R A P P O R T. Valgfagskatalog. Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XX
|
|
- Kurt Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 R A P P O R T Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XX
2 Valgfagskatalog INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...1 Ungdsbrandkorps Lem Stationsskole...2 Boldspil Tarm Skole...6 Friluftsliv Tarm Skole...7 #Girls Tarm Skole...8 NØRD Tarm Skole...9 Friluftsliv i Naturens Rige Videbæk Skole...10 Fysik for sjov Videbæk Skole...11 International Videbæk Skole...12
3 Indledning S noget nyt er der udarbejdet et valgfagskatalog for godkendte valgfag i Ringkøbing-Skjern Kmune. De valgfag der godkendes i Børne- og Familieudvalget vil være tilgængelige i valgfagskataloget og alle overbygningsskoler vil have mulighed for at udbyde de fag, der er i kataloget. Efter 9 stk. 6 i folkeskoleloven kan Kmunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har til dette formål udarbejdet en valgfagsskabelon med tilhørende vejledning. Valgfagsskabelonen indgår i bekendtgørelsen Fælles Mål, hvilket betyder, at alle fag, dvs. også de fag Børne- og Familieudvalget tidligere har godkendt, skal udarbejdes i valgfagsskabelonen og godkendespå denne baggrund. De valgfag, der er i denne udgave er alle godkendte valgfag fra foråret Kataloget vil blive ajourført hvert forår efter Børne- og Familieudvalgets behandling af ansøgninger valgfag. For yderligere information kmunale valgfag: 1
4 Ungdsbrandkorps At opbygge viden og færdigheder inden for beredskabsrelaterede emner. Er orienterede redningsberedskabets opbygning og opgaver Udvikles og trænes i samarbejde og teamwork Udvikler evner til at hjælpe andre Bliver bevidste, hvordan ulykker kan forhindres i at opstå Kpetenceråde Kpetencemål Faser Sikkerhed, sundhed og fysisk formåen. Sikkerhed, sundhed og fysisk formåen. Sikkerhed, sundhed og fysisk formåen. Sikkerhed, sundhed og fysisk formåen. Sikkerhed, sundhed og fysisk formåen. Sikkerhed, sundhed og fysisk formåen. Deltageren inddrager og nyttiggør relevant viden sikkerhed, sundhed og fysik formåen i sin hensigtsmæssige ageren, samt tager hensyn til egen sikkerhed ved løsning af forskellige samfundsog beredskabsrelevante opgaver Sikkerhed, hygiejne og sundhed. Personligt beskyttelsesudstyr. Fysisk træning - løb muskeltræning mv. Sikkerhed, hygiejne og sundhed Brandmandens Personligt personlige beskyttelsesudstyr - beskyttelsesudstyr. trykluftsapparat. Undgå indånding af skadelige stoffer fra forurenet indsatsbeklædning og materiel. Efterlevelse af regler og vejledninger inden for arbejdsmiljøråd et. Arbejdsteknik - pas på din krop, løfte/bære/trække/ skubbe. Træningsbane med forskellige materielgenstande fra udrykningsgaragen. Betjening af Fysisktræning - løb, trykluftsapparatet. muskeltræning mv. Åndedræt og åndedrætsgifte. Luftens sammensætning. Tilvænning og arbejde med apparat på ved løsning af indsatsrelaterede opgaver. Kpetenceudvikle nde trænings- og øvelsesopgaver med apparat på og med fokus på høj fysisk belastning i indsatslignende situationer. Filtermasker og gasmasker. Fysisk arbejde uder [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] uddannelse og indsats. Kost og ernæring. Løbetræning. Styrketræning. Træning gennem boldspil og leg. Løbeog muskeltest. Forebyggelse Forebyggelse Forebyggelse Forebyggelse Forebyggelse Forebyggelse Deltageren yder på egen hånd førstehjælp og forebygger brand og ulykker i nærmiljøet og virker herved s forebyggelsesagent i dagligdagen Førstehjælp. Forebyggelse af ulykker. Førstehjælp. Færdselsrelateret FHJ. FHJ 4 hovedpunkter. Læg en forbinding. Håndtering af specifikke dagligdags skader. Hjerte lunge redning HLR. Nødflytning og livreddende FHJ. Alarmering. Shock/tegn på kredsløbssvigt. Psykisk FHJ. Blødninger, hovedlæsioner og brud. Forebyggelse af ulykker. Brandfare i hjemmene. Brandfare i institutioner. Brandfare i det fri. Faren ved bål i nærheden af bygninger. Besøg en skole/daginstitution /plejehjem. Røgalarmer og andre forebygende tiltag. [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] Farlige situatiuoner i dagligdagen Farlige situatiuoner i dagligdagen Farlige situatiuoner i dagligdagen Farlige situatiuoner i dagligdagen Farlige situatiuoner i dagligdagen Farlige situatiuoner i dagligdagen edoc
