jord, affald og renere teknologi kan medføre af beskæftigelse. 5

8 6

9 Kapitel 1 Affald og genanvendelse 1.1 Behov for nye satsninger Danmark har nået sit rent kvantitative mål for øget genanvendelse, som blev opstillet i Affald 21, gældende for perioden Målet var 60 % genanvendelse, målt i ton. Allerede i 2001 nåede man op på 63 %. Resultatet dækker imidlertid over, at man har nået en næsten fuldstændig genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Da dette målt i ton udgør en meget stor del af affaldet, kan det opveje, at der er en række andre fraktioner, hvor man kun har nået en relativt ringe genanvendelse, f.eks. dagrenovation. Samtidig er det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at få isoleret det farlige affald, heller ikke fra bygge- og anlægsaffaldet. I 2003 udsendte regeringen en ny affaldsstrategi, med mål og fokusområder for Denne opstiller en sigtelinie for 65 % genanvendelse i 2008 og maximalt 9 % deponering altså en ganske lille forbedring ift. hvad de allerede er opnået. Herudover opstilles følgende hovedmål: At forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. At afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst. At få øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor (mest miljø for pengene). Det er hidtil ikke lykkedes at bremse væksten i den samlede affaldsmængde. Strategien opstiller en lang række opgaver, men de færreste er forsynet med kvantitative mål. Hovedparten af opgaverne følger af EU-direktiver, som Danmark skal implementere. F.eks. skal vi specialbehandle fjernvarmerør, som er isoleret med de ozonlagsnedbrydende stoffer, CFC og HCFC, så stofferne ikke slipper ud i atmosfæren. Men der er ikke sat tal på, hvad denne opgave vil koste. Desuden skal vi som følge af emballagedirektivet øge genanvendelsen af træ-, metal- og plastemballager. Og vi skal indsamle elektronikaffald som følge af direktivet om elektronikaffald. Sidstnævnte skal finansieres via producentansvar, og det skønnes, at omkostningerne vil ligge på 0,2-3 % af produkternes indkøbspris. 1.2 Forslag til initiativer Vi vurderer, at de største potentialer for yderligere initiativer udover hvad der allerede er besluttet i Danmark og i EU ligger inden for begrænsning af de samlede affaldsmængder samt separat indsamling af farligt affald. Der foreslås følgende initiativer: a) Øget udsortering af farligt affald Ved alle nedrivninger og renoveringer af bygninger, som er opført eller renoveret i perioden skal der foretages måling af PCBindhold i fugematerialer og termoruder, med mindre det teknisk kan godtgøres, at de ikke kan være PCB-holdige. Viser målingerne et indhold over 50 ppm 1 PCB, skal dette affald afleveres separat som PCB-holdigt affald. Der er meget sparsomme oplysninger i Danmark, men vi har gennemført et regneeksempel, som viser, at det vil medføre ekstraomkostninger på ca. 20 mio. kr/år, hvilket medfører en øget direkte beskæftigelse på 32 personer/år. Bestående bygninger, som er opført eller renoveret i perioden , skal på samme måde have målt PCB-indhold i fugematerialer og termoruder hvis de indeholder den 1 ppm=parts per million, f.eks. g/ton. 7

10 type fuger, hvor der ofte har været brugt PCB. Når problemets omfang kendes, skal det besluttes, om en udskiftning af fugerne skal påbydes, f.eks. hvis målingerne viser et indhold over 1 % PCB. Det kan overvejes, om man skal bruge den svenske metode med en hund, som er trænet til screening for PCB mhp. at afgøre hvor der skal tages målinger. Der indføres et skærpet tilsyn med farlige stoffer, herunder PCB, i bygninger mhp. at ovennævnte overholdes samt at alle PCB-holdige kondensatorer, herunder i lysstofrørsarmaturer, afleveres som PCB-holdigt affald. Samtidig skal Kommunekemis statistik over modtagne affaldsmængder forbedres. Der bør indføres regler om at præisolerede fjernvarmerør, som indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer (CFC, HCFC) skal opgraves, når de ikke længere er i brug, og at isoleringen skal destrueres under forsvarlige forhold. Det samme gælder hårdt skum (PUR) i bygningsisolering, hvis dette indeholder CFC eller HCFC. Det er ikke muligt at beregne merbeskæftigelseseffekten heraf. Der bør ske en forstærkning af bemandingen på genbrugsstationer bl.a. mhp. at forbedre vejledningen og dermed sikre en bedre sortering af affaldet i de rigtige fraktioner. Der kunne opnormeres med 1 ansat pr indbyggere svarende til 100 flere ansatte på landsplan. Samtidig skal det sikres, at personalet er uddannet til at kunne varetage denne vejledning. Der bør overvejes særlige initiativer til indsamling af kasserede små elektronik-produkter fra private. Der bør overvejes forstærkede ordninger for indsamling af farligt affald fra husholdninger, f.eks. tilskud til at der føres kampagne for farvehandlerordning m.v. b) Affaldsminimering Der udarbejdes en handlingsplan til fremme af produkter med lang levetid. Den skal bl.a. indeholde følgende initiativer: Danmark skal arbejde for, at der i EU indføres lovgivning, som sikrer, at der for en række varegrupper kun kan markedsføres varer, såfremt de kan repareres, herunder at der leveres væsentlige reservedele, og at leverandøren garanterer levering af reservedele i et givet antal år. Indtil sådanne regler måtte træde i kraft på EU-plan, fremmer Danmark sådanne reparerbare produkter gennem kampagner, den offentlige grønne indkøbspolitik samt ved at lægge en afgift på produkter, som ikke lever op til disse krav. Det bør forbydes telefonselskaber at betale tilskud til nye mobiltelefoner over abonnementsprisen. Der indføres et statstilskud til reparationsvirksomhed inden for bestemte varegrupper - elektronikprodukter og møbler. Der afsættes 50 mio. kr/år, som uddeles i form af 20 % støtte til reparationsarbejde foretaget af momsregistrerede virksomheder. Hvis tilskuddet udnyttes i fuldt omfang, vil det således igangsætte reparationsarbejde for 250 mio. kr/år. Dette vil skabe en direkte beskæftigelse på brutto 560 personer/år. Det må dog påregnes, at en del af tilskuddet vil gå til reparationer, som alligevel ville være blevet foretaget. Hvis ordningen bliver en succes, kan tilskuddet sættes op til f.eks. 100 mio. kr/år. 8