5 Deltageren inddrager nyttig og relevant viden farlige situationer i dagligdagen i sin forebyggelse og afhjælpning af mindre brand- og redningssituationer og ved hændelser med farlige stoffer Slangeudlægning. Grundlæggende redning. Knob og stik i redningsberedskab. Farlige stoffer. Elemæntær brandbekæmpelse. Stiger Slangeudlægninger. De forskellige Ggrundlæggende slangetyper. redning. Hvordan sættes slangerne sammen. De forskellige strålerør og hvordan de bruges. Skyd til måls med et strålerør. Udlægning og pakning af slanger. Samarebjde. HT-, B/C- og skumudlægning. Forlænge et B/Cangreb. Løft af byrder herunder donkrafte, taljer mv. Brug af luftpuder. Samarebjde. Lænsning. Belysning. Simple afstivninger, Gennembrydning. Båretransport. Knob og stik i redningsberedskabet. Tovværks belastningsevne. Ottetalsknob, dobbeltottetalsknob også med dobbelt lykke, syet ottetalsknob, sikkerhedsknob. Dobbelt halvstik og pælestik. Brug af tov i løsning af forskellige opgaver. Forskellige sjove øvelser med tovværk. Farlige stoffer - særlige dragter, pumper, faretavler. Farlige kemikalier i Elementær hjemmet. Syre og Brandbekæmpelse - baser. Beskyttelse med brandtrekanten og kemikalier. Opbygning brandslukning. af skadestedet særligt for CBRN hændelser. Førsteindsats og information. Faretavler, kemikalieindsatskorten e, hjemmeside og APPS. Personligt beskyttelsesudstyr. Rensning/dekontramin ering af forurenet personel og tilskadekne. Standse spildet. Opsamling og ladning af stoffet vha. specielle pumper Brandtrekanten. Slukningsprincipper - Hvordan slukker jeg/vi en brand? Prøv at slukke en mindre brand. Forskellige farlige brandsituationer fra dagligdagen. Antændelessgrænser. Brand i mere eller mindre lukkede rum. Stiger. Sikkerhedsregler. Opstilling - Rodsikring og topsikring. Gang i stiger. kmunikationsmidler og metoder kmunikationsmidler og metoder kmunikationsmidler og metoder kmunikationsmidler og metoder kmunikationsmidler og metoder kmunikationsmidler og metoder Kmunikation, Radio, telefon og Deltageren inddrager andet og nyttiggør relevant kmunikationsudst viden yr i kmunikationsmidler redningsberedskabet. og-metoder i sin Redningsberedskabet praktiske løsning af, herunder besøg ved kmunikationsopgave statsligt r. beredskabscenter og kmunalt redningsberedskab. Kmunikation Kmunikation i Redningsberedskabet Redningsberedskab [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] redningsberedskab. ets opgaver, et. SINE og brug af udrykningskørsel, terminaler. Andet redning, slukning. kmunikationsud Mv.. Hvem gør styr. IT og brug af hvad, når det år kortmaterialer mv.. galt? Hvad sker der, Det fonetiske når der alameres? alfabet. Øvelse med Skaedstedets radio opbygning og de særlige farer forbundet med de opgaver der skal løses. Fordeling af opgaverne på skadestedet - udrykningsstyrkens opgaver på lederog manuelt niveau. Udrykningskørsel, redning og slukning af brand. Særlige skadesteder. Terrorhændelser. De psykiske og fysiske krav der stilles til brandmanden. Besøg et statsligt beredskabscenter. Besøg et kmunalt beredskabscenter. [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Der tages afsæt i Beredskabsstyrelsens vejledende læreplan. Se vedhæftede bilag. edoc
6
7
8 Boldspil Kpetenceråde Kpetencemål Faser Hvad: De skal opleve glæde og begrjstring ved at have kendskab til og beherske forskellige boldspil. De skal have indsigt og opleve motivation for, uden for skolelivet, at dyrke boldspil. Forskellige boldspil, herunder boldbasis, forhold, basketball, ultimate, håndbold, rugby, tennis, volley. samarbejdsevne og sicial opmærks i forhold til idrætslige aktiviteter. Forholde sig til og acceptere tabe-/vinderreaktioner i konkurrence. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Anvende tekniske færdigheder i forskelige spil. Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter s holdidrætter. Skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel s egne regelsæt. Mestre regler fra såvel individuelle idrætter s holdidrætter. Udvise samarbejdsevne og sicial opmærks i forhold til idrætslige aktiviteter. Forholde sig til og acceptere tabe-/vinderreaktioner i konkurrence. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Anvende tekniske færdigheder i forskelige spil. Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter s holdidrætter. Skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel s egne regelsæt. Mestre regler fra såvel individuelle idrætter s holdidrætter. Krop og identitet Fysisk træning fase 1 Fysisk træning fase 2 Krop træning og trivsel vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling kroppens betydning for psyke og identitet formidle opvarmningsprogram tilrettelagt i samarbejde med andre opvarmningsprogra mmers formål, struktur og variationsmulighed er udføre egne og andres træningsprogrammer kroppens anati og fysiologi i et træningsperspektiv Boldbasis og boldspil fase 1 Boldbasis og boldspil fase 2 Kropsbasis Alsidig idrætsudøvelse beherske teknisk og taktisk elementer i boldspil beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil samspil mellem teknik og taktik i boldspil udvikle boldspil spilkonstruktion fastholde koncentration og fokus i idrætsudøvelse koncentration i relation til kropskontrol [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Hvordan: Ved gennem praksis, teori, leg og samspil at få kendskab og praktisk erfaring med de forskellige boldspil. Ved at få indsigt i perspektiverne ved at dyrke boldspil. Ved at besøge professionelle boldklubber og mødes med professionelle boldspillere. Hvorfor: For gennem boldspil at øge elevernes fysiske og mentale sundhed. For at give viden, færdigheder og indsigter, der kan berige såvel ungds- s voksenlivet. edoc
9 Friluftsliv Hvad: De skal lære at opleve glæde og muligheder ved at opholde sig i og aktivt gøre brug af naturen og dens ressourcer. De skal opnå indsigt i og forståelse for menneskets ansvarlighed i samspillet mellem natur og kultur. Kpetenceråde Kpetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Orientering Planlægning af friluftsaktivitet Egen sikkerhed Skab sikkerhed Vurdering af tilskadekmen Førstehjælp Alsidig udøvelse af sikkert friluftsliv anvende sammensatte bevægelser i udvikling af sikre friluftsaktiviteter gennemføre orienteringløb ved hjælp af orienteringskort, kort, kpas og digitale kpas og digitale medier medier planlægge enkle frilufts-aktiviteter regler og teknikker i friluftsaktiviteter samt planlægning af friluftsaktiviteter reducere risiko for tilskadekst under friluftsaktiviteter risikofaktorer i friluftsliv sikre tilskedekne ved hjælp af nødflytning risikofaktorer i friluftsliv vurdere tilskadeknes hjerte-/ kredsløbsfunktion kendetegn for kredsløbssvigt demonstrere teknikker til hjertelungeredning, til at stoppe livstruende blødninger og til at afhjælpe hyper- og hypotermi livreddende førstehjælp Friluftsliv i Naturens Rige Ordkendskab Naturen s træningsredskab Samarbejde og ansvar Krop og sundhed Anvendelse af naturgrundlaget Friluftsliv og kultur analysere friluftskulturelle normer, værdier og relationer redegøre for faktorer af betydning for friluftslivet i Naturens Rige Naturens Rige mundtligt og skriftligt anvende fagord og fagord og begreber begreber anvende naturen s "træningscenter" i fællesskab med andre indgå