11 Ton Bly Cadmium 250 Kviksølv 10 PCB 300 Chlorparafiner CFC Svovlhexaflourid 140 HCFC og HFC Tabel 1.1: Skøn over akkumuleret mængde af en række miljøskadelige stoffer i danske bygninger. (Niels Trap, Golder Associates, ). 1.3 Uddybning af de enkelte områder Udviklingen på affaldsområdet går imod stadigt mere mekanisering i sorterings- og oparbejdsningsleddet, samtidig med at en stigende del af oparbejdningen foregår i udlandet. Der foregår således en betydelig internationalisering i affaldsbranchen. Der er generelt meget få ansatte på oparbejdningsanlæg ellers kan de ikke konkurrere. F.eks. er der kun ca. 10 i produktionen på Genan i Viborg, som genbruger meget store mængder bildæk. En af landets store genbrugsvirksomheder, H.I.Hansen i Odense, har lige taget maskiner i brug, som kan separere glas og plast fra shredderanlæg. Der arbejder kun én ved en sådan maskine, som kan behandle store mængder affald 2. Der er ud fra en miljømæssig betragtning behov for øget genanvendelse på en række områder, men det vil ikke give ret meget beskæftigelse i oparbejdningsleddet derimod i nogle tilfælde i indsamlingsleddet Bygge- og anlægsaffald Der er et miljømæssigt behov for mere selektiv nedrivning, idet meget byggeaffald i dag er meget forurenet, f.eks. med PCB fra fugemasser. Selektiv nedrivning vil samtidig give flere jobs. Opdelingen af bygningsaffaldet i de genbrugelige fraktioner fungerer nogenlunde allerede nedrivning foregår i dag i princippet selektivt. Men ift. anvendelse af bygge- og anlægsaffald i vejbygning er der mere at hente, idet man i dag ofte bruger det som sekundært fyldmateriale. Ved en bedre sortering ville det være muligt at bruge det som mere højværdigt materiale 3. Men den eksisterende sortering er slet ikke tilstrækkelig ift. at undgå miljøfarlige stoffer i affaldet. De vigtigste farlige stoffer fremgår af Tabel 1.1. Der er især mulighed for at gøre mere, når det gælder PCB, kviksølv og PAH mens der er mere styr på asbest 4. Det skal bemærkes, at SBI har et langt lavere skøn over PCB-indhold i bygninger end Niels Trap, men selv hvis SBIs skøn er det mest korrekte, er PCB-mængden stadig så stor, at der er behov for at indsamle det separat. Niels Traps vurdering stemmer med Miljøstyrelsens Affaldsstrategi 2003, som anfører et skøn på 110 ton PCB i fugemasser og 200 ton i forseglingslim. Hertil kommer en ukendt mængde af bromerede flammehæmmere en gruppe af stærkt miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som findes i tæpper, isolering, akustikfremmende materialer. Disse fraktioner går normalt til forbrænding. PCB PCB er en af de klassiske miljøgifte. Det er et klorhol- 2 Peter Grau, Miljøstyrelsen, pers.komm Marianne Thorsen og Henrik Wejdling, DAKOFA, pers.kom Niels Trapp, Golder Associates (GA har købt Demex et konsulentfirma, som gennem mange år var blandt de førende inden for rådgivning om selektiv nedrivning), pers.komm

12 digt, miljøfremmed stof, som ikke forekommer naturligt. Det mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det oplagres i fedtvæv hos mennesker og dyr og opkoncentreres i modermælk. Da man i løbet af 1970 erne og 80 erne konstaterede, at der var miljøgifte, der blev ophobet i fødekæderne og truede med at udrydde dyr, der var højest i fødekæden, f.eks. rovfugle og sæler, var DDT og PCB blandt de hovedansvarlige. Mens DDT er et pesticid, er PCB et industrikemikalie, som blev anvendt i en lang række produkter som kondensatorer, fugemasser og lime. PCB blev forbudt trinvis, idet de åbne anvendelser, f.eks. i fugemasser og lim, blev forbudt midt i 70 erne, mens de lukkede anvendelser først blev forbudt sidst i 80 erne. PCB er, ligesom DDT meget svært nedbrydeligt i naturen. Derfor har forureningen bredt sig over hele jordkloden, herunder til de arktiske egne, hvor stofferne er særligt farlige for mennesker, fordi især inuitbefolkningen i høj grad lever af havpattedyr som sæler og hvaler, som befinder sig højt i fødekæden. Der sker næsten ingen udsortering af PCB-holdige fugematerialer i DK, i modsætning til Norge og Sverige. PCB har især været anvendt i fuger i betonbyggeri samt i termoruder. SBI har undersøgt 10 bygninger og målt PCB i fuger og i forseglingen af termovinduer begge dele fra før Desuden er der målt i jorden ved siden af bygningen, samt i støv og luft inde i bygningen. Resultaterne er fortrolige, indtil deres rapport offentliggøres. Men målingerne viser, at der er mindre PCB i de gamle fuger, end man før har troet. SBI skønner, at der er 7-10 ton i danske bygninger i alt, hvor de tidligere har skønnet omkring 70 ton. De forklarer det med, at der må være sket delvis renovering af fugerne i de forløbne år, dvs. man har lagt nyt fugematerialer ind, hvor der var revner, men uden at fjerne det gamle. Dermed er koncentrationen faldet. Oprindelig var der % PCB i fugematerialerne. Nu er det nede på 1-1,5 %. Men det er stadig langt over EU s grænse for, hvornår det er farligt affald. Man kan faktisk påvise PCB i indeklimaet i disse bygninger. Det viser, at PCB i fuger m.v. er mere mobilt, end man måske umiddelbart skulle tro, og det taler for, at man skal have fjernet dette PCB fra bygningerne frem for at vente til huset rives ned. Når man skal vurdere, hvorvidt det målte niveau kan være sundhedsmæssigt problematisk, sammenligner man med det såkaldte No-Effect-Level for PCB, ud fra dyreforsøg, dvs. det højeste niveau, hvor der endnu ikke ses skadelige effekter. Målingerne i indeklimaet viser i nogle tilfælde koncentrationer, der er en faktor 100 under No-Effect-Level for PCB, hvilket ikke er nogen specielt høj sikkerhedsfaktor. SBI skønner, at der ikke er tale om alarmerende niveauer, men at det kan komme på tale at foretage indgreb i eksisterende boliger 5. Der er også målt PCB i indeklimaet i svenske og finske huse med PBC-fuger. I Københavns kommune har man enkelte bygningsrenoveringer, hvor der er foretaget PCB-analyser af fugematerialer. Analyser fra én af disse renoveringer er offentligt tilgængelige. 5 Lars Gunnarsen, SBI, pers. Komm

13 Disse bekræfter umiddelbart SBIs konklusion. Ud af 3 materialeprøver viste de to indhold på hhv. 0,2 og 0,7 % PCB, mens den 3. lå langt lavere. Vi har ikke fundet andre kommuner end Københavns, som har interesseret sig for PCB i byggematerialer 6. EU-direktivet om farligt affald stiller krav om, at bygningsaffald med PCB-holdigt fugemateriale skal behandles som farligt affald, blot indholdet overstiger 50 ppm=0,005 %. Ifølge den svenske miljølov har bygningsejere pligt til at underrette myndighederne, hvis der konstateres indhold af PCB i bygninger, f.eks. i fugemasse. Og i så fald er det forbudt at udføre renovering af bygningen på en måde, der kan føre til spredning af PCB i miljøet. Hvis et hus skal rives ned, skal det vurderes, om dele af affaldet skal klassificeres som farligt affald. Det gælder bl.a. hvis det indeholder PCB. Lysstofrørsarmaturer og kondensatorer med PCB må ikke sælges eller afleveres til genbrug. De svenske kommuner har i oprettet databaser med oplysning om indhold af PCB i bygninger i kommunen. Også i Norge indskærpes det, at affald, f.eks. fugemasser, med mere end 50 ppm PCB, skal afleveres som farligt affald. I Sverige skønnes det, at der er ton PCB tilbage i fugemasser i eksisterende bygninger, og at man indtil nu har saneret % af disse fugemasser, idet der er fjernet 2-2,5 ton PCB/år 7. Et svensk firma, som har foretaget sanering af m fuger med PCB fremhæver vigtigheden af, at personalet skal uddannes til opgaven, at arbejdet ikke må være på akkord, og at de anvendte værktøjer (vinkelsliber m.v.) er forsynet med støvsuger 8. Både i Norge og Sverige er der oprettet kurser i sanering af PCB-holdige fuger. I Sverige har man en hund, der er trænet til at opsnuse PCB i gamle bygninger eller bygningsaffald. Denne bruges som en slags screening. Hvis hunden registrerer PCB, er der grundlag for at foretage målinger. Dog advares der imod at frikende bygninger på grundlag af, at hunden ikke har registreret PCB. Der er lavet kontrolchecks, hvor hunden har snuset i bygninger, samtidig med at man har målt på stikprøveanalyser. Hunden er relativt sikker til at registrere fuger med et PCB-indhold omkring 20 %, men mere usikker når indholdet er nede omkring 1 % 9. Heraf må udledes, at hvis det drejer sig om bygningsaffald, hvor man skal afgøre om PCB-indholdet er over 50 ppm, vil hunden ikke være egnet, hvorimod den vil være mere egnet, hvis det drejer sig om at afgøre, om der skal foretages PCB-sanering i en bestående ejendom. Hunden kan undersøge rum pr. dag. Det koster Skr/dag at leje hunden med fører. Det svenske Miljö- och Samhällsbyggnadsdepartementet har sendt et bekendtgørelsesforslag i høring med svarfrist Herefter skal forslaget notificeres til EU-kommissionen, som har 3 måneder til at tage stilling. Ifølge planen skal det træde i kraft i efteråret. PCB har været anvendt i Sverige i perioden Ejere af bygninger opført eller renoveret i denne periode skal senest meddele 6 Ved forespørgsel til Christian Fønss, Kommunernes Landsforenings kontor for teknik og miljø, samt direktør Jacob Hartvig Simonsen, Renosam sammenslutning af fælleskommunale affaldsselskaber 7 Per Lilliehorn, Byggsektorns Kretsloppsråd: powerpoint fra foredrag på PCB-seminar i Oslo Hans Zackrisson, Fogspecialisten, powerpoint fra foredrag på PCB-seminar i Oslo