træningsaktiviter, der konstruktivt i løsning af med fordel kan udøves i friluftsmæssige opgaver natruen. med andre processer i gruppearbejde diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger den biologiske baggrund for forebyggelses- og helbredelsesmetoder diskutere løsnings- og naturforvaltning handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget i Naturens Rige [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Hvordan: Ved at arbejde kreativt i og med naturen. Ved at have et bredt fokus på naturens mangfoldighed. Ved at lave bål og bålmad. Ved selv at være med til at finde ud af, hvordan naturen kan være et godt læringsrum. Ved at have skønne naturoplevelser. Ved at få indsigt i naturen s "spisekammer". Hvorfor: For at gøre en indsats for at leve op til de mål, der udtrykkes gennem "Naturens Rige". for at øge opmærksheden på de naturrigdme og muligheder, vi har i vores eget lokalråde og med perspektiver til destinationer uden for vort lokalråde. For at danne i og med naturen: At udvikle en stærkere holdning til naturen både lokalt og globalt. For at skabe bevidsthed, hvad naturen kan give til én, og hvad man selv kan give til naturen. For at opnå et sammenhold og opleve energien ved at opleve noget socialt sammen i naturen. For at sikre en naturlig påvirkning af elevens sanser i samspil med naturen. edoc
10 #Girls Hvad: Eleverne skal i valgfaget #GIRLS lære at tro på sig selv s pige, få udnyttet deres evner mest muligt optimalt og tage ansvar. Eleverne skal i løbet af valgfaget have tilegnet sig evner, der gør dem istand til sat at lave et event der henvender sig til kvinder. Hvordan:Emnet er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Innovation og entreprenørskab indgår s integrerede dele af fagundervisningens indhold og form eller udmøntes i procesorienterede undervisningsforløb, der er karakteriseret ved processen fra ide eller mulighed til handling og realisering samt elevernes arbejde med viden i praksis. Hvorfor : at eleven får lyst til at bidrage til den større sociale sammenhæng.samtidig er antallet af muligheder og karriereveje ekspanderet i takt med globaliseringen. Innovation og entreprenørskab skal understøtte udviklingen af kpetencer, s sætter den enkelte i stand til, alene eller i fællesskaber, at anvende disse muligheder i fritids-, samfunds- og arbejdsliv. Kpetenceråde Kpetencemål Faser Sundhed og trivsel fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder diskutere hvordan sundhed og trivsel kan fremmes gennem sundhedspolitikker Sundhedsfremme sundhedspolitikker vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv Livsstil og levevilkår sundhedsfaktorer, s er særligt relevante for unge diskutere ulighed i sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv Ulighed i sundhed faktorer der skaber ulighed i sundhed diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges Personlige grænser Relationer Seksuel sundhed vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer. følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet vurdere hvad der fremmer egen og andre unges seksuelle sundhed og trivsel seksuel sundhed og trivsel Inovation og entreprenørskab (Målene er taget fra nordisk kpetencemål og didaktiske principper for undervisning i entrepnørskab) Handlekpetence i samarbejde med andre tage initiativ til og planlægge, tage ansvar for, lede, organisere og udføreprojekter i en konkret kontekst. Kreativitetskpetence selvstændigt, vedholdende,eksperimenterende og undersøgende i kreative processer og vurdere resultater ud fra fagligviden,erfaringer og æstetiske kriterer. Omverdenskpetence på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i og vurdere teknologiske, økoniske, kulturelle og sociale kontekster. Handlekpetence håndtere projekter sammen med andre. vurdere usikkerhed og risici i forbindelse med projekte. Eleven kan indgå i forskellige samarbejdsrelationer. projekstyring, planlægning, interessenter,risici og ressourcer. samarbejdsformer og processer. Handlekpetence tage kontakt udenfor personligt netværk. Eleven kan opbygge og anvende eget netværk. præsentere resultater og projekter for en specifik målgruppe. personlige og professionelle netværk. Eleven har viden kmunikation, præsentationsform er og virkemidler. Kreativiteskpetence kbinere forskellige faglige vidensråder. Eleven kan eksperimentere med viden og faglighed. arbejde med faglige problemer. strukturere idegenereringsprocesse r. arbejde i forskellige kreative processer. fantasi og kreativitet i samfundet. kreative processer. forskellige idegenereringsforme r. Kreativiteskpetence diskutere vuderinger af ideer. anvende sanselige begreber i relationen til faglig viden. opstille drømme og visioner for fremtiden. opstille sanselighed og æstetik. simple budgetter og regnskaber. kreativitet i relation til faglighed. Omverdenskpetence [Færdighedsmål] økoni og ressourcer [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Vi skal i faget #Girls arbejde ud fra metoder innovation og entreprenørskab. Det skal gerne munde ud i, at pigerne laver et event for deres mødre og mormødre, samt andre kvinder fra det læggende samfund. Det er tænkt s en procesorinteret undervisning, der starter med at pigerne lærer nogle faglige ting mindfullness,wellness,yoga,kost og sundhed. Dette læres gennem en praksisorienteret undervisning. Samtidig er det målet at pigerne skal læse og se noget følelsesmæssigedilemmaer, og at de skal arbejde med dette på en løsningsorinterert måde. Vi går senere i forløbet overtil at arbejde med selve den kreativeproces kring at arrangere et event. Eleverne skal gerne gennem dette forløb opnå de opstillede mål for faget. edoc
11 NØRD Hvad: Arbejde med praksisnære problemstillinger og eksperimenter. Beregning, design og udførsel af konstruktioner i og kring skolen. Kpetenceråde Kpetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Science-undersøgelse Teknologi Miljø og resurser Omverdensforståelse Undersøgelse tilrettelægge, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser anvende forskellige metoder i naturfaglige undersøgelser. forskellige metoder til naturfaglige undersøgelser analysere teknologiske problemstillinger. metoder til at løse teknologiske problemstillinger. undersøge konsekvenser af udnyttelse af resurser. konsekvenser af udnyttelse af resurser. undersøge menneskelige konsekvenser af videnskabelige fremskridt i den nære verdenen. lokale muligheder og konsekvenser ved den videnskabelige udvikling. Science-modellering Teknologi Miljø og resurser Omverdensforståelse Modellering udvikle og vurdere naturfaglige modeller udvikle modeller til naturfaglige naturfaglige fænener og modellers problemstillinger. karakteristika. anvende modeller til at afprøve løsninger på teknologiske problemstillinger. modeller til at afprøve løsninger på teknologiske problemstillinger forklare interessemodsætninger ved udnyttelse af resurser. interessemodsætnin ger ved udnyttelse af resurser. forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder. interessemodsætninge r knyttet til bæredygtig udvikling. [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Hvordan: Ved aktivt at gøre brug af KIE-modellen (Kreativitet, Innovation og Entreprenærskab). Ved at arbejde eksperimenterende ud fra forskellige virkelige problemstillinger og følge op ved at designe og udføre produkter til løsninger. Ved at lade besøg på relevante virksheder og uddannelsesorganisationer indgå s en del af faget. Ved at hente inspiration hos iværksættere. Hvorfor: For at styrke den naturvidenskabelige dimension og tværfaglighed på vores skole. For at leve op til såvel kmunale s nationale mål at fremme innovation i folkeskolen. For at fremme den kreative, eksperimenterende, naturvidenskabelige arbejdsmetode. For at fremme sammenhæng mellem teori og praktis inden for dette råde. For at imødekme elevernes forskelligartede læringspotentialer - så alle kan opleve succes ved at styrke elevers naturvidenskabelige forståelse og engagement. edoc