14 myndighederne, hvilke tiltag de vil foretage ift. PCB-holdige fuge- og gulvmaterialer. PCBholdige produkter skal fjernes inden udgangen af 2010 dog først for industribygninger m.v. I Göteborg og det øvrige Vestra Götaland har man de senere år renset de fleste huse for PCBholdige byggematerialer, herunder fugemasser. Der er i alt fjernet 4,9 ton ren PCB, fra boliger bygget i perioden Nu går man i gang med skolerne. Det koster ca. 300 Skr/m fuge at lave denne sanering. Heraf er de 100 kr meromkostning som følge af PCB-indholdet. Der vil normalt være ½-1 m fuge pr. m 2 boligareal idet vi her taler om gummifuger, som potentielt kan være PCB-holdige. Dvs. at hvis man renoverer fuger i et hus på 150 m 2, vil merprisen som følge af PCB-renovering være op til kr. Saneringen i Sverige har hidtil været frivillig, men der er kun få husejere, der siger nej. Kommunen skønner, at der er PCB i % af husene fra denne periode 10. I Norge skønner byggebranchen, at der er 33 ton PCB i fugemasser, svarende til 12 % af den PCB, som findes i norske bygninger 11. Her mener man, at det meste findes i bygninger fra Tilsvarende skønnes, at der er 50 ton i termoruder, svarende til 20 % af mængden i bygninger, og at ruderne stammer fra , måske også importerede ruder frem til ton eller 44 % skønnes at findes i kondensatorer i lysarmaturer. Myndighedernes skøn er betydeligt højere de skønner således, at der er 200 ton PCB alene i termoruder, og at gamle termoruder er den største kilde til PBC-forurening i dag 12. I Norge er det forbudt at genbruge termoruder. De skal afleveres i hel tilstand til godkendte modtagere af kemikalieaffald 13. Kommunerne er forpligtet til at tage imod fra private samt op til 1 ton/år fra virksomheder. Har virksomhederne mere end dette, skal de selv betale for at aflevere termoruderne. Der er indrettet 5 regionale modtagecentre for PCB-holdige termoruder. Både i Norge og Sverige lægger man stor vægt på, at PCB-sanering skal foregå under forsvarlige arbejdsmiljøforhold. F.eks. er skære- og slibeværktøj altid forsynet med støvsuger. I Norge har man tillige forbudt lysstofrørsarmaturer fra før 1980, idet man antager, at disse er PCB-holdige. De skulle være nedtaget inden Dog kunne bygningsejere inden da søge om udsættelse i 3 år mod at indlevere en plan for udskiftningen 14. Den norske byggebranche har udsendt en PCB-vejledning 15, rettet mod alle entreprenører og byggefirmaer. Danmark har ingen omfattende opgørelser af PCB i bygninger som i Norge og Sverige. SBIs undersøgelse, som er ved at blive færdiggjort, er den første af sin art. På baggrund af de norske og svenske erfaringer er SBIs seneste skøn på 7-10 ton PCB i danske bygninger dog meget lavt. Der er ikke nogen holdepunkter for, at anvendelsen af PCB skulle have været lavere i Danmark end i Norge og Sverige. Og i betragtning af 10 Ulf Andreasson, Miljöforvaltningen, Göteborg kommune, 11 Identifisering af PCB i norske bygg, Byggenæringens Landsforening, Statens Forurensningstilsyn, 13 Statens Forurensningstilsyn: PCB-forskrif ton af Statens Forurensningstilsyn, 15 Byggenæringens Landsforening: Identifisering af PCB i norske bygg, senest revideret

15 at man alene i Göteborg-området, som nævnt, har fjernet 4,9 ton ren PBC fra bygninger de senere år, antager vi, at der må være mindst omkring 20 ton i danske bygninger og muligvis langt mere. D blev der afholdt et nordisk seminar med eksperter og byggebranche fra de 5 nordiske lande om PCB og nedrivning. Seminaret konkluderede, at reglerne på området bør harmoniseres mellem de nordiske lande, og at alle kommuner bør have regler for kortlægning af PBC i bygninger samt planer for bortskaffelse af PCB-holdigt byggeaffald 16. Danske erfaringer Der er ingen danske erfaringer med at udsortere PCB-holdigt bygningsaffald. Dansk Byggeri 17 oplyser, at når nedrivningsentreprenører følger aftalen om selektiv nedrivning 18, anbringes fuger fra betonbyggeri i plast/gummi-fraktionen. Dog må man antage, at hvis fugerne hænger fast på betonen, går den med i betonfraktionen til knusning. Miljøstyrelsen opfordrer danske kommuner til at føre tilsyn med, at PCB-holdige materialer fra nedrivning af bygninger behandles som farligt affald 19, men det ser ikke ud til at ske i praksis. Som det er fremgået ovenfor ligger de PCB-niveauer, som er fundet såvel af SBI som ved en konkret renovering i København, klart over EU s grænse, hvorfor sådanne fugemasser skal behandles som farligt affald. Kommunekemi oplyser, at de i perioden , dvs. over 2½ år, i alt har modtaget knap 100 ton PCB-holdigt affald, heraf ca. 50 ton fugemasser, resten især transformatorer og kondensatorer. Ved en gennemgang i anledning af dette projekt viste det sig imidlertid, at ud af de 100 ton stammer kun de 9 ton fra Danmark, heraf 6 ton fra kondensatorer og transformatorer. Resten, altså 91 % af det registreret PCB-holdige affald er importeret, især fra Sydsverige. Det skyldes, at der er fri konkurrence på markedet, og at Kommunekemi ligger nærmere Sydsverige end det svenske behandlingsanlæg gør det ligger på højde med Stockholm. Det skal bemærkes, at disse mængder dækker over affald og altså ikke ren PCB. Kommunekemi kender ikke PCB-andelen i det registrerede affald 20. Kommunekemi modtager ikke hele termovinduer, men noget af fugemassen kan evt. stamme fra neddelte termovinduer. Kommunekemi beder om at få oplyst, om affald er PCBholdigt, men ikke hvor stort indholdet er. Det går blot til forbrænding på linie med andet halogen-holdigt 21 affald. Der tages kun i relativt få tilfælde PCB-analyser. De kan derfor sagtens have modtaget mere PCB-holdigt affald uden at vide det. Kommunekemi ønsker ikke at stile krav til affaldsleverandørerne om at tage PCB-analyser, medmindre det bliver et lovkrav. De finder, at det i givet fald ville være relevant at foretage PCB-analyser på halvdelen af de prøver, som de i øjeblikket udtager af enkeltleverancer. Derimod kan de ikke analy- 16 Foreløbige konklusioner, Byggenæringens Landsforening, Oslo, Endelige rapport kommer i efteråret Henrik Sørensen, nedrivningssektionen, Dansk Byggeri, pers.komm Frivillig aftale fra 1996 mellem miljøministeren og Dansk Byggeri om selektiv nedrivning, kaldet K96 19 Bortskaffelse af PCB-holdigt affald, Miljøstyrelsens skrivelse til kommunerne af Søren Windfeldt Nielsen, Kommunekemi, som understreger, at tallene kun angiver størrelsesordener. 21 Halogener er brom, iod, chlor og fluor 13