12 Videbæk Skole - valgfag Friluftsliv i Naturens Rige Kpetenceråde Kpetencemål Fase 1) Eleverne skal i valgfaget friluftsliv udvikle kropslige, sociale og personlige kpetencer. Eleverne skal opnå kendskab til friluftslivets alsidighed og udvikle lyst til bevægelse og aktiviteter i uderummet. Valgfaget friluftsliv skal give eleverne erfaring med og indsigt i friluftslivets betydning for sundhed og trivsel samt samspillet mellem mennesker, kultur og natur. 2) Eleverne skal gennem alsidig friluftspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve friluftsliv og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur og kultur. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og friluftskultur. 3) I valgfaget friluftsliv skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab under hensyntagen til naturen. Orientering Planlægning af friluftsaktivitet Egen sikkerhed Skab sikkerhed Vurdering af tilskadekmen Førstehjælp Alsidig udøvelse af sikkert friluftsliv anvende sammensatte bevægelser i udvikling af sikre friluftsaktiviteter gennemføre orienteringløb ved hjælp af kort, kpas og digitale medier orienteringskort, kpas og digitale medier planlægge enkle friluftsaktiviteter regler og teknikker i friluftsaktiviteter samt planlægning af friluftsaktiviteter reducere risiko for tilskadekst under friluftsaktiviteter risikofaktorer i friluftsliv sikre tilskedekne ved hjælp af nødflytning risikofaktorer i friluftsliv vurdere tilskadeknes hjerte-/ kredsløbsfunktion kendetegn for kredsløbssvigt demonstrere teknikker til hjertelungeredning, til at stoppe livstruende blødninger og til at afhjælpe hyper- og hypotermi livreddende førstehjælp Friluftsliv i Naturens Rige Ordkendskab Naturen s træningsredskab Samarbejde og ansvar Krop og sundhed Anvendelse af naturgrundlaget Friluftsliv og kultur analysere friluftskulturelle normer, værdier og relationer redegøre for faktorer af betydning for friluftslivet i Naturens Rige Naturens Rige mundtligt og skriftligt anvende fagord og begreber fagord og begreber anvende naturen s "træningscenter" i fællesskab med andre træningsaktiviter, der med fordel kan udøves i natruen. indgå konstruktivt i løsning af friluftsmæssige opgaver med andre processer i gruppearbejde diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemst illinger den biologiske baggrund for forebyggelses- og helbredelsesmeto der diskutere løsningsog handlingsmulighed er ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget i Naturens Rige naturforvaltning Valgfaget Friluftsliv i Naturens Rige er et 1-åriget valgfag, der udbydes til klasse på Videbæk Skole. Valgfaget understøtters af RISKUS' skolepakke. Friluftsliv i Naturens Rige afsluttes med en overlevelsestur, hvor eleverne anvender de færdigheder og viden, s de har tilegnet sig gennem faget. Vagfaget vil blive læst på forlagte tidspunkter: 23.september klokken 15-22: Kanotur 13. januar klokken 15-22: GPS-løb 9. februar - klokken 15-22: Førstehjælpskursus april: Overlevelsestur (Forældrekørsel) Ind i mellem vil der være enkelte tirsdage (7.og 8. lektion), hvor skolens øvrige valgfag også læses, hvor der vil være teoretisk og forberedende undervinsning. Vlagfaget har to kpetenceråder: Alsidig udøvelse af friludftsliv + Friluftsliv og kultur. Centralt i faget er den alsige friluftspraksis, hvor Naturens Rige er rammen. Friluftsliv i Naturens Rige danner grundlag for praksisorienteret undervisning med teori. Friluftsundervisnngen inderholder lærerprocesser, hvor læringen foregår i bevægelse,læringen handler bevægelse og adfærd ogtil sidst læring gennem bevægelse.