16 sere blandede læs, f.eks. med malerbøtter. PCB-analyserne ville koste ca. 900 kr pr. stk., eller 4 mio. kr/år 22. Det fremgår af ovenstående, at de mængder PCB-holdigt affald, som modtages fra Danmark, er forsvindende, sammenholdt med skøn over det samlede PCBindhold i danske bygninger. Vi må derfor konkludere, at det kun er en meget lille del af det PCB-holdige affald fra danske bygninger, som afleveres som kemikalieaffald. Hvis man indskærpede, at alt PCB-holdigt bygningsaffald skulle afleveres som kemikalieaffald, og at det er bygherrens ansvar at undersøge, om der måtte være PCB i bygninger fra den relevante tidsperiode, ville der dels skulle udtages prøver til analyse fra bygningerne, dels skulle frasorteres PCB-holdigt affald ved selve nedrivningen. Selv om dette allerede er lovkrav i Danmark, sker det som nævnt ikke, hvorfor der ikke er konkrete erfaringer at trække på. Det oplyses fra den norske nedrivningsbranche, at når man nedriver en betonbygning, tager man ikke betonelementerne ned i hel tilstand. Derfor vil man normalt fjerne PBCholdige fuger og vinduer inden nedrivningen 23. Derfor foretages faktisk en PCB-sanering på bygningen inden den nedrives, og omkostningen herved vil være som ved PCB-sanering i en eksisterende bygning. Prisen for nedrivning stiger mao. med omkostningen ved en PCB-sanering, som i Norge angives til ca. 500 NKr/m eller 470 DKK. Regneeksempel Vi vil her angive et regneeksempel. Den danske bygningsmasse udgør 664 mio. m 2 - excl. produktionsbygninger er der 389 mio. m 2. Der nedrives hvert år ca. 2 mio. m Vi vil her kun delvis medtage produktionsbygninger, idet disse normalt har mindre vinduesareal og derfor formentlig i mindre omfang indeholder PCB-fuger men en del vil være betonbyggeri, hvor der kan være PCB-fuger mellem elementerne 25. Bygninger fra , som potentielt kan være PCB-holdige, udgør 37 % af bygningsmassen excl. produktionsbygninger. Vi antager, at der årligt nedrives m 2 sådanne bygninger fra denne periode. Dette tal er formentlig overvurderet, idet der nedrives færre bygninger især boliger - fra denne periode ift. ældre bygninger. Til gengæld vil der være mange renoveringer, hvor der også opstår PCB-holdigt affald. Vi antager, at halvdelen af de nævnte bygninger kan udelukkes pga. byggestilen. Så er der ca m 2 bygninger, hvor der skal udtages prøver. Vi antager, at der i gennemsnit bør udtages én prøve pr. 200 m 2 i disse bygninger 26 i alt ca prøver pr. år. Hver analyse koster ca kr i alt ca. 2,2 mio. kr/år til analyser. Dernæst antager vi, at der findes PCB over grænseværdien i 20 % af de undersøgte bygninger fra perioden det er ca m 2 /år. Vi antager, at der i de forurenede bygninger gennemsnitlig vil være ½ m PCB-holdige fuger pr. m 2 bygningsareal 27, altså m fuger. Sanering af disse vil koste x 470 kr = 17,4 mio. kr/år. Dertil kommer modtageafgift til Kommunekemi på 22 Søren Windfeldt Nielsen, Kommunekemi, pers.komm Arne Hugo Elde, Rivningsspecialisten, Oslo, pers.komm Lars Gunnarsen og Klaus Hansen, Statens Byggeforsknngsinstitut, pers.komm Da produktionsbygninger normalt har kortere levetid end boliger, vægter de højere i nedrivningerne 26 1 pr. 100 m 2 i boliger, men mindre i erhvervsbygninger SBI har beregnet, at der i PCB-holdige ikke-produktionsbygninger vil være 1 m/100 m 2. Det er formentlig betydeligt mindre i produktionsbygninger.

17 kr/ton. Vi antager, at det drejer sig om 30 ton/år eller ca. 1 mio. kr/år. Altså i alt 18,4 mio. kr. plus 2,2 mio. kr/år til analyser, i alt ca.20 mio. kr. Det skal understreges, at der kun er tale om et regneeksempel, og at de anvendte tal er lave i forhold til, hvad der ses i Norge og Sverige. Forslag: Ved alle nedrivninger og renoveringer af bygninger, som er opført eller renoveret i perioden skal der foretages måling af PCB-indhold i fugematerialer og termoruder, med mindre det teknisk kan godtgøres, at de ikke kan være PCB-holdige. Viser målingerne et indhold over 50 ppm 28 PCB, skal dette affald afleveres separat som PCB-holdigt affald. Bestående bygninger, som er opført eller renoveret i perioden , skal på samme måde have målt PCB-indhold i fugematerialer og termoruder hvis de indeholder den type fuger, hvor der ofte har været brugt PCB. Når problemets omfang kendes, skal det besluttes, hvorvidt en udskiftning af fugerne skal påbydes, f.eks. hvis målingerne viser et indhold over 1 % PCB. Vi vil ikke regne beskæftigelse på dette. Det kan overvejes, om man skal bruge den svenske metode med en hund, som er trænet til screening for PCB mhp. at afgøre, hvor der skal tages målinger. Der indføres et skærpet tilsyn med farlige stoffer, herunder PCB, i bygninger mhp. at ovennævnte overholdes samt at alle PCB-holdige kondensatorer, herunder i lysstofrørsarmaturer, afleveres som PCB-holdigt affald. Samtidig skal Kommunekemis statistik over modtagne affaldsmængder forbedres. Såvel ved separering af PCBholdige fuger fra øvrigt bygningsaffald som ved sanering af eksisterende boliger er det afgørende, at arbejdet foregår under forsvarlige arbejdsmiljøforhold, hvor det forhindres, at de ansatte indånder PCB-holdigt støv eller dampe Affald med ozonlagsnedbrydende stoffer Der findes en række stoffer, som er påvist at nedbryde stratosfærens ozonlag, hvilket medfører øget risiko for hudkræft m.v. Derfor blev der i 1987 undertegnet en global aftale, Montreal-protokollen, om udfasning af disse stoffer kaldet ODS (ozone depleting substances). Protokollen er tiltrådt af EU via EU s forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer 29. Man skelner mellem de hårde stoffer CFC, haloner m.v. som skulle forbydes relativt hurtigt i EU inden 1997, mens de bløde stoffer, bl.a. HCFC, fik en længere frist. Danmark gennemførte ved hjælp af en afgift en hurtigere afvikling, så CFC var ude omkring 1990 og HCFC erne omkring Men selv om det nu er forbudt at anvende disse stoffer, sidder der store mængder indbygget i produkter med lang levetid. Det drejer sig om køleskabe og frysere, industrielle køleanlæg, isolerede fjernvarmerør, anden isolationsskum (polyurethan) m.v. Der er udarbejdet en kortlægning for Miljøstyrelsen af mængderne 30. Den viser, at i de kommende årtier vil den største mængde ODS i affald komme fra fjernvarmerør. Det skyldes, at disse har så lang levetid, at de ODS-holdige stoffer, som stammer fra før 28 ppm=parts per million, f.eks. g/ton. 29 Rådets forordning nr. 3093/1994 om stoffer, der nedbryder ozonlaget 30 Kortlægningen er ikke offentliggjort, men resultaterne refereres i Affaldsstrategien (2003), side

18 1990, fortsat vil blive udskiftet i mange år fremover. For kasserede køleskabe og frysere har der siden 1996 været krav om, at de skal indsamles, og såvel det cirkulerende kølemiddel som ODS er i isoleringsskum skal destrueres forsvarligt 31. Det accepteres, at skummet brændes på kommunale forbrændingsanlæg, hvorimod deponi ikke er tilladt. Ved forbrænding over ca. 800 o C nedbrydes ODS erne. I stedet dannes klor- og flourholdige faste stoffer, som genfindes i røggasresterne, som deponeres men disse er ikke ozonlagsnedbrydende. En ny rapport til Miljøstyrelsen 32 angiver et skøn over, hvor store mængder af ozonlagsnedbrydende stoffer, der går til affaldsbehandling. Men den omfatter kun de rene stoffer, dvs. især brugt kølemiddel, som er tappet af industrielle anlæg eller kasserede private køle- og fryseskabe. Kommunekemi har ikke oplysninger om, hvor meget de modtager af ODS-holdigt affald, mens Århus Genvinding har en sådan registrering. Pga. de manglende Kommunekemi-tal er der brugt tal fra importører af nyt kølemiddel, som afleverer gamle kølemidler til behandling. Det konkluderes, at der i 2003 blev behandlet i alt 27,9 ton CFC og HCFC Det er blevet anslået, at der findes ton CFC i danske bygninger samt ton tilsammen af HCFC og HFC, se Tabel HFC er ikke ozonlagsnedbrydende. Det er til gengæld en meget potent drivhusgas, men vi vil se bort fra den i denne sammenhæng. Vi antager, at 700 ud af de ton er HCFC. I så fald er der i alt, ifølge dette skøn, ton CFC og HCFC i danske bygninger. Man har imidlertid ikke noget skøn over, hvor meget der årligt forfalder som affald. Miljøstyrelsen har fået kortlagt mængden af CFC-holdigt affald i en ikke offentliggjort rapport, men resultaterne refereres i den danske Affaldsstrategi. Det fremgår, at mens den årlige mængde af CFC fra kasserede kølemøbler går ned stiger mængden fra kasserede fjernvarmerør. Fra 2007 vil præisolerede fjernvarmerør være den affaldsfraktion med det største CFC-indhold. Indholdet vil toppe i 2018 med 250 ton CFC/år, hvorefter det reduceres frem til Den næststørste fraktion og i visse år den største - vil være bygningsaffald (PUR-skum). I Affaldsstrategien 36 varsles det endvidere, at man vil indføre regler om håndtering af fjernvarmerør, der indeholder CFC er og HCFC er, hvilket er et krav ifølge den nævnte EUforordning. Det er dog noget uklart, hvad forordningens gennemførelsesfrist er ift. dette krav. Det er Miljøstyrelsens plan, at det skal ske i 2005, men der er endnu ikke sendt regler i høring. Dermed nås det næppe i Da der ikke findes lovgivning er deponering af det ODS-holdige skum tilladt, og dette sker i stort omfang. Herfra siver ODS erne Miljøministerens cirkulære nr. 132 af pålægger kommunerne at indarbejde disse krav i deres affaldsregulativer. Fra vil kølemøbler være omfattet af de nye regler for elektronikskrot. 32 Miljøprojekt 1001/2005 Ozone depleting substances and the green house gasses HFCs, PFCs and SF6, Danish consumption and emissions Fordelt på 5,8 ton HCFC-22, 10,1 ton CFC 12 og 12 ton CFC 11. De to første stammer fra cirkulerende kølemiddel, mens CFC 11 stammer fra isoleringsskum 34 Thomas Sander Poulsen, Planmiljø, pers.komm Niels Trapp, Golder Associates, pp-præsentation, Miljøstyrelsen, 2003: Affaldsstrategien, side 18