13 Videbæk Skole - valgfag Fysik for sjov Stk. Eleverne skal i valgfaget "Fysik for sjov" udvikle kpetencer og lyst til at anvende den naturvidenskabelige arbejdsmetode og opnå indsigt i sammenhænge i verdenen. gennem teori og praksis udvikle deres forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode. udvikle deres forståelse af samspillet mellem mennesker, natur og samfund lokalt og globalt for at give mulighed for at kunne tage stilling og handle. Stk. 2. Eleverne skal Stk. 3. I "Fysik for sjov" skal eleverne Kpetenceråde Kpetencemål Fase Science-undersøgelse Teknologi Miljø og resurser Omverdensforståelse Undersøgelse tilrettelægge, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser anvende forskellige metoder i naturfaglige undersøgelser. forskellige metoder til naturfaglige undersøgelser analysere teknologiske problemstillinger. metoder til at løse teknologiske problemstillinger. undersøge konsekvenser af udnyttelse af resurser. videnskabelige udvikling. konsekvenser af udnyttelse af resurser. undersøge menneskelige konsekvenser af videnskabelige fremskridt i den nære verdenen. lokale muligheder og konsekvenser ved den videnskabelige udvikling. Science-modellering Teknologi Miljø og resurser Omverdensforståelse Udveksling Modellering udvikle og vurdere naturfaglige modeller udvikle modeller til naturfaglige fænener og problemstillinger. naturfaglige modellers karakteristika. anvende modeller til at afprøve løsninger på teknologiske problemstillinger. modeller til at afprøve løsninger på teknologiske problemstillinger forklare interessemodsætnin ger ved udnyttelse af resurser. interessemodsæt ninger ved udnyttelse af resurser. forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmulighed er. interessemodsætn inger knyttet til bæredygtig udvikling. begå sig i en anden kultur, hvor der gælder andre normer og regler + eleven kan være vært for en elev fra en anden kultur og er opmærks på de kulturforskelle, der vil være under udveklingen Valgfaget "Fysik for sjov" er etårigt og tilbydes til 7./8./9. klasse. I valgfaget "Fysik for sjov" lægges der op til en tværfaglig tilgang, hvor der eksempelvis kan sikres sammenhæng til og understøttelse af indholdsråderne i biologi, geografi, fysik/kemi, matematik og samfundsfag. Undervisningen i valgfaget indbefatter min. en ekskursion (forældrekørsel). Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kpetenceråderne. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kpetenceråderne. Valgfaget fatter to kpetenceråder: Undersøgelse samt Modellering.Kpetencerådet Undersøgelse fatter fire færdigheds- og vidensråder: Science-undersøgelse, Teknologi, Miljø og resurser samt Omverdensforståelse. Kpetencerådet Modellering fatter fire færdigheds og vidensråder: Science-modellering, Teknologi, Miljø og resurser samt Omverdensforståelse. Af praktiske hensyn samles nogle af valgfagstimerne, så det bliver muligt at kme ud af huset, eller for at sikre, at der er tid og plads til at arbejde undersøgende uden afbrydels.e
14 Videbæk Skole - valgfag International Eleverne skal i valgfaget "International" udvikle kpetencer til at forholde sig til internationale ralationer. skal praktisk og teoretisk beskæftige sig med kpetenceråderne for at udvikle forståelse for samspillet mellem forskellige kulturer og samfund. skal der skabes forudsætninger for, at elevernes selv får lyst til at indgå i internationale relationer. Stk. 2. Eleverne Stk. 3. I valgfaget internationale relationer Kpetenceråde Kpetencemål Fase Retorik Formidling Normer og gangsformer Verdenssprog Kmunikation Sprog forholde sig til internationale relationer på baggrund af sprogets funktion Eleverne kan udtrykke sig via kropssprog og retorik Eleverne har viden kropslige og retoriske virkemidler At eleverne kan analysere udtryksformer til formidling forskellige formidlingsformer identificere sproglige normer og gangsformer sproglige normer og gangsformer Eleverne kan skelne mellem forskellige typer af sprog Eleverne har viden typiske træk ved kendte verdenssprog kmunikere med elever, de ikke kan dansk, hvordan man kan gøre sig forståelig for en, der ikke akn dansk Kulturforståelse Internationale kontakter Etik og moral Demografi Udveksling Kultur og samfund forholde sig til internationale relationer på baggrund af kulturelle og samfundsmæssige forhold identificere særlige kendetegn ved kulturer forskelle mellem kulturer, herunder mad, musik og kunst etableret kontakt til elever fra andre lande. interkulturelle kontakter identificere etiske og moralske forhold i forskellige kulturer. etisk og moralsk praksis i mellemmennesk eligt perspektiv analysere en befolknings demografi demografi i udvalgte lande begå sig i en anden kultur, hvor der gælder andre normer og regler + eleven kan være vært for en elev fra en anden kultur og er opmærks på de kulturforskelle, der vil være under udveklingen Valgfaget "International" er etårigt og kan placeres i 7. klasse på Videbæk Skole. I valgfaget internationale relationer lægges der derfor op til en tværfaglig tilgang, hvor der eksempelvis kan sikres sammenhæng til og understøttelse af indholdsråderne i fremmedsprogene, dansk, engelsk og geografi. Undervisningen i valgfaget indbefatter udveksling med Videbæk Skoles venskabsskole på Mallorca. Valgholdet rejser til Mallorca i uge 41, hvor eleverne indlogeres privat hos en elev fra venskabsklassne I foråret kmer venskabsklassen til Videbæk. Eleverne fra venskabsklassen indlogeres privat hos elever fra valgholdet.. Undervisningen tilrettelægges, så den imødekmer målsætningerne en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Valgfaget fatter to kpetenceråder: Sprog samt Kultur og samfund.kpetencerådet Sprog fatter fem færdigheds- og vidensråder: Kmunikation, Verdenssprog, Retorik, Formidling samt Normer og gangsformer Kpetencerådet Kultur og samfund fatter fem færdigheds og vidensråder: Kulturforståelse, Internationale kontakter, Etik og moral, Demografi samtudveksling
15 Notat Bemærkning i forhold til valgfaget International I folkeskolelovens 50 stk. 7, 8 og 9 står: Kmunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kmunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Stk. 8. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kmunen efter stk Kmunen kan dække øvrige udgifter. Stk. 9. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter 16 c, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse. 13
Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps
Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps Beredskabsstyrelsen, december 2018 1 Overordnede bestemmelser I samarbejde med repræsentanter for
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereKatalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps
Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps Beredskabsstyrelsen, december 01 1 Overordnede bestemmelser Som et led i den politiske aftale om
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereValgfagskatalog Valgfagskatalog
Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc 18-010172 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness... 2 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse...
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mereÅrsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereKompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs merePRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereKursuskatalog BRAND OG REDNING
Kursuskatalog BRAND OG REDNING Førstehjælpskursus 6 timer Formål: Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp
Læs mereIdræt Fælles Mål 2019
Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles
Læs mereKreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Læs mereFrydenstrandskolen - Løbeskolen
Frydenstrandskolen - Løbeskolen dok. nr. 164839-14 Løbeskolen Eleverne skal i faget løbeskolen udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal udvikle lyst til bevægelse.
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab
Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereFælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereFag og temaer - GF1. Revideret 09.04.15. Hans Reitzels Forlag Munksgaard 2015 1
1 Fag og temaer - GF1 Revideret 09.04.15 1 2 ERHVERVSFAG 1 Erhvervsintroduktion Tema Fagmål Indhold Hvad kan jeg blive? 1. Udføre enkle erhvervsfaglige arbejdsopgaver efter instruktion. Egne ønsker og
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereUndervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereNæstved Boldklubs skoletilbud
Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereÅrsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereÅrsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha
Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til
Læs mereÅrsplan for gruppe 3 2013-14
Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU
Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven
Læs mere