19 langsomt udi atmosfæren. Det er også udbredt, at kommuner lader gamle fjernvarmerør blive liggende i jorden, hvis de nye ikke lægges samme sted. I så fald vil ODS erne også sive via jorden op i atmosfæren. Århus og Odense kommuner oplyser, at de lader de præisolerede rør blive liggende, hvis der ikke skal ligge nye rør i samme tracé Århus anslår at det drejer sig om højst 20 % af de kasserede præ-rør og sandsynligvis betydeligt mindre, mens Odense ikke vil sætte tal på 37. Derimod oplyser Københavns Energi, at de altid opgraver gamle fjernvarmerør og leverer dem til jernhandler 38. Det er ikke muligt at få et overslag over, hvad ekstraomkostningen ville være, hvis alle præisolerede rør skulle graves op. I Odense har man ganske vist fået et tilbud herpå, på 90 kr/m, men dette opfattes som urealistisk lavt såfremt der blev tale om større mængder af præisolerede rør, der skulle graves op. I øjeblikket renoveres i alt 35 km fjernvarmeledninger pr. år i Odense. Hovedparten er rør i betonkanaler som man brugte frem til ca Men i de kommende år bliver det overvejende præisolerede rør, der skal opgraves 39. Der er således behov for en lovgivning, som både stiller krav om, at kasserede fjernvarmerør skal tages op af jorden og at ODS-holdigt skum skal destrueres ved forbrænding. Opgravede fjernvarmerør sendes normalt til genvindingsindustrien, hvor isoleringen skrælles af i et shredderanlæg, hvorefter stålet genbruges. H. I. Hansen, som er en af de store modtagere af rørene modtager bl.a. fra Odense og fra Københavns Energi 40 - oplyser, at de deponerer isoleringen. Det ville være kr dyrere for dem pr. ton, hvis de skulle aflevere til forbrænding. Da de fungerer på markedsvilkår, vælger de deponering. Prisforskellen bunder bl.a. i afgiftsregler, idet farligt affald, der deponeres, er undtaget fra affaldsafgift. Det er farligt affald, der sendes til forbrænding, ganske vist også. Men det kræver at anlægget har tilladelse til at forbrænde farligt affald. Således har Fynsværkets forbrændingsanlæg kun tilladelse til at forbrænde imprægneret træ, men ikke f.eks. shredderaffald 41. Det er uklart, hvad der skulle til for at de kunne brænde shredderaffald. Hvis det regnes som halogenholdigt affald 42, må dette kun forbrændes på anlæg, der kører med en temperatur over 1100 o C, hvad et kommunalt forbrændingsanlæg ikke gør. Men da shredderanlæggene behandler mange forskellige slags affald, er det ikke sikkert, at halogen-indholdet kommer over grænseværdien. Derimod kan der være andre problemer, som skyldes, at affaldet fra fjernvarmerørs-isolering netop er blandet med andet affald. F.eks. kan det indeholde aluminiums-støv, som kan skabe eksplosioner i forbrændingsanlægget 43. Den nuværende ordning virker helt imod hensigten, idet man dirigerer affaldet derhen, hvor det skaber maximalt ODSudslip til atmosfæren. Og det 37 Henrik Brizarr, Århus Fjernvarme og Jacob Rasmussen, Odense Fjernvarme, pers.komm Carsten Nielsen, Københavns Energi, Rørpladsen, pers. komm Jacob Rasmussen, Odense fjernvarmeforsyning, pers.komm Via Jernpladsen, Søborg, oplyst af Leonard Holm, Jernpladsen, Henrik Knudsen, Fynsværket, pers.komm CFC og HCFC indeholder fluor, som er et halogen 43 Henrik Wejdling, Dakofa, pers. komm

20 fungerer omvendt ift. isolering fra køleskabe og frysere, hvor man tværtimod tillader forbrænding, mens deponering er forbudt, jfr. ovenfor. Odense kommune oplyser, at de har klassificeret shredderaffald som farligt affald, hvorfor det efter lovgivningen undtages fra affaldsafgift 44. Men der er andre steder i landet, f.eks. Århus, hvor shredderaffald ikke er klassificeret som farligt, hvorfor der opkræves afgift. H. I. Hansen støtter, at der lovgives på området, så de kan lægge forsvarlig destruktion ind i prisen for at tage imod rørene 45. Forslag: Der udarbejdes snarest en lovgivning, der dels pålægger kommunerne, at kasserede fjernvarmerør skal tages op af jorden, dels kræver, at isoleringsskummet sendes til forsvarlig destruktion. Samtidig bør undtagelsen af farligt affald fra affaldsafgift revurderes, mhp. at undgå at den medvirker til, at f.eks. ozonlagsnedbrydende stoffer deponeres. Der skønnes at være en vis merbeskæftigelse herved især ved kravet om, at kasserede rør skal graves op og behandles. Størrelsen er ikke mulig at beregne. På samme måde bør hårdt plastskum (PUR) separeres fra bygningsaffald og destrueres forsvarligt Kviksølv Det største forbrug af kviksølv er i tandbehandling (amalgamplumber) samt som følgestof i kul på kraftværkerne. De største kilder til kviksølvforurening er luftforurening fra affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede kraftværker, samt slagger og flyveaske, især fra affaldsforbrænding. Begge steder har man fået installeret røggasrensning, som bl.a. tilbageholder kviksølv, men der slipper fortsat noget i gennem. Også når det gælder kviksølv, sker der en del udsortering ved nedrivninger i Norge og Sverige. Det gælder kviksølvholdige lyskilder, termometre, manometre, elektriske afbrydere, niveau-målere m.v. Ligesom for PCB, se side 10, findes der i Sverige også hunde, der er trænet til at finde kviksølv, f.eks. i gamle vandlåse i bygninger. I Danmark har Miljøstyrelsen sidst kortlagt materialestrømmene forbrug og bortskaffelse i Heraf fremgår, at der ikke længere findes genbrugsvirksomheder, som modtager metallisk kviksølv. Kun Kommunekemi modtager. De største enkeltforekomster af metallisk kviksølv har tidligere været standrør i varmeværker. Sådanne menes ikke længere at være i brug. Men i år 2000 blev der pludselig afleveret 230 kg rent kviksølv fra et sådant standrør på et varmeværk i Hjørring hvor modtagepladsen ellers modtager 2-3 kg kviksølv pr. år. Ved flere former for skrotning er det rutine at fjerne gamle kviksølvkontak- Til luft (kg/år) Til deponi og anlægsarbejder (kg/år) Affaldsforbrænding Kulfyring Tabel 1.2: Største kilder til kviksølvforurening i (Massestrømsanalyse for kviksølv, Miljøprojekt nr. 203/2003, Miljøstyrelsen) Charlotte Mosdorf, leder af Odense kommunes miljøkontor, pers.komm Thorvald Isager, H.I.Hansen, Odense, pers. komm Miljøprojekt nr. 808, Miljøstyrelsen, 2003: Massestrømsanalyse for kviksølv 2001

21 ter. Det gælder skrotning af elektronik og biler, se nedenfor, og skrotning af køleskabe og frysere. Det vurderes, at der indgår ca. 625 kg kviksølv årligt i indsamlet metalskrot i Danmark. Der er således fortsat god grund til at holde øje med kviksølvholdige komponenter i indsamlet affald. Der er en frivillig indsamling af lysstofrør og lavenergipærer, men det sker sjældent, at dette frasorteres ved nedrivning Genanvendelige og reparerbare produkter Som nævnt stiger affaldsmængderne fortsat. Målsætningen om at afkoble affaldsmængderne fra den økonomiske vækst er således ikke opfyldt. I regeringens affaldsstrategi for (se side 7) anføres, at på lang sigt skal brugen af ressourcer og produkters reelle miljøbelastning afspejles direkte i varens pris Ved udvikling af fremtidens markedsøkonomiske virkemidler skal der sigtes mere mod affaldsforebyggelse. Men hvis dette skulle realiseres, ville det kræve, at regeringen var villig til at genoptage strategien med grønne afgifter og omlægning af skatter fra skat på arbejde til skat på energi, ressourceforbrug og forurening den strategi, som i mindre grad blev fulgt i 90 erne, men som blev helt forladt ved regeringsskiftet i Affaldsstrategiens afsnit om forebyggelse af affald indeholder da også udelukkende bløde virkemidler såsom øget information. Der er snævre grænser for, hvad man kan lovgive om i Danmark, når det gælder udformningen af varer, dvs. tekniske og funktionsmæssige krav til varer. Sådanne regler er normalt harmoniseret på EUplan udover at det ville være vanskeligt for et lille marked som det danske at påvirke de store producenter af f.eks. elektronik. De er derfor behov for at anvende andre incitamenter til at fremme varer med længere holdbarhed. Her er de økonomiske virkemidler erfaringsmæssigt mest effektive. Men disse skal følges af omfattende informations- og kampagnevirksomhed. Det er før blevet foreslået 47, at man kunne momsfritage reparationsarbejde for dermed at øge levetiden for en række produkter. Men det er ikke tilladt efter EU s momsdirektiv. Mange andre EU-lande har differentieret moms, f.eks. lavere moms på fødevarer. Men for nogle år siden blev direktivet strammet, så man ikke længere kunne indføre differentieret moms, men kun opretholde det på områder, hvor det allerede fandtes. Der er i øvrigt også i de økonomiske ministerier og blandt de fleste andre fremtrædende økonomer i Danmark stor modstand imod ideen om differentieret moms. Derfor har vi her valgt i stedet at pege på en økonomisk støtteordning til fremme af reparation. Støtten skal overholde EU s begrænsninger for statsstøtte, dvs. skal holdes under 30 %. Det antages, at det i så fald vil være EU-medholdeligt, idet tilskuddet vil have et miljøfremmende sigte. Konkret foreslår vi 20 %, så det modsvarer momsen 48. Vi har valgt at afgrænse støtten til reparation af elektronik og af møbler, idet vi vurderer, at der på disse felter vil kunne opnå en mærkbar effekt i retning af mere reparation. Såvel elektronik som storskrald, herunder møbler, er affaldstyper, som er i vækst. Samtidig vurderer vi, at der ikke vil være nogen væsentlig negativ effekt i form af at støtte levetidsforlængelse på 47 Bl.a. på Miljøstyrelsens konference om forebyggelse af affald i Støtten beregnes ud fra den totale pris på en reparation, dvs. incl. moms. Dermed vil en støtte på 20 % modsvare momsen, selv om denne er 25 %, idet denne beregnes ud fra prisen ex moms. 19

22 produkter med for højt energiforbrug af denne grund har vi ikke medtaget hårde hvidevarer. Vi har også overvejet at medtage sko, men her vurderer vi, at det vil være for sent at vende udviklingen, idet faglærte skomagere allerede er ved at uddø som fag. Der er ingen EU-regler, der fremmer brug af produkter med lang levetid eller reparation af produkter. Derimod er der i det nye elektronik-direktiv (WEEE-direktivet) en regel, der forbyder anvendelse af elektronik/systemer, som hindrer genbrug. Danmark bør arbejde for, at der i EU indføres lovgivning, som sikrer, at der for en række varegrupper f.eks. elektronik over en vis markedspris - kun kan markedsføres varer, såfremt de kan repareres. Producenter og importører skal kunne levere væsentlige reservedele, og de skal garantere levering af reservedele i et givet antal år. Indtil sådanne regler måtte træde i kraft på EU-plan, fremmer Danmark sådanne reparerbare produkter gennem andre virkemidler. Det kan være via kampagner samt den offentlige grønne indkøbspolitik (se kapitlet om renere teknologi). Desuden lægges en afgift på produkter, som ikke lever op til disse krav. Et helt særligt område er mobiltelefoner, hvor teleselskaberne yder tilskud til salg af nye mobiltelefoner, som dermed holdes kunstigt nede i pris til gengæld for at abonnementspriserne er tilsvarende højere. Det betyder, at mobiltelefoner meget sjældent repareres. De smides blot væk, og der købes en ny til kunstigt lav pris. Denne trafik burde forbydes, idet den medvirker til at øge ressourceforbrug og affaldsmængde, samtidig med at den medfører endnu mere uigennemskuelige konkurrence- og prisforhold. Forslag: Der afsættes en pulje på 50 mio. kr/år, som uddeles i form af 20 % støtte til reparation af hhv. elektronik og møbler hos momsregistrerede virksomheder. Dermed støttes reparationsarbejde til en samlet værdi af 250 mio kr/år. Vi antager, at halvdelen heraf er reparationer, som ellers ikke ville være blevet foretaget, dvs. at produktet ellers var blevet kasseret. Dvs. at initiativet sætter arbejde i gang for 100 mio. kr/år. Dette vil til gengæld føre til et mindre salg af nye produkter. Inden for elektronik er importandelen så høj, at den herved skabte nedgang i beskæftigelsen må anses for marginal, hvorimod der inden for møbler er en højere markedsandel af danskproducerede møbler. Det er dog ikke muligt at anslå en fordeling af den øgede reparationsvirksomhed mellem møbler og elektronik ved den foreslåede ordning. Nedgangen i salget af nye produkter vurderes ikke at skabe mærkbar nedgang i beskæftigelsen i detailhandelen, idet denne samtidig vil optræde som formidler mellem kunder og reparationsvirksomheder. En del leverandører og forhandlere tilbyder tilkøbsforsikring, hvor man f.eks. på elektronikprodukter som fjernsyn, video, DVD og MP3 afspillere kan betale ekstra og få en forsikring i f.eks. 4 år. Det kan virke som en tilskyndelse til at sælge og købe varer med længere levetid. Forbrugerrådet har kritiseret disse forsikringer, idet de siger, at forbrugerne stort set aldrig kan få medhold i, at det er apparatets skyld og ikke skyldes en brugerfejl - når det går i stykker. Det 20